Kendelse af 19-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2020

Journalnr. 17-0579844

Klagen vedrører SKATs opkrævning af 1.660 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af en påtegning på skødet med løbenummer [...87] i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren anmeldte den 3. juni 2016 et skøde med løbenummer [...87] (herefter skødet) til tinglysning. Skødet blev tinglyst med frist til den 1. september 2016 med følgende begrundelse:

”Tinglyst med frist. Da køber(ne) er indrejst til Danmark indenfor kortere tid, skal reglerne om bopæl påses, jf. lov om erhvervelse af fast ejendom. Fristen kan opfyldes ved anmeldelse af dokumenttypen ”Påtegning Adkomst” med afgivelse af erklæring om retten til erhvervelse, eller ved dokumenttypen "Forevis Dokumentation" med nærmere redegørelse fra køber for dette eller vedhæftet tilladelse til erhvervelse. Der henvises til "Hvad er hvad?" og "Erhvervelse af fast ejendom i Danmark" på www.tinglysningsretten.dk.”

Tinglysningsrettens afgørelse blev kæret til Vestre Landsret den 16. juni 2016.

Klageren anmeldte den 27. juni 2016 følgende påtegning til tinglysning, som blev tinglyst samme dag:

”Erklæring vedrørende erhvervelse af fast ejendom:

Køberne [person1] og [person2] erklærer herved at vi siden oktober måned 2012, har haft fast og varig bopæl i Danmark, og at den købte ejendom skal anvendes som vores fælles, faste bopæl.”

Under punktet ”Beregningsgrundlaget er et andet” anførte klageren følgende:

”Beregning af tinglysningsafgift:

Der skal ikke betales tinglysningsafgift ved tinglysning af denne påtegning. Tinglysningsrettens afgørelse om, at køberne skal afgive erklæring om retten til erhvervelse af fast ejendom, er kæret til Vestre Landsret, og spørgsmålet om hvorvidt der skal betales tinglysningsafgift bedes oversendt til Skat, for at afvente Landsrettens afgørelse af kæremålet.”

Klageren har betalt 0 kr. i tinglysningsafgift for påtegningen.

Vestre Landsret stadfæstede den 28. september 2016 Tinglysningsrettens afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har den 2. december 2016 truffet afgørelse om, at klageren skal betale en afgift på 1.660 kr. for tinglysning af en påtegning til skødet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Den 27. juni 2016 tinglyste I ovennævnte dokument. I betalte 0(nul) kr. i tinglysningsafgift.

(...)

Det er Tinglysningsrettens opfattelse, at der skal betales 1.660 kr. tinglysningsafgift.

Jeres bemærkninger

I mail af 16. november 2016 er du fremkommet med bemærkninger til SKATs forslag af 2. november 2016.

Du henviser til tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3 der omtaler afgiftsfrihed ved begæring om:

”3. Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist”

SKATs bemærkninger

Tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, og afgiften beregnes på grundlag af den tinglysningsmæssige ekspedition, som dokumentet har fået.

SKAT har ikke kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse henhører under tinglysningsmyndighederne. SKAT har derimod kompetence til at prøve afgiften og dennes størrelse på baggrund af den foretagne tinglysningsmæssige ekspedition. Påtegningen er anmeldt til tinglysning, og der er som følge heraf sket en tinglysningsmæssig ekspedition, der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7.

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 7 udgør afgiften 1.660 kr. for andre tinglysninger (herunder påtegninger), der ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens §§4-6a.

I denne sag er et skøde tinglyst med frist til afgivelse af påtegning med korrekt erklæring.

Når dokumentet har været tinglyst med frist til afgivelse af en erklæring, og den korrekte erklæring efterfølgende tinglyses, opfylder dokumentet nu betingelserne for at kunne indføres endeligt i tingbogen.

Der skal betales 1.660 kr. i tinglysningsafgift, når påtegningen tinglyses. Hvis erklæringen havde været fyldestgørende i forbindelse med tinglysning af skødet, havde det ikke været nødvendigt med tinglysning af en påtegning til skødet.

Der henvises i øvrigt til SKM 2015.445 LSR.

Retsregler og praksis

For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660 kr., jf. dog § 8. Det står i tinglysningsafgiftslovens § 7.

De afgiftsfrie tinglysninger fremgår af § 8.

Begrundelse

Den 27. juni 2016 tinglyste I ovennævnte dokument. I betalte 0(nul) kr. i tinglysningsafgift. Der er tale om en tinglysning der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7, hvorfor der skal betales 1.660 kr. afgift.

SKAT bemærker i øvrigt, at et kæremål som udgangspunkt ikke har opsættende virkning.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at afgiften skal nedsættes til 0 kr., idet tinglysningen er omfattet af tingslysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, idet påtegningen ikke er lovpligtig.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Jeg skal hermed påklage Skats afgørelse af 02.12.2016 til Landsskatteretten (kopi af afgørelsen vedlægges). Der nedlægges påstand om, at der er tale om en afgiftsfri tinglysning i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 8 stk. 3, da der er tale om tinglysning af en ikke-lovpligtig påtegning til opfyldelse af en tinglyst frist.

Jeg henviser i sin helhed indledningsvis til det anførte i vedlagte skrivelse af 16.11.2016 til Skat.

Skat henviser i sin afgørelse af 02.12.2016 til afgørelsen SKM 2015.445 LSR, men der er efter min opfattelse ikke tale om sammenlignelige situationer, idet sagen i SKM 2015.445 LSR handler om en sag, hvor der skulle tinglyses en påtegning, som er lovpligtig i henhold til sommerhuslovens § 8 stk. 2, hvoraf det fremgår at et skøde skal være ledsaget af en erklæring i henhold til sommerhusloven, og videre fremgår det af § 8 stk. 3, at der skal tinglyses med frist hvis denne erklæring ikke er afgivet. Jeg vedlægger kopi af SKM 2015.445 LSR, hvor det på side 3 fremgår:

"Når et dokument (retsforhold) anmeldes til tinglysning, men ikke umiddelbart opfylder de lovgivningsmæssige krav til at kunne indføres endeligt i tingbogen, vil dokumentet enten blive afvist eller tinglyst med frist til afhjælpning af det konstaterede manglende indhold i dokumentet, der betyder at dokumentet ikke kan indføres endeligt uden frist - inden manglen ved dokumentet er afhjulpet.

Erklæringer der kræver parternes underskrift.

Såfremt dokumentet i henhold til lovgivningen skal indeholde nogle bestemte oplysninger – typisk erklæring om at bestemte forhold er opfyldt - men erklæring ikke foreligger ved anmeldelsen, kan dokumentet tinglyses med frist til at parterne afhjælper den konstaterede mangel ved dokumentet.

Herefter anmeldes en påtegning til dokumentet indeholdende den manglende erklæring, og er erklæringen behørig slettes fristen. Der er ikke tale om en endelig indførelse af dokumentet, som sker i forlængelse af påtegningen, men om afhjælpning af en mangel ved den oprindelige anmeldelse, og som alene kan afhjælpes med patternes underskrift - og som når påtegning er tinglysning betyder, at dokumentet kan indføres endeligt uden frist.

Der er tale om, at det allerede anmeldte dokument tilføjes yderligere - manglende - indhold, og der foreligger i denne situation en tinglysning, jf. tinglysningslovens § 1."

I nærværende sag er der derimod tale om, at mine klienter, som er køberne, har haft fast bopæl i Danmark siden oktober 2012, og de opfylder dermed samtlige lovgivningsmæssige krav til at erhverve

fast ejendom i Danmark i henhold til lov om erhvervelse af fast ejendom, da de på tidspunktet for tinglysning af skødet har haft fast bopæl i Danmark i 3 1/2 år. Det fremgår ikke af lov om erhvervelse af fast ejendom, eller anden lovgivning, at skødet skal ledsages af en erklæring om bopæl i denne situation, blot fordi at køberne er indrejst i Danmark indenfor de sidste 5 år. Lov om erhvervelse af fast ejendom har i § 1 stk. 1 følgende ordlyd: "Personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan kun med Justitsministerens tilladelse erhverve adkomst på fast ejendom her i landet." 5 års kravet i lov om erhvervelse af fast ejendom relaterer sig således alene til folk som ikke længere har bopæl i Danmark og hverken Tinglysningsrettens eget digitale system eller lovgivningen indeholder krav om afgivelse af erklæring, blot fordi man ikke har haft bopæl i Danmark i de seneste 5 år.

At det indenfor de seneste år er blevet overladt til Tinglysningsretten at påse at køber rent faktisk har fast bopæl i Danmark, kan ikke medføre afgiftspligtige påtegninger, men der er derimod tale om en almindelig indførelse med frist, og når der ikke er tale om en lovbetinget erklæring, så kan den endelige tinglysning i denne sag ske afgiftsfrit i henhold til tinglysningslovens § 8 stk. 3 nr. 3. Jeg bemærker i denne forbindelse, at der heller ikke er tale om en bopælserklæring, som blev krævet forud for indførelsen af det digitale tinglysningssystem i 2009, jf. bemærkningerne herom i SKM2015.445 LSR.

Jeg mener det vil være stridende mod retssikkerheden, hvis Tinglysningsretten frit kan indføre erklæringer, der medfører afgiftspligt, uden at disse har nogen form for lovhjemmel, da dette indebærer at det bliver vilkårligt, hvorvidt en køber i forbindelse med tinglysning er opmærksom på, at Tinglysningsretten har opfundet sine egne erklæringer, som følge af at Tinglysningsretten pludselig skal påse at bopælskravet er opfyldt.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 med senere ændringer frem til og med lov nr. 1637 af 26. december 2013.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, at der skal betales en afgift for andre tinglysninger end dem, der er omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a, 6b og 7.

For andre tinglysninger, som ikke er omfattet af tinglysningslovens §§ 4-6a, skal der betales en fast tinglysningsafgift på 1.660 kr., medmindre tinglysningerne er omfattet af § 8, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

I tinglysningsafgiftslovens § 8 er der hjemmel til afgiftsfri tinglysning, herunder til afgiftsfri tinglysning af begæring om fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist, jf. tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3.

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at retten ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse hører under tinglysningsmyndighederne. Retten kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt Tinglysningsretten har begået en fejl i forbindelse med tinglysningen af påtegningen. Retten kan alene tage stilling til, hvorvidt der er beregnet korrekt tinglysningsafgift af den tinglysningsmæssige transaktion, der er foretaget. I denne sag udgør den foretagne tinglysningsmæssige transaktion tinglysning af en påtegning af et adkomstdokument.

I den forbindelse bemærker retten, at tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, hvilket betyder, at pligten til at betale tinglysningsafgift indtræder på baggrund af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1.

Tinglysningsretten har tinglyst skødet med frist til den 1. september 2016. Der er den 27. juni 2016 tinglyst en påtegning om, at køberne af ejendommen har haft fast og varig bopæl siden oktober 2012.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 19. juni 2015 (SKM2015.445.LSR), at en tinglysning af påtegning til skøde ikke er omfattet af de afgiftsfrie ekspeditioner i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3. I den pågældende sag var der sket tinglysning med frist af et skøde, hvor der ikke var afgivet erklæring i henhold til lov om sommerhus og campering. Landsskatteretten traf afgørelse om, at der skulle betales tinglysningsafgift på 1.660 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 7 med den begrundelse, at tinglysningen ikke var omfattet af afgiftsfritagelsesreglen i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3, idet denne bestemmelse alene omfatter skødets endelige indførelse i tingbogen.

Retten finder derfor, at den tinglyste påtegning ikke er afgiftsfri i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3.

På baggrund af ovenstående finder retten, at SKAT med rette har opkrævet 1.660 kr. i tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse af 2. december 2016.