Kendelse af 23-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-11-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet [virksomhed1]s momstilsvar med 9.568 kr., for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008, idet SKAT ikke har godkendt fradrag for diverse udgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter Selskabet) er registreret under branchekoden ”466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr”. Selskabet blev stiftet den 20. december 1996, og dets formål er handel og fabrikationsvirksomhed.

[virksomhed2] ApS ejer selskabet. 50,20 % af stemmerettighederne og 5 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS er ejet af [virksomhed3] A/S, som er ejet af [person1]. 49,8 % af stemmerettighederne og 95 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS er ejet af [virksomhed4] ApS, som er ejet med 50 % af henholdsvis [person2] og hans ægtefælle, [person3]. [person1] er moster til [person3].

[person2] er direktør i selskabet.

SKAT sendte den 6. februar 2014 et brev til selskabet, hvori det blev meddelt, at SKAT ville foretage en kontrol af selskabet. Den 28. februar 2014 blev der afholdt et indledende møde med selskabet.

SKAT udsendte den 29. april 2014 forslag til afgørelse for afgiftsperioden 2008. Den 12. maj 2014 modtog SKAT bemærkninger fra selskabets repræsentant, og det blev aftalt at afholde et møde den 27. juni 2014.

Den 4. juli 2014 anmodede repræsentanten om forlængelse af fristen til at komme med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse samt bemærkninger til mødereferat til den 1. september med tilsvarende fristforlængelse til SKAT til den 1. oktober 2014, hvilket blev imødekommet.

SKAT modtog selskabets bemærkninger til forslaget den 1. september 2014. Sammen med bemærkningerne modtog SKAT yderligere materiale fra selskabet.

SKAT udsendte den 29. september 2014 afgørelse for afgiftsperioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008.

Det er af SKAT oplyst, at selskabet har fratrukket moms af udgifter til blandt andet restaurationsbesøg, [x1] årskort, hotelophold og indkøb af beklædning.

SKAT har ikke godkendt fradrag af indgående moms af følgende udgifter:

Konto 11141 Rejser Indland1.396 kr.

Konto 11121 Udstillinger8.172 kr.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse:

”(...)

Konto 11141 Rejser Indland:

Golfarrangement:

Det fremgår af SKATs opgørelse over udgifter, der ikke gives fradrag for, at der er tale om et golfarrangement på [hotel1]. Der er tale om indkvartering på hotellet på 4 enkeltværelser, samt en middag. Deltagere er [person2], (...) ([virksomhed5]), (...) (Uddeler i [virksomhed6] i [by1]) og (...) ([virksomhed7]).

[person2] har i redegørelsen oplyst, at ”der er tale om et [x2] golfarrangement med deltagelse af ovennævnte personer. Hvert år inviterer [person2] udvalgte kunder til [x2] golfturnering, som [virksomhed3] sponsorerer og har et hold til. Der findes ingen anden sportsgren, hvor man i mange timer (ofte 4+) kan netværke med kunder.

Turneringen blev holdt i det jyske, og der var derfor behov for overnatning, hvilket gav mulighed for yderligere timer i selskab med nogle af [virksomhed3]´s store kunder. Ved turneringen deltager de fleste [virksomhed8] franchisetagere også, hvor [person2] ligeledes får mulighed for at tale med disse, som udgør en meget stor del af [...]s omsætning. Det er derfor naturligt, at [virksomhed3] afholder denne udgift”.

Det fremgår af den fremsendte opgørelse fra [virksomhed1] A/S, at i året 2007/2008 har selskabet ikke haft nogen omsætning med [virksomhed5] i [by2] eller i [by3]. Men har haft en omsætning på 117.365 kr. med [virksomhed5] i [by4]. Vedrørende [virksomhed6] i [by1] har der været en omsætning på 96.973 kr. og med [virksomhed7] har der været en omsætning på 56.953 kr.

(...)

Årskort til [x1]:

Vedrørende udgift til årskort i [x1], er der påført bilaget ”[person2] årskort + adgang til [person4] + børn”

[person2] har i redegørelsen oplyst, at ” at [x1] råder over et meget stort antal [virksomhed3]´s maskiner, herunder mere end 20 soft ice maskiner, mere end 20 isdiske og kaffemaskiner, blendere, fryers etc. [virksomhed3]´s samlede omsætning med [x1] er ca. 1 mio. kr. årligt.

Salget af maskinerne sker både direkte til brugerne og gennem is-firmaerne, som køber dem til kunderne. [x1] udgør en meget stor servicekunde for [virksomhed3]s serviceafdeling, og der er konstant andre firmaer, som prøver at komme til at servicere [virksomhed3]´s maskiner. Derfor er det vigtigt at [virksomhed3] er ”up to date” med, hvad der sker på servicefronten i [x1]. Besøget, hvor årskortet købes, var oven i købet sammen med [person4], ejer af [virksomhed9], som er en af Danmarks største brugere af soft ice maskine. Som desværre har flest maskiner fra [virksomhed3]´s konkurrenter. Derfor tages der flere tiltag for at genvinde leveringen af soft ice maskiner til [person4], hvilket bl.a. sker ved dette [x1]arrangement. Hvor [virksomhed3] får mulighed for at fremvise brugen af maskinerne. Samlet set bliver [x1]kortet anvendt til dels servicering af [x1] og dels kundearrangementer, hvorfor det er naturligt, at [virksomhed3] afholder udgiften hertil”.

Selskabet har ikke medsendt en opgørelse over hvor stor omsætningen har været med [x1] i 2008.

SKAT har undersøgt forholdet nærmere, og har fået oplyst fra [x1], at hvis og når man har aftaler med virksomhederne inde i [x1], så behøver man ikke at købe et årskort. Der er en køreport, som er bemandet hele døgnet, hvor det således er muligt at komme ind i [x1] uden at skulle købe dagsbilletter eller årskort. Dog skal man, hvis man ønsker at parkere sin bil inden for porten købe en parkeringstilladelse. Ved gennemgang af materialet ses det ikke, at der er forretningsmæssige aktiviteter/gøremål i [x1].

(...)

Konto 11121 Udstillinger:

Det fremgår af SKATs opgørelse over udgifter, der ikke gives fradrag for, at der har været tale om private udgifter til beklædning med 40.860 kr.

Det bemærkes, at det udelukkende er beløbet 32.688 kr. som der ikke indrømmes fradrag for. Selskabet har også i deres bemærkninger nævnt beløbet 16.704 kr. som vedrører ”restbeløb vedrørende profilbeklædning marts 2007, påført bilaget ”messetøj [...] og [Sverige]”. Beløbet er ikke medtaget i SKATs forslag til afgørelse, idet der er tale om indkomståret 2007, men forekommer på det regneark som blev sendt med forslaget ud. SKAT forholder sig således kun til selskabets bemærkninger omkring profilbeklædning 32.688 kr.

[person2] har i redegørelsen oplyst, at ”som oplyst på mødet er [virksomhed3] repræsenteret på messer med en stand, hvor sælgerne og enkelte administrative medarbejdere deltager. For at medarbejderne er bedst repræsenteret er det kutyme, at de får ens jakkesæt m.v. til deltagerne (herunder også [person2]), se vedlagte billede. Foruden ”messetøj” til medarbejderne har det også været kutyme, at nogle af key-medarbejderne hos leverandørerne tillige har fået jakkesæt m.v. Dette er årsagen til ovenstående poster i regnskabet. [person2] var ikke bekendt med, at dette kan blive anset som et skattepligtigt personalegode, og derfor er [person2] indstillet på at udlevere navnene på personerne, som har modtaget tøjet, hvis dette måtte ønskes. I forbindelse med gennemgangen har [person2] konstateret, at der desværre ved en fejl er medtaget udgifter til privat beklædning. Herudover er [person2] usikker på, hvem der har modtaget enkelte af beklædningsgenstandene, hvilket også skal ses i lyset af, at der er tale om udgifter tilbage i 2008 og frem. Udgifter til privat beklædning (ikke messetøj), og udgifter, hvor der er usikkerhed om modtagerne, er specificeret i vedlagte oversigt, hvor [person2] accepterer, at blive beskattet heraf”.

[person2] har på mødet oplyst, at der ikkeer synligt logo på det indkøbte tøj.

Revisor mener, at udgifter til medarbejdere og gaver til leverandører er erhvervsmæssige udgifter. Selskabet accepterer en ændring i 2008 på 3.600 kr.

Det fremgår af den fremsendte specificerede oversigt, at der er tale om et par sko til 3.600 kr., som selskabet indrømmer er indkøb af privat karakter.

Endvidere fremgår det af oversigten, at der i indkomståret 2008 har været 2 messer, en i [by5] hvor 8 personer har fået tøj inkl. 2 fra leverandører og en messe i [Sverige] hvor 3 personer har fået tøj. Det fremgår ikke af listen hvornår messerne har fundet sted.

SKAT har indhentet samhandelsoplysninger hos tøjbutikken [virksomhed10] ApS vedrørende fakturaen, og det fremgår således af nedenstående opgørelse hvad der er købt.

(...).”

Selskabet har oplyst, at det en gang årligt inviterer de største forretningsforbindelser med til [x2] golfturnering med henblik på at pleje forretningsforholdet og møde de øvrige franchisetagere hos [virksomhed8].

Selskabet har i indkomstårene 2007-2008 haft en omsætning på 117.365 kr. med [virksomhed6] [by4], en omsætning på 96.973 kr. med [virksomhed6] [by1] og en omsætning på 56.953 kr. med [virksomhed7].

Landsskatteretten har truffet afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2008, sagsnr. 15-0029188. Landsskatteretten fandt, at udgifterne til overnatning og middag var fuld fradragsberettigede for direktøren, mens den øvrige del af udgifterne ansås for at være repræsentationsudgifter fradragsberettigede med 25 %.

s afgørelse

SKAT har ved afgørelse af den 29. september 2014 genoptaget selskabets afgiftstilsvar ekstraordinært for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008. SKAT har i forbindelse hermed ikke godkendt fradrag for indgående moms med samlet 9.568 kr., idet SKAT har anset udgifterne for at være private.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

” Frister for momsansættelse

Ifølge Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 (LBKG nr. 907 af 28/8-2006) kan en ordinær fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret ikke varsles senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar ændres, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Forældelsesfristen er derfor suspenderet, idet Told- og skattemyndigheden har været i utilregnelig uvidenhed om kravet.

(...)

Konto 11141 Rejser Indland:

Golfarrangement:

(...)

Konklusion: SKAT fastholder de påtænkte forhøjelse, idet der er tale om at [person2] har ladet selskabet afholde udgifter af privat karakter.

Årskort til [x1]:

(...)

Konklusion: SKAT fastholder de påtænkte forhøjelse, idet der er tale om at [person2] har ladet selskabet afholde udgifter af privat karakter. Udgifter som er selskabet uvedkommende.

(...)

Konto 11121 Udstillinger:

Det fremgår af SKATs opgørelse over udgifter, der ikke gives fradrag for, at der har været tale om private udgifter til beklædning med 40.860 kr.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at jf. ovennævnte indkøb, så er der er tale om almindelig beklædning, der ikke har karakter af arbejdstøj. SKAT anser tøjet som værende almindelig beklædning, der ikke er udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Udgifter til tøj er som udgangspunkt en privat udgift. Hovedreglen er derfor, at en medarbejder som får stillet tøj, sko eller anden beklædning til rådighed af sin arbejdsgiver, bliver skattepligtig heraf.

Til orientering kan det nævnes, at der i de følgende indkomstår er fratrukket udgifter til beklædning med henholdsvis 80.406 kr. i indkomståret 2009, 9.720 kr. i indkomståret 2010, 158.549 kr. i indkomståret 2011, 74.570 kr. i indkomståret 2012 og 149.819 kr. i indkomståret 2013.

Hovedreglen for at kunne opnå fradrag, er at tøjet ikke må kunne erstatte privat beklædning.

Det er SKATs opfattelse, at hovedparten af ovennævnte tøjindkøb er foretaget af [person2], og han derved har opnået en besparelse ved at lade selskabet afholde udgifterne til privat beklædning.

Efter statsskattelovens principper er egentlig arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, ikke skattepligtig. Det gælder f.eks. uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Hertil kan nævnes en afgørelse fra Østre landsret (TfS 1997, 160 ØLD), hvoraf det fremgår at en hoteldirektør som led i sin ansættelse havde ret til at få betalt tøj til brug for arbejdet. Østre Landsret fandt, at det betalte tøj måtte anses som almindelige beklædningsgenstande, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Beløbet som arbejdsgiveren havde betalt for tøjet, var derfor skattepligtigt for hoteldirektøren. Afgørelsen viser, at det er en betingelse for skattefriheden, at tøjet ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug.

Tøj er en privat udgift – også det tøj, man har på, når man er på arbejde. Og hvis man har fået det, skal man beskattes af det. Det ændrer således ikke noget, at selskabet har fremsendt et billede fra en messer hvoraf det fremgår at 3-4 af personerne har blå skjorter, mørke bukser og mørkt slips på. En anden person har et mørkt jakkesæt på. Det er alt sammen tøj som også kan bruges, når man ikke er på arbejde.

Konklusion: SKAT fastholder den påtænkte forhøjelse, idet der er tale om udgifter til beklædning som ikke har karakter af arbejdstøj.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse, at [person2] skal beskattes af samtlige udgifter til beklædning 40.860 kr. SKAT har nu vurderet, at [person2] ikke skal beskattes af det tøj hvoraf det fremgår at der er indkøbt flere af slagsen. SKAT har kigget på fakturaen fra den 22. februar 2008, på 16.600 kr. og vurderet at der kan være tale om indkøb af beklædning til messe til flere medarbejdere. Det er usikkert om [person2] har modtaget en del af tøjet, hvorfor det i indkomståret 2008 kommer [person2] til gode, og han bliver således ikke beskattet af den del af tøjet. SKAT er ikke bekendt med hvem der har modtaget tøjet. De øvrige indkøb, dvs. når der indkøbt en enkelt af slagsen så anser SKAT stadig, at der er tale om privat indkøb til [person2]. Indkøb som karakteriserer sig ved at [person2] har sparet sit eget privatforbrug. [person2] vil således blive beskattet med 24.260 kr.

(...)

SKATs endelige afgørelse

SKAT ændrer afgørelsen i overensstemmelse med det ovenfor anførte, dvs. en forhøjelse af selskabets indkomst med 143.836 kr. jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a samt opkrævning af moms med 10.479 kr. jf. momslovens § 37 og 42.

(...)

Endvidere finder SKAT at ændringen af momstilsvaret er omfattet af skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1. nr. 3.

(...).”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af manglende partshøring.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar nedsættes til 2.895 kr. for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført:

”1. Indledning

Sagsbehandlingen fra SKATs side har desværre ikke været tilstrækkelig pga. manglende partshøring, manglende kendskab til skatteregler m.v.

Eftersom dette reflekteres i SKATs sagsfremstilling, har vi alligevel været nødsaget til at kommentere herpå, således at det ikke påvirker nærværende klagesag negativt, og afgørelsen derved træffes på et fuldstændigt oplyst og korrekt grundlag.

(...)

6.2Golfarrangement ([virksomhed8])

SKAT anerkender ikke fradrag for 4.547 kr. som vedrører et golfarrangement for kunder (SKATs bilagsnr. 8 og 19), idet SKAT ikke finder omsætningen var tilstrækkelig på daværende tidspunkt og derved ikke nogle af [virksomhed3]'s store kunder.

[virksomhed8] er en meget vigtig kunde for [virksomhed3] og for [virksomhed3]' s amerikanske leverandører [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13], hvorfor det i sagens natur er en betingelse, at det forretningsmæssige forhold til [virksomhed8] plejes for at beholde forhandlingen af den omtalte leverandørs produkter til det øvrige marked udenfor [virksomhed8]' regi. Er [virksomhed8] ikke tilfreds med den lokale distributør, bliver producenten tunget til at finde en anden forhandler, og [virksomhed3] ville derfor miste forhandlingen med store økonomiske tab til følge.

[virksomhed3]'s salgsomsætning med [virksomhed8] udgjorde ca. 19,3 mio. kr. i perioden 2007/2008 til 2013/2014 (se bilag 11) og på service er den årlige omsætning mellem 5-7 mio. kr. (se bilag 11).

[virksomhed8] afholder hvert år en golfturnering - [x2] cup, hvor overskuddet går til at støtte [...] på [Hospitalet] i [by6]. Alle [virksomhed8] leverandører og franchisetagere inviteres til at deltage med et hold på 4 spillere. Turneringen afholdes på en golfbane, hvor klubben stiller banen gratis til rådighed for turneringen, så der bliver endnu flere penge til [...].

[virksomhed3] og [person2] prioriterer denne turnering meget højt, idet der er deltagelse fra både topledelsen fra [virksomhed8]' hovedkontor og franchetagerne. I Lyset af den betydelige omsætning [virksomhed3] har fra varesalg og service til [virksomhed8], og [virksomhed8]' betydning for [virksomhed3]'s leverandører globalt set, er det i sagens natur meget vigtigt, at [virksomhed3] og [person2] plejer forholdet til [virksomhed8], og deltagelse i den årlige golfturnering er en god mulighed for dette.

[virksomhed3] inviterede følgende personer til arrangementet:

Der findes ikke støtte i skattepraksis om, at fradragsretten for kundearrangementer er betinget af størrelsen på årets omsætning med de pågældende virksomheder. Tværtimod afhænger fradragsretten af, om der er tale om en erhvervsmæssig udgift, som f.eks. har til formål at knytte og bevare forbindelsen med eksisterende og potentielle kunder, se SKM2013.378.HR.

Det er vores vurdering, at nærværende udgifter ikke er private, men derimod forretningsmæssige, og dermed både fradragsberettigede for [virksomhed3] uden beskatning for [person2]. Vi bar lagt vægt på følgende forhold:

6.3 [x1]kort

SKAT anerkender ikke fradrag for 1.040 kr. vedrørende [x1]kort. [virksomhed3] har efterfølgende i samme år erhvervet et årskort til [x1] for 800 kr., som SKAT heller ikke anerkender fradrag for.

Dette forhold er tilsyneladende fuldstændigt misforstået af SKAT, hvorfor deres argumentation og undersøgelser er irrelevante. Dette forhold blev også drøftet på mødet, hvorfor misforståelsen kunne have været undgået, hvis SKAT havde fremsendt mødereferatet til kommentering.

[virksomhed3] har maskiner i [x1], som også serviceres af [virksomhed3]. Når [person2] eller andre af [virksomhed3]'s medarbejdere har møder med ''[x1]", er det fuldstændigt korrekt, at der ikke skal betales entre.

I lyset af at flere maskiner anvendes af [x1], bruger [person2] dette som ”showroom" for andre kunder og potentielle kunder, idet de herved får mulighed for at se maskinerne i deres virke. Disse besøg er således ikke i [x1]s regi, og der skal derfor betales entre. Eftersom [person2] bruger [x1] som et showroom ca. 5 gange årligt, var det omkostningsmæssigt billigere at investere i et [x1]kort i stedet for at betale for entre hver gang.

[person2] kan ikke erindre hvorfor årskortet blev genanskaffet, da det er mere end 6 år siden. Det skyldes formentlig, at det andet [x1]kort er bortkommet.

På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at dette skal anses som erhvervsmæssig udgifter.

(...)

6.10 Profilbeklædning

SKAT anerkender ikke fradrag for 24.260 kr. for køb af tøj, idet SKAT finder, at der er tale om private tøjindkøb til [person2].

Som det fremgår af afgørelsen, oplyste vi til SKAT, at det er normal kutyme, at både personale og leverandører får tøj i forbindelse med messer hvor [virksomhed3] er udstiller. I 2008 blev der afholdt to messer i henholdsvis [by5] (8 personer fik tøj) og [Sverige] (3 personer fik tøj).

Der er således tale om udgifter til personale og leverandører, og derved ikke tøj til [person2], hvorfor der er fradrag herfor. Pådaværende tidspunkt havde selskaber ikke indberetningspligt i forbindelse med udlevering af skattepligtige genstande, men det skulle derimod skrives særskilt på selvangivelsen af de personer, som har modtaget det. Vi henviser til bilag 17, hvor der redegøres for hvem som har modtaget tøjet.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at det på side 25 i SKATs sagsfremstilling anføres, at [person2] bliver beskattet af 24.260 kr. l opsummeringen på side 33 i SKATs sagsfremstilling medtages 32.688 kr. + moms i forhøjelsen, dvs. en forøget beskatning på 40.860 kr. Det antages, at SKATs opgørelse i opsummeringen er fejlagtig.

Derfor er det vores opfattelse, at der udelukkende skal reguleres for 9.920 kr. inkl. moms.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Partshøring

Der skal indledningsvis tages stilling til, hvorvidt SKATs afgørelse af den 29. september 2014 er ugyldig som følge af manglende partshøring.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Dette fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT efter udsendelse af forslag til afgørelse modtog nyt materiale og nye oplysninger fra selskabet. Det må antages, at selskabet var bekendt med det materiale og de oplysninger, som det selv indsendte, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Selskabet har ikke noget retskrav på at blive hørt over skattemyndighedens ændrede juridiske bedømmelse af udgifterne.

SKAT har derfor foretaget fornøden partshøring, og afgørelsen kan ikke anses for ugyldig.

Fradrag

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af den 29. september 2014, ikke har imødekommet selskabets anmodning om fradrag for indgående moms, jf. momslovens § 37, stk. 1 og § 42, stk. 1, nr. 3.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og § 42, stk. 1 og stk. 2:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 42

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

(...)

3.naturalaflønning af virksomhedens personale (...)

5. underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2

(...)

Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.”

Bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, er oprindelig indført ved lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift og må anses for hjemlet i 6. momsdirektivs (Rådets direktiv 77/388/EØF) artikel 17, stk. 6. Efter denne direktivbestemmelse kan medlemslandene opretholde alle de undtagelser - hvorefter udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som for eksempel udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke giver adgang til fradrag - som på tidspunktet for direktivets ikrafttræden var gældende i henhold til de nationale lovgivninger.

Følgende fremgår bl.a. af 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, Afsnit XI – Fradrag, nu momssystemdirektivets artikel 176, Afsnit X – Fradrag (uddrag):

”Artikel 176

Rådet fastsætter med enstemmighed på forslag af Kommissionen de udgifter, der ikke giver ret til fradrag af momsen. Under alle omstændigheder giver udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke adgang til fradrag.

[...].”

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Konto 11141, Rejser Indland

Det er oplyst, at selskabet har afholdt udgifter til 4 enkeltværelser på [hotel1] i forbindelse med, at direktøren deltog i en [x2] golfturnering. I tilknytning hertil har selskabet afholdt udgifter til en middag på [hotel1].

Foruden direktøren deltog tre af selskabets kunder. Efter det oplyste deltog selskabet i [x2] golfturnering for at styrke selskabets relation til dets forretningsforbindelser samt møde andre franchisetagere.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 6. november 2019 vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2008 anset udgifterne til overnatning og middag for at være repræsentationsudgifter og dermed fradragsberettigede med 25 %.

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, at der ikke kan opnås fradrag for indgående afgift af udgifter til repræsentation.

Henset til, at der er tale om en repræsentationsudgift, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for indgående afgift af udgiften til overnatning på [hotel1].

Det følger af momslovens § 42, stk. 2, at der kan opnås fradrag med 25 % for udgifter til restaurationsydelser, såfremt udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag er til stede.

Der er herved henset til, at selskabet ikke har dokumenteret, at middagen har været af strengt erhvervsmæssig karakter, herunder at middagen har haft et for selskabet vedkommende formål.

Det ændrer ikke herved, at direktøren deltog i golfturneringen med selskabets kunder.

Herudover har selskabet afholdt en udgift til et årskort til [x1]. Selskabet har oplyst, at [x1] var en kunde, og at årskortet blev brugt til at foretage servicering af maskiner og afholde kundearrangementer.

Det er af SKAT oplyst, at [x1] har en bemandet køreport, hvor det er muligt at komme ind i [x1] uden at købe en adgangsbillet, hvis man har en aftale med en virksomhed.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Der er herved henset til, at et årskort, efter det oplyste ikke er nødvendigt for at komme ind i [x1] og foretage kontrol af maskinerne.

For så vidt angår det af selskabet anførte om, at årskortet benyttes til afholdelse af kundearrangementer, bemærker Landsskatteretten, at udgifter til underholdning og repræsentation ikke er fradragsberettigede, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Udgiften findes at have denne karakter, uanset om kortet lejlighedsvis anvendes i forbindelse med, at der sker forevisning af maskiner, der er er opstillet i [x1], for andre kunder og potentielle kunder.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Konto 11121, Udstillinger

Det er oplyst, at selskabet har afholdt udgifter til tøj i forbindelse med, at ansatte ved selskabet har deltaget i messer i henholdsvis [by5] og [Sverige]. Der er blandt andet indkøbt Stenstrøm skjorter, Ralph Lauren jakke samt skjorte, bukser, kjole, jakke og bokser shorts fra Hugo Boss. Selskabet har oplyst, at der ikke er synligt logo på det indkøbte tøj.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt for så vidt angår udgifterne til indkøb af tøj.

Der er herved henset til, at de omhandlede udgifter vedrører tøj, der henset til dets art og karakter er egnet til privat brug og kan anvendes uden for arbejdstiden. Der er videre henset til, at tøjet ikke er forsynet med et synligt logo eller firmanavn.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Ekstraordinær genoptagelse

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har genoptaget selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008 ekstraordinært.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen (...) senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen (...) er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er sendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges (...) mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om rimelig fristforlængelse imødekommes. (...).”

SKATs forslag til afgørelse blev afsendt den 29. april 2014. SKATs frist for varsling af ændring af afgiftstilsvaret vedrørende afgiftsperioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008 er herefter som udgangspunkt udløbet, idet selskabets angivelsesfrist for 3. kvartal 2008 var den 10. november 2008.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar dog fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, blandt andet hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

En ændring af afgiftstilsvaret efter § 32, stk. 1, skal varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. En ændring af afgiftstilsvaret, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at ændringsfristen forlænges, skal en anmodning om rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Landsskatteretten bemærker, at en forlængelse af fristen i 2. pkt. forudsætter, at den afgiftspligtige har fremsat en anmodning herom, og at der som følge heraf er indgået en aftale mellem SKAT og den afgiftspligtige om, at fristen i 2. pkt. fraviges, jf. Østre Landsrets dom af 20. december 2006, offentliggjort som SKM2007.50.ØLR.

SKAT sendte den 6. februar 2014 en skrivelse til selskabet, hvori det blev meddelt, at SKAT ville foretage en kontrol af selskabet. Den 28. februar 2014 blev der afholdt et indledende møde med selskabet, hvor SKAT blev opmærksom på, at direktøren havde taget fradrag for udgifter af privat karakter.

SKAT varslede den 29. april 2014 forhøjelsen af selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008, hvilken blev fulgt op af den endelige afgørelse af 29. september 2014.

Landsskatteretten finder, at SKAT har handlet inden for 6 måneders fristen, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

SKATs afgørelse af 29. september 2014 er imidlertid alene rettidig, såfremt 3 måneders fristen er forlænget efter anmodning fra den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt.

Landsskatteretten finder, at SKATs ændring for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008 er foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt.

Der er herved henset til, at 3-måneders fristen er forlænget efter anmodning fra den afgiftspligtige, og at der i forlængelse heraf er indgået aftale mellem repræsentanten og SKAT om, at 3 måneders fristen fraviges.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet eller nogen på dets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret for den omhandlede periode er fastsat på et urigtigt grundlag, idet selskabet har fratrukket indgående afgift af udgifter, der er selskabet uvedkommende, jf. nedenstående.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2008 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32.