Kendelse af 16-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2021

Sagen omhandler forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med i alt 196.673 kr. for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015, idet SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, blev startet den 15. juni 2012 og ophørte den 31. marts 2017. Virksomhedens ejer var [person1].

Ifølge SKAT har virksomheden, som har se nr. [...2], været momsregistreret siden den 15. juni 2012. Der er tale om en underregistrering ved tidligere CVR-nr. [...1].

Virksomheden var registreret under branchekode 812900 ”Andre rengøringsydelser”. Der har i perioden 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015 været mellem 1 til 9 medarbejdere i virksomheden.

Virksomheden havde i perioden fra den 15. juni 2012 til den 19. januar 2016 registreret sin adresse til [adresse1], [by1], hvor også daværende SKAT havde adresse.

SKAT har oplyst, at virksomheden den 27. januar 2016 skiftede adresse til [adresse2][by1]. Adressen har siden 1. august 2014 være virksomhedsindehaverens privatadresse. Virksomhedsindehaveren har tidligere været registreret med sin private adresse på [adresse3], [by1]^.

Virksomheden har angivet følgende momstilsvar for perioden 2013 til 3. kvartal 2015:

Virksomheden har for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015 taget fradrag for indgående moms for udgifter til underleverandører for i alt 196.673 kr. Der er nægtet fradrag for følgende fakturaer:

Virksomheden har i den påklagede periode bogført fremmed arbejde på konto ”1510 Fremmed arbejde”. Der er fra den 31. juli 2013 til den 30. september 2015 bogført fremmed arbejde for i alt 983.364,06 kr. Heraf er bogført moms på i alt 196.672,81 kr.

Virksomheden har fremlagt enkeltvise posteringer vedrørende betaling for de udstedte fakturaer.

I den påklagede periode har virksomheden gjort brug af underleverandører, herunder nedenstående virksomheder.

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...3]

Selskabet [virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], blev stiftet den 14. marts 2013 og ophørte den 29. marts 2016, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 14. november 2014.

[virksomhed2] var registreret under branchekode 782000 Vikarbureauer, og [virksomhed2]s formål var at drive servicevirksomhed inden for transport, rengøring, nedrivning samt at fungere som underleverandør for andre samarbejdspartnere.

Direktøren i [virksomhed2] var [person3]. Direktøren udrejste fra Danmark den 11. juni 2013.

Der har været 1 til 4 ansatte i [virksomhed2] i henholdsvis 3. og 4. kvartal 2013.

[virksomhed2] har udstedt fakturanr. [...] til [adresse3][by1], som var virksomhedsindehaverens private adresse.

SKAT har anført følgende punkter vedrørende [virksomhed2]:

”(...)

(...)”

[virksomhed12] v/[person4], cvr-nr. [...4]

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed12] v/[person4], cvr-nr. [...4], herefter [virksomhed12], blev startet den 3. maj 2013 og ophørte den 10. september 2014.

[virksomhed12] var registreret under branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger samt bibranche 463410 Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft.

[virksomhed12]s indehaver var [person4]. [person4] har haft ukendt adresse siden 1. november 2013.

[virksomhed12] har ikke været registreret med nogen ansatte.

[virksomhed12] har udstedt sine fakturaer til [adresse3], [by1], som var virksomhedsindehaverens privatadresse.

Det fremgår ikke af underleverandørens fakturaer, i hvilke perioder det fakturerede arbejde er udført.

SKAT har anført følgende punkter vedrørende [virksomhed12]:

”(...)

(...)”

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...5]

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 29. juli 2013 og ophørte den 5. september 2018, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 19. december 2014.

[virksomhed4] var registreret under branchekode 782000 Vikarbureauer, og formålet med [virksomhed4] var at drive rengøringsvirksomhed.

[person5] var registreret som direktør i virksomheden. [person5] udrejste den 18. juli 2013.

[virksomhed4] er ikke registreret med nogle ansatte.

[virksomhed4] har udstedt sine fakturaer til [adresse3], [by1], som var virksomhedsindehaverens privatadresse.

Det fremgår ikke af underleverandørens fakturanr. 54424-ss, i hvilken periode det fakturerede arbejde er udført.

Vedrørende [virksomhed4] har SKAT anført følgende:

”(...)

(...)”

[virksomhed5] v/[person6], cvr-nr. [...6]

Virksomheden [virksomhed5] v/[person6], cvr-nr. [...6], herefter [virksomhed2], blev startet den 9. oktober 2013 og ophørte den 2. juli 2015.

[virksomhed2] var registreret under banchekode 532000 Andre post- og kurertjenester samt bibrancher 467400 Engroshandel med isenkram, varmeanlæg og tilbehør samt 811000 Kombinerede serviceydelser.

[virksomhed2]’ indehaver var [person6].

Der har været mellem 0 til 49 medarbejdere i [virksomhed2].

[virksomhed2] har udstedt sin faktura til [adresse3], [by1], som var virksomhedsindehaverens privatadresse.

Det fremgår ikke af [virksomhed2] fakturanr. 414, i hvilken periode det fakturerede arbejde er udført.

SKAT har i afgørelsen oplyst følgende vedrørende [virksomhed2]:

”(...)

(...)”

[virksomhed6] v/[person7], cvr-nr. [...7]

[virksomhed6] v/[person7], cvr-nr. [...7], herefter [virksomhed6], blev startet den 4. november 2013 og ophørte den 13. februar 2014.

[virksomhed6] var registreret under branchekode 494100 Vejgodstransport samt bibrancher 451110 Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser samt 812100 Almindelig rengøring i bygninger.

[virksomhed6]s indehaver var [person7], som forsvandt den 14. februar 2014.

[virksomhed6] har ikke været registreret med nogle ansatte.

På de udstedte fakturaer fra [virksomhed6] fremgår, at virksomheden har adresse på [adresse5], [by1]. Det fremgår ikke af CVR-registreret, at [virksomhed6] har været registreret på adressen.

Fakturaerne er udstedt den 2. juni 2014 og den 1. juli 2014. Begge fakturaers udstedelsesdato er således efter [virksomhed6]s ophør, og efter [virksomhed6]s indehaver er forsvundet. Fakturaerne er ligeså udstedt til virksomhedsindehaverens private adresse på [adresse3][by1].

Det fremgår ikke af de udstedte fakturaer, i hvilke perioder det fakturerede arbejde er udført.

Vedrørende [virksomhed6] har SKAT oplyst følgende:

”(...)

(...)”

Ifølge virksomhedens repræsentant var [virksomhed6] aktiv på dagene, hvor fakturaerne fra [virksomhed6] er udstedt. Repræsentanten har oplyst, at Skattestyrelsen tilbagedaterede [virksomhed6]s afmeldelse med 6 måneder. Repræsentanten har ligeså oplyst, at [virksomhed6] var momsregistreret på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne, ligesom [virksomhed6], ifølge repræsentanten også har indsendt momsangivelser for perioden november 2013 – juni 2014.

Skatteankestyrelsen er ikke besiddelse af materiale, som dokumenterer repræsentantens oplysninger.

[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...8]

[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...8], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 11. april 2014 og ophørte den 22. juni 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 6. januar 2016.

[virksomhed7] var registreret under branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser og bibrancher 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering samt 812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler.

Siden den 1. december 2014 var [person8] direktør i [virksomhed7].

[virksomhed7] har tidligere været registreret med virksomhedsadresse på [adresse5], [by1]. Denne adresse har underleverandøren [virksomhed6] også angivet på sine fakturaer.

[virksomhed7] har ikke været registreret med nogle ansatte.

Fakturaerne er udstedt til virksomhedsindehaverens private adresse på [adresse3][by1].

SKAT har i afgørelsen oplyst følgende vedrørende [virksomhed7]:

”(...)

(...)”

[virksomhed8] ApS, cvr-nr. [...9]

[virksomhed8] ApS, cvr-nr. [...9], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 10. oktober 2014 og ophørte den 9. april 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 26. oktober 2016.

[virksomhed8] var registreret under branchekode 999999 Uoplyst og [virksomhed8]s formål var at drive virksomhed med kombinerede serviceydelser.

[virksomhed8]s administrerende direktør var [person9].

[virksomhed8] har ikke været registreret med nogle ansatte.

Fakturaen er udstedt til virksomhedsindehaverens private adresse på [adresse3][by1].

Vedrørende den pågældende underleverandør har SKAT oplyst:

”(...)

(...)”

[virksomhed9], cvr-nr. [...10]

[virksomhed9], cvr-nr. [...10], herefter [virksomhed9] blev startet den 1. juli 2014 og ophørte den 25. oktober 2016.

[virksomhed9] var registreret under branchekode 451110 Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser og bibranche 451110 Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser.

[virksomhed9]s indehaver var [person10].

[virksomhed9] har ikke været registreret med nogle ansatte.

Den udstedte faktura er udstedt til [virksomhed1], og virksomhedens CVR-nummer fremgår ikke af fakturaen.

SKAT har oplyst følgende vedrørende [virksomhed9]:

”(...)

(...)”

[virksomhed10] ApS, cvr-nr. [...11]

[virksomhed10] ApS, cvr-nr. [...11], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 15. december 2014 og ophørte den 13. februar 2018, opløst efter konkurs. Konkursdekret blev afsagt den 7. april 2017.

[virksomhed10] var registreret under branchekode 431200 Forberedende byggepladsarbejder og bibranche 522920 Speditører. [virksomhed10]’ formål var at udøve transportvirksomhed samt udlejning af mandskab samt enhver anden aktivitet, som efter direktionens skøn er beslægtet hermed.

[virksomhed10] havde adresse på [adresse7], [by3].

Direktøren i [virksomhed10] var [person11].

[virksomhed10] har ikke været registreret med nogle ansatte.

Fakturaen er udstedt til virksomhedsindehaverens private adresse på [adresse3][by1].

SKAT har oplyst følgende vedrørende [virksomhed10] forhold:

”(...)

(...)”

[virksomhed11] ApS, cvr-nr. [...12]

[virksomhed11] ApS, cvr-nr. [...12], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 15. december 2014 og ophørte den 13. februar 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 7. april 2017.

[virksomhed11] var registreret under branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser og bibranche 431200 Forberedende byggepladsarbejder. [virksomhed11]s formål var udøvelse af rengøringsvirksomhed samt udlejning af mandskab, samt enhver anden aktivitet, som efter direktionens skøn er beslægtet hermed.

[virksomhed11]s direktør var [person11].

[virksomhed11]s havde adresse på [adresse7], [by3], og har haft mellem 0 til 9 medarbejdere i årene 2015 til 2016.

Fakturaerne er udstedt til virksomhedsindehaverens private adresse på [adresse3][by1]

Vedrørende [virksomhed11] har i SKAT i deres afgørelse oplyst:

”(...)

(...)”

Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter eller timesedler mellem virksomheden og underleverandørerne. På telefonmødet den 10. september 2020 har virksomhedens tidligere repræsentant oplyst, at de fortsat undersøger, om det er muligt at fremskaffe noget dokumentation på virksomheden og underleverandørernes forhold.

Virksomhedens repræsentant har den 2. februar 2021 fremsendt en opgørelse af privatforbrug for klagerens og hans hustru. I opgørelsen anføres blandt andet, at forhøjelserne for de påklagede indkomstår vil medføre urealistiske høje privatforbrug. Af opgørelsen fremgår:

Virksomhedens repræsentant har den 1. marts 2021 indsendt en mailkorrespondance mellem virksomheden og virksomhedens kunde, [virksomhed13] A/S, som virksomheden har leveret ydelser til. I mailkorrespondancen bekræfter regnskabsdirektøren i [virksomhed13] A/S, at virksomheden har udført arbejdsopgaver for dem.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 196.673 kr. for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”(...)

SKAT har ved gennemgang af indsendte regnskabsmateriale konstateret, at bogføringen for indkomståret 2013 ikke sker i overensstemmelse med krav i bogføringslovens § 7, stk. 3, idet bilagsregistreringer ikke er afstemt med banken.

Når der ikke er overensstemmelse mellem bogførte bankbevægelser og faktiske bankbevægelser er der således ikke sikkerhed for at regnskabet er korrekt. Regnskabet for 2013 vil derfor, alene af den grund, kunne tilsidesættes.

SKAT har valgt ikke at gøre yderligere vedrørende dette forhold da bestemmelsen i bogføringslovens § 7, stk. 3 er overholdt for indkomståret 2014.

Vurdering af underleverandører, formalia fakturaer samt virksomhedernes eksistens

De foreliggende fakturaer er ikke specificeret med oplysninger om, hvor arbejdet er udført samt hvilke datoer og hvilke opgaver, de vedrører. Størstedelen af fakturaerne mangler således oplysninger om, hvorledes fakturabeløbet fremkommer, idet de alene indeholder korte beskrivelser af f.eks. rengøring, mandskab etc.

Ingen af de fremlagte underleverandørfakturaer lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.

SKAT har bedt virksomheden indsende specifikationer i form af arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser, aftaler eller anden form for bagvedliggende materiale, herudover kontrakter og oplysninger om de enkelte kontaktpersoner hos virksomhederne, uden at dette er modtaget.

Virksomhedens revisor har til SKAT oplyst, at arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser, aftaler m.v. ikke forefindes og at kontrakter ikke er udarbejdet da der er tale om en lille virksomhed ([virksomhed1]), samt at mundtlige aftaler er ligeså bindende som skriftlige.

Virksomheden har således overfor SKAT ikke frembragt nogen form for objektiv dokumentation for det hævdede arbejde, ligesom der ikke foreligger skriftlige aftaler med virksomhederne.

Ifølge SKATs opfattelse forekommer mundtlige aftaler usandsynligt henset til både omfanget og værdien af det hævdede arbejde samt det forhold, at der er tale om aftaler med personer, som indehaver ikke har et personligt kendskab til.

SKAT finder ikke, at fakturaerne og det udførte arbejde fremtræder som reelt, idet der ved SKATs gennemgang af materiale kan konstateres:

Manglende momsangivelse, forkerte adresser på fakturaer, stavefejl i navne og adresser såvel vedrørende udsteders egne forhold såvel som kundens, manglende fortløbende fakturanumre herunder manglende pligtregistreringer samt manglende lønangivelser hos underleverandørvirksomhederne skaber ifølge SKATs opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.

På baggrund af de nævnte forhold vurderer SKAT, at ingen af disse underleverandører har haft mulighed for at levere ydelser til [virksomhed1].

At en virksomhed som [virksomhed1] skulle have anvendt en enkelt underleverandør med ovenstående fejl og ukorrekte angivelser kan være retvisende, men når virksomheden alene anvender underleverandørvirksomheder med sådanne fejl er det ifølge SKATs opfattelse udtryk for, at der ikke er tale om en tilfældighed og at udgifterne er konstruerede.

SKAT kan ud fra det foreliggende stille tvivl om fakturaernes realitet og virksomhedens bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Ved SKATs vurdering af fradrag for købsmoms godkendes alene fakturaer, hvor der foreligger en reel leverance til grund for disse. Betaling alene er ikke tilstrækkelig dokumentation. Tilsvarende er fakturaen i sig selv tillige ikke nok til at kunne danne grundlag for fradrag idet der henvises til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5, hvor det fremgår, at en faktura skal indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.

De til SKAT fremlagte fakturaer lever således ikke op til krav i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5. Som følge heraf kan der ikke godkendes fradrag for den moms, der er påført fakturaerne fra underleverandører.

Der henvises til Østre Landsretsdom SKM2009.325.ØLR, hvori det fastslås, at hvis der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af arbejdsydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er leveret, købt og betalt, som anført i fakturaerne.

Herudover kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, fremgår det af præmis 15 og 19, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

Konklusion

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende gældende, at virksomheden ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandører dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse virksomheder til egen virksomhed.

Købsfakturaerne og betalingerne fra virksomhedens bankkonto må på ovennævnte baggrund anses for fiktive, og alene at have haft til formål at sløre de reelle pengestrømme og dække over, hvem der reelt har udført det hævdede arbejde.

SKAT nægter fradrag for købsmoms vedrørende samtlige bogførte underleverandørudgifter for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015 med i alt 196.673 kr.

Beløbet opkræves i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2.

(...)

SKAT har følgende bemærkninger til den fra revisor modtagne indsigelse:

SKAT er enig i, at salgsfakturaer er betalt til virksomhedens bankkonto og SKAT har ikke foretaget vurderinger af virksomhedens kunder og deres involvering i hvidvask (revisors punkt 1 og 2 i indsigelse), idet SKATs ændringer alene vedrører virksomhedens fratrukne købsmoms og ikke salgsmoms.

SKAT bestrider endvidere ikke det faktum, at beløb anført på fremlagte underleverandørfakturaer er overført via bank fra [virksomhed1]s bankkonto til konti tilhørende disse (revisors punkt 3 i indsigelse). Hvilket også fremgår af på side 4, andet afsnit både i forslag og denne afgørelse.

Såfremt størrelsen af fakturerede arbejdstimer til slutkunder ifølge revisor ikke kan udføres uden brug af underleverandører, bedes virksomheden kunne dokumentere hvilke underleverandører der har leveret mandskab til brug herfor (revisors punkt 4). Dette mener SKAT ikke virksomheden har dokumenteret. SKAT har ifølge det af virksomheden fremlagte materiale ikke anset de bogførte udgifter til underleverandører som dokumenteret som sådan og SKAT anser underleverandørudgifterne for fiktive og alene udarbejdet med det formål at sløre reelle pengestrømme og dække over, hvem der reelt har udført det hævdede arbejde.

Når SKAT vurderer, at fakturaer er fiktive, er det ud fra en lang række konstaterede faktiske forhold, og ikke alene på et enkelt firma gået konkurs eller en enkelt fratrådt direktør (revisors punkt 5). SKAT henviser til samtlige punkter nævnt på side 10, som giver SKAT et samlet indtryk af de virksomheder der er overført penge til.

I henhold til Østre Landsretsdom SKM2009.325.ØLR påhviler der køberen af arbejdsydelser en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er leveret, køb og betalt, som anført i fakturaerne, når SKAT har rejst væsentlig tvivl om fakturaernes realitet.

At [virksomhed1] skulle have anvendt en enkelt underleverandør med fejl og ukorrekte angivelser kan være retvisende, men når [virksomhed1]alene overfører penge til virksomheder med væsentlige fejlregistreringer, forkert angivet adresser, sammenfaldende adresser, stavefejl m.v. og at underleverandørvirksomheder ikke af SKAT er anset som reelle virksomheder sammenholdt med, at [virksomhed1] ikke har kunnet give SKAT specifikationer i form af arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser, aftaler eller anden form for bagvedliggende materiale, herunder kontrakter og oplysninger om de enkelte kontaktpersoner hos virksomhederne, er det ifølge SKATs opfattelse udtryk for, at der ikke er tale om en tilfældighed og at udgifterne til underleverandører er konstruerede.

Der kan videre henføres til nyere byretsdom SKM.2016.9.BR, hvor retten fandt, at der var rejst sådan tvivl om de udstedte fakturaers realitet, at skatteyderen ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaerne havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret ydelser til skatteyderen, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke kunne fremlægge samarbejdsaftaler, korrespondance eller anden dokumentation for kontakt med underleverandørerne, timesedler, eller nærmere oplysning om arten og omfanget af det udførte arbejde, ejerne af underleverandørerne eller de medarbejdere, der udførte rengøringsopgaverne, selv om samarbejdet strakte sig over en længere periode.

SKAT mener derved ikke at der med indsigelsen er indkommet nye oplysninger, der kan begrunde en anden opgørelse den allerede foreslået, hvorfor nægtelse af købsmoms på i alt 196.673 kr. for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015 fastholdes.

(...)”

SKAT har i høringssvar til klagen den 15. marts 2017 oplyst følgende:

”(...)

SKAT kan indledningsvis ikke forstå den talmæssige opgørelse anført nederst på side 1 og øverst på side 2, der ligger til grund for den primære påstand fra klagers repræsentant.

Hvad angår klagers repræsentants sekundære påstand, skal SKAT gøre opmærksom på, at den skatte- og momsmæssige stillingtagen til [virksomhed1]s fradragsret er individuel og ikke betinget af behandlingen af kunders og underleverandørers skatte- og momsmæssige sager.

Efter SKATs opfattelse har virksomheden ikke løftet bevisbyrden for at der rent faktisk er sket levering fra de virksomheder, der er fremlagt fakturaer fra.

SKAT har endvidere taget stilling til de fremlagte underleverandørfakturaer i [virksomhed1] og konstateret at de ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 hvad angår mængden og arten af de på fakturaerne leverede ydelser.

Underleverandørfakturaerne er ikke specificeret med oplysninger om, hvor arbejdet er udført samt hvilke datoer og hvilke opgaver, de vedrører.

Alene på denne baggrund kan SKAT nægte fradrag for købsmoms i følge EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski præmis 38, hvoraf det fremgår, at en faktura, der indeholder alle formelle fakturakrav er fradragsberettiget, hvis den underliggende vare eller ydelse er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura der ikke lever op til fakturakravene ikke er fradragsberettiget.

Videre kan der i medfør af momslovens § 46, stk. 7 være tilfælde, hvor underleverandøren er pålagt at betale afgift, alene fordi der på en faktura er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, uagtet at der er tale om en fiktiv faktura.

Vurderingen af underleverandørenes eventuelle hæftelses- og indeholdelsespligt af A-skat og AM bidrag har ifølge SKATs opfattelse ingen direkte sammenhæng med vurdering af klagers skatte- og momsmæssig fradrag.

Klagers repræsentant anfører, at han tvivler på SKATS lovmedhold, hvad angår de 10 gode råd vedrørende anvendelse af underleverandører. SKAT giver klagers repræsentant ret i, at SKAT ikke kan pålægge virksomheder at følge de 10 råd. De er alene udtryk for SKATs råd til virksomheder om hvordan de kan sikre sig imod at blive involveret i kædesvig.

SKAT mener ikke, at klagers repræsentant kan få indsigt i sager vedrørende de angivne underleverandører, hvilket der ligeledes er truffet afgørelse om den 7. februar 2017.

(...)”

Skattestyrelsen er i udtalelse af 29. december 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster

daværende SKATs afgørelse, hvorefter klager nægtes momsfradrag vedrørende 10 underleverandører. Skattestyrelsen er således enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager. Som det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231HR, er det en betingelse for fradrag for køb efter momslovens § 37 af afgift af leverancer, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Yderligere er den fradragsberettigede købsmoms betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for fradraget i form af fakturaer, forenklede fakturaer og afregningsbilag for indenlandske køb, jf. momsbekendtgørelsens kapitel 12, samt § 82 (dagældende § 84).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaer, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omtalte underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37. Der henvises til gennemgangen af de enkelte underleverandører i den påklagede afgørelse fra den 22. november 2016, s. 3-8.

Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, indeholder fakturaerne ikke fyldestgørende oplysninger vedrørende arten og omfanget af de ydelser, som skulle være leveret. Yderligere har klager ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de pågældende fakturaer, som kan godtgøre, at der reelt er sket levering af momspligtige og fradragsberettigede ydelser til virksomheden af underleverandørerne.

Der foreligger heller ikke mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandørerne ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Der er ved flere af de udstedte fakturaer konstateret uoverensstemmelser mellem underleverandørernes registrerede adresser og adresser ifølge fakturaer. Ligeledes er der udstedt fakturaer med adresser på datoer, hvor underleverandører ikke er registreret på adressen. Endvidere er flere firmanavne og adresser ikke angivet korrekt på fakturaerne. Der henvises til den nærmere gennemgang i den påklagede afgørelse fra den 22. november 2016, s. 10-11.

Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Udover praksis refereret af Skatteankestyrelsen, henvises blandt andet til SKM2017.117.ØLR og SKM 2016.9.BR og SKM 2019.245.LSR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med i alt 196.673 kr. for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015.

Til støtte herfor har dem tidligere repræsentant den 18. december 2016 i en foreløbige klage anført følgende:

”(...)

[person1] har rettet henvendelse til mig med ovennævnte og vedhæftede afgørelse af 22/11 2016, som min klient er uenig i, idet hans revisor [virksomhed14] v/ [person12] argumenter fejes til side med bemærkning om, at de fremførte oplysninger ikke er nye og SKAT fastholder sin teori, om at de fundne og beskrevne underleverandørregninger anses for fiktive til trods for, at min klient har modtaget betaling via bankoverførsel for det udførte arbejde og med bankoverførsel betalt sine underleverandører.

Min endelige klage kan jeg først udfærdige, når jeg har modtaget aktindsigt, jf. venligst vedhæftede anmodning herom til SKAT – [adresse8], [by3].

(...)”

Til støtte for sin påstand fremsendte virksomhedens tidligere repræsentant den 1. marts 2017 en endelig klage. Af den endelige klage fremgår følgende:

”(...)

I ovennævnte sag fik jeg udsættelse med endelig klage til 1/3 2017, som herved fremsendes.

Sagen drejer sig om nægtet skattemæssigt fradrag for udgifter betalt til underleverandører for perioden 2013- 2015:

Ikke godkendt driftsudgift vedrørende underleverandører i 2013 kr. 223.016

Ikke godkendt driftsudgift vedrørende underleverandører i 2014kr. 451.675

I alt ............................ kr. 674.691

som primært påklages 100 % samtidig at momsforhøjelsn ........kr. 196.673

også påklages 100 %.

Sekundært påklages forhøjelserne med Skats tilsvarende forhøjelser hos underleverandørerne, henset til Skats side 2 øverst i afgørelsen under afsnittet Skats tavshedspligt og begrundelse bl.a. begrunder forhøjelserne med:

”Under hensyntagen til Skats begrundelse i Forvaltningslovens § 24 kan Skat give oplysninger om andre personers og virksomheders momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen.

Det vurderes, at oplysninger om andre personers og virksomheders forhold er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet”.

Den sekundære påstand skal således forstås, at hvis Skat har forhøjet underleverandørerne for mindst kr. 674.691 fastholdes den primære påstand, idet Skat efter de almindelige gældende regler, skal acceptere køber og sælgers fastsatte priser, in casu Skat har ikke anmeldelsesret både hos min klient og hans underleverandør for samme forhold. Dette skal forstås således, at hvis Skat forhøjer underleverandørens lønninger, kan Skat ikke for de samme lønninger forhøje min klients skattepligtige indkomst. Det er derfor jeg har anmodet om fornyet aktindsigt den 20/1 2017, vedlagt, som jeg fik afslag på den 7/2 2017, ligeledes vedlagt.

Begrundelsen for nægtelse af fradrag er, at underleverandørerne er anset for fiktive, selvom min klient har betalt de modtagne fakturaer via Bank, som er afstemt. Samme begrundelse er anført for nægtet fradrag for købsmoms.

Jeg har af 2 omgange anmodtdet om aktindsigt, både anmodningerne og svarene er vedhæftes.

Skat har i forbindelse med sin afgørelse sendt min klient 10GODE RÅD

Samtidig med afgørelsen fremsendte Skat ”De 10 råd”, vedlagt, som jeg kan kommentere således;

Desværre for min klient modtog han dem på et tidspunkt, som for hans vedkommende var for sent, men rådene er:

Ad 1 Du skal betale mindste lønnen +feriepenge, +sociale ydelser+øvrige driftsomkostninger + avancetil underleverandøren

Med lidt god vilje har klientens revisor, [virksomhed14] v/[person12] også gjort

Ad 2 Du skal betale alle underleverandører med bankoverførsler. Dette har klienten også gjort

Ad 3 Du bør først betale underleverandøren før du har modtaget en fakturasom opfylder følgende krav, som alle virksomheder ifølge lovgivningen skal leve op til: nemlig 9 punkter, som min klient ikke har levet op til, men troede, at når betaling var ført over bank, så var ”den hellige grav velbevaret”

Ad 4 Du skal være særlig opmærksom på, at der gælder særlige moms og skatteregler for dig og din virksomhed, hvis du betaler til en udenlandsk virksomhed ...

Det har min klient netop ikke gjort.

Ad 5 Du bør kræve at underleverandørerne fremlægger dokumentation for at de er registreret efter momsloven og kildeskatteloven ...

Ad 6 Du bør sikre dig identiteten på den person der repræsenterer underleverandøren ...

Ad 7 Du bør stille krav til underleverandøren...

Ad 8 Du bør stille krav om at du skal godkende kontrakterne ...

Ad 9 Du skal, sammen med faktura fra dine underleverandører opbevare underbilag til fakturaerne, så som timesedler, oplysninger om underleverandørens ansatte i 5 år.

Jeg tvivler på Skats lovmedhold i dette i fuld omfang.

Ad 10Det er Skats erfaring at du især bør være opmærksom når du køber underleverandørydelser eller vikarydelser inden for følgende brancher: Rengøring

Byggeri og nedrivning Transport og logistik

Hotel og restaurantydelser.., Indlejet arbejdskraft ...

Social- og sundhedsydelser

Konsulentydelser inden for bl.a. IT-området

Min generelle kommentarer blev også sagt som indledning til dette afsnit. Jeg mener ikke der er belæg for at konstatere, at min klients underleverandørers fakturaer er fiktive, jf. min omtale af den nægtede aktindsigt. Derfor vil jeg her gøre Skatteankestyrelsen følgende forslag. Jeg bemyndiges til at gennemgå Skats papirer hos hver eneste underleverandør under behørig tavshedspligt for ad denne vej at få afdækket om min teori om tilsvarende forhøjelser hos underleverandørerne udligner min klients forhøjelser af hans skattepligtige indkomster og momsforhøjelser. Forslag til aftale herom vedhæftes. I princippet kan en sådan undersøgelse sidestilles med en

Skønsforretning, som jo ikke er en ukendt metode i Skatteankestyrelsen.

(...)”

Virksomhedens repræsentant er den 1. december 2020 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i den sammenholdte skattesag. Af bemærkningerne fremgår:

”(...)

Der henvises til tidligere korrespondance, idet jeg nu er indtrådt som ny repræsentant for min klient, der er klager i nærværende sag, [virksomhed1] v/[person1].

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 28. september 2020, ligesom jeg har modtaget aktindsigt i sagen.

Jeg har gennemgået det udleverede materiale, ligesom jeg også har gennemgået forslag til afgørelse.

Indledningsvis bemærkes, at der anmodes om retsmøde i sagen, idet det netop er min opfattelse, at det er i nærværende sag, der angår en bedømmelse af validiteten af en række fakturaer, herunder en vurdering af hvilke faktiske forhold klager i nærværende sag har kendskab til, hvorfor det således også er afgørende, at klager gives mulighed for at få adgang til et personligt fremmøde for Landsskatteretten.

Sagen angår i hovedtræk spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 223.016 kr. for indkomståret 2013 og 451.675 kr. for indkomståret 2014.

Der er i sagen fremlagt dokumentation for, at der er foretaget betaling af disse udgifter. Der henvises herom til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, navnlig siderne 2 – 4.

Der er tale om betaling af fakturaer til forskellige virksomheder, som også angivet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

For så vidt angår underleverandøren [virksomhed2] ApS, er der udstedt en faktura, som klager har betalt. Alle betalingerne er foregået via bankoverførsel.

Angående underleverandøren [virksomhed12] v/[person4]er ligeledes tale om betaling af faktura via bankoverførsel.

Der er udstedt faktura fra underleverandør [virksomhed4] ApS, der også er er betalt via bankoverførsel.

Herudover er udstedt faktura fra underleverandøren [virksomhed5] v/cozma- [person6], hvilken faktura ligeledes er betalt via bankoverførsel.

Virksomheden [virksomhed6] v/[person7]har udstedt faktura, der ligeledes er betalt via bankoverførsel.

Tilsvarende vedrørende [virksomhed7] ApS, der også har udstedt faktura som underleverandør, hvilket er betalt via bankoverførsel.

Tillige har virksomheden [virksomhed8] ApSudstedt faktura, der er betalt via bankoverførsel.

Det samme gør sig gældende vedrørende virksomheden [virksomhed9], der som underleverandør har udstedt faktura, der er betalt via bankoverførsel.

Vedrørende virksomheden [virksomhed10] ApSer der også tale om, at udstedte fakturaer af virksomheden som underleverandør er betalt via bankoverførsel.

Endelig er der tale om, at virksomheden [virksomhed11] ApShar udstedt faktura, hvilket klager har foranlediget betaling af til dækning af leverede ydelser som underleverandør.

Som nævnt ovenfor, angår sagen således fradrag på udgifter til de angivne underleverandører.

Det kan lægges til grund, at der er foretaget betaling af alle fakturaer.

Det gøres på denne baggrund gældende, at klager er berettiget til fradrag for de nævnte udgifter, idet det kan lægges til grund, at der er fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, ligesom der er fremlagt dokumentation for, at disse udgifter rent faktisk er betalt.

Der henvises i den forbindelse også til det af Skatteankestyrelsen beskrevne i forslag til afgørelsen af 28. september 2020 på side 18, 7. afsnit, idet der også her anføres at

”under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Det gøres i den forbindelse navnlig gældende, at der i nærværende sag netop er tale om normale omstændigheder.

Det forhold, at der er enkelte mangler ved nogle af de udstedte fakturaer, medfører ikke, at klager ikke er berettiget til fradrag for de udgifter, der rent faktisk er betalt.

Herudover gøres det også gældende, at i det omfang, der er mangler ved de udstedte fakturaer, er dette forhold, der må tilskrives de enkelte underleverandører, og således ikke har noget at gøre med klagers egne forhold.

Underleverandørerne må således bære risikoen for, at der måtte være mangler ved de udstedte fakturaer. Det skal ikke komme klager til skade, idet det afgørende i den forbindelse er, at der rent faktisk er foretaget betaling.

Samlet set gøres det således gældende, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation til, at Skattestyrelsen skal anerkende, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Jeg skal på vegne klager også henvise til dommen fra Københavns Byret af 30. maj 2016 refereret i SKM2016.509BR. I den pågældende sag var det pågældende spørgsmål lagt til prøvelse, hvorvidt betingelserne for fradrag for købsmoms var opfyldt efter momslovens § 47, stk. 1. Sagen er således på mange punkter sammenlignelig med nærværende klagesag.

I den pågældende sag for Københavns Byret fandt retten, at sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde, idet der blev lagt afgørende vægt dels på underleverandørens vidneforklaring, og dels at der var hævet kontantbeløb på sagsøgerens bankkonto, der rent faktisk muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne.

Sidstnævnte forhold således utvivlsomt opfyldt i nærværende sag, idet der rent faktisk er sket betaling af de enkelte fakturaer.

Klager forsøger aktuelt at opnå kontakt til de enkelte underleverandører med henblik på, at deres forklaring kan indgå i sagen. Herudover er klager også aktuelt i gang med at indhente dokumentation for, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer fra underleverandørerne rent faktisk er udført, som angivet.

Der er således bl.a. udført rengøringsarbejde på [ambassade].

Der henvises således til den ovennævnte dom, SKM2016.509BR, idet det således også i nærværende sag gøres gældende, at der er omstændigheder, der utvivlsomt taler for, at klager kan løfte bevisbyrden og derved være berettiget til fradrag i nærmere angivet omfang.

Som nævnt tidligere ønsker klager selv muligheden for at redegøre for dette under et retsmøde, idet også retssikkerhedsmæssige tilsyn tilsiger, at klager skal gives adgang til et direkte møde med de retsmedlemmer, der skal afgøre sagerne. På den måde vil retsmedlemmerne også have mulighed for at stille spørgsmål direkte til klager, hvilket kan bidrage til yderligere opklaring og oplysning af sagens faktiske forhold.

Der tages i øvrigt forbehold for at fremkomme med yderligere materiale løbende i takt med, at dette indhentes.

I tillæg hertil vil der muligvis også blive udarbejdet yderligere skriftligt materiale med henblik på at adressere spørgsmål om bevisbyrde samt dokumentationskrav i takt med, at yderligere dokumentation eventuelt fremsendes.

Afslutningsvis skal anmodning om retsmøde således fastholdes.

(...)”

Virksomhedens repræsentant er den 2. februar 2021 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og til Skattestyrelsens udtalelse af 29. december 2020:

”(...)

I forlængelse af tidligere korrespondance skal jeg herved vende tilbage.

Sagsbehandlingen med at indhente dokumentation for, at der er udført arbejde for klager i nærværende sag, således at der ikke er tale om fiktive fakturaer, hvorved der således også opnås den korrekte skattemæssige og momsmæssige behandling, pågår fortsat.

Der pågår fortsat arbejde med at få etableret kontakt og indhentet bekræftelser for det udførte arbejde. Der forventes til Skatteankestyrelsen, med henblik på, at dette kan indgå i sagsbehandlingen, at blive fremsendt bekræftelser fra enkelte underleverandører på, at arbejdet rent faktisk er udført.

Jeg henviser derudover til mine tidligere synspunkter om den momsmæssige behandling af de i sagen relevante fakturaer, herunder navnlig den byretsdom, der henvises til og den betydning det har, når det bekræftes, at arbejdet rent faktisk er udført.

Jeg anmoder venligst Skatteankestyrelsen om at afvente fremsendelse af yderligere dokumentation, idet det er min helt klare overbevisning, at dette kan ændre helt grundlæggende på vurderingen i sagen.

Derudover vedlægges en af revisor udarbejdet oversigt over privatforbrug for [person1] og dennes hustru. Som det fremgår, beregnes et privatforbrug på 1.379.771 kr., før det nægtede fradrag for alle årene for 2012 – 2015. Såfremt Skattestyrelsens afgørelse står ved magt i nærværende sag, både vedrørende nægtet fradrag for alle betalte underleverandører samt momsreguleringerne, kommer privatforbruget efter nægtet fradrag for de samme år op på 2.496.685 kr.

Det vil ses, at for året 2013 sker der en forhøjelse i privatforbruget på knap 300.000 kr. For året 2014 sker en forhøjelse i privatforbruget på mere end 560.000 kr. og for 2015 sker en forhøjelse med mere end 260.000 kr. Det forekommer ganske urealistisk, at [person1] skulle have en så stor stigning i privatforbruget i de enkelte år.

Dette understøtter også, at der er realitet i de betalte fakturaer, herunder også at der må indrømmes fradrag og foretages de nødvendige momsreguleringer.

For så vidt angår Skattestyrelsens sagsfremstilling til de enkelte fakturaer, bemærkes i øvrigt, at denne synes fejlbehæftet, idet nogle af de registrerede oplysninger ikke er korrekte.

Angående fakturaen vedrørende [virksomhed6] v/[person7], skal gentages, at der er betalt via bankoverførsel, hvorfor der således ikke er tale om, at det ses at være relevant, hvorvidt den pågældende virksomhed har været registreret som arbejdsgiver.

Det fremgår endvidere af Skattestyrelsens sagsfremstilling, at der er udstedt fakturaer efter [virksomhed6]’s ophør. Fakturaerne i sagen er udstedt henholdsvis den 2. juni 2014 og den 1. juli 2014 og ud fra Skattestyrelsens gennemgang er dette således ud fra Skattestyrelsens sagsfremstilling således sket efter virksomhedens ophør den 30. februar 2014. Det, der imidlertid ikke fremgår er, at [virksomhed6] v/[person7] er ophørt ifølge Skattestyrelsens tilbagedaterede afmeldelse, og således ikke de facto var afmeldt på tidspunktet for fakturaernes udstedelse. Virksomheden var således momsregistreret på tidspunktet for fakturaernes udstedelse i juni og juli 2014, og virksomheden har efter det for mig oplyste indsendt moms- angivelser for perioden fra november 2013 til og med juni 2014. Disse oplysninger er tilgået nærværende klagesag fra [virksomhed14].

Efter det for mig oplyste er afmeldingen af [virksomhed6] således sket i juli 2014 og altså med 6 måneders tilbagevirkende kraft. På tidspunktet, hvor fakturaerne rent konkret er udstedt og betalt, var virksomheden altså aktiv, og betaling er således sket, efter at arbejdet rent faktisk blev udført, ifølge det for mig oplyste af [virksomhed1] v/[person1].

Jeg er tillige blevet oplyst om, at det fremgår af SKATs afgørelse af 30. november 2014, at ejeren af [virksomhed6], [person7], skulle indberette indbetalinger på bankkonto plus momsindberette, hvilket efter det for mig oplyste således må betyde, at SKAT på daværende tidspunkt har været af den opfattelse, at [person7] havde skattepligtige salgfakturaer, hvorimod nærværende sag således betyder, at tilsvarende salgsfakturaer ikke er tilstrækkelige til, at klager i nærværende sag, [virksomhed1] v/[person1], kan trække dem fra som købsfakturaer. Der forekommer således en direkte uoverensstemmelse i den skattemæssige behandling af salg og køb i denne transaktion.

Jeg ser venligst frem til at høre nærmere, idet jeg fortsat bemærker, at der anmodes om retsmøde.

(...)”

Virksomhedens repræsentant er den 15. februar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg henviser venligst til Skatteankestyrelsens skrivelse af 4. februar 2021.

Der anmodes fortsat om retsmøde i sagen, idet det efter min opfattelse vil være helt afgørende for en fyldestgørende sagsoplysning.

Til støtte herfor henviser jeg til det tidligere fremsendte privatforbrugsopgørelse samt øvrige bemærkninger. Herudover fremsendes vedhæftet klage af 1. marts 2017 fra Revisionsfirmaet [virksomhed15], hvor man også tidligere i forløbet har forholdt sig til Skattestyrelsens opfattelse af, at der er tale om fiktive fakturaer fra underleverandørerne.

Skattestyrelsen har tidligere meddelt afslag på fuldstændig aktindsigt i sagen, således at det reelt stiller klager i nærværende sag i en umulig situation, derved at han ikke har fuldstændig adgang til alle faktiske forhold i sagen.

Det er revisors [person13] opfattelse, at der er sket forhøjelser af klagers underleverandørers skatteansættelser, idet det således også er opfattelsen, at Skattestyrelsen bør afklare dette ved undersøgelse af skatte- og momsforhold hos underleverandørerne. Det kan ikke komme klager i nærværende sag til skade, at enten en sådan undersøgelse af underleverandørernes forhold ikke er gennemført, eller at der ikke gives klager adgang til disse oplysninger, idet der nægtes fuld aktindsigt.

Anmodning om retsmøde fastholdes således.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har den 1. marts 2021 indsendt supplerende materiale, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Efter utallige rykkere af klienten har [virksomhed13] A/S, ved regnskabsdirektør [person14] svaret, som det fremgår af nærværende videresendte mail. Svaret er stærkt derved, at regnskabsdirektøren tilkendegiver, at [virksomhed13]s betaling af [virksomhed1]s fakturaer, som angiver tid og sted for arbejdets udførelse, er beviset for arbejdets udførelse.

Regnskabs Direktøren oplyser, at han allerede i januar besvarede min mail, som jeg dog først har modtaget i dag 26/2 2021 under en telefonsamtale med Regnskabs Direktøren.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at virksomheden er blevet nægtet fradrag for udgifter til underleverandører på i alt 196.673 kr. for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Direktivhenvisninger

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har i perioden 1. juli 2013 til 30. september 2015 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 196.673 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed12], [virksomhed4], [virksomhed2], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11].

SKAT har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for ydelser fra underleverandører på 55.754 kr. for 2. – 4. kvartal 2013, 112.919 kr. for afgiftsåret 2014, og 28.000 kr. for afgiftsperioden 1. -3. kvartal 2015. Som dokumentation har virksomheden fremlagt helholdsvis 1 faktura fra [virksomhed2], 4 fakturaer fra [virksomhed12], 2 fakturaer fra [virksomhed4], 1 faktura fra [virksomhed2], 2 fakturaer fra [virksomhed6], 4 fakturaer fra [virksomhed7], 1 faktura fra [virksomhed8], 1 faktura fra [virksomhed9], 1, faktura fra [virksomhed10] og 2 fakturaer fra [virksomhed11].

For så vidt angår de fremlagte fakturaer, har virksomheden ikke fremlagt samarbejdskontrakt eller timesedler, som kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden

Retten finder, på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Retten bemærker i denne forbindelse, at virksomheden ikke sammen med de fremlagte fakturaer har dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet. Derfor finder retten, at der tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Retten har endvidere lagt vægt på, at næsten alle fakturaer er udstedt til virksomhedsindehaverens tidligere private adresse, at det fremgår af underleverandøren [virksomhed6]s faktura, at [virksomhed6] har adresse på [adresse5], [by1], selvom [virksomhed6] ikke har været registreret med adresse der. Retten bemærker derudover, at underleverandøren [virksomhed7] har adresse samme sted. Retten lægger derudover vægt på, at nogle af underleverandørernes direktører er udrejst før fakturaernes udstedelse. Underleverandøren [virksomhed6] har ligeledes udstedt fakturaer henholdsvis den 2. juni 2014 og den 1. juli 2014, selvom det fremgår af CVR-registreret, at [virksomhed6] ophørte den 13. februar 2014, altså inden fakturaerne blev udstedt.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og manglen af støttebilag, finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. (tidligere § 61).

De forhold, at virksomhedsindehaverens privatforbrug vil stige betydeligt i forbindelse med forhøjelserne, og at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

At en af virksomhedens kunder har bekræftet, at virksomheden har leveret ydelser til kunden, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at det er underleverandørerne, der har leveret ydelserne, og kan heller ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.