Kendelse af 28-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] er registreret med branchekode 952900 Reparation af andre varer til personligt brug og husholdning. Ifølge CVR-registeret er virksomheden påbegyndt den 10. august 2001.

Virksomheden blev i de påklagede afgiftsperioder drevet fra adressen, [adresse1], [by1], [by2], som ifølge CPR-registeret også var indehaverens private bopæl.

Indehaveren har i mail af 11. september 2016 oplyst følgende til SKAT:

”(...) Har forhold mig til [virksomhed1] som et hobbyprojekt, der kunne give fritiden lidt mere indhold. Har både før og efter starten i 2001 i alle årene været fuldtidsbeskæftiget andet sted, og brugt mellem 2 og 8 timer i virksomheden ugentligt (...)”

Virksomheden har i afgiftsperioderne 2013-2015 fratrukket købsmoms af udgifter til internet og webhotel med henholdsvis 758 kr., 1.375 kr. og 1.516 kr.

Der er fratrukket udgifter til [virksomhed2] A/S for perioden 1. oktober 2013 – 31. december 2015 og udgifter til [virksomhed3] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015. Indehaveren har på et møde med SKATs sagsbehandler den 25. februar 2016 oplyst at grunden til, at der er afholdt udgifter til to internetudbydere er, at han havde valgt en ny internetudbyder, men glemte at få afmeldt abonnementet hos den gamle udbyder.

Virksomheden har overfor SKAT fremlagt dokumentation for udgifterne til [virksomhed2] A/S. Der var ikke fremlagt bilag for udgifterne til [virksomhed3].

I forbindelse med klagesagens behandling har virksomheden fremlagt bilag for udgifterne til [virksomhed3] i form af fakturaer. Købsmoms vedrørende udgifterne til [virksomhed3] udgør ifølge fakturaerne samlet 482 kr. i afgiftsperioden 2013, 562 kr. i afgiftsperioden 2014 og 756 kr. i afgiftsperioden 2015.

De fremlagte fakturaer kan specificeres således:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til internet med 549 kr. i afgiftsperioden 2013, 898 kr. i afgiftsperioden 2014 og 1.065 kr. i afgiftsperioden 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vi godkender ikke fradrag for udgifterne til [virksomhed3] A/S, da udgifterne ikke er dokumenterede ved et grundbilag efter bogføringslovens § 9 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og vi anser derfor ikke udgifterne afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst.

Efter momsbekendtgørelsens § 82 kan vi ikke godkende fradrag for moms af udokumenterede udgifter.

Det er vores opfattelse, at du kan bruge abonnementet hos [virksomhed2] A/S både privat og erhvervsmæssigt. Der er bilag som dokumentation for udgiften til [virksomhed2] A/S.

Ifølge momslovens § 38, stk. 2 er der skønsmæssigt fradrag for udgifter, som både bliver brugt til fradragsberettigede formål og til virksomheden uvedkommende formål.

Vi skønner, at 50 % af udgiften til [virksomhed2] A/S er erhvervsmæssig og dermed fradragsberettiget i din virksomhed. Derudover har du 100 % fradrag for udgiften til [virksomhed4] og [virksomhed5].

Købsmomsen bliver nedsat med 549 kr. i 213, 898 kr. i 2014 og 1.065 kr. i 2015.

(...)”

SKAT er kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Der er i forbindelse med klagen indsendt 13 stk. fakturaer fra [virksomhed3] for bredbåndsabonnement i perioden 1. marts 2013 – 31. marts 2016 (Fakturanr. 0027-0033 og regning nr. 34-40 undtagen 39).

Disse dokumenter har ikke tidligere været fremlagt for SKAT.

SKAT har givet fradrag for 50 % af udgifterne til abonnement for fiberbredbånd fra [virksomhed2]/[virksomhed6] efter et skønnet erhvervsmæssigt brug af abonnementet.

Vi godkender som udgangspunkt kun fradrag for ét bredbåndsabonnement, da det ikke er muligt at bruge to internetforbindelser på samme tid.”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms af udgifter til internet med 758 kr. i afgiftsperioden 2013, 1.375 kr. i afgiftsperioden 2014 og 1.516 kr. i afgiftsperioden 2015.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Tillader mig hermed at klage over SKATs afgørelelse af 16 okotober 2016, omhandlende 50 % af ikke-fradragsberettiget udgift til og moms af internetforbindelse leveret af [virksomhed3] pga manglende bilag.

Se punkt 3, side 6-7, og Skats bilag 2 ”Konto 7650 Internet og WEB hotel”.

Beder derfor om fradrag og refundering for følgende:

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår det, at for varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har i afgiftsperioderne 2013-2015 fratrukket købsmoms af udgifter til internet med henholdsvis 758 kr., 1.375 kr. og 1.516 kr.

Der er fratrukket udgifter til [virksomhed2] A/S for perioden 1. oktober 2013 – 31. december 2015 og udgifter til [virksomhed3] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015.

Virksomheden har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der har været en erhvervsmæssig begrundelse for at have to internetforbindelser i virksomheden. Endvidere har indehaveren selv forklaret overfor SKAT at grunden til, at han har afholdt udgifter til to internetforbindelser var, at han havde valgt en ny internetudbyder, men glemte at afmelde den anden. På baggrund heraf må det lægges til grund, at virksomheden kun har anvendt én internetforbindelse. Henset hertil kan der ikke godkendes fradrag for udgifter til både [virksomhed2] A/S og [virksomhed3], da begge udgifter ikke anses for at være afholdt i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

SKAT har godkendt fradrag for 50 % af udgifterne til [virksomhed2] A/S. Virksomheden havde under sagsbehandlingen hos SKAT ikke fremlagt fakturaer for udgifterne til [virksomhed3], hvorfor der kun er godkendt fradrag for udgifter til internet fra den 1. oktober 2013 og fremefter. Da udgifterne til [virksomhed3] nu er dokumenterede, og da virksomheden har været aktiv i hele 2013, finder Landsskatteretten, at der kan godkendes fradrag for købsmoms af udgifter til [virksomhed3] til og med september 2013. Fakturaen dateret den 13. august 2013 dækker over perioden 1. september 2013 til 30. november 2013, og der kan således kun godkendes fradrag for 1/3 af denne faktura. Den samlede dokumenterede udgift til [virksomhed3] kan herefter opgøres til 273 kr.

Virksomheden blev drevet fra indehaverens private bopæl, og det lægges derfor til grund, at indehaveren også har anvendt internetforbindelsen privat. Der skal derfor foretages en fordeling af afgiften jf. momslovens § 38, stk. 2. Henset til virksomhedens art samt indehaverens oplysninger om tidsforbruget i virksomheden, kan Landsskatteretten tiltræde SKATs skøn, hvorefter 50 % af udgifterne til internet anses for at være private. Der kan således godkendes fradrag for købsmoms af 50 % af den samlede dokumenterede udgift til [virksomhed3] for perioden frem til 1. oktober 2013. Der godkendes herefter fradrag for internet til [virksomhed3] med yderligere 545 kr. i indkomståret 2013. Der kan ikke godkendes yderligere fradrag for købsmoms i afgiftsperioderne 2014-2015 jf. begrundelsen ovenfor.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at der for afgiftsperiode 2013 samlet godkendes fradrag for internet med 345 kr. SKATs afgørelse for afgifsperioderne 2014 og 2015 stadfæstes.