Kendelse af 22-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Sagen, der er afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014, er genoptaget på selskabets repræsentants anmodning, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Klagen vedrører SKATs afgørelse af 29. juni 2012, hvor SKAT afslog at genoptage virksomhedens afgiftstilsvar for perioderne 1. januar til 31. december 2009, 1. januar til 31. december 2010 og 1. januar til 31. december 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 1. april 2014 SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af 29. juni 2012.

Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014 ændres, og SKAT pålægges at genoptage virksomhedens afgiftstilsvar for perioderne 1. januar til 31. december 2009, 1. januar til 31. december 2010 og 1. januar til 31. december 2011.

Faktiske oplysninger

Landsskatteretten traf den 1. april 2014 afgørelse, hvorefter SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af 29. juni 2012 blev stadfæstet.

Af Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014 fremgår bl.a. følgende:

”Faktiske oplysninger

Repræsentanten har den 30. april 2012 anmodet SKAT om genoptagelse af momsansættelser for 2009, 2010 og 2011, idet brugtmomsreglerne i momslovens §§ 69-71, ved salg af brugte reservedele fra biler, som skrottes og affaldsbehandles, ønskes anvendt med virkning fra d. 1. januar 2009.

Landsskatteretten har den 12. december 2011 truffet afgørelse i en lignende sag for virksomheden. Her fremgår det bl.a.:

”(...)

Sagens oplysninger

Sagens faktiske forhold er i SKATs afgørelse beskrevet således:

(...) har 22 års erfaring inden for køb og salg af brugte reservedele til personbiler og varebiler.

Virksomheden opkøber primært de brugte reservedele til videresalg ved køb af skrotningsmodne biler.

Virksomheden opkøber endvidere brugte køretøjer med henblik på videresalg. De brugte varer opkøbes primært af privatpersoner og forsikringsselskaber.

I forbindelse med køb af “skrotbiler” vurderer virksomheden hvilke reservedele, der kan genbruges og genmonteres i en anden bil og dermed videresælges. Købsværdien fastsættes på grundlag af denne vurdering.

I virksomhedens lagersystem kan alle reservedelene følges fra køb til salg.

Den resterende del af brugte reservedele og skrotbil, der ikke kan genbruges bliver efterfølgende skrottet på en miljørigtig måde efter gældende regler i Miljøordningen for biler m.v.

(...) sælger reservedelene til private men også til andre erhvervsdrivende. Der bliver på nuværende tidspunkt beregnet salgsmoms efter de almindelige momsregler ved alt salg af brugte reservedele.

Virksomheden ønsker SKATs bekræftelse på, at den kan vælge at anvende brugtmomsreglerne ved videresalg af de brugte reservedele, da kravene for anvendelse af brugtmomsordningen kan opfyldes. (...)”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 69, stk. 1, fremgår, at virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, ved videresalget kan afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens kapitel 17. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at der ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande, samlerobjekter, antikviteter samt ædelmetaller og -stene, jf. herved tillige momssystemdirektivets art. 311.

Efter ordlyden af momslovens § 69, stk. 1, er det en forudsætning for anvendelsen af særordningen i momslovens kapitel 17, at de pågældende varer genanvendes i den ”foreliggende stand eller efter reparation”. Af bemærkningerne til lovforslag L 124 til momsloven som fremsat den 8. december 1993 fremgår vedrørende § 69 bl.a. følgende:

”I stk. 3 er ”brugte varer” nærmere defineret. Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation. Heraf følger, at løsøregenstanden skal bevare sin identitet...”

Landsskatteretten finder, at betingelsen om, at de pågældende varer kan genanvendes ”i den foreliggende stand eller efter reparation” indeholder et krav om, at den pågældende genstand bevarer sin identitet. Denne fortolkning, der er i overensstemmelse med forarbejderne, stemmer i øvrigt bedst overens med momslovens § 70, stk. 1, hvorefter afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af fortjenstmargenen, dvs. forskellen mellem salgsprisen og indkøbsprisen.

Virksomheden modtager de pågældende biler med henblik på skrotning, og der sker alene genanvendelse af reservedele, der udtages af bilerne. Da de pågældende biler således ikke bevarer deres identitet kan betingelsen om, at der kan ske genanvendelse ”i den foreliggende stand eller efter reparation”, ikke anses for opfyldt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.”

SKATs afgørelse

Anmodning om genoptagelse af virksomhedens momsansættelser for 2009 -2011 er ikke imødekommet.

En afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit momstilsvar skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Landsskatteretten har den 12. december 2011 i en sag, der efter det oplyste er tilsvarende, truffet afgørelse om at brugtmomsreglerne ikke kan anvendes. Denne afgørelse er efter det oplyste indbragt for domstolene.

Det forhold, at en Landsskatteretsafgørelse er indbragt for domstolene, er ikke et forhold af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af momsansættelsen, og betingelserne for genoptagelse er derfor ikke opfyldt.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til i hvilket omfang betingelserne for genoptagelse vil være opfyldt, på et senere tidspunkt, efter afslutning af den for Landsretten verserende sag. Om dette vil være tilfældet beror på en konkret fortolkning af den dom eller forlig, der vil blive resultatet af sagen, og af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

På samme vis vil der i den forbindelse blive taget stilling til, om, og i hvilket omfang formalia vil være til hinder for anvendelse af brugtmomsreglerne med tilbagevirkende kraft. Vi kan i den forbindelse henlede opmærksomheden på Landsskatterettens afgørelse af 12. januar 2011 (j.nr. 09-02097), der kan findes i afgørelsesdatabasen på Landsskatterettens hjemmeside. Landsskatteretten tillod i afgørelsen en virksomhed at anvende brugtmomsreglerne på trods af manglende overholdelse af faktureringskravene.

Virksomhedens opfattelse

Der nedlægges påstand om genoptagelse af virksomhedens momsansættelser fra perioden 2009 til 2011.

Virksomheden har anmodet om adgang til at anvende brugtmomsreglerne i momslovens §§ 69-71 ved salg af brugte reservedele fra biler, som skrottes og affaldsbehandles.

Baggrunden for klagen, som er én blandt flere sager fra autogenbrugsbranchen, er, at der verserer en principiel sag ved Vestre Landsret om den EU-retlige fortolkning af brugtmomsreglerne, og at virksomhederne, der følger sagen, ønsker at sikre deres retsstilling tilbage i tid. Retssagen vedrører et bindende svar, hvor en virksomhed d. 12. december 2011 fik afslag af Landsskatteretten på at anvende brugtmomsreglerne.

Retssagen vedrører domstolsprøvelse af et bindende svar, og det er derfor væsentligt for virksomhederne inden for autogenbrugsbranchen at få fastslået et begyndelsestidspunkt for, hvornår virksomheden kan forvente at kunne anvende brugtmomsreglerne, hvis domstolene underkender Landsskatterettens kendelse i sagen.

Der findes særlige faktureringskrav, når brugtmomsordningen anvendes, men i den situation, hvor SKAT og Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at man ikke tillader anvendelse af brugtmomsreglerne, vil virksomheden reelt være afskåret fra at opfylde disse faktureringskrav tilbage i tid. Derfor har der været anmodet om ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, som er afvist af SKAT i den påklagede afgørelse.

I retssagen har Kammeradvokaten i sit seneste processkrift af 13. september 2012 for Skatteministeriet erklæret følgende:

“Sagsøgte kan tiltræde sagsøgerens begæring om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, idet der består en tvivl om fortolkningen af brugtmomsreglerne i momssystemdirektivets artikel, der nødvendig gør en forelæggelse af sagen. Hertil kommer, at der ikke er enighed mellem medlemsstaterne om anvendeligheden af regelsættet i forhold til videresalg af genanvendelige reservedele fra købte skrotbiler, der samtidig er blevet miljøbehandlet af den videresælgende virksomhed.”

Følgende fremgik ligeledes af udskrift af retsbogen for Vestre Landsret:

“Det fremgår at processkrifterne i sagen, at der er enighed mellem parterne om, at det er nødvendigt at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen til besvarelse.

Landsretten er enig heri og beslutter herved at imødekomme parternes anmodning om, at der stilles præjudicielle spørgsmål til EU-domstolen.”

Der foreligger således på grund af Skatteministeriets anerkendelse af en fortolkningstvivl og forskellig praksis i EU tilstrækkelige juridiske oplysninger, der berettiger til genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, som kræver nye faktiske eller juridiske oplysninger for genoptagelse.

Hermed er fremlagt nye juridiske oplysninger i forhold til den tidligere Landsskatteretssags bedømmelsesgrundlag, hvor det ikke var blotlagt, at de danske momsregler sandsynligvis strider mod EU-retten.

Videre er det anført, at den sammenlignelige sag blev indbragt for Retten i [by1] og senere henvist til Vestre Landsret.

Under denne sags forberedelse er det kommet frem, at retsstillingen er uens inden for EU, selv om der er tale om fælles europæiske regler, som udspringer af momssystemdirektivet. Derfor har Kammeradvokaten accepteret ikke at protestere over begæringen om forelæggelse for EU-Domstolen i relation til fortolkningen af brugtmomsreglerne.

Senere i forberedelse af sagen ved landsretten, har Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet gjort gældende, at de udtjente trafikskadede biler, som kommer fra forsikringsselskaberne ind i autogenbrugsbranchen, har en anden problemstilling, nemlig spørgsmålet om disse ”forsikringsbiler” opfylder betingelsen i momslovens § 69, stk. 1, nr. 3, dvs. købt af en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU land. Skatteministeriets synspunkt er det, at koblingen til § 13, stk. 1 eller 2 i momsloven ikke er til stede, idet man ved en gennemgang tilbage fra før 1970 er nået frem til, at forsikringsselskabernes salg af de forsikringsskadede biler er undtaget fra momsloven og ikke fritaget. Der er berammet en delhovedforhandling til den 2. oktober 2013 i Vestre Landsret til afgørelse af spørgsmålet, om forsikringsbilerne er momsundtaget eller momsfritaget, for at sagen kan gå videre.

Ønsket om ordinær genoptagelse er principalt begrundet i, at der ønskes fastsat et begyndelsestidspunkt for disse virksomheders anvendelse af brugtmomsreglerne, hvis der gives helt eller delvist medhold i den sammenlignelige sag, som var klage over et bindende svar, hvorfor der ikke er en periodemæssig tidsangivelse eller en afgiftsperiode, som er omtvistet.

Der foreligger i det mindste nye retlige oplysninger, idet de tvistpunkter, som mangler afklaring vedrørende private salg af biler og forsikringsselskabernes salg af forsikringsskadede biler, ikke har været til behandling hverken i SKAT eller i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, hvor det fremgår, at såfremt afgiftstilsvaret ønskes ændret, skal der senest tre år efter angivelsesfristens udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde ændringen.

Hertil kommer, at Skatteministeriet har anerkendt, at forvaltningspraksis divergerer inden for EU, hvorfor det er rimeligt, at EU-Domstolen får adgang til at fastlægge fortolkningen af reglerne. Hertil kommer, at der yderligere er diskussion om, hvorvidt forsikringsselskabernes salg af forsikringsbiler oprindeligt er undtaget fra momsloven, eller om de opfylder fritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 10, eller § 13, stk. 2.

Da den tilsvarende sag har principiel betydning for nærværende sag, anmodes retspræsidenten om at give tilladelse til, at sagerne forhandles på et retsmøde, hvis Landsskatterettens kontorindstilling ikke giver adgang til ordinær genoptagelse af afgiftsansættelserne for de respektive virksomheder.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten videre anført, at Vestre Landsret den 18. december 2013 har truffet deldom i den verserende landsretssag vedrørende (...). Dommen giver anledning til at fremkomme med en ny vinkel på anvendelsen at brugtmomsreglerne for disse autogenbrugsvirksomheder, som Landsskatteretten ikke tidligere har haft under overvejelse, hverken efter officialprincippet eller efter partsanbringende.

Vestre Landsrets dom lyder:

“Thi kendes for ret

(...) skal anerkende, at selskabet ikke i perioden fra SKATs bindende svar den 6. august 2010 og frem til den 25. januar 2013 opfyldte betingelserne i momslovens § 69, stk. 1, nr. 3, ved afgiftsberigtigelsen af salg af reservedele udtaget af motorkøretøjer, som selskabet har købt af forsikringsselskaber, eller aktuelt opfylder disse betingelser.”

Vestre Landsret fastslog, at forsikringsselskabets salg af trafikskadede motorkøretøjer, der er blevet overtaget forbindelse med udbetaling at en erstatning, ikke er omfattet af begrebet “forsikringstransaktion” og dermed ikke er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Vestre Landsret fastslog samtidig, at forsikringsselskabernes salg af trafikskadede motorkøretøjer overtaget i forbindelse med udbetaling at erstatning derimod er undtaget momspligt i medfør den særforanstaltning, som Danmark anmeldte til Kommissionen i december 1977 i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 27, stk. 5. Vestre Landsret udtalte:

“Som anført blev der i bekendtgørelserne fra 1969 og 1978 fastsat bestemmelser om afgifts fritagelse for bl.a. forsikringsselskabers afsætning af varer, som de overtog i forbindelse med udbetaling af erstatning. Danmark anmeldte i december 1977 i overensstemmelse med 6, momsdirektivs artikel 27, stk. 5, bl.a. denne særforanstaltning til Kommissionen, og særforanstaltningen har siden været opretholdt, nu i medfør af momssystemdirektivets artikel 394. I perioden frem til ophævelsen af bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 - der videre førte de tidligere bekendtgørelses afgiftsfritagelse - havde forsikringsselskabernes afgiftsfritagelse far de nævnte dispositioner, således hjemmel i bestemmelser i de danske bekendtgørelser, hvilket var godkendt som en særforanstaltning efter de EU-retlige regler.

For tiden efter 1988-bekendtgrårelsens ophævelse i 1994 lægger landsretten bl.a. efter indholdet af SKA Ts vejledninger til grund, at der fortsat har været opretholdt en praksis, hvorefter forsikringsselskabernes afsætning af varer, de har overtaget af forsikringstagere i forbindelse med udbetaling af erstatning, er fri- toget for afgift. Denne begunstigeende administrative praksis er godkendt som en sæt-foranstaltning efter de EU-retlige regler og må anses som hjemlen for den særlige moms fritagelse for forsikringsselskabers salg af varer, herunder trafik- skadede motorkøretøjer, således som dette nu er præciseret i SKA Ts juridiske vejledning 2013-I, Forsikringsselskabernes afgifts fritagelse i forbindelse med salg af trafikskadede motorkøretøjer, de har modtaget i forbindelse med udbetaling af erstatning, har således hverken i 2010 eller senere haft hjemmel i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.”

Konsekvensen ved den at Danmark anmeldte særordning til 6. momsdirektivs artikel 2 er, at forsikringsselskabers salg at trafikskadede motorkøretøjer overtaget i forbindelse med udbetaling at erstatning falder uden for momslovens anvendelsesområde. Forsikringsselskaberne kan derfor ikke anses for at optræde i deres egenskab af afgiftspligtige personer, når disse leverancer gennemføres.

Konsekvensen heraf er, at forsikringsselskaberne i forbindelse med salg af trafikskadede motorkøretøjer overtaget i forbindelse med udbetaling af erstatning anses som “ikke afgiftspligtige personer” og er dermed omfattet at momslovens § 69, stk. 1, nr. 1, der netop omfatter leveringer foretaget at en “ikke afgiftspligtig person”. De i sagerne omhandlede autogenbrugsvirksomheder kan dermed vælge at benytte brugtmomsordningen, jf. momslovens § 69, stk. 1, nr. 1, hvorefter Landsskatterettens tidligere afgørelse for (...) må anses for afgjort ud fra en fejlagtig forståelse af jus.

Vestre Landsrets dom at 18. december 2013 udgør et nyt retligt forhold i de verserende genoptagelsessager. Tidligere anmodning om genoptagelse fastholdes fortsat behandlet med disse bemærkning og der anmodes om retsmøde i sagerne.

Landsskatterettens afgørelse

En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Videre fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, at:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Landsskatteretten har i en lignende sag truffet afgørelse om, at anskaffede skrotbiler fra private og forsikringsselskaber ikke blev genanvendt i den foreliggende stand, jf. momslovens § 69, stk. 3, hvorfor brugtmomsordningen ikke kunne anvendes.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af momstilsvaret for perioden 2009 - 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, ligesom heller ikke betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, skt. 1, nr. 1, ses at være opfyldt.

De nye oplysninger ses ikke at kunne medføre en ændring af momstilsvaret. Der ses herved bl.a. ikke at foreligge oplysninger om, at de danske momsregler sandsynligvis strider mod EU-retten, således som anført af repræsentanten.

Det af repræsentanten anførte om, at det er kommet frem, at retsstillingen er uens inden for EU, selv om der er tale om direktivbaserede regler, og Skatteministeriet har accepteret ikke at protestere over begæringen om forelæggelse for EU-Domstolen i relation til fortolkningen af brugtmomsreglerne, samt at Vestre Landsret i dom af 18. december 2013 har udtalt, at selskabet ved salg af reservedele udtaget af motorkøretøjer, som selskabet har købt af forsikringsselskaber, ikke opfyldte betingelserne i momslovens § 69, stk. 1, nr. 3, kan heller ikke medføre et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.”

I Vestre Landsrets sag nr. V.L. B-1267-12, som er omtalt i Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014, blev der den 18. december 2014 afsagt kendelse om forelæggelse af præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen.

Følgende præjudicielle spørgsmål blev herefter stillet til EU-Domstolen:

”Kan dele fra udrangerede køretøjer, der af en momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af et køretøj med henblik på videresalg som reservedele, under de i sagen foreliggende omstændigheder anses som brugte genstande som omhandlet i artikel 311, stk. 1, nr. 1, i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet)?”

Den 18. januar 2017 afsagde EU-domstolen dom i sag C-471/15. Det fremgår blandt andet af dommen:

”Artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at brugte dele fra udrangerede motorkøretøjer, som en autogenbrugsvirksomhed har erhvervet fra en privatperson, og som er bestemt til at sælges som reservedele, udgør ”brugte genstande” i denne bestemmelses forstand, med den konsekvens, at leveringer af sådanne dele, der foretages af en afgiftspligtig videreforhandler, er omfattet af fortjenstmargenordningen.”

Det fremgår af Vestre Landsrets retsbog af 3. marts 2017, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i sagen for så vidt angik spørgsmålet om sagsøgerens anvendelse af brugtmomsordningen ved videresalg af brugte reservedele fra biler købt af private.

Den 20. juni 2017 afsagde Vestre Landsret dom, hvorefter:

” Thi kendes for ret:

Skatteministeriet skal anerkende, at spørgsmålet,

1. Kan [virksomhed1] I/S anvende brugtmomsordningen ved videresalg af brugte reservedele, der er købt af private i forbindelse med skrotningen af en bil

afgjort ved SKAT [...] afgørelse af 6. august 2010 og stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 12. december 2011, skal besvares bekræftende.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har den 3. februar 2017 anmodet om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014. Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage selskabets momstilsvar for perioderne 1. januar til 31. december 2009, 1. januar til 31. december 2010 og 1. januar til 31. december 2011.

Til støtte herfor har repræsentanten blandet andet anført følgende (uddrag):

”Landsskatteretten traf ved afgørelse af 1. april 2014 afgørelse om at stadfæste SKATs nægtelse af genoptagelse af [virksomhed1] I/S momsansættelser for 2009, 2010 og 2011, da brugsmomsreglernes anvendelsesområde ikke var afklaret endnu.

Ved samme afgørelse gav Landsskatteretten dog et tilsagn om at genoptage sagen, såfremt den præjudicielle forelæggelse ved EU-domstolen gav grundlag for en anden vurdering.

...

Da SKATs fortolkning nu er underkendt ved EU-domstolens afgørelse sag C-471/15 af 18. januar 2017, anmoder jeg derfor om at Landsskatteretten genoptager afgørelsen.”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har repræsentanten den 8. september 2017 blandt andet indsendt følgende (uddrag):

”Vi skal på baggrund af den ændrede praksis derfor anmode om at få tilbagebetalt den uberettiget opkrævede moms for leverancer, som er faktureret den 1. januar 2009 eller senere for salg af reservedele udtaget af køretøjer indkøbt fra private.

Tilbagebetalingskravet er opgjort til følgende for de enkelte indkomstår. Rentegodtgørelsen kan beregnes på grundlag af den sidste momsangivelse for hvert indkomstår.

Da samlemetoden kan finde anvendelse ved opgørelsen af brugtmoms, er tilbagebetalingskravet opgjort på baggrund indkøbene af køretøjer fra private.

Der tages fortsat forbehold for regulering af momsen vedrørende salg af reservedele udtaget af køretøjer indkøbt af forsikringsselskaber. Forholdet vedrørende forsikringsbiler verserer på nuværende tidspunkt ved Højesteret ...”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har repræsentanten udtalt sig på et møde med sagsbehandleren den 4. oktober 2017. Følgende fremgår blandet andet af mødereferatet:

”Det er repræsentantens opfattelse, at nærværende sager drejer sig om, at virksomhederne i 2012 anmodede SKAT om tilbagebetaling af for meget betalt moms, med henvisning til at de særlige regler om brugte varer skulle finde anvendelse på deres salg af reservedele fra brugte biler. SKAT havde afvist at genoptage afgiftstilsvaret, med henvisning til at reglerne om brugte varer ikke kunne finde anvendelse.

Det var videre repræsentantens opfattelse, at Landsskatteretten herefter stadfæstede SKATs afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke var berettiget til at anvende brugtmomsreglerne, og at der derfor ikke var noget tilbagebetalingskrav.

Repræsentanten forklarede, at eftersom EU-domstolen har underkendt både SKATs og Landsskatteretten fortolkning af reglerne, må det være klart, at virksomhederne er berettiget til at få tilbagebetalt for meget indbetalt moms for perioden. Det er således spørgsmålet om opgørelsen af tilbagebetalingskravet, der er det væsentligste at få styr på. Det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis Landsskatteretten og ikke SKAT tager stilling til opgørelsen af tilbagebetalingskravet.

...

Der er kun opgjort et tilbagebetalingskrav for så vidt angår biler købt fra private. Spørgsmålet om reservedele fra biler købt fra forsikringsselskaber er indbragt for Højesteret.

Repræsentanten forklarede, at EU-domstolen har fastslået, at samlemetoden kan anvendes ved fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget. Repræsentanten havde derfor taget udgangspunkt i samlemetoden ved opgørelsen af tilbagebetalingskravet.

Virksomhederne havde i den pågældende periode ikke udstedt fakturaer i overensstemmelse med brugtmomsreglerne, idet virksomhederne havde ageret ud fra SKATs afgørelse.

Det er ifølge repræsentanten muligt at opgøre tilbagebetalingskravet alligevel på grund af virksomhedernes bogføringssystem. Alle virksomhederne har bogført indkøb af biler købt fra privatpersoner på en selvstændig konto. Bilerne købt fra forsikringsselskaber er også bogført på en selvstændig konto.

Alle virksomhederne har et varelagersystem, der gør det muligt at spore de enkelte komponen-ter/reservedele tilbage til den enkelte bil. De enkelte komponenter kvalitetssikres, og får tildelt unikke varenumre. Man kan således se hvilke indkøb og hvilke salg, der relaterer sig til private. Det er på baggrund af denne bogføring, at repræsentanten har udregnet tilbagebetalingskravet. Tallene er opgjort på årsplan. Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen må sige til, hvis der er behov for yderligere dokumentation for opgørelsen af kravene.”

Under sagens behandling hos Landsskatteretten har repræsentanten mail af 23. oktober 2017 blandt andet anført følgende (uddrag):

”...

Der foreligger utvivlsomt en adgang til genoptagelse af afgiftstilsvaret for de pågældende perioder, henset til at SKATs praksis er blevet endeligt underkendt ved EU-domstolen i sag C-471/15 og Vestre Landsret sags nr. V.L. B-1267-12 i en anden sag for [virksomhed1] I/S.

Vi vil kort nedenfor redegøre for sagsforløbet vedrørende den anden sag som har verseret ved EU-domstolen og Vestre Landsret, og den pågældende ændring af praksis, da det synes som om, at Skatteankestyrelsen ikke anerkender, at der utvivlsomt foreligger en ændring af praksis.

Ændring af praksis vedrørende køretøjer købt fra private

[virksomhed1] I/S havde i forbindelse med anmodning om bindende svar i 2010 stillet følgende spørgsmål:

1. Kan [virksomhed1] I/S anvende brugtmomsordningen ved videresalg af brugte reservedele, der er købt af private i forbindelse med skrotningen af en bil.

2. Kan [virksomhed1] I/S anvende brugtmomsordningen ved videresalg af brugte reservedele fra et totalskadet køretøj, der er købt af et forsikringsselskab.

SKAT afgav den 6. august 2010 bindende svar, hvori SKAT besvarede begge spørgsmål benægtende og dermed afviste, at virksomheden kunne anvende brugtmomsordningen (fortjenstmargenordningen).

Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der ved kendelse af 12. december 2011 stadfæstede SKATs afgørelse og dermed afviste, at virksomheden kunne anvende brugtmomsordningen.

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for Vestre Landsret, og under sagen blev der forelagt et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen vedrørende spørgsmål 1 i det bindende svar. Spørgsmålet vedrørte en fortolkning af art. 311, stk. 1, nr. 1 i Rådets Direktiv 2006/112/EF i relation til anvendelsen af brugtmomsordningen ved videresalg af reservedele, der var købt af private.

Den 18. januar 2017 traf EU-domstolen afgørelse vedrørende fortolkningen af art. 311, stk. 1, nr.1, hvor EU-domstolen afsagde følgende dom:

”Artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at brugte dele fra udrangerede motorkøretøjer, som en autogenbrugsvirksomhed har erhvervet fra en privatperson, og som er bestemt til at sælges som reservedele, udgør ”brugte genstande” i denne bestemmelses forstand, med den konsekvens, at leveringer af sådanne dele, der foretages af en afgiftspligtig videreforhandler, er omfattet af fortjenstmargenordningen.”

Der er tale om en klar og utvetydig EU-dom, hvoraf det fremgår, at de danske skattemyndigheders praksis er endeligt underkendt, og at Skatteministeriet skal anerkende, at brugtmomsordningen i momslovens kapitel 17 kan anvendes ved videresalg af reservedele fra køretøjer købt af private.

Skatteministeriet tog derfor efterfølgende delvist bekræftende til genmæle i den daværende sag i Vestre Landsret og har derved direkte anerkendt, at brugtmomsordningen i momslovens kapitel 17 kan anvendes ved videresalg af reservedele fra køretøjer købt af private. Skatteministeriet anerkendte ikke anvendelse af brugtmomsordningen for køretøjer købt fra et forsikringsselskab.

Vestre Landsret afsagde derfor den 20. juni 2017 dom vedr. [virksomhed1] I/S’ anmodning om bindende svar vedrørende adgangen til at anvende brugtmomsordningen.

Det fremgår af dommen at:

”Skatteministeriet skal anerkende, at spørgsmålet,

1. Kan [virksomhed1] I/S anvende brugtmomsordningen ved videresalg af brugte reservedele, der er købt af private i forbindelse med skrotningen af en bil

afgjort ved SKAT [...] afgørelse af 6. august 2010 og stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 12. december 2011, skal besvares bekræftende.” (Vores understregning)

Vestre Landsrets dom vedlægges som bilag x.

Vestre Landsret har således truffet en endelig afgørelse om, at spørgsmål 1 i det bindende svar skal besvares bekræftende. Landsskatteretten er således forpligtiget til at følge EU-domstolen og Landsrettens dom, og den fortolkning der foreligger vedrørende anvendelse af brugtmomsordningen.

Genoptagelse af nærværende sag

Nærværende sag drejer sig om [virksomhed1] I/S’ anmodning om genoptagelse af momsansættelserne for 2009-2011, som SKAT ved afgørelse af 29. juni 2012 nægtede at genoptage med henvisning til, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse, da Landsretten ikke fandt, at der på daværende tidspunkt forelå nye faktiske eller retlige oplysninger eller anden genoptagelsesgrund, der berettigede til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32. Landsskatteretten gav dog genoptagelsestilsagn om, at der kunne ske genoptagelse, såfremt den præjudicielle forelæggelse ved EU-domstolen gav grundlag for at ændre vurderingen af, om der forelå en genoptagelsesgrund.

Efter EU-Domstolens dom og Vestre Landsrets dom i sagen vedrørende [virksomhed1] er der ikke nogen tvivl om, at praksis er ændret. Der fremgår følgende af dommene:

Der er således ikke tvivl om, at SKATs praksis er endeligt underkendt, og at der derfor foreligger en genoptagelsesgrund, således at SKATs afgørelse vedrørende nægtelse af genoptagelse skal underkendes, og der kan ske genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden vedrørende køb af køretøjer fra private.

Opgørelse af kravet

Henset til at spørgsmålet om genoptagelse har verseret siden 2012, og der er tale om en klar og let konstaterbar regulering af momstilsvaret, fastholdes det, at Landsskatteretten bør tage stilling til opgørelsen af kravet, og sagen bør således ikke afvente endnu en sagsbehandling ved SKAT i relation til en hjemvisning vedrørende opgørelsen af kravet.

Der skal derudover henses til, at opgørelsesmetoden er godkendt af EU-domstolen, jf. præmis 44, hvoraf det fremgår at kravet kan opgøres efter samlemetoden.

Vedrørende forsikringsbiler

Spørgsmål 2 i det oprindelige bindende svar om, hvorvidt brugtmomsordningen kan anvendes ved videresalg af brugte reservedele fra et totalskadet køretøj, der er købt af et forsikringsselskab, er anket til Højesteret som tidligere oplyst.

Det findes derfor hensigtsmæssigt, at Landsskatteretten for dette krav giver et genoptagelsestilsagn, såfremt Højesteretssagen fører til en ændring af praksis vedrørende dette punkt.

...”

Landsskatterettens afgørelse

På baggrund af genoptagelsestilsagn af 1. april 2014 har Landsskatteretten den 8. maj 2017 valgt at imødekomme anmodningen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014.

Der skal tages stilling til, om de fremlagte oplysninger ændrer udfaldet af Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014.

Landsskatteretten tog den 1. april 2014 stilling til, om SKAT med rette havde undladt at imødekomme selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvarene for perioderne 1. januar til 31. december 2009, 1. januar til 31. december 2010 og 1. januar til 31. december 2011, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at den afgiftspligtige, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig ka-rakter, der kan begrunde ændringen.

Selskabet anmodede den 30. april 2012 om ændring af afgiftstilsvarene med henvisning til, at selskabet ønskede at anvende brugtmomsordningen, samt at der verserede en sag ved domstolene, hvis udfald kunne ændre SKATs fortolkning af brugtmomsreglerne.

Ved afgørelsen af 1. april 2014 fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at SKAT havde undladt at genoptage selskabets momstilsvar, idet virksomheden ikke havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32.

Selskabets repræsentant har i anmodningen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014 og i senere indlæg til Landsskatteretten henvist til EU-domstolens dom i sag C-471/15 og Vestre Landsrets dom i sag nr. V.L. B-1267-12. Det er repræsentantens opfattelse, at SKATs praksis er blevet underkendt, og at selskabet er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Det følger blandt andet af EU-domstolens dom i sag C-471/15:

”Artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at brugte dele fra udrangerede motorkøretøjer, som en autogenbrugsvirksomhed har erhvervet fra en privatperson, og som er bestemt til at sælges som reservedele, udgør ”brugte genstande” i denne bestemmelses forstand, med den konsekvens, at leveringer af sådanne dele, der foretages af en afgiftspligtig videreforhandler, er omfattet af fortjenstmargenordningen.”

EU-domstolens dom i sag C-471/15 ændrer Landsskatterettens vurdering af anmodningen om genoptagelse af afgiftsperioderne i år 2009, 2010 og 2011. Selskabets anmodning om ændring af afgiftstilsvaret den 30. april 2012 må i lyset af C-471/15 anses for at have opfyldt betingelsen om at indeholde oplysninger af retlig karakter, der kan medføre en ændring af afgiftstilsvaret. Der er herved henset til, at selskabet ved anmodningen om ændringen med henvisningen til brugtmomsreglerne sandsynliggjorde, at genoptagelse kunne føre til en ændring af afgiftstilsvaret.

På den baggrund ændres Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2014, således at SKAT pålægges at genoptage virksomhedens afgiftstilsvar for perioderne 1. januar til 31. december 2009, 1. januar til 31. december 2010 og 1. januar til 31. december 2011.

Det påhviler herefter SKAT som første instans at tage stilling til, hvorvidt betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen er opfyldt i de enkelte afgiftsperioder, herunder hvorvidt betingelserne for tilbagebetaling af uretmæssig opkrævet og indbetalt moms er til stede.

Landsskatterettens kendelse af 1. april 2014 ændres dermed.