Kendelse af 03-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 822.520 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015. SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, blev registreret den 1. juni 2007 under branchekoden 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden har i perioden været registreret med bibranche 561010 ”restauranter”. Virksomheden er ejet og drevet af [person1], herefter indehaveren.

Virksomheden blev registreret for moms den 1. juni 2007, og har siden haft skiftevis halvårlig og kvartals afregningsperiode. Virksomheden blev registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 9. juni 2009. I 1. kvartal af 2014 har virksomheden haft 10-19 ansatte medarbejdere. I 2. kvartal af 2014 til 4. kvartal af 2014 har virksomheden haft 5-9 ansatte medarbejdere. I 2. kvartal af 2015 til 4. kvartal af 2015 har virksomheden haft 10-19 ansatte medarbejdere.

SKAT har oplyst, at virksomheden udfører rengøringsopgaver hovedsageligt som underleverandør for [virksomhed2].Virksomheden har benyttet egne ansatte medarbejder og underleverandører til at udføre rengøringsopgaver.

SKAT har oplyst, at der på bogføringskonto 1322 ”fremmed arbejde”, er bogført følgende udgifter til yderligere en underleverandør anført som [virksomhed3]:

Fakturanr.

Dato

Dækker ydelse

Beløb inkl. moms

Moms

Bilagsnr.

?

?

?

106.250 kr.

21.250 kr.

257

?

?

?

93.750 kr.

18.750 kr.

258

I alt

200.000 kr.

40.000 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 40.000 kr. for underleverandøren [virksomhed3] Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedrørende ydelserne fra underleverandøren [virksomhed3]. SKAT har ikke har kunne identificere underleverandøren [virksomhed3].

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms på 782.520 kr. for underleverandørerne [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed7] ApS samt [virksomhed8] A/S.

SKAT har samlet nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører på i alt 822.520 kr.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer fra de angivne underleverandører:

Underleverandør

Fakturadato

Faktura nr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Faktura tekst

[virksomhed4] ApS

26-02-2014

1327

63.840 kr.

15.960 kr.

79.800 kr.

Fest vindues polering

Rengøring efter håndværker efter håndværker [virksomhed9]

[virksomhed4] ApS

26-02-2014

1328

117.800 kr.

29.450 kr.

147.250 kr.

Polish behandling

Polish fjernelse [virksomhed10] [by1]

Polish fjernelse [virksomhed10][by2]

Polish fjernelse [virksomhed10][by3]

Foto

Sne rydning

Håndværker rengøring

[virksomhed5] ApS

20-03-2014

105

73.730 kr.

18.432,50 kr.

92.162,50 kr.

Arbejde udført Februar 2014

Polish Behandling [virksomhed10] [by2]

Polish behandling [virksomhed11]

Vinduespolering

Rengøring efter håndværkere

[virksomhed5] ApS

20-03-2014

106

70.220 kr.

17.555 kr.

87.775 kr.

Arbejde udført Februar 2014

Rengøring [virksomhed12]

Trappevask

Periodisk rengøring [virksomhed13]

Vinduspolering

[virksomhed5] ApS

11-04-2014

115

74.700 kr.

18.675 kr.

93.375 kr.

Arbejde udført 01-03-14 til 14-03-14

[...] jobs

Efter håndværker rengøring

Hoved rengøring

Vindue Pulering

Trappe vask

[virksomhed5] ApS

11-04-2014

116

86.650 kr.

21.662,50 kr.

108.312,50 kr.

Arbejde udført 15-03-14 til 31-03-14

Polish behandling i [virksomhed14]

Polish behandling i [virksomhed15]

Vindue pulering [by4]

Vindue pulering hillerød

Polish behandling [by] superbest

[...] efter aftale

[virksomhed5] ApS

03-06-2014

142

79.700 kr.

19.925 kr.

99.625 kr.

Arbejde udført 1/4-14/4 2014

[...] jobs

Aften: håndværkerarbejde samt rengøring

Vinduespolering

Fjernelse af polish

Polish behandling

[virksomhed5] ApS

03-06-2014

143

77.700 kr.

19.425 kr.

97.125 kr.

Arbejde udført 15/4-30/4 2014

Trappevaske

Efter Håndværkere

Vinduespolerig

Have Arbejde

Periodisk rengøring

[virksomhed5] ApS

16-06-2014

221

62.900 kr.

15.725 kr.

78.625 kr.

Arbejde udført 01-06-14 til 14-06-14

Ferie

[virksomhed5] ApS

17-07-2014

177

62.380 kr.

15.595 kr.

77.975 kr.

Arbejde udført 01-05-14 til 14-05-14

Fast arbejde

Vindus polering

Fjern. Af polish

polish behandling

Hovedrengøring

[virksomhed5] ApS

17-07-2014

178

76.860 kr.

19.215 kr.

96.075 kr.

Arbejde udført 15-05-14 til 31-05-14

Faste Arbejdssteder

Afløser arbejde

Hovedrengøring

polish behandling

[virksomhed5] ApS

01-07-2014

222

67.700 kr.

16.925 kr.

84.625 kr.

Arbejde udført 15-06-14 til 31-06-14

Oprydning efter håndværker

Fjernelse af polish

Vindues polering

Polish Behandling

[virksomhed5] ApS

01-10-2014

253

66.480 kr.

16.620 kr.

83.100 kr.

Arbejde udført 01-07-14 til 15-07-14

Efter håndvørker

Polish plajen

Cindue pulering

Hoved rengøring

Polish behandling

[virksomhed5] ApS

01-10-2014

254

66.214 kr.

16.553,50 kr.

82.767,50 kr.

Vindue pulering

Fast arbejdes steder

Trappe vask

rengøring

[virksomhed6]

31-10-2014

2014-01

176.720 kr.

44.180 kr.

220.900 kr.

Udført arbejde i Oktober Måned 01-10-2014 til 31-10-2014

Faste arbejdspladser

Vinduspolering

Trappevask

[virksomhed16] rengøring

Efter håndværker rengøring

Hovedrengøring

Polish Behandling

Ekstra hoved rengøring

[virksomhed6]

30-11-2014

2014-10

171.725 kr.

42.931,25 kr.

214.656,25 kr.

Udført arbejde i November Måned 01-11-2014 til 31-11-2014

Vinduespolering

Trappevask

Efter Håndværker

Polish Behandling

Polish rengøring

Fjern af polish

[...] afløsser

[virksomhed6]

31-12-2014

2014-12

158.465 kr.

39.616,25 kr.

198.081,25 kr.

Udført arbejde i December Måned 01-12-2014 til 31-11-2014

Fast Arbejdspladser

Trappevask

Polish Behandling

Hovedrengøring af fast steder

Sne fejning

[virksomhed6]

*****

31-12-2014

2015-14

172.200 kr.

43.050 kr.

215.250 kr.

Udført arbejde i Januar Maned 01-01-2014

Hoved rengøring [by5] 340 x 220

Efter handværker 78 x 220

Trappevask [by6] og [by7]

Polishbehandling [by] 68 x 220

Alm. Rengøring fast aftal

[virksomhed6]

01-04-2015

2015-19

92.620 kr.

23.155 kr.

115.775 kr.

Udført arbejde i Marts Maned

Polish Behandling

Hoved Rengøring [virksomhed13]

Almendelig rengøring

[virksomhed16] grundig rengøring

[virksomhed6]

18-05-2015

2015-20

95.340 kr.

23.835 kr.

119.175 kr.

Udført arbejde i Maj måned 01-05-2015 til 14-05-2015

Efter håndværker

Hoved Rengøring

Polish behandling [by3]

Almendelig rengøring [virksomhed17]

Vinduespolering [by6]

Søndag opgave

[virksomhed7] ApS*

15-03-2015

2015-107

88.050 kr.

22.012,50 kr.

110.062,50 kr.

Polish behanmlimg

Vimdns pmsnimh

Huol.rengøring

Efter hamdveraer

Fariode fra 01-02-2015 til 15-02-2015

[virksomhed7] ApS*

30-03-2015****

2015-16***

88.287 kr.

22.071,75 kr.

110.358,75 kr.

Vindous polering

Hoved rengøring

Efter handverker

Polish behanolling

Periode fra 01-03-2015 til 31-03-2015

[virksomhed7] ApS*

30-04-2015****

2015-190***

88.100 kr.

22.025 kr.

110.125 kr.

Polish behandling

Vidus plishing

Hovedrengøring

Efter håndverker

alm rengøring

[virksomhed7] ApS*

30-05-2015****

2015-206***

88.700 kr.

22.175 kr.

110.875 kr.

Hovedrengøring [virksomhed17] [by8]

Hovedrengøring [virksomhed17] Koling

[...]

Polich behandling

Almindelige rnegøring + Rengørong efter aftaler

Vindus polering

[virksomhed7] ApS*

31-05-2015****

2015 612***

82.380 kr.

20.595 kr.

102.975 kr.

Efter handwerker

Hovedrengøring

Vindus pølering

Gulve behandling

Udfort arbade i maj månder fra 01-05 til 31-05-2015

[virksomhed8] A/S

17-08-2015

570

110.000 kr.

27.500 kr.

137.500 kr.

Hovedrengøring juni

Trappe vask juni

Polish Behandling Juni

Vindus Polering Juni

[virksomhed8] A/S

08-09-2015

593

97.440 kr.

24.360 kr.

121.800 kr.

[virksomhed13] Arbejde udført i August

Periodisk rengøring

Opskuring af gulve

Vindues polering

Brandskade vægge samt loft

Afstøvning Udstilling hylder

Hovedrengøring Toiletter + Slager

Polish behandling [by3]

[virksomhed8] A/S

25-09-2015

606

90.720 kr.

22.680 kr.

113.400 kr.

Arbejde udført i August

Hovedrengøring [virksomhed17] [by4]

Hovedrengøring [virksomhed18]

Hovedrengøring [virksomhed19]

Hovedrengøring [virksomhed20]

Hovedrengøring [virksomhed21]

Vindues polering samlet på alle adresser

Efter Håndværker-rengøring [virksomhed22].

[virksomhed8] A/S

23-10-2015

639

125.580 kr.

31.395 kr.

156.975 kr.

Udført arbejde i september

Trappe vaske

[by6] Hoved rengøring

Trappe Polish

3 lag

[by1] Fjerne polish på [virksomhed23]

Hovedrengøring [virksomhed17] [by4]

Polish behandling [virksomhed20]

Flytte arbejde samt på alle adresser

Vindues polering samlet på alle adresser

Efter Håndværker-rengøring

[virksomhed17] [by9]

Periodisk rengøring [virksomhed13]

Periodisk rengøring [virksomhed18]

[virksomhed8] A/S

16-11-2015

672

116.760 kr.

29.190 kr.

145.950 kr.

Udført arbejde i Oktober

Hovedrengøring [virksomhed16] [by10]

Hovedrengøring [virksomhed16] [by5]

Hovedrengøring [virksomhed16] [adresse1]

Hovedrengøring [virksomhed16]

Polish behandling [virksomhed20]

Rengøring [virksomhed17]

Hovedrengøring [virksomhed17] [virksomhed17] [by4]

Vindus Polering

Hovedrengøring [virksomhed17] Jylland

[virksomhed8] A/S

07-12-2015

697

119.810 kr.

29.952,50 kr.

149.762,50 kr.

Udført arbejde for November Fra 01.11-30.11.15

Hovedrengøring [virksomhed16] [by11]

Hovedrengøring [virksomhed16] [by12]

Rengøring efter Håndværkere [by6]

Polish behandling [virksomhed20]

Vindues polering [by4], [by5] & [by9]

Vindues polering [by6] & Jylland

[virksomhed8] A/S

Mangler**

723

120.310 kr.

30.077.50 kr.

150.387,50 kr.

Mandskabsudlejning December

Faste arbejdspladser

[virksomhed13] periodisk rengøring

[virksomhed13]

Hovedrengøring

[virksomhed16] [adresse1]

[virksomhed16] [by12]

[virksomhed16] [by5]

Vindues polering

Trappe vask [by2]

I alt

3.130.081 kr.

782.520,25 kr.

3.912.601,25 kr.

* Fakturaerne fra samme underleverandør har forskellige fakturalayout.

** Mangler fakturadato

*** Forkert angivelse af underleverandørens adresse

**** Underleverandørens virksomhedsnavn er angivet forkert på fakturaen. Der er angivet forskellige bankkontonumre på fakturaerne.

***** Fakturaer er dateret før arbejdet er blevet udført

Virksomhedens udgifter til fremmed arbejde for afgiftsåret 2014 er bogført med 1.742.089,82 kr. på konto 1322 ”fremmed arbejde”.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation til yderligere specifikation af de fakturerede ydelser.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt virksomhedens kontoudtog for perioden 1. marts 2014 til 16. februar 2015 vedrørende konto nr. [...87]. Der er overensstemmelse mellem kontoudtoget og størstedelen af beløbene i de fremlagte fakturaer. Beløbene på fakturaerne for underleverandørerne [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] A/S samt to af fakturaerne fra [virksomhed6] kan ikke genfindes på virksomhedens kontoudtog.

Virksomheden har fremlagt posteringsdetaljer vedrørende betaling af fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed8] A/S, [virksomhed7] ApS samt for to af fakturaerne fra [virksomhed6]. [virksomhed7] ApS´s virksomhedsnavn er ukorrekt angivet på betalingsposteringerne.

Virksomheden har yderligere fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed7] ApS samt [virksomhed8] A/S. Kontrakterne er underskrevet af parterne. Det fremgår af samarbejdskontrakterne indgået mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] samt [virksomhed7] ApS, at der er indgået aftale om rengøring og relaterede serviceydelser.

Det fremgår af kontrakten indgået mellem virksomheden og [virksomhed8] A/S, at afregningen for mandskabsudlejning sker i henhold til den aftalte sats på 175 kr./time ekskl. moms. De fremlagte kontrakter indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaverne, eller oplysninger om leveringssted og leveringsdato for samarbejdet.

Virksomhedens repræsentant har yderligere fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed2]. Det fremgår af kontrakten, at virksomheden skal udføre rengøringsydelser i henhold til rengøringsinstruktion. Virksomheden har ikke fremlagt rengøringsinstruktionen. Det fremgår af samarbejdskontrakten, at vederlaget afregnes på timebasis.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev registreret den 27. oktober 2011 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed4] har i perioden været registreret med følgende bibranche 619000 ”anden telekommunikation”.

[virksomhed4] var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i den konkrete periode. [virksomhed4] er blevet taget under konkursbehandling den 15. juli 2014, og blev opløst den 7. september 2015.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt 2 fakturaer. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført.

Virksomhedens indehaver har overfor SKAT oplyst, at indehaveren ikke kan huske hvem der var kontaktperson for [virksomhed4]. SKAT har yderligere oplyst, at indehaveren ikke er bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 1327 og 1328 er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet eller om der er tale om normtimer. SKAT har endvidere oplyst, at indehaveren ikke har kunnet redegøre for, hvad han fik udført for beløbet på 22.300 kr. i faktura nr. 1327. Virksomheden indehaveren har ikke kunne redegøre for, hvorfor fakturaerne fra [virksomhed4] er blevet betalt til advokat [person2]. SKAT har oplyst, at [virksomhed4] ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og ikke har angivet A-skat i år 2014. SKAT har yderligere oplyst, at det ikke har været muligt for dem at komme i kontakt med [virksomhed4].

[virksomhed5] ApS. cvr-nr. [...3]

[virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5], blev registreret den 8. januar 2014 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5]´s formål var at drive servicevirksomhed inden for byggesektor og rengøring. [virksomhed5] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 20-49 ansatte medarbejdere i 2. kvartal af 2014, og ingen ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2014. [virksomhed5] er blevet taget under konkursbehandling den 21. januar 2016, og blev opløst den 12. marts 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 12 fakturaer for perioden 1. januar til 31. december 2014. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. SKAT har oplyst, at kontaktpersonen for [virksomhed5] hed [person3]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed5] ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og ikke har angivet A-indkomst for en person ved navn [person3]. Samarbejdskontrakten mellem virksomheden og [virksomhed5] var ikke underskrevet, men først blev det efter, at SKAT gjorde virksomhedens indehaver opmærksom herpå.

[virksomhed6], cvr-nr. [...4]

[virksomhed6], herefter [virksomhed6], blev registreret den 15. november 2014 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed6] har i perioden været registreret med følgende bibranche 532000 ”andre post- og kurertjenester”. [virksomhed6] var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere. [virksomhed6] ophørte den 24. januar 2016.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt 6 fakturaer. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. Faktura fra [virksomhed6] af den 31. december 2014 er dateret før arbejdet er blevet udført.

Virksomhedens indehaver har overfor SKAT oplyst, at indehaveren ikke kan huske hvem der var kontaktperson for [virksomhed6]. SKAT har yderligere oplyst, at virksomhedens indehaver ikke er bekendt med, hvorfor faktura nr. 2015-14 fra [virksomhed6] blev betalt til bankkonto, som tilhører [person4]. Virksomhedens indehaver har endvidere oplyst, at han ikke er bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 2015-14 fra [virksomhed6] er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet, eller om der er tale om normtimer. SKAT har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet moms og A-skat i afgiftsperioden.

[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...5]

[virksomhed7] ApS, herefter [virksomhed7], blev registreret den 27. august 2013 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed7] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 474200 ”detailhandel med telekommunikationsudstyr”, 463890 ”specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” samt 661900 ”andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling”. [virksomhed7]´s formål var at udgive aviser og dagblade. [virksomhed7] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i 2. kvartal af 2015 og 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2015. [virksomhed7] er blevet taget under konkursbehandling den 31. marts 2016, og blev opløst den 7. marts 2017.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 5 fakturaer. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. På de fremlagte fakturaer fra [virksomhed7] er beskrivelsen af det udførte arbejde ikke forståeligt. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed7] har ikke samme fakturalayout. Fakturaerne fra [virksomhed7] af den 30. marts 2015, 30. april 2015, 30. maj 2015 og 31. maj 2015, er angivet med ukorrekt underleverandørnavn, ukorrekt underleverandøradresse og angivet med forskellige bankkontonumre.

SKAT har oplyst, at [virksomhed7]´s kontaktperson hed [person5]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed7]´s bankkonto var skiftet flere gange. SKAT har endvidere oplyst, at [virksomhed7] ikke har angivet moms eller angivet A-indkomst for en person ved navn [...]. SKAT har oplyst, at de ikke har kunne komme i kontakt med [virksomhed7].

[virksomhed8] A/S, cvr-nr. [...6]

[virksomhed8], herefter [virksomhed8], blev registreret den 12. januar 2015 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed8] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 463900 ”ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer” samt 561010 ”restauranter”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed8] haft 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2015 og ingen ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2015. [virksomhed8] er blevet taget under konkursbehandling den 4. maj 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt 7 fakturaer for afgiftsåret 2015. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. SKAT har oplyst, at kontaktpersonen for [virksomhed8] hed [person6]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed8] ikke har angivet A-indkomst i den konkrete periode.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 822.520 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Virksomheden har i perioden 1/1 2014 til 31/12 2015 anvendt 5 forskellige underleverandører i forlængelse af hinanden samt 1 underleverandør benævnt [virksomhed3], som ikke har kunnet identificeres.

I forbindelse med gennemgangen har SKAT afholdt møde med virksomhedens ejer [person1] den 23/8 2016. SKAT har fremsendt referat af det afholdte møde den 29/9 2016 og har ikke modtaget nogen bemærkninger hertil.

Generelle bemærkninger til de anvendte underleverandører oplyst af [person1]:

Kontakten til underleverandørerne var skabt via venner og bekendte, som anbefalede den pågældende underleverandør.
En del af underleverandørerne er forsvundet og [person1] kan ikke mere få kontakt til dem telefonisk, hvorfor samarbejdet er stoppet.
Hyppige skift af underleverandører skyldtes, at der blev leveret ustabilt personale, der ikke kunne levere det stykke arbejde det kræver at udføre polish.
Ingen personer havde været ansat hos mere end 1 af underleverandørerne.
[person1] havde selv tilsynet med såvel eget personale som underleverandørens ansatte.
[person1] foretager instruktion af underleverandørens ansatte.
[person1] kan ikke huske nogle navne på ansatte hos underleverandørerne, men det kunne han finde ud af.
Kontrakter med underleverandører med undtagelse af [virksomhed8] A/S, var udarbejdet af [person1].
Af kontrakter med underleverandører med undtagelse af [virksomhed8] A/S fremgår, at der skal sendes kopi af straffeattest til [virksomhed1]. [person1] oplyser, at han ikke ved hvor straffeattesterne er, men at han måske kan finde dem.

SKAT har ikke efterfølgende modtaget oplysninger fra [person1], hverken straffeattester eller navne på ansatte hos underleverandørerne.

Specifikt omkring den enkelte underleverandør:

Ad 1 – [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2]

[person1] oplyser:

Kontaktpersonen var [person6]. Dette ændres dog efterfølgende til, at det kan [person1] ikke længere huske.
Det vides ikke, hvorfra der drives virksomhed.
[person1] har aldrig besøgt virksomheden.
[person1] oplyser, hvad han kan betale for et givent stykke arbejde. Hvordan denne pris blev udtrykt på fakturaen var [person1] uvedkommende. Han er derfor ikke bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 1327 og 1328 er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet eller der er tale om normtimer.
På faktura 1327 fremgår fast vinduespolering på 22.300 kr. [person1] kunne ikke redegøre for, hvad arbejde han fik udført for beløbet på 22.300 kr.
Fakturaer betales til advokat [person2]. Der kunne ikke nærmere redegøres for, hvorfor der blev betalt til [person2].

SKAT kan yderligere tilføje:

Der angives ikke A-indkomst i år 2014.
Der angives ikke moms i samhandelsperioden.
Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet.
Selskabet er konkurs

Ad 2 – [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3]

[person1] oplyser:

[virksomhed5] ApS var kommet til [person1] og havde søgt arbejde. Dette korrigeres efterfølgende til, at kontakten var opstået via venner og bekendte.
Kontaktpersonen hed [person3].
Der blev drevet virksomhed fra [adresse2], men [person1] har aldrig besøgt underleverandøren.
Kontrakten var ikke underskrevet. Dette bliver [person1] først opmærksom på, da SKAT påpeger dette.
Der findes ikke underbilag eller et aftalegrundlag for, hvad der skal leveres for de på fakturaerne angivne beløb. Aftalegrundlaget for de fleste fakturaer er mundtligt.
[person1] oplyste, hvad han kunne betale. Prisen afhang af, hvad han selv fik fra sin kunde, som typisk var [virksomhed2].

SKAT kan yderligere tilføje:

Der angives ikke moms i samhandelsperioden.
Selskabet har angivet A-indkomst, men har ikke angivet nogen A-indkomst for en person ved navn [person3].
Der har ikke været nogen person ved navn [person3] i direktionen eller som stifter af selskabet.
Selskabet er under konkurs.

Ad 3 – [virksomhed6], CVR-nr. [...4]

[person1] oplyser:

En person var kommet til et af hans pizzarier for at købe mad og de havde fundet ud af, at [virksomhed6] skulle arbejde som underleverandør for [virksomhed1]. Dette korrigeres efterfølgende til, at kontakten var opstået via venner og bekendte.
Kan ikke huske navnet på kontaktpersonen.
Ved ikke hvorfra der drives virksomhed.
[person1] er ikke bekendt med, hvorfor faktura 2015-14 skal betales til bankkonto med reg.nr. [...], konto nr. [...53], som tilhører [person4].
[person1] oplyser, hvad han kan betale for et givent stykke arbejde. Hvordan denne pris blev udtrykt på fakturaen var [person1] uvedkommende. Han er derfor ikke bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 2015-14 er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet eller der er tale om normtimer.
Af faktura 2015-14 fremgår, at der er udført arbejde i januar måned 2015 med et bestemt antal timer. Fakturaen er dateret den 31/12 2014 altså før arbejdet er udført. [person1] oplyser, at der må være tale om en fejl i dateringen.
Der kan ikke gives nogen nærmere angivelse af, hvor det af underleverandøren købte arbejde er udført ud over, hvad der fremgår af fakturaerne.

SKAT kan yderligere tilføje:

Virksomheden angiver ikke A-indkomst.
Virksomheden angiver ikke moms.
Virksomheden har afmeldt sig fra moms, men lader sig momsregistrere igen fra 15/11 2014.

Ad 4 – [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...5]

[person1] oplyser:

Kontaktpersonen hed [person5] og var enten fra Bosnien eller Kroatien.
Ved ikke hvem der har underskrevet samarbejdskontrakten, men det kunne godt være [person6], men det kunne [person1] finde ud af. Oplyser efterfølgende, at han ikke ved hvem der har underskrevet kontrakten, men at det måske var en person fra Indien, Pakistan eller Irak.
Selskabet havde haft kontor i måske [adresse3] i indre [by6], men var flyttet til [...]. Mere kunne [person1] ikke huske om selskabets adresse.
Der sad 4 til 5 personer på kontoret i [adresse3].
[virksomhed7] ApS var repræsenteret ved ustabile mennesker, hvilket kunne være forklaringen på, at der blev skiftet bankkonto flere gange.
[person1] er ikke i stand til at fremvise underbilag eller andet aftalegrundlag, der kan dokumentere, hvad der leveres for de på fakturaerne angivne beløb. Det kunne ikke udelukkes, at underbilagene havde ligget i den bil, der nu var udskiftet.

SKAT kan yderligere tilføje:

Selskabet har angivet A-indkomst, men har ikke angivet nogen A-indkomst for en person ved navn [person5] eller [person6].
Der har ikke været nogle personer ved navn [person5] eller [person6] i direktionen eller som stifter af selskabet.
Der angives ikke moms.
Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet.
Selskabet angiver på faktura 2015-16 sin adresse til [adresse4], [by13], men på tidspunktet for dateringen af fakturaen den 30/3 2015 var selskabets officielle adresse [adresse5], [by14].
Selskabet angiver på faktura 2015-190, 2015-206, 2015-612 sin adresse til [adresse4], [by13], men på tidspunktet for dateringen af fakturaerne henholdsvis den 30/4 2015, 6 2015 og 31/5 2015 var selskabets officielle adresse [adresse6], [by15].
På faktura 2015-16, 2015-190, 2015-206 og 2015-612 er selskabets navn stavet [virksomhed7] ApS, men dets officielle navn er [virksomhed7] ApS.
Faktura 2015-107 betales til reg. nr. [...], konto nr. [...83] uagtet det af fakturaen fremgår, at der skal betales til reg. nr. [...], konto nr. [...22].
På selskabets fakturaer er angivet 3 forskellige bankkontonumre, men ingen af kontiene tilhører selskabet.
Selskabet er under konkurs.

Ad 5 – [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...6]

[person1] oplyser:

Samarbejdet fungerede perfekt.
Kontaktpersonen hed [person6].
Virksomheden har kontor i [by5], hvor [person1] har besøgt dem.
Der udarbejdes ingen opgørelse, som grundlag for faktura, som anført i indgået kontrakt.
Der findes ingen underbilag til modtagne fakturaer.
[person1] oplyser, hvad han kan betale for et givent stykke arbejde. Hvordan denne pris blev udtrykt på fakturaen var [person1] uvedkommende. Han er derfor ikke bekendt med, hvorvidt antal på faktura nr. 593, 606, 639, 672, 697 og 723 er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet eller der er tale om normtimer.
Der findes ikke underbilag eller andet der kan sandsynliggøre eller dokumentere, hvor, hvad og hvornår, der er sket levering af ydelser faktureret på faktura nr. 570. Det styres af [virksomhed2].

SKAT kan yderligere tilføje:

Selskabet angiver ikke A-indkomst i et omfang i samhandelsperioden, der kan dokumentere/sandsynliggøre, at selskabet har haft arbejdskraft ansat til at udføre opgaver for [virksomhed1] i det omfang, der fremgår af fakturaer fra [virksomhed8] A/S til [virksomhed1].
Selskabet har ikke angivet A-indkomst til en person ved navn [person6].
Selskabets officielle adresse på samhandelstidspunktet var [adresse7], [by16].

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovenstående virksomheder.

Der er særligt henset til:

at der har været hyppige skift af underleverandører,
at der ikke findes arbejdssedler, timesedler eller andet materiale, der kan underbygge de af underleverandørerne udstedte fakturaer,
at de af [person1] oplyste navne på kontaktpersoner ikke ses at have relation til underleverandøren,
at der indgås samarbejdsaftaler, der ikke i praksis regulerer samarbejdet,
at [person1] havde tilsynet med og udførte instruktion af underleverandørens personale, udleverede identifikationskort, men ikke kan huske nogen navne på underleverandørernes personale,
at [person1] ikke er i besiddelse af en eneste straffeattest på personale ansat hos underleverandører, uagtet det af samarbejdsaftaler fremgår, at kopi skal sendes til [virksomhed1],
at [person1] tilbyder underleverandøren en pris, der er afhængig af, hvad han selv modtager fra sin kunde og ikke bestemmes af arbejdets karakter og tidsforbrug.

Der henvises til SKM 2009. 325 ØLR, hvor der blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Der henvises også til EU-dommenC-268/83Rompelmann, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige [virksomhed1] ved [person1].

(...)

Det er SKATs opfattelse, at samtlige fakturaer fra underleverandører er samlefakturaer, idet de indeholder flere særskilte salg.

Som det fremgår ovenfor er kravene til en samlefaktura de samme som til en almindelig faktura. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang m.v. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaer.

Fakturaerne modtaget fra underleverandører indeholder ikke oplysning om leveringsdatoen. Oplysning om leveringsdatoen fremgår ligeledes ikke af underbilag. Fakturaerne opfylder dermed ikke betingelsen i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 nr. 6 om oplysning af leveringsdato. Typisk indeholder fakturaerne kun oplysning om den måned eller periode, hvor arbejdet er udført. Der henvises til oversigten i bilag 38.

For hovedparten af fakturaerne mangler der ligeledes oplysning om arten og/eller mængden. Der henvises til SKATs gennemgang i bilag 38.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter afholdt til underleverandører, da de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Der kan henvises til EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

SKATs bemærkninger til klage fra [virksomhed24]

SKAT modtager den 6/1 2017 mail fra [virksomhed24], hvori der klages over den af SKAT foretagne ændring af [virksomhed1]’s moms for perioden 1/1 2014 til 31/12 2015.

Af klagen fremgår, at SKAT ikke kan nægte fradrag for moms af fakturaer udstedt af [virksomhed1]’s underleverandører, idet [person1] ikke var bekendt med underleverandørernes forhold og dermed ikke i ond tro. Der henvises til LSR2009.07-00062. Denne dom omhandler fiktive fakturaer. Hvorvidt [person1] har været i ond tro eller ej er jf. SKATs opfattelse ikke afgørende for at nægte fradrag for moms af fakturaer udstedt af underleverandører.

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at alene tvivl om fakturaernes realitet bevirker, at der kan nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Dette fremgår af SKM 2009.325 ØLR.

SKAT skal desuden henvise til EU-dommenC-268/83Rompelmann præmis 24, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige [virksomhed1] ved [person1]. [person1] har jf. SKATs opfattelse ikke på objektivt grundlag løftet bevisbyrden for, at der reelt er sket levering af den af underleverandørerne fakturerede ydelse.

[virksomhed24] anfører ligeledes, at SKAT støtter sin påstand på, at der er sket hyppige skift af underleverandører. SKAT skal bemærke, at dette punkt alene er 1 af 7 punkter nævnt i SKATs konklusion side 18.

[virksomhed24] oplyser, at [person1] har drevet virksomheden [virksomhed1] i næsten 10 år. SKAT finder ikke denne oplysning relevant i forhold til vurdering af den rejste problemstilling.

SKAT har subsidiært anført, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og stk. 6. Af mail fra [virksomhed24] fremgår, at det er klagers klare overbevisning, at han har gjort hvad han kunne for at kontrollere de modtagne fakturaer og [person1] kunne sagtens se, hvilken ydelse fakturaen dækkede.

Af momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1 og stk. 6 fremgår præcis, hvilke krav der stilles til en faktura. Som grundlag for en faktura er det ikke tilstrækkeligt, at [person1] selv vidste, hvilken ydelse fakturaen dækkede over. Dette skal også fremgå af fakturaen.

På baggrund af ovenstående kan SKAT fortsat ikke komme til et andet resultat, hvorfor den foretagne ansættelse fastholdes.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 1. maj 2017 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: [virksomhed24] anfører i klagen side 5:

at underleverandørers mangelfulde fakturaer ikke skal komme klager til skade,
at fakturaer er betalt via bank, hvorfor pengestrømme kan følges,
at såfremt arbejdet ikke var udført af [virksomhed1]´s underleverandører, ville [virksomhed1]´s kun­ der ikke have betalt for den leverede ydelse, hvorfor det er utvivlsomt og ubestridt, at der er udført arbejde hos slutkunden.

SKAT er enig i, at der utvivlsomt er udført rengøringsarbejde hos den endelige slutkunde. [virksomhed1] har dog ikke ved det fremlagte materiale sandsynliggjort eller yderligere dokumenteret, hvem der reelt har udført arbejdet for den endelige slutaftager. Det er fortsat SKAT's opfattelse, at der er tvivl om, hvorvidt underleverandørerne har været i stand til at levere de på fakturaerne anførte ydelser.

Det kan ikke udelukkes, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet med henblik på, at [virksomhed1] enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af den uregistrererede arbejdskraft.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 822.520 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Til støtte herfor er følgende (uddrag):

”(...)

Det fremgår af sagen, at klagers virksomhed er en rengøringsvirksomhed, der forestår rengøring mv. ude hos sine kunder.

Der er imidlertid tale om klagers underleverandørers fakturaer - ikke klagers egne fakturaer og uanset, at klager ikke er uenig med SKAT i, at nogle af underleverandørerne kunne have været mere udførlige i sine fakturaer, kan det umuligt være klagers ansvar, at hans underleverandører ikke har udspecificeret sine fakturaer yderligere.

Det er klagers klare overbevisning, at han har gjort hvad han kunne for at sikre sig i forhold til sine underleverandører. Ud over, at samtlige fakturaer fremstår med det pågældende selskabs navn og CVR-nr., som klager naturligvis ved indgåelse af aftalen kontrollerede via cvr registeret er der på hver faktura anført fakturanr., samt angivet moms og afgiftsbeløb m.v. Henset til, at klager sagtens kunne se af fakturaen, hvilken ydelse, det pågældende selskab opkrævede betaling for samt at denne svarede overens med, hvad klager mente at have modtaget og skulle betale for, er det klagers opfattelse at, man ikke med rimelighed kan forvente mere af ham.

Klager skal i forlængelse af ovenstående henvise til Landsskatterettens afgørelse af 15. maj 2009, som er fremlagt som sagens bilag 9.

Landsskatteretten stadfæster i denne sag godt nok SKATs afgørelse i sagen og anerkender i den specifikke sag således ikke fradrag.

Sagen er imidlertid interessant for nærværende sag, da det i sagen uddybes, hvilke omstændigheder, der lægges vægt på i forhold til, at der ikke godkendes fradrag.

Af sagen fremgår følgende:

”De omhandlede fakturaer er angiveligt udstedt af en virksomhed med navnet G3 beliggende Y1 vej/Y2 vej, Y1 by. Momsbeløbet på disse 7 fakturaer udgør i alt 203.590 kr. Fradrag for moms af disse fakturaer er nægtet med henvisning til momslovens § 37, da virksomheden ikke kan dokumentere, at der er købt ydelser af en momsregistreret underleverandør. Fakturaerne anses derfor for fiktive. Begrundelsen herfor er, at:

Der ikke findes en virksomhed med navnet G3 registreret i Danmark Adressen Y1 vej/Y2 vej, Y1 by ikke findes Virksomhedens indehaver kan ikke identificeres Sælgers CVRnr. ikke er anførtDer ikke er dokumentation for betaling af fakturabeløbene

Der ikke er kvitteret for modtagelse af eventuel kontakt betaling Det udførte arbejde er ikke specificeret 2 af fakturaerne er udaterede. Der ikke foreligger arbejdssedler, kontrakt eller aftale vedr. det udførte arbejde, selv om der ifølge fakturaerne er udført arbejde til en værdi af 942.000 kr. ekskl. moms. Virksomheden ikke har haft tilstrækkelige midler til at afholde omkostninger til de fremlagte fakturaer.

B har således forklaret, at han kun kender fornavnet på ejeren af G3 og ikke navnene på de ansatte, at han ikke kender ejerens telefonnummer, og at han aldrig har besøgt G3. Faktura- er fra G3 har han modtaget i en skurvogn på arbejdspladsen, hvorefter de er blevet betalt kontant. ”

Det fremgår med al tydelighed, at de faktiske omstændigheder i nærværende sag var anderledes end anført i afgørelsen ovenfor.

Af underleverandørernes fakturaer i nærværende sag fremgår derimod underleverandørernes adresse, CVR-nr. ligesom det er udspecificeret, hvilken ydelse der faktureres for samt angivet forfaldsdato for betaling af faktura til den enkelte underleverandørs anførte bankkonto.

Dertil skal yderligere bemærkes, at det afgørende i en virksomhed og således også for klager ved modtagelsen af fakturaer fra sine underleverandører er helt grundlæggende, at de fakturerede beløb er i overensstemmelse med det faktisk udførte arbejde.

Hvis man som virksomhed skulle have en udvidet pligt til at sikre, at ens underleverandørers fakturering er udspecificeret og detaljeret nok i skattemæssig henseende, ville det pålægge virksomheder en uforholdsmæssig tidsmæssig byrde. En sådan kontrol kan således ikke kræves af klager og ej heller være hans ansvar i tilfælde, hvor klager altså på baggrund af de faktiske omstændigheder ikke har haft grund til at betvivle de fremsendte fakturaer. Underleverandørers mangelfulde fakturaer skal derfor ikke komme klager til skade.

For at klager i sagen har løftet sin bevisbyrde, skal han jf. ovenfor under afsnittet vedrørende bevisbyrden kunne sandsynliggøre, at arbejdet er udført af underleverandører. Den mest nærliggende måde at sandsynliggøre dette på er ved at fremlægge fakturaer fra sine underleverandører. Klager har fremlagt flere fakturaer vedrørende betaling for det udført rengøringsarbejde af forskellig art, herunder vinduespolering, rengøring, trappevask m.v. og det er ligeledes uomtvistet, at disse fakturaer er betalt.

Endvidere kan pengestrømmen følges idet disse fakturaer er betalt ved bankoverførsler. Herudover skal det yderligere bemærkes, at klager netop har indgået skriftlige kontrakter med sine underleverandører jf. bilag 4-8. inden parternes samarbejde påbegyndes.

I det tilfælde, at arbejdet ikke var udført af klagers underleverandører, ville klagers kunder ikke have betalt til klager for den leverede ydelse, hvorfor det er utvivlsomt og ubestridt, at der er udført arbejde hos slutkunden.

Afslutningsvist bemærkes det, at det i rengøringsbranchen er ganske almindeligt forekommende at man anvender underleverandører til at udføre arbejde. Dette skyldes især, at det er en særdeles omskiftelig branche, der påvirkes straks og typisk hårdt af høj/lavkonjunktur i samfundet.

Henset til den fremlagte dokumentation, har klager dermed løftet bevisbyrden og sandsynliggjort, at arbejdet er udført af underleverandører, hvorfor klager er berettiget til fradrag for købsmoms i forhold til de leverede ydelser.

På baggrund af ovenstående, fastholdes det, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms og der følgelig skal ske nedsættelse af klagers momstilsvar for perioden 2014-2015 i overensstemmelse med klagers påstand.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har til mødet med Skatteankestyrelsen den 24. januar 2020 oplyst, at de aftaler indehaveren indgik med potentielle underleverandører var mundtlige. Indehaveren oplyste, at han selv førte tilsyn med overholdelse af aftaler.

I forhold til underleverandøren [virksomhed3] oplyste indehaveren, at han ikke kan huske hvem de er samt hvilke aftaler han har indgået med dem.

Indehaveren oplyste, at han ikke ved, hvorfor fakturaer til underleverandøren [virksomhed4] blev betalt til advokat [person2], og hvorfor underleverandøren [virksomhed5] ApS har haft samme adresse som advokat [person2].

Indehaveren oplyste yderligere, at alt i hans virksomhed er foregået i overensstemmelse med lovgivningen.

Repræsentanten oplyste, at lovgivningen på området er strammet væsentligt de seneste år, men at det ikke skal gå ud over indehaverens virksomheden, når de påklagede forhold vedrører afgiftsårene 2014 og 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af virksomheden angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 822.520 kr.

For så vidt angår de 40.000 kr. i købsmoms, som er bogført til underleverandøren [...], har virksomheden ikke fremlagt faktura eller andet afregningsbilag.

Som dokumentation for de øvrige leverancer har virksomheden fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed4], 12 fakturaer fra [virksomhed5], 6 fakturaer fra [virksomhed6], 5 fakturaer fra [virksomhed7] samt 7 fakturaer fra [virksomhed8].

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om leveringsdato, og at nogle af fakturaerne mangler oplysninger om arten og/eller mængden. Retten har yderligere lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt arbejdssedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Retten bemærker yderligere, at der er flere overensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørers adresser, virksomhedsnavne samt kontonumre. Retten skal yderligere bemærke, at fakturaerne fra [virksomhed7] har forskellige layout. Retten bemærker endvidere, at en faktura fra [virksomhed6] af den 31. december 2014, er dateret før arbejdet er udført. Flere af de angivne underleverandører ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, og har ikke været registreret inden for brancher, som er beslægtede til virksomheden. Af disse grunde, finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at der ikke kan anses for at være sket levering fra de angivne underleverandører.

De fremlagte samarbejdskontrakter angiver ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold. Retten har tillige lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med flere af underleverandørerne.

Retten bemærker, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger, ikke i sig selv kan udgøre et sikkert bevis for, at levering har fundet sted.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by5]s dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.