Kendelse af 23-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2020

Journalnr. 16-1832440

2016

SKAT har givet klageren afslag på hans anmodning om godtgørelse vedrørende moms, 2.515,70 kr., opkrævet efter reparation af klagerens ur i Schweiz.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af et garantibevis, at klageren har købt et ur af mærket [x1] den 9. oktober 2014. Klageren har oplyst, at uret så vidt han husker kostede 12.000 kr.

I 2016 gik uret i stykker, og klageren sendte det til reparation hos [virksomhed1] i Schweiz.

[virksomhed1] reparerede uret og sendte det retur til klageren vedlagt en proformafaktura dateret den 21. juni 2016. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] har haft uret til reparation, at det er repareret under garantien, og at reparationsdelene har kostet 1.500 CHF. Værdien på fakturaen oplyses udelukkende at være til brug for fortoldning.

Uret blev sendt med [virksomhed2], der leverede det til klageren mod betaling af 2.515,70 kr. i moms. Der er ikke opkrævet told.

Den 30. juni 2016 henvendte klageren sig til SKAT med anmodning om at få det opkrævede beløb retur.

Ved et brev dateret den 5. september 2016 skrev SKAT således til klageren:

”Dit ur har været sendt til reparation under ordningen passiv forædling, som giver mulighed for hel eller delvis fritagelse for told og afgifter på varer, der genindføres efter, de har været udført midlertidigt fra toldområdet i EU med henblik på reparation.

Denne ordning kræver en bevilling, som skal være udstedt inden eller i forbindelse med, at varen sendes til reparation.

Der kan ansøges om en bevilling med tilbagevirkende kraft, som dog kun gives i meget begrænset omfang. (...)

Du bedes oplyse, hvorvidt der søges om ovennævnte bevilling. (...)”

Klageren ansøgte herefter SKAT om en bevilling til passiv forædling med tilbagevirkende kraft. Klageren har i den forbindelse bl.a. oplyst, at han anser det for en særlig omstændighed, at han – inden uret blev sendt til reparation – henvendte sig til [virksomhed3], der imidlertid hverken gjorde opmærksom på, at han skulle kontakte SKAT, eller at der kunne opstå problemer, når man sender ting til reparation uden for EU. Klageren kunne derfor ikke vide, at han skulle søge om en tilladelse. [virksomhed3] er en stor institution, som man som borger må kunne stole på yder rådgivning.

Den 27. oktober 2016 traf SKAT afgørelse om, at klageren ikke kunne få en bevilling om passiv forædling med tilbagevirkende kraft. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Passiv forædling er en ordning, der på visse betingelser giver mulighed for ikke at betale told og afgifter på varer, der genindføres, efter at de har været udført midlertidigt fra EU til reparation.

For at kunne bruge ordningen er det en betingelse, at man inden varen udføres har fået bevilling til at bruge ordningen.

En bevilling får som regel virkning fra den dato, hvor ansøgeren modtager den, jf. EUTK artikel 22, stk. 4.

I nogle tilfælde kan SKAT udstede bevilling med tilbagevirkende kraft, jf. EUTK artikel 22, stk. 4 og artikel 211, stk. 2, samt DF artikel 172.

Når en bevilling får tilbagevirkende kraft betyder det, at den får virkning fra det tidspunkt, hvor ansøgningen om bevillingen blev antaget til sagsbehandling hos SKAT.

Kun under særlige omstændigheder kan SKAT tillade, at bevillingen får virkning før denne dato, jf. DF artikel 172, stk. 2.

Særlige omstændigheder er, når en person befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre personer, der foretager den samme handling. Særlige omstændigheder er således omstændigheder, der opstår efter udførselstidspunktet, og efterfølgende medfører et behov for bevilling til passiv forædling. I tilfælde, hvor der er et oprindeligt behov for bevillingen inden udførselstidspunktet, men hvor denne ikke er søgt, er der ikke tale om særlige omstændigheder.

Manglende kendskab til eller opmærksomhed på toldreglerne er ikke en særlig omstændighed, da der allerede på udførselstidspunktet var behov for og mulighed for at søge bevillingen.

SKAT kan derfor ikke imødekomme din ansøgning om bevilling til passiv forædling med tilbagevirkende kraft.”

Den 8. december 2016 traf SKAT afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til momsgodtgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har givet klageren afslag på hans anmodning om momsgodtgørelse vedrørende moms opkrævet i forbindelse med reparation af klagerens ur i Schweiz.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”I henhold til toldlovens § 2 skal varer, der indføres til, udføres fra eller transiterer det danske toldområde behandles efter EU’s retsakter, herunder Rådets forordning nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EU’s Toldkodeks) med senere ændringer og Kommissionens delegerede forordning nr. 2446/2015 af 28. juli 2015 med senere ændringer samt Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/2447 af 24. november 2015 med senere ændringer.

Godtgørelse af moms gives på samme betingelser som er gældende for toldgodtgørelse, jf. § 45, stk. 13 i momsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016.

I henhold til artikel 117 jf. artikel 116, stk. 1, litra a i EU´s Toldkodeks kan der ydes godtgørelse eller fritagelse for importafgifter, hvis der er betalt for meget.

I dit tilfælde er du ikke blevet opkrævet for meget, da den anførte værdi på CHF 1500 i fortoldningen stemmer overens med den fremlagte faktura og dermed opfylder du ikke betingelserne for godtgørelse i henhold til artikel 117, jf. 116 stk. 1, litra a i EU´s Toldkodeks.

I henhold til artikel 148 i Kommissionens delegerede forordning jf. artikel 174, stk. 2, jf. artikel 116, stk. 1, litra e i EU´s Toldkodeks kan en fortoldningsangivelse erklæres ugyldig og toldbeløbet godtgøres, når varer, der returneres som led i postordresalg, bliver udført til den oprindelige leverandør eller til en anden af leverandøren angivet adresse eller hvis varen er angivet til en forkert procedure.

Fortoldningen kan ikke erklæres ugyldig, da der ikke er sket en returnering til leverandøren og varen er ikke angivet til en forkert procedure. Da du ikke har en bevilling til passiv forædling kan der ikke ske en ændring af proceduren.

Du opfylder dermed ikke betingelserne for godtgørelse i henhold til artikel 148 i Kommissionens delegerede forordning jf. artikel 174, stk. 2, jf. artikel 116, stk. 1, litra e i EU´s Toldkodeks.

I henhold til artikel 118, jf. artikel 116, stk. 1 litra b i EU´s Toldkodeks kan der gives godtgørelse, hvis varemodtager afviser varerne, fordi de på bestillingstidspunktet var defekte eller ikke-bestillingssvarende.

Da du ikke har afvist varen opfylder du ikke betingelserne for godtgørelse efter artikel 118, jf. artikel 116, stk. 1 litra b i EU´s Toldkodeks.

Reglerne for toldgodtgørelse i andre situationer, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbart forsømmelighed fremgår af EU´s Toldkodeks artikel 120, jf. artikel 116, stk. 1 litrad. Der skal tages hensyn til bestemmelsernes kompleksitet og den privates erfaring og agtpågivenhed, når der vurderes om der foreligger åbenbar forsømmelighed jf. EU Domstolens afgørelse C-48/98.

Udover ovenstående, skal der også være tale om en særlig situation, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre, der udøver samme aktivitet, og, såfremt disse omstændigheder ikke foreligger, at den pågældende ikke har lidt tab som følge af efteropkrævning af told.

I dit tilfælde er der ikke tale om en særlig situation jf. ovenstående bestemmelser, og du opfylder derfor heller ikke betingelserne for godtgørelse efter toldkodeksens artikel 120, jf. artikel 116, stk. 1 litra d.

Da betingelserne for godtgørelse i henhold til EU’s toldbestemmelser ikke er opfyldt, kan der ikke gives momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 13.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til momsgodtgørelse.

Påstanden er begrundet således:

”Jeg klager over afgørelsen, idet jeg kan læse, at ”Der skal tages hensyn til bestemmelsernes kompleksitet og den privates erfaring og agtpågivenhed, når der vurderes om der foreligger åbenbar forsømmelighed jf. EU Domstolens afgørelse C-48/98.”

Jeg underrettede SKAT skriftlig om, at jeg på intet tidspunkt har skjult, hvad jeg ville gøre – hverken over for SKAT eller [virksomhed3], da jeg sendte uret. Jeg oplyste til [virksomhed3] at det var et ur, der skulle til reparation, men fik ingen oplysninger om at jeg skulle sørge for at underrette SKAT.

Jeg kan i afgørelsen læse, at der hele tiden står ”firmaet”, hvorfor jeg antager, at de her regler er lavet for at sørge for, at firmaer ikke snyder. Jeg er privat person og det er ét ur.

Derudover kunne jeg forstå på STAT medarbejderen, at hvis jeg blot havde ansøgt forinden, så havde det ikke voldt mig problemer at få moms fritagelse, men idet jeg undlod det – så skal jeg betale. Det virker en smule uretfærdigt.

For mig som privat person er 2500 kroner mange penge, hvorfor jeg virkelig håber, at nogen vil se på denne sag – som er en klar sag om ukendskab til meget komplekse regler – med nye øjne.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at de regler, der er beskrevet i EU-toldkodeksen (Rfo 952/2013 af den 9. oktober 2013) med tilhørende forordninger, gælder for varer, der føres ind i eller ud af EU’s toldområde. Det fremgår af EU-kodeksens artikel 1, stk. 1.

De beskrevne regler finder anvendelse på såvel fysiske som juridiske personer, og er således ikke begrænset til erhvervsdrivende firmaer. Det fremgår af EU-kodeksens artikel 5, nr. 4.

Således som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at klageren sendte sit ur til reparation hos Producenten, [virksomhed1], i Schweiz. Uret blev sendt med [virksomhed3] med en angivet værdi på 7.000 kr., hvorved det kunne sendes uden udfyldelse af en toldangivelse. Efter reparation i Schweiz blev uret sendt retur til Danmark med [virksomhed2].

[virksomhed1] har på fakturaen til brug for fortoldning oplyst, at omkostningerne ved reparationen udgjorde 1.500 CHF.

[virksomhed2] har oplyst til klageren, at han skulle betale 25 % i moms af forsendelsen og beregnet beløbet til 2.215,70 kr. Grundlaget for [virksomhed2]’ beregning af momsen har dermed været 10.062,80 kr. Told er opgjort til 0 kr. Der er ikke anført en begrundelse for opkrævningen.

EU-varer, der sendes ud af EU's toldområde, anses som hovedregel for ikke-EU-varer i det øjeblik, de har forladt EU's toldområde. Det fremgår af EU-kodeksens artikel 154. Når varerne returneres efter reparation, skal der derfor som udgangspunkt betales told af deres fulde værdi.

Proceduren for passiv forædling giver mulighed for midlertidigt at eksportere varer til reparation uden for EU's toldområde med hel eller delvis fritagelse for told ved reimporten, idet proceduren for passiv forædling fastsætter, at der alene skal betales told og andre afgifter af de omkostninger, der er påløbet uden for EU's toldområde. Det fremgår af EU-kodeksens artikel 86, stk. 5, og artikel 259.

Hvis en vare er repareret vederlagsfrit på grund af en garantiforpligtelse, kan den dog helt fritages for told. Det fremgår af EU-kodeksens artikel 260.

Anvendelse af proceduren for passiv forædling forudsætter, at toldmyndighederne har givet bevilling, dvs. tilladelse, til det. Det fremgår af EU-kodeksens artikel 211.

En ansøgning om bevilling til passiv forædling kan indgives på en toldangivelse i forbindelse med varens udførsel. Ansøgningen gælder for de varer, der er omfattet af toldangivelsen. Det fremgår af Kommissionens delegerede forordning nr. 2446 af den 28. juli 2015, artikel 163, stk. 1, litra d. Da klageren i den foreliggende sag har sendt uret til [virksomhed1] uden udfyldelse af en toldangivelse, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Uret kunne dermed kun blive omfattet af reglerne om passiv forædling, hvis klageren fik en tilladelse hertil med tilbagevirkende kraft.

Klageren har søgt herom og fået afslag ved SKATs afgørelse af den 27. oktober 2016. Denne afgørelse er ikke påklaget.

Af SKATs afgørelse af 8. december 2016 fremgår, at der hverken er opkrævet told af urets fulde værdi eller af den foretagne reparation i forbindelse med importen. Der skal herefter alene tages stilling til, om klageren er berettiget til godtgørelse af den betalte moms.

Det følger af momslovens § 1 og § 12, stk. 1, at der skal betales moms af varer, der føres ind i landet fra steder uden for EU. Varens indførsel er således en afgiftspligtig transaktion.

Moms udgør 25 % af afgiftsgrundlaget. Det fremgår af momslovens § 33.

Afgiftsgrundlaget er toldværdien med tillæg af told og eventuelle andre afgifter, der er foranlediget af varernes indførsel. Told- og skatteforvaltningen kan dog på nærmere fastsatte vilkår tillade, at varer, som har været midlertidigt udført til steder uden for EU, og som genindføres efter reparation alene afgiftsberigtiges af omkostningerne, herunder forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v. ved den forarbejdning, der er foretaget uden for EU. Det fremgår af momslovens § 32, stk. 1 og 3.

Det fremgår af momslovens § 45, stk. 13, at der muligt at få momsgodtgørelse i tilfælde, hvor betingelserne for at få toldgodtgørelse efter EU-toldkodeksen er opfyldt.

Ifølge EU-toldkodeksens artikel 116, er det muligt at få toldgodtgørelse i disse situationer:

a) Der er opkrævet for meget i told
b) De omhandlede varer er defekte eller ikke-bestillingssvarende
c) Der foreligger myndighedsfejl
d) Det er betinget af rimelighed

De nærmere betingelser for godtgørelse fremgår af EU-kodeksens artikel 116 til 120.

Som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at klageren ikke er opkrævet moms af urets fulde værdi, men kun af de omkostninger [virksomhed1] har haft i forbindelse med reparationen.

Uanset at klageren ikke havde en bevilling til passiv forædling, er han således både told- og momsmæssigt behandlet på samme måde, som hvis han havde haft en bevilling. Der er derfor ikke grundlag for at godtgøre klageren den opkrævede moms efter EU-kodeksens artikel 116 til 120, jf. herved momslovens § 45, stk. 13.

Med denne begrundelse stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.