Kendelse af 24-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 135.705 kr. for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2015.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms til underleverandører. Den talmæssige opgørelse af momstilsvaret overlades til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, blev startet den 15. januar 2007 og beskæftiger sig med rengøring. Virksomheden er registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [person1] er virksomhedens indehaver.

SKATs kontrol af virksomheden er startet som følge af kontroloplysninger fra politiet, hvoraf det fremgår, at der har været indsætninger og hævninger på virksomhedens konto. SKAT har ønsket at kontrollere om det kan afstemmes i den angivne moms.

SKAT har i den forbindelse fået oplysninger fra politiet om, at politiet har konstateret, at der på en adresse, hvor de har ransaget, lå fakturaskabeloner på en computer. Disse fakturaskabeloner er på en af de af virksomheden anvendte underleverandører, [virksomhed2].

Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden for den omhandlede periode momsangivet følgende:

Virksomheden har fremlagt årsregnskab for 2013 og regnskab for 2014 og 2015. Der er endvidere fremlagt kontospecifikationer for 2014 og 2015.

Af resultatopgørelsen for 1. januar 2013 – 31. december 2013 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 463.221 kr. og samlede udgifter på i alt 425.140 kr., hvoraf 416.394 kr. ekskl. moms var udgifter til fremmed arbejde.Momsen af udgifterne til fremmed arbejde har udgjort 104.098,50 kr.

Af resultatopgørelsen for 1. januar 2014 – 31. december 2014 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 258.890 kr. og samlede udgifter på i alt 242.205,43 kr., hvoraf 233.001,00 kr. ekskl. moms var udgifter til ekstern medarbejder. Momsen af udgifterne til fremmed arbejde har udgjort 58.250,26 kr.

Af resultatopgørelsen for 1. januar 2015 – 30. juni 2015 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 218.815 kr. og samlede udgifter på i alt 188.113,22 kr., hvoraf 188.006,72 kr. ekskl. moms var udgifter til ekstern medarbejder. Momsen af udgifterne til fremmed arbejde har udgjort 47.001,69 kr.

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 135.705 kr. for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2015. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til nedenstående underleverandører.

SKAT har som grundlag for forhøjelsen foretaget gennemgang af virksomhedens bogføring. SKATs opgørelse tager udgangspunkt i en beregning af virksomhedens indgående og udgående afgift. I beregningen har SKAT udeladt udgifter (indgående afgift) til nedenstående underleverandører.

Følgende fakturaer er indgået i SKATs sagsbehandling:

* Sort felt på fakturaen. Beløb er udregnet på baggrund af de øvrige tal på fakturaen.

** Postering fremgår ikke af bogføringsregnskab for 2015

*** I detaljeringsteksten på kontooverførslen fremgår fakturanr. 230

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], blev stiftet den 10. januar 2012 og var aktiv til den 7. november 2016, hvor [virksomhed2] ophørte. [virksomhed2] har været registreret under navnet [virksomhed5] ApS i perioden fra 10. januar 2012 til 8. november 2012 og skiftede herefter navn til [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] har i perioden 10. januar 2012 til 25. januar 2012 været registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. Herefter var [virksomhed2] i perioden 26. januar 2012 til 17. oktober 2014 registreret under branchekoden 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr”. I perioden 17. februar 2014 til 7. november 2016 var [virksomhed2] registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Der har været en medarbejder ansat i 3. kvartal 2014, og 2-4 medarbejdere ansat i 4. kvartal 2014. [virksomhed2] blev opløst efter konkurs den 7. november 2016.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed2] og virksomheden med start på serviceperiode den 1. juli 2014. Aftalen omfatter levering af rengøringsarbejde med tilhørende kvalitetskontrol, som udføres af [virksomhed2]. Det fremgår af aftalen, at faktura vil blive sendt den 15. på måneden, hvor betalingen forfalder den sidste arbejdsdag i måneden. Det fremgår af aftalen, at virksomheden kan rette eventuelle krav videre mod [virksomhed2] efter vilkåret om ”back-to-back”. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne skal leveres.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at [virksomhed2] ikke har indsendt momsangivelser for 2015. Endvidere er det oplyst af SKAT, at de personer, der har udfærdiget arbejdssedlerne for [virksomhed2] ikke er ansatte hos [virksomhed2].

[virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...3]

[virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], blev stiftet den 3. maj 2010 og var aktiv til den 11. december 2018. [virksomhed6] har i perioden 3. maj 2010 til 9. september 2015 været registreret under navnet [virksomhed4] ApS. [virksomhed6] har i perioden 10. september 2015 til selskabets ophør den 11. december 2018 været registreret under navnet [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] har i perioden 3. maj 2010 til 1. oktober 2013 været registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed6] var i perioden 2. oktober 2013 til 4. marts 2015 registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, og i perioden 5. marts 2015 til 9. september 2015 har [virksomhed6] været registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Der har ikke været medarbejdere ansat i 1. og 3. kvartal 2015. [virksomhed6] blev opløst efter konkurs den 11. december 2018.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed6] og virksomheden underskrevet med den 20. januar 2015. [person2] har underskrevet på vegne af [virksomhed6]. Aftalen omfatter levering af rengøringsarbejde med tilhørende kvalitetskontrol, som udføres af [virksomhed6]. Det fremgår af aftalen, at faktura vil blive sendt den 15. på måneden, hvor betalingen forfalder den sidste arbejdsdag i måneden. Det fremgår af aftalen, at virksomheden kan rette eventuelle krav videre mod [virksomhed6] efter vilkåret om ”back-to-back”. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne skal leveres.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at [virksomhed6] ikke har angivet moms i den periode, hvor virksomheden har anvendt [virksomhed6]. Det er videre oplyst af SKAT, at der ingen ansatte har været i [virksomhed6] med de navne, der fremgår af arbejdssedlerne. Af SKATs oplysninger fremgår, at [person2] indtrådte som direktør i [virksomhed6] den 13. august 2015.

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], blev stiftet den 1. maj 2012 under navnet [virksomhed7] ApS. [virksomhed3] har i perioden 1. maj 2012 til 23. juni 2013 været registreret under branchekoden 324000 ”Fremstilling af spil og legetøj”. I perioden 24. juni 2013 til 28. november 2016 har [virksomhed3] været registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. Der har været 10-19 medarbejdere ansat i 3. kvartal 2013, og 20-49 medarbejdere ansat i 4. kvartal 2013. [virksomhed3] blev opløst efter konkurs den 28. november 2016.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed3] og virksomheden underskrevet med start på serviceperiode den 1. september 2013. Aftalen omfatter levering af rengøringsarbejde med tilhørende kvalitetskontrol, som udføres af [virksomhed3]. Det fremgår af aftalen, at faktura vil blive sendt den 15. på måneden, hvor betalingen forfalder den sidste arbejdsdag i måneden. Det fremgår af aftalen, at virksomheden kan rette eventuelle krav videre mod [virksomhed3] efter vilkåret om ”back-to-back”. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne skal leveres.

Der er fremlagt arbejdssedler for [virksomhed2], [virksomhed6] og [virksomhed3]. Arbejdssedlerne indeholder bl.a. uge-nr., dato, medarbejder navn, leveringsadresse. Arbejdssedlerne indeholder fornavne på de respektive medarbejdere. Arbejdssedlerne indeholder oplysninger om arbejdsadresser. Af arbejdssedlerne fremgår, at arbejdssedlerne kun godtages med virksomhedens underskrift. Arbejdssedlerne er hverken underskrevet af virksomheden eller kunden, og indeholder ikke yderligere oplysninger om de anførte medarbejdere.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt fra [finans1] for perioden 1. juni 2013 – 31. december 2015. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra virksomhedens konto svarende til beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2013 – 31. december 2015 med i alt 135.705 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”

(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

SKAT’s kontrol af virksomheden er påbegyndt som følge af kontroloplysninger fra politiet, hvoraf det fremgår, at der har været indsætninger og hævninger på konto i [finans1] [...22]. SKAT ønsker at kontrollere om det kan afstemmes i den angivne moms.

SKAT har indkaldt virksomhedens bogføring- og regnskabsmateriale i brev af 2. juni 2016.

14. juni 2016 ringede du og oplyste, at du ville finde materialet frem og du mødte hos SKAT den 1. juni 2016 i [by1].

Tilstede fra SKAT var [person3] og undertegnede.

SKAT har sendt forslag til afgørelse den 9. august 2016.

Efterfølgende har SKAT fået nye oplysninger fra Politiet, dateret 22. september 2016.

Politiet har konstateret, at der på en adresse, hvor de har ransaget, lå fakturaskabeloner på en computer. Disse fakturaskabeloner er på en af dine underleverandører [virksomhed2] ApS.

Politiets mistanke er, at disse fakturaer enten er falske eller fiktive, samt at [virksomhed2] ApS ikke har kunnet levere den service/ydelse som fremgår af fakturaerne.

SKAT har i mail af 14. november 2016 forelagt dig denne oplysning og vedlagt de oplysninger vi har fået af politiet.

1.2. Dine bemærkninger

På mødet oplyste, at du var fuldtids ansat som IT konsulent i [virksomhed8].

Du oplyste 1. juli 2016, at du i 2013 startede med firmaet [virksomhed1] som er rengørings/vikar service.

Du fik chancen for at gøre rent i restauranter via et netværk igennem din bror som er kok. Du har selv kun gjort rent i 2 måneder af 2013. Ellers er det udelukkende igennem underleverandører der er blevet gjort rent. Du oplyste at [virksomhed1] startede i 2013 og lukkede i maj 2015.

Du startede med [virksomhed1] ApS 30. marts 2015, men der har ikke været nogen aktivitet i selskabet.

Du overvejer at lukke begge virksomheder, da du ikke regner med at der er flere kunder.

I 2013 var det revisor [person4] der hjalp med regnskabet. For 2014 og 2015 har du fået ny revisor, som er:

[virksomhed9]

[adresse1]

DK – [by2]

Tlf.: +45 [...]

Direkte: +45 [...]

CVR – [...5]

Du oplyste, at du ikke har haft noget kundeforhold til revisoren siden juli 2015, da du ikke har haft drift i virksomheden siden maj 2015.

Til mødet afleverede du et ringbind indeholdende:

Du beskriver i følgeskrivelsen, hvordan aftalerne om rengøring foregår med diverse kunder og hvordan aftalerne bliver indgået med underleverandørerne:

”Samarbejdet generelt

Det skal indledningsvist anføres, at mit selskab [virksomhed1] indgik aftaler om rengøring med diverse kunder. Herefter blev indgået aftaler med diverse underleverandører om udførelse af rengøring hos de respektive kunder. Ifølge samarbejdsaftalerne blev mit selskab tildelt 10 % i såkaldte royalties for diverse opgaver, således at de respektive underleverandører tjente 90 % af kontraktsummen mellem undertegnede og kunderne. Arbejdet blev således i sin helhed udført af underleverandører med det resultat, at undertegnede alene tjente 10 % af summen i form af royalties som mellemmand.

Samarbejdet med underleverandørerne blev indledt således, at underleverandørerne henvendte sig til undertegnede m.h.p. samarbejde. Jeg undersøgte om virksomhederne var momsregistrerede og afskaffede udskrifter fra CVR hhv. SKAT. Herefter blev afholdt møde med den respektive kontaktperson hos den potentielle underleverandør. Når det var konstateret at selskabet var momsregistreret, kunne udføre arbejdet og kunne tiltræde de i samarbejdsaftalen anførte betingelser, blev aftalen indgået. Samarbejdsaftalerne blev underskrevet og samarbejdet indledes.

Denne mindre ”due-dillgence” blev udført ved indgåelse af ethvert samarbejde, ligesom undertegnede løbende udførte kvalitetskontrol hos kunderne, for at sikre det bedste resultat. Undertegnede var løbende i kontakt med såvel kunder som underleverandører, for at sikre det bedst mulige samarbejde og den bedste kvalitet.

I takt med at underleverandørerne udførte arbejde hos kunderne, udfyldte disse de udleverede arbejdssedler. Heraf fremgår hvem der har udført det, hvilket arbejde der er blevet udført, hvor henne og i hvor lang tid. I forbindelse med underleverandørernes fremsendelse af diverse fakturaer for udført arbejde, blev arbejdssedlerne udleveret til undertegnede. Disse blev sammenholdt med fakturaerne, hvorefter underleverandørernes fakturaer blev godtgjort. En fremgangsmåde, der blev anvendt striks. ”

” Ad) Samarbejdsaftaler

Vedlagt er tillige samarbejdsaftaler mellem [virksomhed1] og diverse underleverandører. Samarbejdsaftalerne blev udarbejdet af undertegnede, med de samme betingelser for alle underleverandører, derfor er samarbejdsaftalerne enslydende. Dette skyldes, at der selvsagt er tale om royalty-aftaler, hvorfor betingelserne i alle kontrakter er ens. Det skal holdes in mente, at underleverandørerne udførte arbejdet, hvorfor kontrakten mellem [virksomhed1] og de respektive underleverandører baserede sig på dette forhold. Af samme årsag blev det ej tilladt, at underleverandørerne forestod udfærdigelsen af arbejdssedlerne. [virksomhed10] stillede det som betingelse, at samarbejdsaftalerne blev udarbejdet af dem. Der blev gjort undtagelse ift. [virksomhed10].

Du har i mail af 7. oktober fremsendt kontospecifikationer for 2012, arbejdssedler for december 2013. januar 2014 og februar 2014, for underleverandør [virksomhed11] ApS.

Du har oplyst, at du har kørt inkasso sag på [virksomhed12] ApS, hvor det er [virksomhed11] ApS der har udført arbejdet som underleverandør hos.

På SKAT’s mail af 15. november 2016, (vedrørende oplysningerne fra politiet) svarer du følgende:

”Jeg ved ikke hvordan disse fakturaer skulle være endt på denne persons computer, de er ikke fakturaer der er udstedt af mig eller min virksomhed, jeg har derfor i sagens natur ingen anelse om hvordan disse fakturaer er endt på den pågældende persons computer.

Mht. Politiets mistanke i forhold til de fakturaer som er udstedt til min virksomhed, kan jeg i hvert fald bekræfte at der er tale om reelle fakturaer som mit selskab også har betalt, jeg kan ikke på nogen måde forholde mig til fakturaer som ikke er udstedt til min virksomhed”

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Dette forslag til afgørelse, erstatter tidligere forslag til afgørelsen af den 9. august 2016.

Køb af varer - Købsmoms:

[virksomhed1] har købt arbejdskraft fra [virksomhed3], [virksomhed2] ApS og [virksomhed6] ApS.

Efter at SKAT har modtaget materiale fra politiet, har SKAT undersøgt dine betalinger og arbejde udført af virksomhedens underleverandører og jf. nedenstående har vi følgende bemærkninger til de enkelte underleverandører.

[virksomhed3] ApS

Virksomheden er stiftet af [person5] den 1. maj 2012.

Direktør i perioden hvor [virksomhed1] har brugt [virksomhed3] ApS som underleverandør, var [person6] 24. juni 2013 – 13. november 2014.

Den seneste direktør er [person7].

Den 25. januar 2016 er selskabet taget under tvangsopløsning. Den 5. april 2016 er selskabet under konkursbehandling.

[virksomhed1] udleverede arbejdssedler hvor de personer der har udfyldt arbejdssedlerne/underskrevet dem. De 3 personer der har underskrevet arbejdssedlerne for 2013 og er [person8], [person9] og [person10]. Der er ingen med de navne ansatte i [virksomhed3] ApS for 2013.

Virksomheden er kendt af SKAT i kædesvig sammenhænge.

[virksomhed2] ApS

Virksomheden er stiftet af [person11] den 10. januar 2012. [person11] har været direktør i selskabet indtil den 9. november 2012. Ejerkredsen er ukendt.

[person12] har været direktør i perioden 9. november 2012 til 15. november 2014.

[person13] har været direktør i perioden 15. november 2014 til 22. oktober 2015.

Den 22. oktober 2015 tages selskabet under tvangsopløsning. Den 16. februar 2016 tages selskabet under konkursbehandling.

I perioden hvor [virksomhed1] har brugt [virksomhed2] ApS som underleverandør har branchekoden været Kombinerede serviceydelser.

Selskabet har ikke indsendt momsangivelser for 2015.

De personer der har udfærdiget arbejdssedlerne for [virksomhed1] for underleverandør [virksomhed2], er ikke ansatte hos [virksomhed2] ApS.

For 2014 er der ingen ansatte med navne [person14], [person15], [person16], [person17] og [person18] og for 2015 er der ingen ansatte med navne [person18], [person19], [person15] og [person16].

Virksomheden er kendt af SKAT i kædesvig sammenhænge.

[virksomhed6] ApS.

Virksomheden er registeret den 3. maj 2010 af den daværende eneanpartshaver og direktør [person20]. [person20] er indrejst til Danmark fra Bulgarien den 22. januar 2009. Selskabs-adressen fulgte [person20]s privatadresser i [by3] frem til 26. februar 2014, hvor der skete en anpartsoverdragelse til [person21], der samtidig overtog direktørposten. Selskabets adresse er herefter ændret til [person21]s privat adresse i [by4].

[person21] er flyttet til Danmark fra Bulgarien den 27. januar 2014. Den 4. april 2015 skete der en ny overdragelse af anparterne, hvorefter den nye ejer og direktør blev [person22].

[person22] er indrejst til Danmark fra Sverige den 5. marts 2015 og boede på adressen [adresse2], [by5], indtil han rejse tilbage til Sverige den 25. maj 2015. Selskabs-adressen har dog været uændret indtil den 13. august 2015.

Den 13. august 2015 indtræder, [person2] som selskabets sidste direktør og selskabsadressen ændres til [adresse3], i [by6]. [person2] er flyttet fra Sverige til Danmark den samme dag som [person22], og boede på samme adresse i [by5]. [person2] rejste tilbage til Sverige den 30. juni 2015 og trådte ud af direktionen den 25. januar 2016. Som følge af manglende direktion har Erhvervsstyrelsen fordret selskabet opløst, hvorefter skifteretten har udpeget en likvidator den 4. marts 2016. Likvidator har senere vurderet sagen og begæret selskabet konkurs den 17. marts 2016 og er taget under konkursbehandling den 22. marts 2016.

I den periode hvor [virksomhed1] har brugt [virksomhed6] ApS som underleverandører har branchekoden været vikarbureauer.

[virksomhed6] ApS har ikke i den periode hvor [virksomhed1] har brugt firmaet, angivet moms. Momsen er derefter foreløbig fastsat af SKAT.

Der er angivet lønninger på 2 personer for 2015 i [virksomhed6] ApS. 1. januar – 31. marts 2015 er direktøren ansat og en anden person er ansat i august 2015. Der er ingen ansatte med de navne der står på arbejdssedlerne fra [virksomhed1]. På de arbejdssedler der er udfyldt for 2015 er det [person23] og [person24] der er underskrivere.

Virksomheden er kendt i kædesvig sammenhænge.

Arbejdssteder:

Ifølge arbejdssedlerne er det den samme adresse arbejdet bliver udført på, vedrørende [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS som er [adresse4], og for [virksomhed11] ApS (2012) og [virksomhed3] ApS er det [adresse5].

Ifølge virksomhedens bogføring og angivelser, udføres alt arbejde der faktureres for, af underleverandører

Du har afleveret en række fakturaer og arbejdssedler, som danner grundlag for fradrag for udgifterne til underleverandører.

Fakturaerne fra underleverandørerne er ikke specificerede. Det er således ikke muligt at se hvor, hvornår og hos hvem arbejdet er udført eller udført af. Fakturaerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58. Der er således intet revisionsspor der kan bekræfte transaktionen, fra dine betalinger til underleverandøren og til de ansatte hos underleverandørerne.

SKAT har foretaget undersøgelser af disse underleverandører, hvor det har vist sig, at der ikke bliver angivet og/eller afregnet korrekt moms, A-skat og AM-bidrag. Virksomhederne er foreløbigt fastsat i moms og det har ikke været muligt for SKAT, at få kontakt til underleverandørerne i den periode du har brugt underleverandørerne og det har derfor ikke været muligt at konstatere, hvilket arbejde der rent faktisk har været udført. Endvidere er store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti hævet efterfølgende kontant/ eller bliver overført uden man kan se hvem der modtager pengene.

Følgende er der lagt vægt på:

Således finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for købsmomsen, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1], uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Særligt i sager hvor der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at den på fakturaen anførte ydelse er leveret.

Det er SKAT’s opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Som følge heraf, kan der ikke godkendes fradrag for den moms, der er påført fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed6] ApS og [virksomhed3].

Der henvises til vedlagte bilag 2 hvor det fremgår hvilke fakturaer det drejer sig om.

Krav til fakturaer og fradrag herfor

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købs-moms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Ifølge SKAT´s juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag for købsmoms hos køberen.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Den af dig personlig drevne virksomhed [virksomhed1] CVR-nr. [...1], har for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til fremmed arbejde/underleverandører.

SKAT har gennemgået de indsendte bilag.

Der henvises til vedlagte bilag 2 og 3, hvor der er opgjort hvilke udgifter der er fratrukket i din skattemæssige opgørelse for udgifter til fremmed arbejde/underleverandører og hvilke udgifter SKAT ikke godkender.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

I forbindelse med vurdering af virksomhedens fradrag, for de af virksomheden anvendte underleverandører, har SKAT dels indkaldt materiale fra dig og undersøgt flere af dine underleverandører.

Der henvises til ovenstående under punkt 1.3. SKAT’s undersøgelse af virksomhedens underleverandører.

Konklusion:

Når henses til:

finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den af virksomheden fratrukne udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1], uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrol-sporet. Der er ikke givet yderligere oplysninger til belysning heraf.

Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR, ifølge hvilken der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Det er SKAT’s opfattelse, at denne særlige forpligtelse ikke er løftet.

(...)”

I forbindelse med klagesagsbehandlingen er SKAT den 8. februar 2017 fremkommet med supplerende bemærkninger:

” Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klager bruger ordet due diligence flere gange i klagen, som er undersøgelser af underleverandørernes forhold, herunder bl.a. kontrakter, undersøgelser om underleverandørerne er momsregistret m.v.

Der er ikke er lovhjemmel til at kræve undersøgelse om underleverandørerne betaler deres forpligtigelser til SKAT og om de har indberettet moms og A-skat/AM-bidrag.

Klager burde have anmodet om dokumentation for afregning af moms og A-skatter, og sikret sig at få forevist dokumentation for indberetning til SKATs e-indkomstregistrer omkring samtlige ansatte, således der er sammenhæng mellem underleverandørens indberetninger og de personer der rent faktisk udfører arbejde for klager.

På trods af klagers repræsentants oprensning af klagers kontrolsikring, er disse handlinger ikke foretaget.

Alle serviceaftalerne er identiske.

[virksomhed3] ApS blev brugt i perioden 1. september – 30. november 2013.

[virksomhed2] APS blev brugt i perioden 12. juli 2014 – 31. januar 2015.

[virksomhed4] ApS blev brugt i perioden 1. februar 2015 – 24. maj.

Klager oplyser at det er klager der udfører kvalitetskontrollen, men det er ikke det der er anført i serviceaftalerne.

Iflg. Serviceaftalerne er det underleverandøren der udfører kvalitetskontrol med det udførte arbejde og det er dem der tegner arbejdsskade- og erhvervsansvar forsikring som fremsendes på opfordring. SKAT har ikke set dokumentation herfor og det må formodes, at klager har anmodet om denne dokumentation i forbindelse med due diligence.

Der er ikke oplyst nogen fast timepris og SKAT kan ikke se hvilken timepris/fastpris der er anvendt, der er ikke anført noget i serviceaftalerne.

Klager oplyser at underleverandørerne/aftalerne ophørte ved misligholdelse.

Aftalerne kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel af underleverandørerne. Der er 3 måneders prøvetid. SKAT har ikke modtaget dokumentation på opsigelserne. Der er ikke modtaget dokumentation på skriftlige reklamationer for ikke at overholde aftalerne.

Klager anfører, at underbilag er atypisk, men er brugt hele tiden. SKAT anser at anvendelse af underbilag er kutyme både nu og tidligere.

Til trods for at klager har forsøgt at udfører due diligence, har SKAT i alle tilfælde kunne påvise at underleverandørerne ikke har overholdt deres forpligtelser til SKAT. Såfremt klager havde undersøgt underleverandørernes forhold fuldstændigt ville de af SKATs oplistede forhold være kommet frem.

Hvis der er fastpris hvorfor så arbejdssedler, med opliste af antal af arbejdstimer. Uanset fastpris virker det usandsynligt at timeprisen svinger mellem 121,- kr. og 180,- kr.

Fra politiet vedrørende [virksomhed2] ApS – er der modtaget oplysninger om, at der ved ransagning på en 3. mands computer er fundet en række fakturaskabeloner, udstedt af [virksomhed2] ApS. Det er politiets mistanke, som SKAT deler, at fakturaerne enten er falske eller fiktive, samt at virksomheden ikke har kunnet levere den service/ydelse som fremgår af fakturaerne, eller at fakturaerne dækker over sort arbejde.

Sammenholdt med SKATs undersøgelser af virksomhederne anses det ikke for sandsynligt at underleverandørerne har kunnet udfører det omtalte arbejde.

(...)”

Skattestyrelsen er ved erklæringsskrivelse af 27. august 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 18. august 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen tiltræder således også Skatteankestyrelsen indstilling om, at den talmæssige opgørelse af momstilsvaret overlades til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at der på baggrund af de fremlagte fakturaer, ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Virksomheden har således ikke dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Fakturaerne opfylder heller ikke de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, når der henses til de meget sparsomme angivelser af arten og omfanget af de leverede ydelser.

Med hensyn til bevisbyrden bemærker Skattestyrelsen, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldte. Ved moms stilles desuden særlige dokumentationskrav, jf. momsbekendtgørelsens § 58. Virksomheden har ikke løftet sin bevisbyrde, og derfor er det med rette, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til købsmoms fra de nævnte underleverandører. Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til Østre Landsrets dom af 28. april 2009 offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, i hvilken sag, der var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde med 135.705 kr. for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2015.

Til støtte herfor har repræsentanten fremført følgende:

”

(...)

Indledende bemærkninger

Jeg skal på vegne af min klient [virksomhed1] (herefter [virksomhed1]) påklage SKATs afgørelse af 25. januar 2017, idet SKAT ikke har anerkendt min klients købsmoms fsva. flere underleverandører i indkomstårene 2013-2015. Som resultat heraf har SKAT endvidere forhøjet min klients indkomst i årene 2013-2015, idet SKAT ikke anerkender min klients udgifter til underleverandører. Et forhold, som undertegnede er uenig i, idet min klient har dokumenteret anvendelse af underleverandører via. behørige fakturaer, underbilag og elektroniske overførsler. SKAT anses derimod ikke for at have løftet bevisbyrden for, at min klients udgifter til underleverandører er fiktive. SKATs afgørelse er derimod alene støttet af ”gætterier” og ”formodninger”. Et forhold der må anses som stærkt kritisabelt og tangerende til det ulovlige.

Det skal endvidere oplyses, at undertegnede vil forsøge at følge SKATs systematik, for at skabe det bedst mulige overblik.

Overordnet set skal det anføres, at SKAT er forpligtet til at anerkende min klients udgifter til fremmed assistance i forbindelse med udførelse af arbejde for diverse kunder. Det skal hertil anføres, at min klient i flere tilfælde, grundet ekstraordinær travlhed, har været nødsaget til anvendelse af underleverandører.

Til støtte herfor anføres, at der er tale om lovmæssige fakturaer udstedt for reelt udført arbejde, hvilket fremgår af diverse fakturaer såvel som hertil hørende underliggende bilag. Disse dokumenter bør anses som et tilstrækkeligt bevis for, at arbejdet reelt er udført, hvorfor der er tale om reelle fakturaer, som SKAT er forpligtet til at godkende.

Min klient har været samarbejdsvillig siden SKATs første henvendelse og har fremlagt regnskaber, samarbejdsaftaler med underleverandører, faktura, kontoudskrifter samt underbilag til disse fakturaer.

Fakturaerne er ikke specificerede, idet disse blev vedhæftet underbilag/ timesedler, hvoraf arten af det udførte arbejde, antal timer, perioden for arbejdets udførelse samt den enkelte medarbejders navn fremgår.

Min klient har endvidere fremsendt oversigt over samarbejdet med underleverandører, herunder hvorledes samarbejdet blev indledt og hvorledes der blev udført en ”due diligence” i forbindelse med indledningen til et nyt samarbejde. Der blev løbende udført kvalitetskontroller, ligesom det blev sikret at underleverandørerne var momsregistrerede. Samarbejdet indledtes efter en ”due diligence” og der blev indgået et kontraktmæssigt samarbejde.

Min klient gjorde sit ypperste for at levere kvalitetsarbejde til kunderne og stillede store krav til sine underleverandører. Når disse underleverandører ikke levede op til min klients krav, blev disse udskiftet, for derved at bibeholde kontrakterne.

Det skal holdes in mente, at min klient var i besiddelse af en mindre virksomhed med få gode kontrakter. Denne kunne således ikke tåle, at miste disse kontrakter. Der blev derfor løbende kvalitetssikret og derved udskiftet leverandører, for at overleve i en branche, hvor konkurrencen er benhård.

Den omstændighed at min klient løbende udskiftede underleverandører og var i besiddelse af få kunder kan således ikke retfærdiggøre SKATs forkerte afgørelse.

Det skal endvidere understreges, at SKAT tillige var af den opfattelse, at min klient var samarbejdsvillig, hvorfor der blev afsendt et forslag pr. 9. august 2016. I dette forslag blev min klient gjort opmærksom på manglen af enkelte faktura og at denne derved skulle redegøre for disse mangler.

Min klient kontaktede SKAT i forbindelse hermed og redegjorde for forhold omtalt i forslag af 9. august 2016. I forbindelse med denne korrespondance, blev min klient gjort opmærksom på nye oplysninger fra Politiet vedr. underleverandøren [virksomhed2] ApS. Denne var i besiddelse af visse faktura, hvorfor SKAT ønskede en redegørelse herfor.

Min klient forklarede, at denne ikke kendte til årsagen til fundet af disse faktura på en computer tilhørende [virksomhed2] ApS. Min klient måtte bemærke, at denne ikke kendte til disse faktura, der i hvert fald ikke var udstedt af min klient. Det blev endvidere klargjort, at min klient grundet det manglende kendskab hertil ikke kunne gøres ansvarlig herfor.

Min klient havde et reelt samarbejde med underleverandørerne, herunder også med [virksomhed2] ApS. Der er fremsendt såvel faktura som underbilag, ligesom der tillige er fremsendt samarbejdsaftaler. Min klient har således løftet bevisbyrden i sådan en høj grad, at dette må anses som atypisk i disse sager. Det skal holdes in mente, at dette vedrører arbejde helt tilbage fra 2013. Det vedrører således en periode, hvor anvendelse af underbilag var atypisk. Min klient har på trods heraf sørget for såvel due diligence, som samarbejdsaftaler og underbilag. Min klient har ovenikøbet fremsendt disse på et meget tidligt stadie og været samarbejdsvillig igennem hele perioden fra sagsopstart til dags dato. Det må derfor forekomme som en overraskelse, at SKAT har truffet den i sagens påklagede afgørelse.

Denne afgørelse er således udtryk for, at min klients muligheder for dokumentation umuliggøres. Særligt henset til den omstændighed, at SKAT af flere omgange henviser til en skærpet bevisbyrde og derved henviser til en række sager. SKAT har dog ”glemt”/”udeladt” den meget vigtige oplysning, at disse sager er meget konkret begrundede. I nærværende sag er der således ikke omstændigheder der kan begrunde en skærpet bevisbyrde. Der vil blive redegjort nærmere herom nedenfor, hvor de omtalte afgørelser tillige vil blive kommenteret.

Som en afsluttende bemærkning skal det tillige anføres, at min klient på bedste vis har forsøgt at udføre due diligence, for at sikre sig, at underleverandørerne var momsregistrerede og kunne levere arbejdet som lovet.

Der henvises i det hele til det følgende, hvor flere af disse forhold præciseres.

Påstand(e)

SKAT er forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører.

SKAT er således forpligtet til at godkende min klients købsmoms og skattemæssige fradrag i forbindelse hermed.

Overskuddet af min klients virksomhed i årene 2013, 2014 og 2015 skal således forhøjes med kr. 0.

Min klients moms i indkomstårene 2013, 2014, 2014 skal således forhøjes med kr. 0.

Subsidiært skal såvel moms som overskud af virksomheden forhøjes med et mindre beløb end fremlagt af SKAT efter Landsskatterettens skøn.

Forholdet til underleverandører

Det skal indledningsvist bekræftes, at min klient [virksomhed1] bl.a. fik udført arbejde af nedenstående underleverandører i overensstemmelse med fakturaer og underliggende bilag.

Det skal indledningsvist anføres, at [virksomhed1] indgik aftaler om rengøring med diverse kunder. Herefter blev indgået aftaler med diverse underleverandører om udførelse af rengøring hos de respektive kunder. Ifølge samarbejdsaftalerne blev [virksomhed1] tildelt 10 % i såkaldte royalties for diverse opgaver, således at de respektive underleverandører tjente 90 % af kontraktsummen mellem [virksomhed1] og kunderne. Arbejdet blev i sin helhed udført af underleverandører med det resultat, at [virksomhed1] alene tjente 10 % af summen i form af royalties som mellemmand.

Samarbejdet med underleverandørerne blev indledt således, at underleverandørerne henvendte sig til [virksomhed1] mhp. samarbejde. [virksomhed1] undersøgte om virksomhederne var momsregistrerede og anskaffede udskrifter fra CVR hhv. SKAT. Herefter blev afholdt møde med den respektive kontaktperson hos den potentielle underleverandør. Når det var konstateret at selskabet var momsregistreret, kunne udføre arbejdet og kunne tiltræde de i samarbejdsaftalen anførte betingelser, blev aftalen indgået. Samarbejdsaftalerne blev underskrevet og samarbejdet indledtes.

Denne mindre ”due-dilligence” blev udført ved indgåelse af ethvert samarbejde, ligesom min klient løbende udførte kvalitetskontrol hos kunderne, for at sikre det bedste resultat. Min klient var løbende i kontakt med såvel kunder som underleverandører, for at sikre det bedst mulige samarbejde og den bedste kvalitet.

I takt med at underleverandørerne udførte arbejde hos kunderne, udfyldte underleverandørernes medarbejdere de såkaldte arbejdssedler/timesedler. I disse sedler blev anført omfanget og arten af det udførte arbejde, hvor arbejdet var udført, antal timer og af hvem arbejdet var udført. Disse timesedler blev herefter anvendt som grundlaget til underleverandørernes faktura til min klient. Denne fremgangsmåde blev anvendt hver eneste gang og med samtlige underleverandører. På denne måde sikrede min klient, at alt arbejde levede op til min klients kvalitetsstandarder og blev godkendt af de respektive kunder. Fakturaerne blev således først godtgjort, når såvel kunder som min klient havde godkendt arbejdet og min klient havde underskrevet de respektive timesedler. I tilfælde, hvor arbejdet ikke blev godkendt, blev underleverandørerne ej heller godtgjort, før arbejdet levede op til min klients og kundernes forventninger.

Det skal bemærkes, at de anførte timer alene blev anvendt af partnerne til at undersøge, om de indgåede fastpris-aftaler var favorable for parterne. Der er således ikke tale om aftaler om timepris, men derimod faste priser. Der blev derved indgået faste aftaler mellem min klient og dennes kunde. Min klient beholdte 10 % som royalties, mens de øvrige 90 % blev udbetalt til underleverandørerne. SKATs bemærkninger om svingende timepriser mm. har således ingen relevans i nærværende sag. Der var aldrig tale om timepris-aftaler, men fastprisaftaler. Således har det i nogle tilfælde medført at visse underleverandører har udført arbejdet på færre timer grundet effektive medarbejdere og har derved tjent flere penge. I andre tilfælde har der måske været mere beskidt, medarbejderne har været mindre effektive og underleverandørerne har tjent mindre.

Der er således tale om risici ved fastprisaftaler. I visse tilfælde medfører disse aftaler, at underleverandøren tjener mere og i øvrige tilfælde er der tale om en mindre rentabel forretning. Et forhold der ingen betydning har for genstanden i nærværende sag.

En god samarbejdspartner har, i sagens natur, altid været min klients største interesse. Et utilfredsstillende arbejde fra en underleverandørs side kunne resultere i, at [virksomhed1] mistede afgørende kunder der var hele grundlaget for forretningen. Sådan et tilfælde ville medføre fatale konsekvenser for min klients videre drift og økonomi.

Det skal endvidere anføres, at min klient besidder en velfungerende forretning med kunder af en vis kaliber. Disse kunder har store forventninger og er ekstremt kvalitetsbevidste. Et forhold, der satte store krav til min klients underleverandører og dermed det udførte arbejde.

Dette forhold bestyrker den omstændighed, at [virksomhed1] udførte et godt stykke arbejde, hvilket tillige er dokumentation for underleverandørernes reelt udførte kvalitetsarbejde.

Afsluttende bemærkninger om underleverandørerne generelt

Det kan således konstateres at [virksomhed1] gjorde sit ypperste for at undersøge samarbejdspartnerne, ligesom aftalerne ophørte ved misligholdelse. Idet [virksomhed1] var i besiddelse af få gode kunder, var det [virksomhed1]’s vigtigste opgave, at udføre og få udført det bedste stykke arbejde. [virksomhed1] har levet op til disse kvalitetsstandarder, hvorfor [virksomhed1] er blevet anset som en god og solid virksomhed på markedet.

Idet arbejdet blev udført som aftalt og [virksomhed1] på intet tidspunkt modtog klager eller udtryk for utilfredshed hos underleverandørernes medarbejdere, måtte [virksomhed1] konstatere, at der blev udført arbejde og udbetalt løn til de ansatte. Hvorvidt dette er blevet indberettet til SKAT, har [virksomhed1] ingen jordisk chance for at konstatere, hvilket ville blive anset som spionage i strid med straffeloven.

[virksomhed1] kan således konstatere, at denne har ageret på tilfredsstillende vis og har udført de pligter der måtte kræves. [virksomhed1] kan ej udelukke at der rent forretningsmæssigt til tider er truffet forkerte beslutninger ift. enkelte samarbejdspartnere i travle perioder.

En virksomhed må dog til tider tage rimelige risici for at forblive stærke på markedet. Et udtryk for den såkaldte ”Business Judgement Rule”, hvor virksomheder til tider må træffe beslutninger, der kan have såvel positive som negative udfald.

Det skal til sidst bemærkes, at SKAT af flere omgange anfører, at flere af de i timesedlerne anførte medarbejdere ikke er ansatte hos underleverandørerne.

Dette har min klient ingen jordisk chance for at vide, idet denne ikke kan kræve indsigt i interne forhold, såsom lønsedler m.v. Min klient fik udført arbejdet af disse medarbejdere ansat hos underleverandøren. Medarbejderne gjorde på intet tidspunkt min klient opmærksom på, at der var tale om en ulovlig ansættelse eller at disse ikke modtog deres løn. Hvorvidt underleverandørerne har registreret disse som ansatte, er min klient ikke bekendt med.

Min klient kan alene konstatere, at disse medarbejdere bar uniformer tilhørende de respektive underleverandører og på intet tidspunkt klagede over manglende løn eller øvrige forhold. Arbejdet blev udført efter min klients anvisninger til underleverandørerne, ligesom kunderne ej hellere bemærkede forhold der måtte lede tankerne hen på en evt. ulovlig ansættelse.

Min klient kan under alle omstændigheder ikke gøres ansvarlig for forhold mellem underleverandøren og dennes ansatte eller øvrige interne forhold mellem underleverandørerne og tredjeparter, herunder SKAT. Min klient har gjort sit ypperste for at sikre sin virksomhed. Der blev udstedt faktura på baggrund af timesedler og samarbejdsaftaler. Fakturaerne blev i alle tilfælde godtgjort via kontooverførsler, hvorfor kravene om kontrolspor tillige blev overholdt. Min klient har endvidere godtgjort såvel SKAT som moms i overensstemmelse med dennes overskud i virksomheden. Min klient har således overholdt ethvert krav, der måtte kunne forventes af denne.

1. Moms

Generelt om momsregnskabet

Det skal generelt anføres, at der er enighed omkring momslovens § 37, hvorefter der alene kan indrømmes fradrag for udgifter, såfremt der er tale om en reel leverance som baggrund for fakturaen. Det er endvidere korrekt, at der kræves specifikation, herunder hvor og hvorledes ydelsen er leveret.

Det skal hertil anføres, at arbejdet reelt er udført og er leveret i tilfredsstillende grad, hvilket er baggrunden for godtgørelse af diverse fakturaer. Der henvises i det hele til beskrivelserne ovenfor vedr. samarbejdet mellem nævnte underleverandører. Her fremgår, at udstedte fakturaer alene godtgøres, såfremt arbejdet er udført i tilfredsstillende grad. Betalingen af diverse fakturaer er således udtryk for, at der er udført et reelt stykke arbejde. Alternativet ville følgelig medføre, at [virksomhed1] ikke fik godtgjort sine fakturaer af hovedentreprenørerne, hvilket ville medføre tab af arbejde og i sidste ende afskære muligheden for godtgørelse af fakturaerne udstedt af underleverandørerne.

Betalingen er i sig selv ikke tilstrækkelig. Det anses dog som tilstrækkelig, at der foreligger en faktura, som er blevet godtgjort beviseligt. I de konkrete tilfælde er tillige udarbejdet arbejdssedler, hvoraf timeopgørelse, de ansattes navne og arbejdssted fremgår. Et forhold der i sig selv anses som tilstrækkeligt for at påvise, at der er tale om reelle leverancer på baggrund af fakturaerne.

Som resultat heraf anses betingelserne i momslovens § 37 som opfyldte, hvorfor SKAT bør godkende fradrag for udgifterne.

Der er endvidere enighed omkring momslovens § 46, hvorefter en afgiftspligtig person eller virksomhed er pligtig til at godtgøre moms for udført arbejde. Hertil skal anføres, at min klient har indberettet såvel købsmoms som salgsmoms.

SKAT henviser direkte og indirekte til flere EU-domme, herunder C-342/87 – Genius Holding, hvorefter der alene indrømmes momsfradrag for moms, der er lovlig.

Hertil skal anføres, at afgørende er, om fakturaen opfylder kravene hertil, herunder om der reelt er leveret en ydelse jf. ovenfor.

I det konkrete tilfælde er der ingen tvivl om, at [virksomhed1]’s underleverandører reelt har udført det fakturerede arbejde og har modtaget betaling herfor. Der henvises i det hele til kommentarerne ovenfor.

En anden relevant dom er C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvoraf fremgår at en faktura der overholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer/ydelser er leveret. Et forhold der i den konkrete sag ikke er tvivl om, jf. ovenfor. Ydelsen er leveret og godtgjort efter de gængse forskrifter.

En anden central dom, EU-domC-439/04Axel Kittel. Heraf fremgår, at den nationale ret er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i momssvig. SKAT slutter herefter, at der påhviler aftageren af ydelsen en ”due diligence” forpligtelse, for at undgå nægtelse af momsfradrag.

Det skal indledningsvist fastslås, at der blev leveret en reel ydelse og at [virksomhed1] godtgjorde de enkelte fakturaer via kontooverførsler. [virksomhed1] overholdte således tillige sin momspligt, jf. de vedhæftede fakturaer og oversigt over kontooverførsler. Dokumenter, som SKAT er i besiddelse af.

[virksomhed1] har endvidere overholdt en due diligence pligt, der er videre end den der måtte forventes i den konkrete branche i den omtalte periode. [virksomhed1] har undersøgt de enkelte virksomheder og sikret at disse fremgår som registeret i CVR-registeret og momsregistreret via skat.dk.

[virksomhed1] har endvidere undersøgt virksomhederne og krævet reference fra tidligere entreprenører, der har anvendt de respektive underleverandører. Som resultat heraf er det tillige konstateret, at der er blevet udført et tilfredsstillende arbejde, hvorefter der er udstedt og godtgjort fakturaer. Herudover er der udarbejdet og fremsendt arbejdssedler, hvoraf timespecifikation, arbejdsperson og arbejdssted fremgår. SKAT kan således ikke kræve, at min klient sætter sig ind i underleverandørens interne forhold med medarbejdere og regnskaber.

Endvidere er en underleverandør ej pligtig til at dokumentere forhold der vedrører selskabets interne forhold. Et krav herom anses således som urimelig, og grænser til det ulovlige.

En anden central dom C-131/13Schoenimport hvorefter en aftager der ved eller burde vide at gennemførte transaktioner medvirker til svig vedrørende moms, kan nægtes momsfradrag.

I den konkrete sag er der allerede redegjort for, at min klient hverken ved eller burde vide at samarbejdspartnere har begået momssvig. Såvel oplysninger på skat.dk og den omstændighed at arbejdet blev udført som aftalt dokumenterer, at der var tale om et reelt stykke udført arbejde.

Selskabets interne forhold kan [virksomhed1] ej gøres ansvarlig for, idet denne hverken vidste eller burde vide at der var risiko for momssvig.

En central dom, EU-dom C-18/13 – Maks Pen, hvorefter momsfradrag kan nægtes såfremt betingelserne i Axel kittel og Bonik-sagen er opfyldte og underleverandøren ikke har de tekniske eller menneskelige ressourcer til at løfte opgaven.

I det konkrete tilfælde er ingen af betingelserne opfyldte, ligesom underleverandøren har leveret enhver aftalt ydelse. Allerede af denne årsag kan SKATs formodninger herom afvises.

Af Østre Landsrets dom af 28. april 2009 (SKM 2009.325) fremgår, at der gælder en skærpet bevisbyrde for at ydelserne er købt og betalt som anført i fakturaerne, såfremt der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet.

Den anførte sag er konkret begrundet og retten tillægger det stor vægt, at der er tale om væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. I nærværende tilfælde anses det ikke som værende tilfældet, idet [virksomhed1] har modtaget fakturaer på tilfredsstillende arbejde, udført som aftalt. Fakturaerne er blevet godtgjort til tiden, ligesom der tillige er udarbejdet arbejdssedler. Der er således ingen tvivl om fakturaernes realitet.

SKAT henviser til en nyere dom SKM 2016.27.ØLR (bilag 11). SKAT henviser til den omstændighed, at Landsretten pålægger en skærpet bevisbyrde, idet der ikke på fakturaerne er angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering. Endvidere fandt Landsretten det ikke dokumenteret, at der var sket levering og betaling af ydelserne.

SKAT henviser atter til en konkret begrundet dom, uden at henvise til de reelle årsager bag Landsrettens afgørelse. SKAT vælger som så ofte, at henvise til udpluk i SKATs favør.

I nærværende sag indeholder fakturaerne ganske rigtigt ikke detaljer om dato, leveringssted og antal timer. Hertil skal anføres, at der er tale om fast pris, hvorfor antal timer ikke er relevante. Årsagen til at detaljerne ikke er anført i fakturaen, er at disse skal fremstå som klare og rene. De anførte detaljer fremgår af de vedhæftede timesedler/arbejdssedler. Heraf kan konstateres, at arbejdet rent faktisk er udført, hvor det er udført, hvilken dato og af hvem. I nærværende sag er der således ingen tvivl om fakturaernes grundlag, realitet og den omstændighed at disse rent faktisk er godtgjorte.

I den omtalte dom SKM 2016.27.ØLR, er der endvidere tale om fejl på nummereringen af fakturaerne, ligesom de i samarbejdsaftalerne anførte timepriser ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Der foreligger tillige en række usædvanlige forhold ift. betalingen af de i sagen omhandlede faktura.

I nærværende sag er der ingen fejl på nummereringen af fakturaerne, og der er ingen aftalt timepris. Der er endvidere ingen usædvanligheder ved godtgørelsen af de omtalte faktura.

Der er således intet i den omtalte afgørelse, der kan henføres til nærværende sag. Det må således i høj grad ”undre”, at SKAT har henvist til denne afgørelse. Et forhold der alene kan begrundes med at SKAT ikke har forstået genstanden i nærværende sag eller endnu værre bevidst har valgt at henvise til en konkret afgørelse, uden at henvise til momenterne der var afgørende i

sagen.

Under alle omstændigheder, må SKATs fremgangsmåde anses som værende stærkt kritisabel.

Allerede af ovenfor anførte grunde, kan det afvises, at SKAT kan afvise godkendelse af min klients købsmoms fsva. diverse underleverandører.

Kommentarer til SKAT’s bemærkninger og begrundelse

SKATs primære påstand er, at der ikke er leveret en egentlig og reel ydelse til [virksomhed1], der berettiger momsfradrag. Derved nægtes min klients momsfradrag.

Hertil skal anføres, at SKAT ej ud fra en formodning kan konstatere, at der ikke er sket en reel levering af en arbejdsydelse. Der er ej forhold, der kan medføre sådan tvivl, ligesom det ovenfor er dokumenteret at der er udført reelt arbejde, udarbejdet arbejdssedler, modtaget fakturaer og betalt fakturaer. SKATs påstand herom kan derved afvises.

SKAT ligger endvidere stor vægt på den omstændighed, at SKAT ej finder min klient har udført en tilstrækkelig due diligence. SKAT anfører endvidere, at min klient ved en tilstrækkelig undersøgelse ville have konstateret, at underleverandørerne ikke betalte afgifter og skatter.

Som flere gange beskrevet ovenfor, blev arbejdet udført efter aftalte forskrifter ligesom underleverandørerne udstedte fakturaer som aftalt. Underleverandørerne fremsendte og udleverede endvidere arbejdssedler, hvoraf det udførte arbejde fremgik. Herunder fremgår hvilke personer der har udført arbejdet og på hvilket tidspunkt.

SKAT bemærker af flere omgange, at de i arbejdssedlerne anførte medarbejdere, ikke reelt er ansat hos underleverandørerne.

Som allerede anført ovenfor, udførte disse medarbejdere arbejde for underleverandørerne i disses uniformer. De gav på intet tidspunkt udtryk for utilfredshed med løn – og/eller ansættelsesvilkår. Arbejdet blev udført som ønsket og underleverandørerne blev godtgjort. Hvorledes de respektive underleverandører har lønnet disse medarbejdere, har min klient ingen muligheder

for at undersøge. Min klient har hverken ret eller pligt til at udbede sig lønsedler mm. Min klient kan ikke gøres ansvarlig for underleverandørernes manglende godtgørelse af A-skat og evt. moms. Der henvises i det hele til kommentarerne herom ovenfor.

SKAT tillægger det endvidere stor vægt, at der er udskiftet leverandører i stor stil og at arbejdet bliver udført på de samme adresser, hhv. [adresse4] og [adresse5]. Hertil skal anføres, at der intet ulovligt er i at udskifte underleverandører, hvis disse ikke kan leve op til de krav der måtte forventes, ligesom arbejdet naturligt nok er udført på de to adresser, idet min klient havde en aftale med disse kunder. Hvorledes dette skærper SKATs vurdering af min klients ydelser, er en gåde for såvel undertegnede som min klient.

SKAT henviser atter til, at fakturaerne ikke er tilstrækkelig specificerede. Hertil skal atter anføres, at fakturaerne overholder kravene ifølge momsbekendtgørelsen. Detaljerne omkring arbejdstid, arbejdssted og personer fremgår af de vedhæftede timesedler. Kravene i momsbekendtgørelsens § 58 er således opfyldte i sin helhed. Der henvises i det hele til diskussionen ovenfor. Der er således ej heller tvivl om, at der dermed også foreligger revisionsspor i form af kontooversigt, faktura og timesedler.

SKAT tillægger det afgørende vægt, at underleverandørerne er kendt i kædesvigssammenhænge.

Hertil skal anføres, at min klient som ovenfor nævnt har udført en tilstrækkelig due diligence, ligesom denne har sikret sig at der er udført et godt stykke arbejde, udarbejdet timesedler og foretaget kontrolbesøg. Disse timesedler er anvendt som grundlag for de udstedte faktura. Dette er samtidig årsagen til, at fakturaerne ikke indeholder detaljer, idet disse detaljer fremgår af de vedhæftede timesedler. Disse faktura er godtgjort via kontooverførsel og er grundlaget for de indgåede skriftlige samarbejdsaftaler. Der foreligger således tillige revisionsspor og der er ingen tvivl om arbejdets realitet.

Der er ikke begrundet tvivl omkring, hvorvidt de omtalte ydelser blev leveret af underleverandørerne. At disse underleverandører i øvrige tilfælde kan have medvirket til kædesvig har ingen betydning i nærværende sag, hvor min klient med hård hånd har styret arbejdets gang og sikret sig, at arbejdet blev udført lovmæssigt.

Kommentarer omkring klientens tidligere rådgiver og SKATs bemærkninger

SKAT henviser til at de fleste underleverandører er registreret med udenlandske ejere. At disse underleverandører ikke har overholdt deres forpligtelser om angivelse af skatter og afgifter overfor SKAT m.v.

Hertil anfører rådgiveren rigtignok, at min klient ikke kan gøres ansvarlig for interne forhold mellem SKAT og de respektive underleverandører, ligesom det ej heller er ulovligt at være ejet af udenlandske ejere

SKAT er langt hen ad vejen enig heri. Dog anfører SKAT, at der påhviler min klient en skærpet bevisbyrde grundet underleverandørernes historik. En bevisbyrde, som SKAT ej finder at min klient har løftet.

Der skal i det hele henvises til det ovenfor anførte, idet min klient har sørget for due diligence, samarbejdsaftaler, fakturaer, timesedler og elektronisk betaling. Der er således ingen tvivl om, at min klient har løftet denne, om end skærpede bevisbyrde.

SKAT henviser atter til, at manglende lønangivelser fra underleverandørerne skaber en formodning for, at der ikke er udført arbejde, hvorfor ydelserne ikke er leveret. Hertil skal anføres, at der er vedlagt underbilag/timesedler, hvoraf fremgår at arbejdet er udført. Herunder tillige af hvilke medarbejdere. Der henvises i det hele til kommentarerne ovenfor.

Der kan således ikke herske tvivl om, at arbejdet er udført af de respektive medarbejdere. Hvorvidt disse er lønnet er min klient uvedkommende, idet han hverken vidste eller burde vide, at disse lønninger ikke blev indberettet til SKAT.

SKAT anfører atter, at fakturaerne ikke er specificerede og at det ikke er muligt at følge kontrolsporet. SKAT henviser til flere fakturaer, hvori timeprisen er udregnet.

Det skal indledningsvist anføres, at arbejdet er af forskellig beskaffenhed, hvorfor timeprisen ikke kan sammenlignes. Det skal endvidere anføres, at der er tale om faste priser. Således udgør underleverandørens andel 90 % af det til kunden fakturerede beløb, mens min klient modtog royalties på 10 %.

Forskellen på antallet af timer sammenlignet med de fakturerede ydelser er således udtryk for arbejdets forskellige beskaffenhed og de enkelte medarbejderes effektivitet herunder hvor beskidt der var i forskellige perioder. I visse perioder var underleverandørerne mere effektive ligesom der formentlig var mindre beskidt, hvorfor underleverandørerne tjente bedre på faste priser. I andre tilfælde haltede effektiviteten samtidig med at der måske var mere beskidt og underleverandørerne tjente mindre. Samlet set har fortjenesten været fin for alle parter. Det må anses som en sædvanlig del af forretning, at det kan gå op og ned ligesom visse aftaler kan vise sig at være mindre favorable end først antaget. Der henvises i det hele til kommentarer herom, ovenfor.

SKAT anerkender at et skift af underleverandører ikke i sig selv kriminaliserer min klient, men anfører dog at dette kan være et moment der samlet set taler imod min klients sag.

Dette er undertegnede ikke enig i. SKAT har på intet tidspunkt bestyrket denne påstand ved beviser eller på anden vis. Dette kan af samme årsag afvises, jf. ovenfor.

SKAT henviser atter til, at timeantallet ikke kan afstemmes med fakturaerne. Der henvises atter til at timeprisen svinger mellem 121 og 180 kr. Hertil skal anføres, at der ikke er tale om en timepris. Der er tale om fastpris-aftaler. Således kan dette ikke tages som indtægt for, at min klients timesedler ikke stemmer overens med fakturaerne.

SKATs påstande herom afvises. SKAT har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne ikke har leveret den fakturerede ydelse.

Min klient har derimod via faktura, underbilag, samarbejdsaftaler og elektroniske betalinger samlet set dokumenteret, at ydelserne er leverede og godtgjorte, hvorfor SKAT er forpligtet til at anerkende købsmomsen.

SKAT henviser til sidst atter til den omstændighed, at der påhviler min klient en skærpet bevisbyrde. Dette kan i det hele afvises jf. ovenfor og kommentarerne omkring de af SKAT anførte domme.

Det kan derimod konstateres at SKAT ikke har løftet bevisbyrden eller sandsynliggjort, at underleverandørerne ej har leveret de fakturerede ydelser.

Min klient har derimod dokumenteret dette, jf. ovenfor.

Min klient har således fortaget sig enhver handling der må kræves til at sikre, at denne ikke indgår i en konstellation med svig mm. Der er udført et reelt stykke arbejde og faktureret i overensstemmelse hermed. Der er endvidere tale om fakturaer, der er indbetalt elektronisk.

Det skal understreges, at SKAT og Skatteankestyrelsen bør tage i betragtning, at der er tale om arbejde udført i hhv. 2013-2016. SKAT bør således ikke tage stilling til de krav, der dags dato stilles ifølge vejledning mm. på SKATs hjemmeside, idet der først i løbet af 2016 er kommet fokus på yderligere og strengere krav til due diligence. Min klient kunne på daværende tidspunkt ikke leve op til de nylige og strenge krav der stilles. Hertil bemærkes, at min klient, imod normen, rent faktisk har udført due diligence og sørget for arbejdssedler, grundet dennes gode forretning og kræsne kunder. Et forhold som såvel SKAT som Skatteankestyrelsen bedes tage i betragtning.

Det kan følgelig konkluderes, at SKAT bør godkende fradrag for moms angående anvendt fremmedarbejde jf. ovenfor, idet samarbejdet er dokumenteret og fakturaerne er betalt.

(...)

Moms- og skatteregnskabet

(...)

Momsregnskabet 2013-2015

SKAT er forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører. Derved skal min klients moms i indkomstårene 2013-2015 ikke forhøjes.

Det kan således konkluderes, at SKAT er forpligtet til at anerkende min klients udgifter til underleverandører, hvorfor min klients overskud og moms i indkomstårene 2013-2015 ej skal forhøjes.

(...)”

Repræsentanten er den 10. februar 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

” Indledende bemærkninger

Det skal indledningsvist anføres, at jeg fastholder min påstand fremsat ved klagen. Min klients moms hhv. overskud af virksomhed skal således ikke forhøjes.

Til støtte herfor skal henvises til, at min klient har overholdt sine pligter over for SKAT. Dette gælder såvel moms som skattepligt. Min klient har endvidere anvendt underleverandører til udførsel af virksomhedens udgifter, idet min klient ikke var i stand til selv at udføre arbejdet. Min klient har i forbindelse hermed fremsendt samarbejdsaftaler, fakturaer, underbilag mm. Min klient har undersøgt virksomhederne og gjort sit ypperste for at efterleve kravene i branchen. Det fastholdes, at min klient har udvist større påpasselighed, end hvad der var sædvanen på det pågældende tidspunkt. Min klient har samarbejdet med SKAT og dokumenteret udførsel af arbejdet, herunder underleverandørernes arbejde.

Der skal i det hele henvises til korrespondancen mellem min klient og SKAT, herunder tillige SKATs oprindelige forslag. Den omstændighed at Politiet ved en ransagning har fundet fakturaskabeloner, bør ikke føre til andet resultat. Min klient har intet ansvar for tredjemands handlinger. Arbejdet blev udført og min klient godtgjorde fakturaerne beviseligt. Det kan således anses som stærkt kritisabelt, at SKAT uden videre tillægger Politiets oplysninger om tredjemand afgørende betydning og ændrer forslaget til skade for min klient.

Jeg vil i det følgende forsøge at følge SKATs systematik og kommentere SKATs bemærkninger, for derved at skabe det bedste overblik for alle parter.

Bemærkninger til SKATs kommentarer

SKAT henviser til at der ikke er lovhjemmel til krav om en due dilligence. På trods af dette henviser SKAT til, at min klient burde have anmodet om dokumentation i form af indberetning til SKATs e-indkomstregister. Derved kunne min klient have undersøgt, hvorvidt der er sammenhæng mellem dette register og antallet af medarbejdere hos underleverandørerne.

Det skal hertil anføres, at der rigtignok ingen lovhjemmel er til en due diligence. Min klient har valgt at være forsigtig og sikre sig på bedste vis. Min klient har hverken pligt eller ret til, at kræve sådan dokumentation fra en samarbejdspartner. Forholdet mellem en samarbejdspartner og dennes ansatte er interne forhold, som min klient ikke kan kræve indsigt i. En anmodning om samarbejdspartnernes interne dokumenter ville medføre, at muligheden for at drive en sund forretning ville blive forsvindende lille. Det er almen kendt, at ingen virksomheder fremviser dokumenter vedr. interne forhold, herunder medarbejdere.

Der skal endvidere henvises til den omstændighed, at forholdet mellem SKAT og samarbejdspartnere er forhold uden for min klients ansvarsområde. Arbejdet blev udført og der blev faktureret som aftalt. Så længe underleverandørerne kunne levere arbejdskraft, kunne min klient ikke sætte spørgsmålstegn i forhold til underleverandørernes forhold til medarbejdere hhv. SKAT.

Det kan således i det hele afvises, at min klient havde pligt til at kræve dokumentation for indberetning af løn m.v.

Hvorvidt de enkelte medarbejdere har arbejdet ”sort”, kan min klient ikke udtale sig om. Der blev leveret arbejdskraft og min klient godtgjorde fakturaerne. Såfremt SKAT har tvivl omkring underleverandørernes indberetning af A-skat m.v. er det en sag, hvor min klient ikke er part. Således inviteres SKAT til at henvende sig til disse underleverandører.

Min klient har således sikret sig på bedste vis og har derved overholdt ethvert krav.

SKAT henviser endvidere til, at min klient ikke i samarbejdsaftalerne har anført, at denne udfører kvalitetskontrol. Det er derimod underleverandørernes ansvar.

Hertil skal anføres, at det kontraktmæssigt var underleverandørerne, der var pligtige til at udføre kvalitetskontrol. Dette blev tillige udført, idet manglende kvalitet ville medføre manglende godtgørelse af min klients og derved underleverandørernes fakturaer.

Min klients kvalitetskontrol blev ej anført i aftalerne af to årsager. Dels for at undgå at være forpligtet af sådan en aftale, idet min klient havde et andet job og begrænset tid. Dels for at pålægge underleverandørerne ansvar for manglende kvalitetskontrol. Min klient valgte dog, af egen drift, at udføre kvalitetskontrol. På denne måde sikrede min klient sig, at arbejdet var udført på tilfredsstillende vis.

SKAT henviser endvidere til, at der i kontrakterne ikke er anført nogen timepris eller fastpris.

Hertil skal anføres, at der rigtignok ikke var tale om en timepris, idet der var tale om faste priser fra sag til sag. Min klient fakturerede kunderne efter aftale og beholdte 10 % af denne aftale som royalties. Resten blev godtgjort til underleverandørerne. Der foreligger derfor ingen fast pris eller timepris aftalerne. Der var tale om royalty-aftaler.

SKAT henviser endvidere til, at denne ikke kan forstå hvorfor der er lavet timesedler, hvis der er tale om fastpris.

Dette har undertegnede allerede redegjort for i den fremsendte klage, hvorfor SKAT henvises til at genlæse klagen.

Det skal for god ordens skyld anføres, at disse timesedler alene blev anvendt til løbende at holde øje med om der var tale om en god forretning for de forskellige parter. Derved sikrede underleverandørerne, at medarbejderne anførte de angivne timer, for derved at aflønne disse. Min klient havde et overblik over arbejdets omfang og dokumentation over for kunderne på, hvor stort et arbejde der var tale om. Derved kunne man retfærdiggøre de aftalte priser.

Dette er dog i nærværende sag samtidig dokumentation for, at arbejdet reelt blev anført, ligesom kravene til fakturaer tillige blev overholdt.

Det skal tillige for god ordens skyld atter anføres, at der ikke er tale om timepriser, hvorfor ”timepriserne” ikke svinger.

SKAT henviser endvidere til, at der ikke er fremsendt dokumentation på opsigelse af kunderne og eller korrespondance vedr. klager. Det skal anføres, at al korrespondance foregik telefonisk primært. Således foreligger der ikke skriftlig dokumentation på disse korrespondancer.

Der skal dog henvises til, at dette forhold ingen relevans har i nærværende sag. Parterne er enige om, at min klient har anvendt forskellige underleverandører og er tillige enige om perioden disse underleverandører blev anvendt.

Der er i sagen således ingen tvivl om samarbejdets ophør. Der er således ingen mening i at diskutere dette yderligere.

SKAT anfører, at anvendelse af underbilag hele tiden har været kutyme i branchen. Ovenfor stiller SKAT dog spørgsmålstegn ved, hvorfor min klient har anvendt underbilag, hvis der var tale om faste priser.

Det kan således ”undre”, at SKAT ovenfor mener at der ikke er behov for underbilag men senere anser dette for en kutyme i branchen.

Under alle omstændigheder skal det anføres, at min klient har anvendt underbilag og levet op til ethvert krav der måtte stilles.

SKAT anfører endvidere at underleverandørerne på trods af min klients due diligence i flere tilfælde ikke har overholdt sine pligter ift. SKAT.

Det skal hertil anføres, at min klients due diligence vedrører forhold der kan iagttages via skat.dk, underbilag, kontrakterne m.v. Min klient har hverken haft ret eller pligt til at få indblik i det interne forhold mellem underleverandørerne og SKAT.

Underleverandørerne fremsendte faktura og min klient godtgjorde disse via kontooverførsler. Min klient sikrede sig ved underbilag, ved samarbejdsaftaler og ved at sikre underleverandørernes momsregistreringer.

Min klient har ikke haft mulighed for at undersøge disses skatte og momsmæssige forhold, idet denne ikke havde indblik i underleverandørernes regnskaber.

SKAT henviser til, at Politiet ved ransagning har fundet frem til visse fakturaskabeloner.

Dette sammenholdt med SKATs oplysninger medfører, at fakturaerne er fiktive og at underleverandørerne ikke kan have udført arbejdet.

Dette har undertegnede tillige kommenteret i klagen til Skatteankestyrelsen. Min klient er ikke ansvarlig for tredjepersons forhold til SKAT og Politiet. Der er intet i denne sag, der vedrører min klient. SKAT har ej heller sandsynliggjort en sådan sammenhæng.

Følgelig har SKAT ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at fakturaerne er fiktive. SKATs konklusioner er alene støttet af formodninger og gætterier. Et forhold der må anses som stærkt kritisabelt.

Skatteankestyrelsen bedes således afgøre sagen i overensstemmelse med min påstand i klagen, idet SKATs bemærkninger ikke kan føre til andet resultat.

SKAT inviteres i det hele taget til, nøje at gennemlæse og gennemgå undertegnedes klage, for derved at opnå svar til bemærkningerne af 8. februar 2017. Ved nærmere gennemgang er undertegnede ikke i tvivl om, at SKAT tillige vil støtte min påstand.

Hvis der kommer yderligere oplysninger i sagen, bedes denne korrespondance fremsendt til undertegnede, således at undertegnede kan kommentere på disse oplysninger.

(...)”

I forbindelse med kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, oplyste virksomhedens indehaver, at virksomheden for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 ikke har haft nogen ansatte medarbejdere.

Repræsentanten er ved skrivelse af 25. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens erklæring:

” (...)

Supplerende sagsfremstilling samt anbringender

Det skal indledningsvist anføres, at Klager fastholder sin påstand i sin helhed. Det skal endvidere, for god ordens skyld, oplyses, at Klager har godtgjort al påkrævet materiale. Denne har fremsendt fakturaer, timesedler, samarbejdsaftaler og dokumenteret, at fakturaerne er godtgjort pr. kontooverførsel.

Det skal endvidere anføres, at Klager svarede på samtlige spørgsmål ved behageligt møde hos Skatteankestyrelsen, hvor sagsbehandleren [person25] tillige var enig i, at der var tale om en atypisk sag, med mere materiale end man sædvanligvis ser i sådanne sager. At omstændighederne omkring underleverandørerne desværre har medført nærværende sag.

Det skal endvidere anføres, at Skattestyrelsen oprindeligt godkendte al materiale, men valgte at fremsende nyt forslag i forbindelse med politiets fund af fakturaskabeloner hos tredjemand. Skattestyrelsens straffesagsenhed har imidlertid vurderet, at der ikke er grundlag for en straffesag mod Klager.

Det bemærkes ydermere, at såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen har overset en vigtig detalje i forbindelse med nærværende sag. Der var ikke tale om et sædvanligt entreprenør- og underentreprenørforhold. Der var tale om royaltyaftaler, hvor Klager modtog 10 % af det fakturerede beløb og hvor de resterende 90 % godtgjordes til underleverandørerne. Dette er tillige årsagen til, at der ikke foreligger de anførte timepriser m.v. ligesom kunderne tillige var bekendte med, at Klager ikke havde ansat medarbejdere.

Ovenstående er i sig selv er dokumentation for, at Klager ikke kan have udført arbejdet, idet Denne ikke havde ansatte og ej heller fremstod som entreprenør, men mellemmand ifølge royaltyaftalen. Arbejdet blev således udført af underleverandørerne.

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag, at bevisbyrden for afholdelsen af en udgift og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler Klager. Dette accepteres, med den modifikation, at der i nærværende sag ikke er grundlag for en skærpet bevisbyrde.

Til støtte for ovenstående, henviser Skatteankestyrelsen til SKM 2004.162.HR. Sagen omhandler salg af en ejendom, herunder hvorvidt Sælger i forbindelse med salget havde indregnet udgifter til kloakering i prisen eller om denne udgift var afholdt særskilt.

Bevisbyrden for at udgiften var afholdt, påhvilede Sælger, idet det måtte have formodningen imod sig at sælger ikke havde indregnet udgiften til kloakering i salgsprisen. Der forelå ikke tilstrækkelig dokumentation for kloakeringsarbejdet.

Ovenstående er en meget konkret begrundet afgørelse, hvor der mangler dokumentation for udførelse af arbejdet. Endvidere har det formodningen imod sig, at Sælger ikke har medregnet prisen for kloakering ved salg og derved reelt har opnået et salg.

Klager har netop fakturaer, der opfylder reglerne i momsbekendtgørelsen. Disse er støttet af underbilag i form af timesedler, der indeholder oplysninger om arbejdssted, dato, antal timer samt medarbejdernes navne. Hertil kommer at fakturaerne er i overensstemmelse med bogføringen og er betalt elektronisk i overensstemmelse med dato, fakturanummer og bankkontooversigt m.v.

Skatteankestyrelsen har henvist til en række sager, der vil blive gennemgået nedenfor. Det skal sammenfattende for alle afgørelser nævnes, at disse er meget konkret begrundede og enkelte præmisser/sætninger er taget ud af kontekst. Et forhold der må anses som stærkt problematisk, idet Styrelsen burde have taget hensyn til særlige momenter, der måtte være i de respektive afgørelser. Disse afgørelser er anført til støtte for Styrelsens forslag til afgørelse, men udgør i realiteten en støtte for Klagers påstand, idet disse netop dokumenterer, at den i nærværende sag fremsatte bevisbyrde alene, kan relatere sig til sager, hvor der foreligger særligt bebyrdende mangler. Et forhold der netop ikke gør sig gældende i nærværende sag.

Afgørelserne gennemgås i det følgende. Den tekst der er anført med kursivt, er direkte citat fra dommen.

SKM2017.210BR

I sagen tillægger Retten det vægt, ”at H1s regnskabsmateriale, herunder kassekladder, ikke er indsendt til skattemyndighederne, og at virksomhedens regnskaber ikke opfylder lovgivningens almindelige krav til regnskaber. Det tiltrædes derfor, at skattemyndighederne har foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens indkomst samt købs-og salgsmoms”

I nærværende sag er al regnskabsmateriale udleveret til Skattestyrelsen og stemmer med konto samt bilag.

Retten anfører endvidere; ” Blandt andet indeholder fakturaerne fra G3 v/SM begrænsede oplysninger om den leverede ydelse, ligesom der ikke foreligger fortløbende nummerering og betalingsdatoer. Endvidere mangler flere fakturaer datering, ligesom kun en enkelt faktura fremstår kvitteret som betalt. Vedrørende de to fakturaer fra G4 v/IA er den leverede ydelse uspecificeret, ligesom de ikke er kvitteret som betalt. Endelig er ydelserne på fakturaerne fra [virksomhed13] S.M.B.A. helt uspecificerede. Fakturaerne er påstemplet med et andet firmanavn " G8 ved G5 S.M.B.A." med et kontonummer, som adskiller sig fra det kontonummer, som i øvrigt er påført fakturaerne”

Fakturaerne i nærværende sag er ikke mangelfulde og nummereringen er fortløbende. Der fremgår datering, og detaljer om den leverede ydelse. Fakturaerne er godtgjort via bankkonto og detaljer fremgår af underliggende bilag, jf. ovenfor.

Retten udtaler; ” Dernæst fremgår det af oplysningerne om G3, at SM udrejste til Indien allerede den 1. februar 2008, og at virksomheden blev afmeldt fra moms fra denne dag. Imidlertid fortsatte virksomheden med at udstede fakturaer til H1 gennem hele 2008 og 2009. Oplysningerne om de samtidige hævninger i henholdsvis Indien og Sverige på H1s og G3s konti fremstår påfaldende, og når der yderligere henses til, at opbygningen af de to virksomheders fakturaer fremstår ens, kunne det pege i retning af, at H1 og G3 skal vurderes under èet”

Der har ikke foreligget en normal pengestrøm i forbindelse med betaling af fakturaerne ligesom ” der ikke konstateret direkte overførsler mellem de to virksomheders konti. Detene fakturabeløb synes at være hævet på H1s konto. Der er indsat et tilsvarende beløb G4s konto, men beløbet er hævet samme dag”.

De i ovenstående sag nævnte forhold gør sig ikke gældende i nærværende sag. Tværtimod er samtlige af disse forhold ordnet hos Klager, og momenterne taler netop for, at Klager har løftet den bevisbyrde, der måtte kunne pålægges Denne.

SKM2016.9.BR

Ovenstående afgørelse er meget konkret. Der var ingen detaljer om arbejdet i fakturaerne og i timesedlerne fremgik der ikke arbejdssted (adresse). Fakturaerne opfyldte ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Det fremgik ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet blev udført, samt hvem der udførte arbejdet. Der forelå ingen timesedler eller nærmere oplysninger om kontaktpersoner eller ansatte, hvorfor Retten finder; ”at der er rejst en sådan tvivl om de udstedte fakturaers realitet, at A ikke alene vedfremlæggelse af fakturaer, bankoverførslerne og samarbejdskontrakterne har løftet bevisbyrdenfor, at G”

Klager har netop udleveret timesedler og som tidligere anført er der netop oplysninger om udført arbejde, adresse, timer samt navn på den ansatte. Herudover er tillige udarbejdet samarbejdsaftaler (royaltyaftaler).

Denne sag bestyrker netop Klagers påstand, idet Klager har overholdt samtlige af de anførte forhold.

SKM 2018.539.LSR

I afgørelsen fremgik det generelt ikke af fakturaerne fra underleverandørerne, hvornår arbejdet var udført. Der var ikke fremsendt underbilag, timesedler eller andet, der kunne dokumentere eller sandsynliggøre arbejdet.

Der var sammenblanding mellem underleverandører og disses CVR-numre stemte ikke med CVR-numrene i bunden af fakturaerne.

Den dømte benyttede sig af tre underleverandører, hvor der var sammenfald mellem to af underleverandørerne samt brud på fakturarækkefølgen, ligesom enkelte fakturaer var udskrevet på forskellige datoer, men havde det samme fakturanummer.

Ovenstående forhold gør sig ikke gældende i nærværende Klagers sag, idet Klager netop har fremsendt den efterspurgte dokumentation og der er overensstemmelse mellem de fremsendte bilag og bogføringen samt bankkonti.

SKM 2018.613.LSR

Retten lagde i sagen vægt på visse væsentlige uregelmæssigheder i forhold til udformning, udstedelse og betaling af fakturaerne. Ydelserne blev betalt inden udstedelse af faktura og der var anført fakturanumre ved overførslerne. Dette bærer præg af, at fakturaerne derved er udarbejdet på et senere tidspunkt, idet det må anses som usandsynligt at man henviser til fakturanumre på forhånd.

Retten tillagde det endvidere vægt, at der var to fakturaer benævnt 7006, der var udstedt på 2 forskellige datoer (henholdsvis den 30. april 2015 og den 21. maj 2015) og vedrørte kørsel for 2 forskellige perioder.

Retten bemærker desuden; ”at der ikke er fremlagt underleverandørkontrakter eller arbejds-/timesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer. Der er ikke fremlagt øvrigt materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til klagerens virksomhed”

Retten udtalte endvidere; ”Den af repræsentanten fremlagte dom af 30. maj 2016 fra [by5] Byret vedrørende virksomhedens fradragsret for afgiftsperioden 2010-2011 kan ikke føre til et andet resultat”

”Retten bemærker i den forbindelse, at klagerens underleverandør afgav vidneforklaring under sagen i [by5] Byret, hvor underleverandøren bekræftede samhandlen med klageren og derved støttede klagerens forklaring. [by5] Byret lagde afgørende vægt på vidneforklaringen”

I nærværende sag er samtlige af disse bilag fremsendt, ligesom de anførte mangler ikke foreligger. Hertil kommer, at Klager netop ligesom ved dom af 30. maj 2016 ved [by5] Byret kan fremføre vidner. Såvel kunderne, som underleverandørerne kan bevidne, at arbejdet blev udført af personer, der ikke var ansat hos Klager. Dette var netop en naturlig følge af Royaltyaftalen.

Som resultat af medgået tid og den korte frist, har det ikke været muligt, at opnå kontakt til samtlige underleverandører. Der er dog vedhæftet to mails i forbindelse med nærværende, fra hhv. en kunde og en underleverandør. Såvel kunde, som underleverandør, er villig til at afgive mundtlige vidneudsagn, ved et møde hos Landsskatteretten.

Ved mail af 1. juni 2020, bekræfter [person26], manager i en periode på 5,5 år hos [virksomhed14] (Klagers største kunde), at arbejdet blev udført af underleverandører, og at rengøringspersonalet ikke var ansat hos Klager. Det bemærkes meget klart, at Klager alene var mellemmand. Dette stemmer overens med det af Klager anførte, samt de tidligere vedhæftede royaltyaftaler.

Ved mail af 9. juni 2020, bekræfter [person6], daværende kontaktperson hos [virksomhed3] ApS, at Denne har leveret arbejdskraft til [virksomhed1]s kunder (samarbejdspartnere), mod betaling af de respektive fakturaer. Dette stemmer tillige overens med det ovenfor anførte, om må anses som afgørende dokumentation i sagen.

De vedhæftede erklæringer dokumenterer netop, at arbejdet blev udført af medarbejdere hos underleverandørerne, og at disse ikke var ansat hos Klager. Når der henses til ovenstående retspraksis og særligt SKM 2018.613.LSR, må det anses som den afgørende dokumentation for, at nærværende sag væsentligt adskiller sig fra øvrige sager.

Det er således umådeligt sjældent, at der foreligger sådan en dokumentation i disse typer sager. Der foreligger behørige samarbejdsaftaler (royaltyaftaler), fakturaer og underbilag, der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsen. Hertil kommer elektroniske betalinger og derved betalings/revisionsspor. Der er udført ”due diligence”, og derved sikret at underleverandørerne er momsregistrerede.

Der er udført kvalitetskontrol af arbejdet og fremført vidner i sagen.

Landsskatteretten bør derved træffe afgørelse, efter Klagers påstand.

Afsluttende bemærkninger

Det skal afslutningsvist anføres, at sagen vedrører perioden 1. juni 2013 frem til 31. december 2015. På daværende tidspunkt blev der ikke stillet krav til en gennemgående ”due diligence”. Klager har på trods af dette undersøgt, at samarbejdspartnerne (underleverandørerne) var momsregistrerede og sikret sig timesedler for at sikre sig kvaliteten i arbejdet. At dette tillige kan anvendes som dokumentation for udført arbejde, er held i uheld. Hertil kommer, at Klager har udleveret regnskab samt bilag. Det være sig fakturaer og underbilag (timesedler) m.v. Klager har udleveret samarbejdskontrakter og detaljeret redegjort for samarbejdsforholdet parterne imellem.

Skatteankestyrelsen henviser til en række momenter i sagen. Disse momenter gennemgås nedenfor:

1) Der ses ikke at være sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og de angivne underleverandører

a. Hertil skal anføres, at der netop er sammenhæng. Arbejdet er udført, hvilket der er enighed om. Fakturaerne er udstedt og betalt. Der foreligger underbilag, der detaljeret dokumenterer arbejdsopgaver, sted, dato og personer.

2) Politiets fund af en underleverandørs fakturaskabeloner ved tredjemand

a. Ovenstående kan ikke tillægges Klager, idet Klager ingen kontrol har med, at underleverandøren har uddelegeret sine fakturaer til tredjemand.

b. Endvidere har Skattestyrelsens straffesagsenhed vurderet, at der ikke er grundlag for en straffesag mod Klager.

3) Underleverandørerne har ikke angivet og betalt korrekt moms

a. Selskaberne var momsregistrerede, hvilket Klager konstaterede ved søgning på skat.dk

b. Underleverandørerne vedblev med at være momsregistrerede og fakturaerne blev godtgjort via bankkonto

c. Skattestyrelsen var nærmest til at konstatere manglende eller ukorrekt godtgørelse af moms, men lod selskaberne fremgå som registrerede, hvorfor Klager var i god tro.

d. Klager kunne ikke have krævet dokumentation for intern regnskab

4) Samarbejdsaftalen mellem Klager og en samarbejdspartner er signereret af en person der ikke har tilknytning til underleverandøren

a. Samtlige samarbejdsaftaler blev signeret af personer, der præsenterede sig og fremgik som daglige ledere hos underleverandørerne.

5) To af underleverandørerne har på intet tidspunkt været registreret under den korrekte branchekode

a. [virksomhed2] ApS, er bl.a. registreret under branchen 811000 kombinerede serviceydelser. Dette er en kombineret branche, der tillige indeholder rengøring m.v.

b. [virksomhed3] ApS, er registreret under 782000 vikarbureauer, der tillige er den korrekte branchekode.

c. [virksomhed6] ApS er registreret under 782000 vikarbureauer, der tillige er den korrekte branchekode.

d. Det af Skatteankestyrelsen anførte vedr. ukorrekt branchekode, anses således som uforståeligt.

6) Ansatte der fremgår af timesedlerne, har aldrig været ansat hos samarbejdspartnerne

a. Ovenstående er ikke dokumenteret eller konstateret. Det er alene udtryk for, at underleverandørerne formentlig ikke har indberettet lønnen. De angivne personer har været ansat hos samarbejdspartnerne (underleverandørerne). Hvorvidt korrekt indberetning af løn har fundet sted, kan Klager af gode grunde ikke udtale sig om.

b. Ingen af medarbejderne har givet udtryk for sort arbejde. Såfremt Klager havde viden herom, ville Denne have stoppet samarbejdet. Klager tjente alene 10 procent af fakturaerne, hvorfor samarbejdspartnerne fik en høj timesats.

7) Underleverandørerne er kendt i kædesvigssammenhænge

a. Ovenstående har ingen relation til Klager, der har fået udført arbejde og godtgjort dette via kontooverførsel. Klager har fremlagt dokumentation ud over det sædvanlige, og Skatteankestyrelsen anfører netop, at dokumentationen ville være tilstrækkelig under sædvanlige forhold

b. Om end ovenstående kan have en betydning i momssagen, kan det på ingen måde tillægges vægt i ”skattesagen”.

Skatteankestyrelsen tillægger dette moment (7) afgørende vægt, idet [person25] netop har givet udtryk for, at Denne forstår Klagers situation, men ikke kan træffe anden afgørelse, når underleverandørerne er kendt i kædesvigssammenhænge.

Dels havde Klager ingen viden herom. Dels foreligger der ingen dokumentation for, at samarbejdspartnerne (underleverandørerne) er kendt i kædesvigssammenhænge. Da Klager spurgte underleverandørerne i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen, anførte disse, at de intet havde hørt fra Skatteankestyrelsen.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen på intet tidspunkt gjorde Klager opmærksom på, at underleverandørerne ikke godtgjorde moms, og måske var kendt i kædesvigssammenhænge.

Klager blev eksempelvis kontaktet af Skattestyrelsen (daværende SKAT) oktober 2014, og blev anmodet om at fremsende faktura for rengøringsydelser købt hos [virksomhed3] ApS. Klager fremsendte det ønskede materiale pr. 30. oktober 2014, og hørte herefter intet fra Skattestyrelsen. Dokumentation herfor, er vedhæftet nærværende skrivelse.

Det må anses som forundrende, at Skattestyrelsen vælger at træffe sådan en afgørelse, når Skattestyrelsen må anses som den nærmeste part til at konstatere, hvorvidt der afregnes korrekt moms. Hertil kommer, at Skattestyrelsen som ovenfor har undersøgt underleverandørerne, men på intet tidspunkt advaret Klager om evt. konsekvenser heraf. Et forhold der må anses som værende stærk kritisk.

Nærværende sag vedrører en periode tilbage i 2013-2014, hvor der ikke blev stillet krav til due diligence. Det var derfor mere undtagelsen end hovedreglen, at sådan en due diligence er blevet udført tilbage i 2013, 2014 og 2015. At Klager har udført dette, er alene udtryk for, hvor professionel og omhyggelig Klager har været omkring sit arbejde. Et forhold som Skatteankestyrelsen tillige bemærkede ved afholdt møde.

Det bør i nærværende sag blive tillagt afgørende vægt, at der er tale om forhold tilbage fra 2013-2015. Skattestyrelsen har sidenhen udarbejdet vejledninger til samarbejde og opfordret virksomheder til at udføre ”due diligence”. Denne senere opståede praksis kan således ikke tillægges vægt i forbindelse med arbejde udført i 2013-2015.

Klager har været i god tro om hele forløbet. Denne har alene tjent 10 procent i royalties og opgaven er ellers udført af samarbejdspartnerne (underleverandørerne). Klagers kunder og underleverandører kan bevidne, at Klager ikke havde ansatte og var bekendt med aftaleformen og at Klager alene var mellemmand.

Hertil kommer, at domstolene har fastlagt en streng linje ved momssager, som følge af solidarisk hæftelse og EU-retspraksis. Dog skal det holdes in mente, at praksis i flere sager godkender skattefradrag, men afviser momsfradrag med henvisning til EU-retspraksis.

I nærværende sag har Skatteankestyrelsen tillige afvist skattefradraget, hvilket må anses som fuldstændig uforståeligt, retspraksis og forholdende i nærværende sag taget i betragtning.

Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten bør som minimum godkende skattefradrag, hvorefter momsfradrag. Om end Klager ikke er i tvivl om, at Denne er berettiget til momsfradrag, anses det som fuldstændig uforståeligt, at skattefradraget tillgie afvises. Der foreligger hverken praksis eller lovgivning, der kan støtte sådan en afgørelse.

Undertegnede har anmodet om mundtligt møde, men har forståelse for Landsskatterettens

travlhed. Således vil en ændring af sagsfremstillingen i Klagers favør tillige medføre, at en skriftlig votering vil være tilstrækkelig.

Anmodning om møde er alene for at fremføre vidner, ligesom Klager opnår muligheden for at gøre rede for sine forhold på sådan en måde, at Landsskatteretten opnår den fulde forståelse for sagen og Klagers forhold.

(...)”

Retsmøde

Virksomhedens indehaver fremlagde i forbindelse med retsmøde den 21. maj 2021 nyt materiale i form af erklæringsudsagn fra [person27] af 1. marts 2021, som er repræsentant fra slutkunden [virksomhed15] ApS, mailkorrespondance mellem indehaveren og jurist [person28] angående kontrakt og fremsendte mails til underleverandørerne. Der er ikke fremlagt svar fra underleverandørerne vedrørende korrespondancen.

Indehaveren fremlagde desuden forespørgsel på momsnummer vedrørende [virksomhed2] og udskrift fra [finans2] vedrørende forespørgsel på kontohaver. Af udskriftsbladet fremgår, at kontohaveren er [virksomhed4] ApS, og at kontoen er oprettet den 24. marts 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

Af den dagældende momslovs § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har i perioden 1. juni 2013 – 30. juni 2015 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 141.320 kr.

SKAT har nægtet virksomheden fradrag for virksomhedens købsmoms for ydelser fra underleverandører i alt 135.705 kr. i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2015.

Som dokumentation for det ønskede momsfradrag har virksomheden fremlagt henholdsvis seks fakturaer fra [virksomhed2], fire fakturaer fra [virksomhed6] og tre fakturaer fra [virksomhed3]. Den samlede moms på de fremlagte fakturaer udgør 148.823,27 kr.

Retten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakter for [virksomhed2], [virksomhed6] og [virksomhed3]. De fremlagte samarbejdskontrakter angiver et vilkår om ”back-to-back”, hvorefter eventuelle krav kan rettes mod underleverandørerne. Kontrakterne indeholder ikke en nærmere specifikation af, hvor ydelserne skal leveres.

Virksomheden har endvidere fremlagt arbejdssedler til specifikation af samhandlen fra underleverandørerne. I arbejdssedlerne er de respektive medarbejdere alene angivet med fornavne, og indeholder ikke yderligere oplysninger om de anførte medarbejdere. Retten bemærker, at arbejdssedlerne ikke angiver oplysninger, der kan skabe identifikation mellem den enkelte medarbejder og den underleverandør, som har udstedt fakturaen. Ligeledes fremgår det af SKATs oplysninger, at de respektive underleverandører ikke har haft nogen ansatte med de fornavne, som er anført på arbejdssedlerne.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den meget sparsomme angivelser af arten og omfanget af de leverede ydelser, finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer med tilhørende bilag sammenholdt med oplysningerne fra SKAT, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle. Det bemærkes i den sammenhæng, at politiet har fundet fakturaskabeloner fra underleverandøren [virksomhed2], som ikke havde noget med underleverandøren [virksomhed2] at gøre.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by7] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Det på retsmøde fremlagte materiale i form af erklæringsudsagn fra [person27], mailkorrespondance, forespørgsel på momsnummer samt udskriftsblad fra [finans2] vedrørende kontonr. kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at det fremlagte materiale ikke indeholder konkrete oplysninger om underleverandørerne.

Retten finder, at det er med rette, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til købsmoms fra de nævnte underleverandører i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2015.

I forhold til den beløbsmæssige opgørelse af virksomhedens købsmoms bemærker retten følgende:

Retten bemærker, at der ved opgørelsen opstår en difference på 13.118 kr. mellem den samlede udgående moms på de fremlagte fakturaer og købsmomsen, som SKAT har nægtet fradrag for i perioden.

Den talmæssige opgørelse af momstilsvaret overlades herefter til Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten nr. 1428 af 13. december 2013 § 12, stk. 4.