Kendelse af 25-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Ifølge Erhvervsstyrelsens centrale virksomhedsregister stiftede [virksomhed1] ApS, CVR [...1] den 23. januar 2012 [virksomhed2] ApS, cvr-nr.[...2]. [virksomhed2] ApS, der er under konkursbehandling, er registeret med binavnet [virksomhed3] ApS. P-nummer [...] Branche kode 47 29 00 ” Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger”.

Selskabet er registret for:

[person1] har siden stiftelsen været direktør i selskabet. Han er tillige stifter og direktør i moderselskabet [virksomhed1] ApS, hvor han har en ejerandel på 25 %.

Det fremgår af selskabets bogføring og regnskabsmateriale, at [virksomhed3] ApS i perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 har foretaget varekøb fra følgende danske underleverandører:

[virksomhed4] ApS 900.063,60 kr.

[virksomhed5] A/S 303.052,50 kr.

[virksomhed6] ApS 1.512.926,20 kr.

[virksomhed7] ApS 19.344,00 kr.

[virksomhed8] APS 668.561,25 kr.

[virksomhed9] ApS 128.886,20 kr.

[virksomhed10] ApS 1.120.969,70 kr.

I alt 4.653.803,45 kr.

Selskabet har i perioden samlet købt for i alt 22.951.204,73 kr. inkl. moms hos disse leverandører, hvilket svarer til ca. 1/3 af selskabet samlede køb – ca. 68,1 mio. kroner.

SKAT har efter en gennemgang af selskabets fakturadokumentation m.v. vedrørende varekøbene fra de danske underleverandører nægtet fradrag for den angivne indgående afgift (købsmoms) heraf, jf. momslovens § 37.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat [virksomhed3] ApS´ ([virksomhed2] ApS under konkurs) angivne indgående afgifter for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2014 og 1. januar – 31. marts 2015 med henholdsvis 3.956.109 kr. og 697.694 kr. eller i alt 4.653.803.45 kr. Herudover har SKAT foretaget en ikke påklaget ændring af momsafregningen på 942.529 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Afgørelse: SKAT har ændret jeres moms

SKAT har bedt om at se jeres regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden januar 2014 til 31. marts 2015.

Resultatet er, at I skal betale 5.596.332 kr. mere i moms.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Der henvises til at sagens bilagsmateriale, bilag 1 til 5, er fremsendt til selskabet i forbindelse med SKATs forslag af 11. maj 2016. SKAT vedlægger således kun bilag 6-13.

(...)

SKATs ændringer

Selskabet skal betale mere i moms, end I har angivet for

Perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 5.596.332 kr.

Beskrivelse af selskabet

[virksomhed3] ApS er stiftet af [virksomhed1] ApS, CVR [...1], den 23. januar 2012 med branche kode 47 29 00 ” Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger”

Selskabet er registret for:

[person1] er pr. den 23. januar 2013 indtrådt som adm. direktør i selskabet. [person1] er tillige direktør i selskabet [virksomhed1] ApS

Selskabet har i 2014 samt 1. kvartal 2015 mellem 9 og 19 ansatte.

Selskabet er kvartalsvis momsafregnende.

Selskabets navn er [virksomhed3] ApS.

Selskabet har ingen bestyrelse.

Selskabet har en dansk krone konto og en Euro konto i [finans1] A/S

Selskabets hjemmeside http://[...com]

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

2.Nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb jf. momslovens § 37

I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.

Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan SKAT give oplysninger om andre personers og virksomheders momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.

2.1. De faktiske forhold

SKAT var den 24. september 2014 på uanmeldt kontrolbesøg på selskabets adresse, idet selskabet manglede at indsende momsangivelser for perioderne 1. og 2. kvartal 2014.

I forbindelse med kontrolbesøget blev der telefonisk aftalt med selskabets revisor [person2] fra [virksomhed11], at de to manglende angivelser ville blive angivet senest den 26. september 2014. Dokumentation for angivelser modtaget den 25. september 2014, jf. bilag 2.

Den 25. september 2014 fremsendte SKAT en materialeindkaldelse til selskabet vedrørende perioden 1. januar 2014 til 26. september 2014. Vedlagt var underretning på stedet om kontrolbesøg.

SKAT modtog den 27. oktober 2014 selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. halvår 2014. Materialet blev afleveret personligt af selskabets repræsentant/bogholder revisor [person2] fra [virksomhed11]. Selskabets bankkontoudtog fra [finans1] blev efterfølgende modtaget pr. post, den 30. oktober 2014.

Den 9. december 2014 blev SKAT kontaktet af selskabets repræsentant, der anmodede om at få det udleverede regnskabsmateriale retur, i forbindelse med selskabets udarbejdelse af årsregnskab. Regnskabsmaterialet blev udleveret til selskabets repræsentant den 11. december 2014.

SKAT anmodede den 4. juni 2015 selskabet om at fremsende selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015. Materialet blev afleveret personligt af [person1] og [person2] til SKAT den 13. august 2015.

Af selskabets regnskabsmateriale fremgår det, at selskabet i perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 har foretaget varekøb fra følgende danske underleverandører:

Selskabet har i perioden samlet købt for i alt 22.951.204,73 kr. inkl. moms hos disse leverandører, hvilket svarer til ca. 1/3 af selskabet samlede køb – ca. 68,1 mio. kroner.

Samtidig er det konstateret, at [virksomhed3] ApS pr. 30. april 2016 har et udestående til SKAT på 4.139.322,46 kr.

Selvom selskabet har en hjemmeside er alle varerne anført med en pris til 0,00 kr. Det er derfor ikke muligt at handle via selskabets hjemmeside. Samtidig er der ikke anført oplysninger under punkterne ”About Us”, ”Delivery Information”, ”Privacy Policy” og ”Terms & Conditions”, jf. bilag 3.

Det er konstateret at selskabet i perioden september 2014 til marts 2015 har lejet mellem 182 m² og 198 m² lagerplads af [virksomhed12] ApS beliggende [adresse1] i [by1]. Dette bekræftes ligeledes via Fødevarestyrelsen – ”Find Smiley” - hvor selskabet [virksomhed3] ApS er anført med adressen [adresse1] i [by1] og med lager [adresse2] ligeledes i [by1], hvorimod selskabet [virksomhed13] ApS er registret på [adresse3], [by2]. Alle 3 adresser er registret med samme CVR nummer. Ifølge Fødevarestyrelsen er alle tre steder godkendt til opbevaring af fødevarer, [adresse2] pr. 4. januar 2013 og [adresse1] 40 pr. 13. september 2014, jf. bilag 4.

Det har dog ikke været muligt at konstatere hvem selskabet har lejet deres lager [adresse2] af.

Det er efterfølgende konstateret at selskabet er ved at etablere lagerplads på adresse [adresse4] i [by3], jf. bilag 4.

[virksomhed4] APS, CVR [...3]

[virksomhed4] er i perioden registret med branchekoden Restauranter, hvilket ikke stemmer overens med selskabets aktiviteter – Engroskøb og -salg med fødevarer

I følge fødevarestyrelsen skal et selskab der handler med fødevarer registreres hos fødevarestyrelsen i forbindelse med opstart. [virksomhed4] er først registret efter deres samhandel med [virksomhed3] ApS.

Samtidig foreligger der ingen form for dokumentation i forbindelse med kvalitetssikringen af varerne, så som kuranthed, opbevaring, sporbarhed, forsikring m.v.

Da [virksomhed4] i perioden ikke har haft ansatte og da selskabets direktør ingen skattepligtig indkomst har haft i samme periode, rejser det tvivl om realiteten i handlerne mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed4].

Ligeledes fremgår det ikke hvordan kontakten mellem [virksomhed4] og [virksomhed3] ApS er iværksat, samt hvem der står bag kontakten.

Samtidig er [virksomhed4], grundet en manglende angivelse af salgsmoms, afmeldt for moms pr. 12. februar 2015, samt efterfølgende taget under konkurs pr. 21. december 2015.

SKAT må derfor antage at [virksomhed3] ApS vidste eller burde havde vidst, at [virksomhed4] blev benyttet til unddragelse.

[virksomhed5] A/S, CVR [...4]

Af [virksomhed5] A/S årsrapport for 2013/2014 fremgår det at selskabets hovedaktivitet er drift af engros-virksomhed, dette selvom [virksomhed5] A/S pr. 4. december 2011 er branche registert med ”Virksomheds-rådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” samt bi-branche registret frem til den 7. juli 2014 med ”Juridisk bistand”, hvilket ikke stemmer overens med selskabets anførte aktiviteter.

Samtidig har [virksomhed5] A/S ikke ændret sit navn fra [virksomhed14] A/S til [virksomhed5] A/S på de af selskabet udstedte fakturaer, selvom navneændringen er sket pr. 1. december 2010.

[virksomhed5] A/S ses at have benyttet sig af taletidskort, hvilket indikerer, at selskabet ikke ønsker sine oplysninger offentlig tilgængelige – dvs. hvem der reelt driver selskabet.

[virksomhed3] ApS har ikke udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet med [virksomhed5] A/S. Der foreligger for eksempel ingen form for dokumentation i forbindelse med kvalitetssikringen af varerne, så som kuranthed, opbevaring, sporbarhed, forsikring m.v.

Ligeledes fremgår det ikke hvordan kontakten mellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed3] ApS er iværksat, samt hvem der står bag kontakten.

Selvom [virksomhed5] A/S har angivet moms i perioden 1. februar 2014 til 1. juli 2014, har [virksomhed5] A/S ikke afregnet de angivne beløb. Dette har medført at selskabet ”[virksomhed5] A/S” pr. 19. marts 2016 er taget under konkurs.

SKAT må derfor antage at [virksomhed3] ApS vidste eller burde vide, at [virksomhed5] A/S blev benyttet til unddragelse.

[virksomhed6] ApS, CVR [...5]

På baggrund af de anførte adresseforhold, og at det ikke har været muligt at opnå kontakt med [virksomhed6] direktør, kan der rejses tvivl om hvem der i realiteten har kontrol over selskabet. SKAT finder, at [virksomhed6] ApS’s direktør må antages kun at være indsat som stråmand.

Ud fra den kendsgerning, at SKAT kun har haft kontakt med [person7], må det antages, at han er den reelle direktør bag selskabet.

Samtidig ses [virksomhed6] ikke at agere ”branchekonformt”, da selskabet primært benytter sig af taletidskort, ikke sigende E-mail m.v., jf. selskabets faktura.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er [virksomhed6] afmeldt fra fødevarestyrelsens næringsdatabase pr. 31. marts 2014 – dvs. [virksomhed6] ikke har haft tilladelse til at sælge fødevarer i en del af den periode, hvor [virksomhed3] ApS har benyttet [virksomhed6] som underleverandør.

Ligeledes fremgår det ikke hvordan kontakten mellem [virksomhed6] og [virksomhed3] ApS er iværksat, samt hvem der står bag kontakten.

Selvom [virksomhed6] i den pågældende periode har angivet og afregnet moms, har SKAT kunnet konstateret, at selskabet ikke har angivet den totale salgsmoms af selskabets udfakturerede beløb.

SKAT finder således, at et udtræk fra CVR ikke fritager [virksomhed3] ApS for at have en undersøgelsespligt, med hensyn til hvem selskabet reelt handler med og at [virksomhed3] ApS vidste eller burde vide, at [virksomhed6] blev benyttet i forbindelse med unddragelse.

[virksomhed7] ApS, CVR [...6]

Selvom [virksomhed8] har været registret på adressen [adresse11] i [by7] i perioden 18. september 2013 til 4. september 2015 har det ikke været muligt at træffe selskabet eller selskabets direktør på nævnte adresse.

Da [virksomhed8] på intet tidspunkt har haft ansatte, rejser det tvivl om hvem der reelt har kontrolleret selskabet og om der er realitet bag handlerne mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed8].

Samtidig ses [virksomhed3] ApS betalingsmønster ikke af følge [virksomhed8] betalingsbetingelser.

Ligeledes fremgår det ikke hvordan kontakten mellem [virksomhed8] og [virksomhed3] ApS er iværksat, samt hvem der står bag kontakten.

SKAT må derfor antage at [virksomhed3] ApS ikke har udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet med [virksomhed8] og at [virksomhed3] ApS vidste eller burde vide, at [virksomhed8] reelt blev kontrolleret af 3. mand.

Selvom [virksomhed8] i den pågældende periode har angivet moms, har SKAT kunnet konstateret, at selskabet ikke har afregnet de angivende beløb. Dette har medført at selskabet ”[virksomhed8] ([virksomhed15] ApS)” pr. 19. marts 2016 er taget under konkurs.

SKAT må derfor antage at [virksomhed3] ApS vidste eller burde havde vidst, at [virksomhed8] blev benyttet til at begå svig – ingen intention om at betale momsen.

[virksomhed9] ApS, CVR [...8]

Der ses ikke at være modtaget kreditnota i forbindelse med uregelmæssigheden i faktura rækkefølgen.

Samtidig fremgår det ikke af fakturaen hvor mange æg pr. bakker der købes – kun antallet af bakker og prisen for denne.

Der er ligeledes anført på [virksomhed9] ApS faktura, at betalingerne skal ske ved Dankort , dvs. netto kontant – hvilket ikke stemmer overens med bankudskriftet.

Det at [virksomhed9] ApS benytter sig af taletidskort indikerer, at selskabet ikke ønsker sine oplysninger offentligt tilgængelig – dvs. hvem der reelt driver selskabet, hvilket ikke stemmer overens med almindelig handels sædvane.

Ligeledes fremgår det ikke hvordan kontakten mellem [virksomhed9] ApS og [virksomhed3] ApS er iværksat, samt hvem der står bag kontakten.

Selvom [virksomhed9] ApS i den pågældende periode har angivet moms, har SKAT kunnet konstateret, at selskabet ikke har afregnet det fulde beløb. Ligeledes er det konstateret, at selskabet ikke har angivet og afregnet moms efter den 30. juni 2015.

SKAT må derfor antage, at [virksomhed3] ApS vidste eller burde havde vidst, at [virksomhed9] ApS blev benyttet til unddragelse – ingen intention om at betale momsen.

[virksomhed10] ApS, CVR [...9]

Det fremgår af det vedlagte kontoudskrift, at alle betalinger fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed10] ApS er foretaget mellem den 9. december 2014 til 27. februar 2015, dvs. efter at [virksomhed10] ApS’s direktør er udrejst af landet. Da [virksomhed10] ApS på intet tidspunkt har haft ansatte, rejser det tvivl om realiteten i handlerne mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed10] ApS.

Ligeledes fremgår det ikke hvordan kontakten mellem [virksomhed10] ApS og [virksomhed3] ApS er iværksat, samt hvem der står bag kontakten.

Det er ligeledes konstateret, at [virksomhed10] ApS i den nævnte periode hverken har angivet eller afregnet moms, hvilket har medført at [virksomhed10] pr. 29. januar 2016, er taget under konkurs.

SKAT må derfor antage, at [virksomhed3] ApS vidste eller burde havde vidst, at [virksomhed10] ApS blev benyttet til ikke at afregne momsen.

2.2. Selskabets bemærkninger

SKAT blev den 17. maj 2016 kontaktet telefonisk af selskabets direktør [person1] der i forbindelse med SKATs fremsendte forslag til afgørelse af 11. maj 2016, anmodede om et møde med SKAT. Mødet blev aftalt til den 23. juni 2016.

På mødet den 23. juni 2016 var selskabet repræsenteret ved selskabets direktør [person1].

[person1] forklarede i forbindelse med de af SKAT konstaterede uregelmæssigheder med selskabets betalinger, at han har haft en del kunder, der ikke kan betale. Han har oplevet at både han selv og kunderne kan have svært ved at betale – men at det vigtigste er, at der bliver betalt på et tidspunkt. Han fremhæver samtidig, at alle betalinger sker over banken.

Samtidig oplyste [person1], i forbindelse med sporbarheden af varerne, at han kender dem han handler med.

I forbindelse med de af SKAT anførte selskaber oplyste [person1] vedrørende:

[virksomhed14] ApS

[person1] fremviser nogle [virksomhed16] indleveringssedler samt en mail omhandlende nogle paller med varer leveret fra [virksomhed5] til [virksomhed3].

[virksomhed10] ApS

[person1] kunne ikke huske hvem han har haft kontakt med. Fremviser CMR og faktura fra [virksomhed17] til [virksomhed10] ApS. Selskabet køber rejer fra [virksomhed17] i England. Varerne bliv sendt direkte fra England, [virksomhed17], til [virksomhed3]s lager.

[virksomhed9] ApS

Selskabet køber æg fra [virksomhed9] ApS. Nogle gange afleverer [virksomhed9] ApS æggene og andre gange henter de selv æggene på [adresse13].

[virksomhed6] ApS

Selskabet køber kylling fra [virksomhed6] ApS. [person1] oplyste, at der er 5 – 6 virksomheder i Holland der sælger kyllingekød, men at de hollandske virksomheder kræver forudbetaling. Samtidig blev det oplyst at selskabet ikke tjener ret meget på kyllingekødet.

Derudover oplyste [person1], at selskabet med henvisning til SKATs forslag om fradragsnægtelse, på nuværende tidspunkt kun samarbejder med [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS. Herudover handler selskabet med [virksomhed18] A/S.

[person1] fremviser på mødet flere mails vedr. flytning af varer på lageret. F.eks. en der lyder ”Der står [virksomhed6] på følgesedlen. Vi skal bruge en mail fra ham om at de skal flyttes til dit lager”.

Selskabet styrer deres lager ved hjælp af lister fra [virksomhed16] og egne varelager lister. Selskabet har et lager med plads til 200 paller.

Selskabet anvender C5 til bogføring. [person1] oplyste derudover, at selskabet har stoppet deres samarbejdet med revisor [virksomhed11]., da de ikke fandt at revisor opfyldte det aftalte og at prisen var blevet for høj. Selskabet har i stedet for fundet en bogholder, Erik, som kommer en gang om ugen.

Til sidst oplyste [person1], i forbindelse med selskabets udestående til SKAT, at selskabet den 20. juni 2016 havde indbetalt 2.100.000 kr. til SKAT og samtidig havde indgået en afdragsordning på 150.000 kr. om ugen.

[person1] udtaler afslutningsvis, at han bare modtager varerne og betaler, og at han er mere opmærksom på, hvem selskabet handler med nu frem for tidligere. Han gjorde flere gange opmærksom på, at han driver en lovlig virksomhed med mange ansatte og at alle betalinger går via banken.

I forbindelse med mødet blev følgende udleveret, jf. bilag 6:

Diverse [virksomhed16] sedler – modtagelse / udlevering,

Diverse mails,
Diverse leverandør faktura - CMR,

Diverse følgesedler.

2.3. Retsregler og praksis

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Principiel påstand

I henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 kan der fratrækkes moms ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer og som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Det er således et krav, at der er sket en levering af en vare eller ydelse mod et vederlag her i landet for at kunne opretholde et fradrag.

SKAT finder på baggrund af det gennemgåede regnskabsmateriale, at det ikke er godtgjort, at der rent faktisk er sket en levering af varerne, hvorfor der heller ikke kan indrømmes fradrag for købsmomsen.

Moms af en faktura, for hvilken der ikke er dokumentation for en momspligtig levering af de på fakturaen anførte varer og ydelser, er ligeledes ikke fradragsberettiget.

”Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen” jf. SKATs juridiske vejledningen 2015-1 afsnit A.B.3.3.1.1.

Det fremgår ligeledes af sag C-342/87Genius Holding BV mod Staatssecretaris van Financiën, ”at udøvelsen af den fradragsret, der er fastsat i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 omfatter ikke den afgift, der udelukkende skyldes, at den er anført på fakturaen”. Afgiften skal således også være lovhjemlet.

Domstolen udtalte videre, at når det oprindelige foretagne fradrag ikke svarer til den afgift, der skyldes efter loven, skal afgiften berigtiges, selvom den svarer til den afgift, der er anført på en faktura.

Dvs. at selvom der er anført moms på fakturaen betyder dette ikke, at der er fradrag for købs-momsen.

Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle transport mellem selskabet og de i sagen nævnte leverandører påhviler det den, der fratrækker momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Dette understøttes tillige af C-268/83 – Rompelmann, præmis 24, der anfører at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Det følger af SKM 2009.325.ØLR, at der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.

Subsidiær påstand

Af C-18/13 – Maks Pen, præmis 32, fremgår det, at en afgiftspligtig person ikke kan foretage fradrag af moms, der er anført på fakturaer, hvis denne er udstedt af en leverandør, hvor det viser sig, at selv om tjenesteydelsen er blevet leveret, er den reelt ikke blevet leveret af denne leverandør eller af dennes underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver.

Dette ud fra, at de faktiske omstændigheder udgør svigagtig adfærd, og at det, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er påberåbt som grundlag for fradragsretten, var led i denne svig

Ifølge EU-domstolens praksis, er der således ikke ret til fradrag i de tilfælde, hvor påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået.

Med baggrund i ovenstående finder SKAT, at selskabets købsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 inkl. [virksomhed10] faktura nr. 2015087, udstedt den 2. april 2015, nedsættes:

hvilket betyder at selskabets samlede momstilsvar for perioden forhøjes med 4.653.803,45 kr.

Til understøttelse af SKATs påstande er de objektive momenter som SKAT i den forbindelse har lagt vægt på følgende:

-ikke foreligger dokumentation for den faktiske levering af de pågældende varer.

-ikke foreligger dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlige leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser og lign.

-ikke foreligger dokumentation for varens ankomst i form af optællinger, checklister, opbevaring m.v.

-ikke er nogen form for reklamationsbetingelser anført på deres faktura.

Det er således SKATs opfattelse, at selskabet på baggrund af de objektive momenter, i det mindste burde være bekendt med, at selskabet ved de omhandlende transaktioner medvirkede til momssvig og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

Dette understøtter det synspunkt, at due diligence er vigtigt, især hvor den erhvervsdrivende er bekendt med risikoen for svig inden for den omhandlende branche så som sikringen af fødevarernes kuranthed i forhold til videresalg samt muligheden for reklamation/forsikring af varepartierne m.v.

SKAT finder, at selskabets samlede købsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 nedsættes med 3.954.109,50 kr. for år 2014 og med 697.693,95 kr. for 1. kvartal år 2015, hvilket bevirker at selskabets samlede købsmoms for perioden nedsættes med 4.651.803.45 kr.

-o0o-

På baggrund af selskabets bemærkninger til SKATs forslag (jf. afsnit 2.2), skal SKAT bemærke følgende til selskabets direktør [person1]s redegørelse om, at selskabet bør opnå fuldt momsfradrag for sine køb.

Det er ved en gennemgang af de modtagne modtagelsessedler – 62 stk. og udleveringssedler – 19 stk., udstedt af [virksomhed16] ApS, konstateret, at der på alle modtagelsessedlerne er anført ” Temperatur 18,0- Frostlager”, hvorfor det må det antages, at de anførte varer alle vedrører frostvarer.

Af de i alt 451 indleverede paller, er 248 paller registeret under ”[virksomhed3] Varer” - varenr. 1000,

124 paller under Kyll. Bryst U/Ben - varenr. 5002 og 50 paller under forskellige former for skaldyr. De resterende paller vedrører diverse andre fødevarer så som Thai and Dalee, Kina And/Peking, Kyll. Bryst Bra og Mini Spring Roll.

Det fremgår således, at halvdelen at de indleverede varer er registeret under varenr. 1000 - ”[virksomhed3] Varer”, hvilket umuliggør en konkret sammenligning mellem modtagelsessedlerne og de af leverandørerne udstedte fakturaer.

Samtidig er det konstateret, at det kun er på ca. halvdelen af modtagelsessedlerne, at der er anført enten navnet på leverandøren eller på leverandørens leverandør, hvorved det ikke er muligt at sammenholde de modtagne modtagelsessedler med de modtagne leverancer.

SKAT fik ligeledes udleveret 15 ”Følgende seddel” alle udstedet ” Til [virksomhed3] / Til [virksomhed3]”. Det fremgår af disse, at 1 vedrører varer modtaget ”Fra [virksomhed17]”, 3 ”Fra [virksomhed6] ” og 2 vedrørende varer ”Til Bagelager”. Kun 3 af ”Følgende seddel” er dateret, heraf den ene i 2013. Samtidig er det konstateret at alle følgesedlerne er udformet på samme måde og alle indeholder samme stavemåde med hensyn til benævnelse af sedlen, hvorfor det må antages at de alle er udstedt af [virksomhed3] ApS.

SKAT har ikke modtaget nogen form for dokumentation vedrørende leverance af ikke frostvarer.

[virksomhed4] APS

Det fremgår af de af udleverede modtagelsessedler at [virksomhed4] har leveret [virksomhed3] varer og Kyllingebrystkød til selskabet den 4. september 2014. Varerne er ifølge modtagelsessedlen leveret fra [virksomhed19]. i Holland, jf. bilag 7.

SKAT har ikke modtaget bemærkninger eller dokumentation der understøtter denne leverance. Samtidig finder SKAT ikke, at [virksomhed3] ApS har fremvist dokumentation der understøtter at de ikke skulle vide eller burde have vidst, at [virksomhed4] blev benyttet til unddragelse.

Dette understøttes tillige af oplysninger modtaget fra udlandet hvoraf det fremgår, at [virksomhed4] har fortaget underfakturering i forbindelse med deres salg af kyllingebrystkød til [virksomhed3] ApS, jf. bilag 8.

SKAT finder således at [virksomhed3] ApS var bekendt med til momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag.

[virksomhed5] A/S

Af de udleverede modtagelsessedler, fremgår det, at [virksomhed5] A/S har leveret kyllingebryst kød til [virksomhed3] ApS, indleveret på [virksomhed16] ApS’ lager henholdsvis den 11 og den 14 marts 2014. Dette stemmer overens med de af [virksomhed5] A/S udstedte fakturaer samt e-mail fremsendt til [virksomhed16] ApS og [virksomhed3] ApS den 12. marts 2014, jf. bilag 9.

Det er dog konstateret, på baggrund af de udleverede modtagelsessedler, at [virksomhed3] ApS har modtaget varer fra [virksomhed5] A/S den 10. december 2014 uden at selskabet har modtaget en faktura fra [virksomhed5] A/S eller betalt for denne forsendelse, jf. bilag 9 og bilag 5c og 5d.

Med henvisning til den sidste leverance finder SKAT, at [virksomhed3] ApS således vidste eller burde have vidst, at [virksomhed5] A/S blev benyttet til unddragelse og ved de omhandlende transaktioner var bekendt med momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

[virksomhed6] ApS

[person1] oplyste, at der er 5 – 6 virksomheder i Holland der sælger kyllingekød, men at de hollandske virksomheder kræver forudbetaling. Samtidig blev det oplyst, at selskabet ikke tjener ret meget på kyllingekødet.

På 2 af de udleverede modtagelsessedler, fremgår det, at [virksomhed6] har leveret kyllingebryst kød samt Mini Spring Rolls til [virksomhed3] ApS. Varerne er indleveret på [virksomhed16] ApS’ lager henholdsvis den 14. november 2014 og den 25. februar 2015, hvilket stemmer overens med de af [virksomhed6] udstedte fakturaer, faktura nr. 03344 af 6. november 2014 og faktura nr. 12002 dateret den 23. februar 2015, jf. bilag 10.

Det er dog konstateret, på baggrund af den af [person1] udleveret mail dateret den 7. november 2014, at [virksomhed3] ApS selv står for fordelingen af varerne indkøbt fra Holland i [virksomhed6] navn” Der kommer 22 paller kyllings bryst fra Holland- 10 Paller skal til [virksomhed6] -12 Paller [virksomhed3]” jf. bilag 10.

I forbindelse med fordelingen anmoder [virksomhed16] ApS, i mail af 10. november 2014, [virksomhed3] ApS om at fremsende en mail fra [virksomhed6] til understøttelse af rigtigheden. ”Der er [virksomhed6] der står på følgesedlen, så vi skal bruge en mail fra ham på at de 12 pl skal overføres til dit lager”. Kopi af denne mail/besked er ikke modtaget. jf. bilag 10.

SKAT har yderligere modtaget 2 e-mails hvor [virksomhed3] ApS gør [virksomhed16] ApS opmærksom på, at der modtages varer fra [virksomhed6]. Hvor varerne reelt modtages fra er ikke anført, og kopi af [virksomhed16] ApS er ligeledes ej modtaget, jf. bilag 10.

Dette understøttes tillige af de modtagne ”Følgende Seddel - Fra [virksomhed6] – Til [virksomhed3]”, der alle må antages at være udstedt af [virksomhed3] ApS.

SKAT finder således ikke at de modtagne bemærkninger eller dokumentation understøtter, at [virksomhed3] ApS ikke skulle vide eller burde have vidst, at [virksomhed6] blev benyttet til unddragelse.

SKAT finder således at [virksomhed3] ApS i forbindelse med de omhandlede transaktioner var bekendt med til momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

[virksomhed7] ApS

SKAT har ikke modtaget bemærkninger eller dokumentation der understøtter, at [virksomhed3] ApS ikke skulle vide eller burde have vidst, at [virksomhed7] ApS blev benyttet til unddragelse.

SKAT finder således at [virksomhed3] ApS ved de omhandlede transaktioner var bekendt med til momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

[virksomhed8] ApS ([virksomhed15] ApS under konkurs)

SKAT har modtaget en enkelt mail til understøttelse af at [virksomhed3] ApS har købt varer fra [virksomhed8]. Mailen er dateret den 22. december 2014 og er underskrevet af Dorthe Christensen, jf. bilag 11.

Ifølge mailen informerer [virksomhed8][virksomhed20] A/S følgende: ”Vi har 27 paller olie stående på lager hos jer. – [virksomhed3] afhenter disse paller hos jer, de kontakter jer for nærmere aftale om afhentning.”

Det er dog konstateret, at selvom [virksomhed3] ApS har modtaget varer fra [virksomhed8] jf. ovennævnte mail, har [virksomhed3] ApS ikke modtaget en faktura fra [virksomhed8] der understøtter denne forsendelse. Samtidig ses [virksomhed3] ApS ikke at have overført en betaling til [virksomhed8] der evt. kunne dække et evt. køb, jf. bilag 11 og bilag 5i og 5j.

SKAT finder således ikke at have modtaget bemærkninger eller dokumentation, der understøtter, at [virksomhed3] ApS ikke skulle vide eller burde have vidst, at [virksomhed8] blev benyttet til unddragelse.

SKAT finder således at [virksomhed3] ApS ved de omhandlede transaktioner var bekendt med til momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

[virksomhed9] ApS

SKAT har ikke modtaget bemærkninger eller dokumentation der understøtter, at [virksomhed3] ApS ikke skulle vide eller burde have vidst, at [virksomhed9] ApS blev benyttet til unddragelse ud over det af [person1] oplyste ”Selskabet køber æg fra [virksomhed9] ApS. Nogle gange afleverer [virksomhed9] ApS æggene og andre gange henter de selv æggene på [adresse13]” jf. punkt. 2.3.

SKAT finder således at [virksomhed3] ApS ved de omhandlende transaktioner var bekendt med momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

[virksomhed10] ApS

På baggrund af de af [virksomhed3] ApS udleverede CMR dokumenter og [virksomhed17] plc fakturaer, i forbindelse med [virksomhed3] ApS køb af varer – rejer - fra [virksomhed10] ApS, er det konstateret, at varerne transporteres direkte fra England til [virksomhed21] A/S i Danmark.

Samtidig er det konstateret, at selvom [person1] ikke kunne huske hvem han har haft kontakt med hos [virksomhed10] ApS så er [virksomhed3] ApS i besiddelse af ”Invoice” og ”Statement” udstedt af [virksomhed17] plc til [virksomhed10] ApS, jf. bilag 12. Der kan således drages tvivl om hvem der reelt har bestilt de omtalte varer.

Dette understøttes tillige af ”Følgende Seddel - Fra [virksomhed17]” dateret den ”5.1.2015”, da denne må antages at være udstedt af [virksomhed3] ApS.

Af de 2 udleverede fakturaer fra [virksomhed17] plc ses Invoive no. [...]7818 at være viderefaktureret fra [virksomhed10] ApS til [virksomhed3] ApS den 28. december 2014. Vedlagt er ligeledes CRM dokument.

[virksomhed17] plc Invoice no. [...]8285, dateret den 19. februar 2015, ses ikke at være viderefaktureret til [virksomhed3] ApS og dette gør sig ligeledes gældende for de varer [virksomhed10] ApS får leveret, jf. CRM dokument, den 24. februar 2015 – sales order no. 065365 og den 28. april 2015 – sales order no. 065348.

Det er ligeledes konstateret, at [virksomhed3] ApS ikke har overført betalinger til [virksomhed10] ApS via banken efter den 27. februar 2015. Da [person1] på mødet ikke kunne redegøre for hvem der var kontaktperson i firmaet – at han efter eget udsagn ikke har været bekendt med hvem han har handlet med, kan der således drages tvivl om realiteten bag samhandlen.

Dette understøttes tillige af oplysninger modtaget fra udlandet hvoraf det fremgår, at [virksomhed10] ApS har fortaget underfakturering i forbindelse med deres salg af kyllingebrystkød til [virksomhed3] ApS, jf. bilag 13.

På baggrund af de af SKAT modtaget bemærkninger/dokumentation finder SKAT at [virksomhed3] ApS vidste eller burde have vidst, at [virksomhed10] ApS blev benyttet til unddragelse.

SKAT finder således at [virksomhed3] ApS ved de omhandlende transaktioner var bekendt med momssvig og derved oppebar et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

På baggrund af ovenstående finder SKAT, at selskabet vidste eller burde have vidst, at de omhandlende transaktioner var medvirkende til momssvig. SKAT nedsætter således selskabets samlede købsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 med 4.653.803 kr.

Der er i den forbindelse lagt vægt på følgende objektive momenter:

SKAT har afgivet følgende udtalelse til repræsentantens klage:

”SKAT har modtaget Skatteankestyrelsens anmodning om udtalelse af 3. februar 2017 vedrørende klage over SKATs afgørelse af 2. november 2016, truffet over for selskabet [virksomhed3] ApS, CVR [...2].

SKAT skal bemærke, at klagen ikke giver anledning til ændring af SKATs afgørelse, men at den indeholder enkelte punkter, som vil blive gennemgået nedenfor. SKAT skal i det hele henvise til den af SKAT trufne afgørelse, herunder den dokumentation der er bilagt denne afgørelse.

Det skal bemærkes, at SKAT i den modtagne klage kan se, at selskabets repræsentant, registret revisor [person11] fra [virksomhed22], fremkommer med bemærkninger til følgende punkter:

I den forbindelse ønsker SKAT at påpege følgende:

Selskabets repræsentant har indledningsvist fremført

”Nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb udgør ufatteligt ca. 1/3 af selskabets samlede varekøb i perioden, eller mere end 80 %.af det indenlandske varekøb.”

SKAT er for så vidt enig i repræsentantens bemærkning om, at den samlede nægtelse af fradrag for indgående moms knytter sig til godt 80 % af selskabets indenlandske varekøb, hvilket kan forekomme usædvanligt. SKAT finder dog ikke, at selskabets repræsentant er fremkommet med dokumentation, der understøtter en ændring af SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for indgående moms.

Ad. 1. Manglende dokumentation for levering af varer

Selskabet repræsentant fremfører at:

”Direktøren har tidligere ved møder for de omfattede kunder fremlagt forskellige former for dokumentation i form af interne og eksterne varemodtagelseslister.”

Som det fremgår af repræsentantens bemærkning har SKAT fået udleveret diverse varemodtagelseslister, til dokumentation for at varerne er modtaget hos [virksomhed16] ApS på vegne af selskabet, jf. bilag 6 i SKATs afgørelse af 2. november 2016.

Som anført i SKATs afgørelse af 2. november 2016, har det ikke været muligt at følge varerne. Samtidig henvises der til at SKAT kun har fået udleveret 62 modtagelsessedler og 19 udleveringssedler. Ligeledes henvises der til SKATs gennemgang af de modtagne varemodtagelses lister.

” Det er ved en gennemgang af de modtagne modtagelsessedler – 62 stk. og udleveringssedler – 19 stk., udstedt af [virksomhed16] ApS, konstateret, at der på alle modtagelsessedlerne er anført ”Temperatur 18,0- Frostlager”, hvorfor det må det antages, at de anførte varer alle vedrører frostvarer.

Af de i alt 451 indleverede paller, er 248 paller registeret under ”[virksomhed3] Varer” - varenr. 1000, 124 paller under Kyll. Bryst U/Ben - varenr. 5002 og 50 paller under forskellige former for skaldyr. De resterende paller vedrører diverse andre fødevarer så som Thai and Dalee, Kina And/Peking, Kyll. Bryst Bra og Mini Spring Roll.

Det fremgår således, at halvdelen at de indleverede varer er registeret under varenr. 1000 - ”[virksomhed3] Varer”, hvilket umuliggør en konkret sammenligning mellem modtagelsessedlerne og de af leverandørerne udstedte fakturaer.

Samtidig er det konstateret, at det kun er på ca. halvdelen af modtagelsessedlerne, at der er anført enten navnet på leverandøren eller på leverandørens leverandør, hvorved det ikke er muligt at sammenholde de modtagne modtagelsessedler med de modtagne leverancer.”

Ligeledes anfører selskabets repræsentant at:

”Direktionen har efterfølgende til yderligere dokumentation etableret mappe indeholdende denne samlede dokumentation på de omfattede kunder. Mappen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.”

Det skal oplyses, at selskabet i forbindelse med møde afholdt den 23. juni 2016 i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse af 11. maj 2016, ikke har valgt at fremlægge den samlede dokumentation vedr. de omfattede kunder.

Da den af repræsentanten omtalte mappe først vil blive forelagt og overleveret i forbindelse med et møde med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen, har det ikke været muligt for SKAT, for nuværende, at kommentere på denne.

Såfremt der afholdes et møde i sagen, ønsker SKAT at deltage i dette. Samtidig ønsker SKAT mulighed for at kommentere på de af repræsentanten fremlagte oplysninger inkl. mappe før Skatteankestyrelsen fortager afgørelse i sagen.

Ad. 2. Manglende verifikation af betalinger forudsættes af Skat som foretaget kontante betalinger.

Selskabets repræsentant har anført at:

”Efter Direktørens udsagn er der ingen af de omfattede leverandører som har modtaget kontante betalinger alle betalinger er foretaget via bank.”

I forbindelse med SKATs indkaldelse af selskabets regnskabsmateriale for perioden januar 2014 til 31. marts 2015 anmodede SKAT om følgende oplysninger.

”- Oplysning om selskabets bankkonti, herunder dokumentation fra banken om prokuraforhold.

- Kopi af bankkontoudtog for de af selskabet tilhørende bankkonti for ovennævnte periode – både indenlandske og udenlandske bankkonti.”

Det har ved en gennemgang af modtagne bankkonti ikke været muligt for SKAT at fremfinde alle betalinger vedr. de enkelte leverancer, hvorfor SKAT følgelig har antaget, at de resterende beløb er betalt kontant.

Samtidig har selskabets direktør i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse af 11. maj 2016, ikke fremkommet med materiale der kunne underbygge direktørens udsagn ” er der ingen af de omfattede leverandører som har modtaget kontante betalinger”.

Ligeledes anfører selskabets repræsentant at:

”Direktionen har til yderligere dokumentation etableret mappe indeholdende denne samlede dokumentation for betalinger på de omfattede kunder. Mappen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet”

Det skal oplyses, at selskabet i forbindelse med møde afholdt den 23. juni 2016 i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse af 11. maj 2016, ikke har valgt at fremlægge den samlede dokumentation vedr. de enkelte betalinger.

Da den af repræsentanten omtalte mappe først vil blive forelagt og overleveret i forbindelse med et møde med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen, har det ikke været muligt for SKAT, for nuværende, at kommentere på denne.

Såfremt der afholdes et møde i sagen ønsker SKAT at deltage i dette. Samtidig ønsker SKAT mulighed for at kommentere på de af repræsentanten fremlagte oplysninger inkl. mappe, før Skatteankestyrelsen fortager afgørelse i sagen.

Ad. 3. Formelle forhold omkring leverandørernes forhold.

Selskabets repræsentant fremfører i forbindelse med en gennemgang af de af SKAT omtalte leverandører: [virksomhed4], CVR. nr. [...3]; [virksomhed5] A/S, CVR.nr. [...4]; [virksomhed6] ApS, CVR.nr. [...5]; [virksomhed7] ApS, CVR.nr. [...6]; [virksomhed8], CVR.nr. [...10]; [virksomhed9] ApS, CVR.nr. [...8] og [virksomhed10] ApS, CVR.nr. [...9], at ”Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.”

Det skal oplyses, at selskabet i forbindelse med møde afholdt den 23. juni 2016 i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse af 11. maj 2016, ikke har valgt at fremlægge den samlede dokumentation omkring levering og samhandel.

Da den af repræsentanten omtalte mappe først vil blive forelagt og overleveret i forbindelse med et møde med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen, har det ikke været muligt for SKAT, for nuværende, at kommentere på denne.

Såfremt der afholdes et møde i sagen ønsker SKAT at deltage i dette. Samtidig ønsker SKAT mulighed for at kommentere på de af repræsentanten fremlagte oplysninger inkl. mappe, før Skatteankestyrelsen fortager afgørelse i sagen.

Ligeledes anfører selskabets repræsentant i forbindelse med de ovennævnte selskaber at:

”I (den korte) samhandelsperiode fra den dd.mm.åå – dd.mm.åå har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret. (...).”.

SKAT finder at der generelt påhviler en virksomhed en undersøgelsespligt i forbindelse med indgåelse af aftaler med sine leverandører, også selvom virksomheden i nogle af tilfældene kun benytter leverandøren i en forholdsvis kort periode. SKAT finder således ikke, at det er tilstrækkeligt kun at undersøge om leverandøren er momsregistret og aktivt, men også om virksomheden har været i besiddelse af de fornødne menneskelige, tekniske eller økonomiske ressourcer til at drive en virksomhed.

Der kan således drages tvivl om hvem [virksomhed3] ApS reelt har haft samhandel med, da hovedparten af selskabets leverandører må antages kun at være oprettet med svig for øje uden sådanne menneskelige, tekniske eller økonomiske ressourcer til at drive en virksomhed

SKAT skal ligeledes bemærke, at selvom noget er kutyme inden for en branche, fritager dette ikke et selskab for at opfylde almindelige ”samhandelskrav”. Det forhold, at man har foretaget foranstaltninger efter en i øvrigt ikke nærmere defineret ”branchenorm”, kan efter SKATs opfattelse ikke tillægges nogen betydning. Det forhold, at alle gør noget forkert inden for en branche, friholder således ikke den afgiftspligtige person for, at man kan være i ond tro, hvis andre objektive momenter taler for dette. Opfyldelsen af en branchenorm kan derved aldrig stå alene, hvilket bl.a. følger af Landsskatterettens kendelse i LSR 11-0298945, sidenhen stadfæstet af Østre Landsret, jf. SKM2014.527.ØLR.

Samlet set, er det SKATs opfattelse, at [virksomhed3] ApS ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt i forbindelse med sin samhandel med de nævnte leverandører.

Det er således SKATs opfattelse, at selskabets repræsentant for nuværende, ikke har fremlagt nogen form for dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand om, at der reelt er foretaget en leverance til selskabet. SKAT finder ikke, at en købsfaktura i sig selv understøtter denne påstand, og dokumenterer realiteten bag samhandlen.

SKAT finder, at SKATs afgørelse er truffet på et objektivt grundlag, og i overensstemmelse med det af selskabet og selskabets daværende repræsentant udleverede materiale.

Samtidig finder SKAT ikke, at selskabet har fremlagt oplysninger af faktisk eller retslig karakter, der kan begrunde en ændring i momstilsvaret.

På denne baggrund henvises der i det hele til den af SKAT udarbejdet afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Boets repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT uberettiget har nægtet [virksomhed3] ApS ([virksomhed2] ApS under konkurs) fradrag for indgående afgifter på i alt 4.653.803 kr. Til støtte herfor har repræsentanten i klagen anført følgende:

”(...)

Jeg skal hermed indgive klage over Skats nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb jf. momslovens § 37 kr. 4.653.803 jf. bilag 5.

Nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb udgør ufatteligt ca. 1/3 af selskabets samlede varekøb i perioden, eller mere end 80 % af det indenlandske varekøb.

Skat begrundelse for nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb jf. momsloven kan opdeles i:

Manglende dokumentation for levering af varer

Direktøren har tidligere ved møder for de omfattede kunder fremlagt forskellige former for dokumentation i form af interne og eksterne varemodtagelseslister.

Direktionen har efterfølgende til yderligere dokumentation etableret mappe indeholdende denne samlede dokumentation på de omfattede kunder. Mappen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Manglende verifikation af betalinger forudsættes af Skat som foretaget kontante betalinger.

Efter Direktørens udsagn er der ingen af de omfattede leverandører som har modtaget kontante betalinger alle betalinger er foretaget via bank.

Direktionen har til yderligere dokumentation etableret mappe indeholdende denne samlede dokumentation for betalinger på de omfattede kunder. Mappen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet

Formelle forhold omkring leverandørernes forhold.

[virksomhed4], CVR.nr. [...3]

I perioden 23.03.14 – 30.06.14 er der inkl. moms solgt varer til [virksomhed3] ApS for kr. 4.500.318 og momsen heraf udgør kr. 900.063,60 jf. Skat bilag 5.

I perioden 10.09.14 – 21.10.14 er der foretaget betalinger for kr. 2.599.579,49 via bank af [virksomhed3] ApS til [virksomhed4] jf. Skat bilag 5.b.

Skat har følgende væsentlige kommentarer omkring levering og samhandel:

Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Skat har følgende kommentarer omkring leverandøren:

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen kan se at Selskabet er stiftet 28.08.12.

I den korte samhandelsperiode fra den 23.03.14 – 30.06.14 har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret. Selskabets første årsrapport er offentliggjort 10.07.14.

[virksomhed23] ApS har i handelsperioden ikke haft adgang til samme data som Skat har frembragt i bagklogskabens lys.

[virksomhed23] ApS har handlet med et aktivt selskab, hvor handlen er foregået via opbevaringslager hos speditionsfirmaet [virksomhed16]

Skats konklusion om at antage at [virksomhed23] ApS vidste eller burde havde vist, af [virksomhed4] blev benyttet til underdragelse er min bedste overbevisning en meget grov antagelse, som er helt uacceptabelt. Skulle Skat antagelse være rigtigtig er man i min begrebsverden næsten er inde i regler om medvirkning til økonomisk kriminalitet.

[virksomhed5] A/S, CVR.nr. [...4]

I perioden 01.02.14 – 01.07.14 er der inkl. moms solgt varer til [virksomhed3] ApS for kr. 1.515.262,50 og momsen heraf udgør kr. 303.052,50 jf. Skat bilag 5.

I perioden 09.01.14 – 07.07.14 er der foretaget betalinger for kr. 1.695.862,50 via bank af [virksomhed3] ApS til [virksomhed5] A/S, hvoraf kr. 180.600 vedrører 2013 jf. Skat bilag 5.d.

Skat har følgende væsentlige kommentarer omkring levering og samhandel:

Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Skat har følgende kommentarer omkring leverandøren:

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen kan se at Selskabet er stiftet 04.06.09.

I den korte samhandelsperiode fra den 01.02.14 – 01.07.14 har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret. Selskabets tredje årsrapport er offentliggjort 05.04.13, og selskabet fjerde årsrapport er offentliggjort 12.04.14.

[virksomhed23] ApS har i handelsperioden ikke haft adgang til samme data som Skat har frembragt i bagklogskabens lys.

[virksomhed23] ApS har handlet med et aktivt selskab, hvor handlen er foregået via opbevaringslager hos speditionsfirmaet [virksomhed16]

Skats konklusion om at antage at [virksomhed23] ApS vidste eller burde havde vist, at [virksomhed5] A/S blev benyttet til underdragelse er efter min bedste overbevisning en meget grov antagelse, som er helt uacceptabelt. Skulle skat antagelse være rigtigtig er man i min begrebsverden næsten er inde i regler om medvirkning til økonomisk kriminalitet.

[virksomhed6] ApS, CVR.nr. [...5]

I perioden 13.01.14 – 23.03.15 er der inkl. moms solgt varer til [virksomhed3] ApS for kr. 7.564.630,98 og momsen heraf udgør kr. 1.512.926,50 jf. Skat bilag 5.

I perioden 13.01.14 – 31.03.15 er der foretaget betalinger for kr. 7.160.580,29 via bank af [virksomhed3] ApS til [virksomhed6] ApS. jf. Skat bilag 5.f.

Skat har følgende væsentlige kommentarer omkring levering og samhandel:

Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Skat har følgende kommentarer omkring leverandøren:

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen kan se at selskabet er stiftet den 03.09.12.

I samhandelsperioden fra den 13.01.14 – 23.03.15 har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret. Selskabets første tredje årsrapport er offentliggjort 24.06.14, og selskabet anden årsrapport er offentliggjort 29.05.15.

[virksomhed23] ApS har i handelsperioden ikke haft adgang til samme data som Skat har frembragt i bagklogskabens lys.

[virksomhed23] ApS har handlet med et aktivt selskab, som d.d. stadigvæk er aktivt

Skats konklusion om at antage at [virksomhed23] ApS vidste eller burde havde vist, at [virksomhed5] A/S blev benyttet til underdragelse er efter min bedste overbevisning en meget grov antagelse, som er helt uacceptabelt specielt under forudsætning at selskabet d.d. er aktivt.

Skulle Skats antagelse være rigtigtig er man i min begrebsverden næsten er inde i regler om medvirkning til økonomisk kriminalitet, og så man da undre sig over at Skat ikke har iværksat nedlukning af selskabet, som pt. stadigvæk er aktivt.

[virksomhed7] ApS, CVR.nr. [...6]

I perioden 20.06.14 – 18.11.14 er der inkl. moms solgt varer til [virksomhed3] ApS for kr. 96.720 og momsen heraf udgør kr. 19.344 jf. Skat bilag 5.

I perioden 09.01.14 – 07.07.14 er der foretaget betalinger for kr. 62.698,27 via bank af [virksomhed3] ApS til [virksomhed7] import ApS. jf. Skat bilag 5.h.

Skat har følgende væsentlige kommentarer omkring levering og samhandel:

Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Skat har følgende kommentarer omkring leverandøren:

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen kan se at Selskabet er stiftet den 12.12.2011.

I den korte samhandelsperiode fra den 20.06.14 – 18.11.14 har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret. Selskabets første årsrapport er offentliggjort 25.09.13, og selskabet andet årsrapport er offentliggjort 02.10.14.

[virksomhed23] ApS har i handelsperioden ikke haft adgang til samme data som Skat har frembragt i bagklogskabens lys.

[virksomhed23] ApS har handlet med et aktivt selskab, som efter selskabets første årsrapport fremstod som et overskudsgivende og velkonsolideret selskab.

Skats konklusion om at antage at [virksomhed23] ApS vidste eller burde havde vist, at [virksomhed7] import ApS blev benyttet til underdragelse er efter min bedste overbevisning en meget grov antagelse, som er helt uacceptabelt. Skulle skat antagelse være rigtigtig er man i min begrebsverden næsten er inde i regler om medvirkning til økonomisk kriminalitet.

[virksomhed8], CVR.nr. [...10]

I perioden 18.08.14 – 01.12.14 er der inkl. moms solgt varer til [virksomhed3] ApS for kr. 3.342.806,25 og momsen heraf udgør kr. 668.561,25 jf. Skat bilag 5.

I perioden 13.08.14 – 27.03.15 er der foretaget betalinger for kr. 3.127.336 via bank af [virksomhed3] ApS til [virksomhed8]. jf. Skat bilag 5.j.

Skat har følgende væsentlige kommentarer omkring levering og samhandel:

Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Skat har følgende kommentarer omkring leverandøren:

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen kan se at Selskabet er stiftet den 08.05.13.

I den korte samhandelsperiode fra den 18.08.14 – 01.12.14 har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret. Selskabets første årsrapport er offentliggjort 30.07.14, og selskabet andet årsrapport er offentliggjort 10.06.15.

[virksomhed23] ApS har i handelsperioden ikke haft adgang til samme data som Skat har frembragt i bagklogskabens lys.

[virksomhed23] ApS har handlet med et aktivt selskab.

Skats konklusion om at antage at [virksomhed23] ApS vidste eller burde havde vist, at [virksomhed7] import ApS blev benyttet til underdragelse er efter min bedste overbevisning en meget grov antagelse, som er helt uacceptabelt. Skulle Skats antagelse være rigtigtig er man i min begrebsverden næsten er inde i regler om medvirkning til økonomisk kriminalitet.

[virksomhed9] ApS, CVR.nr. [...8]

I perioden 17.01.14 – 25.02.15 er der inkl. moms solgt varer til [virksomhed3] ApS for kr. 644.431 og momsen heraf udgør kr. 128.886,20 jf. Skat bilag 5.

I perioden 15.01.14 – 31.03.15 er der foretaget betalinger for kr. 639.113 via bank af [virksomhed3] ApS til [virksomhed9] ApS. jf. Skat bilag 5.I.

Skat har følgende væsentlige kommentarer omkring levering og samhandel:

Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Skat har følgende kommentarer omkring leverandøren:

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen kan se at selskabet er stiftet den 19.01.08.

I samhandelsperioden fra den 17.01.14 – 25.02.15 har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret. Selskabets femte årsrapport er offentliggjort den 06.12.13, og selskabet sjette årsrapport er offentliggjort den 19.12.2014.

[virksomhed23] ApS har i handelsperioden ikke haft adgang til samme data som Skat har frembragt i bagklogskabens lys.

[virksomhed23] ApS har handlet med et aktivt selskab, som d.d. stadigvæk er aktivt. Efter selskabets tilgængelige årsrapporter fremstår selskabet som et overskudsgivende og velkonsolideret selskab.

Skats konklusion om at antage at [virksomhed23] ApS vidste eller burde havde vist, at [virksomhed9] ApS blev benyttet til underdragelse er efter min bedste overbevisning en meget grov antagelse, som er helt uacceptabelt specielt under forudsætning at selskabet var overskudsgivende og d.d. er aktivt.

Skulle Skats antagelse være rigtigtig er man i min begrebsverden næsten er inde i regler om medvirkning til økonomisk kriminalitet, og så man da undre sig over at Skat ikke har iværksat nedlukning af selskabet, som pt. stadigvæk er aktivt.

[virksomhed10] ApS, CVR.nr. [...9]

I perioden 20.09.14 – 02.04.15 er der inkl. moms solgt varer til [virksomhed3] ApS for kr. 5.5604.848,50 og momsen heraf udgør kr. 1.120.969,70 jf. Skat bilag 5.

I perioden 15.12.14 – 27.02.15 er der foretaget betalinger for kr. 3.720.952 via bank af [virksomhed3] ApS til [virksomhed10] ApS. jf. Skat bilag 5.n.

Skat har følgende væsentlige kommentarer omkring levering og samhandel:

Dokumentation omkring levering og samhandlen vil blive forelagt og overleveret ved møde med sagsbehandler i skatteankenævnet.

Skat har følgende kommentarer omkring leverandøren:

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen kan se at selskabet er stiftet den 10.06.13.

I samhandelsperioden fra den 20.09.14 – 02.04.15 har man fra Erhvervsstyrelsen og Skat momsregister kunne udrede at selskabet var aktivt og momsregistreret.

[virksomhed23] ApS har i handelsperioden ikke haft adgang til samme data som Skat har frembragt i bagklogskabens lys.

[virksomhed23] ApS har handlet med et aktivt selskab.

Skats konklusion om at antage at [virksomhed23] ApS vidste eller burde havde vist, at [virksomhed10] ApS blev benyttet til underdragelse er efter min bedste overbevisning en meget grov antagelse, som er helt uacceptabelt. Skulle Skats antagelse være rigtigtig er man i min begrebsverden næsten er inde i regler om medvirkning til økonomisk kriminalitet.”

Landsskatterettens afgørelse

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 61, stk. 1 (nugældende § 58, stk. 1), og § 84 i dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2013-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”§ 61, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

(...)

§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Landsskatteretten finder, at der er fremlagt fakturaer, der i tilstrækkelig grad opfylder de indholdsmæssige krav i dagældende § 61, stk. 1, (nu § 58) i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. Dette er i medfør af momssystemdirektivets artikel 63, tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1.

EU-Domstolen har i de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, og omvendt opstår der ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-Domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-Domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivs artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angive moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det således virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at der er sket leveringer af varerne. Virksomheden har i perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 angivet fradrag for købsmoms på i alt 4.653.803 kr. vedrørende fakturaer fra følgende danske underleverandører [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] APS, [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS. Underleverandørerne har efter det oplyste ikke angivet og indbetalt salgsmoms vedrørende de udfakturerede beløb til [virksomhed3] ApS ([virksomhed2] ApS).

Af EU-domC-33/13Jagiello, fremgår det, at når der er indikationer, der peger mod en overtrædelse eller svig, må det forventes, at den erhvervsdrivende, afhængig af omstændighederne, er forpligtet til at foretage undersøgelser af den erhvervsdrivende, fra hvem han har til hensigt at købe varer eller tjenesteydelser. Spørgsmålet er, om selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået.

Virksomhedens direktør har under et møde med SKAT udleveret diverse dokumentationer vedrørende leveringer af varer fra de danske underleverandører, herunder [virksomhed16] sedler vedrørende modtagelse og udlevering, mails, faktura fra CMR og følgesedler. SKAT har vedrørende det fremlagte materiale fremhævet, at ikke nogen form for dokumentation vedrørende leverance af ikke frostvarer, at godt halvdelen af de indleverede varer er registeret under varenr. 1000 - ”[virksomhed3] Varer”, at der kun på godt halvdelen af modtagelsessedlerne er anført enten navnet på leverandøren eller på leverandørens leverandør, og at alle følgesedlerne er udformet på samme måde og alle indeholder samme stavemåde med hensyn til benævnelse af sedlen, hvorfor det må antages at de alle er udstedt af [virksomhed3] ApS. Landsskatteretten lægger på den baggrund til grund, at der ikke foreligger et fyldestgørende transaktionsspor, der muliggør en konkret sammenligning mellem modtagelsessedlerne og de af leverandørerne udstedte fakturaer. På baggrund af fødevaremyndighederne krav til fødevarebehandling og registrering, burde selskabet kunne forlægge fyldestgørende dokumentation for en vares transport m.v.

Fælles for alle de omhandlede danske underleverandører er, at der ikke foreligger nogen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlig leverandørkontrakt, korrespondance om forhandling af priser og lignende. Der er desuden ikke fremlagt tilstrækkelige fragtdokumenter eller andet materiale, der dokumenterer faktiske leveringer fra virksomhederne. Der foreligger heller ikke fyldestgørende dokumentation for varernes ankomst i form af optællinger, checklister m.v.

[virksomhed4] ApS

[virksomhed4] er, som følge af manglende angivelse af salgsmoms, afmeldt for moms pr. 12. februar 2015, og selskabet er taget under konkurs. Selskabet har ikke haft ansatte på tidspunktet for salgene. Virksomheden var derfor forpligtet til at foretage undersøgelser af leverandørens forhold.

SKAT har dokumenteret, at [virksomhed4] har indkøbt kyllingebrystkød til en højere kilopris end den, der fremgår af viderefaktureringen af kødet til [virksomhed3] ApS. [virksomhed4] solgte således varerne med tab til [virksomhed3] ApS, hvilket indikerer svig eller misbrug af momsreglerne.

[virksomhed5] A/S

[virksomhed5] A/S har angivet moms i perioden 1. februar 2014 til 1. juli 2014, men virksomheden har ikke afregnet de angivne beløb. Dette har medført at selskabet er taget under konkurs. Virksomheden var forpligtet til at foretage undersøgelser af leverandørens forhold.

SKAT har godtgjort, at [virksomhed3] ApS ifølge en udleveret modtagelsesseddel har modtaget varer fra [virksomhed5] A/S den 10. december 2014 uden at selskabet har modtaget en faktura fra [virksomhed5] A/S eller betalt for denne forsendelse.

[virksomhed6] ApS

[virksomhed6] ApS har ikke angivet den totale salgsmoms af de udfakturerede beløb. Selskabet har ikke haft tilladelse til at sælge fødevarer i en del af den periode, hvor der er udstedt fakturaer til [virksomhed3] ApS. Virksomheden var forpligtet til at foretage undersøgelser af leverandørens forhold.

SKAT har, på baggrund af indholdet af nogle udleverede mails, godtgjort, at [virksomhed3] ApS selv står for fordelingen af varerne indkøbt fra Holland i [virksomhed6] navn, hvilket er noget usædvanligt.

[virksomhed7] ApS

Der er ikke angivet salgsmoms svarende til den til [virksomhed3] ApS udfakturerede beløb. [virksomhed7] ApS er, som følge af manglende angivelse af salgsmoms, afmeldt for moms pr. 30. juni 2015, og selskabet er taget under konkurs. Selskabet har ikke haft ansatte på tidspunktet for salgene. Virksomheden var forpligtet til at foretage undersøgelser af leverandørens forhold.

[virksomhed8]

[virksomhed8] har i den pågældende periode angivet moms, men selskabet har ikke afregnet de angivende beløb. Dette har medført at selskabet pr. 19. marts 2016 er taget under konkurs. Selskabet har ikke haft ansatte på tidspunktet for salgene. Virksomheden var forpligtet til at foretage undersøgelser af leverandørens forhold.

SKAT har godtgjort, at selvom [virksomhed3] ApS har modtaget varer fra [virksomhed8], jf. en mail af den 22. december 2014, har virksomheden ikke modtaget en faktura, der understøtter denne forsendelse. Virksomheden ses ikke at have overført en betaling til [virksomhed8] der kunne dække et købet.

[virksomhed9] ApS

[virksomhed9] ApS opfylder ikke detaljeringskravet på deres fakturaer, med hensyn til antal og pris. Selskabet har i den pågældende periode har angivet moms, men selskabet ikke har afregnet det fulde beløb. Der er ikke angivet og afregnet moms efter den 30. juni 2015. Virksomheden var forpligtet til at foretage undersøgelser af leverandørens forhold.

[virksomhed10] ApS

[virksomhed10] ApS´ direktør er ifølge det Danske Personregister udrejst af Danmark allerede den 1. december 2014, og selskabet har efter det oplyste har ikke haft ansatte på tidspunktet for salgene. [virksomhed10] ApS har hverken har angivet eller afregnet moms, hvilket har medført at selskabet er taget under konkurs. Virksomheden var derfor forpligtet til at foretage undersøgelser af leverandørens forhold.

SKAT har dokumenteret, at [virksomhed10] ApS har indkøbt kyllingebrystkød til en højere kilopris end den, der fremgår af viderefaktureringen af kødet til [virksomhed3] ApS. [virksomhed10] ApS solgte således varerne med tab til [virksomhed3] ApS, hvilket indikerer svig eller misbrug af moms-reglerne.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående oplysninger, at har været mange indikationer på svig hos underleverandørerne, hvorfor virksomheden har været forpligtet til at foretage konkrete undersøgelser af de danske underleverandørers forhold forud for varekøbene. Virksomheden har imidlertid ikke dokumenteret at have foretaget undersøgelser af underleverandørers forhold. Retten er enig med SKAT i, at selskabet vidste eller burde havde vidst, at der var en stor risiko for, at underleverandørvirksomhederne reelt var oprettet med det formål ikke at afregne momsen, hvorfor der ikke er ret til momsfradrag, jf. eksempelvis EU-domC-33/13Jagiello.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at virksomheden har løftet bevisbyrden for fradragsretten efter momslovens § 37, idet der er tale om så usædvanlige forhold, at der ikke kan anses at foreligge realiter bag de fremlagte fakturaer fra de danske underleverandørvirksomheder. Selskabet er derfor ikke berettiget til fradrag for den indgående afgift (købsmoms) på i alt 4.653.803,45 kr. vedrørende disse fakturaer. Det forhold, at det er dokumenteret, at der er betalt for ydelserne, ændrer ikke herpå. Der henvises i øvrigt til Retten i [by9] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs nedsættelse af selskabets angivne af den indgående afgift (købsmoms) for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2015.