Kendelse af 23-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2023

Journalnr. 17-0758934

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperiode 01-01-2012 – 31-12-2012
Ændring af momstilsvar	75.571 kr.	Ugyldig	75.571 kr.
Afgiftsperiode 01-01-2013 – 31-12-2013
Ændring af momstilsvar	12.756 kr.	Ugyldig	12.756 kr.
Afgiftsperiode 01-01-2014 – 31-12-2014
Ændring af momstilsvar	13.200 kr.	Ugyldig	13.200 kr.
Afgiftsperiode 01-01-2015 – 31-12-2015
Ændring af momstilsvar	15.276 kr.	Ugyldig	15.276 kr.

Faktiske oplysninger

Revisionsfirmaet er en enkeltmandsvirksomhed ejet og drevet af [person1], som er registreret revisor og master i skat.

Virksomheden, der er registreret under branchekode 692000 Bogføring og revision, skatterådgivning, har været registreret for moms i perioden 1. oktober 2008 til 31. december 2015.

SKAT har udtaget virksomheden til gennemgang for at få klarlagt, om virksomheden afregner moms og eventuel skat korrekt over for SKAT. SKAT har indkaldt regnskabsmaterialet for 2012, 2013, 2014 og 2015.

Den 22. juni 2016 har SKAT modtaget årsrapport for 2014, momsopgørelse for 2013, 2014 og 2015, samt et USB stik med bogføring for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 fra virksomheden.

SKAT har på baggrund af det indsendte materiale foretaget ændringer af momstilsvaret for afgiftsperioderne 01-01-2012 – 31-12-2015. For perioderne fra 1. kvartal 2012 – og med 3. kvartal 2013 har SKAT foretaget en ekstraordinær ansættelse, idet fristen for ordinær ansættelse var overskredet.

Ændringerne er fastsat i henhold til SKATs bilag 1. Det fremgår af sagens oplysninger, at bilaget er sendt til virksomhedens indehaver sammen med forslaget til afgørelse den 28. november 2016. Ændringsbeløbene for de enkelte år er sammensat således (afrundet):

År	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2012	84.647 kr.	9.075 kr.	75.571 kr.
2013	28.108 kr.	15.352 kr.	12.756 kr.
2014	81.082 kr.	67.882 kr.	1.200 kr.
2015	26.624 kr.	11.348 kr.	15.276 kr.

Virksomhedens indehaver har under sagens behandling hos SKAT anmodet om personligt møde med SKATs sagsbehandler. SKAT har i en mail den 15. december 2016 til indehaveren bekræftet, at SKAT ikke træffer afgørelse i sagen før medio januar 2017, da indehaveren ønsker at afholde et møde primo januar 2017.

Der er herefter udsendt afgørelse den 13. januar 2017, uden at der har været afholdt møde.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i årene 2012 – 2015 således:

2012
Forhøjelse af momstilsvar jævnfør bilag 1	75.571 kr.
2013
Forhøjelse af momstilsvar jævnfør bilag 1	12.756 kr.
2014
Forhøjelse af momstilsvar jævnfør bilag 1	13.200 kr.
2015
Forhøjelse af momstilsvar jævnfør bilag 1	15.276 kr.

Forhøjelse af momstilsvar i alt	116.803 kr.

I SKATs sagsfremstilling har SKAT angivet følgende begrundelse for ændringerne:

”(...)

Manglende angivelse af moms

1.1.	De faktiske forhold

SKAT har udtaget CVR-nr. [...1], [virksomhed1] til gennemgang med det formål at få klarlagt, om virksomheden afregner moms og eventuel skat korrekt over for SKAT. Vi har indkaldt regnskabsmaterialet for 2012, 2013, 2014 og 2015.

Den 22. juni 2016 har vi modtaget årsrapport for 2014, momsopgørelse for 2013, 2014 og 2015, samt et USB stik med bogføring for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 elektronisk fra dig.

Vi har gennemgået regnskabsmaterialet, og vi har lavet en momsafstemning, der viser, at du ikke har angivet moms korrekt for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015. Afstemningen er vedlagt som bilag 1.

På grundlag af vores gennemgang af regnskabsmaterialet, har vi endvidere anmodet om kopi af udvalgte bogføringsbilag. Vi har modtaget materialet fra dig den 21. november 2016.

Vores gennemgang af de udvalgte bogføringsbilag har ikke givet anledning til yderligere ændring af det momstilsvar som vi har opgjort for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 jævnfør bilag 1.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32

Fristen for ændring af momstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31 om ordinær genoptagelse er overskredet for året 2012, samt for 1. til og med 3. kvartal 2013, idet fristen for ændring af virksomhedens momstilsvar er 3 år efter angivelsesfristens udløb.

SKAT kan alligevel varsle en ændring af momstilsvar for de ovennævnte perioder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da det er vores opfattelse, at det som minimum må tilskrives virksomheden som et udslag af grov uagtsomhed, at afgiftsgrundlaget har været fastsat på et urigtigt/ufuldstændigt grundlag.

1.2. Dine bemærkninger

Vi har den 2. december 2016 modtaget brev fra dig med følgende bemærkninger/indsigelser til SKATs forslag af 28. november 2016:

”[by1], den 30. november 2016

Vedrørende forslag til ændring af moms (afmeldt cvr.-nr. [...1])

Kære [person2],

Jeg har modtaget din skrivelse af 28. november 2016, hvori du har redegjort for resultatet af din gennemgang at mit regnskabsmateriale, momsangivelser m.v. for perioden 1. januar 2012—31. december 2015.

Du har, som resultat at gennemgangen, udarbejdet forslag til ændring af momstilsvaret fordelt på årene 2012 — 2015. Jeg er som udgangspunkt enig i din opgørelse.

En del af den herefter fremkomne ændring af momstilsvaret er forældet, idet fristen for ændring af momstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31 om ordinær genoptagelse, er overskredet. Du bemærker hertil, at SKAT fastholder den samlede ændringen af momstilsvaret, idet det er jeres opfattelse, at det som minimum må tilskrives virksomheden, som et udslag af grov uagtsomhed, at afgiftsgrundlaget har været fastsat på et urigtigt/ufuldstændigt grundlag.

Jeg er ikke enig heri. Det kan oplyses, at selvangivelsen for indkomståret 2012 blev indrapporteret til SKAT i efteråret 2013, og at der er dannet en årsopgørelse for 2012 den 1. oktober 2013. Sammen med indrapporteringen af selvangivelsesdata er der indberettet lovpligtige relevante regnskabsdata for virksomheden.

Det vil sige, at SKAT fra dette tidspunkt har haft alle relevante oplysninger om afgiftsgrundlaget for den udgående moms til rådighed. SKAT har således haft alle muligheder for at foretage nødvendige korrektioner indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, uden nogen forudgående kontrolindsats. Det bemærkes, at der for året 2012 også har været fejl i den indgående moms, men i min favør. Korrektionerne af momstilsvar for årene 2013 — 2015 er i størrelsesordenen kr. 12 — 15.000 pr. år. Jeg beklager de ukorrekte angivelser, som jeg anser som sjuskefejl, der kan tilskrives mig som et udslag af simpel uagtsomhed.

På baggrund af ovennævnte, skal jeg derfor venligst anmode dig om at genoverveje din opfattelse af, at der skulle være tale om grov uagtsomhed. Såfremt du måtte fastholde din opfattelse, skal jeg venligst anmode om et møde med dig, hvor min advokat også vil deltage.

Jeg ser frem til at høre fra dig.”

(...)

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet for CVR-nr. [...1], [virksomhed1] for årene 2012, 2013, 2014 og 2015, og vi har konstateret, at virksomheden ikke har angivet moms korrekt til SKAT.

Som anført under punkt ”1.2 Dine bemærkninger” har vi modtaget indsigelser fra dig for så vidt angår forholdet omkring ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det er din opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt i denne sag. Du havde bedt om et møde primo januar 2017, og du skulle vende tilbage med en mødedato, men vi har ikke hørt fra dig.

Af de årsager, som vi har anført i brev af 14. december 2016 (bilag 2) er det fortsat vores overbevisning, at betingelserne er opfyldt for en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Som specificeret på side 1 forhøjer vi således virksomhedens momstilsvar med i alt 116.803 kr. fordelt med en forhøjelse af momstilsvaret på 75.571 kr. for 2012, en forhøjelse af momstilsvaret på 12.756 kr. for 2013, en forhøjelse af momstilsvaret på 13.200 kr. for 2014 og en forhøjelse af momstilsvaret på 15.276 kr. for 2015.

(...)”

SKAT har den 27. april 2017 indsendt høringssvar til klagen således:

”(...)

SKAT har gennemgået klagen til Landsskatteretten fra cvr-nr. [...1], [virksomhed1] over SKATs afgørelse af 13. januar 2017 om ændring af moms, og det er vores opfattelse, at klagen ikke indeholder nye faktiske oplysninger. Indledningsvist skal slås fast, at der ikke under sagsforløbet på noget tidspunkt har været uenighed mellem SKAT og virksomheden om sagens materielle del, herunder reguleringernes størrelse. Stridspunktet er alene, hvorvidt SKAT har været berettiget til at statuere fristgennembrud efter bestemmelsen i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 og således regulere for året 2012. Virksomheden har i klagen til SANST rejst en række indsigelser spændende fra indsigelser vedrørende formaliteten vedrørende SKATs udarbejdelse af sagsfremstilling til indsigelse om at SKAT skulle have forbrudt sig mod Menneskeretskonventionen ved at lægge det af virksomheden afleverede bogføringsmateriale/regnskabsmateriale til grund for afgørelsen. SKAT har i afgørelsen - særligt i bilag nr. 2 til sagsfremstillingen - ganske udførligt redegjort for fristgennembruddet og virksomhedens påberåbelse af simpel uagtsomhed er udførligt kommenteret af SKAT. SKAT anser virksomhedens handlemåde - ved ikke at indsende efterangivelse for året 2012, uanset at virksomhedens regnskab viser, at der er angivet 75.571 kr. for lidt i momstilsvar - som en tilsidesættelse af den omhu og påpasselighed, der med føje må kræves af en momsregistreret virksomhed. SKAT må afvise, at der i sagen er begået formelle fejl. Selv om LSR måtte komme frem til, at der er begået formelle fejl fra SKATs side, er det SKATs klare opfattelse, at disse i givet fald må betragtes som helt og aldeles uvæsentlige, således disse ikke på nogen måde kan anfægte afgørelsens gyldighed. SKAT må klart afvise, at der er truffet afgørelse på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. SKAT må ligeledes klart afvise, at der ikke er sket partshøring. Endelig må SKAT for en god ordens skyld helt og aldeles afvise ikke at have respekteret EMRK, artikel 6. Med udgangspunkt i konklusionen på side 15 i klagen har vi følgende kommentarer: Væsentlige sagsbehandlingsfejl -SKATs subjektive betragtninger omkring vurdering af grov uagtsomhed indgår under pkt. 1.2 ”sagens fakta” og ikke under pkt. 1.4 ”Skats begrundelse”,
SKATs kommentarer:
Forholdet vedrørende ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er i afgørelsen nævnt som et særskilt afsnit under pkt. ”1.1. De faktiske forhold”, og der er under pkt. ”1.3. Retsregler og praksis” henvist til den relevante lovgivning.
Under pkt. ”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse” fremgår det, at SKAT fortsat mener, betingelserne er opfyldt for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk.1, nr. 3. Der henvises endvidere til afgørelsens bilag 2.
-Specifikationer og opstilling af momsforhøjelserne er ikke indarbejdet i helhedsdokumentet og der er ikke sket en fordeling af udgående og indgående moms
SKATs kommentarer:
Ændringen af virksomhedens momstilsvar for hvert af årene og i alt fremgår af afgørelsens side 1. Opdeling pr. indkomstår af momstilsvaret på udgående og indgående moms fremgår af afgørelsens bilag 1.
-Mine bemærkninger og kommentarer til agterskrivelse jf. min skrivelse af 30. november 2016 er ikke indarbejdet i sagsfremstillingen men blot citeret ordret,
SKATs kommentarer:
Under pkt. ”1.2. Dine Bemærkninger” har vi medtaget brev af 30. november 2016 fra [person1] vedrørende bemærkninger/indsigelser til SKATs forslag af 28. november 2016 om ændring af moms. Vi har endvidere under punktet beskrevet det efterfølgende sagsforløb vedrørende CF’s indsigelser/bemærkninger til forslaget.
-SKAT har fremsendt afgørelser, uden at angive hvilke hovedhensyn i de fremsendte afgørelser, som SKAT har tillagt vægt i relation til mig sag.
SKATs kommentarer:
Under pkt. ”1.4. SKATS bemærkninger og begrundelse” fremgår det, at vi ved en gennemgang af regnskabsmaterialet for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 har konstateret, at virksomheden ikke har angivet moms korrekt til SKAT, og at vi forhøjer virksomhedens momstilsvar på denne baggrund.
Endvidere fremgår det, at det fortsat er vores overbevisning, at betingelserne er opfyldt for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og vi henviser til afgørelsens bilag 2, hvori SKAT udførligt redegør for fristgennembruddet og SKATs opfattelse af virksomhedens handlen i relation til tilregnelse.
-SKAT har afvist vores fremsendte afgørelser med den begrundelse, at de ikke var relevante, uden at angive hvorfor SKAT ikke anså dem for relevante.
SKATs kommentarer:
I afgørelsen under pkt.”1.2. Dine bemærkninger” har vi i det sidste afsnit på side 3 skrevet, at det af SKATs brev af 14. december 2016 ”blandt andet fremgår, at det er vores opfattelse, at afgørelsen fra Landsskatteretten SKM2016.471.LSR ikke er relevant i denne sammenhæng.”
Under pkt. ”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse” har vi henvist til brevet af 14. december 2016, som er vedlagt afgørelsen som bilag 2.
I SKATs brev af 14. december 2016 har vi redegjort for, hvorfor vi mener, at afgørelse fra Landsskatteretten SKM2016.471.LSR ikke indeholder sammenlignelige forhold med denne sag.
-SKAT har ved sin kommunikation signaleret, at man ikke anså at der var behov for partshøring: ”jeg ([person2]) har svært ved at se, hvad vi skal tale om på mødet, når han (undertegnede) har læst de to domme”.
SKATs kommentarer:
Cvr-nr. [...1], [virksomhed1] har anmodet om og fået aktindsigt efter forvaltningslovens kapitel 4 i sagens dokumenter, herunder har virksomheden fået udleveret SKATs sagsnotat. Sætningen ”jeg ([person2]) har svært ved at se, hvad vi skal tale om på mødet, når han (undertegnede) har læst de to domme” er en del af sagsnotatets afsnit fra den 8. december 2016, som skal ses i sammenhæng med sagsnotatets afsnit fra den 7. december 2016. Som det også fremgår af sagsnotatet er virksomheden flere gange mundtligt og skriftligt blevet orienteret om, at SKAT gerne vil afholde møde med virksomheden og dennes advokat.
I brev af 14. december 2016 (bilag 2) gav SKAT en frist til 16. december 2016 for nærmere aftale om møde. [person1] oplyste i mail af 15. december 2016, at han snarest ville vende tilbage med mulige mødedatoer. Han oplyste efterfølgende I mail af 2. januar 2017, at han ”prøver at få fat i advokaten så vi kan finde et mødetidspuntk. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.” SKAT hørte ikke yderligere fra virksomheden.
-SKAT har i begrundelserne ”pkt. 1.4.” i såvel agterskrivelsen som kendelsen ikke henvist til de retsregler, som begrunder ansættelsen eller hjemlen til og grundlaget for suspension.
SKATs kommentarer:
De relevante retsregler fremgår af afgørelsens pkt.”1.3. Retsregler og praksis”. Begrundelsen for suspensionen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 fremgår af et særskilt afsnit ”Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32” sidst i pkt. ”1.1. De faktiske forhold”. SKAT har endvidere udførligt redegjort herfor i bilag 2 til sagsfremstillingen.

-Den endelige kendelse er ikke identisk med agterskrivelsen
SKATs kommentarer:
I afgørelsens pkt. ”1.2. Dine bemærkninger”, har vi indarbejdet de bemærkninger og indsigelser, vi har modtaget fra virksomheden, og i pkt. ”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse”, har vi indarbejdet afgørelsen vedrørende forholdet omkring ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningens § 32, stk. 1, nr. 3.
Herudover er det vores opfattelse, at afgørelse af 13. januar 2017 er identisk med forslag af 28. november 2016. Der er ingen ændringer i relation til den materielle del - og det er jo det afgørelsen vedrører.
Afgørelsen indeholder endvidere sidst under ”Øvrige punkter” på side 6 et orienterende afsnit om, at SKAT efterfølgende vil sende forslag om ændring af [person1]s skattepligtige indkomst i det omfang forhøjelserne af momstilsvaret i afgørelsen medfører ændringer til den skattepligtige indkomst for de enkelte år.
-[person2] har ikke loyalt refereret og citeret væsentlige mailkorrespondance i sagsnotat omhandlende høringsfristen m.v.
SKATs kommentarer:
Det er vores opfattelse, at sagsnotatet korrekt gengiver sagsforløbet.
Den mail af 15. december 2016, som [person1] henviser til nederst på side 9 i klagen, er en del af en længere mailkorrespondance omkring afholdelse af møde primo januar 2017, hvilket også fremgår af emnefeltet ”Re: Møde primo januar 2017”.
Det er vores opfattelse, at høringsfristen efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 fremgår af SKATs forslag af 28. november 2016. Fristen er i forslaget sat til den 16. december 2016 og overholder således kravet om en frist på ikke mindre end 15 dages regnes fra skrivelsens datering. Afgørelsen blev truffet 13. januar 2017 – de facto har virksomheden haft 45 dage, altså 30 dage udover minimumshøringsfristen på 15 dage.
Manglende overholdelse af Officialmaksimen SKAT har ikke levet op til reglerne i Officialmaksimen, idet sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst inden at der er blevet truffet afgørelse, jf. den manglende partshøring. Skats kommentarer:Som tidligere nævnt er det vores opfattelse, at høringsfristen efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 fremgår af SKATs forslag af 28. november 2016. Fristen er i forslaget sat til den 16. december 2016 og overholder således kravet om en frist på ikke mindre end 15 dages regnes fra skrivelsens datering.Herudover har SKAT i mail af 15. december 2016 bekræftet, at vi ikke træffer afgørelse i sagen før medio januar 2017, da [person1] ønsker at afholde et møde primo januar 2017.
Vi har truffet afgørelsen den 13. januar 2017, hvilket ligger i perioden medio januar 2017 – 11. januar til 20. januar 2017.
Manglende partshøringJeg har 6 gange i forløbet skriftligt anmodet SKAT om personligt møde med deltagelse af min advokat.[person2] har ved sine udtalelser i sagen signaleret, at hun ikke så det nødvendige i at holde møde, for som [person2] selv udtrykker det i hendes eget sagsnotat den 8. december 2016;”Jeg har sagt til [person1] (undertegnede), at jeg har svært ved at se, hvad vi skal tale om på mødet, når han har læst disse to domme”.SKAT traf afgørelse i sagen den 13. januar 2017, altså før udløbet af høringsfristen medio januar.SKAT skulle på baggrund af min henvendelse pr. mail 2. januar 2017 have underrettet mig om, at afgørelse ville blive truffet som varslet, medmindre der var fremkommet en indsigelse eller afholdt møde inden for en nærmere angivet frist på ikke mindre end 15 dage, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed, se SKM2005.209.LSR.SKATs kommentarer:
Se besvarelse under punktet ”Manglende overholdelse af Officialmaksimen” ovenfor. Endvidere henvises til afgørelsens bilag 2, hvori udførligt er redegjort for SKATs opfattelse og virksomhedens indsigelser er kommenteret. Manglende begrundelse Kendelsen indeholder ikke en begrundelse som krævet i henhold til forvaltningslovens § 24. I afgørelsens pkt. 1.4. henvises alene til begrundelser i tidligere bilag og mail uden at disse er nævnt i afgørelsen hvilket er en klar sagsbehandlingsfejl jf. ovenfor om sagsbehandling og sagsfremstilling. Afgørelsen henviser ikke til de retsregler som er gældende, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 31, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 32, stk. 1, nr. 3. Begrundelsen bør fremgå direkte af kendelsen, da sagsfremstillingen og kendelsen skal kunne læses og forstås uden henvisning til diverse mailkorrespondance og bilag. Manglende begrundelse er en væsentlig mangel, som i sig selv medfører afgørelsens ugyldighed, jf. SKM2003.248.ØLR. SKATs kommentarer:Det er vores opfattelse, at SKATs afgørelse af 13. januar 2017 indeholder begrundelse, både for ændring af momstilsvaret efter momslovens regler og for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.Således er der i pkt.”1.3. Retsregler og praksis” citeret de retsregler, efter hvilke afgørelsen er truffet.Af et selvstændigt punkt ”Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32” på side 2 i afgørelsen fremgår de retsregler, der er gældende for ekstraordinær genoptagelse i denne sag, skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Begrundelsen for suspensionen, der også fremgår af dette punkt, er, at det er vores opfattelse, at det som minimum må tilskrives virksomheden som et udslag af grov uagtsomhed, at afgiftstilsvaret har været fastsat på et urigtigt/ufuldstændigt grundlag.Under pkt. ”1.3. Retsregler og praksis” på side 5 i afgørelsen er § 32, stk. 1, nr. 3 i skatteforvaltningsloven anført.Herudover henvises der under pkt. ”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse” til bilag 2, hvoraf det fremgår, hvorfor afgørelse SKM2016.471.LSR, som virksomheden henviser til i mail af 8. december 2016, ikke anses som relevant i denne sag. Overtrædelse af Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK), art. 6 SKAT har ikke respekteret Den Europæiske Menneskeretskonvention, art. 6 (right to a fair trial), og retssikkerhedslovens § 10 om, at der ikke må ske såkaldt selvinkriminering. SKAT har anvendt de fremsendte oplysninger hvilket medfører afgørelsens ugyldighed. SKATs kommentarer:Efter SKATs opgørelse af virksomhedens momstilsvar på grundlag af det regnskabsmateriale, som [person1] har indsendt, har vi anmodet virksomheden om at indsendt kopi af årsrapport for 2012, 2013 og 2015. [person1] har ikke indsendt dette materiale. Kontrollens formål har udelukkende været at opgøre momstilsvar for virksomheden på grundlag af regnskabsmaterialet. Det er vores opfattelse, at der hverken er sket overtrædelse af Den Europæiske Menneskeretskonvention art. 6 (right to a fair trial) eller retssikkerhedslovens § 10 om, at der ikke må ske såkaldt selvinkriminering.

(...)”

Skattestyrelsen har den 29. august 2022 fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at daværende SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af den 13. januar 2017 ikke kan anses for ugyldig som følge af manglende overholdelse af officialmaksimen, da der hverken ses at foreligge begrundelsesmangler eller manglende partshøring. Skattestyrelsen er herudover enig med Skatteankestyrelsens indstilling i, at klager ved at angive et ukorrekt momstilsvar, må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Specifikations- og begrundelsesindsigelser

Klager har gjort gældende, at den påklagede afgørelse lider af manglende specifikation af sagsfremstillingen, idet specifikationer og opstilling af momsforhøjelserne er vedlagt som bilag til afgørelsen og ikke er indarbejdet i selve sagsfremstillingen, ligesom fordeling af købs- og salgsmoms er vedlagt som bilag, hvorfor afgørelsen ifølge klager skal anses for ugyldig, jf. FVL § 19 og § 22.

Ændringen af klagers momstilsvar for hvert af årene – og i alt, fremgår af afgørelsens side 1. Opdeling pr. indkomstår af momstilsvaret på salgs- og købsmoms fremgår af afgørelsens bilag 1.

Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, indeholder krav til udsendelse af en sagsfremstilling og til sagsfremstillingens indhold. Bestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til formen. At talopstillingen er vedlagt som bilag og ikke inkorporeret i sagsfremstillingen, kan således ikke medføre ugyldighed.

Klager har herudover gjort gældende, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler, da afgørelsen ifølge klager mangler angivelse af hvilke hovedhensyn som Skattestyrelsen har tillagt vægt samt at der ikke er henvist til relevante retsregler, som begrunder ansættelsen eller hjemlen til og grundlaget for suspension.

De relevante retsregler fremgår af afgørelsens pkt.”1.3. Retsregler og praksis”. Begrundelsen for suspensionen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 fremgår af et særskilt afsnit ” Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32” sidst i pkt. ”1.1. De faktiske forhold”. Der er endvidere udførligt redegjort herfor i bilag 2 til sagsfremstillingen.

Herudover er der angivet, hvilke hovedhensyn, som Skattestyrelsen har tillagt vægt i relation tilafgørelsen. Det fremgår således flere steder i afgørelsen, at Skattestyrelsen ved gennemgang af regnskabsmaterialet har konstateret, at klager ikke har angivet korrekt moms. Den korrekte talmæssige opgørelse er fremsendt til klager i bilag 1 til afgørelsen, og klager har erklæret sig enig i de materielle ændringer, jf. klagers bemærkninger til Skattestyrelsen af den 30. november 2016.

Skattestyrelsen finder således fortsat, at den påklagede afgørelse ikke er behæftet med, hverken begrundelses- eller specifikationsmangler, og kan derved ikke anses for ugyldig som følge heraf.

Officialmaksimen // partshøring

Klager har gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har efterlevet reglerne i officialmaksimen, idet sagen, ifølge klager, ikke har været tilstrækkeligt oplyst inden der er blevet truffet afgørelse, idet der blev truffet afgørelse foruden der blev afholdt et møde med klager forinden. Klager har derved gjort gældende, at den påklagede afgørelse er ugyldig på grund af manglende partshøring, jf. forvaltningslovens § 19

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 28. november 2016 med indsigelsesfrist den 13. december 2016. Det er ved en efterfølgende mailkorrespondance af den 15. december 2016 aftalt, at klager skulle vende tilbage med forslag til datoer for møde primo 2017, samt at Skattestyrelsen ikke ville træffe afgørelse i sagen før medio januar 2017. Klager henvendte sig ikke for at aftale et møde primo januar 2017, hvorefter Skattestyrelsen traf afgørelse medio januar 2017.

Da klager ikke efterfølgende rettede henvendelse med henblik på at fastslå et møde primo januar 2017, har Skattestyrelsen med rimelighed kunne antage, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger, jf. blandt andet U.2000.776H.

Det skal endvidere bemærkes, der ikke under klagesagen er fremkommet oplysninger fra klager om yderligere indsigelser, som klager er blevet afskåret fra at fremkomme med som følge af det manglende møde. Klager har således ikke påvist forhold, der ville gøre, at afholdelse af møde i sagen ville have ført til et andet resultat, hvorfor det manglende møde ikke medfører ugyldighed, jf. blandt andet SKM2016.598.BR.

Skattestyrelsen finder således fortsat, at der ikke foreligger faktuelle oplysninger i afgørelsen, som klager ikke har haft mulighed for at komme med bemærkninger til, inden afgørelsen blev truffet, hvorfor afgørelsen ikke kan anses for ugyldig som følgende af manglende partshøring.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i, at det ikke kan føre til et andet resultat, at der er sket en henlæggelse af straffesagen mod indehaveren. Skattestyrelsen er tilsvarende enig i, at det ikke kan medføre ugyldighed, at der i den påklagede afgørelse er tilføjet et orienteringspunkt om, at sagen vil blive sendt til vurdering af eventuelle ansvarspådragende forhold.

Skattestyrelsen finder derved fortsat, at reglerne om officialmaksimen, partshøring og begrundelse er overholdt, hvorfor afgørelsen ikke kan anses for ugyldig som følge af tilsidesættelse heraf.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til retfærdig rettergang og artikel 1 om beskyttelse af ejendom i 1. tillægsprotokol til konventionen vedrører ikke tilrettelæggelsen af administrative klageprocedurer i skattesager, og herunder ej heller spørgsmålet om, hvorvidt klagere skal have adgang til et fysisk møde. EU-retten og dermed charterets artikel 47 finder ikke anvendelse i en skattesag som denne, jf. SKM2017.467.ØLR.

Formalitet – ekstraordinær genoptagelse

Klager har gjort gældende, at den ukorrekte momsangivelse skyldtes sjusk og at der derved alene er handlet simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for at fortage en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af Højesterets dom U.1975.142/3H, at der stilles strenge krav til den registreringspligtiges forretningsførelse og påpasselighed. Det fremgår endvidere af Vestre Landsrets dom SKM2004.326.VLR og Østre Landsrets dom SKM2006.150.ØLR, at uagtsomhedsvurderingen ved overtrædelse af momsloven er en skærpet uagtsomhedsvurdering, således at der i relation til momslovgivningen må stilles strenge krav til de registreringspligtiges omhu og påpasselighed.

Klager er uddannet registreret revisor med en master i skat, der driver et selvstændigt revisionsfirma. Klager må således anses for at have særlige forudsætninger for at udarbejde momsregnskab og afregne moms på et korrekt grundlag.

Skattestyrelsen finder af ovenstående grunde, at klager ved at angive et fejlagtigt momstilsvar, har tilsidesat den omhu og påpasselig, der påhviler klager som momsregistreret person, og ved angivelsen må anses for at have handlet groft uagtsomt.

Skattestyrelsen finder herefter, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, hvorfor ændringen af klagers momstilsvar har været berettiget.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har nedlagt påstand om, at SKATs ændringer af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i årene 2012 – 2015 er ugyldige.

Indehaveren har til støtte for sin påstand blandt andet anført følgende:

”(...)

Sagsforløb

Ved skrivelse af 26. april 2016 meddelte SKAT v/ sagsbehandler [person2] ([person2]) mig, at virksomheden [virksomhed1] var udtaget til kontrol for at få klarlagt, om virksomheden havde afregnet moms og skat korrekt overfor SKAT, og jeg blev samtidig anmodet om at fremsende følgende regnskabsmateriale:

•	Kopi af regnskabet for 2014 samt kontoplan,
•	Finansposteringer og bogføring i elektronisk form for perioden 1. januar 2012 - 31. de- cember 2015.

•

Den 22. juni 2016 afleverede jeg personligt det ønskede bilagsmateriale, herunder USB stik med alle bogføringsdata for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2015 i SKATs postkasse, [adresse1], [by2].

Den 15. august meddelte [person2] mig telefonisk, at hun er blevet sat på en anden opgave, og først kunne vende tilbage til min sag i oktober måned 2016.

Den 4. november 2016 meddeler [person2], at hun nu har gennemgået mit regnskabsmateriale. På baggrund af denne gennemgang ønskede [person2] få tilsendt kopi af en række bilag. Samtidig oplyste [person2] mig om, at hun på grundlag af den bogføring, som jeg har indsendt elektroniks, også har lavet en afstemning af momsen for året 2012. Den udviser ifølge [person2] en umiddelbar stor difference.

Den 20. november 2016 afleverer jeg kopi af de ønskede bilag på [Skattecentret]. Gennemgangen af dette supplerende bilagsmateriale har ikke givet anledning til yderligere spørgsmål eller kommentarer.

Ved skrivelse af 28. november 2016 modtager jeg SKATs forslag til ændring af momstilsvaret (agterskrivelse). SKAT agter at forhøje momstilsvaret som følger:

•

2012

75.571 kr.

•

2013

12.756 kr.

•

2014

13.200 kr.

•

2015

15.276 kr.

I alt ændring af momstilsvaret

116.803 kr.

SKAT har i agterskrivelsen supplerende anført, at når klagefristen til Landsskatteretten er udløbet, vil sagen blive oversendt til SKATs Juridisk Administration med henblik på vurdering af even-tuelle ansvarspådragende forhold.

Den 30. november 2016 fremsender jeg mine kommentarer til agterskrivelsen og meddeler, at jeg ikke kan anerkende at have handlet groft uagtsom men alene simpelt uagtsom. Jeg insisterede samtidigt på, at såfremt SKAT måtte fastholde sin opfattelse af grov uagtsomhed, ønsker jeg et personligt møde med SKAT, hvor min advokat også ville deltage og redegøre for vores synspunkter.

[person2] har ikke forholdt sig konkret til mine bemærkninger til agterskrivelsen men i stedet fremsendt en mail den 8. december 2016 med nummeret på en SKM meddelelse samt en kopi af Højesteretsdom U.1975.142/3H og bedt mig "læse" dem, da [person2] mener at disse er relevante. [person2] har dog ikke angivet hvilke hovedhensyn i de fremsendte afgørelser, som [person2] har tillade vægt i relation til min sag.

[person2] oplyser endvidere overfor mig telefonisk, jf. SKATs sagsnotat den 8. december 2016:

"Jeg ([person2]) har svært ved at se, hvad vi skal tale om på mødet når du (undertegnede) har læst disse to domme''.

Fredag den 8. december 2016 fremsender jeg en mail med henvisning til en afgørelse, SKM2016.471.LRS, som min advokat og jeg mener er relevant i sagen for så vidt angår spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse. [person2] svarer tilbage pr. mail samme og meddeler at hun ikke mener at dommen er relevant i denne sag men, at [person2] vil vende det med en kollega om mandagen.

[person2] vender tilbage onsdag den 14. december 2016 og meddeler pr. brev, at SKAT fortsat mener, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt og at afgørelsen SKM2016.471.LSR ikke er relevant i denne sammenhæng, uden dog at af redegøre hvorfor denne afgørelse ikke er relevant.

Efterfølgende fremsætter jeg hele 6 gange en skriftlig anmodning om at det er mig magtpåliggende, at der afholdes et personligt møde med min advokat inden at SKAT træffer afgørelse i sagen.

Den 2. januar 2017 sender jeg mail til [person2], og meddeler at jeg vil kontakte min advokat med henblik på at få aftalt et mødetidspunkt og at jeg vender tilbage snarest.

Jeg hører ikke yderligere fra [person2] før end jeg modtager en endelig kendelse dateret den 13. januar 2017, altså før høringsfristens udløb.

Sagsoplysning - officialmaksimen/officilalprincippet

De særlige regler i skatteforvaltningslovens § 19 og § 20 om sagsfremstilling og agterskrivelse medfører et udvidet krav, idet man obligatorisk skal høre ikke blot i sagsoplysningen indtil videre men også varsle og beskrive en forventet retsanvendelsen m.v., dvs. såvel faktiske som retlige oplysninger samt varslet begrundelse som led i høringen.

Borgeren skal have adgang til at fremsætte sine bemærkninger til sagsfremstillingen, inden der træffes en afgørelse i sagen.

Sagsfremstilling

Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1. I henhold til § 19, stk. 2 skal der oplyses om den afgørelse, som sagens oplysninger og sagsfremstillingen fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Det følger af § 19, stk. 3, at afgørelsen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering.

Formålet er at sikre at sagens parter for mulighed for at blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive opklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

Procedurekravet med udarbejdelse af sagsfremstilling er reelt et sammensat forvaltningsretligt skridt som indbefatter krav til sagsforberedelsesfasen og krav til afgørelsesfasen. Reglen implicerer følgende krav overholdt efter de almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven:

•	Sagsoplysning, jf. også forvaltningens ansvar efter officialmaksimen/ officialprincippet.
•	Kontradiktion - partshøring (forvaltningslovens § 19).
•	Varslet afgørelse med en varslet begrundelse (forvaltningslovens § 24).

(...)

SKAT har i Juridisk Vejledning 2016 afsnit A.A.1.4.6 oplistet at en sagsfremstilling som minimum skal indeholde:

•	En redegørelse for de faktiske forhold som SKAT tillægger betydning ved afgørelsen.
•	Den afgørelse, som SKAT vurderer oplysninger fører frem til.
•	Begrundelse for afgørelsen, der opfylder forvaltningslovens krav til en begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse, jf. forvaltningslovens § 24.

Der er kun krav til udsendelse af en sagsfremstilling og til sagsfremstillingens indhold, men der er ikke krav til formen af SKATs sagsfremstillinger. De oplysninger, en sagsfremstilling efter lovreglen i § 19, stk. 2, kræver, dvs. "skal-indehold'; er oplysninger, som en sagsfremstilling som minimum skal indeholde.

Sagsfremstillingen skal som minimum indeholde en redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske forhold, som forvaltningen påtænker at tillægge betydning ved afgørelsen, og oplysninger om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering må føre til, men en begrundelse herfor.

En sagsfremstilling bør derfor ifølge SKATs mangeårige praksis opbygges med følgende afsnit"

•	Indledning og identifikationsoplysninger
•	Told- og skatteforvaltningens forslag til ændring/talmæssig opgørelse
•	Beskrivelse af sagens faktiske forhold
•	Told- og skatteforvaltningens begrundelse for ændringen
•	Borgerens/virksomhedens opfattelse og begrundelse herfor
•	Told- og skatteforvaltningens endelige konklusion/afgørelse"

Ad told -og skatteforvaltningens forslag til ændring/ talmæssige opgørelse

I de sager, hvor der er en eksisterende ansættelse, skal dette afsnit indeholde en beskrivelse af den. Afsnittet skal endvidere indeholde en angivelse af den afgørelse, som der efter told- og skatteforvaltningens opfattelse er grundlag for. Den talmæssige opgørelse skal fremstå som en objektiv og konstaterende opstilling.

Afsnittet skal indeholde en talmæssig opgørelse, der viser de forhold, told- og skatteforvaltningen vil ændre. Det skal fremgå hvordan tallene er fremkommet, i forhold til den eksisterende ansættelse. Ændringerne skal beskrives punkt for punkt. Moms skal opdeles i slagsmoms og købsmoms.

Ad beskrivelse af sagens faktiske forhold

Under dette punkt beskrives alle de faktiske oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse. Faktum er de objektive kendsgerninger, som kan beskrives som konstaterende og dokumenterede. Faktum er kort sagt en beskrivelse af virkeligheden. I faktum indgår ikke såkaldte bevisskøn, dvs. de forvaltningsskøn, som myndighederne anvender som led i afgørelsesfasen, dvs. lægger et antaget forhold til grund, hvor de ikke kan nå til bunds i sagsoplysningen. Disse bevisskøn skal lægges i den del af opbygningen af en sagsfremstilling, som indeholder told- og skatteforvaltningens subjektive antagelser/vurderinger m.v. som led i afvejningen frem til afgørelsesforslaget.

Borgerens/virksomhedens fortolkning af retsregler og fakta beskrives derimod ikke under dette afsnit, men under punktet for borgens opfattelse og begrundelse herfor.

Beskrivelsen af faktum skal være neutral og bestå i en angivelse af konstaterbare kendsgerninger. Sagens faktiske forhold beskrives som en helhed. Sproget skal være objektivt og subjektivitet skal undgås.

Ad skatteforvaltningens begrundelse for ændringen

Told- og skatteforvaltningens begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen. Henvisningen skal ske på en klar og specifik måde, så bestemmelsen uden videre kan identificeres af borgeren/virksomheden. Henvisningen skal derfor angive lovens nummer, dato og navn samt relevante bestemmelsers paragraffer, stk., litra, nummer osv. Bestemmelsens ordlyd bør indarbejdes i sagsfremstillingen.

Begrundelsen skal om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Redegørelsen for de faktiske omstændigheder skal især beskrives grundigt, når faktum er uklart eller omtvistet.

Hvis der er uenighed mellem told- og skatteforvaltningen og borgeren/ virksomheden om de faktiske omstændigheder, som i denne sag, er det nødvendigt, at told- og skatteforvaltningen redegør for, hvorledes det faktiske hændelsesforløb antages at have været og hvorfor.

Ad borgerens opfattelse og begrundelse

Borgerens/ virksomheden opfattelse er beskrivelsen af det, som borgeren/ virksomheden gerne vil have at sagen ender med, eller som skal indgå i afvejningen. Borgerens/ virksomhedens begrundelse herfor er beskrivelsen af hvorfor borgeren/ virksomheden mener, at told- og skatteforvaltningens opfattelse er forkert.

Told- og skatteforvaltningen skal sikre sig, at borgeren/ virksomhedens opfattelse og begrundelse herfor fremgå af dette afsnit.

Nye opfattelser og begrundelser som borgeren/ virksomheden senere fremsætter, skal indarbejdes. Alle synspunkter skal med, også selv om told- og skatteforvaltningen ikke finder dem relevante. Beskrivelsen skal dog ikke være en afskriftaf en eventuel indsigelse.

I tilknytning til borgerens/ virksomhedens opfattelse og begrundelse herfor beskrives henvisninger til de retsregler, som borgeren/ virksomheden finder relevante, samt borgerens/ virksomhedens eventuelle fortolkning af disse retsregler.

Told- og skatteforvaltningens stillingtagen til borgerens/ virksomhedens henvisning til retsregler samt fortolkning heraf, skal derimod ikke anføres her, men i afsnittet om begrundelse. Beskrivelsen skal være loyal, objektiv og neutral.

Ad told- og skatteforvaltningens endelige konklusion/ afgørelse

Når borgeren/virksomheden er kommet med kommentarer eller indsigelser, eller indsigelsesfristen er udløbet og told-og skatteforvaltningen har truffet afgørelse, afsluttes sagsbehandlingen med dette afsnit.

Det skal fremgå tydeligt, hvilke forhold der har været bestemmende for told- og skatteforvaltningens afgørelse

Væsentlige sagsbehandlingsfejl

Sagsforløbet og sagsfremstillingen har været behæftet med mange og meget væsentlige sagsbehandlingsfejl hvoraf her blot skal nævnes de væsentligste:

•	SKATs subjektive betragtninger omkring vurderingen af grov uagtsomhed indgår fejlagtigt under pkt. 1.1 "De faktiske forhold" og ikke under pkt. 1.4 "Skats begrundelse".
•	Mine bemærkninger og kommentarer til agterskrivelse jf. min skrivelse af 30. november 2016 er ikke indarbejdet i sagsfremstilling, som de bør være det, men blot citeret ordret (copy paste).
•	SKAT har ikke forholdt sig konkret til mine bemærkninger til agterskrivelsen men i stedet fremsendt en mail den 8. december 2016 med nummeret på en SKM meddelelse samt en kopi af Højesteretsdom U.1975.142/3H med besked på at "læse" dem. [person2] har ikke angivet hvilke hovedhensyn i de fremsendte afgørelser, som [person2] har tillagt vægt i relation til min sag.
•	Som det fremgår af ovennævnte omkring sagsfremstillingen, skal det f.eks. vedrørende ændringer af momstilsvar, fremgå direkte af sagsfremstillingen hvorledes ændringen er sket i forhold til de eksisterende angivelser samt hvorledes ændringen er fordelt på udgående og indgående moms. I nærværende sag er der alene angivet en nettoforhøjelse af momstilsvaret pr. indkomstår. Dette på trods af, at der er konstateret fejl i både min og SKATs favør. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til et eksternt bilag, hvor man skal lede efter tallene (større regneark)
•	Afgørelsen af 13. januar 2017 er forskellig fra agterskrivelse på et centralt punkt. I afgørelsen og SKATs begrundelse, jf. pkt. 1.4, "øvrige punkter" er der tilføjet et helt nyt forhold:

"Ændring af din skattepligtige indkomst

Vi vil efterfølgende send dig et brev med forslag til ændring af din skattepligtige indkomst i det omfang forhøjelserne af momstilsvar i den denne afgørelse medfører ændringer til din skattepligtige indkomst for de enkelte år"

Såfremt SKAT også finder det nødvendigt at ændre den skattepligtige indkomst, burde der været udarbejdet en ny agterskrivelse, hvor den påtænkte ændring af den skattepligtige indkomst var opgjort. Dette anses som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som medfører afgørelsens ugyldighed.

•	Manglende overholdelse af officialmaksimen. Den endelige afgørelse er truffet uden at der har været partshøring.

Manglende partshøring / Kontradiktion

Ved skrivelse af 30. november 2016 meddeler jeg SKAT, at jeg ikke er enig i deres forslag til ansættelse (agterskrivelsen). Jeg meddeler samtidig, at jeg ønsker et personligt møde med SKAT hvor min advokat også vil deltage.

SKAT meddeler telefonisk den 8. december 2016, at SKAT gerne vil afholde et møde med min advokat og jeg, helst inden den 16. december 2016.

Den 9. december 2016 sender jeg igen en mail hvori jeg pointerer, at min advokat og jeg vil have et personligt møde inden SKAT træffer afgørelse i sagen. Jeg oplyser samtidigt, at vi først kan deltage i et møde primo januar 2017 (advokaten er på vinterferie og jeg er i udlandet til ultimo december 2016).

De næste par dage fremsendes diverse mailkorrespondance mellem SKAT og undertegnede med det formål, at se om sagen kunne afsluttes.

Den 12. december 2016 sender jeg yderligere en mail til SKAT hvori jeg gør opmærksom på, at jeg ønsker et personligt møde med SKAT hvor min advokat også deltager inden SKAT træffer afgørelse i sagen.

Den 14. december 2016 sender jeg igen en mail til SKAT hvori jeg igen gør opmærksom på, at jeg ønsker et personligt møde med SKAT hvor min advokat også deltager. SKAT anmoder om, at jeg skal fremsende forslag til mødedatoer for et møde primo januar 2017.

Da det er helt afgørende for mig, at der ikke bliver truffet en afgørelse uden at min advokat og jeg har haft mulighed for at fremføre vores synspunkter sender jeg den 15. december 2016 endnu en mail hvori jeg anmoder SKAT om, at bekræfte at der ikke træffes afgørelse i sagen før at vi har afholdt et møde. SKAT bekræfter samme dag pr. mail, at SKAT ikke træffer afgørelse før medio januar 2017, da jeg ønsker at holde et møde primo januar 2017.

Jeg kommer hjem fra udlandet ultimo december 2016. På grund af nytår sender jeg igen en mail til SKAT den 2. januar 2017 og oplyser, at jeg vil kontakte advokaten for at finde et tidspunkt, hvor han også kan deltage og at jeg vil vende tilbage snarest.

Herefter hører jeg intet fra SKAT, hverken en rykker for et mødetidspunkt eller en høringsfrist, før jeg modtager SKATs endelige afgørelse af 13. januar 2017.

Jeg har således hele 6 gange skriftligt meddelt SKAT, at jeg ønskede et personligt møde hvor vi advokat og jeg kunne fremføre vores synspunkter inden der blev truffet afgørelse i sagen.

Det skal hertil bemærkes, at SKATs forslag til en ændret ansættelse var meget vidtrækkende, idet der udover ekstraordinær genoptagelse også kunne blive tale om et ansvarspådragende forhold. SKAT har således oplyst:

"at sagen efter endt behandling vil blive oversendt til SKATs juridiske afdeling med henblik på vurdering af eventuelle ansvarspådragende forhold''.

Sagsbehandler [person2] anfører i sit sagsnotat den 8. december 2016 (angående telefonsamtale) bl.a. at:

"Jeg har sagt til [person1] ([person1]), at jeg har svært ved at se, hvad vi skal tale om på mødet, når han har læst disse to domme".

SKAT har med denne udtalelse signaleret, at SKAT ikke mente, at var behov for et møde og at SKAT på forhånd havde lagt sig fast på sin egen subjektive vurdering af simpel/ grov uagtsomhed.

[person2] anfører i sit sagsnotat (angående mailkorrespondance den 15. december 2016) bl.a. at:

"Sendt mail til [person1] io bedt ham sende forslag til mødedatoer primo januar 2017 hurtigt, så jeg kan booke et mødelokaler før jul.

Mail fra [person1] - han vil gerne have at jeg bekræfter, at jeg først træffer afgørelse i sagen efter vores møde primo januar 2017. Sendt mail herom til [person1]"

Ovennævnte referat af mailkorrespondancen er ikke citeret korrekt. Ifølge vedlagt mail fra mig (bilag F) er ordlyden følgende:

"Hej [person2],

Tak for dit svar. Jeg vender snarest tilbage med mulige mødedatoer.

P.s. bekræft venligst, at du ikke træffer afgørelse i sagen før vi har haft mødet "

Bemærk, at jeg i mailen ikke anfører dato, primo eller medio, men blot "før vi har haft mødet'

Mailsvaret fra [person2] af 15. december 2016 er, underligt nok, ikke refereret i sagsnotatet men mailteksten fra [person2] (bilag E) var følgende:

"Hej [person1],

Jeg bekræfter, at jeg ikke træffer afgørelse i sagen før medio januar 2017. da du ønsker at afholde et møde primo januar 2017

[person2] har ikke loyalt og objektivt citeret mailkorrespondance omkring det meget centrale punkt nemlig høringsfristen. I mailen af 15. december 2016 bekræfter [person2], at SKAT ikke vil træffe en afgørelse før medio januar 2017.

Sagsbehandler [person2] anfører i sit sagsnotat den13. januar 2017 bl.a. at:

"Ingen tilbagemelding fra [person1] med mødedatoer. Oa primo januar 2017 er overskredet, udsendes afgørelse nu.

Afgørelse med bilag udsendt dd. ".

Uanset, at der ikke er anført en høringsfrist (konkret dato), har SKAT truffet afgørelse i sagen uden at der blev givet mulighed for partshøring. Høringsfrist udløber dog tidligst den 20. januar 2017, hvis det lægges til grund at høringsfristen var medio idet "medio” ifølge nudansk ordbog dækker perioden 10. - 20. januar.

På baggrund af min mailhenvendelse af 2. januar 2017 hvor vil vende tilbage med forslag til mødedato, burde SKAT have svaret tilbage og angivet en nærmere angivet høringsfrist på ikke mindre en 15 dage, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Partshøring er som tidligere nævnt en garantiforskrift og manglende partshøring medfører derfor ugyldighed. Manglende partshøring er ligeledes i strid med officialmaksimen, som betyder at SKAT har ansvaret for at sagen er fuldt ud belyst og at parterne har haft mulighed for at udtale sig, jf. skatteforvaltningslovens § 19 og § 20.

Partsrepræsentant

Ved påbegyndelse af et nyt sagsforløb på SKATs initiativ må der alene ske henvendelse til borgeren/virksomheden selv, medmindre SKAT på henvendelsestidspunktet har positivt kendskab til, at den pågældende har en aktuel repræsentant.

Som det fremgår af ovennævnte har SKAT haft et positivt kendskab til at jeg ville lade mig repræsentere af min advokat. SKAT træffer som oplyst senere en endelig uden at min advokat eller jeg er blevet hørt (manglende partshøring jf. ovenfor).

Det anses som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at SKAT ikke har kontaktet mig og udbedt sig oplysninger om min advokats navn og adresse, således at SKAT kunne sende afgørelsen til min repræsentant.

Manglende begrundelse jf. forvaltningslovens § 24.

En begrundelse skal fremstå som en - tilstrækkeligt dækkende og korrekt - forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. En afgørelses begrundelse har blandt andet betydning for partens overvejelse af klage, partens accept af den trufne afgørelse samt underordnede myndigheders administration og bidrag til praksisdannelsen.

Forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse er mindstekrav til en begrundelses indhold. Hvis der er bestemmelser i andre love, som stiller mere omfattende krav til begrundelse, så er det de krav, der skal opfyldes. Se forvaltningslovens § 36.

Skatteforvaltningsloven gælder for SKAT's udøvelse af forvaltning på SKAT's område. Der er ikke anført særlige regler om begrundelse i Skatteforvaltningsloven, og det er derfor forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse, der skal anvendes ved SKATs afgørelser.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde følgende:

•	Henvisning til de retsregler der ligger til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.
•	De hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelse, hvis der er udøvet et administrativt skøn, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt.
•	Om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere være subjektiv rigtig, hvilket indebærer, at den skal indeholde den reelle begrundelse for afgørelsen både retligt og faktisk. Det vil sige, at SKAT i begrundelsen skal henvise til de retsregler og eventuelle hovedhensyn ved skønsudøvelse, samt de faktiske omstændigheder, der reelt er tillagt vægt i forbindelse med afgørelsen. Hensynet bag begrundelsespligten er blandt andet at give parten mulighed for at argumentere imod afgørelsen i en klag sag, hvilket forudsætter, at den meddelte begrundelse er subjektivt rigtig.

Hensynet indebærer både, at alle retlige og faktiske omstændigheder der er tillagt betydning i afgørelsen, udtømmende skal fremgå af begrundelse, og at der ikke må angives andre hensyn end dem der faktisk er tillagt vægt.

Begrundelsen i agterskrivelsen af 28. november 2016 er:

" 1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet for CVR-nr. [...1], [virksomhed1] for årene 2012, 2013, 2014 og 2015, og vi har konstateret, at virksomheden ikke har angivet moms korrekt til SKAT.

Som specificeret på side 1 vil vi således forhøje virksomhedens momstilsvar med i alt 116.803 kr. fordelt med en forhøjelse af momstilsvaret på 75.571 for 2012, en forhøjelse af momstilsvaret på 12.756 kr. for 2013, en forhøjelse af momstilsvaret på 13.200 for 2014 og en forhøjelse af momstilsvaret på 75.276 kr. for 2015."

Forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24 er således ikke opfyldt. Der er ikke henvist til de retsregler, som ligger til grund for afgørelsen ligesom der ikke er en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette anses som en væsentlig mangel, som medfører afgørelsens ugyldighed.

Som beskrevet ovenfor skal ændringer vedrørende moms talmæssigt opdeles i henholdsvis udgående og indgående moms. Fordelingen af udgående og indgående moms fremgår ikke af sagsfremstillingen i agterskrivelsen.

Begrundelsen i kendelsen af 13. januar 2017 er:

"1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet for CVR-nr. [...1], [virksomhed1] for årene 2012, 2013, 2014 og 2015, og vi har konstateret, at virksomheden ikke har angivet moms korrekt til SKAT.

Som anført under punkt "1.2 Dine bemærkninger" har vi modtaget indsigelser fra dig for så vidt angår forholdet omkring ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det er din opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt i denne sag. Du havde bedt om et møde primo januar 2017, og du skulle vende tilbage med en mødedata, men vi har ikke hørt fra dig.

Af de årsager, som vi har anført i brev af 14. december 2016 (bilag 2) er det fortsat vares overbevisning, at betingelserne er opfyldt far en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. nr. 3.

Forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse om sagens faktiske forhold, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2 er således ikke opfyldt. Afgørelsen indeholder ikke en begrundelse med der henvises blot til SKATs brev af 14. december sendt som mail. Dette anses som en væsentlig mangel som medfører afgørelsens ugyldighed.

Som beskrevet ovenfor skal ændringer i moms talmæssigt opdeles i henholdsvis udgående og indgående moms. Fordelingen af udgående og indgående moms fremgår ikke af sagsfremstillingen i kendelsen.

Overtrædelse af Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK), art. 6

På tidspunktet for SKATs anmodning var året 2012 allerede forældet og kunne derfor kun have SKATs interesse såfremt SKAT havde en mistanke om, at der var begået noget strafbart i forbindelse med momsangivelserne for 2012, som kunne begrunde en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT har da også i agterskrivelsen anført følgende omkring ansvarsvurderingen:

"På det foreliggende grundlag vil sagen efter endt behandling blive oversendt til SKATs juridiske afdeling med henblik på vurdering af eventuelle ansvarspådragende forhold''.

SKAT skriver om tilregnelse i den Juriske Vejledning afsnit A.C.3.2.4:

"Det er en betingelse far at gøre strafansvar gældende, at der objektivt er foregået noget ulovligt. De faktuelle forhold skal være i strid med en straffebestemmelse - og yderligere skal denne krænkelse være sket med subjektiv tilregnelse. Det betyder, at den objektive overtrædelse af straffebestemmelsen skal kunne bebrejdes gerningspersonen. Denne skal have handlet forsætligt eller have udvist grov uagtsomhed.

En objektiv forkert skatteansættelse er ikke grundlag nok for at gøre et strafansvar gældende. Den løbende ligningsmæssige- og kontrolvirksomhed har til formål at konstatere og berigtige fejl i ansættelserne. Langt de fleste konstaterede fejl behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler uden, at et strafferetligt ansvar kommer på tale.

I relativt få tilfælde forekommer der så graverende fejl, at det bør undersøges, om et strafferetligt ansvar er aktuelt. Den første forudsætning er, at der findes en straffebestemmelse, hvor det objektive gerningsforhold passer til de konstaterede fejl".

Jeg har efter anmodning om agtindsigt pr. mail den 6. april 2017 bl.a. modtaget SKATs interne sagsnotat. Det fremgår heraf, at baggrunden for opstart af sagen, som handler om moms, var:

"Difference omsætning moms og skat - med scoremodel fra BI Udtaget fra Gruppe 4: Diff. Overskud og løn med scor rød".

Ovennævnte indikerer, at SKAT har haft en mistanke om, at der var tale om et strafbart forhold.

Det er klart, at med en sammenfaldende begrebsindhold ad tilregneisen skal forvaltningen fortsat sikre borgerne en "fair trial", hvis der foreligger en konkret mistanke om, at der er begået noget strafbart, og dermed skal forvaltningen respektere Den Europæiske Menneskeretskonvention, art. 6 (right to a fair trial), og retssikkerhedslovens § 10 om, at der ikke må ske såkaldt selvinkriminering. SKAT har således ikke adgang til at anvende de fremsendte oplysninger i tilfælde af, at der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.

SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for den formodede lovovertrædelse jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

SKAT har ikke vejledt herom men derimod i stedet anvendt de fremsendte oplysninger og dermed overtrådt art. 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ligesom der er sket selvinkriminering. Alene af den grund er SKATs afgørelse ugyldig.

Der henvises til Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave 2017, side 550.

Konklusion

SKATS afgørelse af 13. januar 2017 er ugyldig. Afgørelsen er ugyldig som følge af de mange og meget væsentlige sagsbehandlingsfejl og bristede retssikkerhedsgarantier:

Væsentlige sagsbehandlingsfejl

•	SKATs subjektive betragtninger omkring vurderingen af grov uagtsomhed indgår under pkt. 1.2 "sagens fakta" og ikke under pkt. 1.4 "Skats begrundelse",
•	Specifikationer og opstilling af momsforhøjelserne er ikke indarbejdet i helhedsdoku mentet og der er ikke sket en fordeling af udgående og indgående moms
•	Mine bemærkninger og kommentarer til agterskrivelse jf. min skrivelse af 30. november 2016 er ikke indarbejdet i sagsfremstilling men blot citeret ordret,
•	SKAT har fremsendt afgørelser, uden af angive hvilke hovedhensyn i de fremsendte afgørelser, som SKAT har tillade vægt i relation tilmin sag.
•	SKAT har afvist vores fremsendte afgørelser men den begrundelse, at de ikke var relevante, uden at angive hvorfor SKAT ikke anså dem for relevante,
•	SKAT har ved sin kommunikation signaleret, at man ikke anså at der var behov for partshøring: 'jeg ([person2] har svært ved at se, hvad vi skal tale om på mødet når han (undertegnede) har læst disse to domme''.
•	SKAT har i begrundelserne "pkt. 1,4" i såvel agterskrivelsen som kendelsen ikke henvist til de retsregler, som begrunder ansættelsen eller hjemlen til og grundlaget for suspension.
•	Den endelige kendelse er ikke identisk med agterskrivelsen
•	[person2] har ikke loyalt refereret og citeret væsentlig mailkorrespondance i sagsnotat omhandlende høringsfristen m.v.

Manglende overholdelse af Officialmaksimen

SKAT har ikke levet op til reglerne i Officialmaksimen, idet sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst inden at der blev truffet afgørelse, jf. den manglende partshøring.

Manglende partshøring

Jeg har 6 gange i forløbet skriftligt anmodet SKAT om personligt møde med deltagelse af min advokat.

[person2] har ved sine udtalelser i sagen signaleret, at hun ikke så det nødvendige i at holde møde, for som [person2] selv udtrykker det i hendes eget sagsnotat den 8. december 2016;

"Jeg har sagt til [person1] (undertegnede}, at jeg har svært ved at se, hvad vi skal tale om på mødet, når han har læst disse to domme".

SKAT traf afgørelse i sagen den 13. januar 2017, altså før udløbet af høringsfristen medio januar. SKAT skulle på baggrund af min henvendelse pr. mail af 2. januar 2017 have underrettet mig om, at afgørelse ville blive truffet som varslet, medmindre der var fremkommet en indsigelse eller afholdt møde inden for en nærmere angivet frist på ikke mindre end 15 dage, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anse for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed, se SKM2005.290.LSR.

Manglende begrundelse

Kendelsen indeholder ikke en begrunde som krævet i henhold til forvaltningslovens § 24.

I afgørelsen, pkt. 1.4, henvises alene til begrundelser i tidligere bilag og mail uden at disse er nævnt i afgørelsen hvilket er en klar sagsbehandlingsfejl jf. ovenfor om sagsbehandling og sagsfremstilling.

Afgørelsen henviser ikke til de retsregler som er gældende, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 31, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 32, stk. 1, nr. 3.

Begrundelsen bør fremgå direkte af kendelsen, da sagsfremstillingen og kendelsen skal kunne læses og forstås uden henvisning til diverse mailkorrespondance og bilag.

Manglende begrundelse er en væsentlig mangel, som i sig selv medfører afgørelsens ugyldighed, jf. SKM2003.248.ØLR.

Overtrædelse af Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK), art. 6

SKAT har ikke respekteret Den Europæiske Menneskeretskonvention, art. 6 (right to a fair trial), og retssikkerhedslovens § 10 om, at der ikke må ske såkaldt selvinkriminering.

SKAT har anvendt de fremsendte oplysninger hvilket medfører afgørelsens ugyldighed.

(...)”

Indehaveren har under sagens behandling hos SKAT indsendt bemærkninger vedrørende SKATs forslag til ændringer. Det fremgår heraf blandt andet, at:

”Jeg har modtaget din skrivelse af 28. november 2016, hvori du har redegjort for resultatet af din gennemgang at mit regnskabsmateriale, momsangivelser m.v. for perioden 1. januar 2012—31. december 2015.

Du har, som resultat at gennemgangen, udarbejdet forslag til ændring af momstilsvaret fordelt på årene 2012 — 2015. Jeg er som udgangspunkt enig i din opgørelse.”

Indehaveren har desuden anført, at han mener, at han udelukkende har handlet simpelt uagtsomt, og at afgørelsen derfor er ugyldig.

Virksomhedens indehaver har desuden den 10. september 2017 indsendt supplerende bemærkninger til klagen således:

”(...)

Indledningsvis skal jeg fastholde at:

•	Der fra SKATs side er begået så væsentlige formelle sagsbehandlingsfejl i forbindelse med den manglende partshøring, at afgørelsen anses for ugyldig,
•	SKAT har truffet afgørelse på et ufuldstændigt grundlag, jf. den manglende partshøring, og som følge deraf ikke har levet op til Officialmaksimen, som foreskriver at en sag skal være tilstrækkeligt oplyst inden der træffes afgørelse i sagen,
•	Det bestrides, at der har været enighed om sagens materielle del, herunder reguleringens størrelse, idet SKAT ikke har opgjort momskravene pr. kvartal samt at der fremsat nye forhold i den endelige kendelse.

SKAT har ikke levet op til Officialmaksimen og har ikke efterlevet reglerne om partshøring, som anses for garantiforskrifter. Disse forhold anses for så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at de som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldig, se SKM 2005.209, LSR.

Væsentlige sagsbehandlingsfejl

Formelle fejl:

•	SKATs subjektive betragtninger omkring vurdering af grov uagtsomhed indgår ikke i begrundelsen, jf. pkt. 1.4 som den burde. De fremgår i stedet for i afsnittet ”sagens fakta”.
•	Specifikation og opstilling af momsforhøjelserne er ikke indarbejdet i

”helhedsdokumentet”, jf. nedenfor om ”helhedsdokumentet” og der er ikke sket

fordeling af udgående og indgående moms for hver momsperiode (momskvartal) i afgørelse.

•	Mine bemærkninger og kommentarer er ikke indarbejdet og behandlet i sagsfremstillingen, men er blot citeret ordret.
•	Vi har i sagsforløbet fremsendt flere afgørelser, som vi mener er relevante i nærværende sag, herunder bl.a. SKM2016.471.LSR. SKAT har ikke sagligt forholdt sig til de fremsendte afgørelser men blot anset dem for ikke relevante i denne sag. SKAT burde have forholdt sig sagligt til vores indsigelse og i det mindste redegjort for SKAT holdning i kendelsen. Det er ikke god forvaltningsskik i kendelsen blot at henvise til en tidligere skrivelse af 14. december 2016, som et vedlagt bilag, jf. nedenfor om ”helhedsdokumentet”.
•	Kendelsen af 13. januar 2017 er ikke identisk med agterskrivelsen af 28. november 2016. I kendelsen’s begrundelse, ”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse”, indeholder bl.a. et helt nyt pkt. ”Øvrige punkter”, med angivelse af:

”at SKAT efterfølgende vil sende forslag om ændring af den skattepligtige indkomst i det omfang forhøjelserne af momstilsvaret i afgørelsen af medfører ændringer til den skattepligtige indkomst for de enkelte år”. SKAT kalder denne del af kendelsen for et ”orienterede afsnit”.

En kendelse må i princippet kunne rummes i agterskrivelsen såvel i faktuel – herunder i beløbsmæssig – som i retlig henseende. Retsinstituttet med ”agterskrivelsen” og dermed den varslede afgørelse medfører i sin natur – at et gyldighedskrav for afgørelsen er, at der skal være en ”sammenhæng og fornøden identifikation” mellem den varslede forhøjelse og så den endelige afgørelse.

Dette indebærer en ”sammenhæng” i flere led, såvel faktuelt som retsfaktuelt og beløbsmæssigt ved udmålingen.

Der skal være overensstemmelse mellem den retlige kvalifikation i agterskrivelsen og i kendelsen. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag hvorfor kendelsen ikke er forskriftsmæssig, jf. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Der henvises til Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave 2017, side 389.

Dette meget væsentlige punkt burde have være en del af agterskrivelsen, som en del af Officialmaksimen, og således, at min advokat og jeg havde haft mulighed for at forholde os til dette forhold, jf. forvaltningslovens regler om partshøring.

Helhedsdokument (redigeret)

Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave 2017, side 358 og 359 anviser følgende om kravene til sagsfremstillingen:

Udover de rent formelle krav er det vigtigt, at sagsfremstillingen kan stå alene, og at hele sagen kan læses i en sammenhæng, så både borgeren/parten og evt. senere Landsskatteretten kan forstå sagens indhold uden at få tilført yderligere information. Det vil sige at dokumentet ”sagsfremstillingen” skal følge ledsagende til selve forslaget til ændringen ”agterskrivelsen” og samtidig ledsage den endelige afgørelse (sidstnævnte i redigeret stand). Sagsfremstillingen skal være et redigeret dokument.

•

Oplysninger, der fremkommer efter udarbejdelsen af sagsfremstillingen, skal indarbejdes under de relevante afsnit i dispositionen. Kommer borgeren eller virksomheden eksempelvis med nye opfattelser og begrundelser, skal de indarbejdes under afsnittet ”borgerens/virksomhedens opfattelse og begrundelse herfor”

Kommentarer fra borgeren/virksomheden skal ind i sagsfremstillingen i redigeret form og altså ikke være en direkte afskrift af de fremsatte kommentarer.

•

Oplysninger, der viser sig at være forkerte, skal rettes, hvilket er en naturlig del af iagttagelse af officialmaksimen og pligten til loyal og korrekt sagsoplysning. Påviser borgeren/virksomheden eksempelvis fejl vedrørende de faktiske forhold, skal disse indarbejdes og rettes under afsnittet om sagens faktum. Borgerens/virksomhedens bemærkninger og ændringer i sagsfremstillingen i øvrigt bør angives med en anden skrifttype eller med en streg i margenen, så ændringerne i sagsfremstillingen er nemme at identificere.

•

De samme oplysninger, opfattelser m.v., som kan være gengivet i flere variationer (breve, mails, møder m.v.) skal ikke skrives flere gange i sagsfremstillingen. Sagsfremstillingen skal dateres, så det altid fremgår, hvilken sagsfremstilling der er den nyeste. Sagsfremstillingen skal ikke henvise til bilag. Det stof, der er relevant i et bilag, skal derimod refereres og sættes ind i det relevante afsnit i sagsfremstillingen, idet det jo er formålet med sagsfremstillingen, at sagen er fuldt oplyst i sagsfremstillingen.

Manglende overholdelse af Officialmaksimen

Det fastholdes, at SKAT ikke har levet op til reglerne i Officialmaksimen, idet sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst inden at der blev truffet afgørelse i sagen. Kendelsen af 13. januar 2017 indeholder som omtalt ovenfor et nyt punkt om en mulig fremtidig korrektion af indkomstansættelserne, altså et helt nyt forhold, som ikke var en del af den indledende sag om korrektion af moms, og som ikke var en del af agterskrivelsen.

Manglende partshøring

Som tidligere nævnt har jeg 6 gange anmodet SKAT om ikke at træffe afgørelse i sagen før end, at min advokat og jeg havde mulighed for at fremføre vores argumenter på et personligt møde med sagsbehandler [person2].

[person2] har som tidligere nævnt, og som beskrevet i sagsnotatet fra den 8. december 2016, flere gange i forløbet signaleret, at hun ikke så det nødvendige i at holde et møde. Dette var en medvirkende årsag til at jeg konstant bad [person2] om at bekræfte, at der ikke blev truffet afgørelse inden vi havde haft mulighed for at deltage i et personligt møde. Vi har da også i hele forløbet fået bibragt det indtryk (mundtligt og skriftligt), at der ikke ville truffet afgørelse før at der havde været afholdt dette møde.

Oprindeligt var der af SKATs forslag af 28. november sat en frist til den 16. december for afholdelse af møde. På grund af juleferie kunne min advokat ikke deltage inden denne frist og jeg var i udlandet. Derfor anmode jeg i mail af 15. december om, at der ikke blev truffet afgørelse før end at der var afholdt møde i 2017.

Den 2. januar 2017 er jeg tilbage fra ferie og meddeler [person2], at jeg vil kontakte min advokat og snarest vende tilbage med forslag til et møde. Inden at jeg når at få arrangeret et møde afsender [person2] så kendelse den 13. januar 2017.

Min mail af 2. januar 2017 anses for en ny anmodning og som fristafbrydende for den tidligere aftale. [person2] burde derfor, for at overholde reglerne om Officialmaksimen og partshøring, have kontaktet os igen med en ny og konkret frist på ikke mindre en 15 dage.

Grundlæggende har parten (undertegnede) efter forvaltningslovens § 21 adgang til at begære en sag berostillet med henblik på afgivelse af yderligere indlæg, udtalelser m.v., hvilket dog altid skal stilles op mod forvaltningens legitime interesse i at få afsluttet sagen – hvis en lovbestemt frist for ansættelsens foretagelse nærmer sig, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Hvis man overhører borgerens ønske om møde – så vil der kunne opstå ugyldighed, jf. f.eks. SKM 2012.85 LSR. Det må antages, at en part i en afgørelsessag efter almindelige forvaltningsretlige principper har krav på at få adgang til at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personligt fremmøde, se således John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, s. 402 ff.

Konklusion

SKATs afgørelse af 13. januar 2017 er ugyldig. Afgørelsen er ugyldig som følge af nedenstående væsentlige sagsbehandlingsfejl og bristede retssikkerhedsgarantier:

SKAT har ikke efterlevet Officialmaksimen, idet sagen ikke har været behørigt oplyst inden der blev truffet en afgørelse i sagen, jf. den manglede partshøring.

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed, se SKM 2005.209 LSR.

Kendelsen af 13. januar 2017 er ikke identisk med agterskrivelsen af 28. november 2016 idet kendelsen indeholder et helt nyt punkt om mulig ændring af den skattepligtige indkomst. Kendelsen er derfor ikke forskriftsmæssig, jf. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

(...)”

Herudover har indehaveren anført, at der ikke har været foretaget en ansættelse for hvert moms kvartal, men alene er foretaget en samlet ændring pr. år. Indehaveren har ikke i forbindelse med afgørelsen modtaget nogen specifikation af de enkelte perioder, herunder hvilke ændringer, som var omfattet af ordinær og ekstraordinær ændring.

Sagen handler om ugyldighed på grund af manglende partshøring, jf. forvaltningslovens § 19 samt om ugyldighed på grund af manglende opgørelse/specifikation (manglende talmæssig opgørelse for de enkelte momsperioder, herunder perioder med ordinær og ekstraordinær ansættelse) samt manglende begrundelse og forvaltningslovens § 22.

Indehaveren har desuden fremsendt bemærkninger til sagen den 15. oktober 2022 således:

”(...)

Manglende partshøring, ugyldighed

Reglerne om SKATs partshøring fremgår af Skatteforvaltningsloven, § 19, stk. 3. Det fremgår heraf, at sagsfremstilling en skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsfristens datering, medmindre en anden frist er bestem i lovgivningen.

Den 8. december 2016 fremsender jeg en mail til sagsbehandleren, (navn udeladt)([person2]), med en afgørelse, SKM2016.471.LRS, som min advokat og jeg mener er relevant i forhold til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse.

[person2] vender tilbage onsdag den 14. december 2016 og meddeler pr. brev, at SKAT fortsat mener, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt og at afgørelsen SKM2016.471.LSR ikke er relevant i denne sammenhæng, uden dog af redegøre hvorfor SKAT ikke mener at denne afgørelse er relevant.

Min advokat og jeg mener fortsat, at denne afgørelse er relevant og jeg fremsætter herefter hele 6 gange en skriftlig anmodning om, at det er mig magtpålæggende, at der afholdes et personligt møde med min advokat inden at SKAT træffer afgørelse i sagen.

Den 15. december 2016 sender jeg endnu en mail til [person2] og anmoder om:

"Hej [person2], Tak for dit svar. Bekræft venligst, at du ikke træffer afgørelse i sagen før vi har haft mødet".

Mailsvaret fra [person2] af 15. december 2016:

"Hej [person1], Jeg bekræfter, at jeg ikke træffer afgørelse i sagen før medio januar 2017, da du ønsker at afholde et møde primo januar 2017".

Den 2. januar 2017 sender jeg endnu en mail til [person2] og oplyser, at jeg vil kontakte advokaten for at finde et tidspunkt, hvor han også kan deltage og at jeg vil vende tilbage snarest muligt. Jeg har altså endnu engang (min. 7 gang) gjort opmærksom på, at min advokat og jeg ønskede et personligt møde, hvor vi kunne fremkomme med vores synspunkter omkring hele sagsforløbet, herunder spørgsmålet om sagens materielle indhold samt spørgsmålet om sagsbehandlingsfejl og ugyldighed.

Dette blev vi afskåret fra, da [person2] den 13. januar 2017 fremsender en afgørelse. Afgørelsen er truffet inden udløbet af den angivne frist " medio januar". Da [person2] ikke har fastsat en konkret dato må det være SKAT, som skal leve op til almindelige forvaltningsretlige principper om at overholde frister m.v. Ifølge vedlagt udskrift fra Det Danske Sprog- og litteraturselskab betyder medio "perioden fra den ca. 11. til den ca. 20. i måneden". Afgørelsen burde derfor som min. tidligst være truffet den 21. januar 2016

SKAT burde på baggrund af min mail af 2. januar 2017 have meddelt mig en endelig frist for afholdelse af møde, en konkret dato med min 15. dage frist.

Bemærkningen på side 4 i Skatteankestyrelsen indstilling om "at SKAT med rimelighed kunne gå ud fra, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger" står jo i skærende kontrast til hele den forudgående korrespondance i sagen, hvor jeg gang på gang (min. 7 gange) har anmodet om, at der ikke blev truffet afgørelse i sagen uden at min advokat og jeg fik mulighed for at redegøre for vores synspunkter.

Der henvises til SKM2012.85.LSR, hvor Landsskatteretten anså afgørelserne for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt møde med klageren trods hans gentagne anmodninger herom.

Partsrepræsentation, manglende orientering, ugyldighed

Reglerne om partsrepræsentation findes i Forvaltningslovens § 8. Det fremgår af Forvaltningslovens § 8, stk. 1, at den der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Som det tydeligt fremgår af sagsfremstillingen og korrespondancen med BHT (navn udeladt) har jeg meddelt, at min advokat (partsrepræsentant) og jeg ville deltage i et møde før der blev truffet afgørelse i sagen.

Der henvises til SKAT, Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.2.1 om partsrepræsentation.

Er en borger eller en virksomhed repræsenteret ved en anden, er Skatteforvaltningen som udgangspunkt forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Ligeledes er Skatteforvaltningen som udgangspunktberettiget til udelukkende at korrespondere med partsrepræsentanten, herunder om sagens afgørelse, med bindende virkning for parten.

SKAT burde efter almindelige forvaltningsretlige principper og officialmaksimen have kontaktet mig for at få oplysninger om min partsrepræsentant og derefter alene sendt afgørelsen til denne. At afgørelsen af 13. januar 2017 alene er sendt til mig må medføre afgørelsens ugyldighed.

På baggrund af ovennævnte skal jeg fastholde at afgørelsen af 13. januar 2017 er ugyldig.

Ekstraordinær genoptagelse, grov/simpel uagtsomhed

Såfremt det, mod forventning, fastholdes at afgørelsen af 13. januar 2017 ikke er ugyldig, vil jeg fremkomme med yderligere bemærkninger i forhold til spørgsmålet om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.

(...)”

Indehaveren har fremsendt sine endelige bemærkninger til sagen den 27. oktober 2022 således:

”(...)

Ekstraordinær genoptagelse

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse findes i skatteforvaltningslovens § 32, stk. nr. 3. Som tidligere nævnt har der været mindre fejl i momsangivelserne men dette har ikke været et udslag af fortsæt eller grov uagtsomhed men alene simpel uagtsomhed.

Der er naturligvis tale om en konkret vurdering, men min påstand underbygges af, at der i momsangivelserne for flere perioder, også har været fejl i min favør. Der er således tale om simple fejl, som jeg beklager og som er rettet.

Min påstand om, at jeg ikke har handlet groft uagtsomt understøttes endvidere af det forhold, at Skattestyrelsens Straffesagsenhed den 18. december 2019 har vurderet, at der ikke er grundlag for at straffe mig for overtrædelse af momsloven.

Ugyldighed, manglende partshøring

Der henvises i øvrigt til min skrivelse af 15. oktober 2022 hvori jeg som min principale påstand gør gældende, at afgørelsen af 13. januar 2017 er ugyldig, grundet manglende partshøring.

Det er min klare vurdering, at såfremt min partsrepræsentant (advokat) og jeg havde haft mulighed for at fremføre vores synspunkter om ekstraordinær genoptagelse og ugyldighed på et møde som ønsket, kunne afgørelsen have haft et anden og for mig mere gunstigt udfald.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet fastholdt indehaveren de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han anførte således bl.a., at afgørelsen er ugyldig, og han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev herunder anført, at SKAT ikke har overholdt sin høringspligt, ligesom EMRK artikel 6, er overtrådt. Indehaveren havde 6 gange kontaktet SKAT og forklaret, at han ønskede møde, men alligevel blev han aldrig indkaldt til et møde. Virksomheden havde en repræsentant, men SKAT havde aldrig kontaktet denne, hvilket ligeledes medfører ugyldighed. SKAT har pligt til at forkynde afgørelsen for repræsentanten, men det havde SKAT ikke gjort, og også derfor er afgørelsen ugyldig. SKAT har desuden opgjort momstilsvaret år for år, men virksomhedens momsperiode var kvartalet, og virksomheden havde ikke modtaget en opgørelse over de forskellige kvartaler. Indehaveren anførte, at han udelukkende havde handlet simpelt uagtsomt, idet han også i visse kvartaler havde ”snydt sig selv” og angivet for lidt i købsmoms, hvilket fremgår af afgørelsen. Indehaveren har desuden aldrig modtaget ”bilag 1”, som SKAT henviser til, og det bestrides, at ”bilag 1” var vedlagt afgørelsen.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Officialprincippet er overholdt, og der foreligger mailkorrespondance, som tilsiger, at indehaveren skulle vende tilbage til SKAT, men dette skete aldrig. Derfor blev der udsendt en afgørelse. Der er ingen formkrav til en afgørelse, og det er dermed tilstrækkeligt, at de talmæssige ændringer er vedlagt som bilag. Der er i ”bilag 1” lavet en sumopgørelse af ændringerne. Indehaveren har ikke overfor SKAT oplyst, hvilken advokat han har haft til at repræsentere sig. Indehaveren har desuden de faglige kvalifikationer til udarbejdelse af et korrekt momstilsvar, og det er ikke småpenge, der er ændret med, idet beløbet udgør mere end 116.000 kr. over perioderne.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at:

”Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.”

”Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.” Det fremgår af forvaltningslovens § 21.

Ifølge forvaltningslovens § 22, skal en afgørelse, som meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, 105 i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.” Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-4, at:

”Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Stk. 2.Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 3.Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.

Stk. 4.Hvis der foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.”

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

3)	Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Indehaveren har nedlagt påstand om ugyldighed af SKATs afgørelse grundet en række faktorer.

Indehaveren har blandt andet gjort gældende, at specifikationer og opstilling af momsforhøjelserne ikke er indarbejdet i sagsfremstillingen, ligesom der ikke er sket en fordeling af udgående og indgående moms.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, at sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for oplysninger vedrørende faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005 til skatteforvaltningslovens § 19, fremgår det, at ”Sagsfremstillingen skal bl.a. oplyse om den afgørelse, som told- og skatteforvaltningen vurderer, at de foreliggende oplysninger må føre til, og en begrundelse for denne vurdering”.

Der er således kun krav til udsendelse af en sagsfremstilling og til sagsfremstillingens indhold, mens der ikke er krav til formen på SKATs sagsfremstilling. Det kan dermed ikke føre til afgørelsens ugyldighed, at talopstillinger ikke er inkorporeret i sagsfremstillingen, men er vedlagt som bilag. Det kan desuden ikke føre til ugyldighed, at SKAT har inciteret indehaverens anbringender.

SKAT har i afgørelsens punkt 1.3, henvist til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, vedrørende grov uagtsomhed.

SKAT har desuden angivet, hvilke hovedhensyn, som SKAT har tillagt vægt i relation tilafgørelsen. Det fremgår således flere steder i afgørelsen, at SKAT ved gennemgang af regnskabsmaterialet har konstateret, at virksomheden ikke har angivet moms korrekt. Den korrekte talmæssige opgørelse er fremsendt til indehaveren i SKATs bilag 1, og indehaveren har erklæret sig enig i de materielle ændringer, jf. indehaverens bemærkninger til SKAT af 30. november 2016 om, at han er enig i opgørelsen. Landsskatteretten finder, at det ud fra det oplyste må lægges til grund, at bilag 1 blev fremsendt sammen med SKATs forslag af 28. november 2016 og igen med afgørelsen af 13. januar 2017. Det fremgår således af både forslaget og afgørelsen, at bilaget er medsendt, og indehaveren har ikke tidligere tilkendegivet over for SKAT, at bilag 1 ikke var medsendt. Det forhold, at SKAT i afgørelsen har opgjort forhøjelsen af momstilsvaret pr. år kan heller ikke føre til ugyldighed. Der henvises til, at opgørelsen over de enkelte perioder fremgår af bilag 1. Retten henviser herved tillige til SKM 2019.514.BR.

Reglerne om SKATs partshøring fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3. Det fremgår heraf, at sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen.

SKAT har sendt forslag til afgørelse den 28. november 2016 med indsigelsesfrist den 13. december 2016. Ved den efterfølgende mailkorrespondance har SKAT i en mail af 15. december 2016 tilskrevet indehaveren, at han hurtigst muligt må sende forslag til datoer for møde primo 2017, således at sagsbehandlerne kan booke et mødelokale. I en mail af samme dato har SKAT desuden tilskrevet indehaveren således:

”Jeg bekræfter, at jeg ikke træffer afgørelse i sagen før medio januar 2017, da du ønsker at afholde et møde primo januar 2017.”

Da indehaveren ikke har henvendt sig for at aftale møde primo januar 2017, er der således fremsendt afgørelse medio januar 2017.

Landsskatteretten finder, at SKAT med rimelighed har kunnet gå ud fra, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger, idet SKAT havde oplyst til virksomhedens indehaver, at denne skulle vende tilbage med eventuelle mødedatoer primo 2017. SKAT hørte herefter ikke yderligere fra indehaveren, og SKAT sendte derfor en afgørelse den 13. januar 2017 (medio). Der kan bl.a. henvises til TfS2000,95H (U.2000.776H). Retten finder, at endvidere det må kunne udelukkes, at afholdelse af møde ville have ført til at andet resultat. Indehaveren har heller ikke under klagesagen oplyst om yderligere indsigelser, som han er blevet afskåret fra at fremkomme med som følge af det manglende møde. Der kan herved henvises til bl.a. SKM2016.598.BR.

Indehaveren har under retsmødet i Landsskatteretten anført, at virksomhedens momsperiode var kvartalet, og SKAT på den baggrund ikke havde hjemmel til at fastsætte tilsvaret pr. år, men skulle fordele ændringen på de enkelte perioder.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at fastsætte tilsvaret skønsmæssigt. Da virksomheden ikke har indberettet afgiftstilsvaret korrekt efter merværdiafgiftslovens § 56, kan Skattemyndighederne ansætte tilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der henvises til SKM2019.514.BR.

Det forhold, at anklagemyndigheden ikke har fundet at kunne gennemføre en straffesag mod

indehaveren, kan ikke føre til, at der ikke kan ske ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret, jf. bl.a. SKM2011.109.BR, hvor retten fandt, at sagsøgerne havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at foretage korrekt indberetning af indtægter, men anklagemyndigheden ikke fandt, at der kunne gennemføres en straffesag. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det i stedet er moms, som er angivet forkert.

SKAT har i sin afgørelse anført, at sagen vil blive oversendt til SKAT Juridisk Administration med henblik på vurdering af eventuelle ansvarspådragende forhold. Dette fremgik ikke af agterskrivelsen.

SKAT har ved udsendelse af agterskrivelsen foreslået ændringer af momstilsvaret. På dette tidspunkt har virksomheden haft mulighed for at tilbagevise SKATs ændringer, såfremt disse var fejlagtige eller foretaget på et forkert grundlag. SKATs ændringer viste sig dog at være korrekte, hvilket indehaveren ligeledes har tilkendegivet, og først på dette tidspunkt har SKAT haft viden om, hvorvidt der var grundlag for at oversende sagen til ansvarsvurdering. Denne oplysning har på den baggrund ikke kunnet meddeles indehaveren tidligere end ved udsendelse af afgørelsen.

Indehaveren har anført, at SKAT ikke har levet op til reglerne i officialmaksimen, idet sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst inden at der er blevet truffet afgørelse, jf. den manglende partshøring.

Forvaltningslovens regler om officialmaksimen, partshøring og begrundelse anses for overholdt af SKAT. Der er ud fra det oplyste sket partshøring. Der anses ikke at foreligge faktuelle oplysninger i afgørelsen, som indehaveren ikke har haft mulighed for at komme med bemærkninger til, inden afgørelsen blev truffet.

Landsskatteretten finder herefter, at SKAT i tilstrækkeligt omfang har foretaget høring og har begrundet afgørelsen, hvorfor afgørelsen ikke er ugyldig på grund af formalitetsfejl.

Frister

Indehaveren har anført, at han alene har handlet simpelt uagtsomt, og at ansættelsen på den baggrund ikke kan foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31.

Relevante momenter ved uagtsomhedsvurderingen udgøres blandt andet af kompleksiteten i det overtrådte forhold. Ved uagtsomhed har den afgiftspligtige tilsidesat de krav og pligter, der i den konkrete situation må stilles for god og ordentlig handlemåde. Af afgørende betydning er bl.a. den afgiftspligtige og dennes forudsætninger og baggrund. Der stilles højere krav om agtpågivenhed hos personer med en særlig regnskabsmæssig og skatteretlig baggrund end til den læge afgiftspligtige person.

Da indehaveren er uddannet registreret revisor med en master i skat, og driver et selvstændigt revisionsfirma, anses han for at have særlige forudsætninger for at udarbejde momsregnskab og afregne moms på et korrekt grundlag. Landsskatteretten anser derfor, at indehaveren har handlet mindst groft uagtsomt ved at angive forkerte momstilsvar vedrørende sin egen virksomhed.

SKAT har ved agterskrivelse den 28. november 2016 og afgørelse den 13. januar 2017 ændret virksomhedens momstilsvar for årene 2012-2015 inkl. Virksomheden har ifølge SKAT haft kvartalsvis afregning af momstilsvaret.

Angivelsesfristen for 2. kvartal 2013 udløb den 1. september 2013, og forslag til ændring skulle dermed have været udsendt senest den 1. september 2016. Dermed er 2. kvartal 2013 og kvartaler forud for 2. kvartal 2013 omfattet af den ekstraordinære ansættelsesfrist.

SKAT fik kundskab til de fejlagtige momsangivelser ved virksomhedens indsendelse af oplysninger den 22. juni 2016. Da agterskrivelsen er udsendt den 28. november 2016, er 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. overholdt. Afgørelsen er udsendt den 13. januar 2017, hvilket er inden for 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Perioderne for 3. kvartal og efterfølgende er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31.

På den baggrund har SKAT været berettiget til at genoptage ansættelsen af momstilsvaret vedrørende 2. kvartal 2013 og tidligere ekstraordinært. Ansættelsen er således rettidigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.