Kendelse af 29-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.398.468 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, som havde startdato den 1. april 2002. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 469000 – Ikke-specialiseret engroshandel. Virksomheden ophørte den 7. marts 2017.

Virksomheden leverede i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015 taletidskort til en række kunder. Virksomheden betalte i forbindelse med disse salg kunderne vederlag (provision) for formidlingsydelser leveret af kunderne til virksomheden. Virksomheden udstedte fakturaer herfor.

Det fremgår af fakturaerne, at virksomheden fratrak provisionen i taletidskortenes salgspris. Videre fremgår det, at kunderne selv skulle afregne moms af provisionen. Fakturaerne er ikke fremlagt.

Det fremgår af virksomhedens kontoudtog, at virksomheden i perioden fra den 2. januar 2014 til den 29. december 2014 havde udgifter under posten ”1700 – Salgsprovisions af kort til kunder m. moms” på samlet 4.156.865,60 kr.

Det fremgår af virksomhedens kontoudtog, at virksomheden i perioden fra den 6. januar 2015 til den 18. december 2015 havde udgifter under posten ”1700 – Salgsprovisions af kort til kunder m. moms” på samlet 2.847.216,01 kr.

Der er ikke fremlagt skriftlige aftaler mellem virksomheden og kunderne i henhold til momslovens regler om afregningsbilag. Virksomhedens repræsentant har oplyst i klagen af den 7. marts 2014, at virksomheden indgik mundtlige aftaler med kunderne.

Virksomheden foretog fradrag for købsmoms på -579.257 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har den 6. april 2017 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.398.468 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

I skal betale i alt 1.398.468,- kr. mere i moms for 1. og 2. halvår 2014 og 1. og 2. halvår 2015, idet vi ikke kan godkende jeres fradrag for moms af den provision, som jeres kunder har modtaget fra jer i forbindelse med leverancer af taletidskort.

SKAT har på denne baggrund forhøjet jeres samlede momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 fra -821.276,- kr. til 577.492,- kr.

SKAT har beregnet jeres samlede momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 til i alt 577.492,- kr., idet vi ikke kan godkende jeres fradrag for moms af den provision, som jeres kunder har modtaget fra jer i forbindelse med virksomhedens leverancer af taletidskort.

SKAT har i afgørelse af 8. januar 2015 afgjort ovennævnte momsspørgsmål vedrørende perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013. I har påklaget afgørelsen til Landsskatteretten, der på nuværende tidspunkt ikke har afsagt kendelse i sagen.

Det fremgår af det fremsendte bilagsmateriale, at I i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 har ydet jeres kunder provision efter samme fremgangsmåde som i 3. og 4. kvartal 2013. I har dog ændret jeres fakturaer, således at momsbeløbet af provisionen anføres, ligesom I gør opmærksom på, at den negative moms skal angives af køberen.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at I fortsat ikke har opfyldt Momslovens krav til afregningsbilag i forbindelse med den moms, som I har fratrukket vedrørende leverancerne fra kunderne. Regnskabsmaterialet, som I har sendt til SKAT, indeholder fortsat ikke kopi af skriftlige aftaler med jeres kunder, ligesom det ikke fremgår, at I har etableret en fremgangsmåde, hvorefter kunderne har godkendt hver faktura, jf. Momslovens § 52 a, stk. 3.

(...).”

Under sagens behandling har SKAT den 15. maj 2017 bl.a. videre anført følgende:

”...

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for de omhandlede to år, 2014 og 2015.

Det fremgår, at virksomheden fortsat har ydet kunderne provision efter samme fremgangsmåde som i 3. og 4. kvartal 2013 (afventer Skatteankestyrelsens afgørelse).

Fakturaerne er dog ændret, således at momsbeløbet af provisionen oplyses, ligesom det anføres, at den negative moms skal angives af køberen. Materialet indeholder imidlertid ikke en oversigt over de kunder, som skal afregne momsen til SKAT.

Endvidere indeholder regnskabsmaterialet ikke kopi af skriftlige aftaler med kunderne, ligesom det ikke fremgår, at der er etableret en fremgangsmåde, hvorefter kunderne har godkendt hver faktura,

jf. momslovens § 52 a, stk. 3.

(...).”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 1.398.468 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015 skal bortfalde.

Virksomhedens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”[virksomhed1] ønsker at anke SKATs afgørelse om ændring af moms idet vi finder det fremstillede materiale fuldstændig uacceptabelt. Det kan være at der ting vi kan gøre i forhold til gældende regnskabspraksis. Men vi mener, at have handlet i god tro i henhold til foreliggende bestemmelser for momsafregning jf. momsloven.

Vi har klaget over en anden afgørelse fra SKAT, Afgørelse om moms J.nr. [...], Sagid: [...], hvilken sagen afventer afgørelse hos Skatteankestyrelsen fra (9. februar 2015).

Selskabets begrundelse er samme som sidst, og selskabet ønsker at de 2 sager behandles af Skatteankestyrelsen samtidige for at får en afklaring af reglerne omkring salg af taletidskort og omvendte moms afregning.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.398.468 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 37, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momssystemdirektivets artikel 178, litra a og 224, fremgår følgende:

”Art. 178. For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

...

Art. 224. Kunden kan udstede fakturaer for en afgiftspligtig persons levering af varer eller ydelser til ham under forudsætning af, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en procedure, hvorefter hver enkelt faktura godkendes af den afgiftspligtige person, der foretager leveringen af varerne eller ydelserne. Medlemsstaterne kan kræve, at fakturaerne udstedes i den afgiftspligtige persons navn og for hans regning.”

Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 52 a, stk. 1 og 3 (lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013):

”Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

...

Stk. 3. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura.”

Følgende fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 70, stk. 4 (bekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013):

”Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden.”

EU-Domstolen har i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge det oplyste solgte virksomheden taletidskort til en række kunder.

Det fremgår af fakturaerne, at virksomheden fratrak provision til kunder i taletidskortenes salgspris for formidlingsydelser leveret af kunderne til virksomheden.Fakturaerne er ikke fremlagt.

Videre er der ikke fremlagt skriftlige aftaler mellem virksomheden og kunderne. Ifølge det oplyste indgik virksomheden mundtlige aftaler med kunderne.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at virksomheden er omfattet af reglerne vedrørende afregningsbilag, idet virksomheden har faktureret på vegne af kunderne, jf. den dagældende momslovs § 52 a, stk. 3.

Retten finder ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, er opfyldte.

Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt forud indgåede skriftlige aftaler mellem virksomheden og kunderne, jf. den dagældende momslovs § 52 a, stk. 3, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 70, stk. 4.

Det er således med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.