Kendelse af 27-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar-31. december 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, drev kurer- og transportvirksomheden [virksomhed1]. Virksomheden opstartede den 31. maj 2007 og ophørte den 31. december 2017.

Som led i et landsdækkende projekt vedrørende transport- og kurervirksomheder som indehaverens, bad SKAT den 10. september 2012 indehaveren om at indsende materiale til brug for opgørelsen af virksomhedens skatteansættelse for indkomståret 2011. SKAT bad om virksomhedens skattemæssige regnskab med kapitalforklaring, bilag, kontoudskrifter samt specifikation af indehaverens privatforbrug.

Det fremgår af fremlagt korrespondance mellem SKAT og indehaverens repræsentant revisoren ([person2]), at SKAT den 10. december 2012 rykkede ([person2]) for materiale. Revisoren var af den opfattelse, at materialet i 2 kuverter var indsendt 18. november 2012, og at SKATs sagsbehandler måtte have modtaget materialet. SKAT og ([person2]) aftalte, at ([person2]) skulle aflevere materialet hos SKAT den 9. januar 2013.

SKAT modtog ikke noget materiale fra indehaveren eller ([person2]).

Den 27. februar 2013 udsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indehaverens skatteansættelse for indkomståret 2011 og momstilsvar for virksomheden for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2011. Indehaverens navn er anført på forslaget, men der er ikke anført adresse på indehaveren.

Det fremgår af forslaget, at indehaverens skattepligtige indkomst blev ændret skønsmæssigt med 200.000 kr., og indehaverens salgsmoms blev forhøjet fra 126.350 kr. til 429.710 kr.

SKAT traf afgørelse den 16. april 2013 i overensstemmelse med forslaget uden indkomne bemærkninger til det udsendte forslag.

Det fremgår af afgørelsen, at omsætningen på 2.224.240 kr. og udgifter til fremmed arbejde på 2.173.431 kr. er opgjort på baggrund af indehaverens indberettede oplysninger til SKAT.

Det fremgår af korrespondance mellem indehaverens revisor ([person2]) og SKATs sagsbehandler, at ([person2]) den 4. juli 2013 oplyste overfor SKAT Inddrivelse, at hans ”klient har genoptaget sin skattesag”, idet han desværre ikke havde fået indsendt materiale i sagen, og der derfor var sket en skønsmæssig ansættelse for 2011. Revisoren oplyste i samme mail, at han samme dag havde indsendt materiale til sagsbehandleren i SKAT.

Den 17. juli 2013 oplyste SKATs sagsbehandler revisoren om, at en genoptagelse af indehaverens sag krævede en genoptagelsesanmodning og nyt materiale. Det blev ligeledes oplyst, at der pr. 17. juli 2013 hverken var modtaget anmodning om genoptagelse eller materiale fra indehaveren.

Indehaveren bad den 18. august 2015 om aktindsigt hos SKAT og spurgte, om det var muligt at ”rette på eftergivelsen”. Det fremgår heraf, at indehaveren ikke mener, at virksomheden nogensinde har været i nærheden af et overskud på 2.200.000 kr.

Som følge deraf traf SKAT den 9. november 2015 afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momsansættelse. Af denne afgørelse fremgår det, at indehaveren begrundende anmodningen om genoptagelsen med, at ansættelsen var forkert, og at han aldrig var kommet i nærheden af et overskud på 2.200.000 kr.

SKAT modtog endnu en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indehaverens skatteansættelse og momsansættelse den 6. juli 2016. Til brug for sagsbehandlingen af den ekstraordinære genoptagelse fremlagde indehaveren materiale vedrørende virksomhedens indtægter og udgifter, samt en resultatopgørelse af 27. juni 2016 for indkomståret 2011 udarbejdet af ([virksomhed2]) Revisionsfirma.

Det fremgår af den fremlagte resultatopgørelse, at virksomhedens overskud i 2011 udgjorde 291.261,72 kr., samt at afgiftstilsvaret var 258.781 kr.

Det er af indehaveren oplyst, at regnskabet samt bilag var overdraget til daværende revisor ([person2]), som indehaveren havde ansat til at varetage revisionen af virksomhedens økonomi for 2011. Indehaveren forklarede, at han var i den tro, at revisoren havde indsendt materialet på SKATs forespørgsel ved anmodningen om materiale i september 2012.

Indehaveren har endvidere forklaret, at revisoren ikke har tilbageleveret indehaverens regnskabsmateriale, og at indehaveren gentagne gange har forsøgt at få regnskabsmaterialet tilbage fra revisoren, herunder i 2013 og i sommeren 2015. Regnskabsmaterialet er ikke tilbageleveret til indehaveren, og indehaveren har derfor anset det for bortkommet i ([person2])’s varetægt.

Der er fremlagt en redegørelse, hvoraf det fremgår, at indehaveren modtog et brev fra SKAT med oplysninger om fastsat moms til 427.000 kr. ca. 8 måneder efter, at han betalte ([person2]) for at udarbejde et regnskab. Indehaveren forklarede videre, at han loggede på SKATs hjemmeside i 2013 og blev bekendt med, at det fastsatte krav om moms på 427.000 kr. stadig stod indberettet med renter.

Det fremgår af klagen, at indehaveren først blev opmærksom på SKATs forslag til afgørelse af 27. februar 2013 og afgørelse af 16. april 2013, da han modtog opgørelse over restancer fra SKAT ultimo 2015.

Det fremgår ligeledes af klagen, at indehaveren ikke var bekendt med SKATs forslag til afgørelse, da det ikke blev fremsendt til ham eller revisoren, fordi SKAT begik en fejl ved ikke at anføre en modtageradresse.

Det fremgår af SKATs afgørelse vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af den 7. december 2015, at indehaveren ikke var anført med en bopælsadresse i CPR i perioden 1. februar 2013 til 15. september 2013.

I den forbindelse har Skattestyrelsen udtalt til Skatteankestyrelsen, at brevet formentlig kom retur til SKAT efter første udsendelse til indehaveren.

Det fremgår af den udaterede besvarelse af ([person2])’s henvendelse til SKAT den 24. september 2012, at SKAT anmodede ([person2]) om fuldmagt for repræsentantskab fra indehaveren, således at repræsentanten kunne modtage henvendelser fra SKAT.

Der blev ikke indleveret nogen fuldmagt fra indehaveren vedrørende ([person2])

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

SKATs begrundelse

Fristen for at ændre din moms for december 2011 er udløbet, fordi vi har modtaget din anmodning om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var den 25. januar 2012.

Vi kan derfor kun genoptage ansættelsen for denne og for tidligere perioder, hvis der er særlige omstændigheder.

SKAT skal bemærke, at anmodningen om materiale i forbindelse med sagen i 2013 er sendt til den bopælsadresse, som du på daværende tidspunkt var registreret på, Det fremgår af cpr-registeret, at du i perioden 16. april 2012 – 1. februar 2013 var registeret på adressen, [adresse1], [by1].

Det fremgår af cpr-registeret, at du ikke har været registreret med en bopælsadresse i perioden 1. februar 2013 – 15. september 2013. SKAT har dog i perioden har haft mailkorrespondance med din daværende rådgiver, der herigennem har været bekendt med sagen. Idet du selv har bedt om både aktindsigt og genoptagelse af sagen i 2015, er vores opfattelse, at du ligeledes har været bekendt med sagen. Det forhold at din rådgiver eventuelt ikke har videregivet alt information til dig, udgør efter vores opfattelse et forhold inter partes, som er SKAT uvedkommende. Dette da du, som klager, kan bemyndige en rådgiver til at varetage dine interesse under sagen. Herved betragtes den bemyndigede som legitimeret til at optræde på dine vegne.

Det forhold, at du hverken har påklaget afgørelsen af 16. april 2013 eller genoptagelsessagen af 9. november 2015, udgør efter vores opfattelse ikke i sig selv sådanne særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse efter 3-årsfristens udløb.

Efter vores opfattelse er afgørelsen SKM2013.846.BR ikke sammenlignelig med din sag. I SKM2013.846.BR var det ud fra en samlet vurdering sandsynliggjort, at SKATs skøn havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der var tale om sådanne særlige omstændigheder, der gjorde det urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, herunder blev der blandt andet lagt vægt på, at SKAT var oplyst om, at virksomhedens drift var indstillet og de foreløbige fastsættelser var på baggrund heraf fastsat for højt.

Efter vores opfattelse er hverken SKM2015.723.LSR eller SKM2015.647.LSR sammenlignelig med din sag.

SKM2015.723.LSR omhandler den situation, hvor der efter en konkret vurdering er givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, idet der på grund af et sygdomsforløb ikke tidligere var udarbejdet et korrekt regnskabsmateriale.

I LSR j.nr. 13-0186177 (SKM2015-647.LSR) er der lagt vægt på, at en klager ikke havde forholdt sig passivt overfor SKAT, samt at denne havde været igennem et sygdomsforløb, der havde gjort den pågældende ude af stand til at indgive korrekte selvangivelser til tiden.

Efter de fremlagte oplysninger har du ikke været igennem et sådant sygdomsforløb, der har gjort dig ude af stand til at reagere på SKATs breve m.v., hvilket der netop lægges vægt på i SKM2015.723.LSR og SKM2015.647.LSR.

At der nu den 27. juni 2016 er udarbejdet en resultatopgørelse af din moms for 2011, kan, efter vores opfattelse, desuden ikke medføre, at der har været tale om myndighedsfejl ved sagen i 2013. SKAT bad dig allerede i 2013 om at indsende det relevante materiale til brug for sagsbehandlingen, men modtog ikke noget materiale. Da opgørelsen først er udarbejdet den 27. juni 2016 hverken kunne eller burde SKAT have medtaget denne ved afgørelsen af 16. april 2013.

Du har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”...

Idet vi fastholder vores afgørelse af den 7. december 2016, skal vi komme med følgende bemærkninger.

Det anføres i rådgivers klage til Skatteankestyrelsen af den 21. december 2016, at [person1] først blev bekendt med momstilsvaret og skrivelserne fra 2013, da han modtog en opgørelse over sine restancer til SKAT ultimo 2015.

[person1] anmodede den 18. august 2015 om genoptagelse af momstilsvaret for 2011 Anmodningen skete uden assistance fra rådgiver, hvorfor det er SKATs vurdering at [person1] har været bekendt med forhøjelsen af momstilsvaret inden ultimo 2015.

...”

Skattestyrelsen har under sagens behandling udtalt følgende den 10. december 2020:

”...

Alle breve fra kmd (det system sagen fra 2013 er behandlet i), er sendt ud med almindelig brevpost. Systemet kan ikke sende via e-boks. Hvis et brev står uden adresse på, er det formentlig fordi det er kommet retur ved første udsendelse, og der efterfølgende ikke har fremgået nogen adresse eller kontaktoplysninger på virksomhed eller borger i folkeregisteret eller andet sted. Der findes ikke en konkret log over forsendelser fra kmd. Fremgangsmåden er tidligere blevet undersøgt, og det blev i den forbindelse fastslået i en afgørelse (måske fra højesteret, måske fra landsskatteretten), at idet der er pligt til at oplyse adresse/kontaktoplysninger, anses vores afgørelse for at værekommet frem, trods den ikke er sendt, grundet manglende kontaktoplysninger fra virksomhed/borger.

...”

Skattestyrelsen har endvidere udtalt den 8. januar 2021:

”...

Ved opstart af sagen udsendes en indkaldelse af materiale, samt efterfølgende rykkerskrivelse til den adresse som skatteyder er registreret med i folkeregisteret

Da vi ikke modtager udbedt materiale, udfærdiges et forslag til ændring af skat og moms og efterfølgende afgørelse. På dette tidspunkt er skatteyder [person1] ikke registreret med en adresse i folkeregisteret. Derfor kan forslag og afgørelse ikke udsendes til en adresse.

Vi har ikke modtaget en fuldmagt fra skatteyderen der giver os lov til at sende hans breve til revisor eller andre.

På grundlag af min afgørelse den 16. april 2013, dannes en ændret årsopgørelse med udskrivningsdato den 14. januar 2014. Afgørelsen kan ses i tast selv.

Den 6. juli indsendes en anmodning om genoptagelse. Denne anmodning om genoptagelse behandles af sagsbehandler (...)

Hun udsender et forslag den 2. november 2016 (ingen ændring), og da der ikke modtages indsigelser, udsendes en afgørelse den 20/11 2016.

Jeg må formode, at i er i besiddelse af diverse bilag vedrørende denne sag.

I den udsendte afgørelse den 20/11 2016, skriver (...) blandt andet følgende, som efter min opfattelse giver et godt billede af hvad der er sket i sagen:

”SKAT mener endvidere ikke, at det forhold, at du ikke har modtaget SKATs forslag af 27. februar2013 og afgørelse af 16. april 2013, kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Det er dit ansvar at foretage korrekt registrering i folkeregisteret af adresse m.v. SKAT har ikke haft kendskab til andre adresser end oplyst i folkeregisteret. SKAT har ikke sendt kopi af brevene til din daværende rådgiver, da SKAT ikke som anmodet har modtaget en fuldmagt hvoraf det fremgår, at SKAT kan sende oplysninger til din revisor.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du er kommet tilkundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kanoverskrides. SKAT har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særligeomstændigheder.

Det er SKATs opfattelse, at du har været bekendt med sagen, da du har modtagetmaterialeindkaldelse og rykker for materiale, og at du er kommet til kundskab om den ændredeansættelse af din skat for indkomståret 2011, senest med årsopgørelsen for 2011, som harudskrivningsdato den 14. januar 2014. Årsopgørelsen kan ses i tastselv, men er ikke fremsendt med post, da du den 3.7.2012 har fravalgt papir på tastselv.

SKAT har modtaget din anmodning om ekstraordinær genoptagelse den 6. juli 2016. Fristen ersåledes overskredet for indkomståret 2011.

SKAT mener derfor, at skatteansættelsen ikke kan genoptages ekstraordinært for 2011, jævnførskatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr.8 og stk. 2.”

...”

Klagerens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om, at SKAT skal pålægges at genoptage virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Indehaveren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

SAGSFREMSTILLING

SKAT rettede første gang henvendelse til [person1] den 10. september 2012. Dette med henblik på at få ham til at fremsende virksomhedens skattemæssige regnskab med specifikationer samt kapitalforklaring, saldobalance med tilhørende kontospecifikation, momsbalance med tilhørende kontospecifikation, regnskabsbilag, bankkontoudskrifter for året og specifikation af [person1]s privatforbrug, jf. bilag 2. SKAT ønskede det pågældende materiale fremsendt senest den 3. oktober 2012.

[person1]s daværende revisor, ([person2]) ved [virksomhed3] ApS, rettede herefter ved e-mail dateret den 24. september 2012 henvendelse til SKAT og oplyste, at han på vegne af [person1] ønskede ovennævnte frist udsat til den 20. november 2012, jf. bilag 3.

Herefter tilskrev SKAT endnu engang [person1] ved skrivelse dateret den 29. november 2012, hvorved SKAT på ny anmodede om at få fremsendt det pågældende materiale, idet SKAT henviste til e-mail fra [person1]s revisor, ([person2]), dateret den 31. oktober 2012, jf. bilag 4. SKAT anmodede nu om at få materialet fremsendt senest den 7. januar 2013.

Herefter tilskrev ([person2]) SKAT ved e-mail dateret den 10. december 2012 og oplyste, at han havde sendt det pågældende materiale til SKAT, [adresse2], [by1], allerede den 18. november 2012, jf. bilag 5.

Samme dato svarede SKAT, at materialet var blevet ”efterlyst”, men at SKAT ikke havde en forventning om, at der ville dukke noget op, når der ikke var noteret en modtagelse hos SKAT, jf. bilag 5.

Efterfølgende blev det mellem revisor, ([person2]), og SKAT aftalt, at det pågældende materiale ville blive afleveret ved SKAT den 9. januar 2013, jf. bilag 5. Da revisor ([person2]) efter aftale med [person1] skulle fremsende det nødvendige til SKAT, havde [person1] tilbage i efteråret 2012 en klar forventning om, at SKAT modtog det efterspurgte materiale.

Da SKAT – som sagen foreligger oplyst – ikke modtog ovennævnte materiale fra revisor ([person2]), udarbejdede SKAT efterfølgende et forslag til afgørelse, dateret den 27. februar 2013, jf. bilag 6. Af det pågældende forslag til afgørelse af den 27. februar 2013 fremgår følgende:

”Forslag: Vi vil ændre din moms og skat.

SKAT har, i skrivelser herfra af 10/9-2011 og 29/11-2011 anmodet dig om at indsende regnskab med specifikationer, regnskabsbilag samt bankkontoudtog m.v. Der er ikke modtaget noget af det udbedte. Jeg har, via mail, haft lidt korrespondance med din revisor ([person2]), sidste gang primo januar, hvor det blev aftalt, at materialet ville blive indsendt senest d. 9/1-2013.

Vi har ud fra de foreliggende oplysninger gennemgået din skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 og den moms du har angivet for perioden 1/1 – 31/12 – 2011.

Resultatet er, at vi foreslår, at du skal betale 429.710 kr. mere i moms, og at din indkomst bliver ændret med i alt 200.000 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.”

Det bemærkes, at der i det udarbejdede forslag til afgørelse dateret den 27. februar 2013 ikke er angivet nogen adresse i brevhovedet, ligeledes som at forslaget ikke er sendt i kopi til [person1] eller revisor ([person2]).

SKAT traf efterfølgende afgørelse den 16. april 2013, jf. bilag 7. SKATs afgørelse af den 16. april 2013 er i overensstemmelse med det forslag til afgørelse af den 27. februar 2013, som er omtalt ovenfor og dateret den 27. februar 2013.

I forlængelse heraf bemærkes det igen, at der ikke er anført nogen adresse i skrivelsens brevhoved. Dette til forskel fra de to skrivelser af henholdsvis den 10. september og 29. november 2012 vedrørende anmodning om materiale, hvoraf det direkte fremgår, at skrivelserne er sendt til [person1], [adresse1], [by2], jf. bilag 2 og 4.

[person1] husker ikke at have modtaget hverken forslag til afgørelse dateret den 27. februar 2013 eller SKATs endelige afgørelse af den 16. april 2013, jf. bilag 6 og 7. Derimod mindes [person1] imidlertid på et tidspunkt at have modtaget en opkrævning af momsbeløbet på kr. 427.000, i hvilken forbindelse

[person1] kontaktede revisor ([person2]), der oplyste, at dette måtte bero på en fejl, idet han havde afleveret alt materialet til SKAT.

Efter det tidspunkt, hvor SKAT traf ovennævnte afgørelse af den 16. april 2013, var revisor ([person2]) igen i dialog med SKAT, hvortil der henvises til mailkorrespondance fra juli måned 2013.

Revisor ([person2]) anmodede således ved en e-mail af den 4. juli 2013 om genoptagelse af [person1]s skattesag for indkomståret 2011, jf. bilag 8. Revisor ([person2]) oplyste i den forbindelse, at han havde sendt det efterspurgte materiale til SKAT samme dag.

Af den interne e-mail af den 9. juli 2013 fra SKAT fremgår det videre, at det i SKAT blev undersøgt, hvorvidt revisor ([person2]) havde fremsendt det pågældende materiale, jf. bilag 8. Af den efterfølgende e-mail fra SKAT af 17. juli 2013 fremgår det, at revisor ([person2]) vil blive kontaktet med henblik på at få ham til at oplyse, hvorvidt der er blevet fremsendt noget materiale, således at [person1]s skattesag kunne blive genoptaget, jf. bilag 9.

Af det foreliggende aktindsigtsmateriale i sagen, som blev bevilget den 24. maj 2016, fremgår det intet sted, at [person1] er blevet orienteret om såvel SKATs forslag til afgørelse, SKATs afgørelse samt den korrespondance, som SKAT havde direkte med revisor ([person2]), uden samtidigt at orientere [person1].

Der henvises i den forbindelse til den dokumentfortegnelse, som fulgte med SKATs afgørelse om bevilling af aktindsigt, dateret den 24. maj 2016, jf. bilag 10.

Vedlagt SKATs afgørelse om bevilling af aktindsigt, dateret den 24. maj 2016, var endvidere kopi af [person1]s R75, jf. bilag 11.

Om forløbet henvises der i øvrigt til [person1]s egen redegørelse, der fremlægges i sagen som bilag 12.

Endelig henvises der til den resultatopgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2011, som [person1] har fået udarbejdet af [virksomhed2], [adresse3], [by3], og som er dateret den 27. juni 2016, jf. bilag 13.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar – 31. december 2011 fremgår det, at [person1]s overskud af virksomhed skal ansættes til kr. 291.262, og at hans momstilsvar skal ansættes til kr. 258.781.

Ovennævnte resultatopgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2011 er udarbejdet af Revisionsfirmaet ([virksomhed2]), [adresse3], [by3] på baggund af de bilag, der fremlægges som bilag 14.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 34, stk. 1, nr. 4 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar – 31. december 2011, idet SKAT har begået flere fejl i forbindelse med sit skøn over [person1]s momstilsvar.

Til støtte herfor henvises til den foreliggende resultatopgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2011, som er dateret til den 27. juni 2016, jf. bilag 13.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringende:

Det juridiske grundlag

(...)

Til støtte herfor skal der for det første henvises til Københavns Byrets dom af den 14. november 2013, offentliggjort i SKM2013.846.BR .

Sagen vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i sagen var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit momstilsvar for perioderne 2006-2007 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, der i relation til spørgsmålet om særlige omstændigheder er fuldstændig identisk med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT havde i den konkrete sag udøvet et skøn over sagsøgerens momstilsvar. Dette fuldstændigt tilsvarende som, at SKAT i nærværende sag har udøvet skøn over [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2011 og momstilsvar for perioden 1. januar til 31. december 2011.

I sagen forelå der – ifølge sagsøger – særlige omstændigheder, da sagsøgers virksomhed blev afviklet over perioden ultimo 2006 til primo 2008, og at de skønsmæssigt ansatte momstilsvar for perioderne 2006 og 2007 derfor var urealistisk høje, idet SKAT ikke ved skønnet havde taget afsæt i, at virksomheden var under afvikling.

SKAT burde ved den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret for de pågældende perioder have taget højde for, at virksomheden var under afvikling med deraf følgende lavere momstilsvar, end da virksomheden var i normal drift. Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:

”Det lægges til grund, at S modtog kontanthjælp i februar 2007. Skatteministeriet har ikke taget afstand fra det af S anførte om, at registersamkøring mellem SKAT og sociale myndigheder forhindrer udbetaling af kontanthjælp til erhvervsaktive personer.

Af de to fogedbøger vedrørende udlægsforretninger den 30. oktober 2008 fremgår det, at langt hovedparten af momsrestancerne - som retten antager for størstedelens vedkommende vedrører de af SKAT skønnede momstilsvar - påhviler virksomheden med cvr-nummer [...1]. Som ovenfor anført blev det omkring den 30. august 2006 oplyst over for SKAT, at aktiviteten i denne virksomhed var indstillet.

Under disse omstændigheder må SKATs skøn over momstilsvaret anses for udøvet på et forkert grundlag. Efter størrelsen af de skønnede momstilsvar sammenholdt med oplysningerne om, at driften var indstillet, findes det endvidere sandsynliggjort, at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Retten tillægger det endvidere vægt, at virksomhederne var personligt drevne virksomheder, sådan at S hæfter personligt for momsgælden. Momsgælden, som er på et stort 6-cifret kronebeløb, må anses for meget betydelig set i forhold til S’ økonomiske forhold i øvrigt, sådan som disse foreligger oplyst.

Herefter finder retten efter en samlet vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det vil være urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, således at SKAT burde have givet tilladelse til ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.”

Som det fremgår af ovennævnte retspraksis, skal der foretages en samlet vurdering, og i den konkrete sag lagde Københavns Byret vægt på, at det var sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren, og at ansættelsen var af økonomisk betydning for sagsøgeren. Dette set i forhold til sagsøgerens personlige økonomiske forhold i øvrigt.

Videre skal der henvises til den foreliggende administrative praksis, herunder Landsskatterettens afgørelse af den 14. juli 2015, offentliggjort i SKM2015.723.LSR.

I den pågældende sag indgav klageren ikke selvangivelse for indkomståret 2008. Dette var blandt andet som følge af, at klagerens tidligere revisor var død, og derfor ikke havde fået færdiggjort klagerens regnskab for 2008.

Som følge af den manglende selvangivelse og det manglende regnskab havde SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens overskud af virksomhed. Dette tilsvarende, som det er tilfældet i nærværende sag vedrørende [person1].

SKAT skønnede klagerens overskud af virksomhed til kr. 500.000. Den ordinære frist for genoptagelse af klagerens skatteansættelse udløb den 1. maj 2012.

Den 29. december 2012 modtog SKAT imidlertid en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008.

Dette med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der indholdsmæssigt er identisk med den i nærværende sag omhandlende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Vedlagt genoptagelsesanmodningen var et regnskab, hvoraf det fremgik, at klagerens overskud fra det pågældende indkomstår udgjorde kr. 350.708.

Klageren gjorde herefter gældende, at hans overskud af virksomheden skulle ansættes til kr. 355.088 mod de kr. 500.000, som SKAT havde skønnet.

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelsen, og som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

”Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Da Landsskatteretten lægger til grund, at den manglende regnskabsaflæggelse skyldes sygdom hos klager, og da det nu foreliggende regnskab viser, at den skønsmæssige forhøjelse når frem til et alt for højt overskud af virksomheden, finder Landsskatteretten det urimeligt at opretholde ansættelsen.

Landsskatteretten pålægger derfor SKAT at genoptage ansættelsen for 2008.”

Endvidere skal der i forlængelse heraf henvises til den af Landsskatteretten trufne afgørelse af den 20. januar 2015 ( LSR j.nr. 13-0186177).

I den pågældende sag pålagde Landsskatteretten SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, hvilket SKAT og skatteankenævnet ellers havde nægtet.

Sagen omhandlede en klager, der med assistance fra sin revisor den 12. september 2012 fremsendte anmodning om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2006-2010. Dette med henblik på at få godkendt et fradrag relaterende til en indbetaling på klagerens ratepension.

Efterfølgende godkendte SKAT fradrag på kr. 60.000 i indkomstårene 2009 og 2010. For indkomstårene 2006-2008 blev der ikke godkendt fradrag, idet anmodningen var modtaget efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26.

Sagen omhandlede herefter spørgsmålet om, hvorvidt der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Herom udtalte Landsskatteretten følgende:

”To retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at klageren har henvendt sig til SKAT, som forklaret på retsmødet.

Klageren har dermed ikke forholdt sig passiv ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2006 – 2008, i modsætning til eksempelvis SKM2014.332.VLR og SKM2013.739.ØLR, men har henvendt sig til SKAT med en indsigelse til ansættelsen af den skattepligtige indkomst, som imidlertid ikke har været tilstrækkelig konkretiseret. Dette findes at være begrundet i klagerens syg- domsforløb og konsekvensen heraf med hukommelses- og læsevanskeligheder m.v. som følge af arbejdsulykken. Klageren anses ligeledes som følge af ulykken og sygdomsforløbet at have været ude af stand til at indgive korrekt selvangivelse.

Henset til, at klageren på dette tidspunkt kunne have bedt om genoptagelse, ligesom SKAT kunne have vejledt klageren herom, samt at fejlen i ansættelsen af den skattepligtige indkomst forholdsvist nemt, i hvert faldt ved klagerens henvendelse til SKAT i 2006, kunne være konstateret ved et opslag på selvangivelsen for 2005, finder disse medlemmer ud fra en konkret vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er til stede. Der er herved også lagt vægt på, at der er tale om betydelige beløb, der må anses at have væsentlig betydning for klageren, ligesom det som følge af klagerens sygdomsforløb og bivirkningerne af ulykken og kontakten med myndighederne anses for urimeligt at fastholde ansættelserne. Af samme årsag bortses der fra fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 2, sidste punktum.

Der foreligger således sådanne særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelserne for de pågældende indkomstår. Uagtet at det underliggende materielle forhold vedrører fradrag for indbetaling på en ratepension, kan situationen efter disse retsmedlemmers opfattelse ikke blot karakteriseres som glemte fradrag.”

Af sidstnævnte landskatteretsafgørelse af den 20. januar 2015 ( LSR j.nr. 13-0186177) fremgår det, at i det omfang, der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vil de samme særlige omstændigheder medføre, at der er grundlag for at bortse fra den såkaldte reaktionsfrist i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Tilsvarende gælder således også for så vidt angår reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. 1. pkt., når der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Ovennævnte har endvidere støtte i [skatteankenævn1] afgørelse af den 23. december 2014 ( SANST sagsnr. 12-0272892) og [skatteankenævn2] afgørelse af den 9. juni 2015 ( SANST sagsnr. 13-0118837), jf. bilag 15 og 16.

Som det fremgår ovenfor af såvel lovforarbejderne som den foreliggende praksis vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, da er der adgang til ekstraordinær genoptagelse i tilfælde, hvor skattemyndighederne har begået fejl ved den oprindelige ansættelse, eller det i øvrigt må anses for urimeligt at opretholde denne.

Den konkrete sag

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at SKAT har begået flere fejl i forbindelse med sit skøn over [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar – 31. december 2011.

Til støtte for at SKAT har begået flere fejl, skal der henvises til den foreliggende resultatopgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2011, som er dateret den 27. juni 2016, jf. bilag 13.

Heraf fremgår det, at [person1] momstilsvar retmæssigt skal ansættes til kr. 258.781.

Det er således også en fejl, når SKAT ved afgørelsen af den 16. april 2013 har forhøjet [person1]s momstilsvar med kr. 429.770, hvorefter hans momstilsvar, som det fremgår side 4 i afgørelsen, udgør kr. 556.060.

Når SKAT ved afgørelsen af den 26. april 2013 har forhøjet [person1]s momstilsvar med kr. 429.710, skyldes det den omstændighed, at SKAT – ifølge oplysningerne i afgørelsen – har fået indberetning om, at [person1]s omsætning udgjorde kr. 2.224.240, og at udgifter til fremmedarbejde udgjorde kr.2.173.430.

Det fremgår imidlertid ikke, hvorfra SKAT har fået disse tal indberettet.

Det kan imidlertid af SKATs afgørelse af den 16. april 2013 konstateres, at SKAT ved denne alene har taget afsæt i, at [person1] skulle svare udgående moms af en omsætning – dette uden fradrag for indgående moms.

SKAT har herefter fastsat et momstilsvar på i alt kr. 556.060.

Det er i sagens natur en fejl, at SKAT ikke ved afgørelsen af den 16. april 2013 har foretaget et skøn over den indgående moms, således at det fastsatte momstilsvar er blevet skønnet på baggrund af såvel en udgående som en indgående moms.

Dette særligt henset til, at SKAT – ifølge afgørelsen af den 16. april 2013 – har fået indberettet oplysninger om, at der skulle være afholdt udgifter til fremmedarbejde for i alt kr. 2.173.431. SKAT har således ikke foretaget et virkelighedsnært skøn ved den trufne afgørelse.

Af SKATs afgørelse af den 7. december 2016 fremgår det ligeledes, at SKAT heller ikke ved denne afgørelse har forholdt sig til den ovennævnte fejl, som SKAT utvivlsomt har begået, jf. bilag 1.

Da SKAT har begået en sådan fejl, foreligger der særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar – 31. december 2011, jf. skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 4.

I forlængelse heraf skal der videre henvises til, at det vil være urimeligt at opretholde ansættelsen, idet denne er åbenbart forkert, hvortil der henvises igen til den udarbejdede resultatopgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2011, som er dateret den 27. juni 2016, jf. bilag 13.

Videre skal der henvises til, at [person1] frem til modtagelsen af SKATs aktindsigt den 24. maj 2016 ikke har været fuldstændig bekendt med den kommunikation, der har været mellem revisor ([person2]) og SKAT, hvortil der henvises til [person1]s redegørelse, jf. bilag 12.

Grundet det manglende kendskab til kommunikationen mellem SKAT og revisor ([person2]) har [person1] været af den overbevisning, at revisor ([person2]) havde udarbejdet og afleveret alt nødvendigt materiale til SKAT. Det har imidlertid vist sig, at SKAT har foretaget sin ansættelser uden at være i besiddelse af alt [person1]s bilagsmateriale.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 7. december 2016, at [person1] ikke har været registreret med en bopæladresse i perioden 1. februar 2013 – 15. september 2013, jf. bilag 1.

Det bemærkes endvidere, at SKAT i afgørelsen af den 7. december 2016 har anført, at [person1] har været i besiddelse af sagen igennem den tidligere rådgiver ([person2]), jf. bilag 1.

Dette er ikke korrekt, idet [person1] først blev opmærksom på momstilsvaret samt skrivelserne af henholdsvis den 27. februar 2013 og den 16. april 2013 efter, at han modtog en opgørelse over sine restancer til SKAT ultimo 2015.

Først efter dette tidspunkt havde [person1] mulighed for at foretage en nærmere undersøgelse af sagen, herunder at få afdækket, at der var fejl i SKATs ansættelse af momstilsvaret for perioden den 1. januar – 31. december 2011.

På den baggrund har [person1] fået udarbejdet resultatopgørelsen for perioden 1. januar – 31. december 2011, som med al tydelighed viser, at der ikke er grundlag for at opretholde de skønsmæssige ansættelser, jf. bilag 13.

På den baggrund gøres det gældende, at [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar – 31. december 2011 skal ansættes i overensstemmelse med det, som fremgår af den resultatopgørelse, der er udarbejdet af [virksomhed2], [adresse3], [by3], og som er dateret den 27. juni 2016, jf. bilag 13.

...”

På møde med Skatteankestyrelsen beskrev klageren forløbet vedrørende klagerens tidligere revisor ([person2]). Indehaveren forklarede, hvordan han indgående og gentagne gange havde forsøgt at rekvirere regnskaberne hos den tidligere revisor.

Derudover forklarede indehaveren, at han havde reageret med det samme, han blev bekendt med situation omkring SKATs forslag til afgørelse.

Indehaveren og dennes repræsentant gennemgik ligeledes SKATs afgørelse af den 16. april 2013 vedrørende indehaverens momstilsvar og skatteansættelse og gjorde gældende, at skønnet var åbenbart urimeligt.

Repræsentanten indsendte den 28. maj 2020 følgende bemærkninger:

”...

Jeg skal hermed fremkomme med en enkelt bemærkning til referatet fra det afholdte

møde den 14. maj 2020.

I 4. afsnit i referatet fremgår det, at det blev præciseret, at der i denne sag kun kan

tages stilling til, hvorvidt de faktuelle omstændigheder omkring klagen er særlige

nok til at kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Jeg skal i den forbindelse for god ordens skyld gøre opmærksom på, at en sådan

omstændighed også kan være det forhold, at der er materielle fejl i den ansættelse,

som skattemyndighederne oprindelig har gennemført.

...”

Landsskatterettens afgørelse

En afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, skal senest 3 år efter indgivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Sagen vedrører momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. Det følger af den dagældende momslovs § 57, stk. 3, lovbekendtgørelse 2005-10-14 nr. 966, at angivelsesfristen for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1.000.000 kr., men udgør højst 15.000.000 kr. var kvartalet. Angivelse skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb, dog for april-kvartalet er angivelsesfristen 1 måned og 17 dage.

SKAT har lagt til grund, at virksomhedens angivelsesfrist for afgiftsperioden for 2011 var 25. januar 2012.

Da virksomhedens afgiftspligtige leverancer overstiger 1.000.000 kr., finder Landsskatteretten, at virksomheden var omfattet af dagældende momslovs § 57, stk. 3, hvorefter angivelsesfristen udløber 1 måned og 10 dage eller 1 måned og 17 dage efter periodens udløb. Landsskatteretten finder derfor, at angivelsesfristen for 4. kvartal i stedet var 10. februar 2012, og ikke den 25. januar 2012, som SKAT har lagt til grund. Landsskatteretten bemærker endvidere, at angivelsesfristerne for 1. kvartal 2011 var 10. maj 2011, 2. kvartal 2011 var 17. august 2011 og 3. kvartal 2011 var 10. november 2011.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være modtaget hos SKAT senest 3 år efter angivelsesfristens udløb, det vil sige henholdsvis den 10. maj 2014 for 1. kvartal, 17. august 2014 for 2. kvartal, 10. november 2014 og for 4. kvartal den 10. februar 2015.

Indehaverens anmodning om genoptagelse af momsansættelsen blev sendt den 6. juli 2016 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Landsskatteretten bemærker, at indehaveren anmodede om genoptagelse første gang den 18. august 2015.

Uanset fristerne i § 31, kan en ansættelse af momstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af betingelserne i bestemmelsens nr. 1-4, er opfyldt.

Ingen af betingelserne for genoptagelse efter kriterierne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4., der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en forkert angivelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig afgiftsopgørelse.

En ansættelse kan kun foretages efter § 32, stk. 1, hvis den varsles af enten den afgiftspligtige eller told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige eller told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 32, stk. 2, 2. pkt. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Landsskatteretten finder ikke, at de af indehaveren beskrevne omstændigheder begrunder, at indehaveren skal have genoptaget momsansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten finder endvidere ikke, at indehaveren har overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten anser ikke SKATs afgiftsopgørelse for åbenbart urimelig eller forkert, da det er oplysningerne, som SKAT havde til rådighed på ansættelsestidspunktet for SKATs afgørelse af 16. april 2013, der danner grundlag for vurderingen af, hvorvidt den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig.

Det bemærkes, at ansættelsen var baseret på indberetninger om omsætningens størrelse og udgifter til fremmed arbejde, der ikke var ledsaget af dokumentation og bilag. Da SKAT ikke har haft bilag og dokumentation for udgifterne, anses det ikke for urimeligt at SKAT ikke har fradraget fremmed arbejde i omsætningen.

Det forhold, at indehaveren efterfølgende har fremlagt både bilagsmateriale og resultatopgørelse til sandsynliggørelse af, at virksomhedens overskud har været lavere, end det af SKAT ansatte, kan ikke føre til et andet resultat.

Det forhold, at indehaveren har oplyst, at regnskabsmaterialet er bortkommet i revisors varetægt og ikke er blevet indleveret rettidigt, medfører ikke, at der derved er grundlag for at genoptage momsansættelsen. Det er Landsskatterettens opfattelse, at indehaveren ikke har sandsynliggjort, at revisorens adfærd er svigagtig og dermed en særlig omstændighed, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår de øvrige betingelser for at få genoptaget sin momsansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, finder Landsskatteretten, at indehaveren ikke har overholdt 6 måneders fristen, da det er rettens vurdering, at indehaveren har haft kundskab om ansættelsen af indehaverens moms før den påklagede genoptagelse.

For så vidt angår det forhold, at indehaveren ikke var bekendt med ansættelsen, varslet i SKATs agterskrivelse af den 27. februar 2013 og afgørelse 16. april 2013, finder retten ikke, at dette forhold kan føre til ugyldighed. Retten finder, at SKAT ved udtalelserne af den 10. december 2020 og 8. januar 2021, har dokumenteret, at agterskrivelsen og afgørelsen er udsendt behørigt til indehaveren. Retten finder, at indehaverens beskrevne uvidenhed om disse dokumenter, kan tilskrives forhold hos indehaveren selv, herunder den manglende opgivelse af adresse til CPR og manglende fuldmagt til repræsentanten, som SKAT gjorde opmærksom på SKAT manglede.

Det fremgår i indehaverens egen redegørelse, at indehaveren modtog et brev fra SKAT med fastsættelsen af momsen, omtrent 8 måneder efter at have opnået bistand fra ([person2]) samt i 2013 loggede ind på SKATs hjemmeside og blev bekendt med, at det skønsmæssigt fastsatte momskrav var fastholdt.

Retten finder således, at indehaveren var bekendt med SKATs momsansættelse, før fristen for ordinær genoptagelse sprang, jf. skatteforvaltningslovens § 31. Dette medfører endvidere, at kundskabstidspunktet i § 32, stk. 2, 2. pkt., forelå ved modtagelsen af brevet, og fristen for denne betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, 2. pkt., endvidere udløb umiddelbart 6 måneder efter.

Retten finder, at uanset ovenstående, har indehaveren haft kundskab om momsansættelsen før genoptagelsesanmodningen til SKAT den 6. juli 2016, der er den nærværende påklagede genoptagelse, da det fremgår, at indehaveren personligt bad SKAT om aktindsigt og genoptagelse den 18. august 2015 for at få rettet sin momsangivelse på 2.200.000 kr. SKAT nægtede at genoptage indehaverens momsansættelse ved afgørelse af 9. november 2015.

Retten finder desuden, at de sager, repræsentanten har henvist til, ikke er sammenlignelige med indehaverens sag.

Det fremgår af SKM2013.846BR, at den omfattede virksomhed, som skatteansættelsen angik, var under afvikling, og at SKAT ikke havde taget højde for dette.

Retten finder ikke, at indehaveren i nærværende sag har sandsynliggjort, at der foreligger lignende faktuelle omstændigheder, som SKAT har overset. For de øvrige sager fremlagt af indehaverens repræsentant, er det fælles, at klagerne havde dokumenteret at have været syge i genoptagelsesperioden, hvilket gjorde dem ude af stand til at varetage deres interesser.

Retten finder ikke med det fremlagte materiale, at indehaveren har godtgjort, at der har været omstændigheder, der har gjort, at indehaveren ikke har kunne anmode om genoptagelse indenfor den ordinære ansættelsesfrist.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse.