Kendelse af 10-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 10-12-2017

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens gæld til det offentlige vedrørende blandt andet restskat, B-skat, AM-bidrag, underholdsbidrag, parkeringsafgift og moms er retskraftig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 21. februar 2017 traf SKAT afgørelse om, at klagerens gæld til det offentlige vedrørende bl.a. restskat, B-skat, AM-bidrag, underholdsbidrag, parkeringsafgift og moms var retskraftig.

SKAT har bl.a. henvist til, at et udlæg foretaget den 29. oktober 2009 havde forældelsesafbrydende virkning.

Den 29. oktober 2009 foretog SKAT udlæg for klagerens gæld til det offentlige. Klageren ses ikke at have gjort indsigelser mod gælden. Følgende fremgår af udlægsbladet af 29. oktober 2009:

SKAT har oplyst, at der ikke findes en tilsigelse til udlægget, hvor gælden specificeres nærmere. Dette skyldes formentligt, at klageren har henvendt sig til SKAT og afmeldt sin virksomhed, og i den forbindelse indvilget i at deltage i en udlægsforretning. Det fremgår af udskrift fra SKATs elektroniske system KMD-note, at SKAT den 27. oktober 2009 med klageren aftalte et møde den 29. oktober 2009.

SKAT har i forbindelse med afgørelsen af 21. februar 2017 redegjort for gælden i henhold til udlægget af den 29. oktober 2009 på følgende måde:

Den 22. marts 2012 foretog SKAT forgæves udlæg for klagerens gæld til det offentlige. Klageren ses ikke at have gjort indsigelser mod gælden. Følgende fremgår bl.a. af udlægsbladet af 22. marts 2012:

Den 15. maj 2014 underskrev klageren en gældserkendelse for en samlet gæld på 1.585.504,25 kr. Gælden er specificeret i tilsigelse af den 10. april 2014. Det fremgår bl.a. af tilsigelsen, at der var gæld vedrørende moms angivet til 1. marts 2012 på i alt 517.798,50 kr. Klageren ses ikke at have gjort indsigelser mod gælden.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens gæld til det offentlige vedrørende bl.a. restskat, B-skat, AM-bidrag, underholdsbidrag, parkeringsafgift og moms er retskraftig.

SKAT har som begrundelse blandt andet anført:

”(...)

Vi har modtaget dit svar på partshøringen af den 31. januar 2017 via [...] Skat, [person1]. [person1] beder om at få oplyst grundlaget for momskravet og specifikation af renter fra tidligere virksomhed. Endvidere tilkendegiver [person1], at han ikke anser udlægsforretningen foretaget den 29. oktober 2009 som forældelsesafbrydende idet gælden ikke er udspecificeret.

Dit høringssvar giver anledning til følgende bemærkninger. Bilag for momskravet og renter fra tidligere virksomhed vedlægges som bilag 0.

Endvidere vedlægges dokumentation for udlæg foretaget den 29 oktober 2009. Den gæld der er foretaget udlæg for, dokumenteres i henhold til nedenstående bilag. Der vedlægges bilag fra KOBRA systemet samt kopi af tidligere meddelelser sendt til [person2] omkring orientering af gælden.

Gælden er ikke udspecificeret på udlægsbladet af den 29. oktober, men [person2] er løbende orienteret om gælden og har ikke gjort indsigelser mod gælden, hvorfor udlægget af 29. oktober 2009 fastholdes som forældelsesafbrydende.

Bilag for moms krav dokumenteres på bilag 0.

Bilag for parkeringsafgifter dokumenteres på bilag ly, 2y, 3y og 4y.

Bilag for restskat 2004 dokumenteres på bilag 2x, 2xx, 2xxx

Bilag for B-skat 2007 dokumenteres på bilag 3x

Bilag for B-skat 2008 dokumenters på bilag 4x

Bilag for AM-bidrag 2003 dokumenteres på bilag 5x

A/C AM-bidrag for 2005 dokumenteres på bilag 6x

A/C AM-bidrag for 2006 dokumenteres på bilag 7x

A/C AM-bidrag for 2007 dokumenteres på bilag 8x

A/C AM-bidrag for 2008 dokumenteres på bilag 9x

(...)

Moms

For CVR: [...1] med 517.798,50 kr. med sidste rettidige betalingsdato 1/3- 2012. Gælden er jf. forældelseslovens § 3 omfattet af en 3 årig forældelse fra sidste rettidige betalingsdato 1/3-2012. Forældelsen afbrydes jf. forældelseslovens § 15, ved anerkendelse af gælden den 10/4-2014 (bilag 2). Forældelsen er herefter den 10/4-2017. Opmærksomheden henledes på gældsinddrivelseslovens § 18 a.

(...)”

SKAT har i en supplerende udtalelse af 31. maj 2017 bl.a. udtalt følgende:

”Skyldner har en restance på moms på kr. 517.798,50. Fordringen vedrører perioderne

2. kvartal 2006 kr. 4.050,00

1. kvartal 2008 kr. 51.604,00

2. kvartal 2008 kr. 66.360,00

3. kvartal 2008 kr. 56.000,00

4. kvartal 2008 kr. 70.000,00

1. kvartal 2009 kr. 27.035,50

3. kvartal 2009 kr. 87.000,00

4. kvartal 2009 kr. 19.831,00

Efterangivelse kr. 60.748,00

Efterangivelse kr. 75.169,00

I alt kr. 517.798,50

Forældelsen for moms for perioderne

2. kvartal 2006

1. kvartal 2008

2. kvartal 2008

3. kvartal 2008

4. kvartal 2008

Samt begge efterangivelser

ses ikke at være afbrudt, hvorfor de er forældet og derfor ikke kan gøres gældende overfor restanten. Dette følger af forældelseslovens § 23, stk. 1. Alle accessoriske fordringer vedrørende forældede fordringer bortfalder. Dette følger af forældelseslovens § 23, stk. 2.

Der vil blive truffet afgørelse om forældelse, og denne sendes til restanten.

Forældelsen vedrørende moms for perioderne

1. kvartal 2009

3. kvartal 2009

4. kvartal 2009

er afbrudt via udlæg af 22. marts 2012 og underskrevet gældserkendelse af 15. maj 2014.

Fordringen har en forældelsesfrist på 3 år, dette følger af § 3, stk. 1 i forældelsesloven.

Et udlæg afbryder forældelsen jf. forældelseslovens § 18, stk. 2. Der løber en ny 3 årig forældelsesfrist fra 22. marts 2012 jf. forældelseslovens §§ 19, stk. 1 og 19, stk. 6.

Erkendelse af gæld afbryder forældelses jf. forældelseslovens § 15. Der løber en ny 3 årig forældelsesfrist fra 15. maj 2014 jf. forældelseslovens §§19, stk. 1 og 19, stk. 2.

Fordringerne er herefter retskraftige den 19. november 2015 og derfor omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 af, hvorfor forældelsen tidligst begynder at løbe igen den 20. november 2018.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udlægget af den 29. oktober 2009 ikke har haft fristafbrydende virkning for personskat, AM-bidrag, underholdsbidrag og parkeringsafgift, samt udlægget af den 22. marts 2012 ikke har haft forældelsesafbrydende virkning for momskravet.

Der er til støtte for påstanden anført:

”[Skattecentret] har den 29. oktober 2009 foretaget udlæg for skyldig;

Det fremgår ikke af fogedbogen hvilket/hvilke indkomstår de skyldige personskatter/AM-bidrag angår. Det fremgår heller ikke hvilke parkeringsafgifter, der konkret er tale om, herunder hvem og hvornår er er blevet pålagt.

Endelig fremgår det ikke hvilken periode de skyldige underholdsbidrag angår.

Det fremgår af SKAT's afgørelse, side 1, at de rejste momskrav angår min klients tidligere virksomhed, og at kravet er specificeret i det af SKAT benævnte bilag 0.

Det fremgår af SKAT's afgørelse, side 13, at sidste rettidige betalingsdato for momskravene var den 1. marts 2012, og at forældelsen blev afbrudt ved min klients gældserkendelse den 10. april 2014.

ANBRINGENDER

udlæg foretaget den 29. oktober 2009

SKAT har i sin afgørelse anerkendt, side 1, at den gæld, der er foretaget udlæg for den 29. oktober 2009 ikke er tilstrækkelig specificeret. SKAT er imidlertid af den opfattelse, at udlægget på trods heraf har haft forældelsesafbrydende virkning, idet min klient løbende er orienteret om gælden henholdsvis ikke har gjort indsigelser mod den.

Jeg forstår SKAT's afgørelse således, at det anerkendes, at udlægget ikke er tilstrækkeligt specificeret, og at det som udgangspunktet indebærer, at det ikke har haft forældelsesafbrydende virkning.

Jeg er enig i det, der er tilsyneladende er SKAT's hovedsynspunkt. Det er således min opfattelse, at udlægget for at have forældelsesafbrydende virkning skal være specificeret på en sådan måde, at det indeholder en tydelig angivelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for, at min klient dels kan identificere kravet, dels kan bedømme retmæssigheden, herunder opgørelsen af kravet.

Et tilsvarende krav findes i inkassolovens § 10, stk. 2.

Jeg er derimod ikke enig med SKAT i, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udlægget ikke har haft forældelsesafbrydende virkning.

Formålet med, at der skal ske en tydelig angivelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for, at min klient kan identificere kravet, er, at han skal kunne bedømme retmæssigheden, herunder kravets størrelse.

SKAT's synspunkt i sagen forekommer helt absurd. Min klient har jo netop været afskåret fra at bedømme retsmæssigheden, og dermed muligheden for at gøre indsigelser mod kravet, som følge af den manglende specifikation.

Det er derfor min opfattelse, at udlægget ikke har haft forældelsesafbrydende virkning. Det er ubestridt, at de udlæg, der er foretaget udlæg for, er forældede. Hvis udlægget ikke har haft forældelsesafbrydende virkning.

momsgæld

Det fremgår af SKAT's afgørelse, at momskravet angår min klients tidligere virksomhed, at sidste rettidige betalingsdato for momskravet var den 1. marts 2012, og at forældelsen blev afbrudt ved min klients gældserkendelse den 10. april 2014.

Det bestrides at sidste rettidige betalingsdato for momskravene var den 1. marts 2012. Det fremgår således af SKAT’s bilag 0, at sidste rettidige betalingsdatoer for momskravene har været i perioden august 2006 – februar 2010.

Lægges det i overensstemmelse med SKAT's bilag 0 til grund, at sidste rettidige betalingsdatoer har været i perioden august 2006 februar 2010, er den momsgæld, hvor sidste rettidige betalingsdato var før 22. marts 2009, ubestridt forældet.

For så vidt angår den momsgæld, hvor sidste rettidige betalingsdato var efter den 22. marts 2009 er det min opfattelse, at disse krav ligeledes er forældet, idet det udlæg, der er foretaget den 22. marts 2012 - af de grunde, som jeg har anført ovenfor om utilstrækkelig specifikation ikke har haft forældelsesafbrydende virkning.”

Repræsentanten har yderligere den 4. maj 2017 bemærket følgende:

”Med henvisning til skatteankestyrelsens skrivelse af 3. maj 2017 indeholdende SKAT's udtalelse af 28. april 2017 skal jeg hermed fremkomme med mine supplerende bemærkninger i sagen.

I min klageskrivelse anførte jeg at formålet med, at der skal ske en tydelig angivelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for, at min klient kan identificere de krav, der foretages udlæg for, er, at han skal kunne bedømme retmæssigheden, herunder kravets størrelse.

SKAT angiver i sin udtalelse i sagen, at ”udlæg angiver restancearten og kan entydigt identificeres af SKAT.”

Jeg skal hertil bemærke, at det afgørende i forhold til bedømmelsen af ovennævnte i sagens natur er forholdene på tidspunktet for udlæggets foretagelse.

Det er ubestridt, at udlægget på tidspunktet for foretagelsen ikke tydelig angav alle de oplysninger, der var nødvendige for, at min klient kunne identificere de krav, der foretoges udlæg for.

For så vidt angår momsgælden er det efter min opfattelse helt uforklarligt, hvorfor SKAT stædigt fastholder, at sidste rettidige betalingsdato for momsrestancen var den 1. marts 2012, når det af SKAT's eget bilag 0 fremgår, at sidste rettidige betalingsdatoer har været i perioden august 2006 – februar 2010.”

Repræsentanten har yderligere den 30. maj 2017 bemærket følgende:

”Med henvisning til styrelsens skrivelse af 29. maj 2017 skal jeg fremkomme med nedenstående bemærkninger.

Det gøres gældende, at det ved sagens bedømmelse må kunne lægges til grund, at den tilsigelse, som er sendt til min klient forud for udlægsforretningen den 29. oktober 2009, ikke er specificeret i videre omfang end i fogedbogen.

Det bemærkes, at det med håndskrift anførte i fogedbogen først er påført i forbindelse med den foreliggende sag.

Det bestrides - og er i øvrigt efter min opfattelse uden betydning for sagens bedømmelse - at min klient mødte på skattecentret med en afmelding af sin virksomhed og/eller har indvilget i at deltage i en udlægsforretningen.”

Repræsentanten har yderligere den 1. juni 2017 bemærket følgende til SKATs supplerende udtalelse:

”Med henvisning til skatteankestyrelsens skrivelse af g.d. indeholdende SKAT's udtalelse af samme dato skal jeg hermed fremkomme med mine supplerende bemærkninger i sagen.

Jeg har noteret mig, at SKAT har anerkendt, at momskravene med tillæg af renter m.v. for perioderne 2. kvartal 2006, 1. – 4. kvartal 2008 samt efterangivelserne er forældede, og at SKAT vil træffe særskilt afgørelse herom.

Disse forhold udgår herefter af sagen.

For så vidt angår momskravene for perioderne 1., 3. og 4. kvartal 2008 er det SKAT's opfattelse, at forældelsen blev suspenderet ved det udlæg, der blev foretaget den 22. marts 2012 og ved gældserkendelsen af 15. maj 2014.

Det er min opfattelse, at forældelsen af momskravene for perioderne 1., 3. og 4. kvartal 2008 ikke blev suspenderet ved det udlæg, der blev foretaget den 22. marts 2012, hvorfor det er uden betydning for sagen, hvorvidt gældserkendelse den 15. maj 2014 efter sit indhold har suspensiv virkning.

Det fremgår af fogedbogen af 22. marts 2012, at der er foretaget udlæg for et momskrav, stort, kr. 517.798,50.

Det er min opfattelse, at udlægget ikke er specificeret på en sådan måde, at det har haft forældelsesafbrydende virkning.

Momskravet angår flere perioder, men er angivet som ét samlet uspecificeret beløb. Min klient har ikke haft en jordisk chance for at identificere de underliggende kravet, herunder retmæssigheden. Selv SKAT har ikke været i stand til det.

Som det fremgår af SKAT's udtalelse af 28. april 2017 (side 2) til skatteankestyrelsen har SKAT opfattet det således, at momskravet vedrørte én periode, 1. kvartal 2012.

SKAT har således heller før nu været i stand til at identificere de underliggende krav, herunder retmæssigheden

For så vidt angår sidstnævnte er det nu anerkendt af SKAT, at en betydelig del af det krav, der blev gjort udlæg for, allerede var forældet på udlægstidspunktet.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, indbringes for Landsskatteretten.

Forinden ikrafttræden af forældelsesloven (lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer) den 1. januar 2008 var kravene underlagt en forældelsesfrist på 5 år, jf. § 1 i 1908-loven (lov nr. 274 af 22. december 1908). Efter § 2, 1. pkt. i 1908-loven blev den 5-årige forældelsesfrist regnet fra forfaldstidspunktet.

Krav på forskudsvis udlagt underholdsbidrag var underlagt en forældelsesfrist på 20 år, jf. § 18 i lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 (børnetilskudsloven). Med virkning fra 1. januar 2008 blev forældelsesfristen ændret til 10 år, jf. § 27 i lov nr. 523 af 6. juni 2007.

§ 48, stk. 1 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 har følgende ordlyd:

”Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter de hidtil gældende bestemmelser som efter de bestemmelser, der gælder efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.”

§ 18, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014 (børnetilskudsloven) har følgende ordlyd:

”Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder Udbetaling Danmark i retten til at indkræve bidraget. Udbetaling Danmarks ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år.”

§ 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 15, § 18, stk. 2, § 19, stk. 1, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., og § 30, stk. 1, i forældelsesloven har følgende ordlyd:

”§ 1. Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov

(...)

§ 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

(...)

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

(...)

§ 15. Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

(...)

§ 18.

Stk. 2. Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse.

(...)

§ 19. Når forældelsen afbrydes, løber fra det i stk. 2-6 fastsatte tidspunkt en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Sker afbrydelse ved skyldnerens erkendelse af forpligtelsen, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen.

(...)

Stk. 6. Sker afbrydelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg m.v., jf. § 18, stk. 1-3, regnes den nye forældelsesfrist fra fogedforretningens eller auktionens afslutning eller, når arrest er forfulgt ved anlæggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i stk. 3.

(...)

§ 30. Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.”

§ 18a i inddrivelsesloven har følgende ordlyd:

”For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018.”

Repræsentanten gør gældende, at udlægget af den 29. oktober 2009 ikke har haft forældelsesafbrydende virkning for så vidt angår klagerens gæld vedrørende personskat, AM-bidrag, underholdsbidrag og parkeringsafgift. Endvidere gøres gældende, at udlægget af den 22. marts 2012 ikke har haft forældelsesafbrydende virkning for gæld vedrørende moms.

Landsskatteretten tager på denne baggrund herefter alene stilling til, dels hvorvidt udlægget af den 29. oktober 2009 på tilstrækkelig vis kan anses for at have haft forældelsesafbrydende virkning for så vidt angår klagerens gæld vedrørende personskat, AM-bidrag, underholdsbidrag og parkeringsafgift, dels hvorvidt udlægget af 22. marts 2012 på tilstrækkelig vis kan anses for at have haft forældelsesafbrydende virkning for gælden vedrørende moms.

Udlæg af den 29. oktober 2009

Den 29. oktober 2009 foretog SKAT udlæg for bl.a. klagerens gæld vedrørende personskat, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og parkeringsafgift. Gælden er på udlægsbladet benævnt med navn og beløb. Der blev foretaget udlæg for i alt 422.735 kr. SKAT har oplyst, at der ikke findes en tilsigelse til udlægget, hvor gælden specificeres nærmere.

Det findes, at den fremlagte dokumentation til støtte for SKATs oplysninger om udlægget den 29. oktober 2009 på tilstrækkelig vis dokumenterer, at der blev foretaget udlæg for klagerens gæld vedrørende personskat, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og parkeringsafgift. Forældelsesfristen anses derfor som afbrudt for disse krav.

Der er lagt vægt på, at udlægsforretningen den 29. oktober 2009 er dokumenteret ved fremlæggelse af udlægsbladet. Det fremgår heraf, hvilken type gæld, der overordnet er foretaget udlæg for, samt oplysninger om gældens størrelse. Endvidere ses klageren ikke ved udlægsforretningen at have stillet spørgsmål til opgørelse af gælden eller gjort indsigelser mod gælden. Ligeledes ses klageren ej heller ved senere udlæg vedrørende bl.a. samme gæld den 22. marts 2012 eller ved gældserkendelse af den 15. maj 2014 vedrørende bl.a. samme gæld at have gjort indsigelser mod gælden.

Det forhold, at gælden ikke er specificeret med angivelse af en periode, kan ikke i det konkrete tilfælde føre til et andet resultat.

Forældelsesfristen findes herefter at være blevet afbrudt for så vidt angår klagerens gæld i henhold til udlægsbladet, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2.

Der gælder herefter en ny forældelsesfrist på henholdsvis 3 og 10 år, som regnes fra fogedforretningens afslutning, jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Udlæg af den 22. marts 2012

Den 22. marts 2012 foretog SKAT udlæg for bl.a. klagerens gæld vedrørende moms på i alt 517.798,50 kr. Gælden er på udlægsbladet benævnt med navn og beløb.

SKAT har i udtalelsen af 31. maj 2017 anført, at gæld vedrørende moms for perioderne 2. kvartal for indkomståret 2006, 1. – 4. kvartal for indkomståret 2008 anses for forældet, og at der vil blive truffet en afgørelse herom. SKAT har således alene fastholdt, at der ikke er indtrådt forældelse for moms for perioderne 1., 3. og 4. kvartal for indkomståret 2009. Landsskatteretten tager derfor alene stilling til, hvorvidt udlægget af 22. marts 2012 på tilstrækkelig vis kan anses for at have haft forældelsesafbrydende virkning for gælden vedrørende moms for 1., 3. og 4. kvartal for indkomståret 2009.

Det findes, at den fremlagte dokumentation til støtte for SKATs oplysninger om udlægget den 22. marts 2012 på tilstrækkelig vis dokumenterer, at der blev foretaget udlæg for klagerens gæld vedrørende moms. Forældelsesfristen anses derfor som afbrudt for dette krav.

Der er lagt vægt på, at udlægsforretningen den 22. marts 2012 er dokumenteret ved fremlæggelse af udlægsbladet. Det fremgår heraf, hvilken type gæld, der er foretaget udlæg for, samt oplysninger om gældens størrelse. Endvidere ses klageren ikke ved udlægsforretningen at have stillet spørgsmål til opgørelse af gælden eller gjort indsigelser mod gælden. Ligeledes ses klageren ej heller ved gældserkendelse af den 15. maj 2014 vedrørende bl.a. samme gæld at have gjort indsigelser mod gælden.

Det forhold, at gælden ikke er specificeret med angivelse af en periode og som et samlet beløb, kan ikke i det konkrete tilfælde føre til et andet resultat.

Forældelsesfristen findes herefter at være blevet afbrudt for så vidt angår klagerens gæld i henhold til udlægsbladet, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.