Kendelse af 17-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 17-0284512

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 2015
Salgsmoms til opkrævning	17.600 kr.	0 kr.	17.600 kr.
Afgiftsperioden 2016
Salgsmoms til opkrævning	118.160 kr.	0 kr.	32.560 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsindehaveren drev i indkomstårene 2015 og 2016 uregistreret virksomhed med kommunikationsdesign og grafisk design.

Indehaveren har i perioden fra den 1. juli 1989 – 1. september 2000 og igen fra den 28. oktober 2016 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 741020 Kommunikationsdesign og grafisk design.

Virksomheden har været registreret for moms indtil den 1. september 2000, hvor virksomheden lod sig afmelde for moms. Virksomheden har ladet sig momsregistrere igen fra den 28. oktober 2016.

SKAT har på baggrund af syv fakturaer udstedt af indehaveren til [virksomhed2] IVS i perioden 30. juni 2015 til 25. august 2016 samt to kreditnotaer udstedt af indehaveren til [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens salgsmoms i afgiftsperioden 2015 og 2016.Indehaveren har desuden udstedt otte kreditnotaer til [virksomhed2] IVS.

De udstedte fakturaer og kreditnotaer indeholder ikke fortløbende numre, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Fakturaerne indeholder desuden ikke den registrerede virksomheds registreringsnummer.

Fakturaer udstedt til [virksomhed2] IVS:
Dato	Beskrivelse af ydelse	Fakturabeløb inkl. moms		Moms
30-06-2015	Præsentation [x1]		88.000 kr.	17.600 kr.
15-05-2016	Opdatering af konceptuelle præsentationer, herunder [x1]		20.000 kr.	4.000 kr.
10-06-2016	Grafisk design ifm. Produktion af al trykklart materiale til [x2]		20.000 kr.	4.000 kr.
05-08-2016	Grafisk design og produktion af al trykklart materiale til [x3]		35.800 kr.	7.160 kr.
11-08-2016	Grafisk design og produktion af al trykklart materiale til [x4]		35.750 kr.	7.150 kr.
15-08-2016	Grafisk design og produktion af al trykklart materiale til [x5]		34.800 kr.	6.960 kr.
25-08-2016	Grafisk design og produktion af al trykklart materiale til [x6]		16.450 kr.	3.290 kr.
	I alt		250.800 kr.	50.160 kr.

Kreditnotaer udstedt til [virksomhed2] IVS:
Dato	Beskrivelse af ydelse	Beløb inkl. moms		Moms
01-11-2016	Kreditnota vedr. grafisk arbejde udført I forbindelse med: [x4], [x3], [x5], [x1]		253.400 kr.	50.600 kr.
19-12-2016	Kreditnota vedr. regning pr. 30. juni 2015 [x1]		88.000 kr.	17.600 kr.
19-12-2016	Kreditnota vedr. regning pr. 15. maj 2016 Opdatering af præsentationer		20.000 kr.	4.000 kr.
19-12-2016	Kreditnota vedr. regning pr. 10. juni 2016 [x2]		20.000 kr.	4.000 kr.
19-12-2016	Kreditnota vedr. regning pr. 5. august 2016 [x3]		35.800 kr.	7.160 kr.
19-12-2016	Kreditnota vedr. regning pr. 11. august 2016 [x4]		35.750 kr.	7.150 kr.
19-12-2016	Kreditnota vedr. regning pr. 15. august 2016 [x5]		34.800 kr.	6.960 kr.
19-12-2016	Kreditnota vedr. regning pr. 25. august 2016 [x6]		16.450 kr.	3.290 kr.
	I alt		504.200 kr.	100.760 kr.

Øvrige kreditnotaer:
Dato	Beskrivelse af ydelse	Fakturabeløb inkl. moms		Moms
01-11-2016	Kreditnota udstedt til [virksomhed3] IVS vedr. grafisk arbejde udført I forbindelse med: [x7], [x1], [x8], [x9]		280.000 kr.	56.000 kr.
01-11-2016	Kreditnota udstedt til [virksomhed4] IVS vedr. grafisk arbejde udført i forbindelse med: [x4], [x3], [x5], [x1]		148.000 kr.	29.600 kr.
	I alt		428.000 kr.	85.600 kr.

Indehaveren har oplyst til SKAT, at han gennem en meget lang årrække har hjulpet [person2] med grafisk assistance til en lang række projekter, ifølge indehaveren fordi han syntes, at det var sjovt og spændende og med håbet om, at der en dag ville være et projekt, som kunne blive en god forretning.

Indehaveren har desuden oplyst til SKAT, at fakturaerne udstedt til [virksomhed2] IVS er udarbejdet af [virksomhed2] IVS’ direktør, [person2], med indehaveren som den, der fakturerer beløbet, og at indehaveren efterfølgende har underskrevet fakturaerne efter anmodning fra [person2]. Indehaveren har oplyst, at han har underskrevet de fakturaer, der kom fra [person2], fordi han var sikker på, at det først var, når/hvis der kom penge, at han kunne skrive dem på sin selvangivelse som honorarer. Indehaveren var ikke opmærksom på, at fakturabeløbene var inkl. moms.

Indehaveren har endvidere oplyst til SKAT, at han har mistet overblikket over fakturaerne, fordi de på et tidspunkt er blevet overført til et andet selskab, og at han har været så uforsigtig at underskrive, hvad der kom.

Indehaverens tidligere repræsentant har oplyst, at det skyldtes manglende kendskab til reglerne, at der blev udstedt fakturaer, og at indehaveren og [person2] derfor har aftalt, at der skulle ske annullering af de fakturerede beløb ved udstedelse af kreditnota.

Indehaveren har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at der ikke foreligger nogle regnskaber for virksomhedens resultat for indkomstårene 2015 og 2016, da han ikke havde nogen virksomhed i 2015 og 2016.

Indehaveren har desuden oplyst, at han ulønnet har hjulpet [person2] igennem mange år. [person2] ville på et tidspunkt aflønne indehaveren for de mange projekter, og [person2] sendte derfor regninger på beløb, som indehaveren underskrev. Det var ifølge indehaveren ikke meningen, at beløbet skulle betales med det samme, og indehaveren var ikke opmærksom på, at beløbet på fakturaerne var inkl. moms. Indehaveren har oplyst, at han har lavet de ting, der fremgår af fakturaerne.

Ifølge indehaveren gjorde [person2] klageren opmærksom på, at indehaveren ikke var momsregistreret, og indehaveren rettede derfor henvendelse til SKAT, som oplyste ham om, at han skulle udskrive kreditnota, momsregistreres og derefter udskrive en ny regning. Ifølge indehaveren rådede hans revisor ham imidlertid til først at udskrive en ny regning, når han modtog betalingen. Indehaveren har oplyst, at han ikke har modtaget betaling.

Indehaveren har desuden oplyst, at han ikke har godkendt fakturaer fra [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS, og at det derfor beror på en fejl, at der er udstedt kreditnotaer til [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS.

Der er afsagt konkursdekret over [virksomhed2] IVS, CVR-nr. [...2], den 22. juni 2017. Advokat [person3] har i skrivelse af 15. november 2017 oplyst indehaveren om, at der efter de for kurator foreliggende oplysninger ikke kan forventes dividende til de i boet anmeldte krav. Advokaten har i skrivelsen tillige oplyst om, at indehaveren ikke vil modtage yderligere meddelelser i sagen, såfremt der ikke fremkommer dividende på skiftesamlingen. Konkursbehandlingen er afsluttet den 8. december 2017, hvor virksomheden er opløst.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 17.600 kr. for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2015 og 118.160 kr. for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Din virksomhed har ladet sig afmelde for moms den 1. september 2009 og har først ladet sig registrere for moms igen den 28. oktober 2016.

Du har i perioden fra den 30. juni 2015 til den 25. august 2016 udstedt 7 fakturaer til [virksomhed2] IVS, hvoraf momsen samlet udgør 50.160 kr. Af den samlede moms vedrører 17.600 kr. perioden 2015, og den resterende moms på 32.560 kr. vedrører 2016.

Herudover har du fremsendt kreditnotaer udstedt til [virksomhed3] IVS hvoraf momsen udgør 56.000 kr., og til [virksomhed4] IVS hvoraf momsen udgør 29.600 kr. SKAT er ikke i besiddelse af de oprindelige fakturaer, hvorfor SKAT har vurderet, at kreditnotaerne er udtryk for faktureret arbejde udført i 2016.

Du har i perioden ikke været momsregistreret.

Du har i dine bemærkninger til SKATs forslag af 8. november 2016 oplyst følgende:

•	Du har udført arbejdet i form af grafisk assistance
•	Du har underskrevet fakturaerne og heraf vedkendt dig fakturaen
•	Du har udstedt kreditnotaer for at neutralisere tidligere fakturaer, da du ikke var momsregistreret på udstedelsestidspunktet.
•	Du har underskrevet en betalingsaftale med selskaberne.
•	Du vil ikke udstede nye fakturaer til selskaberne førend du får betaling.

I henhold til momslovens §§ 47 og 48 skal afgiftspligtige personer der driver virksomhed med levering af varer eller ydelser lade sig anmelde til registrering, såfremt de samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt.

Det betyder, at du allerede ved fakturaen udstedt den 30. juni 2015 burde have ladet dig registrere for moms, da du har en momspligtig omsætning på 70.400 kr.

I henhold til momslovens § 52 a, stk. 6. må afgiftspligtige personer der ikke er registreret for moms, på fakturaen, ikke anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Såfremt dette er sket skal virksomheden, der har påført fakturaen moms også indbetale denne jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Du har efter samtale med SKAT, fået den opfattelse, at du kunne udstede kreditnotaer, for så at lade dig momsregistrere og herefter udstede nye fakturaer.

Ydermere har din repræsentant i indsigelsen til nyt forslag af 12. december 2016, anmodet om, at kreditnotaerne for retsvirkning, således den samlede opgjorte moms nedsættes til 0 kr., da [virksomhed2] IVS har oplyst, at selskabet har en underbalance, der gør at en betaling ikke er mulig.

Det er SKATs opfattelse at kreditnotaer skal anvendes i situationer hvor varer returneres, eller der gives prisnedslag efter fakturaens udstedelse, jf. momslovens § 52 a stk. 5

Såfremt sælger fejlagtigt har udstedt fakturaer med moms, kan den berigtiges over for køber evt. ved en kreditnota, jf. momslovens § 52 a stk. 7. Dette kan blandt andet forekomme i situationer, hvor man har beregnet for meget i moms, varen eller ydelsen er fritaget for moms, eller man er en afgiftspligtig person, som ligger under registreringsgrænsen på 50.000 kr.

Som tidligere skrevet er det SKATs vurdering, at du allerede ved udstedelsen af fakturaen den 30. juni 2015, har haft en afgiftspligtig levering på over 50.000 kr. hvorfor du burde have ladet dig registrere for moms. Der er derfor ikke tale om, at du fejlagtigt har udstedt fakturaen med moms, hvorfor reglerne om berigtigelse af fejl efter momslovens § 52 a stk. 7 ikke kan finde anvendelse.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at du i perioden har drevet uregistreret virksomhed.

Herudover kan det oplyses, at fradrag på tab for vederlag for en momspligtig ydelse kun kan ske, når der er sket afregning overfor SKAT af den moms, som leverancen havde udløst. Se SKM2010.246.BR.

Da du hverken har angivet eller afregnet den fakturerede salgsmoms, er det SKATs vurdering, at du ikke kan anvende reglerne om tab på fordringer efter momslovens § 27 stk. 6, uagtet at tabet eventuelt er konstateret.

På baggrund af ovenstående, opkræver SKAT momsen i henhold til momslovens § 52 a, stk. 7.

Momsen kan i alt opgøres til:

2015
Moms af faktura udstedt til [virksomhed2] IVS	17.600 kr.
Samlet faktureret salgsmoms	17.600 kr.
2016
Moms af faktura udstedt til [virksomhed2] IVS	32.560 kr.
Moms af faktura udstedt til [virksomhed3] IVS	56.000 kr.
Moms af faktura udstedt til [virksomhed4] IVS	29.600 kr.
Samlet faktureret salgsmoms	118.160 kr.
(...)”

Skattestyrelsen er 31. maj 2022 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

“...

Skattestyrelsen er delvist enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at klagers salgsmoms forhøjes med 17.600 kr. for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2016, på baggrund af yderligere faktureret omsætning anført på de 7 fakturaer udstedt med moms til [virksomhed2] IVS.

Skattestyrelsen er dog ikke enig i det fremsendte forslag til afgørelse, hvorefter Skatteankestyrelsen indstiller at nedsætte klagers salgsmoms med 85.600 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016, for slagsmoms der er skønsmæssigt fastsat ud fra fremlagte kreditnotaer til [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS.

Ved afgørelse af 16. januar 2017 har daværende SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klages salgsmoms med 135.760 kr. for perioden 30. juni 2015 til 28. august 2016, hvor klager drev uregistreret virksomhed.

Klager var registreret for moms frem til den 1. september 2000 hvor klager blev afmeldt. Klager har ladet sig momsregistrere igen den 28. oktober 2016 under branchekoden 741020 Kommunikationsdesign og grafisk design.

Det er oplyst, at klager har leveret ydelser i form af grafisk assistance til [virksomhed2] IVS. Der er tale om leverancer som efter deres art er momspligtige jf. momslovens § 4, og det fremgår af modtagne fakturakopier, at ydelserne er blevet faktureret. Det fremgår af de 7 udstedte fakturaer, at det fakturerede beløb er inklusive moms. Derudover er der anført en beskrivelse af den leverede ydelse, fakturadato, samt underskrift af klager.

Klager var ikke momsregistreret på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne, og har ikke angivet den påførte moms.

I forbindelse med sagens behandling har klager indsendt 8 kreditnotaer udstedt til [virksomhed2] IVS. Der er i den påklagede afgørelse lagt til grund, at kreditnotaen af 1. november 2016 udstedt til [virksomhed2] IVS indholdsmæssigt har dækket over samme fakturerede ydelser, som de øvrige 7 indsendte kreditnotaer af 19. december 2016.

Derudover har klager indsendt 1 kreditnota udstedt til [virksomhed3] IVS og 1 kreditnota udstedt til [virksomhed4] IVS. Der er ikke fremsendt bagvedliggende fakturaer for kreditnotaerne vedrørende [virksomhed4] IVS og [virksomhed3] IVS.

SKAT har i afgørelsen af 16. januar 2017 skønsmæssigt forhøjet klagers salgsmoms med 135.760 kr. Beløbet er opgjort ud fra moms af fakturaer udstedt til [virksomhed2] IVS, tillagt moms fra ikke modtagne fakturaer til [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS. Vedrørende de 2 sidstnævnte kunder er alene modtaget kreditnotaer, der efter Skattestyrelsens opfattelse er udstedt for at nulstille tidligere udstedte momsbelagte fakturaer.

Klager har påklaget forhøjelsen med påstand om, at forhøjelsen annulleres. Subsidiært at kreditnotaerne accepteres, og mere subsidiært at klager indrømmes fradrag for tab på debitorer.

Forhøjelse af salgsmoms

[virksomhed2] IVS

Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af klagers salgsmoms på 50.160 kr. for perioden, opgjort på baggrund af de 7 fakturaer udstedt med moms til [virksomhed2] IVS.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de fakturerede ydelser udgør momspligtig omsætning, jf. momslovens § 4, samt at momspligten er indtrådt ved udstedelsen af fakturaerne med angivelse af moms, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Klager har oplyst, at der er sket levering af de fakturerede ydelser.

Klager har under sagens behandling indsendt kreditnotaer udstedt til [virksomhed2] IVS, som efter klagers opfattelse, bør accepteres som en annullation af de udstedte fakturaer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at nedsætte afgiftsgrundlaget med udstedelse af kreditnotaer i nærværende sag.

Kreditnotaer anvendes i situationer hvor varer returneres, eller der gives et prisnedslag efter fakturaens udstedelse, jf. momslovens § 52 a, stk. 5. Klager har ikke i nærværende klagesag fremlagt dokumentation for, at der er givet afslag i prisen, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder, at de fremlagte kreditnotaer kan tillægges betydning.

I øvrigt finder Skattestyrelsen ikke, at klager fejlagtigt har udstedt fakturaer med moms, hvorfor reglerne om berigtigelse af fejl efter momslovens § 52 a, stk. 7, ikke kan finde anvendelse. Der henses til, at klager allerede på tidspunktet for udstedelse af den første faktura den 30. juni 2015 havde en omsætning på over 50.000 kr., hvorfor klager allerede på dette tidspunkt burde have ladet sig momsregistrere, jf. momslovens §§ 47 og 48.

Den omstændighed at klager har oplyst, at der ikke er modtaget betaling af fakturaerne, giver ikke adgang til at nedsætte afgiftsgrundlag ved udstedelsen af kreditnotaer.

Da klager således har drevet uregistreret virksomhed, har det været berettiget af opkræve salgsmoms af de modtagne vederlag, jf. momslovens § 4.

[virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS

Skatteankestyrelsen har indstillet nedsættelse af klagers salgsmoms på 85.600 kr., da de 2 kreditnotaer af 1. november 2016, udstedt til henholdsvis [virksomhed3] IVS og [virksomhed4], efter Skatteankestyrelsens opfattelse er uden realitet, og derfor ikke kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens momstilsvar.

Ud fra sagens oplysninger og klagers forklaringer om, at han udstedte kreditnotaer for at nulstille tidligere fakturaer, hvor han ikke forventede at modtage betaling, fastholdes det fortsat, at de 2 kreditnotaer af 1. november 2016, udstedt til henholdsvis [virksomhed3] IVS og [virksomhed4], må anses for at vedrøre tidligere fakturerede momspligtige leverancer udført i 2016. Den omstændighed at klager har udstedt en kreditnota, må efter Skattestyrelsens opfattelse netop være udtryk for, at der foreligger bagvedliggende fakturaer som er påført moms, og som søges nulstillet.

Da klager ikke har angives salgsmoms af kreditnotaerne, fastholdes forhøjelsen af klagers salgsmoms på 85.600 kr. herefter, med samme begrundelse som anført under afsnittet om kreditnotaer udstedt til [virksomhed2] IVS.

Fradrag for tab på debitorer

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke kan indrømmes fradrag for tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6.

Tab på debitorer kan fradrages i momsgrundlaget, når følgende betingelser er opfyldt:

•	Leverancen er momsbelagt. Se SKM2001.33.LSR.
•	Momsen er angivet. Se SKM2005.294.LSR, SKM2010.246.BR og SKM2012.380.LSR.
•	Tabet vedrører leverede varer og ydelser
•	Tabet er konstateret

Ifølge praksis er det således en forudsætning for anvendelse af momslovens § 27, stk. 6, at der er sket angivelse af den salgsmoms, som leverancen har udløst, jf. blandt andet SKM2017.101.VLR og SKM2010.246.BR. Da klager ikke har angivet moms af de ydelser, som klager har oplyst at have leveret, opfylder klager ikke betingelserne for fradrag for tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6.

Det fastholdes herefter, at klager ikke kan indrømmes fradrag for debitorer.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedsindehaveren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2015 og for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2016 nedsættes til 0 kr. Indehaveren har subsidiært nedlagt påstand om, at kreditnotaerne accepteres. Indehaveren har mere subsidiært nedlagt påstand om fradrag for tab på debitorer fra tidspunktet for [virksomhed2] IVS’ konkurs.

Indehaveren har anført følgende:

”(...)

Afgørelse fra Skat om ændret indkomst og moms vedrører 7 fakturaer, udarbejdet af selskabet [virksomhed2] IVS, med [person1] som den der fakturerer beløbene. Direktør for [virksomhed2] IVS, [person2] anmodede [person1] om at underskrive de af ham udskrevne fakturaer.

[person2] var bekendt til [person1]. [person1] assisterede [person2] ved rådgivning/ arbejde, og det aftaltes at [person1] ville blive honoreret for det udførte arbejde, hvis det førte til indtægter for [person2].

Selskabet [virksomhed2] er under tvangsopløsning jf. vedlagte dokumentation fra Erhvervsstyrelsen, og har ikke og vil ikke være i stand til at honorere de udstedte fakturaer. Der henvises ligeledes til mail af 20.12.2016 hvor [person2] på [virksomhed2] IVS 's vegne oplyser, at det ikke vil være muligt at betale noget til [person1].

Efter skatteloven skal en indtægt medtages når arbejdet udføres, men i det konkrete tilfælde var aftalen mellem to gode venner at [person1] ville bruge noget tid på projektet, og så måtte man efterfølge se om det kunne realiseres med overskud. Det var ikke aftalt fra start at der skulle udstedes fakturaer/ske betaling før man konstaterede at projektet kunne realiseres med overskud.

Det er derfor en fejl - skyldes manglende kendskab til lovgivningen, at der blev udstedt fakturaer. [person1] og [person2] har derfor også jf. vedhæftede mail aftalt, at der skulle ske annullering af der fakturerede beløb ved udstedelse af kreditnotaer, hvilket er sket jf. vedlagte bilag.

(...)"

Indehaverens tidligere repræsentant har den 16. januar 2018 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Under henvisning til ovenstående sag, skal jeg herved på vegne af [person1] fremsende dokumentation for, at selskabet [virksomhed2] IVS under konkurs ingen dividende vil udlodde til kreditorerne – skrivelse fra kurator vedlægges til Deres brug.

Jeg skal på denne baggrund, og da de underskrevne fakturaer jf. vor tidligere skrivelse er sket på grund af en fejl og senere er annulleret ved kreditering, anmode om at sagen afsluttes som den oprindelig forelå for [person1] med ingen udstedte faktureringer.

(...)”

Indehaveren har den 19. juni 2018 fremsendt følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Jeg tænker ikke jeg her skal fremkomme med argumenter for at den aldrig burde være kommet så langt men dog sige at min revisor og jeg mener vi har gjort hvad vi kunne for at stoppe den.

Den gæld I mener jeg har er sat i bero men jeg kan jo se at der løber renter på og det er ikke rart.

Den person som burde have skyldt mig penge (hvis man ser bort fra at jeg faktisk skrev kreditnotaer på gælden inden han afleverede sit regnskab) er for længe siden gået konkurs og jeg har fået brev fra advokaten om at der ikke er nogle penge i hans firma.

(...)”

Indehaveren har den 13. marts 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Som lovet gik jeg hjem og gennemgik alle dokumenterne igen.

Jeg fandt ud af at jeg rent faktisk har sendt kreditnotaer til [person2] svarende til de regninger jeg har sat navn på.

Sagen er, som I nok kunne fornemme, at jeg gik fuldstændig i panik da det gik op for mig at jeg kunne komme til at betale selvom jeg ikke havde modtaget en krone, og derfor lavede jeg i første omgang kreditnotaer svarende til hvad [person2] havde mailet til mig at han gerne ville have regninger på. Naturligvis er regninger til [virksomhed2]s jo med i disse kreditnotaer.

Efterfølgende lavede jeg kreditnotaer som passer til regningerne og mailede dem til [person2] den 19. december og han kvitterer for modtagelsen af disse.

(...)”

Den 14. marts 2019 har indehaveren fremsendt følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Jeg beklager at jeg igen sender dokumenter til sagen, men jeg har tænkt en del over det siden mødet i tirsdags. Jeg har jo ikke prøvet at deltage i den slags før og da i spurgte om jeg havde mere til sagen opsummerede jeg igen de mere tekniske detaljer som vi mener har betydning, selvom jeg i virkeligheden gerne ville fortælle lidt om de mere følelsesmæssige og bløde sider. Det vil jeg tillade mig kort at gøre her. Jeg ved ikke om det er noget der overhovedet kigges på når den skal afgøres men det betyder noget for mig at få det sagt.

Den her sag har i den grad taget hårdt på mig. Jeg har slet ikke tal på hvor mange søvnløse nætter jeg har haft. Det har allerede haft store konsekvenser og jeg føler at jeg allerede er blevet ”straffet” for min uvidenhed. Jeg har altid været meget påpasselig med at have orden i mine ting overfor SKAT. Jeg har opgivet og betalt alt til tiden. Som jeg vist nævnte på mødet er det jo ikke sådan at jeg ikke erkender at jeg har lavet en meget dum fejl som skyldes simpel uvidenhed. Jeg kunne fuldt ud acceptere at skulle betale en bøde for dette, men hvis SKAT opretholder kravet mod mig vil det på vidtrækkende konsekvenser for mig da jeg nu slet ikke har penge til at kunne betale kravet. Min indtægt er ganske lille og min kones pædagogløn giver heller ikke mulighed for at sætte den slags penge til side.

Jeg tænker ikke at der er nogen det tror at jeg har fået noget som helst ud af den ulykkelige situation. Tværtimod. Jeg kan fint leve med at [person2] aldrig kommer til at betale mig en øre. Det var en risiko jeg var villig til at løbe. Men jeg synes virkelig ikke det er rimeligt hvis jeg skal betale for at være blevet udnyttet af en skruppelløs person som jeg fejlagtigt troede var et anstændigt menneske. Jeg havde jo kendt ham i mange år.

Jeg håber virkelig at man i det skatteretlige system også kan operere med blødere begreber som menneskelighed og rimelighed og tage højde for at jeg virkeligt gjorde alt hvad jeg kunne for at stoppe sagen inden det nåede så langt at ”mine” regninger kunne udnyttes (hvad jeg faktisk ikke ved om de er blevet. Jeg ved ikke hvad [person2] har gjort og om han uretmæssigt har fået udbetalt penge.)

Sagen har nu stået på i flere år og der går sjældent en dag hvor jeg ikke tænker på det og det slider hårdt på mig. Jeg vil så gerne have den afsluttet men frygter virkeligt at jeg taber og vil blive opkrævet beløb som jeg ikke har midler til.

Det er sikkert noget usædvanligt men jeg håbet at I måske kan medtage at jeg allerede har betalt en høj pris for min uvidenhed. Jeg tænker det kan være menneskeligt at fejle og da jeg aldrig har været i ond tro ville det være rart om SKAT havde den slags aspekter med når der skal afgøres.

(...)”

Den 18. maj 2021 er indehaveren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg synes jo at jeg har gjort alt det rigtige efter det gik op for mig at jeg var ved at blive udnyttet:

1: Jeg skyndte mig at kontakte Skat og fulgte deres råd (Bliv momsregistreret og lav kreditnotaer med det samme)

2: Jeg kontaktede straks den person som var ved at udnytte mig og bad ham ikke bruge nogle regninger fra mig i sine regnskaber

3: Jeg kontaktede min arbejdsplads’ revisor som gik ind i sagen og han fik skriftligt tilsagn om, at mine regninger aldrig ville blive betalt.

3: Jeg skrev straks kreditnotaer på regningerne og fik fra personen at vide at han så ville ændre sit regnskab og ikke bruge regninger med mit navn og han sagde at han godt kunne ændre dette hos sin revisor

Min fejl er at jeg ikke kendte til reglerne – jeg var ikke engang momsregistreret – og det erkender jeg selvfølgelig. Jeg ville ønske at jeg bare kunne betale en bøde for dette. Jeg synes jeg er blevet straffet ganske meget allerede. Ikke blot får jeg aldrig mine penge for mit arbejde (det kan jeg leve med og det var en risiko jeg vidste jeg løb), men jeg har nu gået og været nervøs for at SKAT opretholder sit krav til mig i mange år. Beløbet vokser løbende. Jeg har jo aldrig fået pengene og har derfor ikke en chance for at betale skat, moms og renter.

(...)”

Indehaveren er 2. juni 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Jeg er meget uforstående over for de foreløbige afgørelser på min sag. Jeg har meget svært ved at tro at dette kan passe og jeg har nogle kommentarer og, efter min mening, vigtige betragtninger som jeg håber I vil give jer tid til at læse. Jeg har desværre ikke nogen rådgiver, da ham der hjalp mig er gået på pension da sagen har trukket ud så mange flere år end jeg havde fået oplyst, og nu har vi ikke penge til juridisk hjælp.

Først og fremmest vil jeg lige fortælle at jeg arbejder i kommunikations- og reklamebranchen. Det er meget almindelige at jeg arbejder på sager som jeg ikke ved om vil blive afregnet. Det er et vilkår som min branche desværre er hårdt ramt af. Enten i form af konkurrencer mellem flere parter, eller som oplæg der vil blive afregnet hvis de føres ud i livet. Det har også været tilfælde ved det her udførte arbejde, som er lavet over en længere periode.

Derfor var det ikke med forventning om omgående afregning at jeg satte mit navn på regningerne (som jeg slet ikke selv har skrevet men blot scannet en underskrift på), men jeg var så udvidende at jeg tænkte at jeg ville gemme dem som et bevis på at jeg skulle have en afregning hvis projekterne blev realiseret. Det er før sket at kunden løber med arbejdet uden at betale. Det var en fejl som skyldes uvidenhed fra min side. Jeg er på ingen måde vant til at lave regnskaber mm. Dette er en fejl som jeg erkender og beklager dybt og jeg er villig til at tage en form for ”straf” for dette – men lige nu er vi ude i nogle voldsomme beløb som vi ikke har. Jeg har aldrig modtaget en eneste krone fra [person2].

Jeg ved ikke om det er mig der fejlopfatter. Jeg har svært ved at gennemskue skrivelsernes paragraffer, love og regler, men pludselig forekommer det mig at jeg måske er mistænkt for at prøve at snyde nogen?

Hvis det er tilfældet at der på nogen måde fra jeres side er tvivl om jeg har handlet lovligt vil jeg meget gerne have at I informerer om dette og gerne anmelder det, da jeg intet har skjult eller fortiet. Jeg har ALTID afregnet min skat til sidste krone og ALDRIG undladt at opgøre eller betale skat af noget. Jeg stiller gerne op med al den dokumentation i måtte ønske.

Jeg havde ingen (og efter) min momsregistrering i 2017 en mindre omsætning, primært baseret på at jeg hjælper [fond1] med at lave deres blad til et ganske lille beløb. Jeg har alle regninger for dette liggende og kan fremsende dem og de er naturligvis uden moms og påskrevet som B-indkomst på min selvangivelse da jeg ikke tjente mere end man måtte uden at være momsregistreret. Jeg har også hjulpet en tidligere chef ([virksomhed5]) med grafisk arbejde og dette er også altid opgjort som B-indkomst så jeg har betalt den skat jeg skulle.

Jeg genoprettede i slutningen af 2016 min momsregistrering udelukkende da det var en anbefaling fra den dame jeg talte i telefon med hos SKAT da det gik op for mig at jeg havde lavet en fejl. Og udelukkende for at kunne kreditere regningerne, da det var hvad jeg fik at vide at jeg skulle.

Ang. kreditnotaer uden regninger:

Som det vist meget tydeligt fremgår af mailkorrespondance med [virksomhed6], som jeg mener jeg har udleveret til jer, var jeg fuldstændig i panik da det gik op for mig at jeg havde lavet en fejl ved at sætte mit navn på regningerne. Jeg havde jævnligt kontakt med [[person4]] hos Skat og jeg tror meget tydeligt jeg fik fortalt hende hvor forvirret og ja - bange - jeg var for det der skete. Da jeg desperat forsøgte at få [virksomhed6] til at stoppe regningerne spurgte jeg ham hvilke opgørelser han mente jeg havde til gode og han sendte en opgørelse på mail. Dette opdagede jeg kort efter og lavede derfor i stedet så kreditnotaer på de underskrevne regninger og fremsendte disse til alle.

Vedr. manglende aktiviteter for at få pengene:

Jeg kan forstå at SKAT efterlyser aktivitet fra min side for at få pengene. Dette kan jeg slet ikke forstå. Vi prøvede at få lavet en betalingsaftale (den nævner I selv) og jeg havde fat i [virksomhed6] hver evig eneste dag. Og jeg havde jo ingen tid. Efter at regningerne endte hos Skat (og det var jo først der jeg blev bekendt med at de var sendt videre) gik der ganske kort tid – Jeg mener indenfor højst et par uger – før at mit arbejdes revisor fik [virksomhed6] til at erkende at han aldrig ville betale mig. [virksomhed6] selv sagde at han nu gik konkurs og efter lidt tid fik jeg en opringning fra en advokat som fortalte at der intet var at komme efter for mig.

Ang. mulighed for at trække tab fra.

Jeg synes det er så urimelig at jeg først nu bliver informeret om dette. Vi har hele forløbet sagt at jeg i værste fald skulle jeg kunne trække tabet fra. Jeg har talt så mange gange med forskellige personer hos Skat og Skatteankestyrelsen og jeg har så tydeligt gjort opmærksom på at jeg er på herrens mark i alt det her. Hvorfor er der ingen der fortæller mig dette i forløbet? Hvorfor bliver jeg ikke vejledt til dette? Jeg tror at jeg havde en forventning om at Skat skulle være mig behjælpelig og imødekommende i sådan en sag hvor jeg jo ikke har snydt nogen med kommet til at lave en fejl pga. uvidenhed. Der må jeg indrømme at jeg er noget rystet over at Skat kommer efter at have haft min sag liggende i 5 1/2 og siger at så skulle jeg have gjort noget andet for længe siden.

Min kone [person5] og jeg kommer selvfølgelig ind til retsmødet når det kommer. Jeg har meget svært ved at forstå korrespondancen når det hele er paragraffer og love der forholdes til, og vi vil meget gerne sidde foran et menneske som kan fortælle os rimeligheden i at jeg blev fuppet af en tidligere arbejdsforbindelse, ikke har fået en krone, og nu står til at skulle betale et kæmpe beløb af penge jeg aldrig har fået.

..."

Retsmøde

Virksomhedsindehaveren fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for det af SKAT fastsatte momstilsvar, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Virksomhedsindehaveren lagde særligt vægt på, at han havde begået en fejl, og at der ikke var realitet bag de udstedet kreditnotaer.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 17.600 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 og med 118.160 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, idet virksomheden ikke har angivet moms af fakturaer udstedt til [virksomhed2] IVS eller af kreditnotaer udstedt til [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 23, stk. 1 og 2:

”Stk. 1. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varer eller ydelser finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.”

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Af momslovens § 48, stk. 1, fremgår det, at afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset bestemmelsen i § 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i momslovens § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Følgende fremgår af momslovens § 52 a:

”Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

(...)

Stk. 3. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura.

(...)

Stk. 5. Hvis varer bliver returneret efter fakturaens udstedelse, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Hvis der sker efterbetaling, skal der udstedes faktura over efterbetalingen.

Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.

(...)”

I henhold til momslovens § 56, stk. 1, skal virksomheder registreret efter § 47, § 49, § 51 eller § 51 a for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at den udgående udgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Efter bestemmelsens stk. 3, er den indgående afgift i en afgiftsperiode afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden.

Følgende fremgår af momslovens § 57, stk. 1 (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden...”

Det fremgår desuden af momslovens § 27, stk. 6, at der kan fradrages 80 % af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser i afgiftsgrundlaget. Det fremgår af bestemmelsen, at fradraget foretages, når tabet konstateres.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2015

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaveren [person1] fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje indehaverens skattepligtige indkomst med 70.400 kr., svarende til 80 % af fakturabeløbet på 88.000 kr., på baggrund af faktura udstedt den 30. juni 2015 til [virksomhed2] IVS.

Da retten er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

SKAT har opgjort det ikke-indberettede momstilsvar til 17.600 kr., svarende til 20 % af 88.000 kr. Der er ikke uenighed om opgørelsen af momstilsvaret.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter momstilsvaret forhøjes med 20 % af den konstaterede yderligere omsætning i indkomståret 2015, svarende til 17.600 kr.

Afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2016

Ifølge det oplyste udstedte virksomheden i perioden fra den 15. maj til den 25. august 2016 seks fakturaer til [virksomhed2] IVS på samlet 162.800 kr., heraf moms på 32.560 kr.

Virksomheden angav ikke moms vedrørende fakturaerne til [virksomhed2] IVS, idet virksomheden henviste til de udstedte kreditnotaer.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKAT, at virksomheden skal angive og afregne moms af de til [virksomhed2] IVS udstedte fakturaer i afgiftsperioden 1. januar til 31. januar 2016.

Der er herved henset til, at virksomheden efter ordlyden af fakturaerne har foretaget afgiftspligtige transaktioner, og at afgiftspligten er indtrådt ved udstedelsen af fakturaerne med angivelse af moms, jf. herved momslovens § 4, stk. 1, og momslovens § 23, stk. 2, uanset om betaling er sket.

De af virksomheden fremlagte kreditnotaer udstedt til [virksomhed2] IVS og de efterfølgende forklaringer fra indehaveren kan ikke føre til et andet resultat.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden har givet afslag i prisen, jf. momslovens § 52 a, stk. 5.

Afgiftspligtige personer, der i strid med momslovens § 52 a, stk. 6, anfører afgiftsbeløb på en faktura, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, jf. momslovens § 52, stk. 7.

Ifølge praksis er det en forudsætning for anvendelse af momslovens § 27, stk. 6, at der er sket afregning af den salgsmoms, som leverancen har udløst, jf. herved SKM2010.246.BR. Da virksomheden ikke har afregnet moms for de varer og ydelser, som den anfører at have leveret, kan der allerede af den grund ikke foretages fradrag i afgiftsgrundlaget i medfør af bestemmelsen.

Virksomheden har ikke foretaget retlige skridt i form af sagsanlæg eller lignende med henblik på inddrivelse af det anførte krav.

Der kan herefter ikke gives virksomheden medhold i påstanden om fradrag for tab på debitorer fra tidspunktet for [virksomhed2] IVS’ konkurs.

Virksomheden udstedte den 1. november 2016 en kreditnota til [virksomhed3] IVS på samlet 280.000 kr., heraf moms på 56.000 kr., samt en kreditnota til [virksomhed4] IVS på samlet 148.000 kr., heraf moms på 29.600 kr.

Virksomheden angav ikke moms vedrørende kreditnotaerne til [virksomhed3] IVS eller [virksomhed4] IVS.

Da kreditnotaerne til [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS er udarbejdet til brug for skattesagen, finder Landsskatteretten, at kreditnotaerne er uden realitet, og at de dermed ikke kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2016. Landsskatteretten nedsætter på denne baggrund virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2016 med 85.600 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.