Kendelse af 26-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 16-1838189

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden 2015

Regulering af salgsmoms

5.273 kr.

-845 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Indehaveren har siden 1969 drevet enkeltmands virksomhed under navnet ”[virksomhed1]” med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 031100, ”Havfiskeri”. Indehaveren har imidlertid overfor SKAT oplyst, at virksomheden beskæftiger sig med forefaldende entreprenørarbejde.

Det fremgår af virksomhedens regnskab dateret 30. juni 2016, at virksomheden i indkomståret 2015 havde en omsætning på 276.727 kr. og en lejeindtægt på 20.000 kr., svarende til indtægter i alt på 296.727 kr. og et resultat før renter på -155.990 kr. (indsæt oplysning om omsætning)

Det fremgår af en specifikation til regnskabet dateret 1. august 2016, at virksomheden i indkomståret 2015 havde en omsætning på 266.819 kr. og en lejeindtægt på 20.000 kr.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af indehaverens regnskabsmateriale og kontoudtog konstateret indsætninger på indehaverens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med virksomhedens bilagsmateriale.

SKAT har på dette grundlag på baggrund af bankindsætningerne opgjort virksomhedens omsætning i indkomståret til 305.201 kr. Efter indsigelser fra indehaveren har SKAT udarbejdet revideret opgørelse over bankindsætninger, hvorefter virksomhedens omsætning i indkomståret er opgjort til 287.915 kr., svarende til en omsætningsforhøjelse på 21.096 kr.

SKAT har herefter opgjort den samlede salgsmoms som følger:

Moms omsætning

71.978 kr.

Moms husleje

5.000 kr.

Salgsmoms i alt

76.978 kr.

Allerede angivet salgsmoms

71.705 kr.

Forhøjelse af salgsmoms

5.273 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 5.273 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Vi har på dette grundlag opgjort omsætning til 305.201 kr. – se vedlagte opgørelse

Moms

Du har angivet salgsmoms med 71.705 kr. – svarende til beregnet omsætning på 286.820 kr.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet – Momslovens § 4

Der skal derfor betales afgift svarende til 76.300 kr.

Endvidere har du, ud fra regnskab, modtaget momspligtig lejeindtægt på 20.000 kr. Moms af denne indkomst udgør 5.000 kr.

Den samlede salgsmoms kan derfor opgøres således:

Moms omsætning

76.320 kr.

Moms lejeindtægt

5.000 kr.

Moms i alt

81.320 kr.

Skats afgørelse efter indsigelser

(...)

Omsætning er opgjort til 287.915 kr.

Da der er medregnet en omsætning på 266.819 kr., forhøjes din indkomst med (287.915 kr. – 266.819 kr.) = 21.096 kr.

Moms

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. Momslovens § 4.

I henhold til ovenstående kan den samlede salgsmoms opgøres således:

Moms omsætning

71.978 kr.

Moms lejeindtægt

5.000 kr.

Moms i alt

76.978 kr.

Da der er angivet en salgsmoms på 71.705 kr., forhøjes din salgsmoms med 5.273 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har ikke fremsat nogen eksplicit påstand vedrørende salgsmomsen, men konsekvensen af påstanden i skattesagen er, at klagerens momstilsvar for afgiftsperioden fra den 1. januar til den 31. december 2015 skal nedsættes med 6.118 kr. til -845 kr.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Klage over SKATS afgørelse af punkt 1. Omsætning. Statsskattelovens pgr. 4

SKAT har opgjort omsætningen i 2015 til 287.915 kr. vedlagt er opgørelse fra SKAT.

Jeg har opgjort min omsætning til kr. 266.819 kr.

Jeg er bekendt med at bilag 49 fakt 234 kr. 2.500 er bogført på konto 1121,0 men skulle være bogført på konto 1831,0.

Men faktura er bogført på salgskonto og der er beregnet salgsmoms af beløbet.

Jeg er bekendt med at bilag 139 fakt 262 kr. 2.500 er bogført på konto 1121,0 men skulle være bogført på konto 1831,0.

Men faktura er bogført på salgskonto og der er beregnet salgsmoms af beløbet

Når jeg retter disse 2 faktura bliver min omsætning kr.

Konto

Omsæt incl

Moms

Moms

Oms u moms

Konto 1121,0

328.524,00

65.704,80

262.819,20

Konto 1831,0

30.000,00

6.000,00

24.000,00

Moms i alt 2015

71.704,80

SKAT har i deres afgørelse medtaget debitorer fra 2014 som er indbetalt på min bankkonto den 19. januar 2015.

Faktura 226, 227, 228 er bogført på salgskonto 1121,0 i 2014 og som debitorer.

Derfor er jeg uenig i at beløbet skal medtages i 2015, da jeg så bliver beskattet af beløbet 2 gange.

Jeg er også uenig i at faktura 285 - 286 - 287 Ikke er medregnet i SKAT afgørelse, da de er fakturaet til kunder i december 2015.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer respektive lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015).


Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har for afgiftsperioderne fra 1. januar til 31. december 2015 opgjort klagerens moms af omsætning og husleje til henholdsvis 71.978 kr. og 5.000 kr., således at den samlede salgsmoms udgør 76.978 kr. Da der er angivet en salgsmoms på 71.705 kr., har SKAT forhøjet klagerens salgsmoms med i alt 5.273 kr.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato fundet, at SKATs regulering af klagerens omsætning for indkomståret 2015 skal nedsættes med 25.095 kr., og at den af klageren selvangivne lejeindtægt skal forøges med 4.000 kr.

I overensstemmelse hermed finder retten, at SKATs opgørelse af klagerens moms af omsætning skal nedsættes med 6.274 kr. til 65.704 kr., og at klagerens moms af husleje skal forøges med 1.000 kr. til 6.000 kr., således at den samlede salgsmoms udgør 71.704 kr.

Da der er angivet en salgsmoms på 71.705 kr., finder Landsskatteretten, at SKATs forhøjelse af klagerens salgsmoms for afgiftsperioderne fra 1. januar til 31. december 2015 skal nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.