Kendelse af 21-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-07-2018

SKAT anser ikke selskabet for berettiget til at opnå et nedslag i betaling af spilleafgift, som følge af at selskabet har udbetalt midler til en støtteforening, ligesom SKAT ikke anser en række øvrige betingelser for at være opfyldt. SKAT har derfor afkrævet selskabet 777.159 kr. i tilbagebetaling af nedslag i spilleafgift for perioden 1. september 2013 til 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet har i årene 2013-2015 udbetalt udlodningsmidler til [støtteforening], herefter benævnt støtteforeningen. Selskabet har på baggrund af udlodningerne opnået et nedslag i spilleafgiften på 111.032 kr. i 2013, 308.233 kr. i 2014 og 357.894 kr. i 2015, i alt 777.159 kr. i perioden 1. september 2013 til 31. december 2015.

Støtteforeningen blev stiftet i 2002.

Det fremgår af § 1.3 i støtteforeningens vedtægter, at støtteforeningen blandt andet arrangerer bingo- og bankospil og støtter syv forudbestemte foreninger med det overskud, der opnås. Der er tale om lokale idrætsforeninger og et ældrecenter.

Selskabet har været registreret som tilladelsesindehaver for spilleafgift hos SKAT siden den 1. juli 2012.

Selskabets ejere er søstrene [person1] og [person2]. Selskabets daglige leder og kasserer er også [person1], idet hendes opgave blandt andet består af at ansætte medarbejdere i bingohallen.

Støtteforeningens daglige leder i 2012-2015 var [person1], og i 2014-2015 var hun herudover kasserer i støtteforeningen. Fra 2016 var støtteforeningens kasserer [person2].

Selskabet lejer lokaler af tredjemand og fremlejer lokalerne til støtteforeningen til afholdelse af bankoarrangementer. Betaling for leje af lokalerne beregnes som en procentdel af spilleindtægten fra arrangementet.

Af støtteforeningens bestyrelsesmødereferat af 9. september 2003 og af en erklæring fra foreningerne samme dato fremgår det, at de syv foreninger indgik en aftale med støtteforeningen om, at foreningerne kunne sponsorere spillerne i [virksomhed1]. Foreningerne skulle yde økonomisk støtte til betaling af kaffe, the, kager m.m., som blev serveret til spillerne gratis. [person2] har under et møde med SKAT den 23. september 2015 oplyst, at denne ordning stadig var gældende.

Selskabet overførte udlodningsmidler til støtteforeningen, og støtteforeningen videreførte en del af udlodningsmidlerne til de syv idrætsforeninger m.m., hvorefter idrætsforeningerne ydede økonomisk støtte til selskabet. Selskabets repræsentant har oplyst, at den formelle aftale om støtte fra foreningerne, som blev indgået i 2003, ikke længere er gældende. Der er derimod stadig foreninger, som ønsker at bidrage til madordningen, og den økonomiske støtte ydes frivilligt fra foreningerne til selskabet, uden at der gælder en formel aftale herom.

Den 13. september 2016 udskrev [person2] bilag for bankoverførsler for udlodningsmidler i 2013-2015 og fremlagde disse for SKAT. SKAT fik ligeledes en kopi af underskrevne kvitteringer fra støtteforeningen for modtagelse af udlodningsmidlerne. Kvitteringerne er underskrevet af [person2], som også er ejer af selskabet. Det er oplyst af selskabets repræsentant, at kvitteringerne blev underskrevet efter, at SKAT påbegyndte kontrollen af udlodningerne, idet SKAT insisterede på at få kvitteringerne i underskreven stand.

De syv foreninger har været tilstede på støtteforeningens årlige generalforsamling, hvor støtteforeningen har oplyst overfor foreningerne, hvilket beløb de ville modtage i midler fra støtteforeningen i det indeværende år. Støtteforeningen har fået et dokument/en kvittering af foreningerne, på det beløb som foreningerne ville modtage af støtteforeningen. De udlodningsmidler, som støtteforeningen har modtaget i perioden 1. september 2013 til 31. december 2015, er løbende blevet udbetalt fra støtteforeningen til de syv foreninger efter afholdelse af den årlige generalforsamling. Selskabets repræsentant har under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 26. februar 2018 anført, at støtteforeningen på den måde har virket som et mellemled i forhold til udbetaling af udlodningsmidler, idet udlodningsmidlerne i sidste ende er tilgået de syv foreninger, som fremgår af støtteforeningens vedtægter.

Ved afgørelse af 9. februar 2016 blev støtteforeningen af SKAT pålagt at lade sig registrere for spilleafgift. Det fremgår af SKATs bemærkninger og begrundelse, at:

”Det er Spillemyndigheden der afgør, hvilke foreninger og formål, der må anses for almennyttige efter spilleloven. SKAT har ved vurdering af sagen forudsat, at foreningens formål kan anses som almennyttigt, og at foreningens aktiviteter enten ikke kræver tilladelse efter bekendtgørelse om almennyttige lotterier, BKG nr. 1301 af 15/12/2011, eller at foreningen opnår tilladelse til spillet hos spillemyndigheden.”

SKATs afgørelse

SKAT anser ikke selskabet for berettiget til at opnå et nedslag i betaling af spilleafgift, som følge af at selskabet har udbetalt midler til en støtteforening, ligesom SKAT ikke anser en række øvrige betingelser for at være opfyldt. SKAT har derfor afkrævet selskabet 777.159 kr. i tilbagebetaling af nedslag i spilleafgift for perioden 1. september 2013 til 31. december 2015.

SKAT har i afgørelsen bl.a. anført, at:

”[...]

SKAT lægger i sin vurdering vægt på følgende punkter, som uddybes nærmere nedenfor.

Der er udloddet til en støtteforening, hvis aktivitet er bingospil,
Der er person- og interessesammenfald mellem [virksomhed1] ApS (tilladelsesindehaver) og [støtteforening] (udlodningsmodtager),
Sammenblandet økonomi mellem [virksomhed1] ApS (tilladelsesindehaver) og [støtteforening] (udlodningsmodtager),
Den omsætningsbestemte husleje som [støtteforening] skal betale til [virksomhed1] ApS, jf. aftalen af 5. april 2002,
Jeres bankoverførsler for perioden 1. september 2013 til 31. december 2015 er alle udskrevet af [person2] den 13. september 2016,
Kvitteringerne fra [støtteforening] er alle underskrevet af [person2],
Aftalerne om modydelse, jf. referatet fra 9. september 2002 samt idrætsklubbernes erklæring af 9. september 2003 om sponsorering af spillerne i spillehallen med mad og drikke fra cafeteriet, og
Der er foretaget udlodning til [støtteforening] med i alt 815.474 kr. i perioden 1. september 2013 til 31. december 2015, men [støtteforening] har kun viderestøttet med 596.414 kr.

Støtteforening – formålet efter ML § 13, stk. 1, nr. 17

Udlodningsmidler kunne efter dagældende spilafgiftslovs (SPILAL) § 13 og bekendtgørelsen om afgifter af spil § 4 alene ske til almen velgørende formål efter momslovens (ML) § 13, stk. 1, nr. 17 eller til foreninger, hvis formål var godkendt efter ligningslovens (LL) § 8 A.

[støtteforening] ses ikke godkendt efter LL § 8 A, hvorfor det er bestemmelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 17, der skal anvendes ved vurderingen af, hvorvidt foreningen har været udlodningsberettiget eller ej.

Momsfritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 17 er betinget af, at der er tale om almen velgørende formål eller på anden måde almennyttige formål, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 21, og en forening anses jf. ML for velgørende ud fra de aktiviteter, som foreningen har.

Efter en gennemgang af [støtteforening]’s vedtægter samt deres hjemmeside har SKAT konstateret, at foreningens aktivitet alene er bingo, og at foreningen af deres eget overskud støtter almene og velgørende formål.

En støtteforening, der er et bingocenter, og hvor aktiviteterne er bingo-/bankospil og viderestøtte af midler til blandt andet lokale amatøridrætsforeninger, finder SKAT ikke opfylder betingelsen om at være et alment velgørende eller almennyttigt formål, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 17 og 21, jf. SKM2009.176.SR og SKM2004.444.LSR. Det, at [støtteforening] støtter lokale amatøridrætsforeninger betyder ikke, at [støtteforening] får et alment velgørende formål.

SKATs opfattelse er derfor, at det i forhold til SPILAL er altafgørende, hvem modtageren af udlodningsmidlerne er, idet modtager af udlodningsmidlerne (dvs. den forening, som tilladelsesindehaver bankoverfører udlodningsmidlerne til) skal have det almen velgørende formål. Støtten fra tilladelsesindehaver skal derfor gå direkte til det udlodningsberettiget formål og ikke via en støtteforening.

Person- og interessesammenfald

Derudover foreligger der uomtvisteligt person- og interessesammenfald mellem [virksomhed1] ApS (tilladelsesindehaver) og [støtteforening] (udlodningsmodtager).

Dette begrunder SKAT ud fra, at [person2] og [person1] optræder både som udlodningsgiver og –modtager.

[person2] optræder både som ejer af [virksomhed1] ApS og som kasserer (2016-) i [støtteforening], og [person1] optræder både som ejer af [virksomhed1] ApS, bestyrer af spillehallen ejet af [virksomhed1] ApS, daglig leder af (2012-) og kasserer (2014-2015) i [støtteforening].

Samtidig foreligger der en aftale mellem [støtteforening] og [virksomhed1] ApS, jf. aftalen af 5. april 2002, hvor [støtteforening] skal betale en omsætningsbestemt husleje til [virksomhed1] ApS svarende til maksimalt 121/2 % af hver aftens bingosalg.

Det vil sige, at jo flere penge, der kommer fra [virksomhed1] ApS’ spillehal i form af udlodninger, jo flere og bedre bingospil/præmier kan [støtteforening] (udlodningsmodtager) tilbyde kunderne. En større omsætning i [støtteforening] giver dermed en større huslejeindtægt i [virksomhed1] ApS.

Endvidere står SKAT uforstående overfor, at [person2] og [person1] overfor SKAT den 23. september 2015 har oplyst, at der er vandtætte skodder mellem [virksomhed1] ApS og [støtteforening], når det fremgår af årsrapporterne for 2012-2015, at der er en sammenblanding af økonomien, hvor [støtteforening] hen over årene har oparbejdet en stigende gæld til [virksomhed1] ApS, og i 2012-2014 har [støtteforening] fået større kapitaltilførsler fra [virksomhed1] ApS i form af midler til dækning af lønomkostninger og lønsumsafgift, huslejekompensation og (afgiftsfrie) udlodningsmidler.

Aftaler om modydelser

[person2] og [person1] har overfor SKAT på et møde den 23. september 2015 oplyst, at den ordning, som blev indgået i 2003 med idrætsforeningerne, hvor de fik udlodningsmidler fra [støtteforening] mod, at idrætsforeningerne skulle returnere en del af midlerne til [virksomhed1] ApS, stadig eksisterer. Beløbet dækker over en del af [virksomhed1] ApS’ udgifter til mad til de spillere, der benytter spillemaskinerne. Grunden til at dette blev indført var, at der i byen også var en tankstation, som har spilleautomater. Når så spillerne skulle have noget mad, tog de på tanken, eller hjem og kom ikke tilbage, når de havde spist. Nu hvor de får mad, bliver de meget længere – og dermed bruger de også flere penge.

Konstruktionen er også beskrevet i referatet fra bestyrelsesmødet den 9. september 2002 og i erklæringen fra idrætsklubberne fra den 9. september 2003.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 9. september 2002 fremgår også, at idrætsforeningerne har tilbudt at reklamere for [virksomhed1] ApS, og det er nærmere uddybet, hvad den enkelte idrætsforening har haft til hensigt at gøre.

Efter SKATs opfattelse er konstruktionen om returkommission for udlodningsmidlerne at sidestille med modydelsesbegrebet i bekendtgørelsen om afgifter af spil § 7, hvilket begrundes ud fra, at der i § 7 i bekendtgørelsen om afgifter er spil er formuleret således:

”Tilladelsesindehaveren må ikke betinge sig nogen form for modydelser fra udlodningsmodtageren i forbindelse med udlodning af midler og må ikke på anden vis udnytte udlodningen i markedsføringsøjemed. Udlodningsmodtager må ikke reklamere for eller på anden måde begunstige tilladelsesindehaver.”

I denne situation er det SKATs opfattelse, at ledelsen af [støtteforening], og [virksomhed1] ApS, har opfordret idrætsforeningerne, som man ønskede at viderestøtte, til at give penge retur til spillehallen, altså [virksomhed1] ApS, til trods for reglerne om, at der ikke må ske modydelse for udlodningsmidlerne, jf. referatet fra bestyrelsesmødet den 9. september 2002.

Aftalerne om, at idrætsforeningerne skal reklamere for [virksomhed1] på forskellig vis, finder SKAT også er i strid med § 7 i bekendtgørelsen om afgifter af spil, idet der på ingen måde må ske en markedsføring af tilladelsesindehaver.

Så selvom SKATs opfattelse er, at udlodningsmodtager er [støtteforening] og ikke de lokale idrætsforeninger, så er aftalerne med de enkelte idrætsforeninger efter SKATs opfattelse ligeledes i strid med reglerne i § 7 i bekendtgørelsen, da det er [virksomhed1] ApS, der får returkommission, og det er ligeledes spillehallen, der bliver markedsført. Efter SKATs opfattelse får [virksomhed1] ApS returkommission og markedsføring, fordi der går støttemidler fra [støtteforening] til de enkelte idrætsforeninger.

Det, at aftalerne om modydelse er indgået tilbage i 2002 og 2003, ændrer ikke på, at aftalerne fortsat eksisterer, hvilket [person2] og [person1] også har bekræftet overfor SKAT den 23. september 2015.

Dokumentationskravene

Som tilladelsesindehaver har man, før udlodning af midler foretages, en skærpet forpligtelse jf. bekendtgørelsen om afgifter af spil § 4 til at sikre sig, at modtager opfylder betingelserne for at kunne modtage udlodningsmidler til velgørende formål efter dagældende § 13 i lov om afgifter af spil.

Tilladelsesindehaveren skal sikre sig dokumentation for, at modtageren enten er godkendt efter ligningslovens (LL) § 8 A, har formål som kan omfattes af reglerne i momslovens (ML) § 13, stk. 1, nr. 17, er arrangør af et kulturelt arrangement på friluftsscene eller i koncertsal med musik og sang, er et teater med pantomime- eller børneforestillinger, eller er en pige- eller drengegarde i en stor forlystelsespark.

Efter SKATs opfattelse har [virksomhed1] ApS ikke sikret sig, at [støtteforening]’s formål (bingocenter) opfylder betingelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 17 og 21.

Derudover er der en række dokumentationskrav i bekendtgørelsen om afgifter af spil, som tilladelsesindehaver også skal opfylde for at være berettiget til afgiftsnedslag. Et af kravene er, at der skal foreligge en underskreven kvittering fra udlodningsmodtager for hver udlodning, der er foretaget til den pågældende forening, jf. § 5, stk. 2. Et andet krav er, at udlodningsmidlerne skal overføres via bank til udlodningsmodtager, jf. § 5 stk. 1, og at både den underskrevne kvittering og bankoverførslen skal foreligge i det løbende regnskab, jf. § 5, stk. 3, jf. § 8. Jf. endvidere SKM2014.862.LSR.

Hertil skal det bemærkes, at det er [person2], der har udskrevet bankoverførslerne, og samtidig er det også hende, der har underskrevet kvitteringerne for foreningens modtagelse af midlerne. SKAT står uforstående overfor, at [person2] den 7. juli 2016 oplyste, at de ingen underskrevne kvitteringer havde, og den 13. september 2016 fremlægger I de underskrevne kvitteringer for kontrolperioden, hvoraf det fremgår, at [person2] har kvitteret på dem alle, og i øvrigt for en periode, hvor hun ikke var en del af bestyrelsen i [støtteforening]. [person2] er først blevet kasserer i [støtteforening] fra 2016.

SKAT finder derfor ikke, at de underskrevne kvitteringer skal tillægges betydning for sagen, idet de efter SKATs opfattelse alene er udarbejdet til brug for SKATs kontrol.

100 % nedslag

Der er to måneder, maj 2014 og november 2015, hvor I har taget det samme beløb i nedslag, som [støtteforening] månedligt har kvitteret for at have modtaget. Dette betyder, at I har taget et større nedslag i afgiften end hvad der maksimalt kan tages nedslag for, idet SPILAL foreskriver, at der kun kan tages nedslag med 95 % af det udloddet beløb.

Konklusion

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at I har udloddet midler til et uberettiget formål, og at I dermed uretmæssigt har taget nedslag i afgiften. Der er efter SKATs opfattelse tale om flere væsentlige gennemgående fejl for hele kontrolperioden.

Allerede fordi udlodningerne er foretaget til et uberettiget formål, og at der er et gennemgribende person- og interessesammenfald mellem tilladelsesindehaver og udlodningsmodtager, kræves beløbet på 777.159 kr. tilbagebetalt, jf. dagældende SPILAL § 13 samt bekendtgørelsen om afgifter af spil §§ 4-8.

[...]”

SKAT har ved udtalelse af 5. april 2017 fremført sine bemærkninger til klagen af 9. marts 2017.

SKAT har bl.a. anført, at:

”[...]

Der står i 9. februar 2016-afgørelsens primære påstand, at det forudsættes, at foreningens formål kan anses for at være almennyttigt, men at det er Spillemyndigheden, der har kompetencen i forhold til spilleloven til at afgøre, hvilke foreninger og formål der kan anses for almennyttige. Dvs. om bingo-/bankospil kan anses for at være spil omfattet af spilleloven.

Kompetencen til at vurdere, om en forening er udlodningsberettiget efter SPILAL, den dertilhørende bekendtgørelse om afgifter af spil samt ML, ligger hos SKAT, og der er ikke tidligere foretaget en konkret vurdering, hvorfor SKAT i afgørelsen af 16. december 2016 har redegjort for sin stillingtagen. Som anført ovenfor er pålægget i SKATs afgørelse af 9. februar 2016 givet under forudsætning af, at bingo/bankospil kan anses for at være et lovligt spil, og hvortil støtteforeningen kan opnå tilladelse fra Spillemyndigheden til et almennyttigt lotteri.

Det er korrekt, at Spillemyndigheden pt. ikke har anerkendt bingo-/bankospil som spil (almen lotterier) efter spilleloven. Spillemyndigheden har derfor ikke givet støtteforeningen tilladelse til at afholde spil/almennyttige lotterier.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til et nedslag i spilleafgiften for udlodning af midler på i alt 777.159 kr. i perioden 1. september 2013 til 31. december 2016. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der godkendes nedslag for et mindre beløb.

Til støtte herfor har selskabets repræsentanten anført, at:

”[...]

SKAT har i afgørelsen ikke anset [støtteforening] for at være støtteberettiget.

Hertil skal anføres, at der er tale om en forening, hvis formål er at støtte en række lokale idrætsforeninger m.v. Støtteforeningen arrangerer bingospil med henblik på at indsamle midler til udlodning til de omtalte idrætsforeninger. Det fremgår af foreningens hjemmeside, at man ved sit medlemskab støtter en lang række foreninger, jf. ovenfor.

Det bemærkes, at ifølge SKATs Juridiske Vejledning udgør amatøridrætsarbejde et almennyttigt/velgørende formål. Det er således vores opfattelse, at støtteforeningen opfylder kravene til at modtage udlodningerne, jf. den dagældende Juridiske Vejledning afsnit E.A.9.5.

Endvidere henvises til SKATs afgørelse af 9. februar 2016, hvor SKAT i sin afgørelse om registrering for spilleafgift efter spilleafgiftsloven lægger til grund, at foreningen er almennyttig.

Det bemærkes, at spillemyndigheden ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt støtteforeningen er almennyttig.

SKATs afgørelse af 9. februar 2016 er rettet mod støtteforeningen og er en afgørelse om afgift efter spilleafgiftsloven. SKAT har efter at have gennemgået støtteforeningens regnskaber og kontrolleret foreningens procedurer truffet en afgørelse, hvor det lægges til grund, at der er tale om en almennyttig forening. Ved afgørelsen må SKAT således forudsættes at have foretaget en vurdering af faktum og fundet, at det kunne lægges til grund, at støtteforeningen er almennyttig.

Endvidere bemærkes det, at faktum er uændret fra tidspunktet for SKATs afgørelse af 9. februar 2016 og til den heromhandlede afgørelse af 16. december 2016.

Det er min opfattelse, at SKAT er bundet af sin tidligere afgørelse og vurderingen af faktum vedrørende støtteforeningen og derfor ikke kan ændre vurdering af, hvorvidt foreningen er almennyttig i en sag vedrørende [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes i øvrigt, at det er ubestridt fra SKATs side, at udlodningerne reelt er tilgået de omtalte sportsklubber.

Det må derfor lægges til grund, at udlodningen foregår til en støtteberettiget modtager.

SKAT har desuden henset til ”person- og interessesammenfald”.

Det er uklart hvad SKAT sigter til, idet dette ikke fremgår af begrundelsen.

Det bestrides, at det forhold, at selskabets anpartshavere også er medlemmer af støtteforeningen, har betydning for godkendelse af udlodningerne.

Begge anpartshavere er medlemmer af støtteforeningen, og herudover har [person1] været kasserer i støtteforeningen. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at der kan ske udlodning til foreningen, da der er tale om en støtteforening, der er uafhængig af selskabet.

Som det er oplyst ovenfor er støtteforeningen selvstændigt organiseret som en forening med et højt medlemsantal.

Der er en bestyrelse valgt på generalforsamlingen, og ingen af anpartshaverne i [virksomhed1] fungerer som hverken formand eller næstformand.

Det bemærkes, at aftalen om omkostningsbestemt husleje er helt sædvanlig og indgået mellem uafhængige parter.

Det har således ikke konkret nogen betydning, at anpartshaverne er medlemmer i støtteforeningen.

Det afgørende for afgiftsnedslaget er, at der er udloddet til formål, der efter den dagældende spilal § 13, stk. 2, anses for velgørende, hvilket er tilfældet i den konkrete sag.

SKAT har yderligere anført, at der har været ”aftaler om modydelser”.

Efter § 7 i bekendtgørelsen om afgifter af spil må tilladelsesindehaveren ikke betinge sig nogen form for modydelse fra udlodningsmodtageren i forbindelse med udlodning af midler.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at udlodningen ikke er en betaling for en modydelse men reelt går til et almennyttigt formål.

[virksomhed1] har udloddet en andel af overskuddet vedrørende spillemaskinerne til støtteforeningen.

[virksomhed1] ApS har ikke betinget sig nogen form for modydelse fra støtteforeningen, der som udlodningsmodtager, ikke har reklameret for [virksomhed1] ApS eller på anden måde begunstiget spillehallen. Der er derfor ikke tale om, at spilleforeningen har leveret nogen form for modydelse til bingocentret.

SKAT har i sin afgørelse henset til, at enkelte klubber, der modtager støtte fra støtteforeningen, biddrager med et tilskudsbeløb til bingocentrets og støtteforeningens madordning.

[person2] har orienteret SKAT om madordningen på mødet afholdt i forbindelse med sagen vedrørende støtteforeningen. SKAT har hverken på mødet eller i den efterfølgende vejledning og afgørelse haft indvendinger imod ordningen.

Som det fremgår af selve mødereferatet, så blev det bl.a. aftalt, at SKAT skulle fremsende skriftlig vejledning om registrering for og afregning af spilleafgift.

SKAT er således i forbindelse med kontrollen blevet gjort bekendt med madordningen, og SKAT har ikke i den forbindelse fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger til ordningen.

Der er endvidere ikke tale om, at foreningerne reklamerer for spillehallen på foranledning af [virksomhed1] ApS. De af SKAT omtalte aftaler af ældre dato er ikke længere gældende og bliver ikke håndhævet.

[virksomhed1] er ikke bekendt med, om der er foreninger, der af egen drift reklamerer for spillehallen.

Der er således ikke foretaget betalinger for modydelser i de omhandlede år.

SKAT har endvidere ikke anset dokumentationskravene i bekendtgørelsen for opfyldt.

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelsen, at udlodning af midler til velgørende formål alene må ske ved bankoverførsel, og modtager skal kvittere for beløbets overførsel. Hvis særlige forhold taler herfor kan told- og skatteforvaltningen tillade, at udlodningen sker på anden måde.

Først og fremmest skal det bemærkes, at [person2] har underskrevet kvitteringerne efterfølgende, fordi SKAT insisterede på at få kvitteringerne i underskrevet stand.

Det har alle årene været [person2], som har haft adgang til netbanken, både for selskabet og foreningen. Udlodningerne er overført fra selskabets konto til foreningens konto. Begge konti i samme pengeinstitut og tilknyttet den samme netbank aftale.

[virksomhed1] har løbende været i dialog med SKAT siden selskabets opstart, og SKAT har været bekendt med procedurerne, uden at det har givet anledning til bemærkninger fra SKATs side. Det må derfor forudsættes, at SKAT har godkendt procedurerne for udlodningerne.

Det bemærkes afslutningsvis, at dokumentationskravene i bekendtgørelsens §§ 4-6 skal sikre, at tilladelsesindehaveren udlodder til en modtager, der opfylder betingelserne for at kunne anses for at have et velgørende formål. Dette fremgår af SKATs Juridiske Vejledning 2015 E.A.9.5.

Det fremgår videre af vejledningen:

”Hvis en spillehal har udloddet til formål, der ikke anses for at være velgørende efter bestemmelsen i SPILAL § 13, stk. 2, skal beløbet, der er givet i afgiftsnedslag tilbagebetales, forbi forudsætningerne for afgiftsnedslag ikke har været til stede.”

Det afgørende for afgiftsnedslaget er således, at der er udloddet til støtteberettiget formål. Dette opfyldes af [virksomhed1] ApS.

[...]”

Selskabets repræsentant har den 16. maj 2017 fremsendt sine bemærkninger til SKATs udtalelse af 15. april 2017. Repræsentanten har blandt andet anført, at:

”[...]

For så vidt angår vurderingen af, hvorvidt en støtteforening, der har til formål at støtte almenvelgørende formål kan anses for en almennyttig forening, skal jeg henvise til den praksis, der var gældende efter de tidligere regler for fradrag i spil-afgiften, hvorefter der ligeledes var mulighed for at få nedslag i afgiften, såfremt der blev udloddet midler til velgørende og almennyttigt arbejde.

Det fremgår af denne praksis, at det afgørende er, om midlerne er anvendt til almenvelgørende formål, jf. således SKM2003.531.LSR, hvor Landsskatteretten godkendte nedslag for udlodninger til en forening, der bl.a. havde til formål at støtte andre foreninger, der opfyldte foreningens formål.

Desuden henvises til LSR af 20/12-2012, hvor det ikke i den konkrete sag var godtgjort, at midlerne var ydet til almenvelgørende formål. LSR gennemgår i afgørelsen selve regelsættet, og det fremgår heraf, at det afgørende for afgiftsnedslaget er, at midlerne anvendes til almenvelgørende formål.

Det har derfor ikke betydning for afgiftsnedslaget, at midlerne er udloddet til en støtteforening, der har til formål at videreudlodde midlerne til de lokale idrætsklubber. Det afgørende må være, at midlerne er anvendt til almenvelgørende formål, idet de er videreudloddet til idrætsforeningerne.

[...]”

s afgørelse

Det fremgår af lov om afgifter af spil nr. 698 af 25. juni 2010, herefter benævnt spilleafgiftsloven, § 1, at udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt, i det omfang det følger af reglerne i spilleafgiftsloven.

Det følger af spilleafgiftslovens § 13, stk. 1, at der kan gives et nedslag på 95 % i den del af afgiften, der overstiger 31 % af bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk. 3, såfremt indehaveren af en tilladelse til en spillehal udlodder midler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-land.

I henhold til spilleafgiftslovens § 13, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om betingelserne for udlodning af midler og afgiftsnedslaget.

Bekendtgørelse om afgift af spil, nr. 1139 af 5. december 2011, herefter benævnt bekendtgørelsen, er udstedt i medfør af spilleafgiftslovens § 13, stk. 5.

I bekendtgørelsens §§ 4-6, fremgår en række betingelser for udlodning af midler. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at tilladelsesindehaveren, før udlodning af midler foretages, skal sikre sig, at modtageren opfylder betingelserne for at kunne modtage udlodning til velgørende formål efter § 13 i spilleafgiftsloven. Tilladelsesindehaveren skal desuden sikre sig dokumentation for, at modtageren er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller har et formål som er omfattet af reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Dokumentationen skal opbevares som en del af tilladelsesindehaverens regnskabsmateriale, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Det er ubestridt, at selskabet har overført udlodningsmidlerne til støtteforeningen. Støtteforeningen har derefter overført de modtagne udlodningsmidler til syv forudbestemte foreninger.

Støtteforeningen arrangerer bingo- og bankospil for derigennem at opnå et overskud til syv forudbestemte foreninger med velgørende formål, jf. støtteforeningens vedtægters § 1.3.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at støtteforeningen ikke har almennyttige eller velgørende formål. Foreninger, der støtter andre foreningers velgørende formål, anses ikke i sig selv for velgørende eller almennyttige, jf. SKM2009.176.SR. En støtteforenings aktiviteter skal vurderes selvstændigt i forhold til, om der er tale om et almennyttigt eller velgørende formål.

Idet støtteforeningens formål er at arrangere bingo- og bankospil for herved at opnå et overskud, der kan videreføres til bestemte almennyttige foreninger, er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke, ved udbetaling af udlodningsmidler til støtteforeningen, har iagttaget betingelsen i § 13 og sikret sig, at støtteforeningen har almennyttige eller velgørende formål efter § 13 i spilleafgiftsloven, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

I henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 2, skal en kvittering for modtagelsen af udlodningsbeløb indeholde en række specifikke oplysninger om tilladelsesindehaveren, modtageren af udlodningen samt oplysninger om selve udlodningen.

Hertil fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og stk. 3, at overførslen alene kan ske som en bankoverførsel, og at bilaget for bankoverførslen skal opbevares sammen med en kvittering fra udlodningsmodtageren for modtagelse af udlodningsbeløbet.

Det kan udledes af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, samt af SKM2018.127.LSR, at der er tale om to forskellige dokumenter, der skal opbevares sammen.

Hertil kan det udledes af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, samt af SKM2014.862.LSR, at kvitteringen skal være underskrevet af udlodningsmodtageren.

Til brug for overførsel af udlodningsmidler til støtteforeningen har selskabet anvendt bankoverførsler.

[person2] har på vegne af selskabet udskrevet samtlige bilag for bankoverførslerne den 13. september 2016, altså efter, at SKAT påbegyndte kontrollen. Kvitteringerne er ligeledes underskrevet og fremlagt for SKAT den 13. september 2016. Selskabet har, som følge heraf, ikke løbende udskrevet og opbevaret bilag for bankoverførslerne sammen med kvitteringer for modtagelse af udlodninger fra støtteforeningen i selskabets regnskab. Hertil skal Landsskatteretten bemærke, at kvitteringerne fra støtteforeningen er underskrevet af [person2], som er en af selskabets ejere. [person2] var kasserer i støtteforeningen fra 2016, men ikke i den periode hvor støtteforeningen har modtaget udlodningsmider fra selskabet. Kvitteringerne er derfor ikke underskrevet af en repræsentant for udlodningsmodtager (støtteforeningen), men af en repræsentant for tilladelsesindehaver (selskabet), ligesom kvitteringerne ikke er underskrevet løbende ved støtteforeningens modtagelse af udlodningsmidlerne. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at dokumentationskravet i bekendtgørelsens § 5 ikke er iagttaget.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT tidligere har taget stilling til, hvorvidt støtteforeningen er omfattet af formålet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Det er herved lagt vægt på, at det fremgår af SKATs afgørelse af 9. februar 2016 om støtteforeningens registrering for spilleafgift, at SKAT har forudsat, at foreningens formål kan anses for almennyttig, men at det er Spillemyndigheden, der afgør, hvilke foreninger og formål, der må anses for almennyttige efter spilleloven. Det fremgår ikke af afgørelsen, at Spillemyndigheden har taget stilling til, hvorvidt støtteforeningens formål er almennyttigt.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at selskabet ikke har opfyldt betingelserne for udlodning af midler til velgørende formål i spilleafgiftslovens § 13, samt at betingelserne i bekendtgørelsens § 5 om opbevaring af regnskabsmateriale i form af bilag for bankoverførslerne til foreningerne samt kvitteringer fra støtteforeningen for modtagelse af udlodningsmidler ikke er iagttaget. Selskabet er derfor ikke berettiget til at opnå et nedslag i spilleafgiften, hvorfor selskabet skal betale 777.159 kr. i spilleafgift for perioden 1. september 2013 til 31. december 2015.

Landsskatteretten har ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt øvrige forhold i sagen har betydning for, at selskabet kan opnå et nedslag i spilleafgiften for de enkelte udlodninger i perioden 1. september 2013 til 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.