Kendelse af 03-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til virksomhedens underleverandør. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 777.745 kr. for perioden 1. april 2014 til 30. marts 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden blev registreret den 23. august 2013 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”.

Virksomheden blev registreret for moms med virkning fra den 23. august 2013, og blev registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 1. januar 2014. Virksomheden var drevet af [person1], cpr-nr. [...], herefter virksomhedens indehaver. Virksomheden ophørte den 3. oktober 2017.

Virksomhedens kunde var nedrivningsfirmaet [virksomhed2]. Virksomheden har overfor SKAT oplyst, at virksomheden har leveret mandskab til kunden, i form af folk iført sikkerhedssko.

Virksomheden har i 1. kvartal af 2014 haft 2-4 ansatte medarbejdere, og i de øvrige kvartaler af 2014 har virksomheden haft 20-49 ansatte medarbejdere. Virksomheden har ikke haft ansatte medarbejdere i 2015. SKAT har oplyst, at virksomheden har angivet for lidt moms i afgiftsårene 2014 og 2015.

Virksomheden har i perioden fra den 1. april 2014 til 30. marts 2015 angivet at have benyttet sig af fremmed arbejde og fratrukket 777.745 kr. for underleverandør [virksomhed3] v/ [person2].

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører virksomhedens underleverandør [virksomhed3]:

*Fejl i momsbeløbet på fakturaen. Momssatsen er ikke på 25 %

**Da momsen er angivet forkert, er det samlede beløb inkl. moms forkert

***Senest betalingsdato svarer ikke til det anførte på fakturaerne ”netto 8 dage”

**** Faktura rækkefølgen er brudt og samme fakturanummer går igen.

*****Fakturaer udstedt i 1. kvartal 2015 er dateret i 2014

Virksomheden har ikke fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter, opgørelser eller andet skriftligt materiale til specifikation af de enkelte fakturaer.

Som dokumentation for betaling af fakturaerne har virksomheden ikke fremlagt kontoudtog eller lignende materiale.

Om virksomhedens underleverandør, gør følgende forhold sig gældende:

[virksomhed3] v/[person2], cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev registreret den 9. marts 2014 under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed3] var i perioden registreret med følgende bibranche 855900 ”anden undervisning”. [virksomhed3] var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 129 fakturaer for afgiftsårene 2014 og 2015.

Fakturaerne vedrører ”arbejde udført efter aftale”, og er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. Enkelte af de fremlagte fakturaer har samme fakturanummer. De fakturaer som er udstedt i 1. kvartal af 2015 er dateret i 2014. SKAT har oplyst, at det ikke er [virksomhed3]´s adresse, som er angivet på fakturaerne.

SKAT har oplyst, at [virksomhed3] ikke har angivet moms i afgiftsperioden. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed3] ikke har haft almindelige løbende driftsudgifter. SKAT har endvidere oplyst, at indsatte beløb på [virksomhed3]´s konto straks blev hævet ved kontanthævninger.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 777.745 kr. for perioden 1. april 2014 til 30. marts 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

[virksomhed1] har alene fremlagt dokumentation i form af købsfakturaer for de hævdede køb af ydelser fra [virksomhed3]. Virksomhedens indehaver [person1] har på møde med SKAT den 14. april 2016 oplyst, at der ikke findes skriftligt materiale vedr. køb hos underleverandører ud over de udleverede fakturaer. Virksomheden er således ikke i besiddelse af anden objektiv dokumentation i form af kontrakter, aftaler, tilbud, korrespondance, timesedler, opgørelser eller andet skriftligt materiale, der dokumenterer eller sandsynliggør, at [virksomhed3] har leveret, de på fakturaerne anførte ydelser. SKAT finder det påfaldende, at [virksomhed1] har foretaget køb hos [virksomhed3] på 3.110.980 kr. ekskl. moms uden at der foreligger nogen form for dokumentation ud over de fremlagte fakturaer.

I perioden fra 1/4 2014 til 30/3 2015 har [virksomhed3] samlet faktureret arbejde til [virksomhed1] med 3.110.980 kr. ekskl. moms. Hvis der forudsættes en timepris på 200 kr. svarer det til, at der er udført arbejde i 15.554 timer. Henset til, at [virksomhed3] ikke havde ansatte, at der ikke af [virksomhed3]s bankkonto fremgår udgifter til underleverandører og at [virksomhed3]s indehaver [person2] har modtaget anden indkomst, der ikke er forenelig med, at han har udført arbejde for [virksomhed1], forekommer det ikke sandsynligt, at der er realitet bag de udstedte fakturaer, idet der ikke umiddelbart har eksisteret en arbejdskraft, der kunne udlejes.

[person1] har på møde med SKAT den 14. april 2016 oplyst, at kontakten til [virksomhed3]/ [person2] opstod, da han mødte [person2] på en byggeplads, hvor denne også arbejdede som underleverandør til [virksomhed2]. [virksomhed3] er etableret i marts 2014. [virksomhed1] har modtaget den første faktura fra [virksomhed3] den 11/6 2014. Jf. ovenstående skulle [person1] og [person2] dermed have møde hinanden i perioden fra marts 2014 og frem til juni 2014. SKAT har gennemgået [virksomhed2]s brug af underleverandører i månederne februar til juni 2014. [virksomhed3] fremgår ikke af konto for fremmed arbejde hos [virksomhed2].

SKAT har forgæves indkaldt arbejdssedler/timesedler hos [virksomhed3]. Det har således ikke været muligt at bekræfte samhandlen med arbejdssedler/timesedler fra [virksomhed3]. Det faktum, at [virksomhed3] ikke har angivet moms, skaber en formodning for, at der ikke er udført arbejde.

På samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed3] til [virksomhed1] fremgår [virksomhed1]s adresse som værende [adresse1], [by1]. Fakturaerne er udstedt i perioden fra den 11/6 2014 til den 18/2 2015. [virksomhed1] har adresse på [adresse2], [by1] frem til den 1/9 2014.

På fakturaer, hvor [virksomhed3] fremstår som udsteder, anvendes systematisk og på skift 2 forskellige bankkonti, reg. nr. [...], konto nr. [...48] og reg. nr. [...], konto nr. [...92]. SKAT finder det påfaldende, at de 2 konti systematisk anvendes på skift. Der henvises til bilag 3.1 til 3.130. SKAT har gennemgået [virksomhed3]s bankkontoudskrifter. Her fremgår indsætninger fra [virksomhed1]. Kort tid efter indsætninger fra [virksomhed1] hæves store dele af de indsatte beløb ved kontanthævninger.

Ved gennemgang af [virksomhed3]´s bankkonti ses der ikke udgifter til almindelige løbende driftsudgifter. Af fakturaer udstedt af [virksomhed3] fremgår seneste betalingsdato. Der fremgår også, at betaling er netto 8 dage. Seneste betalingsdato svarer ikke til netto 8 dage. SKAT finder det påfaldende, at der på fakturaer angives 2 modstridende betalingsfrister.

Fakturaer udstedt i 1. kvartal 2015 er alle dateret i 2014. SKAT finder det påfaldende, at samtlige fakturaer indeholder datofejl. Der henvises til bilag 3.105 til 3.130. Dette kan indikere, at fakturaerne er udarbejdet på en gang.

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomhed.

Der er særligt henset til, at

Der henvises til SKM 2009.325 ØLR, hvor der blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Der henvises også til EU-dommenC-268/83Rompelmann, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige [virksomhed1]. Resultatet er herefter, at selskabet skal betale yderligere 777.745 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.2.2.2 Fakturakrav – subsidiær påstand

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 fremgår, hvilke krav der stilles til indholdet af en faktura.

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 fremgår, at fakturaer skal oplyse mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 6 fremgår, at fakturaer skal oplyse den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6 fremgår, at der kan udstedes samlefaktura over flere særskilte salg af varer eller ydelser. En samlefaktura kan højst omfatte leverancer inden for en kalendermåned. Kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en almindelig faktura. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang m.v. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaer. Der henvises til den juridiske vejledning, 2015-2, afsnit A.B.3.3.1.4.

Af den juridiske vejledning, 2015-2, afsnit A.B.3.3.1.4 fremgår, at kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en almindelig faktura. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang, m.v. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaen.

Det er SKATs opfattelse, at samtlige fakturaer fra [virksomhed3] er samlefakturaer, idet de indeholder flere særskilte salg. Som det fremgår ovenfor er kravene til en samlefaktura de samme som til en almindelig faktura. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang m.v. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaer.

Samtlige fakturaer modtaget fra [virksomhed3] indeholder ikke oplysning om leveringsdatoen. Oplysning om leveringsdatoen fremgår ligeledes ikke af underbilag. Fakturaerne opfylder dermed ikke betingelsen i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 nr. 6 om oplysning af leveringsdato. For samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed3] mangler der ligeledes oplysning om arten og mængden. Der henvises til bilag 3.1 til 3.130.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter afholdt til [virksomhed3], da de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 sammenholdt med momsbekendtgørelsens § 82.

Der kan henvises til EU-domstolens dom C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra [virksomhed3] indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 22. februar 2017 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Af klagen fremgår: ” For så vidt angår bemærkninger til sagen, så henvises der til min skrivelse af 5. januar 2017 med bilag fremsendt til Skat...”

Denne udtalelse indeholder derfor også SKATs bemærkninger til skrivelse af 5. januar 2017.

Bemærkninger til virksomhedens indsigelse til SKATs forslag:

Advokat [person3] anfører i klage til Skatteankestyrelsen, at virksomhedens indsigelse af 5. januar 2017 af ukendte grunde ikke er indgået i SKATs afgørelse, der er truffet 13 dage efter fremsendelsen af indsigelsen.

SKAT skal derfor kort redegøre for, hvorfor indsigelsen, der er dateret den 5/1 2017, ikke indgår i SKATs afgørelse.

SKAT sender den 8/11 2016 forslag til virksomheden.

Den 30/11 2016 anmoder virksomheden om udsættelse i 4 uger med at komme med indsigelse til SKATs forslag. Se bilag A.

Den 5/12 2016 imødekommer SKAT anmodningen. Se bilag B. Fristen til at fremkomme med bemærkninger, der i SKATs forslag af 8. november 2016 er fastsat til den 1. december 2016, udskydes herefter 4 uger.

SKAT modtager ikke bemærkninger til forslaget indenfor den fastsatte frist og SKAT træffer derfor den 18. januar 2017 afgørelse i sagen.

Efter SKAT har truffet afgørelse i sagen modtages samme dag indsigelse fra virksomheden.

Indsigelsen er dateret den 5. januar 2017, men SKAT modtager først indsigelsen den 18. januar 2017. Se bilag C. Af indsigelsen fremgår øverst i venstre hjørne M18-01-2017 - S18-01-2017- 648890031. Det betyder, at SKAT har modtaget brevet/indsigelsen den 18/1 2017 og scannet brevet den 18/1 2017. Dateringen af indsigelsen stemmer således ikke med tidspunktet for SKATs modtagelse af brevet.

26/1 2017 skriver SKAT til virksomheden og redegør kort for, hvorfor indsigelsen ikke indgår i afgørelsen. I brevet gør SKAT samtidig opmærksom på, at den fremsendte indsigelse ikke giver anledning til at ændre SKATs afgørelse af 18/1 2017. Se bilag D.

Kontrolspor – salg – køb hos [virksomhed3]

Af brev til SKAT dateret den 5/1 2017 fremgår:” Jeg vedlægger til orientering kopi af fakturaer som min klient har fremsendt til sine kunder på baggrund af det arbejde som [virksomhed3] har udført. Til hver af min klients faktura er knyttet de relevante fakturer fra [virksomhed3]...,”

På [virksomhed1]s fakturaer er udarbejdet opgørelse over de timer [virksomhed3] har brugt på opgaven.

Af ovenstående fremgår, at virksomheden nu er i stand til at redegøre for, hvilket salg den enkelte underleverandør udgift giver sig udslag i.

På møde med virksomheden den 14/4 2016 kunne virksomheden ikke oplyse, hvilket salg den enkelte underleverandør udgift giver sig udslag i.

Nedenfor fremgår uddrag af referat fra møde afholdt den 14/4 2016:

SKATs referat af mødet er vedlagt som bilag E.

Referatet er sendt til virksomheden den 18/4 2016, hvor virksomheden anmodes om at fremkomme med bemærkninger til referatet. Se bilag F.

SKAT modtager den 19/5 2016 bemærkninger til det fremsendte referat. De fremsendte bemærkninger er vedlagt som bilag G. Det fremgår, at det er afdelingsleder [person4]s bemærkninger til referatet. Som det fremgår af bilag F har virksomheden ikke bemærkninger til SKATs referat om kontrolspor m.v., hvor det fremgår,

Der er således ikke overensstemmelse mellem den fremsendte indsigelse/klage og de oplysninger SKAT har modtaget på møde med virksomheden.

Virksomheden har til hver enkelt faktura knyttet de relevante fakturaer fra [virksomhed3]. SKAT modtager ikke materiale, der dokumenterer koblingen mellem køb hos [virksomhed3] og [virksomhed1]s salg. SKAT har gennemgået materialet. Koblingen/sammenhængen mellem de enkelte salg og fakturaer fra underleverandøren [virksomhed3] forekommer konstrueret/tvivlsom, da der er store tidsmæssige forskydninger mellem [virksomhed1]s salg og de køb hos [virksomhed3], der ifølge det oplyste relaterer sig til salget. Som eksempel henvises til bilag H. Her fremgår:

[virksomhed1] udsteder den 31/7 2014 faktura med faktura nummer [...83] til [virksomhed4] A/S. Arbejdet er udført i juli 2014

På fakturaen anføres med håndskrift 1178 timer x 175 = 206.200.

Nedennævnte udgifter afholdt til [virksomhed3] skulle ifølge det fremlagte materiale vedrører ovennævnte fakturering til [virksomhed4] A/S.

Det forhold, at [virksomhed3] skulle fakturere arbejde flere måneder efter, at det er udført forekommer ikke sandsynligt og er i øvrigt også i strid med reglerne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og stk. 6.

Fortjeneste på kr. 15 + moms pr. mandskabstime.

Af brev dateret den 5. januar 2017 fremgår:” ...og således som det fremgår heraf, har man haft en fortjeneste på kr. 15 + moms pr. mandskabstime.

SKAT har gennemgået fakturaer udstedt af [virksomhed1] og sammenholdt dem med de ifølge virksomheden tilknyttede fakturaer fra [virksomhed3]. Oplysningen om en fortjeneste på 15 kr. stemmer ikke med SKATs stikprøver. Se eksempel i bilag I.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 777.745 kr. for perioden 1. april 2014 til 30. marts 2015.

Subsidiært har virksomhedens repræsentant fremsat påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet realitetsbehandling hos Skattestyrelsen.

Til støtte herfor er følgende anført (uddrag):

”(...)

Min klient kan ikke anerkende de af skat foreslåede ændringer i virksomhedens moms for perioden fra 1.4.2014 til 30.3.2015. Det kan således ikke accepteres, at virksomheden skal betale yderligere kr. 777.745,-, endsige et mindre beløb, i moms.

For så vidt angår bemærkninger til sagen, så henvises der til min skrivelse af 5. januar 2017 med bilag fremsendt til Skat, hvilken skrivelse, der - af ukendte grunde - ikke er indgået i Skats afgørelse truffet 13 dage efter fremsendelsen.

Det gøres principalt gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet realitetsbehandling hos Skat, subsidiært nedlægges der påstand om frifindelse for Skat påstand, mere subsidiært at der alene kan være tale om et mindre beløb end fastsat af Skat.

(...)”

Virksomhedens repræsentant er i forbindelse med klagesagens behandling hos SKAT fremkommet med følgende supplerende bemærkninger den 5. januar 2017:

”(...)

Jeg vedlægger orientering kopi af de fakturaer som min klient har fremsendt til sine kunder på baggrund af det arbejde som [virksomhed3] har udført. Til hver enkelt af min klients faktura er knyttet d vante fakturer fra [virksomhed3], og således som det fremgår heraf, har man haft en fortjeneste på kr. 15 + moms pr. mandskabstime.

Min klient er meget overrasket over Skats beskrivelse af forholdene hos [virksomhed3] - herunder særligt det anførte om, at virksomheden ikke har haft arbejdskraft til rådighed. Hos min klient har det været tidligere afdelingsleder [person4], der har haft den daglige kontakt med [virksomhed3] og ikke mindst de personer, som min klient klart formodede, var ansatte i virksomheden.

Fakturaernes - og det underliggende arbejdsforholdsrealitet kan bekræftes af såvel [person4] som de øvrige medarbejdere, der har arbejdet på de projekter, der fremgår af min klients fakturaer til sine kunder.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af virksomhedens angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, § 84 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har for perioden 1. april 2014 til 30. marts 2015 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 777.745 kr. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt 129 fakturaer fra [virksomhed3].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser. Retten har yderligere lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt arbejdssedler, eller andet materiale, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Retten skal hertil yderligere bemærke, at der er flere uoverensstemmelser i de fremlagte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørens adresse samt misvisende betalingsfrister. Der er ligeledes brud på rækkefølgen i løbenumre, genbrug af fakturanumre samt fejl i momsbeløbet i nogle af de fremlagte fakturaer. Retten skal desuden bemærke, at fakturaerne som blev udstedt i 1. kvartal 2015, er dateret i 2014. Retten har derudover henset til, at [virksomhed3] ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, hvorfor det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Der henvises til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.