Kendelse af 25-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 21-12-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. april 2015 til den 31. december 2015.

17.525 kr.

0 kr.

17.525 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] blev etableret og momsregistreret den 1. januar 2015, og er stadig aktiv. Virksomheden er ejet af [person1], og den er registreret under branchekoden 562100 event catering.

SKAT har den 2. juni 2016 anmodet indehaveren af virksomheden om virksomhedens regnskabsmateriale, underleverandøroplysninger og bankkontoudtog. Da virksomheden ikke reagerede herpå, indhentede SKAT kontoudtog fra indehaverens tre bankkonti i [finans1], for perioden 1. januar 2015 til den 31. december 2015. Udskrifterne blev modtaget den 9. august 2016.

SKAT har desuden modtaget oplysninger om samhandel med virksomheden [virksomhed2] v/ [person2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, herunder 17 fakturaer med moms for perioden 17. april 2015 til 8. december 2015.

SKAT fremsendte den 21. november 2016 forslag til afgørelse. Indehaveren af virksomheden har ikke reageret herpå.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens moms ud fra en gennemgang af kontoudtogene og de modtagne fakturaer.

Overførsler fra indehaverens personligt ejede konto til virksomhedens konto samt overførsler fra indehaverens familiemedlemmer er ikke medregnet i den momspligtige omsætning.

SKAT har opgjort den talmæssige forhøjelse således:

Periode

Omsætning

Moms

2.kvartal 2015

75.341

15.068

3.kvartal 2015

108.550

21.710

4. kvartal 2015

91.062

18.212

I alt

274.953

54.990

Fradrag 10 %

-27.495

5.499

Moms

-49.491

Resultat af virksomhed

197.964

Udgående moms/sagsmoms:

2015

Opgjort

Angivet

Difference

1. Kvartal

0

0

0

2. Kvartal

15.068

11.090

3.978

3. Kvartal

21.710

16.912

4.798

4. Kvartal

18.212

28.505

-10.293

SUM

54.991

56.507

-1.516

Indgående mons/købsmoms

2015

Opgjort

Angivet

Difference

1. Kvartal

0

0

0

2. Kvartal

1.507

8.639

-7.132

3. Kvartal

2.171

7.353

-5.182

4. Kvartal

1.821

8.549

-6.728

SUM

5.499

24.541

-19.042

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

Momstilsvar

SKATs opgørelse

1.1.2015 -

31.12.2015

54.991

5.499

49.492

Angivet

1.1.2015 -

31.12.2015

56.507

24.541

31.966

For meget angivet

- 1.516

19.042

17.526

Indehaveren af virksomheden har foretaget følgende momsangivelser:

2015

Salgsmoms

Købsmoms

Momsangivelse

1. kvartal

0

0

0

2. kvartal

11.090

8.639

2.451

3. kvartal

16.912

7.353

9.559

4. kvartal

28.505

8.549

19.956

Sum

56.507

24.541

31.966

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. april 2015 – 31. december 2015 med 17.525 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse.

SKAT har forgæves indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, underleverandøroplysninger og bankkontoudtog mm. uden at der er indsendt noget til SKAT. Virksomhedens momstilsvar kan således ikke opgøres på baggrund af virksomhedens regnskabsmateriale.

SKAT har efter gennemgangen af indhentede bankkontoudtog hos [finans1] A/S kunnet konstatere, at virksomheden har haft en del aktivitet og driver momspligtig virksomhed. Indsætningerne på kontoen i [finans1] A/S kommer fra [virksomhed2] v/ [person2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

SKAT’s kontrol vedrører perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015.

SKAT er ikke er i besiddelse af virksomhedens regnskabsbilag, hvorfor opgørelserne er foretaget ud fra gennemgangen af kontoudtogene fra virksomhedens bankforbindelse i [finans1] A/S, samt kopier af samhandel med [virksomhed2] se bilag 5 og bilag 6.

Da SKAT ikke er i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger vedrørende [virksomhed1], er det ikke muligt for SKAT at vurdere, hvad der er leveret og på hvilket grundlag virksomheden har hæ-vet/overført en lang række beløb.

SKAT’s kontrol og gennemgang har derfor taget udgangspunkt i gennemgangen af den af [virksomhed1] benyttede bankkonto.

SKAT har modtaget og gennemgået kontoudtogene for virksomhedens bankkonto i [finans1] A/S for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015.

Indsætningerne på bankkontoen i [finans1] A/S er af SKAT forudsat vedrører momspligtige aktiviteter. Der henvises til opgørelserne ved bilag 1, 2 og 3.

Overførsler fra den personligt ejede konto til virksomhedens konto samt overførsler fra familiemedlemmer er ikke medregnet til den momspligtige omsætning.

Opgørelse af virksomhedens moms:

SKAT har ud fra driftskontoen i [finans1] A/S, reg. [...] konto nr. [...29] opgjort omsætningen i 2015 til 274.953 kr. inkl. moms heraf salgsmoms 54.991 kr. se bilag 4.

Udgående moms/sagsmoms:

2015

Opgjort

Angivet

Difference

1. Kvartal

0

0

0

2. Kvartal

15.068

11.090

3.978

3. Kvartal

21.710

16.912

4.798

4. Kvartal

18.212

28.505

-10.293

SUM

54.991

56.507

-1.516

Indgående mons/købsmoms

2015

Opgjort

Angivet

Difference

1. Kvartal

0

0

0

2. Kvartal

1.507

8.639

-7.132

3. Kvartal

2.171

7.353

-5.182

4. Kvartal

1.821

8.549

-6.728

SUM

5.499

24.541

-19.042

For 2015 er der angivet 19.042 kr. for meget i købsmoms.

SKAT har samlet opgjort virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015.

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

Momstilsvar

SKATs opgørelse

1.1.2015-31.12.2015

54.991.

5.499

49.492

Angivet

1.1.2015-31.12.2015

56.507

24.541

31.966

For meget angivet

-1.516

19.042

17.526

Der henvises til opgørelserne bilag 1-3.

Da SKAT ikke har virksomhedens regnskabsmateriale, bilag mm. kan der som udgangspunkt ikke gives fradrag for afholdte udgifter, da disse ikke er dokumenteret. SKAT vil dog på det foreliggende grundlag og efter nærmere overvejelser godkende 10 % af den momsbelagte omsætning som købsmoms. Ved skønnet på 10 % henses til virksomhedens art og branche. De 10 % skønnes at kunne dække øvrige momsbelagte omkostninger til kørsel, administration m.v.

Virksomheden har ingen ansatte.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Indehaveren af virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 17.525 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Indehaveren af virksomheden har anført følgende:

”(...) På vegne af overnævnet klint vil vi klager over skattevæsnet afgørelse af den 05.01.17 for forhøjelse af momsen med 17.525 kr. og forhøjelse af skatten med 73.181 kr. for 2015, regnskab materialer for 2015 er klar og viser at momsen og indkomsten er meget minder end skattevæsnet forhøjelse. (...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2015).

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Retten finder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er lagt vægt på, at der hverken er udarbejdet regnskab eller indsendt regnskabsmateriale, eller på anden måde dokumenteret hvorfra den angivne moms stammer fra.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse