Kendelse af 04-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Klagen skyldes, at SKAT har svaret nej til følgende spørgsmål:

”Er salget af ejendommen [adresse1], [by1] momsfri?”

Landsskatteretten ændrer SKATs bindende svar til ja.

Faktiske oplysninger

Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

"Der er i mellem sælger,

[person1],

[adresse2],

[by2],

og køber,

[virksomhed1] ApS,

[adresse3],

[by1],

indgået en betinget købeaftale af ejendommen [adresse1], [by1], matr.nr. [...1], [...].

Købeaftalen er dateret til den 7. august 2016 og vedlagt som bilag til nærværende anmodning.

Køber ønsker, når overdragelsen af ejendommen har fundet sted, at nedrive den nuværende bygning på ejendommen og opføre beboelseslejemål.

Købeaftalen:

Pkt. 2.1: Overdragelsen omfatter den på grunden værende bebyggelse med grund-, mur-, og nagelfast tilbehør, støbegods og varmeanlæg, alle slags ledninger og installationer, herunder i det omfang det er installeret, faste lamper og fast badeværelsesudstyr, hegn, træer, planter og alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende alt som besigtiget og antaget af køber.

Pkt. 2.4: Grundarealet andrager ifølge tingbogen 833 m2.

Pkt. 3.1: Bebygget areal 451 m2 og erhvervsareal m/afskrivning 856 m2.

Pkt. 5.1: Ejendommen overtages af køber som beset og i den stand, hvori den er og forefindes på tidspunktet for købeaftalens underskrift, dog med hensyntagen til forringelse som følge af almindeligt slid og ælde i perioden indtil overdragelsen.

Pkt. 9.2: Ejendommen er hidtidig lovlig benyttet som restaurant.

Pkt. 9.3: Købers fremtidige påtænkte benyttelse af ejendommen er sælger uvedkommende.

Pkt. 13.1: Kontantprisen er aftalt til kr. 2.750.000,00 hvoraf kr. 550.000,00 er moms.

Pkt. 14.1: Momsbeløbet kr. 550.000,00 deponeres indtil der er en endelig afklaring omkring momsafregningen.

Pkt. 19.3: Handlen er endvidere fra købers side betinget af, at køber opnår kommunal tilladelse til nedrivning af ejendommen samt efterfølgende opførelse af beboelseslejemål.

Til pkt. 19.3 skal det bemærkes, at [by1] Kommune har givet tilsagn om tilladelse til nedrivning samt efterfølgende opførelse af beboelseslejemål. Tilsagnet er vedhæftet nærværende anmodning."

Ud over de punkter fra købsaftalen, som er gengivet i anmodningen, fremgår det endvidere af købsaftalen, at (uddrag):

"17. Moms

17. 1. Køber overtager ingen momsreguleringsforpligtelse, da ejendommens anvendelse ændres.

Sælger hæfter for eventuel momsreguleringsforpligtelse og skal afregne denne overfor Skat.

18. Erklæring om anvendelse

18.1. Under henvisning til Lov om sommerhuse og campering m.v. erklærer køber, at ejendommen erhverves til anvendelsesformål, der ikke er omfattet af nævntes lovs § 1.

Ejendommen erhverves med henblik på nedrivning og efterfølge opførelse af beboelsesejendom.

(...)"

Herudover fremgår det af det medsendte bilagsmateriale, at sælger i 2008 i forbindelse med overtagelsen har renoveret ejendommen for ca. 1 mio. kr. inkl. moms. En eventuel momsreguleringsforpligtelse anslås derfor til at andrage ca. 20.000 kr.

Af SKATs systemer fremgår det endvidere, at spørger den 9. april 2013 opnår tilladelse til frivillig registrering for udlejning af ejendommen [adresse1], [by1]. Tilladelsen har virkning fra den 1. maj 2013.

Det fremgår endvidere af momsangivelsesoplysninger for virksomheden registreret under CVR-nr. [...1], at der i perioderne før og efter den frivillige registrering har været aktivitet i virksomheden.

Virksomheden blev afmeldt for moms den 7. august 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har den 27. januar 2017 svaret nej til det stillede spørgsmål.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

Det er SKATs opfattelse, at spørgers salg af [adresse1], [by1] i henhold til den fremsendte købsaftale er momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Undtaget herfra er bl.a. levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Fritagelsen omfatter dog ikke:

Spørger har siden anskaffelsen og frem til 1. maj 2013 anvendt ejendommen til restaurantdrift. Pr. 1. maj 2013 er ejendommen overgået til udlejningsaktivitet, jf. oplysninger om frivillig registrering, jf. momslovens § 51.

SKAT lægger dermed vægt på, at ejendommen har været anvendt i spørgers momspligtige virksomhed, hvorfor spørger agerer i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der skal herefter tages stilling til, om der med salget er tale om salg af en gammel bygning eller en byggegrund.

Det er SKATs opfattelse, at der ved begrebet bygning forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning.

Ved fast ejendom forstås bygninger i tradition forstand (hele bygninger og enkelte lokaler) og grundarealer med andre grundfaste konstruktioner.

Levering af fast ejendom er som udgangspunkt momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Levering af en byggegrund er dog ikke omfattet af denne momsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

I sag C-461/08, Don Bosco, afgjorde EU-domstolen, at levering af en grund, hvor der endnu står en gammel bygning, som skal rives ned, for at der i dens sted kan opføres en ny bebyggelse, og hvis nedrivning med henblik herpå, som sælgeren har påtaget sig at udføre, allerede er påbegyndt før nævnte levering, ikke er omfattet af fritagelsen for moms af levering af fast ejendom.

En sådan levering og en sådan nedrivning udgør én enkelt transaktion, der som helhed betragtet er levering af en ubebygget grund, og ikke af den eksisterende bygning med tilhørende jord. Det blev tillagt vægt, at det økonomiske formål med sælgers handlinger var at tilvejebringe en grund, der var klar til at blive bebygget.

I sag C-543/11, Maasdriel, præmis 36, lægger EU-domstolen ved vurderingen af, om der er tale om en byggegrund vægt på, om det på baggrund af en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder på leveringstidspunktet, herunder parternes hensigter, forudsat at de kan understøttes ved objektive beviselementer, fremgår, at den omhandlede grund på leveringstidspunktet faktisk var beregnet til at blive bebygget.

I sag C-543/11, Maasdriel, præmis 32, og sag C-326/11, J.J. Komen, præmis 33, udtaler EU-domstolen, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skal tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder under forudsætning af, at de understøttes af objektive beviselementer.

Herudover har EU-domstolen i bl.a. C-461/08, Don Bosco, præmis 39, henvist til, at momsfritagelserne skal fortolkes strengt, da de udgør undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver levering af goder, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.

I Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde, fremgår bl.a. følgende:

SKM2016.82.LSR

Landsskatteretten ændrede Skatterådets bindende svar, idet retten fandt, at køb af en ejendom bestående af grund med eksisterende bygning og videresalg i uforandret tilstand til et boligselskab ikke kunne anses for momspligtigt salg af byggegrund.

Et flertal bemærkede, at definitionen af begrebet ”levering af en byggegrund” ifølge dansk ret forudsætter, at der er tale om et ubebygget areal, jf. momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1. Flertallet udtalte videre, at SKAT ikke havde henvist til særlige forhold vedrørende bygningens størrelse eller tilstand set i forhold til f.eks. arealets størrelse eller andre omstændigheder, som eventuelt ville kunne føre til et andet resultat.

Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene. SKAT opretholder gældende praksis, i hvert fald indtil der foreligger en endelig dom.

Skatterådet har i flere bindende svar vurderet om, der momsretligt forelå levering af en byggegrund eller ”gamle” bygninger, jf. SKM2010.745.SR, SKM2012.416.SR, SKM2012.505.SR, SKM2012.640.SR, SKM2012.718.SR, SKM2013.160.SR, SKM2013.215.SR, SKM2013.309.SR, SKM2013.824.SR, SKM2014.177.SR, SKM2014.247.SR, SKM2014.496.SR, SKM2014.554.SR, SKM2015.234.SR, SKM2015.538.SR, SKM2015.545.SR og SKM2016.141.SR.

Efter praksis fastlagt af Skatterådet, anses levering af et grundareal med en bygning i visse tilfælde for levering af en byggegrund. Disse vurderinger har taget udgangspunkt i handlernes aftalegrundlag, samt ligeledes en vurdering af parternes hensigt på leveringstidspunktet for den faste ejendom, når hensigten understøttes af objektive beviselementer.

I har henvist til Landsskatterettens kendelse af 9. december 2015 (j.nr. 14- 4311531), hvor Landsskatteretten fandt, at der var tale om salg af en ”gammel ejendom”, og ikke en byggegrund.

Landsskatterettens kendelse er offentliggjort som SKM2016.82.LSR.

SKAT gør opmærksom på, at den pågældende sag er indbragt for domstolene. Indbringelse for domstolene er udtryk for, at hidtidig praksis indtil videre er opretholdt. Se Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.12.2.

Spørger i nærværende anmodning er som ovenfor nævnt en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Spørger har således anvendt ejendommen dels til drift af en restaurant samt efterfølgende en udlejningsaktivitet. Spørger har i den forbindelse anmodet om at blive frivillig momsregistret, jf. momslovens § 51. Denne ansøgning blev imødekommet.

Ejendommen er solgt til [virksomhed1] ApS i henhold til det fremsendte købsaftale.

Af købsaftalen fremgår det, at køber erhverver ejendommen med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af beboelsesejendom, jf. aftalens punkt 18.1. Herudover er købsaftalen også fra købers side betinget af, at køber opnår kommunal tilladelse til nedrivning samt efterfølgende opførelse af beboelseslejemål, jf. aftalens punkt 19.3.

Det er endvidere oplyst i anmodningen, at [by1] Kommune har givet tilsagn om tilladelse til nedrivning samt efterfølgende opførelse af beboelseslejemål. Der er medsendt kopi af dette tilsagn.

Det er herefter SKATs opfattelse, at salget af den pågældende ejendom anses som levering af en byggegrund.

Dette begrundes med, at det fremgår af det fremlagte aftalegrundlag samt øvrige bilag, at køber erhverver den pågældende ejendom med henblik på nedrivning af de eksisterende bygninger, således at der kan opføres nybyggeri til brug for beboelsesformål.

Efter en konkret vurdering af sagens faktiske og oplyste forhold, er det på den baggrund SKATs opfattelse, at der er tale om salg af en byggegrund.

SKAT kan herefter ikke på denne baggrund bekræfte, at salget vil kunne anses som momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt.

De fremsendte bemærkninger til SKATs udkast ændrer ikke på denne vurdering.

Svaret på spørgsmålet er derfor ”Nej”.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har ved brev af 7. marts 2017 bl.a. udtalt følgende:

”SKAT bemærker, at det oplyses i klagen, at køber har undersøgt muligheder for udvikling af grunden/bygningen på grunden inden købet. Og at en nedrivningstilladelse fra det offentlige ikke medfører en pligt for køber til at nedrive. Videre anføres det, at køber fortsat overvejer, om købet af grunden med bygning skal bruges som udlejning, eller om der skal opføres en ny bygning.

SKAT skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at det SKAT i det bindende svar tager stilling til, er sælgers momsmæssige forhold. Og at denne vurderingen er sket på baggrund af den indgåede købsaftale af 7. august 2016.

Af denne aftale fremgår det, at handlen fra købers side er betinget af, at køber opnår kommunal tilladelse til nedrivning af ejendommen samt efterfølgende opførelse af beboelseslejemål, jf. aftalens punkt 19.3.

Ligeledes fremgår det af aftalens punkt 18.1, at ejendommen erhverves med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af beboelsesejendom.

SKAT skal i den forbindelse – som det også fremgår af det bindende svar – henvise til EU-domstolens udtalelser i præmis 33 i sagen C-326/11, J.J. Kommen. Som det fremgår af præmissen, så udtaler domstolen udtaler sig af mere generel karakter i denne. Således udtaler domstolen, at:

For så vidt angår argumentet, hvorefter parternes fælles hensigt om at etablere en ny bygning ved ombygning ligeledes skal tages i betragtning, bemærkes, at Domstolen allerede har fastslået, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skal tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af en sådan transaktions omstændigheder, under forudsætning af, at de understøttes ved objektive beviselementer (jf. analogt dom af 14.2.1985, sag 268/83, Rompelman, Sml. s. 655, præmis 24, og af 10.11.2011, sag C-444/10, Schriever, Sml. I, s. 11071, præmis 38).(min understregning)

Og videre i præmis 35, at det tilkommer:

...de kompetente nationale retter at sikre sig, at transaktionen ikke udgør et rent kunstigt arrangement, der ikke bygger på nogen økonomisk realitet, og som blot foretages med henblik på opnåelse af en afgiftsmæssig fordel (jf. i den retning dom af 27,10.2011, sag C-504/10, Tanoarch, endnu ikke trykt i Samlingen af Afgørelser, præmis 51 og den deri nænvte retspraksis).

EU-domstolens betragtninger må siges, at have et bredere anvendelsesområde end blot vurderingen af forhold sammenlignelige med de, der indgik i Komen-sagen. Domstolen henviser således også selv til egne domme i ovenstående præmisser, som heller ikke konkret vedrører fritagelsesbestemmelserne.

Dermed må der være tale om fortolkningsbidrag, der kan anvendes på andre områder.

SKAT har i det bindende svar foretaget en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder.

Herunder i særdeleshed de punkter, som parterne har aftalt i forbindelse med handlen – og dermed de objektive beviselementer.

Det er på denne baggrund fortsat SKATs opfattelse, at salget af ejendommens skal anses for levering af en byggegrund.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at virksomhedens overdragelse af den omhandlede faste ejendom kan finde sted uden pligt for virksomheden til at afregne moms af salgssummen. Virksomheden ønsker dermed, at besvarelsen ændres fra nej til ja.

Til støtte herfor er bl.a. anført følgende:

”[...]

Sag C-461/08: Don Bosco Onroerend Goed BV mod Staatssecretaris van Financiën

EU-domstolen afgjorde, at levering af en grund, hvor der endnu stod en gammel bygning, som skulle rives ned med henblik på at der i dens sted kunne opføres en ny bebyggelse, ikke var omfattet af fritagelsen for moms af levering af fast ejendom, når sælgeren havde påtaget sig at udføre nedrivningen, som allerede var påbegyndt for nævnte levering. [Min fremhævning red.].

En sådan levering og en sådan nedrivning blev anset for at udgøre én enkelt transaktion, der som helhed betragtet er levering af en ubebygget grund, og ikke af den eksisterende bygning med tilhørende jord. Det blev tillagt vægt, at det økonomiske formål med sælgers handlinger var at tilvejebringe en grund, der var klar til at blive bebygget.

C-543/11: Woningstichting Maasdriel mod Staatssecretaris van Financiën

EU-dommen vedrører levering af en grund, hvorpå der var beliggende en bygning samt en asfalteret parkeringsplads. Køber havde til hensigt at opføre boliger på grunden, og sælger skulle sørge for nedrivning af bygningen og fjernelse af asfalteringen. [min fremhævning red.]

På leveringstidspunktet var bygningen revet ned, men parkeringspladsen var stadig i brug. Køber havde endnu ikke opnået byggetilladelse.

Af præmis 36 fremgår:

”(..) momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra k), sammenholdt med direktivets artikel 12, stk. 1 og 3, skal fortolkes således, at momsfritagelsen efter den førstnævnte bestemmelse ikke omfatter en transaktion som den i hovedsagen omhandlede, der består i levering af en ubebygget grund, der er opstået ved nedrivning af en på grunden eksisterende bygning, selv når der på tidspunktet for denne levering ud over nedrivningen ikke var foretaget nogen byggemodning af grunden, såfremt det på baggrund af en samlet vurdering af denne transaktions omstændigheder pa leveringstidspunktet, herunder parternes hensigter, forudsat at de kan understøttes ved objektive beviselementer, fremgår, at den omhandlede grund på det tidspunkt faktisk var beregnet til at blive bebygget, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.”

C-326/11: J.J. Komen en Zonen Beheer Heerhugowaard BV mod Staatssecretaris van Financiën.

Sagen omhandlede en fast ejendom, der bestod af forretningslokaler i en forretningsarkade. Inden købers erhvervelse havde sælger udført nedrivningsarbejder for egen regning med henblik på at ombygge ejendommen til en ny bygning. [min fremhævning red.] Køber fortsatte efter erhvervelsen ombygningsarbejdet, så der samlet set blev opført en ny bygning. Disse arbejder medførte på intet tidspunkt under ombygningen, at der opstod en ubebygget grund. På leveringstidspunktet var forretningsarkaden offentligt tilgængelig, og mindst en forretning havde åbnet.

EU-domstolen fastslog, at der var tale om en momsfritaget levering af fast ejendom, der består af en grund og en gammel bygning, som er under ombygning til en ny bygning, hvor den gamle bygning på leveringstidspunktet kun delvist er revet ned og i det mindste delvist stadig anvendes som bygning.

Nærværende sag

I nærværende sag købes en grund med bygning, som ikke af sælger er nedrevet eller påbegyndt nedrevet på tidspunktet for overdragelsen.

Ovenstående afgørelser fra EU-domstolen danner ikke præcedens for nærværende sag, da sælger ikke i nærværende sag - hverken helt eller delvis - er påbegyndt nedrivningen af bygningen.

Køber har fået tilladelse fra det offentlige til at nedrive bygningen, men er ikke pligtig til at nedrive bygningen. At køber har undersøgt sine muligheder for udviklingen af grunden/bygningen på grunden inden købet blev gennemført ændrer ikke på, at grunden er købt bebygget.

Køber har således købt en grund med bygning og ikke en grund klargjort til opførelse af en bygning - en byggemodnet grund.

Køber overvejer fortsat, om købet af grunden med bygning skal bruges som udlejning, eller om der skal opføres en ny bygning.

Der skal således igen henvises til SKM2016.82.LSR:

Køb af en ejendom bestående af grund med eksisterende bygning og videresalg i uforandret tilstand til et boligselskab kunne ikke anses for momspligtigt salg af byggegrund, men ansås for momsfri overdragelse af fast ejendom.

Da afgørelsen i SKM2016.82.LSR danner præcedens for nærværende afgørelse, ønskes det, at Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i nærværende sag.

At SKM2016.82.LSR er anket til domstolene medfører, at SKAT ikke tillægger afgørelsen præjudikatværdi, før der foreligger endelig dom i sagen.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har ved brev af 19. april 2018 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen fastholder argumentationen i SKATs bindende svar af 27. januar 2017, hvor salget af en ejendom, [adresse1], [by1] [d.d. [adresse4] m.fl., [by1], hvor de nyopførte lejligheder i dag har adresse, jf. ois.dk] er omfattet af momspligt moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b).

Skattestyrelsen anser salget af den pågældende ejendom som salg af en byggegrund, fordi den sælges med henblik på at nedrive den eksisterende bebyggelse for herefter at opføre en ny bygning på grunden. Salget var, ifølge købsaftale af 7. august 2016, punkt 19.3, betinget af, at køber opnår kommunal tilladelse til nedrivning af ejendommen samt efterfølgende opførelse af beboelseslejemål, derudover fremgik det af punkt 18.1, at ejendommen erhverves med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af beboelsesejendom.

Skatteankestyrelsen finder i sin indstilling ikke, at salg af ejendommen kan kvalificeres som salg af en momspligtig byggegrund, da en byggegrund ifølge momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, skal forstås som et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.

Som SKAT har anført i det bindende svar, er det ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at EU-domstolens sager C-461/08, C-543/11 og C-326/11 skal forstås således, at det er en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder på leveringstidspunktet, herunder parternes hensigter, forudsat at de kan understøttes ved objektive beviselementer, der skal lægges til grund, når det skal vurderes, om transaktionen vedrører salg af en bebygget momsfritaget ejendom, eller en momspligtig byggegrund.

Med hensyn til Landsskatterettens afgørelse SKM2016.82.LSR, der ligeledes omhandler vurderingen af, om en transaktion vedrører en momsfritaget bebygget ejendom eller en momspligtig byggegrund, har Skatteministeriet indbragt afgørelsen for Landsretten.

Landsretten har i kendelse af 15. maj 2017 afgjort, at sagen skal forelægges EU-domstolen, idet Landsretten er i tvivl om, hvorvidt begrebet ’byggegrund’ kan omfatte en situation, hvor en bebygget grund sælges, når det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en ny bygning.

Skattestyrelsen opretholder derfor sin hidtidige praksis, indtil spørgsmålet er afgjort ved domstolene.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har svaret nej til følgende spørgsmål:

”Er salget af ejendommen [adresse1], [by1] momsfri?”

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at følgende er fritaget for moms:

”Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

Bestemmelsen har baggrund i momssystemdirektivets art. 135, stk. 1, litra j og k, der fritager:

”j) levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet i art. 12, stk. 1, litra a)

k) levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b, nævnte byggegrunde”

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 54, jf. bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015:

”Ved begrebet bygning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning.

[...]”

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 56:

”Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved særskilt levering af en bebygget grund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, 2. led, forstås levering af ethvert grundareal med grundfaste konstruktioner som omhandlet i § 54, stk. 1, i denne bekendtgørelse, hvor der ikke samtidig med leveringen af grundarealet sker levering af de på grunden opførte grundfaste konstruktioner.

[...]”

Ifølge det oplyste og den fremlagte betingede købsaftale overdrages der en fast ejendom, som på overdragelsestidspunktet består af en grund med en bygning. Handlen er fra købers side betinget af, at køber opnår kommunal tilladelse til nedrivning af ejendommen samt efterfølgende opførelse af beboelseslejemål, jf. den betingede købsaftales pkt. 19.3. [by1] Kommune har efterfølgende givet dette tilsagn.

Landsskatteretten finder ikke, at der på baggrund heraf er grundlag for at kvalificere den overdragne faste ejendom som en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b) og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Der er herved henset til, at der ved en byggegrund i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Dermed ændres SKATs bindende svar til ja, således at den faste ejendom kan sælges uden moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.