Kendelse af 06-07-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2022

Journalnr. 17-0001281

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 177.857 kr. for perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014, idet virksomheden blev anset for at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for momsen af købte byggeydelser af en udenlandsk virksomhed, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, og § 46 a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) blev drevet af [person1] (herefter klager). Virksomheden var, ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), registreret i perioden 17. oktober 2011 til 1. oktober 2019 under branchekode 412000 Opførelse af bygninger. Der fremgår ikke oplysninger om ansatte i virksomheden af CVR.

Virksomheden har i perioden haft kvartalet som angivelsesperiode og har angivet et momstilsvar på i alt 52.796 kr. for perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014.

Ifølge virksomhedens momsangivelser har virksomheden i perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014 haft en momspligtig omsætning på 1.815.492 kr.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har konstateret, at virksomheden i perioden 2011 til 2014 har haft samhandel med [virksomhed2] v/[person2] (herefter [virksomhed2]), og forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar vedrører omvendt betalingspligt for moms af fakturaer udstedt af [virksomhed2] til virksomheden i perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014. Forhøjelsen af momstilsvaret udgør 111.457 kr. for afgiftsperioderne i 2013 og 66.400 kr. for afgiftsperioderne i 2014, i alt 177.857 kr.

Af CVR fremgår det, at [virksomhed2] v/[person2], CVR-nr. [...1], var registreret fra den 1. september 2011 til den 23. september 2015. [virksomhed2] var registreret som ”Anden udenlandsk virksomhed” under branchekode 412000 Opførelse af bygninger samt med bibrancherne 812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler og 731190 Anden reklamevirksomhed. Virksomheden havde en c/o adresse ved [person3], [adresse1], [by1], og virksomheden var registreret med [person2] som fuldt ansvarlig deltager. Der fremgår ikke oplysninger om ansatte i virksomheden af CVR.

Virksomheden har den 28. oktober 2014 fremlagt samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed2] til virksomheden, herunder 37 fakturaersom [virksomhed2] byggeri har udstedt i perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014.

Fakturaerne i perioden er fortløbende nummereret fra [virksomhed1] nr. 5 til [virksomhed1] nr. 41. På fakturaerne har [virksomhed2] om egen virksomhed oplyst adressen [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1] og kontonummer [...97] i [finans1], reg.nr. [...]. Fakturaerne er udstedt med angivelse af et samlet nettobeløb, et momsbeløb og et totalbeløb.

[virksomhed2] henviser i fakturaernes tekst til ”arbejde udført i totalentreprise i henhold til aftale” vedrørende projekterne [adresse2], [adresse3], [by2], [adresse4], [adresse5], [adresse6] og [adresse7]. Det fremgår af fakturaerne, at [virksomhed2] ligeledes har foretaget levering af materialer til arbejdsopgaverne.

Virksomheden har oplyst, at alle betalinger til [virksomhed2] er sket til det i fakturaerne oplyste kontonummer, samt at betalingen er sket på de datoer, der fremgår af udskriften for konto 1310 Direkte omkostninger m/moms.

Virksomheden har fremlagt udskrift af kontospecifikation for konto 1310 Direkte omkostninger m/moms med posteringer for perioden 12. december 2011 til 7. maj 2014.

På konto 1310 fremgår der alene posteringer vedrørende [virksomhed2]. Alle posteringer er bogført med kode I25, og beløbene er fakturabeløbene eksklusive moms. Flere af fakturaerne er bogført beløbsmæssigt opsplittet på to eller tre posteringslinjer, og flere af posteringsteksterne indeholder ordet ”kontant”. Klager har den 30. oktober 2015 overfor SKAT ændret forklaring, idet han telefonisk har bekræftet, at flere af fakturaerne er betalt kontant.

SKAT har ved udgående kontrol konstateret, at [virksomhed2] har anvendt udenlandsk arbejdskraft og udenlandske biler.

SKAT har vurderet, at [virksomhed2] ikke har etableret virksomheden her i landet eller haft et fast forretningssted her i landet.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar, således at virksomheden skal betale 111.457 kr. mere i moms for perioderne i 2013 og 66.400 kr. mere i moms for perioderne i 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har tidligere fremsendt forslag om ændring af moms, idet virksomheden har anvendt udenlandsk arbejdskraft, og Skat har vurderet at virksomheden er omfattet af reglerne om moms med omvendt betalingspligt.

Da SKAT er i dialog med andre virksomheder, som har samarbejdet med [virksomhed2] har vi valgt, at fremsende fornyet forslag den 8. marts 2016..

Når en virksomhed køber varer eller ydelser i udlandet, skal virksomheden iagttage reglerne om omvendt betalingspligt.

Når der udføres byggearbejde på en ejendom i Danmark, er ydelsen omfattet af momslovens § 18 og leveringstedet er her i landet. Det betyder, at der skal betales moms i Danmark.

Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3 påhviler betalingen af momsen, en afgiftspligtig aftager, når der leveres ydelser fra en afgiftspligtig person, som ikke er etableret her i landet.

Hvis den udenlandske virksomhed ikke er etableret her i landet, er det derfor den danske virksomhed, som skal angive og betale momsen.

Den omvendte betalingspligt er obligatorisk efter momslovens § 46 a.

Efter vores oplysninger er [virksomhed2] ikke etableret her i landet, hvorfor betalingen af moms påhviler selskabet.

Den udenlandske virksomhed skal fakturere uden moms, og på fakturaen skal der f.eks. anføres ”reverse charge”, samt selskabets momsnummer.

Virksomheden forhøjes derfor med momsen for disse fakturaer, i alt 111.457+66.400 = 177.857 kr.

SKAT er som nævnt i dialog med flere virksomheder, som har samarbejdet med [virksomhed2].

Vi er af X ApS blevet oplyst, at [virksomhed2] i deres ageren er fremstået som en dansk virksomhed, hvor håndværkeren har virksomheden registreret på sin hjemadresse og hvor dennes medarbejdere arbejder ud fra mandsskabsbiler/arbejdsvogne på forskellige byggepladser. Det fremgår videre, at løbende samhandel, koordination, arbejdsinstruktioner m.v. er sket på dansk. Der lægges også vægt på følgende:

•	[virksomhed2] er registreret på en dansk adresse
•	[virksomhed2] har et dansk CVR mr. [...1]
•	Fakturaerne er udstedt med dansk moms
•	Indbetaling skal ske til en dansk bankkonto
•	Fakturaer er udarbejdet på dansk

Vi er også af X ApS gjort opmærksom på, at indehaver af [virksomhed2] har lejet klubværelser i Danmark og har haft ejerskab over en bil i ca. et halvt år.

Forudsætningen for, om virksomheden er momspligtig/registreringspligtig til Danmark, afhænger af om virksomheden er etableret i Danmark. Virksomheden er etableret i Danmark, hvis den afgiftspligtige har hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra virksomheden er blevet udøvet.

Leverandørens eller kundens etableringssted for den økonomiske virksomhed er dér, hvor virksomheden har sit hovedkontor. For nærmere at afgøre, hvor stedet for den økonomiske virksomhed er etableret, skal der tages hensyn til svarene på følgende spørgsmål:

•	Hvor bliver væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden truffet?
•	Hvor har virksomheden sit vedtægtsmæssige hjemsted?
•	Hvor mødes virksomhedens ledelse?

Hvis etableringsstedet for den økonomiske virksomhed ikke kan fastlægges entydigt ud fra disse kriterier, har det sted, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, forrang som tilknytningsmoment. Se momsforordningens artikel 10, stk. 1 og 2.

Ved “det sted, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes” forstås det sted, hvor de overordnede beslutninger om den løbende drift træffes. Det sted, hvor den daglige administration foretages, er ikke nødvendigvis sammenfaldene med dette sted. Jf. juridisk vejlednings afsnit D.A.6.2.3.2.

For at et fast forretningssted kan anses for at have leveret ydelsen, skal det have tilstrækkelig permanent karakter og have de menneskelige og tekniske midler til at kunne aftage henholdsvis levere ydelsen. Se momsforordningens artikel 11, stk. 1 og 2.

SKAT anser det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed2] er etableret ved økonomisk virksomhed/eller fast forretningssted i Danmark. Der er lagt vægt på følgende

•	[virksomhed2] er registeret som en udenlandsk virksomhed, hvilket fremgår af CVR.dk, og indehaver er udenlandsk.

•	Efter SKATs oplysninger har [virksomhed2] byg ikke lejet lokaler i Danmark. At de på deres fakturaer anfører dansk adresse har derfor ikke betydning. Se momsforordningens artikel 11, stk. 3., hvoraf det fremgår at en postadresse ikke alene kan betragtes som det økonomiske hjemsted.

•	At en afgiftspligtig person har et momsnummer i et land er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at virksomheden kan anses for at have et fast forretningssted i dette land. Se momsforordningens artikel 11, stk. 3.

•	At [virksomhed2] fejlagtig har udskrevet fakturaer med dansk moms, har ingen betydning for vurderingen af beliggenheden af den økonomiske virksomhed/det faste forretningssted, og ændrer heller ikke den omvendte betalingspligt, som er obligatorisk. Jf. SKM2009.219.LSR. og SKM2010.655.ØLR

•	At [virksomhed2] har en dansk bankkonto, og udskriver fakturaer på dansk ændrer heller ikke ved, at [virksomhed2] er en udenlandsk virksomhed. Efter SKATs opfattelse er det ikke usædvanligt, at udenlandske virksomheder har en dansk konto, eller at de får oversat deres fakturaer.

•	Der er ved vurderingen også lagt vægt på, at SKAT ved en udgående kontrol har konstateret, at [virksomhed2] ved denne kontrol anvendte udenlandsk arbejdskraft og udenlandske biler. Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden ikke ansat dansk personale.

•

At indehaveren af [virksomhed2] har lejet beboelseslokaler i Danmark er ikke tillagt betydning, idet det forhold, at håndværkerne overnatter i Danmark ikke er ensbetydende med at f.eks. væsentlige beslutninger vedrørende driften af virksomheder bliver besluttet i Danmark eller at virksomheden har hovedkontor i Danmark.

•	At [virksomhed2] har ejet en bil i et halvt år er ikke tillagt betydning. SKAT har intet kendskab til anvendelse af bilen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Virksomheden har subsidiært nedlagt påstand om, at afgørelsen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Virksomhedens tidligere repræsentant har som begrundelse for påstandene anført følgende (uddrag):

” Hovedproblemstillingen:

Klagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har løftet bevisbyrden for at fravige udgangspunktet i momsloven, idet SKAT har truffet afgørelse om, at klager var omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt for momsen, på de ydelser klageren har købt af [virksomhed2] v/[person2] (Fremadrettet benævnt [virksomhed2]) i forbindelse med arbejde på en række ejendomme i Danmark.

I SKATs afgørelse af 23. september 2016 fremgår det, at SKAT anser [virksomhed2] som en udenlandsk virksomhed, og at betalingspligten af momsen for de ydelser der er købt af [virksomhed2] i 2013 og 20214 derfor er omvendt.

Klageren er ikke enig i denne afgørelse, og mener ikke, at der er omvendt betalingspligt for momsen af de ydelser der er købt af [virksomhed2].

Sagsfremstilling:

[virksomhed2] fremstod i deres ageren som en dansk virksomhed, hvor håndværkeren har virksomheden registreret på sin hjemadresse og hvor dennes medarbejdere arbejder ud fra arbejdsbiler på forskellige byggepladser.

Følgende indikerede at [virksomhed2] var en dansk virksomhed:

•	[virksomhed2] var registreret på en Dansk Adresse

•	[virksomhed2] har dansk CVR-nr. [...1]

•	Fakturaerne er udstedt med dansk moms

•	Indbetalingerne skulle ske til en dansk bankkonto

•	Fakturaerne var udarbejdet på dansk.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 177.857 kr. for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. juni 2014, idet SKAT har anset virksomheden for at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for moms af leverancer fra virksomheden [virksomhed2] v/[person2], jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, og § 46 a.

Retsgrundlaget

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, jf. momslovens § 18.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, eller når varen forsendes eller transporteres her til landet, og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 3.

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3 (daværende lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1)	[...]
2)	aftageren er en afgiftspligtig, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet, eller for dennes regning.
3)	aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

Af momslovens § 46 a, stk. 1, fremgår følgende:

”Anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk, uanset at den udenlandske virksomhed har et dansk momsregistreringsnummer.”

Momslovens § 46, stk. 1, nr. 2, implementerer momssystemdirektivets artikel 194, heraf fremgår følgende:

”Art. 194

Stk. 1.Hvis den afgiftspligtige levering af varer eller ydelser foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, kan medlemsstaterne bestemme, at den betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne leveres til.

Stk. 2.Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for anvendelsen af stk. 1.”

Momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, implementerer momssystemdirektivets artikel 196, og samtidig er adgangen i artikel 194 til at fastsætte udvidede regler om omvendt betalingspligt ved køb fra udlandet anvendt, herunder for køb af ydelser vedrørende fast ejendom efter momslovens § 18. Af artikel 196 fremgår:

”Art. 196

Momsen påhviler den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske person, til hvem der leveres tjenesteydelser som omhandlet i artikel 44, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.”

I SKM2010.655.ØLR fandt Østre Landsret, at sagsøgeren, som aftager af ydelserne, var betalingspligtig for momsen af de i sagen omhandlede leverancer af arbejdskraft fra et færøsk firma, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. § 15, stk. 3, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 6. Landsretten bemærkede, at reglerne om omvendt betalingspligt er obligatoriske undtagelser til hovedreglen i momsloven om, at betalingspligten påhviler leverandøren af en vare eller ydelse, hvilket er i overensstemmelse med de ligeledes obligatoriske bagvedliggende bestemmelser i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivet). Den omstændighed, at det færøske firma var momsregistreret i Danmark og fejlagtigt pålagde fakturaerne til sagsøgeren moms, havde ifølge Østre Landsret ingen betydning for sagsøgerens betalingspligt efter loven.

Den konkrete sag

Klager har i perioden drevet en byggevirksomhed og været momsregistreret med virksomheden. Klager har således været en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Virksomheden har i 2011 til 2014 haft samhandel med [virksomhed2], og for perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014 har virksomheden fremlagt 37 fakturaer fra [virksomhed2]. Af de fremlagte fakturaer fremgår det, at virksomheden har aftaget byggeydelser og byggematerialer vedrørende byggeprojekter på navngivne adresser her i landet. Landsskatteretten finder derfor, at leveringsstedet for byggeydelserne og byggematerialerne fra [virksomhed2] til virksomheden er her i landet, jf. momslovens § 18 og § 14, stk. 1, nr. 1 og 3.

[virksomhed2] har ifølge CVR været registreret som en udenlandsk virksomhed, og retten finder derfor, at virksomheden er betalingspligtig af momsen af de leverede byggeydelser og byggematerialer fra [virksomhed2], jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det forhold, at [virksomhed2] har haft et dansk CVR-nr. og har oplyst dette på fakturaerne til virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat. Anvendelsen af reglerne om omvendt betalingspligt er obligatorisk, og der er således ikke en valgfrihed med anvendelsen af regelsættet, hvilket præciseres i momslovens § 46 a.

Det forhold, at [virksomhed2] fejlagtigt har pålagt moms på fakturaerne til virksomheden, tillægges ligeledes ingen betydning for virksomhedens betalingspligt. Retten henviser her til Østre Landsrets dom af 22. september 2010, offentliggjort som SKM2010.655.ØLR.

Retten finder således, at det er med rette, at SKAT har foretaget en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 177.857 kr. for perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014.

Landsskatteretten finder, at den trufne afgørelse ikke lider af mangler, der danner grundlag for hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster SKAT afgørelse.