Kendelse af 18-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 16-1902397

SKAT har truffet afgørelse om retskraftigheden af klagerens diverse offentlige gæld.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 1-27, 29-56 og 59-65. Fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten ændrer derimod SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 28 og 57-58, idet disse fordringer var forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Det overlades til Gældsstyrelsen som første instans at tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende hel eller delvis indfrielse af fordring 55 og fordring 6 og 18.

Faktiske oplysninger

Den 5. februar 2016 anmodede klageren SKAT om en opgørelse over sine restancer hos SKAT.

Den 14. marts 2016 fremsendte SKAT en ”Fordringsattest” til klageren, hvoraf det fremgår, at klagerens gæld til inddrivelse ved SKAT udgjorde i alt 274.318,44 kr. Fordringsattesten var vedlagt en specifikation.

Klageren skrev samme dag til SKAT, at størstedelen af fordringerne efter hans opfattelse var forældede og anmodede SKAT om at skrive fordringsattesten som en afgørelse.

Den 16. marts 2016 skrev SKAT til klageren, at fordringerne ikke var forældede.

Klageren skrev samme dag til SKAT, at han gik ud fra, at SKATs svar af 16. marts 2016 betød, at der nu var truffet afgørelse om, at fordringerne ikke blev anset som forældede. Klageren påklagede endvidere afgørelsen til Skatteankestyrelsen.

SKAT oplyste efterfølgende Skatteankestyrelsen om, at klageren blot havde fået en fordringsattest, og at der endnu ikke var truffet afgørelse. Ved afgørelse af 26. juli 2016 afviste Skatteankestyrelsen derfor at behandle klagen.

Efter den 30. juni 2016 at have partshørt klageren om sin påtænkte afgørelse, og efter den 15. juli 2016 at have modtaget klagerens svar på partshøringen, traf SKAT den 8. september 2016 ”Afgørelse om fordringernes retskraftighed” (den i denne sag påklagede afgørelse).

Ved stævning af 26. oktober 2016 indbragte klageren Skatteankestyrelsens afgørelse af 26. juli 2016 for Retten i [by1].

Klageren påklagede den 13. december 2016 SKATs afgørelse af 8. september 2016 til Skatteankestyrelsen. Klageren anmodede i klagen om, at sagen blev sat i bero, indtil byrettens afgørelse forelå.

Retten i [by1] afsagde den 31. oktober 2017 dom i sagen. Retten fandt, at SKATs svar til klageren af 16. marts 2016 skulle betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse, men afviste sagen, idet SKAT efterfølgende havde truffet en ny afgørelse, der var påklaget til Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen oplyste den 17. november 2017 klageren om, at sagsbehandlingen ville fortsætte, med mindre klageren inden 14 dage meddelte, at han fortsat ønskede, at sagen skulle stilles i bero.

Da klageren ikke henvendte sig inden fristens udløb, fortsatte Skatteankestyrelsen sagsbehandlingen.

Af det fra SKAT modtagne materiale vedrørende klagerens gæld til det offentlige, som denne er opgjort i den påklagede afgørelse, herunder af de modtagne EFI-udskrifter, fremgår blandt andet følgende oplysninger (nummereringen af fordringerne er foretaget af Skatteankestyrelsen og svarer ikke i alle tilfælde til SKATs opstilling/sammenlægning af fordringerne i den påklagede afgørelse):

Nummer	Fordring	Stiftelsestidspunkt	Sidste rettidige betalingsdato	Dato for overdragelse til inddrivelse	Beløb i kroner
1	Bøde politiet	30.03.2016	03.05.2016	13.06.2016	4.000,00
2	Bøde politiet	01.07.2014	12.02.2015	26.03.2015	4.500,00
3	Gebyr for tilsigelse	05.06.2015	05.06.2015	05.06.2015	450,00
4	Opkrævningsgebyr	24.03.2015	24.03.2015	15.04.2015	65,00
5	Kontrolafgift trafikselskab + opkrævningsgebyr	22.08.2013	21.09.2013	10.03.2014	950,00
6	Misligholdt SU-lån 6	01.01.2016	01.01.2016	26.04.2016	195.641,00
7	Opkrævningsgebyr	01.01.2016	01.01.2016	26.04.2016	10,00
8	Opkrævningsgebyr	20.01.2016	20.01.2016	26.04.2016	60,00
9	Opkrævningsgebyr	17.02.2016	17.02.2016	26.04.2016	60,00
10	Opkrævningsgebyr	17.02.2016	17.02.2016	26.04.2016	10,00
11	Opkrævningsgebyr	17.03.2016	17.03.2016	26.04.2016	150,00
12	Opkrævningsrenter	01.01.2016	01.01.2016	26.04.2016	834,63
13	Opkrævningsrenter	01.01.2016	01.01.2016	26.04.2016	49.314,14
14	Opkrævningsrenter	15.01.2016	15.01.2016	26.04.2016	203,88
15	Opkrævningsrenter	15.02.2016	15.02.2016	26.04.2016	204,05
16	Opkrævningsrenter	15.03.2016	15.03.2016	26.04.2016	204,22
17	Opkrævningsrenter	15.04.2016	15.04.2016	26.04.2016	204,39
18	Misligholdt SU-lån 6	01.04.2004	01.04.2004	05.05.2004	148.564,00
19	Opkrævningsrenter 2013	01.01.2013	01.01.2013	01.01.2013	2.035,81
20	Opkrævningsrenter 2012	01.01.2012	01.01.2012	01.01.2012	4.092,82
21	Opkrævningsrenter 2011	01.01.2011	01.01.2011	01.01.2011	5.256,38
22	Opkrævningsrenter 2007	01.01.2007	01.01.2007	01.01.2007	3.139,40
23	Opkrævningsrenter 2006	01.01.2006	01.01.2006	01.01.2006	7.333,00
24	Opkrævningsrenter 2004	01.04.2004	01.04.2004	05.05.2004	20.603,44
25	Moms (for perioden 01.07.2014-31.12.2014)	31.12.2014	02.03.2015	15.04.2015	2.318,00
26	Moms (for perioden 01.01.2014-30.06.2014)	30.06.2014	01.09.2014	15.04.2015	2.705,87
27	Rente, En skattekonto (seks krav vedrørende perioden 01.09.2014-28.02.2015)	30.09.2014-28.02.2015	30.09.2014-28.02.2015	15.04.2015	161,60
28	Opkrævningsgebyr, DR	26.08.2008	26.08.2008	08.10.2008	27,58
29	Parkeringsafgift	15.09.2015	02.10.2015	05.02.2016	510,00
30	Opkrævningsgebyr	20.11.2015	20.11.2015	04.02.2016	250,00
31	Opkrævningsgebyr	29.12.2015	29.12.2015	04.02.2016	250,00
32	Parkeringsafgift	08.09.2015	25.09.2015	05.02.2016	510,00
33	Parkeringsafgift	08.07.2015	25.07.2015	16.12.2015	510,00
34	Opkrævningsgebyr	10.11.2015	10.11.2015	15.12.2015	250,00
35	Opkrævningsgebyr	06.10.2015	06.10.2015	15.12.2015	250,00
36	Parkeringsafgift	17.02.2015	06.03.2015	16.12.2015	510,00
37	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	09.12.2014	26.12.2014	08.04.2015	1.010,00
38	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	10.11.2014	27.11.2014	07.03.2015	1.010,00
39	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	18.06.2013	05.07.2013	19.10.2013-18.02.2015	760,00
40	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	15.02.2013	04.03.2013	12.06.2013	1.010,00
41	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	14.03.2012	31.03.2012	10.07.2012	1.010,00
42	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	07.07.2011	30.03.2012	29.06.2012	760,00
43	Parkeringsafgift	13.03.2012	30.03.2012	10.07.2012	510,00
44	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	31.01.2012	17.02.2012	28.06.2012	1.010,00
45	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	30.12.2011	16.01.2012	28.06.2012	1.010,00
46	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	01.12.2011	01.12.2011	28.06.2012	1.010,00
47	Parkeringsafgift	01.12.2011	01.12.2011	28.06.2012	510,00
48	Parkeringsafgift	01.12.2011	01.12.2011	28.06.2012	510,00
49	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	03.10.2011	03.10.2011	03.01.2012	1.010,00
50	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	01.08.2011	01.08.2011	01.11.2011	1.010,00
51	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	01.07.2011	01.07.2011	30.09.2011	760,00
52	Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr	01.04.2011	01.04.2011	12.09.2011	760,00
53	Retsafgift	05.06.2015	05.06.2015	05.06.2015	350,00
54	Sagsomkostninger politiet (fem forskellige krav)	01.07.2014	12.02.2015	26.03.2015	23.823,00
55	Sagsomkostninger politiet	04.04.2012	04.04.2012	12.11.2012	14.250,00
56	Vægtafgift – inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.08.2013)	-	-	-	109,06
57	Grøn ejerafgift/vægtafgift	-	Forfaldsdato: 05.02.2013	Afskrevet som forældet 22.01.2017	4.100,00
58	Grøn ejerafgift/vægtafgift	-	Forfaldsdato: 05.08.2013	Afskrevet som forældet 22.01.2017	4.100,00
59	Grøn ejerafgift/vægtafgift	-	Forfaldsdato: 12.02.2014	Afskrevet som forældet 24.04.2017	4.100,00
60	Grøn ejerafgift/vægtafgift	-	Forfaldsdato: 05.08.2014	Afskrevet som forældet 23.10.2017	4.100,00
61	Grøn ejerafgift/vægtafgift	01.07.2016	05.08.2016	22.05.2018	4.400,00
62	Grøn ejerafgift/vægtafgift	01.01.2016	05.02.2016	22.05.2018	4.400,00
63	Opkrævningsgebyr	23.02.2016	23.02.2016	22.05.2018	65,00
64	Opkrævningsgebyr	-	Forfaldsdato: 20.08.2015	22.05.2018	65,00
65	Opkrævningsgebyr	-	Forfaldsdato: 05.09.2014	Afskrevet som forældet 23.10.2017	65,00

Fordring 56 vedrører inddrivelsesrenter, som er tilskrevet gæld vedrørende vægtafgift (hovedfordringen). Hovedfordringen vedrørende vægtafgift, der havde en oprindelig hovedstol på 1.668,89 kr., forfaldt til betaling den 13. juli 2011 og havde sidste rettidige betalingsdato samme dag. Hovedfordringen blev overdraget til inddrivelse den 5. april 2012 og blev indfriet ved to af SKAT foretagne modregninger henholdsvis den 1. august 2013 (modregnet med 219,81 kr.) og den 2. juli 2014 (modregnet med 1.449,08 kr.).

Af det fra SKAT modtagne materiale fremgår endvidere følgende:

SKAT foretog den 3. november 2008 udlæg hos klageren. Det fremgår af fogedbogen, at der blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet studiegæld og licensgæld, og det fremgår af gældsoversigten, at studiegælden var på 201.860,39 kr., og at licensgælden var på 2.873,59 kr. Det fremgår endvidere, at orientering om klagevejledning blev givet.

Udlægget ses ikke at være indbragt for fogedretten.

SKAT foretog endvidere udlæg hos klageren den 26. maj 2010. Det fremgår af fogedbogen, at der blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet studiegæld og licensgæld, og det fremgår af gældsoversigten, at studiegælden var på 211.632,94 kr., og at licensgælden var på 308,61 kr. Det fremgår endvidere, at orientering om klagevejledning blev givet.

Udlægget ses ikke at være indbragt for fogedretten.

Herudover foretog SKAT udlæg hos klageren den 7. august 2012. Det fremgår af fogedbogen, at der blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet registreringsafgift, studiegæld, licensgæld og en lang række parkeringsafgifter, og at studiegælden var på 222.367,95 kr., at licensgælden var på 357,45 kr., og at parkeringsafgifterne var på i alt 9.870 kr. Det er på fogedbogen anført med håndskrift, at parkeringsafgifterne, inklusiv gebyr og afgift, og tillagt en parkeringsafgift af 1. marts 2012 på 1.010 kr. (510 kr. + 500 kr.) og et rykkergebyr af 20. juli 2012 på 250 kr., i alt var på 11.970 kr. Det fremgår endvidere, at orientering om klagevejledning blev givet, at klageren ikke kunne anerkende restancen vedrørende registreringsafgift, og at det blev aftalt med klageren, at sagen derfor blev sendt til fogedretten.

Ved ansøgning af 6. april 2013 søgte klageren om hel eller delvis ”eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige”. Det fremgår af ansøgningen, at klageren blandt andet havde følgende gæld, som han søgte om eftergivelse af:

•	”Studiegæld” til SKAT på 224.812,48 kr., stiftet ”ca. 1994 og fremefter i perioder”
•	”Fakturagæld” til SKAT på 4.241,80 kr., stiftet ”1996”
•	”Motorafgift” til SKAT på 13.772,79 kr., stiftet ”1996”
•	”Politiet”-gæld til SKAT på 23.562,00 kr., stiftet ”1996”
•	”SU-lån” til Statens Administration på 120.420,00 kr., stiftet ”2009”
•	”Diverse gebyrer og afgifter” til [Skattecentret] på 11.970,00 kr.

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende begrundelse:

”Jeg søger her om hel eller eventuelt delvis eftergivelse af min offentlige gæld, herunder studiegæld.

Eventuelt ville jeg kunne afdrage med ca. 800-1000 kr. pr. måned på dele af gælden, så jeg eventuelt kunne afdrage gælden til politiet, eller en del af den.

(...)

Gælden er nok primært blevet oparbejdet på grund af mit manglende overblik pga. ADHD og bipolar lidelse, men efterhånden som dette er blevet diagnosticeret og jeg er kommet i behandling har jeg nu fået noget større overblik og forsøger at ”få ryddet op". Desværre har gælden en størrelse hvor jeg realistisk set næppe kan komme ud af den. Gælden er også hæmmende for mine erhvervsmuligheder idet jeg pga. offentlig gæld ikke kan fungere som transportleder i en vognmandsvirksomhed.

(...)”

Af en specifikation med overskriften ”Krav som er medtaget i ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige – underskrevet 6.4.2013” fremgår følgende:

”SKAT – studiegæld EFI pr. 24.6.2016

Lån restbeløb 148564

Opkrævningsrenter 2013 delvis 912,29

Opkrævningsrenter 2012 4092,82

Opkrævningsrenter 2011 5256,38

Opkrævningsrenter 2010 4836,25 Betalt

Opkrævningsrenter 2009 6245,49 Betalt

Opkrævningsrenter 2008 10637,27 Betalt

Opkrævningsrenter 2007 10246,28 Betalt delvis

Opkrævningsrenter 2006 7333

Opkrævningsrenter 2004 26688,72 Betalt delvis

I alt SU-lån 224812,5

Fakturagæld

Civilretlig gæld 4241,8

Er forældet og skal afskrives

Motorafgift

31.3.2006 668,7 Betalt

20.11.2006 809,4 Betalt

1.4.2008 207,13 Betalt

1.11.2008 1968 Betalt

1.5.2009 1702,44 Betalt

7.1.2011 2271,7 Betalt

13.7.2011 1668,89 Betalt delvis (tilskrevne inddrivelsesrenter mangler)

Renter pr. 8.2.2013 3823,42 Betalt

Renter 9.2. - 8.4.2013 148,78 Betalt

Gebyr 504,33 Betalt

I alt 13772,79

Motorafgift

Alle vægtafgift er betalt inden forældelsesdato

Politiet

Sagsomkostninger 4.4.12 14250

Bøde 17.5.2011 1812 Betalt

Bøde 17.8.2011 1000 Betalt

Bøde 2.9.2011 6000 Betalt

Bøde 14.10.2011 500 Betalt

I alt 23562”

Efter den 18. juni 2013 at have varslet klageren om sin påtænkte afgørelse traf SKAT den 17. juli 2013 afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT ville trække i klagerens indkomst ”som betaling på [klagerens] licensrestance”, og at gælden, inklusiv gebyrer, var på 577,52 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om retskraftigheden af klagerens diverse offentlige gæld. Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Dit høringssvar giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, da denne afgørelse udelukkende vedrører fordringernes retskraftighed.

Afgørelse

SKAT træffer afgørelse om, at der både er retskraftige fordringer og forældede fordringer.

Indledningsvis skal det i forbindelse med kravenes behandling og redegørelse for retskraftighed oplyses følgende:

Kravene har som udgangspunkt alle 5 års / 3 års forældelse regnet fra forfaldsdato/sidste rettidige betalingsdato. De krav, som har forfaldsdato før 1. januar 2008, har 5 års forældelse og er omfattet af 1908-loven. Krav med forfaldsdato efter 1. januar 2008 har 3 års forældelse og er omfattet at ny forældelseslov og dennes overgangsbestemmelser i § 30.

Dog er forældelsesfristen på SU-lån 10 år. Der henvises til forældelseslovens § 6.

Bøder til politiet under 10.000 kr. har 5 års forældelse. Der henvises til Straffelovens § 97 a, stk. 1. Kravet er omfattet af bortfaldsreglen, dog er kravet omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Der er sket afbrydelse af forældelse ved udlæg den 3. november 2008, den 26. maj 2010, den 6. december 2010, den 7. august 2012 samt den 17. august 2012. Der henvises til forældelseslovens § 18, stk. 2. Det vil fremgå af gennemgangen af det enkelte krav, hvilket udlæg kravet er omfattet af.

Der er endvidere sket afbrydelse af forældelse på de krav, der er anført på din ansøgning om eftergivelse. Ansøgning er underskrevet den 6. april 2013. I forbindelse med ansøgningen oplyser du din restance til SKAT og SKAT har derfor ingen grund til at antage, at du har været uvidende om kravets eksistens. I din ansøgning ligger en erkendelse af gælden. Der henvises til forældelseslovens § 15.

Afbrydelse af forældelse er også sket ved underretning af afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Der henvises til forældelseslovens § 18, stk. 4. Der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år. Der henvises til forældelseslovens § 19, stk. 6.

Alle retskraftige fordringer til inddrivelse hos SKAT den 19. november 2015 er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a. Forældelsen regnes herefter tidligst fra den 20. november 2018.

Krav, hvor ordinær forældelse ikke er indtrådt endnu, er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a, idet kravene er retskraftige pr. den 19. november 2015.

Inddrivelsesrenter

Fordringer til inddrivelse tilskrives inddrivelsesrente jf. gældsinddrivelseslovens § 5. Inddrivelsesrenten er en dag-til-dag rente på 8,05 %. Renten er tilskrevet fordringerne fra 1. august 2013 og frem. Renten har en 3 årig forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3. Renterne er dermed retskraftige pr. 19. november 2015 og derfor omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, hvorfor forældelsen tidligst skal regnes fra den 20. november 2018.

Begrundelse

SKAT vil nedenfor gennemgå de enkelte krav for forældelse. Der skal gøres opmærksom på, at der er modtaget nye krav til inddrivelse i SKAT, ligesom krav vedrørende grøn ejerafgift ikke har være omfattet af den udsendte fordringsattest.

Retskraftige fordringer

Bøde politiet

Bøde politiet – 4.000 kr. – forfaldsdato 30.3.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Bøde politiet – 4.500 kr. – forfaldsdato 1.7.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Gebyr for tilsigelse – 450 kr. – forfaldsdato 5.6.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Gebyr, opkrævning

Gebyr opkrævning – 65,00 kr. – forfaldsdato 24.3.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Kontrolafgift. Trafikselskab – 750,00 samt opkrævningsgebyr 200,00. Forfaldsdato 5.9.2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Misligholdt SU lån 6 – 195.641,00 kr. forfaldsdato 1.1.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr 10 kr. - forfaldsdato 1.1.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr 60 kr. - forfaldsdato 20.1.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr 60 kr. - forfaldsdato 17.2.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr 10 kr. - forfaldsdato 17.2.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr 150 kr. - forfaldsdato 17.3.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsrenter til inddrivelse til d.d. 50.965,31 kr. - forfaldsdato tidligst 1.1.2016 –omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Misligholdt SU lån 6 – 148.564,00 kr. (restbeløb) – forfaldsdato 1.4.2004 - forældelsesdato 1.4.2014.

Forældelse er afbrudt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013 - omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsrenter 2013 – 2.035,81 kr. - forfaldsdato 1.1.2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsrenter 2012 – 4.092,82 kr. – forfaldsdato 1.1.2012 – forældelsesdato 1.1.2015.

Forældelse er afbrudt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013– omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsrenter 2011 – 5.256,38 kr. – forfaldsdato 1.1.2011 – forældelsesdato 1.1.2014.

Forældelse er afbrudt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsrenter 2007 – 3.139,40 kr. (10.246,28 kr.) – forfaldsdato 1.1.2007 – forældelsesdato 1.1.2011.

Forældelse er afbrudt ved udlæg den 26. maj 2010 samt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Betalt delvis (7.106,88 kr.) den 1. august 2013 via modregning i overskydende skat.

Opkrævningsrenter 2006 – 7.333 kr. (8.391,84 kr.) – forfaldsdato 1.1.2006 – forældelsesdato 1.1.2011.

Forældelse er afbrudt ved udlæg den 26. maj 2010 samt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Betalt delvis 1.058,94 kr. den 31.maj.2006 via modregning.

Opkrævningsrenter 2004 – 20.603,44 kr. (26.688,72 kr.) – forfaldsdato 1.4.2004 – forældelsesdato 1.4.2009.

Forældelse er afbrudt ved udlæg den 3. november 2008, den 26. maj 2010 samt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Betalt delvis (6.085,28 kr.) den 2. juni 2014 via modregning i overskydende skat.

Moms periode 1.7.2014–31.12.2014 - 2.318,00 kr. – forfaldsdato 2.3.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Moms periode 1.1.2014–30.6.2014 – 2.705,87 kr. (3.385,00 kr.) – forfaldsdato 1.9.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Rente, En skattekonto

Renter – 161,60 kr. - for perioden 1.9.2014 – 28.2.2015. Tidligste forfaldsdato 1.9.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr, DR

Opkrævningsgebyr, DR – restbeløb 27.58 kr. – forfaldsdato 26.8.2008 – forældelsesdato 26.8.2011. Forældelse afbrudt ved udlæg den 6. december 2010 samt afgørelse om særlig lønindeholdelse sendt den 17. juli 2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift

Parkeringsafgift – 510,00 kr. – forfaldsdato 15.9.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr – 250,00 kr. - forfaldsdato 20.11.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr – 250,00 kr. – forfaldsdato 29.12.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. – forfaldsdato 8.9.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. – forfaldsdato 8.7.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr – 250,00 kr. – forfaldsdato 10.11.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Opkrævningsgebyr – 250,00 kr. – forfaldsdato 6.10.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. - forfaldsdato 17.2.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr – 500,00 kr. – forfaldsdato 9.12.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr – 500,00 kr. – forfaldsdato 10.11.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 250,00 kr. – forfaldsdato 18.6.2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 500,00 kr. – forfaldsdato 15.2.2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Forældelse på efterfølgende parkeringsafgifter samt opkrævningsgebyrer er afbrudt ved udlæg den 7. august 2012 samt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013 – alle omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 500,00 kr. - forfaldsdato 14.3.2012 – forældelsesdato 14.3.2015.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 250,00 kr. – forfaldsdato 7.7.2011 – forældelsesdato 7.7.2014.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. – forfaldsdato 13.3.2012 – forældelsesdato 13.3.2015.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 500,00 kr. – forfaldsdato 31.1.2012 – forældelsesdato 31.1.2015.

Parkeringsafgift – 510,0 kr. samt opkrævningsgebyr 500,00 kr. – forfaldsdato 30.12.2011 – forældelsesdato 30.12.2014.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 500,00 kr. – forfaldsdato 1.12.2011 – forældelsesdato 1.12.2014.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. – forfaldsdato 1.12.2011 – forældelsesdato 1.12.2014.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 500,00 kr. – forfaldsdato 3.10.2011 – forældelsesdato 3.10.2014.

Parkeringsafgift - 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 500,00 kr. – forfaldsdato 1.8.2011 – forældelsesdato 1.8.2014.

Parkeringsafgift – 510,00 kr. samt opkrævningsgebyr 250,00 kr. – forfaldsdato 1.7.2011 – forældelsesdato 1.7.2014.

Parkeringsafgift – 443,17 kr. (510,00 kr.) samt opkrævningsgebyr 250,00 kr. – forfaldsdato 1.4.2011 – forældelsesdato 1.4.2014.

Retsafgift

Retsafgift – 350,00 kr. – forfaldsdato 5.6.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Sagsomkostninger politiet

Sagsomkostninger, politiet – 7.750,00 kr. - forfaldsdato 1.7.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Sagsomkostninger, politiet – 11.250,00 kr. – forfaldsdato 1.7.2014 - omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Sagsomkostninger, politiet – 4.125,00 kr. – forfaldsdato 1.7.2014 - omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Sagsomkostninger, politiet – 398,00 kr. – forfaldsdato 1.7.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Sagsomkostninger, politiet – 300,00 kr. – forfaldsdato 1.7.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Sagsomkostninger, politiet – 14.250,00 kr. – forfaldsdato 4.4.2012 - forældelsesdato 4.4.2015. Forældelse afbrudt ved ansøgning om eftergivelse den 6. april 2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Vægtafgift – restbeløb 109,06 kr. (inddrivelsesrenter)

Fordring 1.668,89 kr. forfaldsdato 22.11.2011 – forældelsesdato 22.11.2014. Sidste delindbetaling (1.449,08 kr.) af fordringen er den 2.7.2014 og dette er inden fordringen er forældet.

Inddrivelsesrenter omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Det kan oplyses, at din gæld til inddrivelse inklusive inddrivelsesrenter er pr. 23.6.2016 opgjort til 522,566,50 kr.

Grøn ejer/vægtafgift

Nedennævnte fordringer vedr. grøn ejer/vægtafgift samt tilhørende gebyrer er ikke medtaget i tidligere udsendt fordringsattest.

Grøn ejer/Vægtafgift – 4.100,00 kr. – forfaldsdato 5.2.2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Grøn ejer/Vægtafgift – 4.100,00 kr. – forfaldsdato 5.8.2013 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Grøn ejer/Vægtafgift – 4.100,00 kr. – forfaldsdato 12.2.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Grøn ejer/Vægtafgift – 4.100,00 kr. – forfaldsdato 5.8.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Grøn ejer/Vægtafgift – 4.400,00 kr. – forfaldsdato 5.8.2015 - omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Grøn ejer/Vægtafgift – 4.400,00 kr. – forfaldsdato 5.2.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Gebyr opkrævning – 65,00 kr. – forfaldsdato 23.2.2016 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Gebyr opkrævning – 65,00 kr. – forfaldsdato 20.8.2015 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Gebyr opkrævning – 65,00 kr. – forfaldsdato 5.9.2014 – omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

(...)”

SKAT har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen.

SKAT har ved e-mail til Skatteankestyrelsen af 7. maj 2018 endvidere oplyst følgende:

”(...)

Mht ansøgning om eftergivelsens forældelsesafbrydende effekt – så er jeg kommet frem til følgende:

Ansøgningen om eftergivelse er modtaget pr. 8. april 2013. Klager skriver i sin ansøgning, at han efter et behandlingsforløb har fået et større overblik over egen situation og er i gang med at ”rydde op” i sine økonomiske forhold.

Der er foretaget udlæg pr. 7. august 2012, hvor alle p-afgifter (på daværende tidspunkt) er medtaget i udlægget.

Klager har modtaget et udskrift af fogedbogen, og det formodes derfor, at han i sin ansøgning om eftergivelse af hele sin offentlige gæld også søger om eftergivelse af p-bøder. Hvorfor han erkender gælden jf. forældelseslovens § 15.”

Gældsstyrelsen (restanceinddrivelsesmyndighed siden den 1. juli 2018) er den 10. december 2019 fremkommet med følgende bemærkninger til klagerens bemærkninger af henholdsvis 24. juli 2019 og 29. september 2019:

”Skatteankestyrelsen har bedt om supplerende udtalelse i forbindelse med klagers høringssvar af henholdsvis 24. juli 2019 og 29. september 2019.

Gældsstyrelsen har ingen supplerende udtalelse i forbindelse med klagers høringssvar, men anser disse for besvaret i henholdsvis afgørelsen, der ligger til grund for klagen og i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 4. juni 2019.”

Gældsstyrelsen er den 11. december 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten:

”Skatteankestyrelsen har ved mail af 27. oktober 2020 anmodet Gældsstyrelsen om en udtalelse i forhold den udarbejdede indstilling i sagen.

Indledningsvist skal det oplyses, at klagers indsigelser omkring evt. forældelse indtrådt efter den påklagede afgørelse af 8. september 2016 er oprettet som en genoptagelsessag.

Sagens behandling afventer afklaring i forhold til afvigelsesramte fordringer. Klager har løbende modtaget orienteringer samt fristudsættelser.

Klagers indsigelser om, at fordring vedrørende sagsomkostninger til politiet (fordring 55) samt fordringer vedrørende SU-lån (fordring 6 samt 18) er helt eller delvist indfriet, vil blive besvaret separat til klager.

Til Skatteankestyrelsens orientering skal det oplyses, at fordringerne på misligholdt SU-lån 6 (fordring 6 samt 18) forinden oversendelsen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er nedskrevet med indbetalinger til Statens Administration.

Herudover er fordring 18 delvist nedskrevet med indbetalinger via modregninger i overskydende skatter den 6. september 2013 samt den 2. juli 2014.

Gældsstyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens gennemgang af fordringer 1-65, idet det særligt bemærkes:

Fordring 28 – Opkrævningsgebyr, DR .

Fordringen med et restbeløb 27,58 kr. havde sidste rettidige betalingsdato 26. august 2008.

Gældsstyrelsen er enig i, at fogedbøgerne af henholdsvis 3. november 2008 samt 26. maj 2010 ikke indeholder en tilstrækkelig entydig identifikation i forhold til, hvorvidt fordring 28 er omfattet.

Ligeledes ses ingen entydig identifikation i de fremsendte tilsigelser eller opgørelser vedlagt enten fogedbog eller tilsigelse.

Da Gældsstyrelsen således ikke kan dokumentere forældelsesafbrydende skridt i forhold til fordring 28 forinden den 26. august 2011, er fordringen forældet ved udgangen af den 26. august 2011 og vil blive afskrevet.

Fordring 57 og 58 – Grøn ejerafgift/vægtafgift

Fordringerne forfaldt til betaling henholdsvis 5. februar 2013 (fordring 57) samt 5. august 2013 (fordring 58).

Gældsstyrelsen har - som tidligere oplyst - allerede afskrevet disse fordringer den 22. januar 2017.

Skatteankestyrelsen er velkommen til at kontakte mig, hvis der er spørgsmål til sagen.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at hans gæld er forældet.

Klageren er den 24. juli 2019 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg har gjort gældende at en del af gælden er betalt og at fordringerne fra før 19. november 2012 gennemgående er forældede.

Ad, betalte fordringer:

Der fremsendes her dokumentation for at fordring 55 er betalt, hvilket i øvrigt viser at SKATS opgørelse er upålidelig.

Samtidig fremsendes dokumentation for at en del SU lån og renter også er betalt, disse betalinger ses ikke umiddelbart medregnet i SKATS opgørelser.

Ad, grundlag for udlæg for SU lån:

SKAT opfordres til at fremsende kopi af ORIGINALE gældsbreve da udlæg for lån alene kan foretages på grundlag af et originalt fundament hvilket fremgår af retsplejeloven og af retspraksis.

Ad, den påståede gældsafbrydelse ved fogedforretninger:

Der har i en række tilfælde været procedurefejl hvorved udlægget ikke har retskraft, dette vil blive søgt dokumenteret snarest.

Ad, den påståede gældsafbrydelse ved ansøgning om gældseftergivelse:

Selvom jeg i 2013 søgte gældseftergivelse har jeg også gentagende gange gjort opmærksom på forskellige forhold som jeg ikke anerkendte. Ansøgningen har derfor ikke kunnet tages som udtryk for at jeg anerkendte gælden, hvilket også ses af at det i SKATS system har fremgået at fordringerne forældede i 2015, og at SKAT i den forbindelse også forsøgte at foretage fogedforretning i 2015.

Det fremgår også af SKATS tidligere afgørelse om fordringernes retskraft fra 16. marts 2016 at SKAT henholder sig til at forældelsen havde været afbrudt som følge af at jeg havde opholdt mig i udlandet i en del af 2015.

Jeg skal i øvrigt understrege at jeg ønsker at sagen behandles ved retsmøde med personlig deltagelse.

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at jeg forventer at fremsende yderligere materiale til Skatteankestyrelsen, men grundet ferie går der yderligere 3 uger før jeg har mulighed for at fremsende yderligere.”

Bemærkningerne var vedlagt en kopi af SKATs brev af 20. december 2013 vedrørende ”Klage over modregninger foretaget 24. september 2013” og en kopi af SKATs ”Udtalelse vedrørende klage over modregnet overskydende skat” af 23. marts 2015.

Klageren er den 29. september 2019 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Ad fundamenter:

SKAT/RIM er blevet opfordret til at fremlægge de fundamenter der ligger til grund for fordringerne men har ikke efterkommet opfordringen.

SU gælden bestrides.

Da SKAT ikke har fremlagt originale gældsbreve for den påståede SU gæld, foreligger der ikke noget udlægsfundament, hvorved tidligere eventuelle udlæg må anses for ugyldige, og fordringen kan i øvrigt ikke inddrives af SKAT/RIM da der ikke foreligger udpantningshjemmel såfremt der ikke foreligger gyldigt fundament, i form af et underskrevet gældsbrev.

Under alle omstændigheder kan reglen om 10årig forældelse ikke finde anvendelse uden gyldigt gældsbrev.

Ad fogedforretninger.

Det bestrides at jeg har frafaldet ”kald og varsel” og der har således kun kunnet fortages udlæg for de krav der fremgår af indkaldelsen. Der er således flere fordringerne hvor der ikke findes retskraftige udlæg, og som derfor er forældede.

Ad fogedbøger.

Reglerne om fogedbøger fremgår blandt af SKATS egen proces vejledning om protokollering af fogedbøger ”1 Procesvejledningsnavn Protokollering af ud lægsblade - ikke fortrinsberettigede fordringer 2 Udgivelsesdato 07-02-2017 3 Procesvejledningsnr. i captia 16-1400880” der vedlægges.

Jeg henviser særligt til side 23 ”5.3.3. Opbevaring af fogedbøger

Der er foretaget en juridisk vurdering fra kontoret Styring og Udvikling, Strategi og Proces vedr. opbevaring af de håndskrevne ud lægsblade. Kontoret kræver, at fogedenhederne fortsat opbevarer de ud lægsblade, som fogederne har udfyldt i hånden. Argumentet for dette er, at hvis der skulle opstå tvivl/tvist, vil det være det manuelle ud lægsblad, som er gældende og derfor, skal dette gemmes.

De håndskrevne ud lægsblade opbevares sålænge, det skønnes hensigtsmæssigt på fogedenhedens adresse - dog maks. 10 år. Herefter sendes de til opbevaring i SKATs fjernarkiv og eventuelt Rigsarkivet.”

Der er således ikke nogen legitim eller fornuftig forklaring på hvorfor SKAT/RIM ikke mener at kunne fremlægge komplette og originale fogedbøger.

Ad, i øvrigt bemærkes

Det fremgår også af SKATS tidligere afgørelse om fordringernes retskraft fra 16. marts 2016 side 2

Art/Type Fordring Periode (...) Hovedstol d.d. Ren/Omk Indbetaling Gæld d.d.

(...)

Misligholdt SU lån 6 01-04-2004-01-01-2004 (...) 148.564,00 51.441,88 34.911,17 200.005,88

Der må her foreligge en fejl i det at det beløb som er angivet som indbetalt ikke er trukket fra i ”Gæld d.d.”

Det er i øvrigt også dokumenteret ved de bilag der er indsendt 24. juli d.å. samt brev fra skat af 22. marts 2006, der ligeledes fremlægges som bilag, at der samlet er indbetalt minimum kr. 62.833,-

15.12.2005 28.303,00

13.03.2006 9.348,00

21.02.2006 4.480,00

24.09.2013 14.575,00

13.08.2014 6.085,00

13.08.2014 42,00

62.833,00”

Bemærkningerne var vedlagt en kopi af SKATs brev af 22. marts 2006 ”Vedrørende din studiegæld” og en kopi af procesvejledningen ”Protokollering af udlægsblade – ikke fortrinsberettigede fordringer”.

Klageren er den 1. juni 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”I forhold til sagens behandling vil jeg understrege, at Gældsstyrelsen trods gentagende opfordringer ikke har fremlagt de gældsbreve som fordringen vedrørende studiegæld påstås at støtte på.

Ligeledes bør der også lægges vægt på at Gældsstyrelsen på trods af gentagende opfordringer ikke har kunnet fremlægge fogedbøger der lever op til minimumskravet for hvad der kan forlanges af en retsbog.

Som allerede anført bestrides det at jeg i forbindelse med nogen fogedforretning skulle have frafaldet kald og varsel.

Jeg skal understrege at jeg i forbindelse med sagsbehandlingen ønsker at give personligt møde for Landsskatteretten.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er under klagesagens behandling fremkommet med indsigelser om, at fordring 55 (”Sagsomkostninger politiet”) er betalt, at en del af SU-lån (fordring 6 og 18) også er betalt, og at disse betalinger ikke ses at fremgå af SKATs opgørelser.

SKAT har i den påklagede afgørelse af 8. september 2016 alene taget stilling til, om de af afgørelsen omfattede fordringer var forældede. SKAT har i afgørelsen derimod ikke taget stilling til indsigelser om, at de af afgørelsen omfattede fordringer er helt eller delvist indfriet.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at Landsskatteretten i denne sag alene kan tage stilling til SKATs afgørelse af 8. september 2016, det vil sige til, om de af afgørelsen omfattede fordringer var forældede på tidspunktet for afgørelsen. Landsskatteretten kan i denne sag således ikke tage stilling til klagerens indsigelser om, at fordring 55 og en del af fordring 6 og 18 var betalt. Landsskatteretten kan heller ikke tage stilling til, om der eventuelt måtte være indtrådt forældelse efter tidspunktet for SKATs afgørelse, eller om fordringerne efterfølgende måtte være blevet helt eller delvist indfriet.

Det overlades til Gældsstyrelsen som første instans at tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende hel eller delvis indfrielse af fordringer.

Fordring 1-2 – ”Bøde politiet”

Det fremgår af straffelovens § 97 a, stk. 1, nr. 1, at bøder, der ikke overstiger 10.000 kr., bortfalder efter 5 år, hvis der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.

Begge fordringer vedrører bøder, der ikke overstiger 10.000 kr., og forældelsesfristen for begge fordringer er derfor 5 år, jf. straffelovens § 97 a, stk. 1, nr. 1.

Sidste rettidige betalingsdato for de to fordringer var henholdsvis 12. februar 2015 (fordring 2) og 3. maj 2016 (fordring 1), og forældelsesfristen skal derfor regnes fra disse tidspunkter, jf. bestemmelsens stk. 3.

Forældelse af de to fordringer vil derfor tidligst indtræde henholdsvis 12. februar 2020 (fordring 2) og 3. maj 2021 (fordring 1), og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 3-5 – ”Gebyr for tilsigelse”, ”Opkrævningsgebyr” og ”Kontrolafgift trafikselskab + opkrævningsgebyr”

Det fremgår af § 3, stk. 1, i forældelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, at forældelsesfristen er 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser.

Af lovens § 2, stk. 1, fremgår det, at forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Af stk. 2 fremgår det dog, at forældelsesfristen først regnes fra betalingsfristens udløb, hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig.

Forældelsesfristen for alle tre fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Sidste rettidige betalingsdato for de tre fordringer var henholdsvis 21. september 2013 (fordring 5), 24. marts 2015 (fordring 4) og 5. juni 2015 (fordring 3), og forældelsesfristen skal derfor regnes fra disse tidspunkter, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af de tre fordringer ville derfor tidligst være indtrådt henholdsvis 21. september 2016 (fordring 5), 24. marts 2018 (fordring 4) og 5. juni 2018 (fordring 3), og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 6 – ”Misligholdt SU-lån 6”

Det fremgår af forældelseslovens § 6, stk. 1, at forældelsesfristen er 10 år for fordringer i henhold til pengelån eller ubevilligede overtræk på konti i pengeinstitutter. Det er uden betydning, hvem der er kreditor og debitor for pengelånet.

Fordringen er omfattet af bestemmelsen, og forældelsesfristen for fordringen er derfor 10 år, jf. forældelseslovens § 6, stk. 1.

Sidste rettidige betalingsdato for fordringen var 1. januar 2016, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringen vil derfor tidligst indtræde den 1. januar 2026, og fordringen var således ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 7-17 – ”Opkrævningsgebyr” og ”Opkrævningsrenter”

Af forældelseslovens § 6, stk. 3, fremgår, at fordringer på renter, gebyrer og lignende, der knytter sig til fordringer i henhold til pengelån eller ubevilligede overtræk på konti i pengeinstitutter – som udgangspunkt – forældes efter § 3, det vil sige efter 3 år.

Forældelsesfristen for alle fordringerne er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, jf. § 6, stk. 3.

Fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato i perioden fra 1. januar 2016 til 15. april 2016, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra de enkelte fordringers sidste rettidige betalingsdato i denne periode, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringerne ville derfor tidligst være indtrådt i perioden fra 1. januar 2019 til 15. april 2019, og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 18 – ”Misligholdt SU-lån 6”

Indtil den 1. januar 2008, hvor den nugældende forældelseslov trådte i kraft, var spørgsmålet om forældelse af blandt andet studiegæld reguleret i Danske Lov 5-14-4.

Efter Danske Lov 5-14-4 gjaldt en forældelsesfrist på 20 år. Fristen blev regnet fra tidspunktet for gældens stiftelse og kunne afbrydes ved, at fordringshaveren påmindede skyldneren om gælden.

Fordringen blev, ifølge den for fordringen relevante EFI-udskrift, stiftet den 1. april 2004, som ifølge EFI-udskriften også var sidste rettidige betalingsdato. Af klagerens ansøgning af 6. april 2013, hvor klageren søgte om hel eller delvis eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige, fremgår det imidlertid, at fordringen på ”Studiegæld” blev stiftet ”ca. 1994 og fremefter i perioder”.

Hvis klagerens oplysninger om fordringens stiftelsestidspunkt lægges til grund, skal forældelsesfristen tidligst regnes fra den 1. januar 1994. Forældelse efter Danske Lov 5-14-4 ville derfor tidligst være indtrådt 1. januar 2014.

Af overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, fremgår følgende:

”§ 30. Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.”

Forældelsesfristen for fordringen efter forældelsesloven er 10 år, jf. forældelseslovens § 6, stk. 1.

Da fordringen i overgangsperioden (perioden fra 1. januar 2008 til 1. januar 2011) ikke er forældet efter begge regelsæt (Danske Lov og forældelsesloven), ville forældelse af fordringen – som udgangspunkt – være indtrådt den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1.

Af forældelseslovens § 18, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 1 og 6, der findes i lovens kapitel 5 om afbrydelse af forældelse, fremgår imidlertid følgende:

”§ 18. Forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid.

Stk. 2. Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse.

§ 19. Når forældelsen afbrydes, løber fra det i stk. 2-6 fastsatte tidspunkt en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i denne lov.

Stk. 6. Sker afbrydelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg m.v., jf. § 18, stk. 1-3, regnes den nye forældelsesfrist fra fogedforretningens eller auktionens afslutning eller, når arrest er forfulgt ved anlæggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år. Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra den dag, da afgørelsen om modregning træffes.”

Fordringen anses for at være omfattet af SKATs udlæg af 3. november 2008 og 26. maj 2010, og forældelse af fordringen er derfor afbrudt, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, inden forældelsen indtrådte. Der er lagt vægt på, at der ved SKATs udlæg af 3. november 2008 og 26. maj 2010 blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet studiegæld, at studiegælden i de to udlæg blev opgjort til henholdsvis 201.860,39 kr. og 211.632,94 kr., og at Landsskatteretten derfor finder, at fordringen kan anses for at være indeholdt heri.

Den nye forældelsesfrist skal herefter regnes fra 26. maj 2010, jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 1. pkt., og er 10 år, jf. lovens § 6, stk. 1, jf. § 19, stk. 1. Forældelse af fordringen vil herefter tidligst indtræde den 26. maj 2020, og fordringen var således ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Klageren har anført, at de af SKAT foretagne udlæg er ugyldige. Klager har henvist til, at der ikke er fremlagt originale gældsbreve, der kan tjene som udlægsfundament, at der har været en række procedurefejl, at han ikke har frafaldet ”kald og varsel”, hvorfor der ikke kan foretages udlæg for fordringer, der ikke fremgår af tilsigelsen til udlægsforretning, og at fogedbøgerne ikke lever op til gældende krav til fogedbøger.

Skatteinddrivelseslovens § 6 har følgende ordlyd:

”§ 6. Fogedretten træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogder. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503. Pantefogder kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af den fogedret, som skulle have foretaget forretningen, hvis denne ikke havde været henlagt til de nævnte fogder.

Stk. 3. Under forretningen kan indsigelser fremsættes over for pantefogden, der underretter fogedretten om indsigelserne. Efter forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse af indsigelser er 4 uger fra forretningens foretagelse. Oversiddes fristen, afviser fogedretten indsigelsen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.”

Indsigelser mod udlæg foretaget af SKAT, herunder vedrørende gyldigheden af udlæggene, skal således behandles af fogedretten, jf. skatteinddrivelseslovens § 6. SKATs udlæg af 3. november 2008 og 26. maj 2010 ses ikke at have været indbragt for fogedretten, og Landsskatteretten har derfor lagt til grund, at udlæggene er gyldigt foretaget og har forældelsesafbrydende virkning efter forældelseslovens § 18, stk. 2. Det af klageren anførte om, at udlæggene er ugyldige, kan således ikke føre til et andet resultat.

Fordring 19-21 – ”Opkrævningsrenter” for 2011, 2012 og 2013

Forældelsesfristen for alle tre fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, jf. § 6, stk. 3.

Fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 1. januar 2011 (fordring 21), den 1. januar 2012 (fordring 20) og den 1. januar 2013 (fordring 19), og forældelsesfristen skal derfor regnes fra disse tidspunkter, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringerne ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt henholdsvis den 1. januar 2014 (fordring 21), den 1. januar 2015 (fordring 20) og den 1. januar 2016 (fordring 19).

Af forældelseslovens § 15 og § 19, stk. 2, der som de ovenfor nævnte bestemmelser i §§ 18 og 19 findes i lovens kapitel 5 om afbrydelse af forældelse, fremgår imidlertid følgende:

”§ 15. Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

§ 19. (...)

Stk. 2. Sker afbrydelsen ved skyldnerens erkendelse af forpligtelsen, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen.”

Det afgørende for, om der foreligger en skylderkendelse, jf. forældelseslovens § 15, er, om skyldneren i ord eller gerning har givet kreditor føje til at antage, at der ikke bestod nogen tvist om kravet, således at kreditor af den grund kunne gå ud fra, at det ikke ville være nødvendigt at iværksætte retsforfølgning. En skyldners anmodning om hel eller delvis eftergivelse af gælden kan efter en konkret vurdering anses som en skylderkendelse, hvis den indeholder en tilstrækkelig præcis angivelse af skylden.

Alle tre fordringer anses for at være omfattet af klagerens ansøgning af 6. april 2013, hvor klageren søgte om hel eller delvis eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige. Der er lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen, at klageren blandt andet havde ”Studiegæld” til SKAT på 224.812,48 kr., som var stiftet ”ca. 1994 og fremefter i perioder”, og at det fremgår af specifikationen ”Krav som er medtaget i ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige – underskrevet 6.4.2013”, at studiegælden blandt andet omfattede opkrævningsrenter for 2011, 2012 og 2013.

Klageren anses derfor for udtrykkeligt at have erkendt sin forpligtelse over for fordringshaveren til at betale fordringerne, og forældelse af fordringerne er derfor afbrudt den 6. april 2013, jf. forældelseslovens § 15.

De nye forældelsesfrister skal regnes fra den 6. april 2013, jf. forældelseslovens § 19, stk. 2, og er 3 år, jf. lovens § 3, jf. § 6, stk. 3, jf. § 19, stk. 1. Forældelse af fordringerne ville herefter – som udgangspunkt – være indtrådt den 6. april 2016.

Det fremgår af den på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed gældende § 18 a, stk. 1, i inddrivelsesloven, at for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018.

Bestemmelsen indebærer, at forældelsesfristen for alle retskraftige fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse den 19. november 2015 eller senere, standses og tidligst regnes fra den 20. november 2018. Den forældelsesfrist, der tidligst regnes fra den 20. november 2018, er fordringens oprindelige forældelsesfrist.

Fordringerne blev overdraget til inddrivelse henholdsvis den 1. januar 2011 (fordring 21), den 1. januar 2012 (fordring 20) og den 1. januar 2013 (fordring 19). Da alle tre fordringer var retskraftige på tidspunktet for overdragelsen til inddrivelse og fortsat var det den 19. november 2015, er fordringerne omfattet af inddrivelseslovens § 18 a, stk. 1. Fordringerne var derfor ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 22-24 – ”Opkrævningsrenter” for 2004, 2006 og 2007

Indtil den 1. januar 2008, hvor forældelsesloven trådte i kraft, var spørgsmålet om forældelse af forfaldne renter reguleret i den såkaldte 1908-lov (lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer). Det fremgår af 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 2, at for forfaldne renter gjaldt en forældelsesfrist på 5 år.

Af 1908-lovens § 2 fremgår det, at forældelsesfristen blev regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kunne kræves betalt.

Fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 1. april 2004 (fordring 24), den 1. januar 2006 (fordring 23) og den 1. januar 2007 (fordring 22), og forældelsesfristen efter 1908-loven skal derfor regnes fra disse tidspunkter, jf. lovens § 2.

Forældelse af fordringerne efter 1908-loven ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt henholdsvis den 1. april 2009 (fordring 24), den 1. januar 2011 (fordring 23) og den 1. januar 2012 (fordring 22). Fordringerne var således ikke forældede, da forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008.

Forældelsesfristen for fordringerne efter forældelsesloven er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, jf. § 6, stk. 3.

Da forældelsesfristen også efter forældelsesloven skal regnes fra fordringernes sidste rettidige betalingsdato, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, ville forældelse af fordringerne efter forældelsesloven – som udgangspunkt – derfor være indtrådt henholdsvis den 1. april 2007 (fordring 24), den 1. januar 2009 (fordring 23) og den 1. januar 2010 (fordring 22).

Efter overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, ville forældelse – som udgangspunkt – herefter være indtrådt henholdsvis den 1. april 2009 (fordring 24), den 1. januar 2011 (fordring 23) og den 1. januar 2011 (fordring 22).

Alle tre fordringer anses imidlertid for at være omfattet af SKATs udlæg af 3. november 2008 og 26. maj 2010, og forældelse af fordringerne er derfor afbrudt, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, inden forældelsen indtrådte. Der er lagt vægt på, at der ved SKATs udlæg af 3. november 2008 og 26. maj 2010 blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet studiegæld, og at Landsskatteretten finder, at det kan lægges til grund, at ”studiegæld” også omfatter opkrævningsrenter, jf. nærmere nedenfor.

De nye forældelsesfrister skal herefter regnes fra den 26. maj 2010, jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 1. pkt., og er 3 år, jf. lovens § 3, jf. § 6, stk. 3, jf. § 19, stk. 1. Forældelse af fordringerne ville – som udgangspunkt – herefter være indtrådt den 26. maj 2013.

Det af klageren anførte om, at udlæggene er ugyldige, kan ikke føre til et andet resultat, jf. det i afsnittet ”Fordring 18 – ”Misligholdt SU-lån 6”” anførte.

Alle tre fordringer anses også for at være omfattet af klagerens ansøgning af 6. april 2013, hvor klageren søgte om hel eller delvis eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige. Der er lagt vægt på, at det som nævnt fremgår af ansøgningen, at klageren blandt andet havde ”Studiegæld” til SKAT på 224.812,48 kr., som var stiftet ”ca. 1994 og fremefter i perioder”, og at det fremgår af specifikationen ”Krav som er medtaget i ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige – underskrevet 6.4.2013”, at studiegælden blandt andet omfattede opkrævningsrenter for 2004, 2006 og 2007.

Fordringerne blev imidlertid overdraget til inddrivelse henholdsvis den 5. maj 2004 (fordring 24), den 1. januar 2006 (fordring 23) og den 1. januar 2007 (fordring 22). Da alle tre fordringer var retskraftige på tidspunktet for overdragelsen til inddrivelse og fortsat var det den 19. november 2015, er fordringerne omfattet af inddrivelseslovens § 18 a, stk. 1. Fordringerne var derfor ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 25-26 – ”Moms (for perioden 01.07.2014-31.12.2014)” og ” Moms (for perioden 01.01.2014-30.06.2014)”

Forældelsesfristen for begge fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Sidste rettidige betalingsdato for de to fordringer var henholdsvis den 1. september 2014 (fordring 26) og den 2. marts 2015 (fordring 25), og forældelsesfristen skal derfor regnes fra disse datoer, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af de to fordringer ville derfor tidligst være indtrådt henholdsvis den 1. september 2017 (fordring 26) og den 2. marts 2018 (fordring 25), og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 27 – ”Rente, En skattekonto (seks krav vedrørende perioden 01.09.2014-28.02.2015)”

Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

De seks krav, som fordring 27 dækker over, havde sidste rettidige betalingsdato i perioden fra 30. september 2014 til 28. februar 2015, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra de enkelte fordringers sidste rettidige betalingsdato i denne periode, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringerne ville derfor tidligst være indtrådt i perioden fra 30. september 2017 til 28. februar 2018, og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 28 – ”Opkrævningsgebyr, DR”

Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringen havde sidste rettidige betalingsdato den 26. august 2008, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra denne dato, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringen ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt den 26. august 2011.

SKAT foretog den 3. november 2008 og den 26. maj 2010 udlæg hos klageren. Det fremgår af fogedbogen, at der blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet licensgæld, og det fremgår af gældsoversigten, at der i forhold til licensgælden blev foretaget udlæg for henholdsvis 2.873,59 kr. og 308,61 kr.

Det anses imidlertid ikke for godtgjort, at fordringen er omfattet af disse udlæg, og forældelse af fordringen anses derfor ikke for at være afbrudt, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, inden forældelsen indtrådte. Der er lagt vægt på, at det af hverken fogedbogen eller gældsoversigten fremgår, hvad og hvilke perioder licensgælden vedrører, herunder om den også omfatter opkrævningsgebyrer.

Der ses heller ikke at være foretaget andre forældelsesafbrydende skridt vedrørende fordringen inden den 26. august 2011, og forældelse af fordringen anses derfor for at være indtrådt på dette tidspunkt. Fordringen var derfor forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse for så vidt angår denne fordring.

Fordring 29-40 – ”Parkeringsafgift”, Opkrævningsgebyr” og ”Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr”

Forældelsesfristen for alle fordringerne er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato i perioden fra 4. marts 2013 til 29. december 2015, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra de enkelte fordringers sidste rettidige betalingsdato i denne periode, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringerne ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt i perioden fra 4. marts 2016 til 29. december 2018.

Fordringerne blev overdraget til inddrivelse i perioden fra 12. juni 2013 til 5. februar 2016. Da fordringerne alle var retskraftige på tidspunktet for overdragelsen til inddrivelse og fortsat var det den 19. november 2015, er fordringerne omfattet af inddrivelseslovens § 18 a, stk. 1. Fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 41-52 – ”Parkeringsafgift + opkrævningsgebyr” og ”Parkeringsafgift”

Forældelsesfristen for alle fordringerne er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato i perioden fra 1. april 2011 til 31. marts 2012, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra de enkelte fordringers sidste rettidige betalingsdato i denne periode, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringerne ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt i perioden fra 1. april 2014 til 31. marts 2015.

Fordringerne anses imidlertid for at være omfattet af klagerens ansøgning af 6. april 2013, hvor klageren søgte om hel eller delvis eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige. Der er lagt vægt på, at det på fogedbogen vedrørende SKATs udlæg af 7. august 2012 var anført med håndskrift, at parkeringsafgifterne, inklusiv gebyr og afgift, og tillagt en parkeringsafgift af 1. marts 2012 på 1.010 kr. (510 kr. + 500 kr.) og et rykkergebyr af 20. juli 2012 på 250 kr., i alt var på 11.970 kr., og at det fremgår af ansøgningen om eftergivelse, at klageren blandt andet havde gæld vedrørende ”Diverse gebyrer og afgifter” på samme beløb. Der er også lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen om eftergivelse, at ansøgningen var en følge af, at klageren efter et behandlingsforløb havde fået større overblik og forsøgte at ”få ryddet op", og at SKAT i sin e-mail til Skatteankestyrelsen af 7. maj 2018 har oplyst, at udlægget af 7. august 2012 omfattede alle de parkeringsafgifter, som klageren havde på dette tidspunkt, og at klageren modtog en udskrift af fogedbogen, hvorfor Landsskatteretten finder, at det kan lægges til grund, at klageren også søgte om eftergivelse af fordring 41-52.

De nye forældelsesfrister skal regnes fra den 6. april 2013, jf. forældelseslovens § 19, stk. 2, og er 3 år, jf. lovens § 3, jf. § 19, stk. 1. Forældelse af fordringerne ville herefter – som udgangspunkt – være indtrådt den 6. april 2016.

Fordringerne blev imidlertid overdraget til inddrivelse i perioden fra 12. september 2011 til 10. juli 2012. Da alle fordringerne var retskraftige på tidspunktet for overdragelsen til inddrivelse og fortsat var det den 19. november 2015, er fordringerne omfattet af inddrivelseslovens § 18 a, stk. 1. Fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 53 – ”Retsafgift”

Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringen havde sidste rettidige betalingsdato den 5. juni 2015, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra denne dato, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringen ville derfor tidligst være indtrådt den 5. juni 2018, og fordringen var således ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 54 – ”Sagsomkostninger politiet”

Det fremgår af forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, at forældelsesfristen er 10 år, når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.

Sagsomkostninger pålægges som oftest ved dom. Der foreligger imidlertid ingen oplysninger om, hvorvidt de sagsomkostninger, som fordring 54 dækker over, faktisk er pålagt ved dom, og det kan på det foreliggende grundlag derfor ikke lægges til grund, at fordringernes eksistens og størrelse i dette tilfælde er fastslået ved dom. Forældelsesfristen er derfor 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringerne, som fordring 54 dækker over, havde sidste rettidige betalingsdato den 12. februar 2015, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra denne dato, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringerne ville derfor tidligst være indtrådt den 12. februar 2018, og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 55 – ”Sagsomkostninger politiet”

Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt de sagsomkostninger, som fordringen vedrører, er pålagt ved dom, og det kan på det foreliggende grundlag derfor ikke lægges til grund, at fordringens eksistens og størrelse i dette tilfælde er fastslået ved dom. Forældelsesfristen er derfor 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringen havde sidste rettidige betalingsdato den 4. april 2012, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra denne dato, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2. Forældelse af fordringen ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt den 4. april 2015.

Fordringen anses imidlertid for at være omfattet af klagerens ansøgning 6. april 2013, hvor klageren søgte om hel eller delvis eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige. Der er lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen, at klageren blandt andet havde gæld til ”Politiet” på 23.562,00 kr., og at det fremgår af specifikationen ”Krav som er medtaget i ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige – underskrevet 6.4.2013”, at gælden blandt andet omfattede ”Sagsomkostninger 4.4.12” på 14.250 kr., hvilket beløb svarer til fordring 55.

Klageren anses derfor for udtrykkeligt at have erkendt sin forpligtelse over for fordringshaveren til at betale fordringen, og forældelse af fordringen er derfor afbrudt den 6. april 2013, jf. forældelseslovens § 15.

Den nye forældelsesfrist skal regnes fra den 6. april 2013, jf. forældelseslovens § 19, stk. 2, og er 3 år, jf. lovens § 3, jf. § 19, stk. 1. Forældelse af fordringen ville – som udgangspunkt – herefter være indtrådt den 6. april 2016.

Fordringen blev imidlertid overdraget til inddrivelse den 12. november 2012. Da fordringen var retskraftig på tidspunktet for overdragelsen til inddrivelse og fortsat var det den 19. november 2015, er fordringen omfattet af inddrivelseslovens § 18 a, stk. 1. Fordringen var derfor ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 56 – ”Vægtafgift – inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.08.2013)”

Det fremgår af forældelseslovens § 23, stk. 2, at ved forældelse af en hovedfordring bortfalder også krav på rente og lignende ydelse.

Fordringen vedrører inddrivelsesrenter, som er tilskrevet gæld vedrørende vægtafgift (hovedfordringen), der havde en oprindelig hovedstol på 1.668,89 kr.

Forældelsesfristen for hovedfordringen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Hovedfordringen havde sidste rettidige betalingsdato den 13. juli 2011, og hovedfordringens forældelsesfrist skal derfor regnes fra denne dato, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2. Forældelse af hovedfordringen ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt den 13. juli 2014.

Hovedfordringen blev overdraget til inddrivelse den 5. april 2012 og blev indfriet ved to af SKAT foretagne modregninger henholdsvis den 1. august 2013, hvor der blev modregnet med 219,81 kr., og den 2. juli 2014, hvor der blev modregnet med 1.449,08 kr.

Hovedfordringen var således indfriet, inden forældelsen indtrådte.

Forældelsesfristen for inddrivelsesrenter er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Inddrivelsesrenter er såkaldt dag-til-dag renter, og renterne er tilskrevet fra den 1. august 2013, det vil sige fra et tidspunkt, hvor hovedfordringen stadig eksisterede. Forældelsesfristen skal derfor tidligst regnes fra denne dato. Forældelse af renterne ville – som udgangspunkt – derfor være indtrådt i perioden fra 1. august 2016 og frem.

Fordringen er imidlertid omfattet af inddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, idet renterne ikke var forældede pr. 19. november 2015. Fordringen var derfor ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 57-58 – ”Grøn ejerafgift/vægtafgift”

Forældelsesfristen for begge fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringerne forfaldt efter det oplyste til betaling henholdsvis den 5. februar 2013 (fordring 57) og den 5. august 2013 (fordring 58).

Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato, så forældelsesfristen regnes fra fordringernes forfaldstidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Forældelse af fordringerne indtrådte derfor henholdsvis den 5. februar 2016 (fordring 57) og den 5. august 2016 (fordring 58).

Der ses ikke at være foretaget forældelsesafbrydende skridt vedrørende fordringerne, og der foreligger heller ikke nogen oplysninger om, at fordringerne er overdraget til inddrivelse. Forældelsen ses således ikke at være afbrudt i overensstemmelse med reglerne i forældelsesloven, og forældelsen ses heller ikke at være udskudt efter inddrivelseslovens § 18 a, stk. 1.

Fordringerne var derfor forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse for så vidt angår disse fordringer.

Landsskatteretten bemærker, at begge fordringer efter det af SKAT oplyste også er afskrevet som forældede den 22. januar 2017.

Fordring 59-60 – ”Grøn ejerafgift/vægtafgift”

Forældelsesfristen for begge fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringerne forfaldt efter det oplyste til betaling henholdsvis den 12. februar 2014 (fordring 59) og den 5. august 2014 (fordring 60).

Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato, så forældelsesfristen regnes fra fordringernes forfaldstidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Forældelse af fordringerne indtrådte derfor henholdsvis den 12. februar 2017 (fordring 59) og den 5. august 2017 (fordring 60), og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten bemærker, at fordringerne efter det af SKAT oplyste efterfølgende er afskrevet som forældede henholdsvis den 24. april 2017 (fordring 59) og den 23. oktober 2017 (fordring 60).

Fordring 61-63 – ”Grøn ejerafgift/vægtafgift” og ”Opkrævningsgebyr”

Forældelsesfristen for alle tre fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringerne havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 5. februar 2016 (fordring 62), den 23. februar 2016 (fordring 63) og den 5. august 2016 (fordring 61), og forældelsesfristen skal derfor regnes fra disse datoer, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Forældelse af fordringerne ville derfor tidligst indtræde henholdsvis den 5. februar 2019 (fordring 62), den 23. februar 2019 (fordring 63) og den 5. august 2019 (fordring 61), og fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 64 – ”Opkrævningsgebyr”

Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringen forfaldt efter det oplyste til betaling den 20. august 2015.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår fordringen havde sidste rettidige betalingsdato, så forældelsesfristen regnes fra fordringen forfaldstidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Forældelse af fordringen indtrådte – som udgangspunkt – derfor den 20. august 2018, og fordringen var således ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Fordring 65 – ”Opkrævningsgebyr”

Forældelsesfristen er er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringen forfaldt efter det oplyste til betaling den 5. september 2014.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår fordringen havde sidste rettidige betalingsdato, så forældelsesfristen regnes fra fordringens forfaldstidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Forældelse af fordringen indtrådte derfor den 5. september 2017, og fordringen var således ikke forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten bemærker, at fordringen efter det af SKAT oplyste efterfølgende er afskrevet som forældet den 23. oktober 2017.

Konklusion

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 1-27, 29-56 og 59-65. Fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten ændrer derimod SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 28 og 57-58, idet disse fordringer var forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.