Kendelse af 22-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 15-03-2019

Faktiske oplysninger

[person1] drev indtil den 24.05.2016 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], som var registreret med formålet ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Virksomheden var beliggende i [by1]. Virksomheden har oplyst, at den har benyttet sig af fremmed arbejde. Der er ikke registreret ansatte i virksomheden.

Virksomhedens indehaver har i regnskabet for 2014 anført virksomhedens omsætning til 453.777 kr. og angivet købs- og salgsmoms med henholdsvis 75.287 kr. og 69.235 kr. Den angivne salgsmoms svarer umiddelbart til en omsætning på 276.940 kr.

Virksomheden har fratrukket udgifter til fremmed arbejde med 301.147 kr. ekskl. moms på 75.287 kr. Der er tale om følgende underleverandører:

[virksomhed2] v/ [person2] – CVR-nr. [...2]

Virksomheden startede den 27.05.2014 og ophørte den 02.11.2015, og var registreret med branchekode 439910 ”Murere”. Virksomheden var beliggende i [by2]. Indehaveren af virksomheden er indrejst til Danmark den 15.04.2014 og udrejst til Bulgarien den 01.01.2016.

Det fremgår af underleverandøraftale af 18.07.2014, at samarbejdet begyndte ved aftalens underskrivelse, og at [virksomhed2] v/ [person2] skal levere de konsulentydelser, som beskrevet i det seperate opgavetillæg benævnt ”Opgaven”. Det fremgår tillige, at honorar er fastsat i ”Opgaven”.

[virksomhed3] v/[person3] – CVR-nr. [...3]

Virksomheden startede dem 10.04.2014 og ophørte den 16.03.2016 og var registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden var beliggende i [by3]. Indehaveren af virksomheden er indrejst i Danmark den 05.03.2014 og udrejst til Bulgarien den 01.05.2014.

Af samarbejdsaftalen af 14.07.2014 fremgår det, at samarbejdet begyndte ved aftalens underskrivelse, og at [virksomhed3] v/[person3] skal levere de konsulentydelser, som beskrevet i det seperate opgavetillæg benævnt ”Opgaven”. Det fremgår tillige, at honorar er fastsat i ”Opgaven”.

Der er fratrukket udgifter til følgende fakturaer:

Klageren har ad to omgange indsendt fakturaer fra [virksomhed3] til SKAT af samme dato og fakturanr., men med forskellige pålydende beløb og momsbeløb. Ovenstående fakturaer fra [virksomhed3] er dem, som klagerens revisor til SKAT har meddelt, er de rigtige fakturaer.

Den 11. februar 2015 modtog SKAT nedenstående fem fakturaer med bilags nr. 11 til og med 15. Af disse fremgår følgende:

Den 20. februar 2015 modtog SKAT igen fem fakturaer vedrørende klagerens udgifter til [virksomhed3]. Af disse fremgår følgende:

Først den 5. marts 2015 modtog SKAT fakturaerne som dokumentation for udgifter til [virksomhed3], hvor det blev meddelt, at disse kunne lægges til grund for sagen.

Det fremgår af klagerens regnskab for 2014, at beløbet for fremmed regning udgør 301.147 kr. Ifølge kontospecifikation af konto 1750 Fremmed arbejde fremgår følgende:

Der er ikke fremsendt time- eller arbejdssedler eller andet materiale, som specifikation af fakturaerne eller det seperate opgavetillæg, som der henvises til i samarbejdskontrakterne.

Klageren har oplyst, at alle fakturaerne er betalt kontant. Som dokumentation er fremsendt kontoudskrifter af klagerens konto i [finans1] med reg.nr. ... og kontonr. [...23] for perioden: 01.01.2014-31.12.2014, hvoraf det fremgår, at klageren har hævet beløb op til 15.000 kr., I enkelte tilfælde er der to hævninger på 15.000 kr. samme dag.

Klageren har som dokumentation for, at arbejdet er udført fremsendt i alt 23 fakturaer til [virksomhed4] for perioden: 22. juli 2014 – 26.12.2014, hvoraf det fremgår en specifikation ud fra datoer med angivelse af medarbejdere, enten arbejdssted eller firmanavn og timeantal. Det fremgår endvidere af kontoudskrifterne fra [finans1], at beløbene er indsat på klagerens konto.

Af arbejdssteder/firmaer er angivet følgende: [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], og [virksomhed11]. Af navne på fakturaerne til [virksomhed4] fremgår klagerens navn samt følgende angivet med initialer: [person4], [person5], [person6], [person7] (alle med samme efternavn) [person8], [person9], [person10], [person11], [person12], [person13], [person14], [person15], [person16] og [person17].

SKAT har i afgørelse af 27. september 2016 ændret grundlaget for virksomhedens moms og indeholdelse og hæftelse for A-skat og AM-bidrag, samt ændret indehaverens skattepligtige indkomst. Alle 3 ansættelsesændringer er påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 119.491 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til 31. december 2014, idet den indgående afgift er nedsat med 75.383 kr. og den udgående afgift er forhøjet med 44.209 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Da der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en ansættelsesændring, fastholder SKAT ændringen der er varslet i brev af 26. august 2016. SKAT har derfor ændret grundlaget for din moms og skat samt grundlaget for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Resultatet er, at du skal betale 119.491 kr. i moms og din indkomst bliver ændret med i alt 87.577 kr. Endvidere skal du betale 125.152 kr. i manglende A-skat og AM-bidrag på ansatte i din virksomhed.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

(...)

1.2. SKATs bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for driftsomkostninger der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ved gennemgang af dit regnskab ses det, at der for indkomståret 2014 fratrækkes i alt 301.147 kr. til fremmed arbejde. De 116.547 kr. er vedrørende udgifter til [virksomhed2] cvr. [...2] og de 184.600 kr. er vedrørende udgifter til [virksomhed3] cvr [...3]

Efter gennemgang af sagen er det SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for fremmed arbejde, fratrukket med i alt 301.147 kr.

Det er SKATs opfattelse, at der her er tale om fiktive fakturaer, og at udgiften til de to underleverandører aldrig har været afholdt. Der er en række momenter i sagen, der rejser væsentlig tvivl om fakturaerne, som medfører en skærpet bevisbyrde for, at din virksomhed har købt og betalt for arbejdet som anført i fakturaerne. Det er SKAT vurdering, at du ikke løftet denne bevisbyrde, for at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag efter statsskattelovens § 6.

SKAT kan ikke via dit regnskabsmateriale eller dine bankudskrifter, eller på anden måde følge pengestrømmen, der kan dokumentere at betalingerne til din underleverandør har fundet sted.

Betaling er normalt ikke et krav for, at der foreligger fradragsret, men på grund af de usædvanlige omstændigheder i sagen og del skærpede beviskrav er det SKATs opfattelse, at der ligeledes lægges vægt på den manglende dokumentation på betalingen.

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om realiteten af de af underleverandørerne udskrevne fakturaer. Det er SKATs opfattelse, at det angiveligt udførte arbejde ikke er udført af underleverandører, men derimod af uregistreret arbejdskraft, som er aflønnet af dig. De fiktive fakturaer fra underleverandørerne anses for værende anvendt til, at sløre det reelle betalingsspor til betaling af den uregistrerede arbejdskraft.

1.2.1 Begrundelse for ikke godkendt fradrag for fremmearbejde.

Ifølge dit regnskab har du udført rengøring for [virksomhed4] CVR [...4]. Du har udskrevet i alt 23 fakturaer (nummereret fra nr. 1 til nr. 23) til [virksomhed4] på i alt 453.777 kr. Af disse fakturaer fremgår det, at nedennævnte personer har udført arbejde for i alt 2.437,50 timer over perioden 22. juli 2014 til den 26. december 2014, hvor af du har udført arbejde for 301,75 timer.

[person1] [person5] [person7]

[person4] [person6] [person8]

[person15] [person9] [person10]

[person12] [person11] [person13]

[person14] [person17] [person16]

Ifølge SKATs oplysninger har du ikke været registreret med lønansatte i din virksomhed.

Du har på intet tidspunkt fremlagt de underliggende bilag med oplysninger om hvor og hvornår de to underleverandører har udført arbejde for din virksomhed.

Ud fra dine fakturaer til [virksomhed4] har det ikke været muligt for SKAT at fastslå, hvilke medarbejder der kommer fra henholdsvis [virksomhed2] eller [virksomhed3].

På din salgsfaktura til [virksomhed4] fremgår følgende

Du har ikke fremlagt nærmere oplysninger på de medarbejder, der fremgår af dine fakturaer til

[virksomhed4], så det har ikke været muligt for SKAT at identificere de personer, der har udført rengøringsarbejde

hos [virksomhed4], for din virksomhed [virksomhed1].

SKAT har forgæves forsøgt, at identificere følgende medarbejder, der fremgår af dine fakturaer til

[virksomhed4].

Personer er dog kun 6 år.)

SKAT har ligeledes forgæves forsøgt, at få nærmere identitet på de medarbejder som du har benyttede, via dine to underleverandører.

Ifølge SKATs oplysninger har indehaveren af virksomheden [virksomhed3] cvr. [...3] ikke haft bopæl eller adresse i Danmark efter den 1. maj 2014, og det har på ingen måde været muligt for SKAT at komme i kontakt med indehaveren [person3].

Endvidere kan SKAT ikke se, at du har betalt til [virksomhed3]. Ifølge dit regnskab, har du i alt haft udgifter til [virksomhed3] på i alt 184.600 kr. På fakturaerne fra [virksomhed3] fremgår der "kontant afregning". Af dine bankudskrifter fremgår der ingen overførelser til [virksomhed3].

SKAT har ligeledes forsøgt, at få de underliggende bilag fra [virksomhed2] med henblik på, at få oplyst nærmere identitet på de medarbejdere, fra [virksomhed2], der har udført arbejde for din virksomhed. De breve SKAT har sendt til virksomheden, [virksomhed2], er kommet retur med oplysning fra [posten] om "ukendt på adressen".

Endvidere har SKAT bemærket, at der på de fakturaer, som du har indsendt vedrørende [virksomhed2], repræsentere to forskellige stave måder på virksomheden [virksomhed2]. Ifølge SKATs oplysninger hedder virksomheden: [virksomhed2] v/ [person2] CVR. [...2].

På 6 stk. af de i alt 7 stk. fakturaer SKAT har modtaget, står der "[virksomhed2] v/ [person2]". Da virksomheden [virksomhed2] V/ [person2], ifølge www.virk.dk ikke er registreret eller på noget tidspunkt har været registreret med ansatte, anses det for usandsynligt, at det evt. skulle have været en ansat hos [virksomhed2], der ved en fejl har stavet virksomhedens – og indehaverens navn forkert.

Endvidere ses der en del uoverensstemmelser vedrørende de fakturaer som du har sendt til SKAT vedrørende din underleverandør [virksomhed3] CVR. [...3]. Du har i dit regnskab fratrukket 184.600 kr. i udgifter til underleverandør [virksomhed3]. Med henvisning til nedennævnte fakturaer ses det, at det er forskellige fakturaer du har sendt til SKAT.

(...)

Den 5. marts 20215 modtager SKAT igen 5 stk. fakturaer vedrørende dine udgifter til [virksomhed3]. Af disse fremgår følgende:

(...)

Af fakturaerne indsendt den 11. februar 2015 fremgår der ingen arbejdstimer, og af teksten på fakturaerne fremgår der " ifølge aftale" beløbet er i alt på 230. 750 kr. for de 5 stk. fakturaer.

Af fakturaerne indsendt den 20. februar 2015 fremgår der arbejdstimer på fakturaerne, og af teksten fremgår der "Div rengøring". Beløbet er i alt på 223.569 kr. for de 5 stk. fakturaer, og timeantal er

på i alt 1.052 timer.

Af fakturaerne indsendt den 5. marts 2015 fremgår der arbejdstimer på fakturaerne, og af teksten fremgår der "Div rengøring". Beløbet er i alt på 230.750 kr. for de 5 stk. fakturaer, og udført arbejdstimer er på i alt 1.028 timer

Vedrørende de fakturerede timer til [virksomhed4] og timer til rådighed via dine underleverandører:

Endvidere er det SKATs opfattelse, at der er et misforhold imellem de fakturerede antal timer og de faktiske antal timer, som du har haft til rådighed via dine underleverandører.

Købte timer jævnfør underleverandørfakturaer

Fra [virksomhed3] (jf. fakturaerne modtaget pr. mail 5. marts 2015)1.028 timer

[virksomhed2] (skønsmæssig ansat til 185 kr. pr. time) 630 timer

Købte timer fra underleverandører i alt1.658 timer

Udført arbejdstimer for [virksomhed4] 2.437 timer

Timer fra ikke underleverandører 779 timer

Jf. fakturaer ti [virksomhed4] 301 timer

Manglende timer, der ikke kommer fra underleverandører 478 timer

Beregning af timer:

Af faktura nr. 14457 og 14458 fra [virksomhed2] fremgår det, at 6.567 kr. (før moms) er for 35,05 timer, hvilket svare til en time pris på 185 kr. Denne skønsmæssige timepris er anvendt i ovennævnte udregning.

Indholdet i de to underleverandøraftaler som SKAT har modtaget, er identiske. Ingen af kontrakterne

indeholder en nærmere beskrivelse af

I underleverandøraftalen, henvises der til et "separat opgavetillæg" vedrørende art, omfang, honorar, tidsperiode m.m vedrørende underleverandørens levering af konsulentydelser.

SKAT har ikke modtaget et " separat opgavetillæg" men har modtaget en samarbejdsaftale med

overskriften "Samarbejde og takster (underleverandør)", hvor af følgende fremgår:

Fakturerings satser

- grundtakst180 kr.

- aften tillæg 16 kr.

- nattillæg 21 kr.

- søndagstillæg 27 kr.

Det er SKATs opfattelse, at det er usandsynligt, at dine underleverandører får en grundtakst på 180

kr. pr. time pr. medarbejder, når din time pris til [virksomhed4] er på 185 kr. En fortjeneste på 5 kr. pr.

time pr. medarbejder anses for værende usandsynligt.

1.2.2 Skønsmæssig beregning af lønudgifter til ansatte.

Det er SKATs opfattelse, at du har haft lønansatte i din virksomhed, idet det anses for værende usandsynligt at din virksomhed har, kunne oppebære en omsætning på 453.777 kr. uden lønansatte.

På baggrund af dine salgsfakturaer til [virksomhed4], har SKAT beregnet en skønsmæssig lønudgift til

213.570 kr. Beregningen er fortaget på baggrund af følgende

Timer i alt der er udført arbejde for hos [virksomhed4] jf. dine salgsfakturaer2.437,50 timer

-De antal timer, hvor der på salgsfakturaerne fremgår dit navn - 301,75 timer

Timer til fordeling på medarbejder 2.135,70 timer

SKAT anser en timepris på 100 kr. som realistisk, hvilket medfører en skønsmæssig ansat lønudgift

på 2.135,70 timer x 100 kr. = 213.570 kr.

Fradrag for lønudgifter godkendes skønsmæssigt med 213.570 kr. efter statsskattelovens§ 6.

Vedrørende hæftelse for manglende A-skat og AM-bidrag, fremgår af punkt 3. indeholdelse af Askat og AM-bidrag på side 12.

Da du ifølge dit regnskab kun har afholdt udgifter til fremmed arbejde, godkendes der ikke fradrag for øvrige omkostninger udover de skønsmæssige beregnede lønudgifter på 213.570 kr.

1.3. Dine bemærkninger

Der har ikke været nogen kommentar fra dig

(...)”

Vedrørende salgsmoms

Ved gennemgang af dit regnskab ses det, at du har haft en omsætning på 453.777 kr. hvilket svarer til en salgsmoms på 113.444 kr. Ifølge SKATs oplysninger har du for indkomståret 2014 angivet 69.235 kr. i salgsmoms, hvilket svarer til en omsætning på 276.940 kr.

Vedrørende købsmoms

Ved gennemgang af dit regnskab ses det, at du har angivet 75.287 kr. i købsmoms på baggrund af udgifter til fremmed arbejde.

Endvidere henvises der til punkt 1.1. De faktiske forhold på side 2

2.2. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet med henvisning til momslovens § 4, stk. 1.

Når virksomheder anfører udgående afgift på sine fakturaer, skal den betale den opkrævende udgående afgift med henvisning til momslovens § 46. stk. 1 og 5.

Momsregistrerede virksomheder har mulighed for at fradrage indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af vare og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomheden leverancer med henvisning til momslovens § 37, stk. 1.

Der er alene fradrag for indgående moms for varer og ydelser der er leveret til virksomheden og virksomheden skal som dokumentation for den indgående moms kunne fremlægge faktura jf. momsbekendtgørelsen § 58.

Virksomheden skal for hvert kvartal opgøre den udgående og den indgående moms. Forskellen udgør virksomhedens momstilsvar med henvisning til momslovens § 56, stk. 1, 2 og 3.

Endvidere skal registrerede virksomheder efter udløbet af hvert kvartal angive størrelsen af virksomhedens udgående - og indgående moms med henvisning til momslovens § 5 7 stk. 1.

Med henvisning til momsbekendtgørelsens § 82 er det en overordnet betingelse for, at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser.

Dokumentation på betaling af faktura er normalt ikke er krav for, at der foreligger fradragsret, men hvis der i konkrete tilfælde kan konstateres unormale forhold, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, hvilket fremgår af SKM 208. 721, BR og SKM 2009. 325 ØLR.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes momsfradrag for fakturaer fra dine to underleverandører, [virksomhed3] og [virksomhed2], idet der i sagen er særlige omstændigheder der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet.

Betalingerne af fakturaerne er udokumenteret, hvilket medfører en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden har købt og betalt for det arbejde, der er anført i fakturaerne. Denne bevisbyrde anser SKAT ikke du har løftet.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har dokumenteret at de to underleverandører, har udført de omhandlede rengøringsydelser, hvilket medfører, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften til fremmed arbejde efter statsskattelovens § 6. Dette medfører ifølge SKATs opfattelse, at der heller ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen efter§ 37 stk. vedrørende fremmearbejde.

Vedrørende salgsmoms:

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har angivet en korrekt opgørelse af din salgsmoms. Efter gennemgang af dit regnskab, samt indsætninger på din erhvervskonto, ses der en omsætning på i alt 453. 777 kr. hvilket svare til salgsmoms på i alt 113.444 kr.

Til SKAT har du angivet en salgsmoms på 69.235 kr., hvilket svarer til en omsætning på 276.940 kr.

Det er SKAT opfattelse, at du har angivet 44.209 kr. for lidt i salgsmoms.

23. Dine bemærkninger

Der har ikke været nogen kommentar fra dig

(...)

SKAT har i udtalelsen af 19. januar 2017 til skatteankestyrelsen anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til klagen:

Af klagen fremgår følgende på side 2:

"SKAT begrunder afgørelsen med:

• At de udstedte fakturaer anses som anvendt til at sløre betalinger til underleverandører

• At det kan ses på kontoudtog, at der er afholdt omkostninger til [virksomhed3]

• At [virksomhed2] v/ [person2] ikke er registreret i CVR-registret. "

SKAT har følgende bemærkninger hertil:

Vedr. ovennævnt punkt 1.

Det skal hertil nævnes, som det fremgår af SKA Ts afgørelse, at det er faktura fra underleverandørerne der anses for værende anvendt til, at sløre det reelle betalingsspor til betaling af den uregistrerede arbejdskraft. SKAT har på intet tidspunk oplyst, at de udstedte fakturaer anses som anvendt til at sløre betalinger til underleverandører.

Vedr. ovennævnt punkt. 2.

Af SKATs afgørelse fremgår der på intet tidspunkt, at det kan ses på kontoudtog, at der er afholdt omkostninger til [virksomhed3].

Vedr. ovennævnt punkt 3.

SKAT har på intet tidspunkt oplyst, at [virksomhed2] v/[person2] ikke er registreret i CVRregistret. SKAT har i afgørelsen oplyst, at [virksomhed2] v/[person2] ifølge www.virk.dk på intet tidspunkt har været registreret med ansatte.

Af klagen på side 4 fremgår følgende:'

" SKATs opgørelse af omsætning er ligeledes ikke korrekt"

Det skal hertil nævnes, at SKAT ikke har ændret virksomhedens omsætning. Virksomheden har i regnskabet opgjort en omsætning på 453.777 kr. og har til SKAT angivet 69.235 kr. i salgsmoms, hvilket svare til en omsætning på 276.940 kr. Som det fremgår af SKA Ts afgørelse, er det SKA Ts opfattelse, at der er angivet 44.209 kr. for lidt i salgsmoms, og SKA Ts forhøjelse af salgsmomsen på 44.209 kr. har intet med nægtelsen af udgifterne til de to underleverandører at gøre.”

(...)

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens forhøjede momstilsvar skal nedsættes med 119.491 kr. til det af virksomheden momsangivne.

”(...)

SAGSFREMSTILLING

Der skal overvejende henvises til sagsfremstilling i afgørelse af 27. september 2016. SKAT har nægtet fradrag for udgifter til underleverandører vedrørende udførelse af rengøringsservice. SKAT sætter spørgsmål ved om fakturaer udstedt fra vor klients virksomhed til dennes underleverandører dækker over en reel udgift for virksomheden med fradragsret. SKAT begrunder afgørelsen med, at:

At det er SKATs opfattelse, at der er tale om fiktive fakturaer.

Eftersom SKAT ikke har anset arbejdet som udført af underleverandører, men af ansatte er ligeledes beregnet skønsmæssig opgørelse af efterbetaling af A-skat og AM-bidrag.

(...)

ANBRINGENDER

Det skal helt overordnet gøres gældende det selvangivet overskud på 152.630 kr. skal accepteres. Forhøjelsen af overskud fra virksomhed. Forøgelsen af overskud af virksomhed og momstilsvar skyldes, at SKAT ikke anderkender fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Det er ikke konstateret af SKAT, at der skulle være tale om ”sløring af reelle” betalingsspor. Det er efter vores klare opfattelse ikke hjemmel i lovgivningen til at tilsidesætte retsvirkningen af de af leverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2] v/[person2]. Arbejdskraften er leveret af disse leverandører, som har ansvaret for at indeholde A-skat og AM-bidrag.

Det følger af Kildeskattelovens § 46 stk. 1, at:

”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten”

Eftersom leverandørerne har fremsendt fakturaer til vor klient og hun har været forpligtiget til, at betale disse, kan virksomheden [virksomhed1] ikke anses for at være for forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag. SKAT redegør ikke for, at vor klient skulle have afholdt lønudgifter til medarbejdere.

Det er ligeledes underleverandørerne der har ansvaret for, at sørge for arbejds- og opholdstilladelse, for eventuel udenlandskarbejdskraft.

Vor klient har ikke kunne vælge, hvilke medarbejdere, som har skulle udføre opgaven. Leverandørerne har forpligtet sig til at udføre de af vor klients stillede opgaver, hvor der er blevet udført et konkret resultat. Vor klient har ikke retligt kunne anfægte, at de omtalte medarbejdere har udført arbejdsopgaverne. Leverandørerne har kunne kræve deres betaling i forhold til udstedte fakturaer, da de har udført de bestilte opgaver.

SKAT begrunder afgørelsen med, at der er tale om usædvanlige omstændigheder. Der er ikke redegjort for, hvilke omstændigheder dette skulle være. Der er ikke anfægtet, om der skulle være sammenhæng mellem leverandørerne og vor klients virksomhed. Det kan ikke lægges til grund, at der af de af leverandørerne udstedte fakturaer, har været enkelte uklarheder i forhold til deres fakturanumre og stavemåder. Vor klient har ført tilsyn med at arbejdet har været udført og det har været aftalt hvilket samlet beløb leverandørerne skulle fakturer. Derfor er teksten på fakturaerne hhv. ”Ifølge aftale” og ”Div. rengøring.”

Vor klient kan ikke gøres ansvarlig for, at leverandørerne muligvis har overtrådt bestemmelser i bogføringsloven.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 58

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Ud fra bestemmelsen ordlyd må det vurderes, at fakturaerne opfylder kravene i bestemmelsens ordlyd.

På baggrund af ovenstående oplysninger er det vores klare opfattelse, at vor klient er berettiget til momsfradrag jf. momslovens § 37 stk. 1. Der skal ligeledes ikke betales A-skat arbejdsmarkedsbidrag, da vor klient har betalt for fremmed arbejde. SKATs opgørelse af omsætning er ligeledes ikke korrekt på baggrund af overstående”.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 61, stk. 1 (nugældende § 58, stk. 1), og § 84 i dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2013-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”§ 61, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

(...)

§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Selskabet har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 75.287 kr. vedrørende underentreprenørerne [virksomhed2] v/[person2] og [virksomhed3] v/[person3]. Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i § 61 i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til. Det er tillige ikke dokumenteret, at klageren har afholdt udgifter til disse fakturaer, da beløbene er betalt kontant. Det er endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne har været i stand til at leveret de pågældende ydelser.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der – uanset den manglende overholdelse af kravene i § 61, stk. 1, og § 84 i 2013-momsbekendtgørelsen – er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til.

Retten har henset til, at [virksomhed2] v/ [person2] ifølge oplysningerne fra det Centrale Virksomhedsregister ikke har været registreret med branchekoder indenfor rengøringsbranchen, men derimod indenfor branchen som murer, hvor denne virksomhed heller ikke ses at have leveret rengøringsydelser til klageren. Det fremgår i øvrigt ikke af fakturaerne, hvad det er, [virksomhed2] v/ [person2] har leveret, og af den fremsendte samarbejdskontrakt fremgår det, at der er tale om levering af konsulentydelser. Retten bemærker ligeledes, at det ikke fremgår af sagens oplysninger hvor arbejdet er udført, men at [virksomhed2] v/ [person2] er hjemmehørende i [by2], medens klagerens virksomhed er beliggende i [by1].

For så vidt angår [virksomhed3] v/[person3], har indehaveren af virksomheden kun været i landet i mindre end to måneder, og er udrejst af Danmark i foråret 2014, før samarbejdet med klageren er påbegyndt, hvorfor denne underleverandør heller ikke kan anses at have leveret de fakturerede rengøringsydelser til klageren i perioden fra august 2014 til 8. december 2014. Sammenfattende kan Landsskatteretten herefter tiltræde, at der ikke er realitet bag de fremlagte fakturaer vedrørende underleverandører. Der gælder derfor en skærpet bevisbyrde, som virksomheden ikke har løftet. Der henvises til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR og Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende nedsættelsen af købsmomsen for 2014.

For så vidt angår SKATs forhøjelse af salgsmomsen på 44.209 kr. har virksomhedens repræsentant ikke konkret imødegået SKATs argumentation. Virksomhedens indehaver har i regnskabet for 2014 anført virksomhedens omsætning til 453.777 kr., hvilket umiddelbart svarer til en salgsmoms på 113.444 kr. Virksomheden har imidlertid kun angivet årets salgsmoms til 69.235 kr. svarende til en omsætning på 276.940 kr. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke noget grundlag for at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende forhøjelsen af salgsmomsen for 2014.