Kendelse af 12-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0554830

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms for perioden 01.01.15-31.15.15	75.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, har i perioden 13. oktober 2014 til 31. juli 2019 været registreret med virksomheden [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]). Virksomheden har været registeret under branchekoden ”561010 Restauranter”.

Det er oplyst, at virksomhedens aktiviteter vedrører drift af [virksomhed2] beliggende i golfklubbens klubhus. Aktiviteten i [virksomhed1] har herudover været salg af mad ud af huset.

Indehaveren har i indkomståret 2015 selvangivet et virksomhedsresultat på -7.619 kr. efter renter.

SKAT har udtaget virksomheden til kontrol og har i den forbindelse været på kontrolbesøg hos virksomheden. SKAT har forud for kontrolbesøget bl.a. anmodet indehaveren om at fremsende virksomhedens regnskabsmateriale for regnskabsåret 2015.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport 2015, at virksomheden har haft en nettoomsætning på 974.878 kr. og en bruttoavance på 16,8 %. Den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter har i 2015 været 62 %.

Repræsentanten har i forhold til bruttoavancen bemærket, at virksomheden ikke kan sammenlignes med branchegennemsnittet. Repræsentanten har henvist til, at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for restauranter ikke kan anvendes i forbindelse med klubrestauranter, idet klubrestauranter har karakter af medlemsservice. Hertil kommer, at virksomheden er nyopstartet, hvorfor der blev anvendt en behersket prissætning.

Virksomhedens nettoomsætning på i alt 974.878 kr. fordeler ifølge årsrapporten 2015 sig således:

Salg af mad 330.927 kr.

Salg af drikkevarer 265.227 kr.

Salg af diverse 57.050 kr.

Salg af catering 321.674 kr.

Det er oplyst, at virksomhedens salg af catering indeholder både salg af mad og salg af drikkevarer. I forbindelse med SKATs kontrol har indehaveren skønnet, at salg af catering og salg af mad indeholder et skønnet salg af drikkevarer på 70.664 kr. ekskl. moms. Herudover er det konstateret, at 6.413 kr., der vedrører salg af drikkevarer, har været bogført på en forkert konto. Omsætningen af drikkevarer har på den baggrund været 342.304 kr.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport 2015, at virksomhedens vareforbrug på i alt 810.830 kr. fordeler sig således:

Køb af råvarer 479.113 kr.

Køb af drikkevarer 284.903 kr.

Køb af færdigvarer 21.793 kr.

Køb af materialer/rengøring 49.136 kr.

Køb af emballage 10.430 kr.

Varelager -31.770 kr.

Modtagne rabatter -2.775 kr.

Virksomhedens lagerbeholdningen har ifølge årsrapporten 2015 været 31.770 kr. pr. 31.12.2015 og 0 kr. pr. 31.12.2014.

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at kassebeholdningen i indkomståret 2015 er negativ i det meste af regnskabsåret 2015. Det fremgår af SKATs afgørelse, at der ikke foretages en kasseafstemning, men at revisor efterfølgende har bogført kassekontoen.

SKAT har i forbindelse med kontrolbesøget udtaget fire tilfældige kasseboner, hvor SKAT har konstateret følgende:

Dato	Kunder	Varesalg	Antal 0-salg	%-del 0-salg

26.07.15	44	117	33	22 %
11.08.15	37	82	25	23 %
21.10.15	2	11	13	54 %
08.11.15	25	115	83	42 %

O-salg består i registrerede åbninger af kassen uden, at der er registreret til salg.

Det er oplyst, at drikkevarer har været solgt til følgende priser:

	jf. fakturaer kr.	jf. menukort kr.
Fadøl 0,25l	30	28
Fadøl 0,5l	40	38
Sodavand 0,25l	15
Sodavand 0,5l	25	20
Kildevand	20	15
Grimbergen øl	40
Flaskeøl	25	15

SKAT har på baggrund af optælling af varekøb hos [virksomhed3] beregnet en sandsynlig omsætning vedrørende varekøb fra [virksomhed3]. Med udgangspunkt i skønnede gennemsnitlige udsalgspriser, og efter en reduktion på 15 % vedrørende skønnet spild på fadøl har SKAT beregnet, at der ved salg af øl og vand indkøbt hos [virksomhed3] burde have været en omsætning på drikkevarer på 364.632 kr., svarende til en gennemsnitlig bruttoavance på 59 %.

SKAT har beregnet, at indkøb af øvrige drikkevarer kan opgøres til 135.275 kr. Med udgangspunkt i en gennemsnitlig bruttoavance på 55 % har SKAT opgjort, at den bogførte omsætning vedrørende øvrige drikkevarer burde have været på 300.611 kr. SKAT har ved vurdering af skønnet lagt vægt på, at enkelte drikkevarer sælges med en mindre bruttoavance, end den SKAT har beregnet på øl og vand.

Repræsentanten har oplyst, at det ikke er muligt at opdele omsætningen i henholdsvis mad og drikkevarer, idet en stor del af omsætningen hidrører fra All Inclusive-arrangementer, hvor velkomstdrink, øl, vin, vand samt avec til kaffen indgår i en samlet pris.

Indehaverens husstand har i indkomståret 2015 bestået af indehaveren og dennes samlever.

SKAT har på baggrund af indehaverens husstands skatteoplysninger beregnet husstandens disponible beløb til privatforbrug således:

Privatforbrug 2013 beregnet til: 371.659 kr.

Privatforbrug 2014 beregnet til: 653.902 kr.

Privatforbrug 2015 beregnet til: 51.979 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ved privatforbrugsberegningen for 2014 ikke har taget hensyn til køb af en Toyota Avensis.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse i den sammenholdte skattesag, har indehaveren indsendt en faktura udstedt fra Toyota til [person2], hvoraf fremgår, at der er solgt en Toyota Aventis med reg.nr. [reg.nr.1] den 21. oktober 2014. Som køber har [person2] underskrevet. Prisen for bilen er anført til 338.000 kr.

Der er desuden fremlagt låneaftale dateret den 21. oktober 2014 mellem kreditgiver, [virksomhed4] A/S, og låntager, [person2], hvoraf fremgår, at der er optaget lån udbetalt med 338.000 kr. til dækning af låntagers køb af en Toyota Aventis med regn.nr. [reg.nr.1].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ved privatforbrugsberegningen i 2015 ikke har korrigeret for værdien af eget vareforbrug. Indehaveren har ved afgørelse af 13. januar 2017 fået den skattepligtige indkomst forhøjet med 26.400 kr. ekskl. moms, som følge af varer udtaget til eget forbrug.

Repræsentanten har beregnet indehaverens husstands disponible beløb til privatforbrug i 2015 til 128.946 kr. uden hensyntagen til varer udtaget til eget vareforbrug.

Som følge af de estimerede beregninger for varekøb vedrørende drikkevarer og understøttet af privatforbrugsberegninger, har SKAT skønsmæssigt forhøjet indehaverens overskud af virksomhed med 300.000 kr. Dette resulterer ifølge SKAT i et disponibelt privatforbrug for indehaverens husstand på 433.579 kr. samt en bruttoavance for virksomheden på 38,5 %.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagsbehandling udarbejdet en privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt i indehaveren og dennes samlevers R75 samt virksomhedens årsrapport 2015:


Samlet formue 01.01.15	-706.123
Samlet formue 31.12.15	-576.388
Opsparing (negativ)/formueforbrug	-129.735
Samlet indkomst	332.972
Indeholdt A-skat	-12.202
Indeholdt A-skat ægtefælle	-102.148
Indeholdt ambi ægtefælle	-36.465
Overskydende skat	22.531
Ejendomsskat	-11.605
Beregnet privatforbrug	63.348

Det fremgår af Danmarks Statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug for 2 personer under 60 år uden børn udgjorde 344.639 kr. i indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har for perioden 01.01.15-31.12.15 forhøjet virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt med 75.000 kr. som følge af forhøjelsen af virksomhedens resultat for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har gennemgået din revisors indsigelse af 5. januar 2017 og den fremsendte opgørelse over disponibelt beløb til forbrug.

For at et regnskab, der danner grundlag for det selvangivne resultat af virksomhed og afgiftsgrundlag, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for den skattepligtige indkomst, formue og afgiftsgrundlag, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Der henvises til de overordnede krav til bogføring i bogføringsloven samt mindstekravsbekendtgø-relsen for mindre virksomheder nr. 594 af 12. juni 2006 beskrevet i SKATs juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.1

Regnskabsgrundlaget vedrørende [virksomhed1] er ikke udarbejdet på grundlag af en daglig/løbende bogføring herunder et løbende ført og afstemt kasseregnskab, jf. kravene herom i bogføringslovens § 7.

Det er SKATs opfattelse, at regnskabsmaterialet ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse og at indkomsten skal ansættes skønsmæssigt. Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

(...)

Det er således SKATs opfattelse, at en skønsmæssig ansættelse af indkomst skal tage udgangspunkt i virksomhedens lave bruttoavance, herunder at det må anses for overvejende sandsynligt, at der udeholdes omsætning ved salg af drikkevarer, og at dette skal sammenholds med, at der ikke kan beregnes et antageligt disponibelt beløb til privatforbrug.

Hvis omsætningen forhøjes skønsmæssigt med 300.000 kr. eksklusiv moms, kan der beregnes et disponibelt beløb til privatforbrug på 433.579 kr. for 2 voksne og en bruttoavance på 38,5 %.

Bruttoavancen er dermed stadig væsentlig under den gennemsnitlige bruttoavance i branchen og der er således taget hensyn til, at du i 2015 havde lave salgspriser på mad.

	Selvangivet (16,8 %)	Beregnet (38,5 %)	Difference

Omsætning	974.878 kr.	1.274.878 kr.	300.000 kr.
Vareforbrug jf. årsrapport	810.830 kr.	784.430 kr.	-26.400 kr.
Bruttoavance	164.048 kr.	490.448 kr.	326.400 kr.

Beregnet disponibelt beløb til privatforbrug 51.979 kr.

Skønnet yderligere omsætning ekskl. moms 300.000 kr.

Moms af yderligere omsætning og eget vareforbrug 81.600 kr.

Disponibelt beløb til privatforbrug efter ændring 433.579 kr.

(...)

2.5 Moms

Hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat m.v., som virksomheden skal angive, kan SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT finder ikke regnskabsmateriet egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens afgiftsgrundlag jf. ovennævnte begrundelse og har derfor fastsat afgiften skønsmæssigt

Moms af skønnet yderligere omsætning udgør 25 % af 300.000 = 75.000 kr. og moms af eget vareforbrug udgør 6.600 kr. jf. ovenstående punkt 1. Den samlede udgående moms skønnes derfor til 325.319 kr. jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsen er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger i forbindelse med klagesagens behandling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af salgsmoms for perioden 01.01.15 – 31.12.15 på 75.000 kr., som er afledt af en forhøjelse af virksomhedens resultat, skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Den foretagne skatteansættelse kan sammenfattes til følgende 2 hovedpunkter:

Ej medregnet værdi af eget vareforbrug 26.400 kr.

Skønsmæssig ansættelse af yderligere omsætning ekskl. Moms 300.000 kr.

Ansat resultat af virksomhed 318.822 kr.

Endvidere er der ansat kr. 81.600 i yderligere salgsmoms som følge af ovenstående.

(...)

Vedrørende skønsmæssig ansættelse af yderligere omsætning.

Den foreslåede skønsmæssige ansættelse på kr. 300.000 begrundes med følgende hovedpunkter:

SKAT har beregnet husstandens disponible beløb til privatforbrug til 29.448 kr.

(I afgørelsen har SKAT korrigeret beløbet til kr. 51.979).

Jeg har på baggrund af skatteyderens R75 kontroloplysninger for 2014 og 2015 samt yderligere

oplysninger vedrørende virksomhed m.v. ligeledes foretaget en beregning af disponibelt beløb til

privatforbrug i 2015.

Ifølge min beregning har husstandens disponible beløb i 2015 været kr. 128.946.

Hertil kommer, at det løbende forbrug af varer m.v. er dækket ved udtag fra virksomheden. Der har

således været et rimeligt disponibelt beløb til privatforbrug, og dermed ingen indikation af

udeholdt omsætning.

Ifølge virksomhedens regnskab kan bruttoavancen opgøres til 16,8 % hvor den gennemsnitlige avance i branchen er 62 %.

Den gennemsnitlige avanceprocent for restaurationsbranchen kan ikke anvendes i forbindelse med

klubrestauranter.

Det er helt almindeligt i eksempelvis golfklubber og sejlklubber at bestyrelsen stiller krav til forpagter om at medlemmerne skal have adgang til bespisning til rimelige priser. Dette krav modsvares ofte af at der opkræves en lav forpagtningsafgift, eller at de – som i dette tilfælde fra oktober 2015 og frem – helt undlader at opkræve forpagtningsafgift. Da forpagtningsafgift ikke indgår i beregning af bruttoavancen vil denne naturligvis blive reduceret.

SKAT anfører i afgørelsen, at det ikke står dem klart hvad der menes med dette argument. Derfor denne præcisering:

Denne type klubcafeer har karakter af medlemsservice. D.v.s. meget rimelige priser hvilket naturligt går ud over bruttoavanceprocenten, og gør det svært at få en rimelig økonomi for forpagter. Dette forhold anerkendes af klubledelsen som ofte kompenserer med lav eller ingen forpagtningsafgift.

Det er oplyst, at tidligere forpagter måtte opgive at få en forsvarlig økonomisk drift i virksomheden, hvilket ligeledes indikerer meget lav bruttoavance.

Endvidere har virksomheden i startperioden anvendt en behersket prissætning, idet man ønskede at etablere et ry som et godt madsted til rimelige priser.

Der er derfor en god begrundelse for at bruttoavanceprocenten i en klubcafe ligger under restaurationsbranchens gennemsnitstal. Der er tale om velbegrundede afvigelser, som ikke indikerer udeholdt omsætning.

Alle kasseboner indeholder mange ”0-salg”, som er den registrering, som kasseapparatet foretager, når kassen åbnes uden registrering af salg.

Åbning af kassen uden at der er foretaget et salg er velkendt i branchen, og kan have mange årsager: Udtagning af kontanter til indkøb/leverandørbetaling, veksling, rengøring af kasse, reparation m.v.

Specifikt for en restaurant i en golfklub kan tilføjes: Veksling til brug i golfcentrets boldautomat, indbetaling af greenfee, leje af buggy, leje af golfudstyr.

Ifølge bogføringen har der været salg af drikkevarer for 265.226 kr. og varekøb vedrørende drikkevarer på 284.903 kr. Der er således umiddelbart en negativ avance på drikkevarer.

En stor del af omsætningen hidrører fra All Inclusive arrangementer, hvor velkomstdrink, øl, vin, vand samt avec til kaffen indgår i en samlet pris.

SKAT oplyser, at de efter samtaler med min klient har forsøgt at udskille drikkevarers andel af All inklusive omsætningen, med det til følge at de stadigvæk fandt omsætningen af drikkevarer for lav.

Det skal understreges at ingen – heller ikke SKAT – har mulighed for retroaktivt at foretage denne opdeling. Det kan ikke lade sig gøre, og er heller ikke en forpligtelse ifølge bogføringsloven.

Det er således ikke muligt at opdele omsætningen i henholdsvis mad og drikkevarer, og derfor heller ikke muligt at anvende avanceprocenter på varegrupper som målestok. Der kan alene tages udgangspunkt i den samlede bruttoavanceprocent.

SKAT anfører den samlede begrundelse for at foretage skønsmæssig forhøjelse af omsætningen med kr. 300.000 således:

Vedrørende lav bruttoavance:

SKAT anfører i afgørelsen, at lav bruttoavance er den primære årsag til at man foretager skønsmæssig forhøjelse.

Som anført ovenfor er der særdeles god begrundelse for at bruttoavanceprocenten ikke ligger på branchegennemsnittet. Der er, som anført, ikke tale om en virksomhed som kan sammenlignes med branchegennemsnittet.

Vedrørende sandsynlig udeholdelse af omsætning på drikkevarer:

Det er ved All Inclusive salg slet ikke muligt at foretage en opdeling af omsætningen på henholdsvis mad og drikkevarer, hvorfor der naturligvis ikke ad denne vej kan sandsynliggøres udeholdelse af omsætning. Jeg henviser endvidere til omtalen ovenfor af min klients egen opgørelse heraf.

Vedrørende manglende antageligt disponibelt beløb til privatforbrug:

SKATs argument bygger på deres egen beregning af disponibelt beløb til privatforbrug på kr. 29.448. Med den af SKAT foreslåede skønsmæssige forhøjelse af omsætningen vil disponibelt beløb til privatforbrug udgøre kr. 411.048 hvortil kommer husstandens udtag af varer fra virksomheden. Et eksorbitant beløb, som ikke mange husstande kan matche.

Det af mig beregnede disponible beløb til privatforbrug udgør kr. 128.946. Med den af SKAT foreslåede skønsmæssige forhøjelse af omsætningen vil disponibelt beløb til privatforbrug udgøre kr. 510.546 hvortil kommer husstandens udtag af varer fra virksomheden.

Der er ikke mange husstande i vort land, som kan præstere et privatforbrug på kr. 510.546 (plus vareforbrug). Og beløbet repræsenterer rent privatforbrug idet renter, afdrag på prioritetsgæld samt anden gæld er fraregnet.

SKATs forventninger til hvad en klubrestaurant i en golfklub kan kaste af sig må siges at være stærkt overvurderede.

Den foreslåede forhøjelse på kr. 381.600 modsvarer således en yderligere lønindkomst på mere end 800.000 kr.

Afsluttende bemærkninger:

Skønsmæssige ansættelser er forekommet i mange år, og der findes i sagens natur en mængde kendelser fra Landsskatteretten samt øvrige retsinstanser herom.

Fælles for disse er, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt og således efter en konkret vurdering af skatteyderens og dennes families forbrug. Det kan med et afdæmpet udtryk beskrives som ”ikke virkeligshedsnært” når SKAT ønsker familiens forbrug ansat til kr. 510.546 for 2015. Vi taler her om rent forbrug. Ikke om afvikling af gæld, køb af biler eller betaling af renter m.v. Da familiens vareforbrug allerede er dækket vil ansættelsen medføre at familien skulle have et uspecificeret forbrug her ud over på kr. 42.545 om måneden. Et helt uhørt beløb i en normal familie, hvor den ene ægtefælle oven i købet er i gang med opstart af virksomhed.

Jeg skal derfor fastholde, at beløbet ifølge den af mig udarbejdede privatforbrugsopgørelse på kr. 128.946 med tillæg af vareforbrug fra virksomheden udgør et tilfredsstillende disponibelt beløb til privatforbrug. Der er således ikke basis for en skønsmæssig forhøjelse.

Jeg skal derfor anmode om at virksomhedens omsætning fastsættes tilden selvangivne omsætning.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos Told- og Skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til Told- og Skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Told- og Skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i en sammenholdt sag afgjort samme dato som nærværende afgørelse fundet, at SKAT har været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og forhøje indehaverens skattepligtige indkomst med 300.00 kr. i indkomståret 2015 på baggrund af en lav bruttoavance for virksomheden samt et lavt privatforbrug, således at virksomheden er anset for at have haft yderligere indtægter, der ikke har været undergivet beskatning.

Da Landsskatteretten endvidere er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indtægt på 300.000 kr. stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

SKAT har opgjort det ikke-indberettede momstilsvar til 75.000 kr., svarende til 25 % af den yderligere ansatte omsætning på 300.000 kr. Da den skattemæssige forhøjelse er foretaget ud fra en beregning af bruttoavancen for virksomheden, indeholder forhøjelsen ikke moms, hvorfor det er korrekt, at den yderligere ikke-angivne moms er beregnet som 25 % af den gennemførte forhøjelse.

Landsskatteretten er derfor enig i SKATs opgørelse af momstilsvaret.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.