Kendelse af 06-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-11-2020

Generelle oplysninger

Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet blev stiftet den 20. august 2010. Selskabet blev tegnet af direktøren. Der blev afsagt konkursdekret den 17. januar 2017.

[virksomhed1] ApS ejede 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS, som blev stiftet den 26. juni 2014. Klageren var direktør i selskabet. Selskabet blev tegnet af direktøren. Skifteretten i [by1] afsagde konkursdekret den 24. august 2015. Den 23. juli 2015 ændrede selskabet navn til [virksomhed3] ApS ved en vedtægtsændring. Selskabet blev opløst efter konkurs den 4. oktober 2016.

Klageren har siden den 1. juni 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/ [person1].

Momssaldo

Faktiske oplysninger

Af årsregnskabet i [virksomhed2] for 2014 fremgår en postering på 213.335 kr. med beskrivelsen ”Momsmellemværende fra I/S regnskab”. Beløbet er fratrukket (tilbageført) under note 9, ”sekundære poster”. Sekundære poster er herefter angivet med -153.599 kr.

I resultatopgørelsen er sekundære poster angivet med 153.599 kr.

Det fremgår af virksomhedens bogføring, konto 4850, ”Ekstraordinære udgifter”, at der er posteret 213.335 kr. vedrørende mellemværende fra I/S regnskab. Ligeledes er tab vedrørende [virksomhed4] ApS posteret med 59.735,67 kr. Ekstraordinære udgifter i alt er opgjort til 153.599,33 kr.

På konto 7900, ”Leverandører af varer og tjenesteydelser”, er der posteret 213.335 kr. med teksten ”Overskydende skat §38”.

Klagerens revisor har mundtligt oplyst til SKAT, at det er en momssaldo, der ikke tidligere har været angivet og betalt. Beløbet er efterfølgende fjernet fra kreditorlisten og er modposteret på egenkapitalen.

Klageren har oplyst, at beløbet vedrører en tilbagebetaling fra SKAT i 2008, efter at klagerens partner var udtrådt af [virksomhed2] v/[person1] og [person2], cvr-nr. [...1]. [virksomhed2] blev herefter drevet som en enkeltmandsvirksomhed af klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momsansættelse med 213.335 kr. for 2014.

SKAT har anført følgende:

”Det er vores opfattelse, at da beløbet i 2014 blev elimineret via egenkapitalkontoen, var det forkert. Beløbet skulle have været angivet og betalt til SKAT. skattepligtig indkomst.

Situationen er, at SKAT får kendskab forholdet i april måned, da vi modtager årsregnskabet for 2014 fra revisor.

Der er derfor ingen forældelse, da vi ikke har kendt SKAT's tilgodehavende, hvorfor vi ændrer momsafregningen med beløbet. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens momsansættelse nedsættes med 213.335 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Det er uklart for Klager præcist, hvilket forhold SKAT henviser til vedrørende dette punkt. Hvilket I/S er det eksakt SKAT henviser til og hvilken moms skulle det være, der ikke var angivet og betalt, og for hvilken periode?

Hvis det er SKATs opfattelse, at posten relaterer sig til moms, vil det ikke være korrekt at henføre posten til den skattepligtige indkomst, idet der i givet fald nødvendigvis må laves en ekstraordinær momsansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens bestemmelser herom, for den periode, momsen måtte vedrøre.

Det er umuligt for Klager at forholde sig til en påstand om, at forhøjelsen relaterer sig til en påstået manglende angivelse af moms tilbage for 2012, alene på baggrund af en oplysning fra revisor om, at han ”mener” at posten vedrører manglende angiven moms. Det virker i den sammenhæng påfaldende, at posten i givet fald er anført som en skyldig post i regnskabet.

Det faktuelle er dog, at posten intet har med skyldig og/eller manglende angivelse af moms at gøre, og at I/S’et i øvrigt er opløst i 2008, hvorfor det vanskelligt kan vedrøre manglende angivelse af moms i 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering, jf. momslovens § 4.

Landsskatteretten finder på det foreliggende, at det ikke er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er grundlag for at forhøje klagerens momstilsvar med 213.335 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2014. Der er herved henset til den fremlagte dokumentation samt de øvrige omstændigheder.

SKATs afgørelse ændres for så vidt angår dette klagepunkt således, at klagerens momsansættelse nedsættes med 213.335 kr. for perioden 1 januar til 31. december 2014.

Negativ momsangivelse

Faktiske oplysninger

Der foreligger en negativ momsangivelse på 80.056 kr. for 2015 vedrørende [virksomhed2] dateret den 22. oktober 2015.

Der er fratrukket 400.127 kr. i købsmoms vedrørende fakturaen udstedt den 24. juni 2015 på 2.000.636,96 kr. Ifølge fakturateksten er der tale om levering af ”Løn 2015 Januar til og med juni” og ”Fast bidrag”.

Fakturaen er ikke betalt eller bogført i [virksomhed3] ApS, ligesom der ikke er indberettet eller betalt salgsmoms.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momsansættelse for indkomståret 2015 med 400.127 kr.

Til støtte herfor har SKAT anført følgende:

”Salgsfakturaen er dateret på et tidspunkt, hvor det må stå klart, at selskabet ikke er i stand til at betale, og hvor driften for 2015 er overgået til [person1].

SKAT vil under disse omstændigheder ikke efteropkræve moms af fakturaen hos selskabet, ligesom der heller ikke accepteres som fradragsberettigede hos køber.

Den negative momsangivelse forhøjes med kr.400 127 til kr.+ 320 071. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens momsansættelse for 2015 nedsættes med 400.127 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Momsfradraget vedrører en helt reel faktura, og det er uberettiget at underkende fradragsretten hertil. Det er uklart, hvorfor SKAT mener, at fakturaen er udstedt på et tidspunkt ”hvor selskabet ikke er i stand til at betale”. Hvilket selskab er det, som SKAT gør gældende ikke skulle være i stand til at betale?

Det er det konkursramte selskab, der udsteder fakturaen og har pengene til gode i henhold til leveret arbejdskraft. Det er således ikke korrekt, at ”driften” er overgået til Klager, da der netop er udlejet arbejdskraft fra [virksomhed3] ApS til Klagers personligt ejede virksomhed i henhold til den udstedte faktura for den pågældende periode.

Selskabet går konkurs d. 24. august 2015 og fakturaerne er udstedt d. 24. juni 2015. Det beror altså ikke på klagers forhold, hvis denne faktura ikke er bogført og momsen angivet til SKAT. Undertegnede tillader sig at gå ud fra, at SKAT har opgjort sit krav i forhold til boet, og anmeldt og forfulgt eventuelle krav imod boet.

Klager er ikke i besiddelse af materiale vedrørende selskabets sag, og kan derfor ikke vide, hvordan SKAT har ageret i forhold hertil, eksempelvis i relation til hvilke krav, der måtte, eller ikke måtte være, rejst imod selskabet.

Såfremt sådanne krav og afgørelser har relevans for denne sag, opfordres skattemyndighederne til at fremlægge disse oplysninger i sagen, idet det bemærkes, at det konkursramte selskab var ejet 100 % af Klagers holdingselskab [virksomhed1] ApS, som Klager ejer 100 %.

Der er således ingen problemer i forhold til tavshedspligten i forhold at fremkomme med disse oplysninger, i henhold til praksis.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Til klager kan det oplyses, at det er [virksomhed3] ApS, som ikke har mulighed for at betale den fakturerede moms til SKAT. Momsen er ikke angivet på selskabets momsangivelse.

Der er som tidligere beskrevet ikke drift i selskabet efter 01.01.15, jf. afgørelsens bilag 2.

Det er SKAT´s opfattelse, at [person1], som er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, der var 100 % ejer af [virksomhed3] ApS, fakturerer fra selskabet til sin personlige virksomhed, og undlader at angive og betale moms i selskabet, men at der foretages fradrag for momsen i den personlige virksomhed.

SKAT har ikke rejst krav mod [virksomhed3] ApS vedrørende moms af fakturaen.

Der henvises til vedlagte afgørelse m.v., jf. bilag A.

Det skal igen præciseres, at der ikke er angivet moms af de fakturaer selskabet har udstedt til [person1] vedrørende udleje af personale i 2014 og 2015.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder som udgangspunkt kan fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Den fradragsberettigede moms er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at der er sket levering af en momspligtig vare eller ydelse til virksomheden.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at der vedrørende fakturaen udstedt den 24. juni 2015 på 2.000.636,96 kr. er sket en levering af en momspligtig vare eller ydelse mod vederlag. Der er herved henset til, at fakturaen ikke er betalt eller bogført i [virksomhed3] ApS, ligesom der ikke er indberettet eller betalt salgsmoms.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt.