Kendelse af 26-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 17-0002221

	SKATs afgørelse		Klagerens opfattelse		Landsskatterettens afgørelse
2012	Salgsmoms i kr.	Købsmoms i kr.	Salgsmoms i kr.	Købsmoms i kr.	Salgsmoms i kr.	Købsmoms i kr.
1.kvt.	134.922	77.251	44.761	33.121	134.922	0
2.kvt.	144.348	107.968	43.031	32.199	144.348	0
3.kvt.	111.762	94.662	45.876	35.623	111.762	0
4.kvt.	130.834	-91.534	268.355	155.812	130.834	0
I alt	521.866	188.347	402.023	256.755	521.866	0
2013
1.kvt.	111.184	56.504	41.325	31.379	111.184	0
2.kvt.	184.922	71.503	110.085	54.002	184.922	0
3.kvt.	131.999	79.507	96.365	53.549	131.999	0
4.kvt.	125.348	-27.727	113.986	59.932	125.348	0
I alt	553.453	179.787	361.761	198.862	553.453	0
2014
1.kvt.	176.142	73.460	103.963	57.234	176.142	0
2.kvt.	191.140	76.754	8.000	0	191.140	0
3.kvt.	152.860	68.593	8.000	0	152.860	0
4.kvt.	183.638	79.745	8.000	0	183.638	0
I alt	703.780	298.552	127.963	57.234	703.780	0
2015
1.kvt.	168.387	47.895	0	0	168.387	0
I alt	168.387	47.895	0	0	168.387	0

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for årene 2013, 2014 og 2015 på i alt 895.983 kr.

Forhøjelserne er en afledt følge af et skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed vedrørende [person1] (herefter benævnt virksomhedsejeren).

Virksomheden [virksomhed1]

Virksomhedsejeren har været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1], i perioden fra den 1. maj 2000 til den 29. september 2015.

Der har i perioden været følgende registreringsforhold:

Momspligt 1. maj 2000 – 30. september 2015

Indeholdelsespligt vedrørende

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. 1. maj 2000 – 30. september 2015

Eksport 1. februar 2004 – 30. september 2015

Import 1. februar 2004 – 30. september 2015

Selskabet [virksomhed2] ApS, binavn [virksomhed3] ApS

Virksomhedsejeren har sammen med [person2] og [person3] den 15. december 2010 stiftet selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2].

Virksomhedsejeren og [person2] er begge medlem af direktionen fra stiftelsen.

[person2] fratræder som medlem af direktionen den 30. september 2011, hvorefter kun virksomhedsejeren fra den 1. oktober 2011 er administrerende direktør i selskabet indtil den 21. august 2014.

Det fremgår af indberetningerne til SKAT vedrørende selskabet, at virksomhedsejeren har været hovedaktionær i selskabet i perioden fra den 1. oktober 2011 til den 23. november 2015.

Der er oplyst følgende om selskabet:

•	Selskabet havde binavnet [virksomhed3] ApS.
•	Selskabet har drevet restauranten [virksomhed3], [adresse2], [by2].
•	Selskabet har indleveret regnskaber til Erhvervs- og selskabsstyrelsen for regnskabsårene 2011 og 2012.
•	Selskabet har været under opløsning fra den 21. august 2014 og er taget under konkursbehandling den 17. november 2014 med endelig opløsning den 23. november 2015.
•	Selskabet har indsendt momsangivelser til og med 2013.
•	Selskabet har ikke indsendt momsangivelser for angivelsesperioderne i 2014 indtil konkursen.

Selskabet har i sin eksistensperiode oparbejdet en gæld til SKAT vedrørende manglende afregning af angivet moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt ca. 900.000 kr. ved konkursen. Der er tale om restancer, som dækker en periode på flere år.

Selskabet [virksomhed4] ApS

Virksomhedsejerens samlever [person4] har den 12. januar 2015 stiftet selskabet [virksomhed4] ApS, som efterfølgende er momsregistreret.

Selskabet drev fra den 1. april 2015 virksomheden [virksomhed1].

Selskabet er oprettet den 12. januar 2015 og opløst den 19. februar 2019.

Virksomhedens angivelse af moms

Virksomheden har angivet momstilsvar således:

Periode	Dato	Salgsmoms	Købsmoms	Energiafgifter	Tilsvar
1. kvartal 2012	10.05.2012	44.761 kr.	33.121 kr.		11.640 kr.
2. kvartal 2012	17.08.2012	43.031 kr.	32.199 kr.		10.832 kr.
3. kvartal 2012	14.11.2012	45.876 kr.	35.623 kr.		10.253 kr.
4. kvartal 2012	14.11.2015	268.355 kr.	155.812 kr.	125.623 kr.	-13.080 kr.
Tidligere angivet 4. kvartal 2012	15.02.2013	46.287 kr.	34.998 kr.	0 kr.	11.289 kr.
I alt 2012		402.023 kr.	256.755 kr.	125.623 kr.	19.645 kr.
1. kvartal 2013	07.06.2013	41.325 kr.	31.379 kr.	0 kr.	9.946 kr.
2. kvartal 2013	21.08.2015	110.085 kr.	54.002 kr.	12.947 kr.	43.136 kr.
3. kvartal 2013	21.08.2015	96.365 kr.	53.549 kr.	9.094 kr.	33.722 kr.
4. kvartal 2013	21.08.2015	113.986 kr.	59.932 kr.	19.496 kr.	34.558 kr.
I alt 2013		361.761 kr.	198.862 kr.	41.537 kr.	121.362 kr.
1. kvartal 2014	13.09.2015	103.963 kr.	57.234 kr.	20.465 kr.	26.264 kr.
2. kvartal 2014	SKAT skøn	8.000 kr.	0 kr.	0 kr.	8.000 kr.*)
3. kvartal 2014	SKAT skøn	8.000 kr.	0 kr.	0 kr.	8.000 kr.*)
4. kvartal 2014	SKAT skøn	8.000 kr.	0 kr.	0 kr.	8.000 kr.*)
I alt 2014		127.963 kr.	57.234 kr.	20.465 kr.	50.264 kr.
1. kvartal 2015	18.09.2015	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
2. kvartal 2015	18.09.2015	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
3. kvartal 2015	07.10.2015	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
I alt 2015		0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.

*) foreløbigt fastsatte pga. manglende angivelse.

Modtagne regnskaber og andet regnskabsmateriale

Virksomhedens revisor har den 16. marts 2016 indsendt kontospecifikationer vedrørende 2012 og 2013, hvoraf det fremgår, at momstilsvaret for hvert kvartal er opgjort således i bogføringen:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Energiafgifter	Tilsvar
1. kvartal 2012	85.958 kr.	108.338 kr.		-22.380 kr.
2. kvartal 2012	120.999 kr.	107.968 kr.		13.031 kr.
3. kvartal 2012	99.531 kr.	94.663 kr.		4.868 kr.
4. kvartal 2012	97.962 kr.	-91.534 kr.	83.274 kr.	106.222 kr.
I alt 2012	404.450 kr.	219.435 kr.	83.274 kr.	101.741 kr.
1. kvartal 2013	83.536 kr.	56 504 kr.	13.583 kr.	13.449 kr.
2. kvartal 2013	120.064 kr.	71.503 kr.	15.730 kr.	32.831 kr.
3. kvartal 2013	109.083 kr.	79.507 kr.	3.507 kr.	26.069 kr.
4. kvartal 2013	195.067 kr.	-27.727 kr.	9.092 kr.	213.702 kr.
I alt 2013	507.750 kr.	179.787 kr.	41.912 kr.	286.051 kr.

Købsmomsen i 4. kvartal er hvert år negativ, fordi der ultimo 2012 og 2013 er bogført en for hele året samlet opgørelse over det yderligere varekøb, som virksomheden løbende har betalt og bogført som eget varekøb, men som faktisk er selskabet [virksomhed2] ApS´ varekøb i forbindelse med driften af restaurant [virksomhed3].

Derudover er der foretaget regulering for værdi af eget vareforbrug og fri telefon.

[virksomhed3] har for hvert af årene oparbejdet følgende tilgodehavende, jf. bogføring på konto ”6136 Mellemregning [virksomhed3]”:

Opstået i løbet af 2012: 323.283 kr.

Opstået i løbet af 2013 284.148 kr.

SKATs skønsmæssige opgørelse af virksomhedens omsætning, udgifter og momstilsvar

SKAT har ved opgørelsen af virksomhedens omsætning for indkomstårene 2012 og 2013 taget udgangspunkt i indsætninger på konto [...85] (”Erhvervskonto” ejet af [virksomhed1] v/[person1]) samt regnskabsmateriale modtaget fra repræsentanten.

SKAT har ved opgørelsen af virksomhedens fradragsberettigede driftsudgifter for indkomstårene 2012 og 2013 taget udgangspunkt i de modtagne saldobalancer og kontospecifikationer fra klagerens repræsentant.

SKAT har ved opgørelsen af virksomhedens omsætning og fradragsberettigede driftsudgifter

for indkomståret 2014 taget udgangspunkt i indsætninger på konto [...85] (”Erhvervskonto” ejet af [virksomhed1] v/[person1])

SKAT har rubriceret beløbet for hver enkelt postering på bankkontoen i en af følgende kolonner:

Omsætning

Bogført salg via kontoen

Andre bogførte beløb

*Omsætning [virksomhed3]

Mellemregning [virksomhed3]

Bogføringstekst

Køb med momsfradrag

Køb uden momsfradrag

Lønudbetaling

Afdrag gæld eller sidste år

Kontant hævet

Private udgifter

Mellem konti

*Det fremgår af kontoudtogene, at dankortomsætning fra [virksomhed3] ApS, som virksomhedsejeren også ejer, er indgået på kontoen for alle årene 2012 - 2014. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at årsagen hertil er, at [virksomhed3] ApS ikke selv havde en aftale med selskabet [finans1], der formidler betalinger.

Omsætningen vedrørende [virksomhed3] ApS, der er indgået på bankkontoen, har for indkomstårene 2012 og 2013 udgjort henholdsvis 1.491.389 kr. og 2.088.890 kr.

Beløbene for indkomstårene 2012 og 2013 er ikke medtaget som skønsmæssig omsætning i [virksomhed1]. [virksomhed3] ApS har indsendt regnskab for indkomståret 2012, men har ikke indsendt regnskab for indkomståret 2013. [virksomhed3] ApS har indsendt momsangivelser for både indkomstårene 2012 og 2013.

For indkomståret 2014 er omsætningen, der vedrører [virksomhed3] ApS, medtaget i den skønsmæssige omsætning for [virksomhed1]. [virksomhed3] ApS har hverken indsendt regnskab eller momsangivelse for indkomståret 2014.

SKAT har herefter opgjort virksomhedens afgiftstilsvar for årene 2012, 2013, 2014 og 1. kvartal 2015 således:

Året 2012

Omsætning indgået på bankkonto 2.295.374 kr.

Kontantomsætning bogført på kassen 313.956 kr.

I alt 2.609.330 kr.

Heraf salgsmoms -521.866 kr.

SKAT har på baggrund af de modtagne saldobalancer og kontospecifikationer fra klagerens repræsentant opgjort købsmomsen til 188.347 kr.

Året 2013

Omsætning indgået på bankkonto 2.467.367 kr.

Kontantomsætning bogført på kassen 299.899 kr.

I alt 2.767.266 kr.

Heraf salgsmoms -553.453 kr.

SKAT har på baggrund af de modtagne saldobalancer og kontospecifikationer fra klagerens repræsentant opgjort købsmomsen til 179.787 kr.

Året 2014

Omsætning i alt indgået på erhvervsbankkonto 3.543.705 kr.

-heraf overført til [virksomhed3]s konto -24.805 kr.

I alt 3.518.900 kr.

Heraf salgsmoms -703.780 kr.

SKAT har på baggrund af de modtagne saldobalancer og kontospecifikationer fra klagerens repræsentant opgjort købsmomsen til 298.552 kr.

1. kvartal 2015

Angivet salgsmoms: 0 kr.

Opgjort salgsmoms: 168.387 kr.

Ændring: 168.387

Angivet købsmoms: 0 kr.

Opgjort Købsmoms: 47.894 kr.

Ændring: 47.894 kr.

SKAT har på baggrund af de indhentede oplysninger i forbindelse med kontrollen af virksomheden fastsat virksomhedens momspligtige omsætning til 841.936 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 med i alt 895.983 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

2012 og 2013

Salgsmoms:

Den skønsmæssige opgjorte salgsmoms for afgiftsperioderne i 2012 og 2013 indeholder herefter, momsen af:

•	Den konstaterede omsætning, som er indsat på erhvervsbankkontoen.
•	den kontante omsætning, som fremgår af bogføringen i [virksomhed1].

Købsmoms:

Den skønsmæssigt opgjorte købsmoms er som udgangspunkt købsmoms af de udgifter, som der er bogført med købsmoms på købsmomskontoen i regnskabet.

Det fremgår af købsmomskontoen 2012 (se bilag 4), at de første posteringer vedrører omkostninger, som ikke er faktureret til virksomheden i 2012, men derimod i 2011. Det drejer sig om bilag benævnt ”Leverandørfakturaer”, hvoraf flere den dateret 1. januar har tekster som henviser til perioder før 2012.

Derudover er der betalinger i form af ”finansbilag” i perioden 1.- 5. januar 2012, som alle, henset til at virksomheden i perioder er bagud med betalingerne og samtidig har en betalingsfrist på nye modtagne købsfakturaer, anses at være betalinger, som vedrører 2011 og evt. tidligere.

Der kan jf. momsloven § 56 alene godkendes fradrag for periodens købsmoms, altså den købsmoms af købsfakturaer, som er udstedt/dateret af leverandørerne i momsangivelsesperioden.

Ved skønnet anses alle poster på købsmomskontoen til og med 5. januar 2012 for at vedrøre tidligere angivelsesperioder, hvorfor købsmomsen for 1. kvartal 2012 nedsættes med 31.088 kr. og dermed udgør 108.338 kr. – 31.088 kr.: 77.250 kr.

Ultimo 2012 og 2013 er der i bogføringen foretaget en efterpostering af virksomhedens bogførte købsmoms, således at momsbelagte køb 309.197 kr. i 2012 og 403.546 kr. i 2013 er [virksomhed3]´s varekøb, hvorfor fratrukket købsmoms af disse beløb er tilbageført.

SKAT har i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens momstilsvar på det foreliggende grundlag (ingen bogføringsbilag) ingen mulighed for at konstatere, hvorledes disse køb er fordelt over de enkelte angivelsesperioder, hvorfor hele beløbet i lighed med bogføringen modregnes i den opgjorte købsmoms for henholdsvis 4. kvartal 2012 og 4. kvartal 2013.

Dette gælder også værdi af eget vareforbrug

2014

Salgsmoms:

Grundlaget for opgørelse af den skønsmæssige salgsmoms er de omsætningsindsætninger, der er på [virksomhed1]s erhvervsbankkonto i dækkende perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014. Dette er både den omsætning der vedrører [virksomhed1] for hele året og den omsætning, der vedrører [virksomhed3] indtil selskabets konkurs, hvorefter omsætningen fra [virksomhed3] ophører.

Grundlaget for salgsmoms er i 2014 nedsat med transaktionerne til den konto, som ejes af det sel- skab, som tidligere drev [virksomhed3]: 25.005 kr..

Købsmoms:

Grundlaget for opgørelse af den skønsmæssige købsmoms er de betalinger, der er foretaget på [virksomhed1]s erhvervsbankkonto i dækkende perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014, og som på det foreliggende grundlag skønnes at vedrører momsbelagte køb. Der er ved skønnet henset til bogføringen af momsbelagte køb i 2012 og 2013.

2015

Salgsmoms:

Grundlaget for opgørelse af den skønsmæssige salgsmoms er de omsætningsindsætninger, der er på [virksomhed1]s erhvervsbankkonto i dækkende perioden 1. januar – 31. marts 2015.

Købsmoms:

Grundlaget for opgørelse af den skønsmæssige købsmoms er i lighed med for 2014 de betalinger, der er foretaget på [virksomhed1]s erhvervsbankkonto i dækkende perioden 1. januar – 31. december 2015.

Der er ikke godkendt fradrag for betalinger af udgifter efter 1. april 2015, idet disse på det forelig- gende grundlag skønnes fortrinsvis at vedrøre den fortsatte drift af restauranten, som er overtaget af [virksomhed4] ApS.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

’’(...)

Sagen drejer som om indkomstårene 2012 – 2014, hvor der for:

2012 og 2013 ifølge revisor foreligger rekonstruerede regnskaber vedrørende [virksomhed1].

2014 ifølge revisor ikke har været muligt at færdiggøre rekonstruktionen af 2014 regnskabet vedrørende [virksomhed1].

[person1] har siden 1. maj 2010 drevet virksomheden [virksomhed1] i [by1].

[person1] har siden 15. december 2010 drevet restaurant [virksomhed3] i [by2] via selskabet [virksomhed2] ApS.

[person1] har dermed været selvstændig i restaurationsbranchen i en længere årrække.

Det anføres i klagen, at [person1] ikke af sin tidligere bogholder/revisor var blevet gjort opmærksom på at der var blevet lavet en kortaftale, hvorefter kortindbetalingerne fra [virksomhed3] også indgik på firmakontoen vedrørende [virksomhed1].

Det synes ikke at være sandsynligt, at [person1] ikke var vidende om dette al den stund, at der ikke indgik kortomsætning på selskabets bankkonto og hovedparten af udgifterne vedrørende [virksomhed3] blev betalt direkte fra [virksomhed1]s konto.

Der er tale om en sammenblanding af de 2 restauranters økonomi.

Når der er tale om et selskab og en personlig ejet virksomhed, så skal den løbende bogføring sikre, at der ikke sker nogen sammenblanding af deres midler og at mellemregningskonti bliver udlignet. Dette er særligt vigtigt, når der er tale om, at selskabet har penge til gode ved anpartshaveren. Et sådant ikke udlignet tilgodehavende anses i skatteretten for at være maskeret udbytte, som [person1] skal beskattes af. Se sagsfremstillingspunkt 4.

Det anføres videre i klagen, at det er revisors opfattelse, at mellemregningen vil være i [person1]s favør, hvilket vil fremgå, når regnskabet for 2014 er færdigrekonstrueret om kort tid.

Selvangivelse og regnskab 2014 skal indsendes senest 1. juli 2015.

SKAT blev flere gange i foråret 2016 lovet, at regnskabet 2014 snart var færdigt, men da det ikke forelå, blev der 15. juli 2016 fremsendt forslag til ændring af momstilsvar 2012-2015 og skatteansættelser 2012-2014.

Det er ikke muligt at konstatere noget omkring 2014 så længe, der endnu ikke foreligger et betryggende regnskab.

Det anføres i klagen, at SKAT i mellemregningen har indregnet indkomst skattemæssigt og momsmæssigt og som maskeret udbytte 2 gange.

Der skal henvises til sagsfremstillings bilag 9 (regneark 2012) og 10 (regneark 2013), hvor der er lavet en gennemgang af alle transaktionerne på konto [...85].

Disse er sammenholdt med bogføringen, hvorfor der i kolonnerne ”omsætning [virksomhed3]” og ”MR vedr. [virksomhed3]” er anført alle de beløb, som fremgår af bogføringen for de 2 indkomstår.

Den omsætning som vedrører [virksomhed3] er derfor fjernet fra kolonnen ”Omsætning”

Derfor indgår omsætning fra [virksomhed3] ikke i salgsmomsgrundlaget og omsætningen for [virksomhed1]. Det samme gælder for de udgifter, som vedrører [virksomhed3].

Beløbene indgår derfor ikke både i denne sags momstilsvar, skattepligtigt overskud af virksomhed og det maskerede udbytte.

Hvis revisor mener, at beløbene indgår 2 gange, så kan det kun være i forhold til det angivne momstilsvar vedrørende [virksomhed2] ApS for 2012 og 2013 samt selvangivet resultat 2012 vedrørende samme.

Her er det korrekt, at indtægter minus udgifter indgår i momstilsvar/skattepligtigt resultat i selskabet og herefter som maskeret udbytte, svarende til de af selskabets midler, som [person1] har taget råderet over ved at bruge dem til betaling af andre udgifter end [virksomhed2] ApS i 2012 og 2013.

Vedrørende SKATs samling af selskabets og [virksomhed1] indtægter og udgifter vedrørende 2014 skal der henvises til, at dette er en konsekvens af de faktiske forhold, herunder [person1]s egen sammenblanding af økonomierne samt manglende regnskaber og bogføring for 2014 (se begrundelsen i sagsfremstillingen side 19-22)

Revisor anfører, at de har indsendt bankkontoudtog.

Dette er ikke korrekt. [person1] har ikke reageret på SKATs materialeindkaldelser, hvorfor SKAT har indhentet alle de udbedte kontoudtog i pengeinstitutterne.

Det er korrekt, at SKAT har modtaget årsrapport 2012 og 2013 samt saldobalance og kontospecifikationerne vedrørende disse år i foråret 2016.

SKAT har af flere omgange anmodet om også at få bilagsmaterialet, men dette er ikke blevet imødekommet. Bilagsmaterialet er endnu ikke modtaget.

Den rekonstruerede bogføring er ikke foretaget betryggende og er samtidig foretaget på en sådan måde, at dele af omsætningen bliver bogført udenom resultatopgørelsen ved at lave både debitering og kreditering på balancen. Se den nærmere beskrivelse i sagsfremstillingen side 16-19.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen tilsidesat regnskabsgrundlaget, hvorfor momstilsvar kan opgøres skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 (se konklusion sagsfremstillingen side 22) og skatteansættelsen kan opgøres skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 (se konklusion sagsfremstillingen side 33)

SKAT er derfor ikke enig i de momsmæssige og skattepligtige resultater, som fremgår af årsrapport 2012 og 2013.

Endelig anfører klager flere gange, at han undrer sig over, at SKAT ikke har rettet henvendelse omkring en forklaring på den manglende bogføring af diverse indtægter.

SKAT har 15. juli 2016 fremsendt forslag til ændring af momstilsvar og skatteansættelserne.

I denne forbindelse er der høringspligt, hvorfor SKAT har meddelt [person1] frist til 22. august 2016 med at komme med indsigelser m.v. Denne frist ønskede revisor den 20. august 2016 pr. mail forlænget indtil regnskabet 2014 er færdig.

Da SKAT den 13. september 2016 ikke havde hørt fra revisor, blev denne kontaktet pr. telefon og mail.

Revisor blev orienteret om, at der er tale om ekstraordinær ansættelse af momstilsvar 2012 + 1 kvartal 2013 og skatteansættelsen 2012 (se lovhenvisningerne på side 26 og side 49 i sagsfremstillingen), hvorfor der skal træffes afgørelse senest 15. oktober 2016.

Revisor lovede at vende tilbage uge efter med en status.

Høringsperiode fra den 15. juli 2016 er det tidspunkt, hvor [person1] og revisor har mulighed for blandt andet at forklare, hvorfor de ikke har bogført diverse indtægter.

Denne mulighed har de valgt ikke at benytte.

Der blev derefter den 30. september 2016 truffet afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag af 15. juli 2016.

SKAT finder derfor ikke, at der er grundlag for, som anført i klagen, at træffe afgørelse i overensstemmelse med de indsendte årsrapporter.

SKAT finder at de opgjorte skønnede opgørelser over indtægter og udgifter i perioden 1. januar 2012 – 31. marts 2015 på grundlag af de faktiske posteringer på bankkontoudtogene kombineret med den mangelfulde bogføring 2012 og 2013 danner et mere sandsynligt momstilsvar og skattemæssigt resultat af periodens aktiviteter.

(...)’’

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for

2012, 2013, 2014 og 2015 nedsættes til beløbet ifølge årsregnskaberne.

Subsidiært nedlægges der påstand om hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Virksomheden har anført følgende til støtte herfor:

”(...)

Hermed påklager vi skats afgørelse på følgende punkter:

2012

Vi fastholder det årsresultat, som fremgår af udarbejdet og indleveret årsregnskab. Vi fastholder ligeledes det momstilsvar, som årsregnskabet danner grundlag for.

Vi anerkender ikke maskeret udbytte, hvorfor vi afviser skats ansættelse heraf.

2013

Også her fastholder vi det årsresultat, som fremgår af udarbejdet og indleveret årsregnskab. Vi fastholder ligeledes det momstilsvar, som årsregnskabet danner grundlag for.

Vi anerkender ikke maskeret udbytte, hvorfor vi afviser skats ansættelse heraf.

2014

Det er med stor beklagelse, at det desværre endnu ikke har været muligt at færdiggøre rekonstruktionen af 2014 årsregnskabet. Det forventes at vi kan færdiggøre dette i løbet af januar 2017. Herefter vil vi naturligvis indlevere dette årsregnskab.

Begrundelse af afvisning af skats ansættelse af indkomst og momstilsvar som følger:

Vi har til skat indleveret bogføringsmateriale, hvoraf alle posteringer fremgår, for årene 2012 og 2013.

Vi har også til skat indleveret kontoudskrifter fra bank, og skat har tilsyneladende ved gennemgang af disse konstateret nogle indbetalinger, som de ikke har kunnet finde som indtægtsført.

Dette er også korrekt, men det skal de heller ikke, og det undrer meget, at skat ikke har forespurgt, hvorfor vi ikke har indtægtsført disse kortindbetalinger.

Forklaringen er denne:

Klienten har tidligere haft en anden bogholder/revisor som har stået for bogføringen og klargøring af regnskabsmateriale. Desværre har denne lavet en bogføring, som var under al kritik, og som overhovedet ikke hang sammen på nogen måde.

Vi måtte derfor rekonstruere bogføringen næsten helt fra bunden af.

Derudover var der et andet seriøst problem. Klienten havde ud over sin personlige virksomhed også et anpartsselskab, hvori der også blev drevet en restaurant.

Af en grund, som det ikke har været os muligt at få entydigt klarlagt, så havde dette selskab ikke en egen aftale med [finans1], men der var lavet en kortaftale, hvorefter kortbetalinger fra anpartsselskabet også indgik på firmakontoen i den personligt ejede virksomhed.

Dette er naturligvis forkert, men klienten er aldrig blevet gjort opmærksom på dette af den tidligere bogholder/revisor. Det betyder dog ikke, at indtægten skal indtægtsføres i den personlige virksomhed, ligesom denne indtægt naturligvis ej heller skal momsberegnes i personligt regi.

Dette forhold kan naturligvis antyde et maskeret udbytte, men dette mener vi alligevel ikke er tilfældet, idet anpartsselskabets lokaler, var lejede og denne lejeaftale var med [person1] personligt, hvorfor han måtte viderefakturere huslejen.

På grund af materialets beskaffenhed og vort ønske om at aflevere årsregnskaber og selvangivelser så hurtigt som muligt, valgte vi for 2012 og 2013 kun at belaste mellemregningen med de lejeafgifter, som selskabet rent faktisk havde betalt.

Den nominelle husleje for årene er derimod ikke bogført kronologisk. Det vil naturligvis blive ført helt ajour, når i løbet af forholdsvis kort tid kan færdiggøre 2014. Det er foreløbig vores vurdering at mellemregningen herefter vil være i [person1]'s favør.

Derfor afviser vi maskeret udbytte.

Det skal derudover understreges, at sådan som skat har opgjort indkomst og momsberegning, så indregner de efter vores vurdering denne mellemregning 2 gange, som indtægt, skattemæssigt og momsmæssigt og som maskeret udbytte.

Det skal understreges endnu en gang, at det undrer meget, at skat ikke har henvendt sig til os, for at forespørge, hvorfor vi ikke har indtægtsført disse indbetalinger.

Ligeledes at disse indtægter naturligvis ikke skal skatteberegnes eller momsberegnes i den personlige virksomhed, da de hører hjemme i anpartsselskabet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT skønsmæssigt har ændret virksomhedens salgsmoms fra 891.747 kr. til 1.947.486 kr. for perioden 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2015 og virksomhedens købsmoms fra 512.851 kr. til 714.581 kr. for perioden 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2015.

Udgående moms (salgsmoms)

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015). Det fremgår blandt andet heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015).

Landsskatteretten har i afgørelse af 17. februar 2021, sagsnr. [sag1], fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedsejerens resultat af virksomhed for indkomståret 2012 med 603.721 kr. og for indkomståret 2013 med 445.140 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Retten har ligeledes fundet, at SKAT har været berettiget til at nedsætte virksomhedsejerens resultat af virksomhed for indkomståret 2014 med 125.010 kr.

Da retten desuden er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset den dertilhørende omsætning for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

Indgående moms (købsmoms)

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momslovens § 55 fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.”

Af momsbekendtgørelsen § 82 fremgår der følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”Bestemmelsen om adgangen til skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret har altid haft samme ordlyd.

Momsloven af 1967:

Bestemmelsen kan føres tilbage til momslovens indførelse i 1967, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967,

hvor bestemmelsen fandtes i momslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, har således sin baggrund i en bestemmelse, som blev indført i 1967 – dvs. før momssystemdirektivets vedtagelse og endda før Danmarks tiltrædelse i EU.

I forarbejderne til momsloven fra 1967 - forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, fremsat den 7. december 1966 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2:

”Paragraffens stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse af skyldige afgiftsbeløb i tilfælde, hvor afgiftsskylden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. ”

Lovændring i 1994:

Bestemmelsen - der i mellemtiden var flyttet til § 34 - blev i 1994 flyttet til momslovens § 77, stk. (jf. Lov nr. 375 af 18. maj 1994). Af forarbejderne – lovforslag nr. L 124, fremsat den 8. december 1993 -fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 77:

”Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fra 1993 fremgår det, at der med loven foreslås en generel revision af momsloven. Den nedsatte arbejdsgruppe havde til opgave at sammenholde loven med EF’s momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Der var med lovforslaget hovedsageligt tale om tekniske og strukturelle ændringer, som skulle gøre loven mere overskuelig. Dog skete der også andre ændringer af momsloven på områder, hvor loven ikke i fornødent omfang afspejlede tilsvarende regler i direktivet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omtaler forholdet mellem den danske bestemmelse om skønsmæssig ansættelse og direktivets regler om fradrag og dokumentation. På daværende tidspunkt var det relevante direktiv EF's 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF).

Overgang til opkrævningsloven i år 2000:

Herefter blev bestemmelsen, som følge af en harmonisering i 2000, flyttet til opkrævningslovens § 5, stk. 2 (Lov nr. 169 af 15. marts 2000). Af forarbejderne til denne lov - lovforslag 1999/1 LSF 19, fremsat den 6. oktober 1999 - fremgår af de almindelige bemærkninger:

”Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet.”

Af de specielle bemærkninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:

”Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber.”

Om forholdet til EU-retten fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.”

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der blandt andet:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der blandt andet:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a), en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. for eksempel sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.

For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29.

EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag af den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.

EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.

Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette jf. præmis 46.

Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor den forelæggende ret ønskede svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.

For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive beviser udtalte EU- Domstolen, at disse beviser blandt andet kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.

Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring havde den forelæggende ret anført, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført, eller antallet af medarbejdere som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede Domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.

Virksomheden har for perioden fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2015 angivet 512.851 kr. i købsmoms. SKAT har som led i den gennemførte udbetalingskontrol anmodet virksomheden om fremsendelse af regnskabsmaterialet for perioden. Virksomhedens repræsentant har fremlagt saldobalancer og kontospecifikationer. SKAT har på baggrund af denne kontrol og det fremlagte materiale ændret virksomhedens købsmoms til 714.581 kr. En del af den ændring indebærer en skønsmæssig ansættelse, da virksomhedens regnskabsmateriale har været mangelfuldt for perioden.

Landsskatteretten finder, at SKAT med urette har fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms for perioden 1. kvartal 2012 til 1 kvartal 2015, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Der er herved henset til, at virksomhedens regnskabsmateriale er mangelfuldt, hvorfor dette ikke er egnet som grundlag for opgørelsen af købsmomsen. Der er her lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt objektive beviser, som understøtter det givne momsfradrag. Det fremlagte materiale i form af kontospecifikationer og saldobalancer kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at momsfradrag kan imødekommes. Virksomheden har således ikke fremlagt de bagvedliggende fakturaer, afregningsbilag eller anden objektiv konstaterbar dokumentation. Retten bemærker, at det er virksomhedsejerens eget ansvar, at regnskabsmaterialet er fyldestgørende og overholder bogføringsloven.

Landsskatteretten kan således ikke godkende et momsfradrag på 714.581 kr. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af virksomhedens omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR.

Sammenfatning:

Landsskatteretten beregner herefter virksomhedens momstilsvar således:

2012

Salgsmoms:				1.kvt. 2012		2.kvt. 2012		3.kvt. 2012		4.kvt. 2012
Angivet salgsmoms				44.761 kr.		43.031 kr.		45.876 kr.		268.355 kr.
Ny opgørelse				134.922 kr.		144.348 kr.		111.762 kr.		130.834 kr.
Yderligere salgsmoms				90.161 kr.		101.317 kr.		65.886 kr.		-137.521 kr.
Købsmoms:
Angivet købsmoms				33.121 kr.		32.199 kr.		35.623 kr.		155.812 kr.
Ny opgørelse				0 kr.		0 kr.		0 kr.		0 kr.
Nedsættelse af købsmoms				33.121 kr.		32.199 kr.		35.623 kr.		155.812 kr.
Ændringsbeløb i momstilsvar:
Salgsmoms			-90.161 kr.		-101.317 kr.		-65.886 kr.		137.521 kr.
Købsmoms			-33.121 kr.		-32.199 kr.		-35.623 kr.		-155.812 kr.
Yderligere momstilsvar			123.282 kr.		133.516 kr.		101.509 kr.		-18.291 kr.

Den samlede forhøjelse i 2012 udgør herefter 340.016 kr.

2013

Salgsmoms:				1.kvt. 2013		2.kvt. 2013		3.kvt. 2013		4.kvt. 2013
Angivet salgsmoms				41.325 kr.		110.085 kr.		96.365 kr.		113.986 kr.
Ny opgørelse				111.184 kr.		184.922 kr.		131.999 kr.		125.348 kr.
Yderligere salgsmoms				69.859 kr.		74.837 kr.		35.634 kr.		11.362 kr.
Købsmoms:
Angivet købsmoms				31.379 kr.		54.002 kr.		53.549 kr.		59.932 kr.
Ny opgørelse				0 kr.		0 kr.		0 kr.		0 kr.
Nedsættelse af købsmoms				31.379 kr.		54.002 kr.		53.549 kr.		59.932 kr.
Ændringsbeløb i momstilsvar:
Salgsmoms			-69.859 kr.		-74.837 kr.		-35.634 kr.		-11.362 kr.
Købsmoms			-31.379 kr.		-54.002 kr.		-53.549 kr.		-59.932 kr.
Yderligere momstilsvar			101.238 kr.		128.839 kr.		89.183 kr.		-71.294 kr.

Den samlede forhøjelse i 2013 udgør herefter 390.554 kr.

2014

Salgsmoms:				1.kvt. 2014		2.kvt. 2014		3.kvt. 2014		4.kvt. 2014
Angivet salgsmoms				103.963 kr.		8.000 kr.		8.000 kr.		8.000 kr.
Ny opgørelse				176.142 kr.		191.140 kr.		152.860 kr.		183.638 kr.
Yderligere salgsmoms				72.179 kr.		183.140 kr.		144.860 kr.		175.638 kr.
Købsmoms:
Angivet købsmoms				57.234 kr.		0 kr.		0 kr.		0 kr.
Ny opgørelse				0 kr.		0 kr.		0 kr.		0 kr.
Nedsættelse af købsmoms				57.234 kr.		0 kr.		0 kr.		0 kr.
Ændringsbeløb i momstilsvar:
Salgsmoms			-72.179 kr.		-183.140 kr.		-144.860 kr.		-175.638 kr.
Købsmoms			-57.234 kr.		0 kr.		0 kr.		0 kr.
Yderligere momstilsvar			129.413 kr.		183.140 kr.		144.860 kr.		175.638 kr.

Den samlede forhøjelse i 2014 udgør herefter 633.051 kr.

2015

Salgsmoms:			1.kvt. 2015
Angivet salgsmoms			0 kr.
Ny opgørelse			168.387 kr.
Yderligere salgsmoms			168.387 kr.
Købsmoms:
Angivet købsmoms			0 kr.
Ny opgørelse			0 kr.
Nedsættelse af købsmoms			0 kr.
Ændringsbeløb i momstilsvar:
Salgsmoms			-168.387 kr.
Købsmoms			0 kr.
Yderligere momstilsvar			168.387 kr.

Den samlede forhøjelse i 2015 udgør herefter 168.387 kr.

Retten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at virksomhedens momstilsvar for 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2015 forhøjes med i alt 1.532.008 kr.