|
|
Kendelse af 21-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 17-0625218
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioden 1.1.-31.12.2010 | |||
Forhøjelse af salgsmoms | 32.592 kr. | Ugyldig | 55.429 kr. |
Afgiftsperioden 1.1.-31.12.2011 | |||
Forhøjelse af salgsmoms | 35.656 kr. | Ugyldig | 51.428 kr. |
Afgiftsperioden 1.1.-31.12.2012 | |||
Forhøjelse af salgsmoms | 42.207 kr. | Ugyldig | 52.120 kr. |
Afgiftsperioden 1.1.-31.12.2013 | |||
Forhøjelse af salgsmoms | 40.876 kr. | 19.877 kr. | 50.447 kr. |
Afgiftsperioden 1.1.-31.12.2014 | |||
Forhøjelse af salgsmoms | 50.354 kr. | 11.234 kr. | 54.374 kr. |
Afgiftsperioden 1.1.-31.12.2015 | |||
Forhøjelse af salgsmoms | 27.825 kr. | 5.860 kr. | 34.197 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1], herefter benævnt indehaveren, drev i indkomstårene 2010-2015 virksomheden [virksomhed1] v/[person1] som selvstændig enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret fra den 1. oktober 1996 og beliggende på adressen [adresse1], [by1].
SKAT modtog den 18. april 2016 oplysninger fra [kommunen] vedrørende indehaverens forhold. Det fremgår af SKATs afgørelse, at indehaveren og dennes revisor var orienteret om, at SKAT blev inddraget.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT i den forbindelse modtog:
| • | Regnskaber og kontospecifikationer vedrørende indkomstårene 2010-2014 |
| • | Kontoudtog vedrørende erhvervskonto [...37] i [finans1] for december 2010 og december 2011, for hele 2013 og hele 2014 og fra 1. januar-1. maj 2015 |
| • | Kontoudtog vedrørende privatkonto [...87] i [finans1] for 2013-2015 |
| • | Kopi af et lånebevis |
| • | Kopi af korrespondance mellem revisor og [kommunen]. |
SKAT indkaldte den 4. juli 2016 regnskab for 2015, kontospecifikationer, kapitalforklaring og kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. maj-31. december 2015 for konti [...87] og [...37].
SKAT modtog materialet fra indehaverens revisor den 8. august 2016.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at indehaverens virksomhed beskæftigede sig med salg og reparation af ure og smykker. Det fremgår af klagen, at forretningen fortrinsvis reparerede ure, og at salg af ure og udstyr til ure var i mindre grad. Der er ikke fremlagt materiale vedrørende konkret opgørelse over omsætningens sammensætning.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at virksomhedens resultat var:
151.853 kr. i 2010
172.640 kr. i 2011
127.884 kr. i 2012
178.430 kr. i 2013
161.051 kr. i 2014
229.460 kr. i 2015
Gennemgangen af indehaverens regnskabsmateriale og kontospecifikation for konto 5010 Kassebeholdning viste, at virksomhedens kassebeholdning var overvejende negativ i perioderne:
| • | 24. februar 2010-3. november 2010 |
| • | 31. august 2011-20. september 2011 |
| • | 2. september 2012-17. oktober 2012 |
| • | 30. august 2013-31.december 2013 |
| • | 12. marts 2014-28. marts 2014 og 20. november 2014-31.december 2014 |
| • | 6. februar 2015-16. februar 2015 samt 21. september 2015-30. september 2015. |
Det fremgår af fremlagte kontospecifikation for konto 5010 Kassebeholdning, at der er foretaget en efterpostering under ”ep reg kasse” med 3.051,86 kr. på virksomhedens konto den 31. december 2010 således, at kontoen gik i 0 kr. Det fremgår ligeledes af kontospecifikationen for indkomståret 2014, at der for konto 5010 Kassebeholdning blev debiteret 1.470 kr. den 31. december 2014 med teksten ”999 Regul. Kasse”. Af kassebeholdningen fremgår beskrivelser som ”salg”, ”salg dk” med en nummerering. Det fremgår ikke, hvad salget konkret bestod af.
Det fremgår af SKATs opgørelse, at der ikke var registreret kassedifferencer i perioden 2010-2015.
SKAT konstaterede indsætninger på indehaverens konto ved gennemgangen af kontoudskrifter fra [finans1]. Indehaveren anerkendte, at den skattepligtige indkomst kunne forhøjes med indsætninger for i alt 99.385 kr. i indkomståret 2013, 56.169 kr. i indkomståret 2014 og 29.300 kr. i indkomståret 2015. Af disse beløb udgjorde 20 % moms, svarende til 19.877 kr. i 2013, 11.234 kr. i 2014 og 5.860 kr. i 2015.
Indehaveren anerkendte ikke, at en indsætning af 16. juni 2014 med teksten ”Dankort [...]” på 6.798 kr., en indsætning af 27. juni 2014 med teksten ”Dankort [...]” på 5.717 kr., og en indsætning af 7. juli 2014 med teksten ”Dankort [...]” på 1.398 kr. var omsætning i virksomheden.
Indehaveren har fremlagt kvitteringer til understøttelse af sin forklaring. Det fremgår af en fremlagt kvittering fra [virksomhed2] af 26. juni 2014, at der blev returneret 5.717 kr. fra [virksomhed2] i forbindelse med returnering af 36 varer. Det fremgår af en kvittering af 13. juni 2014 fra [virksomhed2], at der blev returneret 6.798 kr. fra [virksomhed2] i forbindelse med returnering af en ovn og et induktionskomfur Det fremgår endvidere af en kvittering af 6. juli 2014, at der blev returneret 1.398 kr. fra [virksomhed3].
Indehaveren anerkendte ikke, at to indsætninger af 7. april 2015 med henholdsvis teksten ”Dankort [...]” på 1.679 kr. og teksten ”Dankort [...]” med 3.498 kr. stammede fra omsætning i indehaverens virksomhed.
Til understøttelse af indehaverens forklaring blev der fremlagt to kvitteringer. Det fremgår af en kvittering fra [virksomhed3], at der blev returneret 3.498 kr. den 6. april 2015, og det fremgår af kvittering fra [virksomhed4], at der den 2. april 2015 blev returneret 1.679 kr.
SKAT har beregnet indehaverens husstands privatforbrug til:
Indkomståret 2010: 102.283 kr.
Indkomståret 2011: 101.241 kr.
Indkomståret 2012: 75.929 kr.
Indkomståret 2013: 88.340 kr.
Indkomståret 2014: 45.270 kr.
Indkomståret 2015: 171.836 kr.
I de påklagede indkomstår bestod indehaverens husstand af indehaverens hjemmegående samlever uden indkomst og 4 børn født henholdsvis i 1998, 1999, 2004 og 2008.
Det fremgår af det fremlagte regnskab for 2010, at indehaveren har en gældspost på 85.000 kr., som ifølge indehaveren udgjorde et privat lån fra indehaverens bror [person2]. Indehaveren har forklaret overfor [kommunen] i et brev af 15. juni 2015, at lånet er optaget i 2009 og var rente- og afdragsfrit og uden betingelser. I brevet blev det oplyst, at lånet blev tilbagebetalt i 2013. Brevet er ikke fremlagt for Skatteankestyrelsen.
SKAT lagde til grund, at lånet indgik i virksomhedens årsregnskab for 2009. Der blev ikke fremlagt yderligere oplysninger til dette specifikke lån.
Indehaveren har forklaret, at der er lånt i alt 150.000 kr. i 2010-2015 af [person2], [person3] og [person4]. Det lånte beløb blev udbetalt ad flere gange igennem 5 år. Der blev fremlagt lånebevis, der er dateret den 27. oktober 2015.
Det fremgår af det andet fremlagte lånebevis, at indehaveren og ægtefællen i alt har lånt 49.000 kr. af [person5] og [person6] ved udbetaling den 2. december 2013 med 6.000 kr., 8. december 2014 med 33.000 kr. og den 2. marts 2015 med 10.000 kr. Det fremgår endvidere, at lånene er kontante uden renter.
Lånebeviset er underskrevet og dateret den 27. oktober 2015.
Det fremgår af indehaverens R75, at han ejede en lejlighed beliggende [adresse2], som var vurderet til 1.050.000 kr. i årene 2010-2011, 1.150.000 kr. i 2012 og 1.100.000 kr. i 2013-2015. Det fremgår af klagen, at lejligheden var 72 km2.
Det fremgår af ægtefællens R75, at ægtefællen i indkomstårene 2010 til 2015 modtog børnefamilieydelse med henholdsvis 51.596 kr. kr. i 2010, 44.416 kr. i 2011, 45.396 kr. i 2012, 45.766 kr. i 2013, 43.760 kr. i 2014 og 46.884 kr. i 2015. Der var ikke oplysninger om anden indkomst fra ægtefællen i indkomstårene.
Det fremgår af afgørelsen, at SKAT på baggrund af kontoudtog har opgjort husstandens forbrug, herunder til bolig, el, vand og varme.
Ud fra kontoudtogene for 2010 og 2011 lagde SKAT til grund, at fællesudgifter til E/F [...] udgjorde 3.157 kr. pr. måned for disse år, og for 2013-2015 udgjorde 3.307 kr. pr. måned. SKAT har ikke modtaget oplysninger vedrørende 2012, men har skønnet beløbet til at være det samme som for 2010 og 2011.
Det fremgår af de for SKAT fremlagte kontoudtog vedrørende konto [...87], at [finans2] har trukket 3.522-3.561 kr. fra indehaverens konto løbende, i perioden den 31. januar 2013-30. december 2015.
Denne udgift er ikke omfattet af SKATs afgørelse.
Det fremgår endvidere af indehaverens fremlagte R75, at der var restgæld til [finans2] i de påklagede indkomstår med:
Indkomståret 2010: 405.332 kr.
Indkomståret 2011: 379.920 kr.
Indkomståret 2012: 353.476 kr.
Indkomståret 2013: 325.958 kr.
Indkomståret 2014: 297.332 kr.
Indkomståret 2015: 267.524 kr.
SKAT skønnede elforbruget til at være 8.000 kr. i indkomstårene 2010-2015 på baggrund af oplysninger fra [kommunen] omkring indehaverens forbrug i 2010, der udgjorde 8.258 kr., og udgjorde 8.964 kr. i 2011.
Indehaveren anførte, at der allerede var afholdt udgifter til forbrug i fællesudgifterne. Der blev ikke fremlagt materiale vedrørende dette.
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde privatforbruget for en gennemsnitlig husstand med 2 voksne og børn følgende i de relevante indkomstår:
2010: 479.427 kr.
2011: 458.383 kr.
2012: 436.529 kr.
2013: 440.575 kr.
2014: 417.644 kr.
2015: 442.821 kr.
SKAT har anset klageren for at have haft omsætning i virksomheden, som ikke er indtægtsført, og har ud fra privatforbruget beregnet den yderligere omsætning, der må anses for at have været i virksomheden, og derud fra foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst.
Forhøjelserne udgør 130.368 kr. for indkomståret 2010, 142.626 kr. for indkomståret 2011, 168.828 kr. for indkomståret 2012, 163.507 kr. indkomståret 2013, 201.419 kr. for indkomståret 2014 og 111.302 kr. for indkomståret 2015.
SKAT fremsendte forslag til ændring af virksomhedens momstilsvar den 12. oktober 2016.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med:
32.592 kr. for afgiftsperioderne 1.1.-31.12.2010
35.656 kr. for afgiftsperioderne 1.1.-31.12.2011
42.207 kr. for afgiftsperioderne 1.1.-31.12.2012
40.876 kr. for afgiftsperioderne 1.1.-31.12.2013
50.354 kr. for afgiftsperioderne 1.1.-31.12.2014
27.825 kr. for afgiftsperioderne 1.1.-31.12.2015
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”...
Samlet minimums beløb til privatforbrug beregnet herefter således:
2010
Rådighedsbeløb 219.360 kr.
Fællesudgifter årligt 37.884 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 265.244 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 265.244 kr.
Hvis dit privatforbrug i 2010 skal nå op på 265.244 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 265.244 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 102.283 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 162.961 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2010: 162.961 kr./ 1,25 = 130.368 kr.
Manglende udgående afgift 2010: 162.961 kr. -130.368 kr. = 32.592 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 130.368 kr. som yderligere overskud af virksomhed. Over skud af virksomhed udgør herefter i alt 282.221 kr.
2011
Rådighedsbeløb 233.640 kr.
Fællesudgifter årligt 37.884 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 279.524 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 279.524 kr.
Hvis dit privatforbrug i 2011 skal nå op på 279.524 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 279.524 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 101.241 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 178.283 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens§ 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2011: 178.283 kr. / 1,25 = 142.626 kr.
Manglende udgående afgift 2011: 178.283 kr. -142.626 kr. = 35.656 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 142.626.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 315.266 kr.
2012
Rådighedsbeløb 241.080 kr.
Fællesudgifter årligt 37.884 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 286.964 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 286.964 kr. Hvis dit privatforbrug i 2012 skal nå op på 286.964 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 286.964 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 75.929 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 211.035 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2012: 211.035 kr. / 1,25 = 168.828 kr.
Manglende udgående afgift 2012: 211.035 kr. -168.828 kr. = 42.207 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 168.828kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 296.712 kr.
2013
Rådighedsbeløb 245.040 kr.
Fællesudgifter årligt 39.684 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 292.724 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 292.724 kr.
Hvis dit privatforbrug i 2013 skal nå op på 292.724 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 292.724 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 88.340 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 204.384 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2013: 204.384 kr./ 1,25 = 163.507 kr.
Manglende udgående afgift 2013: 204.384 kr. -163.507 kr. = 40.876 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 163.507.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 341.937 kr.
2014
Rådighedsbeløb 249.360 kr.
Fællesudgifter årligt 39.684 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 297.044 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 297.044 kr. Hvis dit privatforbrug i 2014 skal nå op på 297.044 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 297.044 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 45.270 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 251.774 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2014: 251.774 kr./ 1,25 = 201.419 kr.
Manglende udgående afgift 2014: 251.774 kr. -201.419 kr. = 50.354 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 201.419.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 362.470 kr.
2015
Rådighedsbeløb 263.280 kr.
Fællesudgifter årligt 39.684 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 310.964 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 310.964 kr. Hvis dit privatforbrug i 2015 skal nå op på 310.964 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 310.964 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 171.836 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 139.128 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2015: 139.128 kr./ 1,25 = 111.302 kr.
Manglende udgående afgift 2015: 139.128 kr. -111.302 kr. = 27.825 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 111.302.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 340.762 kr. ·
...
Øvrige punkter
1.6 Forældelse:
(...)
Moms:
Ændring af moms for 2010, 2011, 2012 og 1. halvår for 2013, er omfattet af reglerne for ekstraor dinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningslovens§ 32 nr. 3. Begrundelsen for at foretage ændringer for 2010-1. halvår 2013 er, at det vurderes, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade at selvangive korrekt afgiftstilsvar af personlig drevet afgiftspligtig virksomhed.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 25. juni 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelses udtalelse |
Afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2010 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms | 32.592 | Ugyldig | 55.429 | 55.429 |
Afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2011 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms | 35.656 | Ugyldig | 51.428 | 51.428 |
Afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2012 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms | 42.207 | Ugyldig | 52.120 | 52.120 |
Afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2013 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms | 40.876 | 19.877 | 50.447 | 50.447 |
Afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2014 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms | 50.354 | 11.234 | 54.474 | 54.474 |
Afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms | 27.825 | 5.860 | 34.197 | 34.197 |
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvori Skatteankestyrelsen indstiller, at betingelserne for at forhøje klagers momstilsvar skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 er opfyldt og forhøje klagers salgsmoms med 20 % af skønsmæssigt opgjort udeholdt omsætning inkl. moms.
Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse i den sammenholdte skattesag (j.nr. [...]) har indstillet en yderligere forhøjelse af den skønnede yderligere omsætning inkl. moms, og således indstiller den påklagede afgørelse skærpet. For så vidt bemærkninger til Skatteankestyrelsens skøn henvises til vores udtalelse til forslag til afgørelse i den sammenholdte skattesag.
Klager driver momspligtig urmagervirksomhed med bl.a. reparation og restaurering af ure.
Skønsmæssig ansættelse og frister
I perioden 1. januar 2010 til 31. december 2015 har klager været registreret med halvårlig angivelse af moms.
Under sagens behandling er bl.a. modtaget kontoudtog fra klagers private bankkonto for perioden 2013 til 2015. En gennemgang heraf jf. den påklagede afgørelse s. 4 og s. 5 viser flere eksempler på indsætninger, der vedrører klagers virksomhed, men som ikke er bogført i virksomheden.
Som redegjort for i den påklagede afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i den sammenholdte skattesag er klagers regnskab tilsidesat, da det ikke kan anses for fyldestgørende.
Der er lagt vægt på, at der mangler bogføring af omsætning indsat på klagers private konto, at kassebeholdningen ifølge bogføringen gentagne gange har været negativ, at kassebeholdningen nulstilles ved udgangen af året med en efterpostering og klager har ikke bogført kassedifferencer. Det er således berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skøn over yderligere omsætning inkl. moms fra klagers virksomhed er foretaget ud fra privatforbrugsopgørelser.
Ændring af afgiftsperioden 1. halvår 2013 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 skulle senest være varslet 1. september 2016. Forslag til afgørelse er dateret 12. oktober 2016.
Som det også fremgår af den påklagede afgørelse, er forhøjelser af afgiftsperioderne 1. halvår 2010 til og med 1. halvår 2013 foretaget efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ved at udeholde omsætning og angive for lav salgsmoms af den udeholdte omsætning har handlet mindst groft uagtsomt. Se SKM2011.459.ØLR.
Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, er fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 overholdt ved forslag til afgørelse af 12. oktober 2016 og afgørelse af 10. januar 2017. Det fastholdes i den forbindelse, at kundskabstidspunktet tidligst er 18. april 2016.
Forhøjelse af salgsmoms
Skattestyrelsen fastholder, at den foretagne forhøjelse af klagers indkomst stammer fra momspligtige leverancer jf. momslovens § 4, stk. 1, hvorefter forhøjelsen af klagers salgsmoms udgør 20 % af den yderligere fastsatte omsætning inkl. moms.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at virksomhedens momsansættelse er ugyldig i angivelsesperioderne 1.1.-31.12 2010-2012 grundet forældelse, samt at forhøjelsen af salgsmoms kun skal udgøre 19.877 kr. i perioderne 1.1.-31.12.2013, 11.234 kr. i perioderne 1.1.-31.12.2014 og 5.860 kr. i perioderne 1.1.-31.12.2015.
Indehaverens repræsentant har i klagen anført følgende:
”...
Påstand
Vi påstår, at de foretagne skatteansættelser og momsforhøjelser ændret.
Vi påstår skatte- og momsansættelserne for 2010 – 2012/13 for ugyldige, da de er foretaget efter den ordinære ligningsfrists udløb, og der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær ansættelse efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (skat) og § 32, stk. 3 vedr. moms for 2010 -1. halvår 2013.
Vi påstår de skønsmæssige ansættelser betydeligt nedsat, da de hviler på et helt urealistisk grundlag vedrørende beregning ud fra et alt for højt ansat skønsmæssigt privat forbrug, hvor der desuden ikke er taget hensyn til, at der er optaget private familielån.
Som det fremgik af vor indsigelse af 3. januar 2017 til SKATs agterskrivelse, kan vi anerkende følgende korrektioner:
Anerkendte ændringer af skattepligtig indkomst og momstilsvar
Indkomståret 2013:
Yderligere momstilsvar 20 % 19.877 kr.
Yderligere skattemæssigt drifts resultat 79.508 kr.
99.385 kr.
Indkomståret 2014:
Yderligere momstilsvar 20 % 11.234 kr.
Yderligere skattemæssigt drifts resultat 44.935 kr.
56.169 kr.
Indkomståret 2015:
Yderligere momstilsvar 20 % 5.860 kr.
Yderligere skattemæssigt drifts resultat 23.440 kr.
29.300 kr.
(...)
Klagerens virksomhed og personlige baggrund
[person1] kom i sin tid til Danmark fra en flygtningelejr i Thailand, efter at han var flygtet fra Cambodia.
[person1] blev integreret i Danmark, hvor han fik uddannelse som urmager og han etablerede sig som urmager ved at overtage virksomheden [virksomhed1], [adresse1], [by1].
Herfra drives fortrinsvis reparation af gamle ur, og i mindre grad salg af ure og udstyr til sådanne. Dette gøres som personlig virksomhed og uden ansatte.
Markedet for en sådan forretning er meget begrænset, og giver derfor kun et begrænset overskud. [person1] er gift med [person7], CPR-nr. [...], der kom til Danmark fra Cambodia efter reglerne om familiesammenføring.
Familien har nu 4 hjemmeboende børn, hvor den ældste går på gymnasium og får SU som hjemmeboende og ægtefællen er hjemmegående.
Familien bor i en 72 kvm lejlighed og har på grund af den lave indtjening et meget beskedent privatforbrug, der økonomisk holdes sammen af, at hustruen er hjemmegående. Der er derfor ikke råd til pensionsopsparing og lign.
[person1] har gennem årene lånt penge fra familie (broder og fader) og bekendte.
De gennemførte reguleringer med efterfølgende krav om indbetaling af personskat og moms er direkte velfærdstruende for familien.
Som anført er der tale om en personligt drevet virksomhed.
Vi har som revisorer for virksomheden anbefalet, at der holdes skarpt adskillelse mellem virksomhedens likvide beholdning og bank, og private midler.
Som det fremgår af sagen, har det desværre vist sig, at der alligevel er sket en vis sammenblanding, idet modtagne check er indsat på privat konto. [person1] har forklaret det sådan, at banken, når den modtog check og i nogle tilfælde kontanter til indsætning på virksomhedens konto, indsatte beløbet på den private bankkonto, idet der manglede beløb til dækning af kommende PBS træk.
Desuden har [person1] i kassekladden ikke opgjort kassebeholdning korrekt, da der blev ufuldstændigt bogført overførsler til privatkonto. Disse fejl er dog efterfølgende rettet ved udarbejdelsen af selve bogføringen, og opstilling af årsregnskabet.
Nærværende sag er startet af kontrolgruppen under [kommunen], der foretog kontrol af grundlaget for friplads i fritidshjem.
Kommunen foretog i første omgang efteropkrævning af betaling af friplads. Da dette blev underkendt af Ankestyrelsen, oversendte kommunen sagen til SKAT.
SKAT har herefter tilsidesat de skattemæssige om momsmæssige opgørelser skønsmæssigt, idet man har forkastet regnskabsgrundlaget og beregnet en skønsmæssig indkomst på grundlag af et beregnet privatforbrug opjusteret til et beregnet privatforbrug fastsat efter det rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering. Her 220 – 263 t.kr. årligt.
SKAT har selvstændigt kun gennemgået bogføringen for 2015, men bygger de øvrige år på materialet modtaget fra [kommunen], samt kopi af de private bankkonti for 2013 – 2015.
Begrundelse
Vi vil i det følgende begrunde vore påstande.
Der kan ikke gennemføres reguleringer af skattepligtig indkomst ud over den almindelige ligningsfrist og af momstilsvaret ud over den almindelige reguleringsfrist.
Skatte- og momsansættelserne for 2010 – 2012 er ugyldige, da de er foretaget efter den ordinære ligningsfrists udløb, og der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær ansættelse efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (skat) og § 32, stk. 3 vedr. moms for 2010-1. halvår 2013.
Der er for de pågældende perioder tale om rene skønsmæssige forhøjelser foretaget uden konkret påvisning af indkomstdifferencer og udelukkende begrundet i, at der er formelle fejl i bogføringen, og at det ligningsmæssigt beregnede privatforbrug er lavere end et privatforbrug, der beregnes som svarende til rådighedsbeløb under gennemførelse af gældssanering.
Det er ikke påvist, at der er opfyldt kravet i Skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5, om at der foreligger fejl i indkomstopgørelsen, der skyldes forsætligt eller grov uagtsomhed fra [person1]s side, Tilsvarende er det ikke påvist, at der foreligger urigtig momsangivelse som er sket ved
forsætlig eller grov uagtsomhed fra [person1].
De skønsmæssige forhøjelser er alt for høje.
For alle årene gælder, at SKATs beregninger af indkomst og momstilsvar er baseret på et fastsat privatforbrug, der er alt for højt.
Familien har ikke haft et privatforbrug af den af SKAT fastsatte størrelse.
Familiens privatforbrug har været betydeligt lave re, af den simple grund, at der ikke har været så store midler til rådighed. Dette kan påvises gennem familiens levevis, herunder at hustruen er hjemmegående og sørger for en billig husholdning.
Desuden er der i SKATs opgørelse ikke taget hensyn til de (relativt beskedne) skattepligtige indtægter, de største af børnene har haft, og ikke taget hensyn til de familielån, der er redegjort for under sagens behandling hos SKAT.
Vi er klar over, at familielånene ikke er tilstrækkeligt dokumenterede efter dansk standard, men [person1] har ikke været opmærksom på, at der burde foreligge bedre dokumentation og er opvokset i en kultur, hvor familielån er meget udbredt som fælles finansieringskilde.
...”
På mødet med Skatteankestyrelsen 24. juni 2020 udtalte indehaverens repræsentant sig i overensstemmelse med det allerede fremførte.
Følgende fremgår af repræsentantens bemærkninger af 3. juli 2020 til det udsendte mødereferat:
”...
Vi henviser fortsat til den udførlige argumentation, der er i vores klage af 8. marts 2017.
Jeg vil dog præcisere, at sagen er udsprunget af Socialforvaltningens kontrolgruppe behandling af klagers ansøgning om friplads i fritidsordning for datter.
Da den sociale ankestyrelse underkendte socialforvaltningens afgørelse, oversendte socialforvaltningen sagen til Skattestyrelsen, der reelt traf sine afgørelse på grundlag af det modtagne materiale fra socialforvaltningen, herunder oplysningerne om urmagervirksomheden.
Konkret følgende rettelser:
Vi har ikke grundlag for at påstå, at banken selvstændig overførte beløb mellem privat og virksomhedskonto, men jeg mener, at ved indsætning af check, der skulle indsættes på virksomhedskontoen, indsatte banken selvstændig – og i hvert fald uden klagers forståelse – checken på klagers private konto, hvis denne var i overtræk. Dette er årsagen til, at klager ikke fik korrigeret bogføringen og dermed indtægtsføringen af disse beløb.
Klagers økonomi var understøttet af lån fra familie.
...”
Repræsentanten har fremlagt supplerende oplysninger til klagen den 6. september 2020:
”...
Det fremgår af side 5 i Skattestyrelsens agterskrivelse af 12. oktober 2016 - der vedlægges som kopi - at Skattestyrelsen ved gennemgang af klagers private bankkonto har fundet en række indsætninger af beløb, som Skattestyrelsen anser for at vedrøre omsætning i virksomheden, og som ikke er medtaget i virksomhedens omsætning.
Det drejer sig om indsætninger i 2014 og 2015. I 2014 er der således indsat i alt 70.082 kr.
Heraf er det vores opfattelse, at indsætninger i juni 2014 via Dankort i alt 13.913 kr. er tilbageførsler af private indkøb i [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Dette baserer vi på oplysninger fra klager og vi har modtaget kopi af afregningsbonner fra de pågældende leverandører, der viser, at returbeløbet er overført til klagers private bankkonto via dennes dankort. Vi vedlægger kopi af disse returbonner.
De resterende indsætninger 56.169 kr. er checks modtaget fra kunder, og således omsætning virksomheden.
Det er konstateret, at der er modtaget checks fra kunder, der burde være indsat på virksomhedens bankkonto og således indgå i den bogførte omsætning.
Vi har forgæves forsøgt at få oplysninger i [finans1] om disse indsætninger. Det er ud fra det oplyste vores opfattelse, at der er tale om indsætninger, der skulle være sket på virksomhedens bankkonto, men som banken af egen drift har indsat på klagers private bankkonto, fordi denne var overtrukket.
Ud fra det oplyste må vi anse de pågældende indsætninger for udtryk for omsætning, der burde være bogført som omsætning, og vi anerkender derfor, at det pågældende beløb 56.169 kr. er yderligere omsætning, der bevirker, at der er indberettet moms med 11.234 kr. og skattepligtigt virksomhedsoverskud med 44.935 kr. for lidt.
I 2015 er der tilsvarende indsat 34.477 kr.
Heraf er der 7. april 2015 tale om to indbetalinger via Dankort fra [virksomhed4] 1.679 kr. og [virksomhed3] 3.498 kr.
De øvrige beløb er indsatte checks, svarende til forklaringen for 2014, og det pågældende beløb 29.300 kr. er yderligere omsætning, der bevirker, at der er indberettet moms med 5.860 kr. og skattepligtigt virksomhedsoverskud med 23.440 kr. for lidt.
...”
Repræsentanten har den 22. marts 2021 indsendt følgende bemærkninger til det af Skatteankestyrelsen udsendte forslag til afgørelse af den sammenholdte sag med sagsnummer [...]:
”...
I realiteten er denne sag opstået ved, at Socialforvaltningen i [kommunen] foretog en gennemgang af familiens indkomst med henblik på at begrænse familiens friplads for børn i fritidsordninger.
Ankestyrelsen tilsidesatte imidlertid Socialforvaltningens trufne afgørelse den 8. april 2016, idet opgørelsen af skattepligtig familieindkomst, herunder af den erhvervsmæssige virksomhed, skulle foretages af Skattestyrelsen.
Socialforvaltningen oversendte derfor sagen til Skattestyrelsen, der reelt byggede sin afgørelse udelukkende på oplysningerne fra socialforvaltningen og ikke foretog en selvstændig vurdering af fejl og mangler i regnskabsaflæggelsen og opgørelsen af skattemæssigt resultat af virksomheden.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvorfor Socialforvaltningen havde udtaget sagen til kontrol, men dette beror tilsyneladende på en misforståelse af urmagervirksomhedens karakter.
Socialforvaltningen havde tilsyneladende troet, at virksomheden solgte (kostbare) ure. Der er imidlertid ikke tale om handel med ure, men om reparation og restaurering af ure.
Regnskabsgrundlaget for urmagervirksomheden er tilsidesat af 2 formelle grunde:
· Der er konstateret negativ regnskabsført kassebeholdning.
Det medgives, at kassebogføringen ikke var perfekt.
· Det er konstateret, at der er modtaget checks, der er indsat på privat konto, og der derfor ikke i virksomhedsregnskabet er medtaget den omsætning, som modtagelsen af de pågældende check repræsenterede.
Vi er enig i, at dette skal korrigeres, men det er vores indtryk, at indsætningen på privatkonto er foranlediget af banken, fordi der var overtræk på privatkonto.
Vi har som tidligere oplyst forgæves forsøgt at få dette belyst ved henvendelse til [finans1], men de har ikke kunnet oplyse nærmere om dette.
På grundlag af dette har Skattestyrelsen tilsidesat opgørelsen af skattemæssigt resultat af virksomheden. Resultatet er derefter opgjort skønsmæssigt, idet der er er beregnet differencepost, så der til privatforbrug er et betydeligt beløb.
Der er ved beregning af privatforbrug taget udgangspunkt i, at der er tale om en familie med hjemmeboende børn. Men der er ikke taget hensyn til de fremlagte oplysninger om, at familien har et betydeligt mindre faktisk privatforbrug.
Familien bor i en 72m2 ejerlejlighed, der har en offentlig ejendomsvurdering på 1.100.000 kr., og ægtefællen, der er tilflyttet efter reglerne om familiesammenføring, er hjemmegående og udfører i den anledning en række funktioner, der betyder betydelige besparelser i forhold til en statistisk gennemsnitsfamilies daglige udgifter.
Den beskedne indtægt i virksomheden har ikke muliggjort et privatforbrug som opgjort efter Danmarks Statistiks privatforbrugsopgørelser, der som anført i sagsfremstillingen overstiger 400 t.kr. årligt.
Der er desuden i sagsfremstillingen- og derved i forslag til afgørelse – brugt tallene fra Danmarks Statistiks privatforbrugsopgørelse på en forkert måde. I det gennemsnitlige privatforbrug opgjort af Danmarks Statistik indgår – som forbrug – udgifter til husleje (i boligudgifter).
Da klager bebor en ejerlejlighed, indgår der ikke i det for klager opgjorte regnskabsmæssige privatforbrug udgifter til privat beboelse. Renteudgifter på prioritetsgæld, ejendomsværdiskat og afdrag på prioritetsgæld indgår ikke i beregnet beløb til privatforbrug, idet disse poster indgår selvstændigt i årsopgørelsen/formueopgørelsen.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse ikke taget hensyn til, at [person1] har modtaget lån fra fader, der har eftergivet opkrævning af sådanne lån og har indfriet lån hos broder.
Vi vil ikke afvise, at der derved skulle betales gaveafgift, og eventuelt ske beskatning af eftergiver lån, men dette skal medtages ved beregning af privatforbrug, og en eventuel skatte/afgiftspligt vil ikke være virksomhedsindkomst, men skal opgøres selvstændigt.
Afgørelserne er ugyldige for indkomstårene 2010 – 2012.
Vi skal – som i klagen – fastholde, at Skattestyrelsens ændringer af ansættelserne for indkomstårene 2010 - 2012 er ugyldige, da fristreglerne ikke er overholdt. De almindelige fristregler giver ikke adgang til ændring af de pågældende år. De ekstraordinære fristregler giver ikke mulighed for ændring af skatteansættelserne for de pågældende år. Der opfyldes ikke kravene i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, da der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
Der foreligger simpel uagtsomhed i form af unøjagtigheder i kassebogføringen, men der er ikke påvist udeholdte indtægter i de pågældende år, og forhøjelserne bygger udelukkende på skønsmæssige reguleringer ud fra opgørelse af privatforbrug. Der er af Landsskatteretten for nyligt truffet afgørelse efter dette princip, og afgørelsen burde have været nævnt i sagsfremstillingen.
...”
Retsmøde
På retsmøde i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten sine tidligere anførte anbringender.
Særligt understregede repræsentanten, at der ikke er påvist udeholdt momspligtig omsætning i 2010-2012, at klageren derfor ikke har optrådt groft uagtsomt, og at SKATS forhøjelser af virksomhedens momstilsvar i afgiftsperioderne fra den 1. januar 2013-31. december 2014 derfor er ugyldige.
Skattestyrelsen indstillede, at Landsskatteretten fulgte Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (loven kan findes på www.retsinformation.dk).
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).
Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten har i afgørelsen af den sammenholdte skattesag med sagsnr. [...] fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje indehaverens skattepligtige indkomst, idet indehaveren er anset for at have udeholdt omsætning i sin virksomhed.
Ved afgørelsen forhøjede Landsskatteretten den yderligere indtægt, som SKAT havde ansat, idet klagerens privatforbrug blev skønnet til at være højere end det, SKAT havde anvendt ved fastlæggelsen af den yderligere omsætning.
Landsskatteretten har fastsat den yderligere omsætning til:
277.144 kr. inkl. moms for indkomståret 2010
257.142 kr. inkl. moms for indkomståret 2011
260.600 kr. inkl. moms for indkomståret 2012
252.235 kr. inkl. moms for indkomståret 2013
272.374 kr. inkl. moms for indkomståret 2014
170.985 kr. inkl. moms for indkomståret 2015
Da retten er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten for være momspligtig og har beregnet moms heraf.
Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at den ikke-indberettede salgsmoms udgør 20 % af forhøjelsen af omsætningen, svarende til:
55.429 kr. for afgiftsperioderne 1.1.2010-31.12.2010
51.428 kr. for afgiftsperioderne 1.1.2011-31.12.2011
52.120 kr. for afgiftsperioderne 1.1.2012-31.12.2012
50.447 kr. for afgiftsperioderne 1.1.2013-31.12.2013
54.374 kr. for afgiftsperioderne 1.1.2014-31.12.2014
34.197 kr. for afgiftsperioderne 1.1.2015-31.12.2015
Ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne 1.1.2010-30.6.2013
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Uanset fristerne i § 31 kan en ansættelse af momstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, foretages eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
En ansættelse kan kun foretages efter § 32, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. § 32, stk. 2, 1. pkt. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, jf. § 32, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af den dagældende momslovs § 57, stk. 4, lovbekendtgørelse 2005-10-14 nr. 966, at for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.
Fristen for at angive moms for afgiftsperioderne 1.1.- 30.6.2010 og 1.7.-31.12.2010 var henholdsvis den 1. september 2010 og 1. marts 2011.
For så vidt angår afgiftsperioderne 1.1.-30.6.2011 og 1.7.-31.12.2011 var fristen henholdsvis den 1. september 2011 og 1. marts 2012.
Fristen for afgiftsperioderne 1.1-30.6.2012 og 1.7.-31.12.2012 var henholdsvis den 1. september 2012 og 1. marts 2013.
Fristen for afgiftsperioden 1.1-30.6.2013 var den 1. september 2013
Fristen for ordinær fastsættelse af momstilsvar for afgiftsperioderne 1.1.-30.6.2010 og 1.7.-31.12.2010 udløb henholdsvis den 1. september 2013 og 1. marts 2014.
For så vidt angår afgiftsperioderne 1.1.-30.6.2011 og 1.7.-31.12.2011 udløb fristen henholdsvis den 1. september 2014 og 1. marts 2015.
Fristen for ordinær fastsættelse af momstilsvar for afgiftsperioderne 1.1.-30.6.2012 og 1.7.-31.12.2012 udløb henholdsvis den 1. september 2015 og 1. marts 2016.
Fristen for ordinær fastsættelse af momstilsvar for afgiftsperioden 1.1.-30.6.2013 udløb således den 1. september 2016.
SKAT har den 12. oktober 2016 sendt forslag til afgørelse. Varslingen ligger således uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31 for samtlige de ansættelsesperioder, der ligger i årene 2010-2012 og ansættelsesperioden første halvår 2013.
Fastsættelse vil derfor kun kunne ske, hvis der foreligger en af betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4.
Retten bemærker, at SKAT er kommet til kundskab om de fulde økonomiske og faktuelle forhold i indehaverens virksomhed, da oplysninger og dokumentation for indkomstforholdene i årene 2010-2012 blev modtaget af SKAT den 18. april 2016.
Da SKAT har fremsendt forslaget til ændring af virksomhedens momstilsvar den 12. oktober 2016, anses kravet om overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., for opfyldt. Da SKAT udsendte den påklagede afgørelse den 10. januar 2017, anses fristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., ligeledes for overholdt.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:
Retsmedlemmerne finder, at indehaveren har handlet groft uagtsomt allerede fordi, at indehaveren ikke har bogført løbende eller foretaget korrekte momsangivelser, og SKAT har derfor været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne fra den 1.1. 2010-31.12.2012.
Retsmedlemmerne finder herefter, at SKAT har været berettiget til at foretage en ændring af momsansættelserne for afgiftsperioderne fra den 1.1. 2010-31.1.-31.12.2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Et retsmedlem udtaler følgende:
Dette retsmedlem finder, at indehaveren ikke har handlet groft uagtsomt i afgiftsperioderne fra den 1.1.2010-31.12.2012, da der ikke er konstateret udeholdt momspligtig omsætning i form af indsætninger på indehaverens private konto i disse afgiftsperioder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og forhøjer virksomhedens momstilsvar til 55.429 kr. for afgiftsperioderne fra den 1.1.-31.12.2010, 51.428 kr. for afgiftsperioderne fra den 1.1.-31.12.2011, 52.120 kr. for afgiftsperioderne fra den 1.1.-31.12.2012, 50.447 kr. for afgiftsperioderne fra den 1.1.-31.12.2013, 54.374 kr. for afgiftsperioderne fra den 1.1.-31.12.2014 og 34.197 kr. for afgiftsperioderne fra den 1.1.-31.12.2015.