Kendelse af 14-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

SKAT har for perioden 1. juli 2013 til 31. januar 2016 efteropkrævet selskabet med 262.492,60 kr. i tarifmæssig told for deres import af madrasser til vandsenge fra Kina. SKAT vurderede ved en efterkontrol, at selskabets produkt Watermadress var tariferet forkert i KN kapitel 94 og ændrede positionskoden til KN kapitel 39.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, for så vidt angår fortoldninger med antagelsesdato efter den 18. september 2013.

Faktiske oplysninger

Selskabet er importør og forhandler af vandsenge via internettet. SKAT efterkontrollerede i 2015 65 af selskabets fortoldningsangivelser for perioden 1. januar 2013 til 1. september 2015. Efterkontrollen fokuserede på selskabets import af madrasser til vandsenge fra Kina, idet SKAT havde vurderet, at madrasserne sandsynligvis var tariferet forkert. Kontrollen medførte, at SKAT ændrede KN positionskoden fra KN position 9404 29 90 00 med 3,7 % tarifmæssig told, til KN position 3926 90 92 90 med 6,5 % tarifmæssig told og efteropkrævede selskabet 262.492,60 kr. for en udvidet kontrolperiode, der løb fra 1. juli 2013 til og med den 31. januar 2016.

I forbindelse med efterkontrollen indsendte selskabet en vareprøve på deres vandmadrasser, som SKAT forelagde deres Tariferingscenter. Tariferingscenterets vurdering var, at KN positionskode 9404 90 90 00 ikke kunne finde anvendelse på den omhandlede type madras efter de Forklarende Bemærkninger til KN kapitel 94, hvorefter positionen ikke omfatter madrasser til påfyldning af vand, og SKAT afgjorde herefter, at madrasserne skulle tariferes i KN positionskode 3926 90 92 90.

SKAT havde tidligere i juni 2011 foretaget efterkontrol af en enkelt af selskabets fortoldningsangivelser og havde vurderet, at selskabets tarifering i KN positionskode 9404 90 90 00 var korrekt og havde sendt afslutningsskrivelse den 24. oktober 2012 herom til selskabet. SKAT har i forbindelse med efterkontrollen i 2015 fremlagt kopi af brev til selskabet, dateret den 16. september 2013, hvori SKAT tilkendegiver, at SKAT i afslutningsskrivelsen fra 2012 fejlagtigt ikke havde gjort opmærksom på, at varekoden ikke var korrekt angivet. I brevet gjorde SKAT opmærksom på, at det var SKATs vurdering, at madrasserne, afhængigt af hvilken type vare, der var tale om, og hvad varen var fremstillet af, skulle tariferes i henholdsvis KN position 3926, 4016 eller 6306.

Selskabet gjorde i 2016 SKAT opmærksom på, at man aldrig havde modtaget brevet af den 16. september 2013.

Toldstyrelsen har under klagesagen fremlagt redegørelse for SKATs postgang på tidspunktet for brevets afsendelse. Toldstyrelsen har angivet at SKAT sendte brevet som A-brev den 16. september 2013 med [post2]. I den forbindelse blev kopi af brevet arkiveret i journalsystemet på kontrolsagen som akt nr. 4. Dette var i overensstemmelse med SKATs vanlige procedure på daværende tidspunkt for afsendelse af breve på toldområdet. I henhold til Toldstyrelsens redegørelse blev al udgående post, for så vidt angår told, sendt som A-breve fra den enkelte lokation. Derudover har Toldstyrelsen fremlagt udskrift fra deres journalsystem fra 2013, hvoraf fremgår, at brevet er akteret og journaliseret som udgående post den 16. september 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har efteropkrævet selskabet 262.492,60 kr. i tarifmæssig told for selskabets import af madrasser til vandsenge fra Kina for perioden 1. juli 2013 til 31. januar 2016.

SKAT har anført, at selskabet har tariferet madrasserne til vandsenge under forkert KN position 9404 29 90 00 til 3,7 % tarifmæssig told. Det er SKATs vurdering, at selskabet skulle have anvendt KN positionskode 3926 90 92 90 til 6,5 % tarifmæssig told.

Som begrundelse herfor er anført:

”...

3. Sagens forløb

Virksomheden blev i brev af 7. september 2015 underrettet om kontrollen. I brevet blev virksomheden anmodet om at indsende materiale til kontrollen. Kontrolperioden var 1. januar 2013 til 1. september 2015.

Frist for indsendelse af materialet var 30. september 2015.

Virksomheden kontaktede telefonisk SKAT 10. september, dels for at bekræfte modtagelsen af brevet og dels for at sige at dele af virksomheden var brændt i juli 2014. Mange af de dokumenter SKAT havde anmodet om var desværre gået tabt under branden.

Virksomheden kontaktede igen SKAT 17. september 2015 telefonisk, idet de ikke helt kunne forstå hvorfor de var udtaget til kontrol. De oplyste, at SKAT engang tidligere i 2012 havde foretaget kontrol af deres import. 24. oktober 2012 havde de modtaget et brev fra SKAT omkring en kontrol (1 angivelse fra 2011) hvori der stod, at tingene var i orden på nær ordlyden af beskrivelsen af varerne.

Det var de samme varer som de importerer i dag.

SKAT oplyste, at vi mente, at tariferingen af deres WATERMADRESS er forkert. Madrasser skal sandsynligvis ikke tariferes i kapitel 94 men i stedet i kapitel 39.

Aftalen blev at de ville sende en vareprøve, som skulle sendes til FORCE eller SKATs tariferingscenter, for at fastslå, hvilken varekode madrasser til vandsenge skulle tariferes i.

SKAT kontaktede telefonisk virksomheden 18. november 2015, idet materialet (et stk. vandmadras) stadig ikke var modtaget. Direktøren sagde, at han havde talt med [person1] i uge 40 og 43, der havde lovet at give besked om, at kontakte dem. Han lovede herefter, at SKAT ville modtage et stk. vareprøve i starten af uge 48.

24. november 2015 modtog SKAT et stk. vareprøve med dertil hørende Bill of Lading. 21.dec. 2015 blev varen (vandmadras) forelagt tariferingscenteret, for at få deres udtalelse om tariferingen af varen.

21.december 2015 modtog SKAT tariferingscenterets udtalelse vedrørende tarifering af varen. De mente, at varen skulle tariferes i varekode 3926 90 92 90.

De udtalte også, at varekode 9404 90 90 00 ikke kan finde anvendelse på den omhandlede type vare ifølge Forklarende Bemærkninger til kap. 94, da positionen ikke omfatter madrasser til påfyldning af vand.

18. februar fremsendte SKAT en ny indkaldelse af materialet, idet kontrol- perioden var ændret fra 1. januar 2013 - 1. september 2015 til 01. Juli 2013 - 31. januar 2016.

I samme brev blev virksomheden gjort opmærksom på tariferingscenterets udtalelse. 4. marts 2016 modtog SKAT de bilag der ikke var gået tabt i branden samt det brev virksomheden henviste til omkring den tidligere kontrol, hvor de mener, at den ansatte i SKAT skriver, at SKAT ikke vil lave en yderligere kontrol af den type import og samtidig fastslår, at tariferingen af WATERBED, madrasser til vandsenge skal tariferes i kapitel 94.

4. Sagens faktiske forhold

Virksomheden har i de 65 udtagne fortoldninger angivet de importerede varer som Waterbeds og madrasser i andre tilfælde og under varekode 9404 29 90 00. Samtlige varer er angivet med oprindelse i Kina. Fortoldningerne er foretaget i perioden 1. juli 2013 til 31. januar 2016.

Virksomheden har dermed betalt tarifmæssig told på 3,7 %.

Virksomheden har i rubrikken ”Varebeskrivelse” i fortoldningen beskrevet varerne som henholdsvis Waterbeds og madrasser i andre tilfælde. Afsenderen er på alle de importerede varer [virksomhed1]., LTD. På et vedlagt GSP-certifikat fra Kina står der, at det er PVC watermadress.

5. SKATs begrundelse for ændringen

...

Ved gennemgang af det indsendte kontrolmateriale, som kun omhandler et begrænset antal fortoldninger i det resten af de 65 fortoldninger er gået tabt i virksomhedens brand, er det konstateret, at der ved samtlige 65 fortoldninger i kontrolperioden er angivet varekode 9404 29 90 00 med en toldsats på 3,7 %. Denne varekode omfatter:

94 Kapitel 94– møbler, sengebunde, madrasser, dyner, puder og lign.

9404 Sengebunde; sengeudstyr og lign. (f.eks. madrasser)

9404299000 I andre tilfælde

På baggrund af den indsendte madras af PVC til påfyldning af vand, udtalelsen fra tariferingscenteret og bestemmelserne til kapitel 94, hvoraf det fremgår, at kapitlet ikke omfatter luftmadrasser og luftpude samt vandmadrasser og vandpuder henhørende under kapitel 39,40 eller 63, skal varerne derfor angives med varekode 3926 90 92 90, således:

39 Kapitel 39 – Plast og varer deraf

3926 Andre varer af plast samt varer af andre materialer henhørende under pos. 3901- 3914

39269092 Fremstillet af folie

3926909290 Andre Varer

5.2. Oprindelse

SKAT har foretaget en stikprøvevis gennemgang af det angivne oprindelsesland, baseret på de af virksomheden fremlagte fortoldningsbilag, dette har ikke givet anledning til bemærkninger. Da sagen er udtaget til kontrol på baggrund af en risikoformodning vedrørende tarifering, og der ikke er konstateret uregelmæssigheder i relation til den angivne oprindelse ved strikprøvekontrollen af 6 angivelser, antages Kina, som virksomheden har angivet i alle fortoldningernegivet anledning til bemærkninger. Da sagen er udtaget til kontrol på baggrund af en risikoformodning vedrørende tarifering, og der ikke er konstateret uregelmæssigheder i relation til den angivne oprindelse ved strikprøvekontrollen af 6 angivelser, antages Kina, som virksomheden har angivet i alle fortoldningerne som oprindelseslandet.

5.3. Toldværdi

En stikprøvevis gennemgang af de angivne toldværdier, baseret på 6 af de, at virksomheden fremlagte fortoldningsbilag ikke har givet anledning til bemærkninger.

Da sagen er udtaget til kontrol på baggrund af en risikoformodning vedrørende tarifering, og der ikke er konstateret uregelmæssigheder i relation til den angivne toldværdi ved strikprøvekontrollen af 6 angivelser, antages toldværdien, som virksomheden har angivet i alle fortoldningerne som værende rigtig.

De af virksomheden angivne toldværdier lægges således til grund.

5.4. Regulering

Oplysningerne som fremgår af sagen har medført, at virksomheden efteropkræves 262.492,60 kr. i told, jf. vedlagte opgørelse i bilag 1

...

5.6. Toldgodtgørelse m.v.

SKAT har vurderet, at EF-toldkodeksens regler om myndighedsfejl (artikel 220, stk. 2, litra b) ikke kan finde anvendelse, da de konstaterede fejl i varekoden og toldsats ikke er sket på grund af myndighedsfejl hos SKAT jf. Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b.

SKAT har samtidig vurderet, at EF-toldkodeksens regler om særlig toldgodtgørelse (artikel 239) heller ikke kan finde anvendelse, da der ikke er konstateret forhold, der kan berettige virksomheden til særlig toldgodtgørelse jf. Toldkodeksens artikel 239.

Behandling af reglerne om mulighed for fritagelse:

SKAT har behandlet reglerne om mulighed for fritagelse for betaling af toldbeløbet. SKAT mener ikke betingelserne for denne mulighed er opfyldt.

...

Artikel 236:

Efter Toldkodeksens artikel 236 ydes fritagelse for betaling af toldbeløbet, hvis beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Ifølge artikel 220, stk. 2, litra b i Toldkodeksen foretages der ikke efterfølgende bogføring såfremt det efter lovgivningen skyldige beløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis debitor i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Artikel 220, stk. 2, litra b giver således toldmyndighederne mulighed for at undlade at foretage efterfølgende efteropkrævning når følgende 4 kumulative betingelser alle er opfyldt:

1. Beløbet ikke er blevet bogført som følge af fejl som toldmyndighederneselv har begået,

2. Denne fejl kunne debitor ikke med rimelighed forventes at have opdaget

3. Debitor har i forbindelse med toldangivelsen overholdt samtlige bestemmelser i gældende forskrifter, og

4. Debitor har handlet i god tro.

Ad. 1 - Myndighedsfejl

For at der kan være tale om myndighedsfejl som kan give anledning til en berettiget forventning hos debitor, skal fejlen kunne tilskrives som en aktiv adfærd fra toldmyndighedernes side. SKAT har foretaget dokumentkontrol af en enkelt angivelse i 2012, hvorved virksomheden blev gjort opmærksom på at SKAT kunne udtage virksomheden til kontrol på et senere tidspunkt.

Ved samme kontrol har SKAT godkendt den anvendte varekode og har dermed begået myndighedsfejl. Selvom der er begået myndighedsfejl, skal de efterfølgende 3 betingelser ligeledes være opfyldt for at SKAT kan undlade at efteropkræve told.

Ad. 2 – Kunne debitor opdage fejlen

Ved spørgsmålet om, hvorvidt debitor med rimelighed kunne have opdaget den fejl toldmyndighederne har begået skal der tages hensyn til fejlens beskaffenhed og den pågældende debitors erfaring og agtpågivenhed.

Med hensyn til fejlens beskaffenhed må det undersøges om den relevante lovgivning er kompliceret, eller om den er tilstrækkelig enkel til at fejlen kunne være opdaget af debitor.

Med hensyn til debitors erfaring har virksomheden været registreret for import siden 1998 hvor importen altid har omhandlet denne type varer, så det må antages, at virksomheden har en vis erfaring i at handle med de pågældende varer.

Da virksomheder har adgang til SKATs hjemmeside, hvor alt relevant lovgivning vedrørende tarifering af varer, Toldtariffen og Forklarende Bemærkninger er, samt Toldinformationen kan kontaktes, så der er alle muligheder for at indhente oplysninger omkring varekoder vedrørende de varer der importeres.

Den relevante lovgivning anses ikke for kompliceret idet det tydeligt fremgår af bestemmelserne til det af virksomheden anvendte kapilet, kapitel 94, at kapilet slet ikke omfatter denne type vare – varer af PVC, maderasser til påfyldning vand. Dette fremgår ligeledes af Forklarende Bemærkninger til samme kapitel at 94.04 – at positionen ikke omfatter vandmadrasser.

Efter SKATs opfattelse har virksomheden således haft alle muligheder for at have kendskab til den korrekte varekode.

Man må tillige betragte virksomhedens speditør [virksomhed2], som en erfaren professionel virksomhed inde n for import og eksport, som burde have kendskab til de gældende regler i forbindelse med import af varer.

Ad. 3 – Overholdt bestemmelserne i gældende forskrifter

Det formodes at speditøren og virksomheden har givet toldmyndighederne alle de fornødne dokumenter, der er anført i såvel EU- som nationale regler.

Dog har speditøren/virksomheden ikke anvendt den rigtige varebeskrivelse, selv om de var blevet gjort opmærksom på, at de skulle skrive, at det var vandmadrasser og ikke vandsenge. Denne varebeskrivelse er afgørende for en korrekt tarifering.

Ad. 4 – Debitor skal have handlet i god tro

SKATs udmeldinger om, at varekoden var korrekt kan have givet virksomheden en forventning om, at den anvendte varekode var korrekt og at de dermed handlede i god tro men virksomheden må dog betragtes som en erfaren virksomhed, der burde have tjekket bestemmelserne til kapitlet hvori virksomheden tariferede varen- kapitel 94. Under bestemmelserne til dette kapitel står der at madrasser

til vand ikke tariferes i dette kapitel.

SKAT mener derfor ikke, at virksomheden har handlet i god tro.

Konklusion:

SKAT kan, ifølge ovenstående, ikke undlade at foretage efterfølgende opkrævning efter artikel 236 jf. stk. 220, stk. 2, litra b., eftersom flere af betingelserne for at undlade efteropkrævning ikke er opfyldt.

Artikel 239:

I henhold til artikel 239 i Toldkodeksen kan der indrømmes fritagelse i andre situationer end dem omhandlet i 236 m.v., som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Ifølge gennemførelsesbestemmelsernes (GB) artikel 899 er den berettigede

• Den person, der har betalt eller skal betale afgifterne

• De personer, der har overtaget den pågældendes rettigheder eller forpligtelser

• Deres repræsentanter

• Enhver anden person, som har været medvirkende ved opfyldelsen af toldformaliteterne for de pågældende varer, eller som har givet de fornødne instrukser med henblik på opfyldelsen heraf.

Ifølge samme artikel kan der indrømmes godtgørelse, hvis de begrundelser, der fremføres til støtte for ansøgningen svarer til de i GB artikel 900 – 903 omhandlede omstændigheder, eller hvis der er tale om en særlig situation.

Det er stadig en betingelse, at den berettigede ikke må have begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

Der kan ikke bevilges fritagelse efter kodeksens artikel 239, eftersom der er udvist åbenbar forsømmelighed fra virksomhedens side ved at virksomheden i forbindelse med indførsel af varer ikke har undersøgt bestemmelser til det af virksomheden anvendte kapitel.

SKAT har samtidig vurderet, at selskabet ikke befinder sig i en særlig situation.

Der er ikke mulighed for at indrømme fritagelse efter EF-toldkodeksens artikel 236 og/ eller 239.

6. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

På et møde hos virksomheden den 8 juni 2016 oplyste virksomheden, at de var blevet chokerede da de havde modtaget SKATs forslag til afgørelse, idet de mente, at de gennem deres tid som virksomhed altid havde handlet i god tro - de var meget berørt over, at der i afgørelsen stod, at virksomheden havde handlet i ond tro.

De oplyste, at de flere gange havde været i kontakt med SKAT. Blandt andet efter kontrollen af reference nummer 2011 1 13691272 – 11. juni 2012 - hvor de var blevet oplyst, at varebeskrivelsen på deres varer skulle være mere korrekt ellers var alt korrekt tariferet. Samtidig blev de informeret om, at denne fejl ikke senere kunne få økonomiske konsekvenser for virksomheden i det SKAT ikke ville opkræve bagudrettet.

Under mødet fremførte virksomheden tillige at andre i branchen brugte varekoden 9404299000 og at man i branchen betragtede vandmadrasserne som en vandseng og ikke en madras.

SKAT foreslog virksomheden at søge om en BTO på alle deres varer. Dertil svarede virksomheden, at det havde de aldrig før hørt om, at man kunne.

Virksomheden gjorde ved samme lejlighed SKAT opmærksom på, at nogle af fortoldningerne skulle deles op i vandmadrasser og tilbehør da det ikke som anført i fortoldningerne kun var madrasser.

6.1 SKATs svar på virksomhedens bemærkninger.

Efter mødet med virksomheden den 8 juni 2016 kontaktede SKAT den sagsbehandler, der havde foretaget kontrollen den 11 juni 2012.

SKAT konstaterede herved, at der den 16 september 2013 var sendt et brev til virksomheden, hvori virksomheden blev gjort opmærksom på at SKAT havde begået en fejl i henhold til tariferingen af deres vandmadrasser ved kontrollen af reference nummer 2011 1 13691272 den 11. juni 2012.

I brevet gjorde SKAT virksomheden opmærksom på, at deres vandmadrasser ikke kunne tariferes under varekode 9404299000. Dette fremgår af bestemmelserne til kapitel 94, hvoraf det fremgår, at kapitlet ikke omfatter luftmadrasser og luftpuder samt vandmadrasser og vandpuder henhørende under kapitel 39, 40 og 63.

SKAT gjorde yderligere virksomheden opmærksom på, at afhængig af hvilken type vare der var tale om, og efter hvilket materiale varen var fremstillet af, skulle varen tariferes i henholdsvis kapitel 3926, 4016 eller 6306.

Ydermere fik virksomheden samtidig telefonisk at vide, at det var en god ide at anmode SKAT om en BTO på deres varer.

SKAT har, igen gennemgået det indsendte materiale, hvilket har ført til at nogle af fortoldningerne er fjernet og det skyldige beløb ændret, i det fortoldningerne ikke alene omhandlede madrasser men også tilbehør.

Dette har ført til, at efterbetalingen ændres fra 302.809,00 kr. til 262.492,60 kr.

Som følge af, at virksomheden således allerede den 16. september 2013 var blevet gjort opmærksom på at varerne ikke kunne tariferes i kapitel 94 har SKAT igen vurderet reglerne om myndighedsfejl.

Da virksomheden således vidste, at de anvendte en forkert varekode i perioden efter 16. september 2013 har SKAT ikke begået myndighedsfejl.

Virksomheden kan dermed ikke få hverken toldgodtgørelse eller toldfritagelse, da vi ikke har fundet myndighedsfejl eller andre forhold, som kunne give virksomheden ret til toldgodtgørelse efter reglerne i EUTK artikel 119 (Fejl begået af de kompetente myndigheder) eller særlig toldgodtgørelse/-fritagelse efter reglerne i artikel 120 (Rimelighed).

7. SKATs afgørelse

På baggrund af ovenstående fastholder SKAT sit forslag til afgørelse af 18. maj 2016.

Det efteropkrævede toldbeløb nedsættes dog fra 302.809,00 kr. til 262.492,60 kr., jf. punkt 6.1.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets toldtilsvar for kontrolperioden 1. juli 2013 til 31. januar 2016 skal nedsættes med kr. 262.492,60.

Det er selskabets anbringende, at selskabet har været i god tro med hensyn til tarifering af vandmadrasserne i KN position 9404 29 90 00, idet SKAT begik myndighedsfejl ved den angivelseskontrol, som blev foretaget i selskabet i 2012, da SKAT meddelte selskabet, at tariferingen var fundet korrekt.

At SKAT har fremlagt kopi af brev, som var dateret 16. september 2013, hvori SKAT meddeler, at tariferingen i KN position 9404 29 90 00 ikke var korrekt, mener selskabet ikke kan føre til andet resultat, idet det er selskabets påstand, at brevet aldrig er modtaget.

Som begrundelse er anført:

”...

Begrundelse:

Vi er af den helt klare overbevisning, at alle 4 betingelser i Artikel 220, stk. 2 er opfyldt således, at toldmyndighederne kan undlade efteropkrævning.

Argumentering:

Ad 1. – Myndighedsfejl.

SKAT foretog kontrol af vores fortoldning i 2012 og har efterfølgende, den 24. oktober 2012, meddelt os, at vores fortoldning var fundet korrekt.

I vedlagte sagsfremstilling fra SKAT skriver SKAT således, at der er begået myndighedsfejl, hvilket betyder at første betingelse ud af de 4 betingelser er opfyldt.

Ad 2. – Kunne debitor (vi) opdage fejlen.

Her lægges der vægt på, hvorvidt vi burde kunne vide om vi anvendte/anvender korrekt varekode for vores importerede varer.

Her fokuseres på om den relevante lovgivning er kompliceret, eller om den er tilstrækkelig enkel til, at fejlen kunne opdages af os (debitor).

SKAT anser at den relevante lovgivning ikke er for kompliceret og at vi har haft alle muligheder for, at have kendskab til den korrekte varekode.

Vi har simpelthen haft de bedste eksperter, der findes inden for varekoder/tarifering på sagen, da vi i 2012 havde SKAT’s kontrol af vores tarifering. Efter endt kontrol blev det os meddelt den 24. oktober 2012, at ”Fortoldning er fundet korrekt” og ”De kan betragte sagen som afsluttet”.

Hvorledes kan man herefter fortælle os, at vi aktivt skal gå imod SKAT’s tarifering af vores varer? Er det forventeligt, at vi som virksomhed, aktivt skal gå imod SKAT og bruge tid, kræfter og penge på, at få andre eksperter på banen?

Det er simpelthen urimeligt at der forventes, at når SKAT har gennemført en kontrol hos – og alt er fundet i skønneste orden, så skal vi betvivle kontrollen – og for øvrigt selv finde ud af, om vi tariferer korrekt eller ej.

Hvad er så ideen med at foretage kontrol, hvis vi ikke kan tage SKAT’s tarifering for gode varer ?

Vi er af den klare overbevisning at vi, med hjælp fra SKAT, har sikret os, at vi anvender den korrekte varekode og har endvidere modtaget SKAT positive vurdering af dette, jf. brev fra SKAT af 24. oktober 2012.

Vi fastholder derfor, at vi med rimelighed ikke kunne forventes at have opdaget en eventuel fejl i vores tarifering – og fastholder at anden betingelse ud af de 4 betingelser er opfyldt.

Ad 3. – Overholdt bestemmelserne i gældende forskrifter.

”SKAT påpeger at vi ikke har anvendt den rigtige varebeskrivelse, selv om vi var blevet gjort opmærksomme på, at vi skulle skrive at det var vandmadrasser og ikke vandsenge. Denne varebeskrivelse er afgørende for en korrekt tarifering.”

Det har været og er vigtigt for os, at vi tariferer korrekt. Vi har hæftet os ved, at vi betaler den korrekte told og har derfor været fokuseret på, at vores varekoder var/er korrekte – og vi har desværre ikke opfattet det således, at det var et ufravigeligt krav fra SKAT, at varebeskrivelsen SKULLE ændres, men at varebeskrivelsen BURDE ændres. Vi har hæftet os ved, at SKAT den 24. oktober 2012, har fundet vore fortoldninger korrekte.

Vi fastholder derfor, at vi har overholdt bestemmelserne i gældende forskrifter – og fastholder at tredje betingelse ud af de 4 betingelser er opfyldt.

Ad. 4 – Debitor skal have handlet i god tro.

SKAT mener ikke at vi har handlet i god tro, men at vi har handlet i ond tro. Det er fuldstændigt uhørt, at stemple os som en virksomhed, der handler i ond tro.

Som nævnt under ”Ad. 2.” har vi haft SKAT, som er eksperter i tarifering, på kontrol og vores tarifering er fundet i orden jf. brev fra SKAT 24. oktober 2012.

SKAT nævner at den relevante lovgivning ikke er for kompliceret, men alligevel fastslå SKAT nu, at SKAT selv har begået en fejl i tarifering, hvilket jo modsiger, at lovgivningen ikke er for kompliceret. Den er så tilpas kompliceret, at selv den højeste instans og eksperterne på dette område ikke tariferer korrekt. Hvorledes kan det så forventes at vi, som handelsvirksomhed, skulle kunne komme frem til en anden tarifering end dén som SKAT kontrollerede – og fandt i orden.

Det er simpelthen urimeligt og ikke korrekt, at vi på nogen måde handler i ond tro. Vi handler i god tro og var glade for SKATs kontrol i 2012, som kunne bekræfte os i, at vores tarifering var korrekt. Hvorledes kan dette i sagsfremstillingen fremstå som, at vi handler i ond tro?

Vi har på ingen måde handlet i ond tro.

Vi har henholdt os til SKAT’s kontrol i 2012, som understøttede os i, at vores varekode var korrekt. Hvis vi påduttes at have handlet i ond tro ved, at have anvendt korrekt varekode (som blev kontrolleret og fundet korrekt af SKAT), så er vi jo mere eller mindre retsløse.

For hvis SKAT finder vores tarifering korrekt, som i oktober 2012, og vi anvender dén tarifering, - så handler vi i ond tro og hvis vi ikke anvender den, så handler vi også i ond tro.

Så hvis vi anvender korrekte varekoder, så handler vi i ond tro, fordi vi ikke betvivler SKAT’s ekspertise?

Det er en urimelighed, som skriger til himlen, hvorfor vi påberåber os, at vi på ingen måde har handlet i ond tro, men i god tro, da SKAT’s kontrol i 2012 bekræftede os i, at vores fortoldning var korrekt.

Vi fastholder derfor, at vi har handlet i god tro (både før og efter SKAT’s kontrol i 2012) – og fastholder at fjerde betingelse ud af de 4 betingelser er opfyldt.

Sammenfatning af klage:

Vi havde møde med SKAT her på virksomheden den 8. juni 2016, hvor de ovenfor beskrevne argumenter blev fremført af os. Vores gennemgående hovedargument er stadig, at vi har haft kontrol af vores tarifering af SKAT i 2012 og denne kontrol gav ingen anledning til, at vi skulle tarifere efter andre varekoder.

Den 16. februar 2016 modtager vi brev fra SKAT om, at SKATs eksperter fastslår, at vores tidligere anvendte varekode skal ændres til en ny varekode. Dette tilretter vi i virksomheden således, at vi opfylder reglerne om tarifering.

Vi har således indtil da tariferet vores varer efter den tidligere bekræftet korrekte, da vi jo i oktober 2012 ved kontrol af SKAT (eksperterne) fik forvisning om, at vores varekode blev fundet korrekt.

Vi klager således ikke over, at vores varekode fremadrettet (fra og med 18. februar 2016) ændres hvis nødvendigt, men klager over, at dette ligeledes sker bagudrettet – upåagtet at vi har handlet i god tro ud fra en kontrol fra SKAT i 2012, som endte ud i, at vores tarifering var fundet korrekt.

Efter vores møde med SKAT den 8. juni finder SKAT, meget belejligt, et brev i deres journaler, som menes udsendt til os med almindelig post den 16. september 2013, hvori det meddeles, at varekoden som blev accepteret i oktober 2012 alligevel ikke er korrekt.

Vi har på virksomheden ikke modtaget et sådant brev, dateret 16. september 2013. Om det ikke er blevet afsendt fra SKAT eller om [post1] i 2013 har fejlomdelt brevet er vi ikke klar over, men faktum er, at vi ikke har modtaget det omtalte brev.

Det underlige ved dette brev er ligeledes, at der på intet tidspunkt i al korrespondance i denne sag eller på møder med SKAT er blevet refereret til et sådant brev.

På forespørgsel til SKAT fremsendes dette brev til os pr. mail den 4. november 2016. Samtidig spørger vi ind til, om der ikke ligger notater, mails ect. hos SKAT, da det ville virke underligt, hvis vi eller SKAT ikke på en eller anden måde havde reageret og/eller kommenteret på det omtalte brev. SKAT ligger ikke inde med kommentarer, besvarelser eller notater vedrørende dette brev.

Vi klager således over, at der efteropkræves told i perioden frem til og med 16. februar 2016, da den 16. februar 2016 er det tidspunkt, hvor vi får at vide, at varekoden på vores importerede varer skal ændres.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af den dagældende EF-Toldkodeks (Rådets forordning Nr. 2913/92 af 12. oktober 1992) artikel 201, at toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning. Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af den pågældende toldangivelse.

Af EF-Toldkodeksens artikel 20 fremgår det, at grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter er De Europæiske Fællesskabers Toldtarif.

Ifølge EF-toldkodeksens artikel 221, stk. 1, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse, og ifølge stk. 3 kan underretning af debitor ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

Af EF-Toldkodeksens artikel 236 fremgår bl.a.:

” Stk. 1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Fritagelse for import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Der indrømmes, hverken godtgørelse eller fritagelse, hvis de omstændigheder, hvorpå betalingen eller bogføringen af et ikke-skyldigt beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side.

...”

Af EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, fremgår, at der ikke foretages efterfølgende bogføring af det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb, hvis det ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Der er enighed om, at de indførte madrasser til vandsenge skal tariferes i KN position 3926 90 92 90 med tarifmæssig told på 6,5 %, og at selskabet havde tariferet madrasserne i KN position 9404 29 90 00 med tarifmæssig told på 3,7 % i den af SKAT fastlagte kontrolperiode 1. juli 2013 til 31. januar 2016.

Der skal herefter tages stilling til, om selskabet er berettiget til toldgodtgørelse efter betingelserne i EF-toldkodeksens artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2.

SKAT har i forbindelse med afslutningsskrivelse af den 24. oktober 2012 meddelt selskabet, at den daværende tarifering af de indførte madrasser var korrekt. Selskabet har herefter, efter Landsskatterettens opfattelse, handlet i god tro, og der har ikke været grundlag for en efterfølgende bogføring af et skyldigt toldbeløb i forbindelse med den af SKAT ændrede tarifering af de omhandlede varer, jf. EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2.

SKAT har fremlagt kopi af brev dateret den 16. september 2013 til selskabet, hvori SKAT har tilkendegivet, at den ovennævnte tarifering ikke var korrekt. Der er fremlagt redegørelse for SKATs postgang på tidspunktet for brevets afsendelse og udskrift af SKATs daværende journalsystem, hvoraf fremgår, at brevet er akteret og journaliseret som udgående post den 16. september 2013. Selskabet har anført, at brevet aldrig er modtaget.

Der skal derfor tages stilling til, om brevet fra SKAT, dateret den 16. september 2013, er kommet frem til selskabet.

Ifølge Folketingets Ombudsmands redegørelse, i bl.a. FOB 2011 1-4, for myndighedernes systembevis kan en myndighed løfte bevisbyrden for, at et brev er afsendt og kommet frem ved f.eks. at:

har modtaget deres version af brevet.

Der kan også henvises til bl.a. Østre Landsrets dom af 30. november 2016, offentliggjort i SKM2017.141. Landsskatteretten finder, at Toldstyrelsen har godtgjort, at det i sagen omhandlede brev er afsendt fra SKAT til selskabet den 16. september 2013. Retten har lagt vægt på, at Toldstyrelsen har fremlagt kopi af brevet samt journalnotat, hvoraf det fremgår, at brevet er akteret og journaliseret som udgående post den 16. september 2013. Derudover har Toldstyrelsen redegjort for SKATs rutiner for postafsendelse i 2013, hvoraf det fremgår, at dette var sædvanlig procedure på daværende tidspunkt for afsendelse af breve som A-post på toldområdet samt redegjort for, at brevet ikke er kommet retur til SKAT.

Ifølge Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9189 af 10. maj 2011 blev det på tidspunktet for brevet afsendelse i almindelighed lagt til grund, at A-breve var kommet frem til modtageren 2 dage efter, at brevet var dateret og overgivet til postbesørgelse.

Selskabet har ikke alene ved sin angivelse heraf, der ikke er understøttet af konkrete oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen på det pågældende tidspunkt eller af andre omstændigheder, sandsynliggjort, at brevet ikke er kommet frem. Landsskatteretten finder det herefter bevist, at brevet kom frem senest den 18. september 2013.

Det er herefter rettens opfattelse, at eftersom nævnte brev af 16. september 2013 må anses for at være afsendt fra SKAT og kommet frem hos selskabet den 18. september 2013, er der ikke sket myndighedsfejl efter denne dato, og betingelserne for at opnå toldgodtgørelse efter EF-toldkodeksens artikel 236, stk. 1, jf. artikel 220, stk. 2, er derfor ikke opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, for så vidt angår fortoldninger med antagelsesdato fra og med den 18. september 2013. For fortoldninger med antagelsesdato før den 18. september 2013 nedsættes SKATS opkrævning til 0 kr.