Kendelse af 08-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-03-2018

SKAT har opkrævet klageren 4.198 kr. i told- og afgifter i forbindelse med indførsel af guldsmykker ved klagerens indrejse i Danmark den 10. januar 2017 fra Irak.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af toldrapport af den 10. januar 2017, at klageren samme dag er indrejst til Danmark fra Irak. I den forbindelse blev klageren standset af SKAT ved sin passage gennem den grønne kanal (vedrørende personlig bagage, der ikke skal angives) i [Lufthavnen], [by1].

Ved en efterfølgende kontrol af klagerens håndbagage konstaterede SKAT, at klageren medbragte et guldsmykke sæt bestående af en halskæde, en fingerring, to øreringe og en armring.

SKAT fik forevist en kvittering, hvoraf fremgår at prisen på guldsmykkesættet er 2.500.000 Irakiske Dinar svarende til 14.927,00 danske kroner.

Der er ikke kommet indsigelse mod beregningen.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet klageren 4.198 kr. i told- og afgifter i forbindelse med indførsel af guldsmykker ved klagerens indrejse i Danmark den 10. januar 2017 fra Irak.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

”[...]

I henhold til § 23, stk. 2, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016 (toldlov), har du pligt til at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom.

Efter § 10, stk. 1, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016 (toldlov), opkræver Skat told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s toldområde og som indføres i det danske toldområde

Efter §§ 119, stk. 1, og 124, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 03. maj 2012 om toldbehandling, kan rejsende, der indrejser i det danske toldområde fra tredjelande told- og afgiftsfrit medfører tobaksvarer og spiritus i det anførte omfang..

Efter §§ 120, stk. 1, og 123, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 03. maj 2012 om toldbehandling med senere ændringer, kan rejsende, der indrejser i det danske toldområde fra tredjelande told- og afgiftsfrit medfører andre varer omhandlede til en værdi, der ikke overstiger 430 euro (ca. 3.200 kr.)

Told opkræves efter § 2, jf. EU’s retsakter, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016 (toldlov).

Spiritusafgift opkræves efter § 18 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016 (spiritusafgiftslov).

Tobaksafgift opkræves efter § 12 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 379 af 01. april 2014 (tobaksafgiftslov).

Moms opkræves efter § 12 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 (momslov).

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det opkrævede beløb på 4.198 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”[...]

My name is [person1]. On January 10th 2017, me and four of my family members arrived at [lufthavnen] in [by2], after taking a flight from Iraq, [by3]. At the airport I was taken into customs for carrying 46,70 grams of gold in mine and my family's hand luggage. I explained that I was not the sole owner of that gold, and that we were given the okay from both the airport in [by3] and in [by2] before travelling, yet I am still forced to pay 12805,30 kr.to retrieve our gold.

The man in customs explained that I alone was allowed to carry gold worth approximately 3200 Danish kronor. When telling him that the gold was owned by the whole family(and I also pointed out that we were all on the same plane), the explanation I was given was that since all the gold was in one bag, and since the earrings, the necklace, the ring and the bracelet were in the same box, the man in customs assumed that it all belonged to me. However he told me that I was allowed to write an appeal letter regarding his decision to make us pay custom fees for our gold.

I told him that the reason that the gold was carried the way it was, was for safety reasons. We did not want to put something this valuable in the baggage that we checked in since it has happened on multiple previous occasions that the baggage got lost. We could have distributed the gold into different hand bags, but that would not have made sense since we would be forced to keep a look on numerous of bags rather than all of us keeping our eyes on one bag only. I also have receipts proving that the gold does not belong to me, rather the gold belongs to other members of my family.

Furthermore, my sister recorded the conversation she had with Denmark's custom-services where she asked for the rules regarding importation of gold from countries outside of the EU.

My sister explained how we were planning on carrying the gold, and in the voice record you can hear the woman whom she was speaking to giving her permission to carry that amount of gold in one handbag since we were all traveling as a family.

The receipt that I showed in customs is written in my name since I bought two rings(that I was allowed to take home) the same day that my family bought their gold. The store owner, where we bought the gold, gave us two receipts and put down my name on both the receipts since he assumed that it was the father's name (since my surname is the same as my father's first name and surname). He however gave us a third receipt, dated that same day 2017/01/02, for my family's gold which is more detailed. On that receipt the store owner specified which piece of jewelry belonged to which family member.

In the receipt it is written that the necklace belongs to [person2] and [person1], the earrings and the ring belongs to [person3] and the bracelet belongs to [person4]. At the bottom of the receipt the store owner explicitly states that he received money in cash from these four individuals. I will attach pictures of the receipts and forward the voice record in this email. As well as the tickets and etc.

Even if our appeal goes through and my family won't be forced to unjustly pay custom fees for our gold, I was still held up, and me and my family missed our bus to Sweden. My whole family was worried, and I will be forced to travel back to Denmark to retrieve the gold. These are all expenses we are not able to afford.

I believe that this case was handled wrongfully, and since I do not fully comprehend the Danish language I felt that I could not understand what the man in customs were saying nor that I could explain myself fully because of this miscommunication. I ask of you to remove the custom fees that is written in my name, [person1], since I am not the owner of the gold that you have taken into custody.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af toldlovens § 2, stk. 1, at varer, der føres ind, transiterer eller føres ud af det danske toldområde, behandles efter EU’s retsakter, herunder EU-Toldkodeksen. Der svares told i henhold til disse retsakter.

Efter artikel 79 stk. 1, litra a i EU-Toldkodeksen, opstår der toldskyld, som følge af en manglende efterlevelse af en af forpligtelserne i toldlovgivningen ved import af ikke-EU-varer i Unionens toldområde. Efter bestemmelsens stk. 3, litra a, er debitor enhver person, som det påhvilede at opfylde de pågældende forpligtelser.

Det fremgår af momslovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.

Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol og i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det. Det fremgår af toldlovens § 23, stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 2, har personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de af EU og i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom.

Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 126, stk. 2, at personer, der ankommer til det danske toldområde fra et tredjeland, har pligt til straks at foretage angivelse til told- og skatteforvaltningen, hvis de medfører varer, der skal told- og afgiftsberigtiges.

Efter bestemmelsens stk. 3, skal personer, der ankommer til det danske toldområde, foretage angivelse ved at passere et kontrolområde, som består af 2 kanaler, hvoraf den ene (rød kanal) er mærket ”varer at angive”, og den anden (grøn kanal) er mærket ”ingen varer at angive”, såfremt et sådant kontrolområde er etableret det pågældende ankomststed. Personer, der passerer igennem den grønne kanal, har ved denne handling angivet over for told- og skatteforvaltningen, at de ikke medfører varer, der skal told- og afgiftsberigtiges, eller medfører varer, der er undergivet særlige varebestemmelser, jf. § 6, stk. 4.

Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsen § 120, stk. 1, at rejsende ved indrejse fra tredjeland afgiftsfrit kan medbringe andre varer end de i § 119 omhandlende til en værdi, der ikke overstiger 430 euro.

I medfør af toldbehandlingsbekendtgørelsen § 123, stk. 1, skal varer, hvis værdi ikke falder inden for det afgiftsfrie beløb jf. §120, afgiftsberigtiges i deres helhed. Efter bestemmelsens stk. 3, forstås værdien af varerne som varernes detailpris på indkøbsstedet, inklusive sådanne skatter og afgifter, som i indkøbslandet er pålagt varer af den pågældende art, når de omsættes i sædvanlig detailhandel.

Det fremgår af samme bestemmelse stk. 2, at værdien af den enkelte vare ikke kan opdeles, ligesom to eller flere rejsende ikke har ret til hverken at sammenlægge eller dele det afgiftsfrie beløb mellem sig. Overstiger den samlede værdi af varer pr. rejsende 430 euro, indrømmes der kun afgiftsfritagelse for den del af varerne, hvis sammenlagte værdi ikke overstiger dette beløb.

Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsen § 124, stk. 1, nr. 1, at det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at varerne medbringes på personen eller i håndbagage (den ved indrejsen medbragte personlige bagage), således at de kan frembydes til samtidig toldbehandling på indrejsestedet, og at den bagage, som den rejsende senere frembyder for told- og skatteforvaltningen, kan dokumenteres at være indskrevet som rejsegods ved afrejsen hos det selskab, der har foretaget befordringen af bagagen til det danske toldområde.

Det fremgår af toldlovens § 39 stk. 1 nr. 1, at den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s toldområde, hæfter for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.

Det lægges til grund, at klageren den 10. januar 2017 er indrejst fra Irak til [Lufthavnen], og at klageren medbragte guldsmykker til en værdi af 2.500.000 Irakiske dinarer, svarende til 14.927,00 danske kroner.

Guldsmykkerne er herefter indført i det danske toldområde, og overskrider beløbsgrænsen for afgiftsfri indførsel af varer efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 120,

Klageren har ikke ved indførelsen af guldsmykkerne efterlevet forpligtelserne i toldlovgivningen ved import af ikke-EU-varer i Unionens toldområde jf. toldbehandlingsbekendtgørelsen §126 stk. 2, idet klageren ved indrejsen passerede den grønne kanal jf. toldbehandlingsbekendtgørelsen § 126 stk. 3.

Klagerens oplysning om, at smykkerne tilhører forskellige familiemedlemmer, ændrer ikke vurderingen, idet det bemærkes, at to eller flere rejsende ikke har ret til at sammenlægge det afgiftsfrie beløb jf. toldbehandlingsbekendtgørelsen § 123, stk. 2, 1. pkt. Da klageren har indført varerne hæfter han for told- og afgiftsbeløbet, jf. toldlovens § 39 stk. 1 nr. 1

Det er således berettiget, at SKAT har opkrævet told og afgifter af de pågældende guldsmykker med i alt 4.198 kr.

Klageren har ikke haft indsigelser til opgørelsen af det opkrævede told- og afgiftsbeløb, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.