Kendelse af 11-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2021

Journalnr. 17-0173744

Klagen skyldes, at SKAT har pålagt klageren at betale salgsmoms på samlet 42.750 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015, idet selskabet, hvori klageren var direktør, drev uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet) var et anpartsselskab, der blev stiftet den 30. september 2014. Selskabet var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 561010 Restauranter. Selskabet blev opløst efter fusion den 11. oktober 2017. Selskabet fusionerede med [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som blev taget under konkursbehandling den 9. april 2021.

Det fremgår af CVR, at klageren i perioden fra den 12. maj 2015 til den 25. januar 2016 var direktør i selskabet.

Den 22. maj 2015 indsendte selskabets revisor en blanket til momsregistrering af selskabet med startdato den 22. maj 2015 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Af en afgørelse fra SKAT til selskabet af 9. juni 2015 fremgår der, at selskabet kun kunne blive momsregistreret, hvis selskabet stillede en sikkerhed på 83.000 kr. senest 8 dage efter, at selskabet modtog brevet.

Af en afgørelse fra SKAT til selskabet af 23. juni 2015 fremgår der bl.a. følgende:

”...

SKAT kan ikke registrere selskabet

Vi skrev til jer den 9. juni 2015, at I skulle stille en sikkerhed på 83.000 kr., for at selskabet kunne blive registreret for moms.

Siden har vi ikke hørt fra jer, og da I ikke har stillet sikkerheden, kan vi ikke registrere selskabet. Reglerne står i opkrævningslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.

Hvis I alligevel driver virksomhed

Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart og kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. Det står i opkrævningslovens § 11, stk. 11 og 12 samt § 17, stk. 3.

...

Hvis I fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selvom registreringen er nægtet, hæfter ledelsen personligt, ubegrænset og solidarisk for de skatter og afgifter, den uregistrerede virksomhed skal betale. Reglerne står i opkrævningslovens § 11, stk. 12.

Det må forventes, at SKAT vil følge op på, hvorvidt virksomhedsdriften starter eller fortsætter uregistreret.

(...)”.

Af et brev fra SKAT til klageren af 23. juni 2015 fremgår der bl.a. følgende:

”...

Du er registreret i SKATs register

Selskabet, [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], CVR [...1], kan ikke blive registreret, fordi I ikke har stillet sikkerhed. Derfor registrerer vi dit navn, CPR-nr., din adresse og din rolle i selskabet i vores register over virksomheder, der ikke kan blive registreret.

Oplysningerne bliver slettet igen

Oplysningerne bliver slettet den 23. juni 2020, medmindre selskabet bliver registreret inden da. Det kan f.eks. ske, hvis I stiller sikkerhed eller får medhold i en klage. I den situation sletter vi oplysningerne fra det tidspunkt, hvor selskabet bliver registreret.

(...)”.

Det er oplyst af SKAT, at brevet til selskabet med afgørelsen om sikkerhedsstillelse af 9. juni 2015 blev returneret til SKAT, da selskabet ikke afhentede brevet på adressen. Brevet til selskabet med afgørelsen om nægtelse af registrering og brevet til klageren af 23. juni 2015 blev returneret til SKAT, da selskabet og klageren var ukendt på adressen.

Af en lejekontrakt indgået mellem selskabet og [person1] (herefter benævnt udlejeren) fremgår der, at selskabet lejede en ejendom beliggende [adresse2], [by1], fra den 15. juni 2015. Følgende fremgår bl.a. videre af lejekontrakten:

”...

§ 6. Årlig ydelse og depositum

Lejen er i udgangspunktet opgjort for hele lejemålet, ikke opdelt pr. m2

6.1 Lejen udgør ekskl. moms:

Samlet leje ekskl. Moms kr. 780.000,00 (SYVHUNDREDEOGOTTETITUSINDE 00/100) årligt.

6.1-1 Der er aftalt lejefrihed i perioden frem til 1. september 2015

Der er aftalt en lejerabat på 15.000,00 månedligt for månederne

oktober 2015, november 2015, december 2015,

januar 2016, februar 2016, marts 2016 samt april 2016

...

6.3. Senest samtidig med lejers underskrift på denne kontrakt betaler lejer et depositum sva-

rende til 3 måneders leje (kr. 195.000,00 (ETHUNDREDETIFEMTUSINDE 00/100) plus moms.

I forbindelse med afståelse / overdragelse af lejemålet forhøjes depositum til 6 måneders leje.

(...)”.

Af fakturanr. 001 af 1. oktober 2015 fremgår der, at selskabet fakturerede Restaurant & [virksomhed3] ApS (herefter benævnt lejeren) samlet 71.250 kr. for ”Husleje oktober 2015”, ”a/c varme” og ”a/c vand”, hvoraf 14.250 kr. udgjorde moms.

Af fakturanr. 002 af 1. november 2015 fremgår der, at selskabet fakturerede lejeren samlet 71.250 kr. for ”Husleje november 2015”, ”a/c varme” og ”a/c vand”, hvoraf 14.250 kr. udgjorde moms.

Af fakturanr. 003 af 1. december 2015 fremgår der, at selskabet fakturerede lejeren samlet 71.250 kr. for ”Husleje december 2015”, ”a/c varme” og ”a/c vand”, hvoraf 14.250 kr. udgjorde moms.

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet i perioden fra den 1. september 2015 til den 31. marts 2016 afholdt udgifter til depositum og husleje i henhold til syv fakturaer udstedt af udlejeren, hvoraf købsmomsen udgjorde samlet 148.500 kr.

Det fremgår af en e-mail af 20. december 2016 fra repræsentanten til SKAT, at repræsentanten anmodede om aktindsigt i de syv fakturaer udstedt af udlejeren. Det fremgår af en e-mail af 21. december 2016 fra SKAT til repræsentanten, at repræsentanten ikke havde ret til aktindsigt i fakturaerne, idet fakturaerne ikke indgik som akter i kontrolsagerne vedrørende selskabet og klageren.

Repræsentanten har ikke fremlagt fakturaerne under sagens behandling ved Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt klageren at betale salgsmoms på samlet 42.750 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015, idet selskabet, hvori klageren var direktør, drev uregistreret virksomhed.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”...

Indledende bemærkninger:

Selskabet har indgået en lejekontrakt med [person1], CVR-nr. [...3] vedrørende lejemålet på [adresse2], [by1]. Kontrakten er underskrevet af selskabet d. 28. maj 2015 og af udlejer d. 4. juni 2015.

SKAT har i forbindelse med kontrol af selskabets momsregnskab forsøgt at klarlægge hændelsesforløbet med hensyn til salg af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Efter oplysning skulle handlen have været fortaget d. 25. juni 2015.

Der er fremsendt en anpartsoverdragelsesaftale. Anparterne købes for 250.000 kr. og der betales 256.250 kr. for depositum og inventar vedrørende lejemålet [adresse2], [by1]. SKAT har igennem kontrollens forløb forsøgt at få fremsendt en overdragelsesaftale, der er underskrevet af begge parter. Det er kun lykkes SKAT at fremskaffe en aftale, hvor sælgeren har underskrevet. SKAT er således ikke i besiddelse af en gyldig og underskrevet aftale.

Da [person2] finder ud af, at selskabet er ved at blive tvangsopløst, forsøger han at købe selskabet. Der er fremsendt en overdragelsesaftale dateret 18. marts 2016, hvor der gives tilbud om at købe selskabet tilbage for 0 kr. Denne overdragelsesaftale er hverken underskrevet af sælger eller køber.

[virksomhed1] ApS's adresse er først ændret overfor SKAT d. 28. oktober 2015 til [adresse3], [by1]

[virksomhed1] ApS's ejerforhold er aldrig blevet ændret overfor SKAT eller Erhvervsstyrelsen. Det vil sige, at der jf. oplysninger til det offentlige er der ikke sket ejerskifte.

SKAT vælger, at skitsere ovenstående for at vise, at der har været og er stadig usikkerhed om selskabet [virksomhed1] ApS reelt er solgt. SKAT forholder sig dags dato til de oplysninger som fremgår af selskabets stamoplysninger jf. Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at det er [klageren], der står som direktør i selskabet frem til januar 2016. Dette lægges til grund ved nedenstående momsopkrævning.

Husleje faktureret med moms

SKAT har ved kontrol hos selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4] konstateret, at [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1] har udstedt følgende fakturaer med moms:

Bilag

Udgift ekskl. moms

Moms

3

Husleje oktober 2015

57.000 kr.

14.250 kr.

4

Husleje november 2015

57.000 kr.

14.250 kr.

5

Husleje december 2015

57.000 kr.

14.250 kr.

42.750 kr.

Udlejning af fast ejendom er momsfritaget efter momslovens § 13, stk.1, nr. 8. En virksomhed kan dog vælge at blive frivillig momsregistreret for udlejning af fast ejendom.

Momslovens § 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning. Begrebet udlejning i bestemmelsens forstand omfatter også videreudlejning.

Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse m.v.

Der er fastsat nærmere regler om tilladelse til frivillig momsregistrering i momsbekendtgørelsens §§ 51 - 53.

Selskabet har ikke en godkendt momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Selskabet er ikke momsregistreret. SKAT har nægtet momsregistreringen. Dette er direktør [klageren] blevet bekendt med i brev dateret 23. juni 2016. Dertil at hun vil blive registreret med navn, cpr-nr., adresse -og rollen i selskabet i SKATs register over virksomheder, der ikke kan blive registreret. Det er således SKATs opfattelse, at [klageren] er bekendt med den manglende momsregistrering og trods dette har udstedt 3 fakturaer vedrørende husleje til [virksomhed3] ApS pålagt moms. Dette er i strid med momsloven.

SKATs opfattelse er, at selskabet har drevet registreringspligtig virksomhed herunder faktureret med moms i perioden oktober 2015 - december 2015 uden at være registeret for moms. Selskabet har således drevet uregistreret virksomhed.

I henhold til Opkrævningslovens §11, stk. 12 gøres kravet gældende overfor direktør [klageren], da hun som led i sit erhverv som direktør i selskabet [virksomhed1] ApS har drevet momspligtig virksomhed uden at være registreret for moms. [Klageren] drages til ansvar for skyldig moms, som selskabet har pådraget SKAT ved at drive uregistreret virksomhed, idet det er ledelsen i en virksomhed der hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for afgiftstilsvaret, der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed.

Grundlaget for momsopkrævningen er 3 fakturaer udstedt af selskabet.

SKAT opretter ovenstående krav på i alt 42.750 kr. på direktør [klageren].

(...)”.

Under sagens behandling har SKAT den 23. maj 2017 udtalt følgende:

”...

Lejemålet

Repræsentanten fremfører, at "Skat oplyser, at man mangler en af udlejer underskrevet lejekontrakt, men den findes i akten og fremgå af bilag 4 og af aktindsigtens akt 4."

Ovenstående fremførelse fra repræsentanten er ikke korrekt. SKAT har som ovenfor nævnt selv udleveret akter i sagen, hvor det tydeligt fremgår, at der foreligger underskrift fra udlejer. Det er ligeledes positivt nævnt i SKATs afgørelse side 9 under punktet indledende bemærkninger, her fremgår følgende:

"Selskabet har indgået en lejekontrakt med [person1], CVR-nr. [...3] vedrørende lejemålet på [adresse2], [by1]. Kontrakten er underskrevet af selskabet d. 28. maj 2015 og af udlejer d. 4. juni 2015."

Denne påstand må således afvises. Dertil skal bemærkes, at det faktum, at der foreligger en underskrevet lejekontrakt, indikere ikke, at der indtræder momspligt, eftersom udlejning af fast ejendom er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 8. Dog kan man ansøge om at blive frivillig momsregistreret herfor, hvilket ikke er sket i denne sag. Ved en frivillig momsregistrering binder man sig for momsregistreringen i 2 år. SKAT skal i alle tilfælde give tilladelse til en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, hvilket ved godkendelse sker ved en skriftlig tilladelse. Det er SKATs opfattelse at allerede ved kontraktens indgåelse er selskabet vidende om, at kontakten indgås med henblik på salg af selskabet indeholdt lejekontrakten. Til grund herfor lægges, at [person2] på mødet d. 27. juni 2016 oplyser, at han aldrig har haft til hensigt selv at stå for lejemålet herunder drift heraf, men at hensigten hele tiden var at få en god lejeaftale i hus og sælge selskabet- og derved ikke med udlejning for øje.

Repræsentanten fremfører under punktet faktuelle oplysninger at selskabet [virksomhed1] ApS har indgået lejekontrakt vedrørende lejemål og drift af natklub beliggende på [adresse2] og videreudlejet lejemålet til [virksomhed3] ApS. Alle de oplysninger og dokumentation, der foreligger, modbeviser det af repræsentantens anførte. Det fremgår tydeligt af sagens akter, mødereferat, anpartsoverdragelse m.v., at hensigten ikke var videreudlejning af lejemålet på [adresse2] men et salg af selskabet [virksomhed1] ApS indeholdt dets aktiver som bl.a. består af lejekontrakten.

Selskabet [virksomhed1] ApS har ikke afholdt udgifter til ombygning af lejemålet. Det er Restaurant & [virksomhed3] ApS, der har stået for ombygningen.

Momsfradrag

Endvidere fremfører repræsentanten, at der mangler indregning af 7 fakturaer og depositum. SKAT bemærkninger hertil er, at denne dokumentation ikke foreligger i selskabets sag, og kan derfor ikke indgå i momsopgørelsen. Begrundelsen herfor er som tidligere meddelt til revisor [person3] pr. mail dateret 21. december 2016 i forbindelse med aktindsigtsanmodningen:

Akt 10 - Mail til [person4] dateret 21. juni 2016:

De 7 fakturaer er nævnt overfor kurator i forbindelse med mødeafholdelse. Det var således at [person5] fra [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4] var indkaldt til mødet hos kurator tillige med Jer. Derfor er disse nævnt i mailen før mødeafholdelse d. 27. juni 2016. Disse

fakturaer er indsendt og akteret på [virksomhed3] ApS's sag. De er således ikke en del af kontrolsagerne vedr. [virksomhed1] ApS og [person6]. Der er ingen notater om behandling af de 7 fakturaer og depositum, da det momsmæssigt er behandlet i [virksomhed3] ApS's kontrolsag.

I kan derfor ikke få aktindsigt i disse fakturaer m.v. da de ikke er akter i Jeres sag. Der vil blive fremsendt afgørelse/afslag på aktindsigt med posten.

Som det fremgår af ovenstående er mailen til kurator [person4] udarbejdet af sagsbehandleren i SKAT, der havde igangværende momskontrol i [virksomhed3] ApS og undertegnede, som sagsbehandler i [virksomhed1] ApS til brug for mødeafholdelse, hvor begge selskaber var indkaldt. Repræsentanten fra [virksomhed3] ApS mødte ikke op, hvorfor denne del ikke indgik som punkt på mødet. SKAT kan ikke udlevere dokumentation der henhører/er indsendt af et andet selskab. Dertil skal tilføjes at SKAT ikke kan udtale sig om resultatet af de nævnte fakturaer, igen da de er indsendt og anvendt i [virksomhed3] ApS' s kontrolsag.

Det eneste som selskabet har dokumenteret og oplyst omkring depositum er, at beløbet indgår i beregningen i overdragelseskontrakten i forbindelse med salg af selskabet. Om denne handel er gennemført har SKAT ikke kunne klarlægge, da der ikke foreligger en underskrevet overdragelsesaftale parterne imellem. Der henvises til SKATs afgørelse side 9 og 10 under punktet indledende bemærkninger. En handel, hvori der indgår overdragelse med henblik på at videreføre samme aktivitet, kan ske momsfrit jf. momslovens § 8.

Samlet kan siges, at selskabet ikke selv har fremskaffet og indsendt hverken dokumentation i form af månedlige fakturaer vedrørende husleje eller depositum. Derudover mangler en væsentlig fakta, nemlig dokumentation for at det netop er dette selskab, der har afholdt/betalt udgiften til huslejen.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet [virksomhed4] ApS (som er/var ejer af selskabet [virksomhed1] ApS inden salget) ikke ville afholde udgifter til husleje efter selskabet [virksomhed1] ApS er solgt til selskabet [virksomhed3] ApS. Selskabet har oplyst, at dette salg sker d. 25. juni 2015. Efter SKATs overbevisning, virker det ikke sandsynligt, at det sælgende selskab [virksomhed4] ApS, v/[klageren] vil betale for udgifter, der ikke vedrører dem. Dertil skal nævnes, at betalingsdokumentation i form af bankoverførsel er ikke fremsendt, som dokumentation i sagen.

SKAT har ikke hjemmel til at oplyse om forhold og fakta i kontrolsagen foretaget i [virksomhed3] ApS. SKAT kan alene tage stilling til de oplysninger og dokumentation, der foreligger i denne kontrolsag. SKAT opfattelse er samlet, at der ikke foreligger gyldig dokumentation, der kan medføre momsfradrag jf. klagen. Hovedargumentet er dog, at der ikke kan opnås momsfradrag, når der er tale om uregistreret virksomhed - der foreligger ikke en godkendt momsregistrering, herunder tilladelse til en frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, hvilket fradrag i forbindelse med udgifter til udlejning i alle tilfælde er afhængig af.

Salgsmoms

Fakta er, at SKATs eneste gyldige dokumentation, der kan anvendes til brug for momskontrollen er de tre salgsfakturaer udstedt af selskabet for månederne oktober, november og december 2015.

Derfor fastholder SKAT, at der skal ske opkrævning af allerede fakturerede salgsmoms på i alt 42.750 kr. jf. momslovens § 4. Der vurderes nærliggende risiko for tab for staten, såfremt salgsmomsen jf. de tre salgsfakturaer på i alt 42.750 kr. ikke opkræves.

Endvidere henvises til momslovens § 52a, stk. 7, hvor der står anført, at hvis selskabet i strid med momsloven har anført moms på en faktura, skal selskabet indbetale og opkræves det uberettigede momsbeløb.

Eftersom selskabet ikke er momsregistreret, kan/vil opkrævningen ske hos den ansvarlige ledelse, som er [klageren].

SKAT kan med henvisning til ovenstående fakta afvise, at der er tale om, at officialmaksimen ikke er overholdt, så det medfører ugyldighed.

Selskabets passivitet

Selskabet [virksomhed1] ApS har indsendt anmodning om momsregistrering d. 22. maj 2015 med startdato pr. 22. maj 2015. Repræsentantens påstand om, at manglende meddelelse om at registreringsanmodningen ikke er godkendt, ændrer ikke på det faktum, at selskabet har været passiv i perioden maj 2015 - april 2016 (næsten et helt år), da selskabet ikke har indsendt momsangivelser, hvilket ville være naturligt, såfremt selskabet mente, at momsregistreringen forelå.

Anmodning om momsregistrering

Ad 1)

Klager anfører at med hensyn til ugyldighed har SKAT modtaget en momsanmeldelse, men ikke meddelt anmelder eventuelle synspunkter om sikkerhedsstillelse. Det er en fejl.

Såfremt man havde meddelt anmelder sine synspunkter, kunne der straks have været taget de nødvendige forholdsregler. Det har man undladt og i stedet sendt et brev, som modtager ikke erindrer at have modtaget.

Denne kommunikation er Skats ansvar, og burde føre til ugyldighed.

Vi skal hertil bemærke at ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 6 og 10 skal meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse og nægtelse af registrering sendes ved rekommanderet brev.

Sagens fakta i forhold til anmodning om momsregistrering er følgende:

Registreringsanmodning er indsendt via indberet.virk.dk den 22. maj 2015.
Vi sender ved rekommanderet brev samt ved almindeligt A-brev dateret den 9. juni 2015, at vi kræver sikkerhed før momsregistrering kan gennemføres.
Vi sender ved rekommanderet brev samt ved almindelig brev dateret den 23. juni 2015, at vi nægter momsregistrering, da den krævede sikkerhed ikke er modtaget.
Vi sender ved almindeligt A-brev dateret den 23. juni 2015, at vi har registret [klageren] i SKAT's register over nægtede virksomheder, der ikke kan registreres uden at de stiller sikkerhed.

SKAT har en proces på at der altid sendes et brev rekommanderet og et almindeligt A-brev når vi kræver sikkerhedsstillelse og nægtelse af registrering. Dette selv om opkrævningsloven kun kræver at brevet sendes rekommanderet.

Derved sikre vi at der altid bliver afleveret et A-brev til virksomhederne, hvis virksomheden vælger ikke at hente det anbefalet brev på posthuset.

Hvis begge breve kommer retur, er SKATs proces at vi skal undersøge og finde den korrekte adresse på modtager og sende brevene igen både det rekommanderet og A-brevet.

I denne registreringssag er følgende brevet kommet retur

Det rekommanderet brev om krav om sikkerhedsstillelse er returneret, da modtager ikke har afhentet brevet på posthus. Dvs virksomheden har fået en seddel om at det rekommanderet brev ikke kunne afleveres og at det kan afhentes på posthuset.
Det rekommanderet brev og det almindelige A-brev om nægtelse af registrering er returneret, da virksomheden er ukendt på adressen
A-brev om registrering i SKATs register er returneret, da modtager er ukendt på adressen. Dette brev sendes ikke rekommanderet.

Følgende breve er ikke kommet retur

A-brev med krav om sikkerhedsstillelse

Virksomheden har derved fået A-brev om krav om sikkerhed samt en seddel om at der er et rekommanderet brev til afhentning og vi anser derfor ikke at virksomheden og [klageren] kan være ubekendt med, at vi har krævet sikkerhed for momsregistrering og vil nægte virksomheden registrering, hvis sikkerheden ikke stilles.

Ad 2)

Klager anfører at der er anmeldt momsregistrering den 22. Maj 2015. Anmeldelsen af momsregistreringen er foretaget af [virksomhed5] / [person7].

Det fremgår af afgørelsen, at der er sket en nægtelse af momsregistreringen, og det skulle efter det oplyste være sket ved brev til direktør [klageren] med oplysning om krav om sikkerhedsstillelse.

Der er ikke meddelt noget til anmelder om manglende registrering. Denne ville i givet fald omgående være påklaget idet en sikkerhedsstillelse i den aktuelle situation ville være ganske overflødig. Det er ikke sket.

Der er ikke uenighed om, at der skal ske momsregistrering ved momspligtig virksomhed, jf. momslovens bestemmelser.

I nærværende sag er der sket registrering straks virksomheden starter SKAT skal hertil bemærke at if. anmeldelsesbekendtgørelsens §8 indestår anmelder for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med indberetningen, registreringen eller anmeldelsen er gyldig.

Virksomheden giver ikke ved registrering en generel fuldmagt til repræsentanten.

Når en virksomhed søger registrering på indberet.virk.dk kan de vælge at repræsentanten anmelder virksomheden. Men denne fuldmagt gælder kun for denne registrering.

Ved påbegyndelse af et nyt sagsforløb på SKATs initiativ må der herefter alene ske henvendelse til borgeren/virksomheden selv, medmindre SKAT på henvendelsestidspunktet har positivt kendskab til, at den pågældende har en aktuel repræsentant. Hvis vi således ikke fra virksomheden har fået oplyst mundtligt eller skriftligt, at virksomheden har en aktuel repræsentant, er det en betingelse for at rette henvendelse til en repræsentant, at vi er i besiddelse af en skriftlig samtykkeerklæring underskrevet af virksomheden om, at henvendelsen tillige kan ske til en repræsentant for virksomheden.

Virksomheden har ikke på anmeldelsen eller ved vedlagt brev givet fuldmagt til [virksomhed5]I [person7].

Vi har derfor sendt vores breve om krav om sikkerhedsstillelse og nægtelse af registrering til den rigtige adresse, som er oplyst til at være [adresse1], [by1]. Denne adresse er i anmeldelsen oplyst til at være forsendelsesadresse.

Afsluttende bemærkninger:

SKAT har ovenfor fremkommet med bemærkninger til den indsendte klage. Disse bemærkninger samt SKATs afgørelse dateret 2. november 2016 lægges til grund for, at SKAT fastholder, at der skal ske momsopkrævning på 42.750 kr. Opkrævningen skal foretages hos direktør [klageren].

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret skal bortfalde.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret skal nedsættes med 148.500 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Problemstilling

Hovedproblemstillingen er at Skat har anset 3 fakturaer vedrørende fakturering af husleje for at være momspligtige og fastsætter en moms til efterbetaling på kr. 42.750,-

Selskabet har haft udgifter på 7 fakturaer og herudover betalt moms af huslejedepositum, således at den indgående mons opgøres til i alt kr. 148.500,-

Der er således tale om et negativt momstilsvar på i alt kr. 105.750,-

Skat har truffet afgørelse om, at beløbet opkræves hos [person6] personligt, og det påklages.

Påstand

Det påståsat momsopgørelsen fastsættes til en negativ moms på kr. 105.750,- i stedet for en momsbetaling på kr. 42.750. for selskabet [virksomhed1].

Det påstås, at opkrævningen ag momsbeløbet hos [person6] nedsættes til kr. 0.

...

Bemærkninger til Skats begrundelse

Skat mangler at indregne moms af 7 fakturaer vedrørende huslejeudgifter, som man af aktindsigten kan se, man er bekendt med.

Skat mangler at indregne moms på depositum, som man er bekendt med.

Skat oplyser, at man mangler en af udlejer underskrevet lejekonrakt, men den findes i akten og fremgår af bilag 4 og af aktindsigtens akt 4.

Det anføres, at der er sket en nægtelse af momsregistrering. Lejekontrakten er underskrevet af lejer den 28 maj 2015.

Der er anmeldt momsregistrering den 22. Maj 2015. Anmeldelsen af momsregistreringen er foretaget af [virksomhed5] / [person7].

Det fremgår af afgørelsen, at der er sket en nægtelse af momsregistreringen, og det skulle efter det oplyste være sket ved brev til direktør [person6] med oplysning om krav om sikkerhedsstillelse.

Der er ikke meddelt noget til anmelder om manglende regstrering. Denne ville i givet fald omgående være påklaget idet en sikkerhedsstillelse i den aktuelle situation ville være ganske overflødig. Det er ikke sket.

Der er ikke uenighed om, at der skal ske momsregistrering ved momspligtig virksomhed, jf. momslovens bestemmelser.

I nærværende sag er der sket registrering straks virksomeden starter.

Official maksimen / ugyldighed

De er tydeligt og dokumenteret i aktindsigten at Skat er og har været vidende om selskabets købsmoms og at momsgrundlaget er opgjort forkert imod bedre vidende.

Der er derfor ikke sket en overholdelse af bestemmelserne i overensstemmelse med officialmaksimen, hvilket burde føre til ugyldighed i afgørelsen.

Med hensyn til ugyldighed har skat modtaget en momsanmeldelse, men ikke meddelt anmelder eventuelle synspunkter om sikkerhedsstillelse. Det er en fejl.

Såfremt man havde meddelt anmelder sine synspunkter, kunne der straks have været taget de nødvendige forholdsregler. Det har man undladt og i stedet sendt et brev, som modtager ikke erindrer at have modtaget.

Denne kommunikation er Skats ansvar, og burde føre til ugyldighed.

(...)”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 17. juni 2021 anført bl.a. følgende:

”...

Jeg har modtaget referat fra vort møde og har enkelte kommentarer, som er markeret i vedlagte kopi:

1. Det er ubestridt, at der ligger 7 fakturaer, og der blev henvist til lejekontraktens punkt 6.1-6.3 samt 7.1 og 7.5, som beskriver indholdet i fakturaerne.
2. De første linjer i afsnittet erstattes af: Repræsentanten henviste til Skats udtalelse, og pegede på flere graverende fejl. Specielt blev der peget på synspunkterne nederst side 1 og øverst side2, som vedrører frivillig momsregistrering af ejendom. Dette er misforstået, idet det er et ejeranliggende og ikke relevant for en lejer, som har indgået en lejekontrakt med moms på huslejen.

Repræsentanten gjorde endvidere opmærksom på skattestyrelsens bemærkninger i sagsnotatet om eventuelt salg af selskabet, som også er ganske uvedkommende ligesom repræsentanten anfægtede Skattestyrelsens bemærkninger om betaling i relation til moms. Selve betalingen er ikke afgørende for momsen, hvorimod fakturering til kunder og fra leverandører er styrende for moms. Repræsentanten pegede her på, at der i kontrakten var angivet moms på depositum og at det ubestridt var betalt uden at det fremgik af udtalelsen eller af skats kontrol i øvrigt.

3. Repræsentanten pegede på, at der var flere fejl i udtalelsen og forståelsen, men at ovennævnte var de mest graverende.

Der blev dog stillet spørgsmål ved fagligheden i udtalelsen og ved opfyldelse af undersøgelsesforpligtelsen.

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 1. juli 2021 tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen fastholder at klager som tidligere direktør hæfter for at selskabet [virksomhed1] ApS, cvr nr. [...1] (opløst) har drevet momspligtig virksomhed for perioden 1. oktober 2015 – 31. december 2015, trods selskabet ved afgørelse fra 23. juni blev nægtet momsregistrering.

Selskabet har trods den manglende registrering fortsat driften og har udstedt faktura med moms med i alt 42.750 kr. Dette hæfter klager for, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 12.

SKAT, nu Skattestyrelsen træf den 23. juni 2015 afgørelse om at klager som den registreret direktør blev registreret i SKATs register som hæftede personlig, direkte og ubegrænset efter reglerne i opkrævningslovens § 11, stk. 12. Afgørelsen blev truffet under henvisning til dagældende Persondatalovens §§ 31-34. SKAT træf ligeledes samme dato afgørelse om at selskabet blev nægtet momsregistrering, da der ikke var stillet sikkerhed. I afgørelsen blev det ligeledes anført, at hvis selskabet fortsatte eller indledte driften af virksomheden, selvom registreringen var nægtet, hæftede ledelsen personligt, ubegrænset og solidarisk for de skatter og afgifter, den uregistrerede virksomhed skulle betale.

Da selskabet trods dette udlejede fast ejendom og fakturerede lejeren med moms, hæfter klager som den registreret direktør for denne moms.

Det bemærkes at reglerne efter momslovens § 51 ikke alene finder anvendelse for ejeren af en fast ejendom, jf. bestemmelsens ordlyd.

At der ikke er indledt en strafferetlig sag mod klager, er efter Skattestyrelsens opfattelse uden betydning for nærværende sag. Der gælder en anden og skærpet bevisbyrde i straffesager i forhold til skattesager, og en evt. manglende tiltalebemærkning, frifindelse m.v. i straffesagen har derfor umiddelbart ingen betydning for bevisvurderingen i en skattesag. Se f.eks. SKM2001.582.ØLR og SKM2011.211.HR.

(...)”.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har den 23. august 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Af bemærkningerne fremgår der bl.a. følgende:

”...

Overblik

Som anført på kontormødet giver Skattestyrelsens tilgang anledning til spørgsmål, da det vanskeligt lader sig udlede, hvad man egentlig mener.

Sagen vedrører en aktivitet, hvor der lejes et lejemål, som videreudledes. Lejemålet er momsbelagt og videreudlejningen belægges derfor med moms.

Bilagene i sagen er følgende

1. Lejekontrakt
2. 3 fakturaer udstedt af selskabet
3. 7 fakturaer modtaget fra udlejer

Det burde være relativt enkelt.

Bilagsdokumentation

Sagen er rejst af Skattestyrelsen efter en krydskontrol hos administrator. Skattestyrelsen har derfor fremlagt de 3 fakturaer, udstedt af selskabet.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ligger 7 fakturaer til selskabet, men har ikke ønsket at fremlægge dem.

Der er anmodet om aktindsigt, som er modtaget, men de 7 bilag er specifikt holdt ude af aktindsigten, med den begrundelse, at de vedrører den anden kontrolsag. Det er selvfølgelig ikke korrekt, idet det er bilag, som vedrører nærværende sag. Det er Skattestyrelsens opgave at opfylde officoialprincippet officialprincippet og belyse en sag fuldstændigt. Det er ikke sket.

Det er derfor ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen anfører, at repræsentanten ikke fremlagde bilagsdokumentationen. Det blev positivt oplyst på kontormødet, at Skattestyrelsen ikke ønskede at fremlægge de 7 bilag og det blev oplyst, at ankestyrelsen ikke havde mulighed for at rekvirere dem eller fremprovokere dem.

Sagen er derfor belyst i det omfang skatteyder har mulighed, og det er ikke retssikkerhedsmæssigt i orden, at Skattestyrelsen ikke ønsker at dokumentere sagen.

Skattestyrelsen har desuden ikke fremlagt betalinger i sagen. Der er derfor ikke dokumentation for betaling af de 3 bilag eller betaling af de 7 bilag.

Den eneste betaling, der er dokumenteret, er betaling for lejekontrakten, som i sig selv giver et momstilgodehavende til selskabet.

Momsregistrering

Det er i sagen dokumenteret, at vi som firma har fremsendt anmodning om momsregistrering, og det er også oplyst af Skattestyrelsen, at der ikke er fremsendt oplysning til os som anmelder, at der tilsyneladende er nægtet registrering.

Frivillig momsregistrering af udlejning

Spørgsmålet om frivillig registrering af en udlejning har været drøftet, men er grundlæggende sagen helt uvedkommende.

Alligevel bemærker skattestyrelsen igen, fejlagtigt, at momslovens § 51 ikke alene gælder for ejeren af en ejendom. Kopi af den kommenterede § 51 vedlægges. Momslovens § 51 vedrører ejendommen og ejeren af ejendommen, som frivilligt kan lade en ejendom momsregistrere.

Øvrige kommentarer til Skattestyrelsens sagsfremstilling

På kontormødet blev det bemærket, at det ganske enkelt er helt uden betydning, at Skattestyrelsen i sin afgørelse på 13 sider refererer møder hos kurator og desuden en længere redegørelse om overvejelser om overdragelse af selskabet.

Disse overvejelser er ganske uvedkommende i forhold til de faktiske forhold, nemlig en videreudlejning af et lejemål uden avance.

Der var på kontormødet enighed om, at hovedparten af det af Skattestyrelsen anførte var ganske uden betydning for den aktuelle sag.

Hæftelse for moms eller overtagelse af aktivitet personligt

Skattestyrelsen anfører i sin sagsfremstilling og argumentation, at aktiviteten efter nægtelsen af momsregistreringen må anses at være drevet af direktøren personligt.

Samtidigt fremfører man en hæftelse for moms.

Der er derfor fremsat 2 anbringender i det udleverede talepapir og beregning, vedlagt som bilag:

A. Hæftelse

Skulle der være tale om en hæftelse for selskabets moms, skal den naturligvis opgøres fuldstændigt og korrekt.

Der er fremlagt 3 salgsfakturaer med et momstilsvar på kr. 42.750. Der er ikke fremlagt dokumentation for at dette beløb er betalt til selskabet.

Der er fremlagt kopi af lejekontrakt, som er betalt, og hvor den indgående moms er på kr. 48.750,-

Der er ikke fremlagt kopi af de 7 fakturaer, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, men de er beregnet med en indgående moms på kr. 99.750,-

Uanset, hvordan man vender det, er der ikke et momskrav, tværtimod.

Der kan derfor naturligvis ikke være tale om en hæftelse, når der ganske enkelt ikke er noget krav.

B. Personlig drift

Hvis Skattestyrelsens synspunkt om at driften er foregået i privat regi i mangel af registrering, er der jf. bilag fremlagt på kontormødet et negativt tilsvar på kr. 105.750,-

Sammenfatning

Der er grundlæggende tale om en enkel sag med meget få transaktioner, som af Skattestyrelsen er gjort ganske uoverskuelig, og i en vis udstrækning kan man med rette argumentere for at Skattestyrelsen har modarbejdet en oplysning af sagen.

Som den primære påstand, som oplyst på kontormødet er der ikke tale om nogen hæftelse, idet momskravet er negativt. Det bemærkes, at selskabets kurator heller ikke har rejst noget krav.

Såfremt Skattestyrelsens synspunkt om at driften er foregået privat, efter nægtelsen af momsregistrering, er der et negativt momskrav i skatteyders favør på kr. 105.750,-. I den situation burde Skattestyrelsen have åbnet for genoptagelse jf. skattestyrelseslovens § 27.

Der er derfor som subsidiær påstand anført, at der ikke er noget momskrav og ikke nogen hæftelse, men med et krav om genoptagelse og udbetaling af kr. 105.750,- til skatteyder personligt.

Vi imødeser en sagsfremstilling som frafalder hæftelsesspørgsmålet og eventuelt anviser genoptagelse efter SKF § 27.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret skal bortfalde, subsidiært at SKATs forhøjelse af momstilsvaret skal nedsættes med 148.500 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har pålagt klageren at betale salgsmoms på samlet 42.750 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015, idet selskabet, hvori klageren var direktør, drev uregistreret virksomhed.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf der fremgår følgende:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 (uddrag), fremgår der, at følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

”Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen...”.

Af momslovens § 51, stk. 1 (uddrag), fremgår der følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål...”.

Af momslovens § 52 a, stk. 6, og stk. 7 (uddrag), fremgår der følgende:

”Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift...

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen... Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne”.

Af opkrævningslovens § 11, stk. 12, fremgår der følgende:

”Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk”.

Ifølge det oplyste var selskabet registreret i CVR under branchekoden 561010 Restauranter. I perioden fra den 12. maj 2015 til den 25. januar 2016 var klageren direktør i selskabet. Selskabet blev opløst efter fusion den 11. oktober 2017. Selskabet fusionerede med et anpartsselskab, som blev taget under konkursbehandling den 9. april 2021.

Videre er det oplyst, at selskabets revisor den 22. maj 2015 indsendte en blanket til momsregistrering af selskabet med startdato den 22. maj 2015 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det fremgår af en afgørelse fra SKAT til selskabet af 9. juni 2015, at selskabet kun kunne blive momsregistreret, hvis selskabet stillede en sikkerhed på 83.000 kr. senest 8 dage efter, at selskabet modtog brevet.

Det fremgår af en afgørelse fra SKAT til selskabet af 23. juni 2015, at SKAT ikke kunne momsregistrere selskabet, da selskabet ikke stillede sikkerhed. Videre fremgår der, at hvis selskabet fortsatte eller indledte driften, selvom registreringen var nægtet, hæftede ledelsen personligt, ubegrænset og solidarisk for momsen, som den uregistrerede virksomhed skulle betale. Afgørelsen blev afsendt rekommanderet til selskabet.

Det fremgår af et brev fra SKAT til klageren af 23. juni 2015, at klageren blev registreret i SKATs register med navn, CPR-nr., adresse og rolle i selskabet, da selskabet ikke stillede sikkerhed.

Det er oplyst af SKAT, at brevet til selskabet om sikkerhedsstillelse af 9. juni 2015 blev returneret til SKAT, da selskabet ikke afhentede brevet på adressen. Brevet til selskabet med afgørelsen om nægtelse af registrering og brevet til klageren af 23. juni 2015 blev returneret til SKAT, da selskabet og klageren var ukendt på adressen.

Af en lejekontrakt indgået mellem selskabet og en udlejer fremgår der, at selskabet lejede en ejendom beliggende [adresse2], [by1], fra den 15. juni 2015. Videre fremgår der, at lejen udgjorde 780.000 kr. årligt eksklusive moms. Der var aftalt en lejerabat på 15.000 kr. for bl.a. månederne oktober, november og december 2015. Videre fremgår der, at selskabet skulle betale et depositum på 195.000 plus moms.

Af fakturanr. 001, 002 og 003 af henholdsvis 1. oktober 2015, 1. november 2015 og 1. december 2015 fremgår der, at selskabet fakturerede lejeren samlet 213.750 kr. for ”Husleje ... 2015”, ”a/c varme” og ”a/c vand”, hvoraf samlet 42.750 kr. udgjorde moms.

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet i perioden fra den 1. september 2015 til den 31. marts 2016 afholdt udgifter til depositum og husleje i henhold til syv fakturaer udstedt af udlejeren, hvoraf købsmomsen udgjorde samlet 148.500 kr.

Det fremgår af en e-mail af 20. december 2016 fra repræsentanten til SKAT, at repræsentanten anmodede om aktindsigt i de syv fakturaer udstedt af udlejeren. Det fremgår af en e-mail af 21. december 2016 fra SKAT til repræsentanten, at repræsentanten ikke havde ret til aktindsigt i fakturaerne, idet fakturaerne ikke indgik som akter i kontrolsagerne vedrørende selskabet og klageren.

Repræsentanten har ikke fremlagt fakturaerne under sagens behandling ved Landsskatteretten.

Landsskatteretten finder, at selskabet drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der er herved henset til, at selskabet foretog levering mod vederlag, og at udlejningen må anses for udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter.

Landsskatteretten finder videre, at selskabet skulle indbetale moms af vederlagene for udlejningen af fast ejendom. Der er herved henset til, at udlejningen var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, idet selskabet ikke var frivilligt momsregistreret efter momslovens § 51, stk. 1, og at selskabet på trods heraf anførte moms på fakturaerne, jf. momslovens § 52 a, stk. 6. Salgsmomsen skal dermed indbetales til told- og skatteforvaltningen, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren hæfter personligt for momsen, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 12. Der er herved henset til, at klageren som direktør i selskabet mindst groft uagtsomt indledte driften af selskabet på trods af, at selskabet ikke havde modtaget en tilkendegivelse fra SKAT om, at selskabet var momsregistreret.

Det er således med rette, at SKAT har pålagt klageren at indbetale salgsmoms på samlet 42.750 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015.

Det af repræsentanten anførte om, at anmelderen ikke modtog besked om afslaget på momsregistrering, og at SKAT burde have givet aktindsigt i de syv fakturaer udstedt til selskabet, ændrer ikke herved, da disse forhold ikke vedrører den foreliggende sag.

Det af repræsentanten anførte om, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet SKAT ikke har oplyst sagen i overensstemmelse med officialprincippet, ændrer ligeledes ikke herved. Der er herved henset til, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. EF-Domstolens dom i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24.

For så vidt angår det af repræsentanten påståede fradrag for købsmoms på samlet 148.500 kr. for perioden fra den 1. september 2015 til den 31. marts 2016 henvises selskabet til at anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af momstilsvaret, således at Skattestyrelsen som første instans kan tage stilling hertil.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.