Kendelse af 08-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

SKAT har ændret selskabets tarifering af vandtætte stik til undervandsbrug fra KN positionskode 8536 90 10 00 med 0 % tarifmæssig told til KN positionskoderne 8544 42 90 90 med 3,3 % tarifmæssig told og 8536 6990 99 med 2,3 % tarifmæssig told. Dette medførte en samlet efteropkrævning af told hos selskabet for perioden 01.08.2013-30.05.2016 på 1.146.160,70 kr.

Landsskatteretten nedsætter beløbet til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er importør af apparater og maskiner til undervandsbrug. Derudover har de stor import af ledninger og kabler med forbindelsesdele også til undervandsbrug.

SKAT foretog i perioden 01.08.2013-30.05.2016 kontrol af selskabets import af ledninger og kabler med monterede forbindelsesdele (han- og hunstik) samt han- og hunstik uden ledning eller kabel på fra leverandører fra USA. Ved denne kontrol konstaterede SKAT, at i 275 fortoldninger, havde selskabet angivet forkert varekode fra to leverandører henholdsvis 156 angivelser fra [virksomhed1] og 119 angivelser fra [virksomhed2]. Klagen vedrører kun de 156 angivelser fra [virksomhed1]. Det er SKATs opfattelse, at de importerede stik skulle have været tariferet i varepositionerne 8544 42 90 90 og 8536 69 90 99. Selskabet havde tariferet stikkene i vareposition 8536 90 10 00.

SKATs afgørelse

SKAT har den 8. september 2016 truffet afgørelse om, at selskabet skal efterbetale told af indførte varer fra leverandøren [virksomhed1] A/S på 1.146.160,70 kr. Yderligere er der opgjort morarenter for 167,20 kr.

Til opgørelsen af det unddragne toldbeløb har SKAT anvendt en gennemsnitlig toldsats på 3,27 %. Som begrundelse har havde SKAT angivet:

”...

Den således fremkomne ”gennemsnitlige” toldsats på 3,27 % anvendes herefter på de faktisk angivne toldværdier. Dette regnestykke beregner således det unddragne toldbeløb rimeligt præcist. Fremgangsmåden anses for at være rationel, både for at mindske arbejdet i virksomheden med fremfinding og detail-gennemgang af et større antal fortoldningsfakturaer, samt for at begrænse tabet af EU’s egne indtægter på grund af forældelse i revisionsperioden.

...”

Herudover har SKAT som begrundelse for reguleringen (punkt 1 i SKATs afgørelse) anført følgende:

”(...)

Ad punkt 1:

(...)

Toldfritagelse

SKAT har gennemgået reglerne om mulighed for toldgodtgørelse eller toldfritagelse for betaling af toldbeløbet. Det er i forhold til reglerne om myndighedsfejl eller andre forhold, som kunne give virksomheden mulighed for toldgodtgørelse efter EUTK art. 119 (fejl begået af de kompetente myndigheder) eller særlig toldgodtgørelse/-fritagelse efter art. 120 (Rimelighed).

SKATs vurdering heraf er, at der i det konkrete tilfælde er begået en fejl af Toldmyndigheden ved at give varekoden 853609010 på BTO 38/01-2121-00072-02. Tariferingscenteret har nu givet virksomheden en ny BTO på produktet (uændret i det væsentligste) med varekoden 8544429090 Selvom virksomheden burde have vidst at den gamle BTO kun var gældende i 6 år, kan den have skabt en, måske / måske ikke berettiget, forventning om at retstilstanden for netop dette produkt ville være den samme også efter den formelle udløbsdato. I hvert fald vil undladelse af at følge op med en ansøgning om fornyelse nok ikke blive vurderet udover simpel uagtsomhed.

Tariferingscenteret har, endvidere, i forbindelse med sagsbehandlingen af virksomhedens 24 BTO-ansøgninger nævnt at det ikke ville gøre en forskel for afgørelsen om det pågældende stik har 3,5,7 eller flere ben, er et hun- eller han-stik, eller om de såkaldte ”pigtails” er 30 eller 60 cm lange.

Denne forventning ville aldrig kunne retfærdiggøres for så vidt angår de øvrige produkter fra [virksomhed1] A/S eller produkter fra andre leverandører, hvorfor virksomhedens ovennævnte påstand om at have været ”i god tro” kun ville kunne imødekommes for de ovennævnte ”Low Profile” produkter. Tariferings-centeret er enig heri, idet det tydeligt fremgår af BTO-sagerne at de kun dækker de beskrevne produkter, som i dette tilfælde også omfatter en teknisk tegning fra virksomhedens eget katalog. De hæfter sig også ved at virksomheden, for at skulle have udvist rettidig omhu, som selvfortolder, endvidere burde have søgt uoverensstemmelserne med de angivne varekoder fra andre leverandører afklaret.

Til hinder for fritagelse i det hele taget, kunne imidlertid være den omstændighed, som nævnt i art. 116 stk.5, at den situation som ledte til en efterfølgende meddelelse af toldskyld ikke må skyldes at debitor har gjort sig skyldig i urigtigheder. Hvorvidt dette kan siges at have været tilfældet vil være op til en efterfølgende juridisk vurdering. Fakta er, i denne henseende, at man har angivet stort set alle indførte produkter fra disse 2 leverandører såvel som fra andre, i den omtalte toldfri varekode. Og henviser til at flere importører i EU har fulgt denne ”praksis”. SKAT vil dog ikke argumentere for en henvisning til denne artikel i den aktuelle situation.

I praksis vil det betyde at SKAT indrømmer virksomheden fritagelse for efterbetaling af tolden på de produkter fra leverandøren [virksomhed1] hvis dessin-ident starter med LP ”Low profile” på leverandørens fakturaer. Skat har, ved en gennemgang af alle de herfra fremsendte fakturaer fundet at de pågældende produkters andel af fakturaværdien ligger (lige knap) omkring 2 % i gennemsnit. Derfor reduceres grundlaget for beregning af efterbetalingen vedrørende [virksomhed1] med 715.322 kr. 0g efterfølgende en tilsvarende mindre regulering på 23.391,00 kr. til nu 1.146.160,70 kr.

SKATs endelige afgørelse

Virksomhedens indvendinger mod SKATs forslag (til efter-regulering af told) med den ovenfor nævnte henvisning til 2 tyske BTO’er har ikke ændret SKATs opfattelse af tariferingen, som følger Tariferings-Centerets afgørelser på de nævnte 24 BTO-ansøgninger. Begrundelsen herfor er dels at de 2 BTO’er DE14014/15-1 og DE14013/15-1 efter SKATs opfattelse (kontrollen og Tariferingscenteret) er en fejl-tarifering. Tariferingscenteret har senest oplyst at de tyske myndigheder er i færd med at trække dem tilbage.

Ved anvendelsen af vejledningen om tarifering (vedlagt) når man ikke længere end til pos. 853669 - - Andre varer, da der ikke er tale om ”Lampefatninger” men om ”Stik-propper og –dåser”. Følgelig tariferes indenfor dennes talrække 853669 – 90, - - - i andre tilfælde 90 99, idet der ikke er tale om hverken scart-stik eller HDMI-stik. Såvidt vides er der heller ikke tale om andre af de mindre kendte typer som er specielt nævnt.

Rent proceduremæssigt så er de 2 fremhævede BTO’er meget nye (begge fra 24.8.2015), og ikke lavet på præcis det samme produkt (AT-konnektorer) som virksomheden har søgt dansk BTO på – og fået varekoden 8536699099.

Endelig, så er [virksomhed3] ikke modtager af afgørelsen, og kan derfor ikke – efter reglerne herom (Toldkodeks RFO2913/92 art. 12 stk. 2 og EUTK 952/2013 art. 33 stk. 2a) direkte støtte ret herpå.

[virksomhed3]s tidligere modtagne BTO, DK38/01-2121-00072-02 havde gyldighed fra 21. november 2001 og så 6 år frem, jf. ovennævnte RFO2913/92 art. 4, altså til 21. november 2007. En BTO har ikke kunnet danne nogen - legitim – praksis for hverken tarifering af andre varer end dem den er givet til, eller for andre europæiske importørers muligt urigtige anvendelse af varekoder.

Med undtagelse af den indrømmede fritagelse efter EUTK art. 119, jf. ovenfor, fastholdes derfor forslaget til tarifering og efterbetaling af told.

(...)”

SKAT har sendt høringssvar til Skatteankestyrelsen den 23. januar 2017, hvoraf det fremgår:

”...

Herudover skal der, til de af virksomhedens advokat fremsatte anbringender, bemærkes følgende: {Henvisning til klagens side-nummer)

Til klagepåstand 1 side 2.

SKAT er af den opfattelse at der ikke er tale om "samme sag" når der er tale dels om BTO-afgørelsen (efter ansøgning) tilbage fra 2001 - og så til den omhandlede (del-) afgørelse på en e:fterkontrolsag her rundt regnet 15 år senere. Sagerne er hjemlet forskellige steder i kodeksen (RFO 2913/92) - hhv. art. 12 og 78.

Så kunne man lige så vel - og faktisk med noget større ræson kalde - den nye BTO afgørelse på selvsamme stik, med det "endelige" resultat – varekoden 8544429090 - for samme sag.

Den megen omtale der her gives fra klagers side af den til virksomheden oprindeligt givne BTO (38/01-2121-00072), er selvfølgelig begrundet i at der har været tale om en fejl begået af det daværende Toldcenter i [by1], hvorunder opgaven - ud fra ansøgerens fysiske lokation - med sagsbehandling af BTOansøgninger var placeret. Men det fremgår ligeså tydeligt, at såvel beskrivelsen

af varen som også forslaget til varekode entydigt hidrører fra virksomheden. SKAT må dog opponere mod klagers forsøg - ved anvendelsen af termen særskilt (afsnit 3.1.11) - på at give det indtryk af at det hele tiden har været forstået /indforstået / underforstået at BTO'en reelt skulle dække et helt "sortiment" af varer. Det er ikke tilfældet.

Som også nævnt i sagsfremstillingen til afgørelsen, side 3, har SKATs efterkontrol kørt tæt parløb med SKA Ts Tariferings Center (TC), som har haft problematikken om skilnen mellem hovedpositionerne 8536 og 8544 forelagt for EU's Tariferingsudvalg. Herfra blev der givet den melding, at der for alle de fremviste produkters vedkommende (fysiske prøver fra virksomheden), skulle ske tarifering

under position 8544 - selvom det kun var de små korte, såkaldte "pigtails" de pågældende stik var monteret på / med.

Hvis man ud fra toldtariffens principper for tarifering, dennes vejlednings. 3 – 4 (Bilag B) prøver at finde den rigtige varekode for de omhandlede "Low Profile 7 pins" fra [virksomhed1] kataloget, så kommer man ikke - selv om man accepterede "stikkene" under hovedposition 8536 - frem til BTOens varekode 8536901000 (til O %) - men til 8536699099 til 2,3 %, hvilket ses af, at de almindeligt kendte "scart-stik" og "HDMI-stik" som begge kan anvendes mellem et fjernsyn og eksempelvis en DVD-afspiller bliver tariferet her (Se sagsfremstillingen side 5). Og rent typemæssigt da ligner de her omhandlede produkter disse deres mere kendte "søskende".

Til virksomhedens advokats anbringende at der, for så vidt angår virksomhedens påståede "berettigede forventning", nu også kan søges støtte i 2 nyere tyske BTO'er DE14013/15-1 og DE14041/15-1, kan SKAT nu videregive de seneste oplysninger fra Tarifering Centeret herom: - at de nu begge er ugyldiggjort med årsag 64 (ukorrekt tarifering).

Klagers advokat efterspørger (i afsnit 3.1.8) præciserende forordninger, som kunne have bevirket at man måske selv (som modtager af BTO'en) kunne få en mistanke om at denne ikke var helt korrekt. Hertil er vedlagt bilag D, hvor den ældste forordning er helt tilbage fra 2008.

Efter SKA Ts opfattelse, er der ikke fremført noget som kan godtgøre at der gives klager medhold i påstanden. SKAT påstår derfor (del-)afgørelse 1 af 8. september 2016 stadfæstet.

Til klagepåstand 2 side 5.

Virksomhedens advokat søger her at gøre gældende, at der, med hensyn til netop toldskylden på de varer, som man mener kan dækkes af en enkelt BTO, har været så særlige omstændigheder gældende, at forholdet falder ind under art. 120 i EUTK 952/2013 - og derfor, af hensyn til rimelighed - kan undlades opkrævet under visse nærmere betingelser, som at man ikke må have gjort sig skyldig i

urigtigheder (forøg på bevidst unddragelse) eller have handlet åbenbart forsømmeligt (se betingelserne i EUTK 952/2013 art. 120 stk. 1 og 2).

Disse helt særlige omstændigheder skulle være - mener man at vide - at kontrollen kun er opstartet efter et initiativ fra toldmyndighederne i Holland, som via EU's Tariferingsudvalg har fået ændret den fortolkning af sondringen mellem 8536 og 8544, som man mener har været gældende indtil nu.

Hertil skal det bemærkes, at det er rigtigt, at der i hvert fald i Holland har været udsøgt flere virksomheder (indenfor dette vareområde) til kontrol for en formodet "overrepræsentation" af enkeltstående toldfri varekoder blandt alle de andre med toldsats på. Der har således ikke været særlige forhold for klager sammenlignet med andre tilsvarende virksomheder i EU.

Dette mulige sags-kompleks har dog heller ikke - til trods for det tidsmæssige sammenfald - været den udløsende faktor for denne kontrol.

Det har derimod været virksomhedens egen telefoniske henvendelse til SKAT [by2] den 21.9.2015 med det ærinde at bede om lov til at få en "tidlig frigivelse" af en standard-fortoldning, som er en afslutning af proceduren midlertidigt oplag (Mio), hvor virksomhedens speditør / transportør har forestået den initiale toldbehandling af forsendelsen. Virksomheden har bevilling / tilladelse til selv at afslutte med en standard-fortoldning. Den bliver så, efter bestemmelserne herom

i Toldbehandlingsbekendtgørelsen (§ 24 stk. 4) først frigivet kl. 12 dagen efter antagelsen. Her har virksomheden i en del tilfælde haft brug for hurtigt at kunne sende de indførte varer videre til deres kunder.

I dette tilfælde er anmodningen herom blevet modtaget af (SSP) som af og til har afløst som "vagthavende" på overvågningen af Toldsystemet (TS). Det drejede sig - i dette tilfælde - om fortoldningen, ref. [...], og som det ses herpå (bilag C) var der også her anvendt "nul-koden" 8536901000 - til trods for at der har været tale om dels en helt anden leverandør end [virksomhed1] som varerne på BTO'en kom fra, og dels en anden varebeskrivelse, som vist ret tydeligt siger at der her har været tale om et kabel.

Det var dette forhold som udløste kontrollens interesse for en lidt dyberegående undersøgelse.

SKAT mener ikke at disse forhold bevirker at virksomheden - under alle omstændigheder - kunne have en berettiget forventning om at al import fra [virksomhed1] ville kunne fortoldes med den på BTO'en givne varekode.

Dels menes den periode hvor man således påstås at have været uvidende om fejltariferingen,

at have været så lang - over 7 år siden det formelle udløb af BTO'en - at det må have været umuligt ikke at støde på andre varekoder hos leverandører og konkurrenter, ikke mindst set i lyset af at virksomheden jo modtager og tilmed selv fortolder mange sendinger og derved må antages at besidde

ret stor erfaring og kompetence på området. I forhold til betingelsen om "urigtigheder" art. 120 stk. 1 - forekommer det også at række ud over hvad man sædvanligvis forstår ved simpelt uagtsomt, når man så tilsyneladende ukritisk anvender BTO'en på varer af en noget anden art og fra andre leverandører end [virksomhed1], da BTO'en, som en begunstigende forvaltningsakt - jf. retsgrundlaget herfor i TK RFO 2913/92 art. 12 stk. 2 og 8 stk. 3 - kun forpligter Toldmyndighederne overfor modtageren.

...”

Toldstyrelsen har indsendt yderligere oplysninger til Skatteankestyrelsen den 18. august 2020, hvoraf det fremgår:

”...

Toldstyrelsen har gennemgået alle akterne på den hos Toldstyrelsen relevante sag (sagsnr.: [...], med klagesag under sagsnr.: [...]), og der ses ikke at forefinde en så detaljeret opgørelse som den der af dig efterspørges i din mail.

Grundet omfanget af importerne i sagen fra [virksomhed1], ses der at være foretaget en pragmatisk tilgang til den i sagen udarbejdede opgørelse, således at en gennemsnitstoldsats er blevet beregnet til benyttelse ved udarbejdelsen af opgørelsen. Dette må formodes at være årsagen til, at der ikke findes den af Skatteankestyrelsen efterspurgte detaljerede opgørelse.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at toldtilsvaret for kontrolperioden 1. august 2013 til 30. maj 2016 skal nedsættes med 1.146.160,70 kr. og tilbagebetales med renter.

Selskabet har til støtte herfor gjort følgende gældende:

”(...)

3 Anbringender

3.1 Det gøres gældende, at SKAT har foretaget en myndighedsfejl, og at [virksomhed3], derfor skal have medhold i den nedlagte påstand, jf. artikel 119 i EU's forordning 95212013 af 9. oktober 2013 (EU-toldkodeksen).

3.1.1 SKAT har i deres afgørelse af 8. september 2016 allerede anerkendt, at der er sket myndighedsfejl, idet SKAT er af den opfattelse, at den givne BTO dateret 21. november 2001 aldrig burde have været givet. SKAT gør imidlertid gældende, at den givne BTO alene kan omfatte det konkrete produkt, der er nævnt i BTO-meddelelsen, "Low Profile".

3.1.2 Det gøres gældende, at [virksomhed3] har handlet i god tro i forbindelse med deres import af undervandsstik fra [virksomhed1], når selskabet, som selvfortolder i overensstemmelse med den givne BTO af 21. november 2001, har fortsat med at tarifere de importerede stik under position 8536 90 10.

3.1.3 [virksomhed3] A/Sbestrider ikke, at den givne BTO alene er givet på baggrund af en enkelt model af de stik, som selskabet har importeret siden 2001, og at den givne BTO formelt udløb den 21. november 2007.

3.1.4 Det gøres i den forbindelse imidlertid gældende, at alle de importerede stik er tariferingsmæssigt identiske med det stik, der er anført i den givne BTO, idet de har samme karakteristika, og at de ville være blevet tariferet under den samme position 8536 90 10, såfremt [virksomhed3] havde indgivet BTO-ansøgninger på alle modelvarianterne tilbage i 2001.

3.1.5SKAT har jf. følgende citat:

Tariferingscenteret har, endvidere, i forbindelse med sagsbehandlingen af virksomhedens 24 BTO­ansøgninger nævnt at det ikke ville gøre en forskel for afgørelsen om det pågældende stik har 3, 5, 7 eller flere ben, er et hun- eller han-stik, eller om de såkaldte "pigtails" er 30 eller 60 cm lange. allerede bekræftet, at produkternes forskelle ikke ændrer på tariferingen i dag.

3.1.6 [virksomhed3] har fremsendt det samlede katalog til SKAT i forbindelse med den indgivne BTO­anmodning, jf. ordlyden af SKATs egen skrivelse af 21. november 2001: "Ud fra den tekniske beskrivelse, kunne toldcentret ikke træffe nogen afgørelse, hvorfor virksomheden blev anmodet om at indsende yderligere materiale, hvilket sket i form af et [virksomhed1] ®katalog."

3.1.7 Der er i den omhandlede periode fra 21. november 2001 frem til sagens opstart ikke sket ændringer af de importerede produkter

3.1.8I givet fald at SKAT mener, at der er sket ændringer af de for sagen relevante tariferingsbestemmelser, eller er udstedt præciserende forordninger hertil, da opfordres (1) SKAT til at redegøre nærmere herfor.

3.1.9 Det er [virksomhed3]'s holdning, at dette udsagn bekræfter, at [virksomhed3] har haft en berettiget forventning om, at den givne BTO i 2001 også bibragte selskabet en berettiget forventning om, at tarifering under denne hovedposition var korrekt, også i forbindelse med de øvrige modelvarianter som selskabet importerede.

3.1.10 Da der ikke er udstedt nogen præciserende forordninger, da har det ikke med rimelighed kunnet forventes, at [virksomhed3] selv skulle opdage, at den af SKAT udstedte BTO ikke var korrekt.

3.1.11 SKAT har umiddelbart den holdning, at der ikke kan være tale om myndighedsfejl i forhold til de øvrige produkter som [virksomhed3] har importeret, da selskabet blot kunne have valgt at indgive anmodninger om BTO'ere for disse produkter særskilt.

3.1.12 Det følger således af EU-domstolens afgørelse af 5. juni 2013 i sagen T-65/11, præmis 27, at det ikke kan udelukkes at toldmyndigheden her begik fejl, blot fordi tolddebitor ikke havde bedt om en BTO for de pågældende produkter.

3.1.13 Endelig gøres det gældende, at [virksomhed3] A/Si forbindelse med toldangivelsen har overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

3.1.14 Det gøres gældende, at [virksomhed3] A/Shar krav på, at den efteropkrævede told tilbagebetales, da selskabet har haft en berettiget forventning om, at den anvendte tarifering var korrekt, jf. C-173/06, præmis 23.

3.1.15 [virksomhed3]'s berettigede forventning støttes endvidere af det forhold, at der med virkning fra den 24. september 2015 er udstedt nye BTO'ere, herunder BTO DE14013/15-1 og BTO DE14014/15-1 for tariferingsmæssigt identiske varer tilsvarende under position 8536 90 10 00.

3.2Subsidiært gøres det gældende, at [virksomhed3] skal have medhold i den nedlagte påstand, jf. artikel 120 i EU's forordning 952/2013 af 9. oktober 2013 (EU-toldkodeksen).

3.2.1 Den opståede efteropkrævning på toldskyld er opstået under ganske særlige omstændigheder. Ifølge [virksomhed3]'s oplysninger er kravet opstået som følge af at de hollandske toldmyndigheder har indbragt en sag for EU's tariferingsudvalg, hvorefter udvalget, efter en nærmere undersøgelse af de forelagte varer, har besluttet, at de nationale toldmyndigheder skulle fortolke de eksisterende tariferingsbestemmelser anderledes, og dermed ændres deres hidtidige praksis.

3.2.2 [virksomhed3] A/Shar ikke på nogen måder gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

3.2.3 SKATs krav om efteropkrævning har bragt [virksomhed3] i en urimelig situation, da [virksomhed3] A/Saftaleretligt ikke har mulighed for at opkræve den pålagte told efterfølgende hos selskabets kunder. Havde SKAT i forbindelse med den givne BTO dateret 21. november 2001 ikke begået fejl og tariferet varen i den position, som SKAT nu anser for korrekt, da ville [virksomhed3] A/S utvivlsomt have valgt at anvende denne position i forbindelse med importen af alle selskabets stik.

3.2.4 Der foreligger således særlige omstændigheder vedrørende de varer, for hvilke der ikke er anmodet om en BTO, da det ligger ud over en normal erhvervsrisiko, at toldmyndighederne efter en længere årrække ændrer sin fortolkning af Toldtariffen med tilbagevirkende kraft.

• • • • ••

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Af Rådets forordning (EGF) Nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFTK) artikel 20 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUTK) artikel 56 fremgår det, at hvis der opstår toldskyld, er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers Toldtarif.

SKAT har ved opgørelsen af toldskylden, der ligger til grund for opkrævningen, anvendt en gennemsnitlig toldsats udregnet på baggrund af tre forskellige specifikke toldsatser tilknyttet specifikke varekoder.

Landsskatteretten finder, at der ikke er hjemmelsgrundlag til at anvende en gennemsnitlig toldsats på 3,27 % ved opgørelsen af den påståede toldskyld. Det fremgår af EFTK artikel 20 og EUTK artikel 56, at toldskylden skal opgøres efter de angivne toldsatser i Toldtariffen. Disse bestemmelser kan ikke fraviges af praktiske eller andre hensyn. Som følge heraf er det Rettens opfattelse, at SKATs afgørelse er ugyldig.

På denne baggrund nedsættes SKATs opkrævning på 1.146.160,70 kr. samt morarenter på 167,20 kr. til 0 kr.