Kendelse af 08-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Klagen skyldes, at SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar med i alt 17.754 kr. for 2009, idet der ikke er givet momsfradrag for udgifter til hjemmeside og internet, men kun til telefon.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist, jf. Landsskatterettens afgørelse nedenfor.

Faktiske oplysninger

Virksomheden har siden 1998 hovedsageligt beskæftiget sig med dykkeopgaver, men udfører også renovering af ejendomme, byggeri af broer og laver offshore arbejde.

Det fremgår af den til Skatteankestyrelsen fremsendte faktura fra [virksomhed1] af 1. februar 2009, at det opkrævede beløb for udarbejdelse af webside m.v. udgør 14.950 $USD. Det fremgår af fakturaen, at [virksomhed1] er beliggende i Panama. Det fremgår af virksomhedens kontokort, at den første betaling vedrørende hjemmesiden på 25.395 kr. var bogført den 5. februar 2009, den anden betaling på 21.077 kr. var bogført den 24. februar 2009 og den tredje betaling på 5.775 kr. var bogført den 5. november 2009. Hertil kommer 25 pct. af beløbene, hvilket klageren har medregnet ved opgørelsen af købsmoms for perioden. Det fremgår ikke af fakturaen, at der er betalt moms af ydelsen.

Udgifter til internet er opgjort i virksomhedens regnskab med 3.441 kr. eksklusive moms og udgifter til telefoner med 22.558 kr. eksklusive moms. Udgifterne til telefoner er fordelt på 4 telefonselskaber, hvoraf 7.779 kr. er betalt til [virksomhed2], 5.054 kr. til [virksomhed3], 5.037 kr. til [virksomhed4] og 4.688 kr. til [virksomhed5]. Virksomheden har fastsat et beløb på 2.720 kr. som den private andel af udgifterne.

Virksomhedens repræsentant har for Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af 6 fakturaer fra [virksomhed6] A/S. Det fremgår af fakturanummer 24090168 af 23. juni 2009 og fakturanummer 23955561 af 24. marts 2009, at virksomheden har haft udgifter til internet på 354 kr. inklusive moms. Heraf udgør moms 70,80 kr. Fakturaerne er udstedt til [person1], [adresse1], [by1]. Det fremgår af fakturaerne, at internettet er leveret til [adresse2].

Virksomheden havde i perioden fra den 1. februar 1990 til den 31. august 2013 følgende adresser:

Den 25. januar 2016 traf [Skatteankenævnet] afgørelse vedrørende det skattemæssige fradrag for udgifter til blandt andet hjemmeside, telefon og internet. Skatteankenævnet traf afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst med 52.247 kr. vedrørende udarbejdelse af hjemmeside og om forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 18.768 kr. vedrørende telefon og internet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 17.754 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for moms af udgifter til hjemmeside og alene delvist givet momsfradrag for udgifter til telefon og internet. Som hjemmel til efteropkrævningen har SKAT henvist til momslovens § 74.

SKAT har herved blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”HJEMMESIDE

På mødet forklarede SKAT, at vi ikke kunne se, der var indsendt bilag vedrørende betaling for hjemmeside, det du på kontospecifikationen har anført som bilag 101 + 107 + 215.

Disse bilag er fortsat ikke fremsendt, hvorfor der ikke efter Bogføringslovens § 9 kan anerkendes fradrag for udgiften. Endvidere har du afløftet moms på de omtalte bilag. Denne moms anerkendes ikke fratrukket jf. Momslovens § 74.

...

TELEFONUDGIFTER OG INTERNET

Telefon

På mødet diskuterede vi dine telefonudgifter. Din revisor var af den opfattelse, at du alene skulle beskattes af fri telefon, så kunne dine udgifter til telefon være nok så høje. SKAT oplyste på mødet at vi ikke var enige i dette, da vi talte indkomståret 2009. For 2010 er der alene multimediebeskatning, hvilket er anderledes end fri telefon. I dit tilfælde er der tale om mobiltelefoner, hvorfor reglerne for telefon udenfor arbejdsstedet skal følges.

Det betyder for dig at der ikke er fradrag for abonnementsudgifter, og at der alene er fradrag for de erhvervsmæssige opkald.

Såfremt de erhvervsmæssige udgifter ikke kan udspecificeres, er der fastsat en mindsteværdi for de private samtaler. Der er alene tale om en mindsteværdi. Der henvises endvidere til Tfs. 1999-848 VLD hvor beløbet blev sat højere end mindsteværdien.

SKAT har set på dine telefonregninger og konstateret, at der er en del opkald til udlandet, hvor din familie er bosiddende. Endvidere er der en hel del af dine telefonregninger, som ikke er specificeret, således at den erhvervsmæssige relation kan konstateres. Endvidere er en del af udgifterne abonnementer. Da SKAT ikke har mulighed for at opgøre de erhvervsmæssige samtaleudgifter, foretages der et skøn. Ved skønnet er der lagt vægt på at dine indtægter fortrinsvis ligger i Danmark, samt at der umiddelbart synes at være minimal brug af erhvervsmæssige opkald.

Med udgangspunkt i dette, er skønnet af de erhvervsmæssige samtaleudgifter opgjort til 20 % af de samlede udgifter til telefon, som også indeholder abonnementer. Dette svarer til 4.511 kr.

Internet

Du har fratrukket udgifter til Internet. I det indsendte materiale er der tale om udgifter til både Internet og telefon, og igen er der tale om samtaleudgifter til udlandet.

Da SKAT jf. ovenfor har godkendt 4.511 kr. som erhvervsmæssige samtaleudgifter, kan udgifter til Internet/samtaler ikke anerkendes fratrukket. Der er henset til at Internet er en så almindelig udgift i alle husstande, og at der ikke synes at være udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Endvidere har du afløftet momsen på de udgifter, der er anset for private. Disse udgifter kan der rettelig ikke afløftes moms af jf. Momslovens § 74.

Momstilsvaret ændres derfor med 25 % af 0 kr. svarende til 4.692 kr.”

SKAT har i udtalelsen af 1. oktober 2012 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”HJEMMESIDE - nedsættes med 26.425 kr.

Der har i regnskabet været fratrukket udgifter til hjemmeside. Da der ikke tidligere har været fremsendt dokumentation for udgiften har udgiften ikke været anerkendt i henhold til Bogføringslovens

§ 9.

Punktet var ikke påklaget fra skatteyder / Revisor fra agter til kendelsen.

Nu fremsendes der en regning fra [virksomhed1] -beliggende i Panama. Regningen lyder på Faktura for website layout og design.

Regningen lyder på samlet 14.950 $, dog er der alene betalt 5.000 $ som skulle være betalt 01-01- 2009 ifølge faktura.

SKAT indstiller derfor at der alene godkendes fradrag for den del der synes betalt - ved opslag på valutakurser.dk svarer dette omregnet til 26.425 kr. hvilket SK.AT indstiller den skattepligtige indkomst nedsat med. Der vedlægges kopi af omregningen i sagen.

TELEFON / INTERNET - fastholdes

Skatteyder har i regnskabet fratrukket 22.558 kr. vedrørende telefon og 3.441 kr. vedrørende Internet.

Skatteyder har alene medregnet privat andel med 2.720 kr. i regnskabet

SKAT har i kendelsen alene godkendt erhvervsmæssig andel på 4.511 kr. svarende til 80 % af udgif­ ten til telefoni og 0 % af udgiften til Internet.

Revisor hævder at der er vedlagt kopi af telefonregninger hvoraf det vil fremgå at der er ringet til Færøerne for 978,74 kr. hvoraf hovedparten skulle være erhvervsmæssigt. Endvidere anfører revisor at den private andel er beregnet ud fra Ligningsvejeledningen - dog er der ikke vedlagt nogen beregning.

De omtalte telefonregninger er ikke vedlagt.

SKAT fastholder derfor at der ikke er fremsendt yderligere dokumentation eller sandsynliggørelse af at det skøn SKAT har udøvet skulle være forkert.

Det er fortsat SKATs holdning at skatteyders moder bor på Færøerne hvorfor det anses sandsynligt at en del af opkaldene til netop Færøerne er af privat islæt.

Det er ligeledes fortsat SKATs indstilling at når der som her er tale om en mobiltelefon er der ikke fradrag for abonnement da mobiltelefonen tages med hjem jf. Ligningsvejledningen.

Endvidere er det fortsat SKATs vurdering at udgiften til Internet som foregår på privatadressen er en så almindelig udgift at denne ikke anerkendes fratrukket efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Ligeledes fastholdes ændringen vedrørende moms jf. begrundelsen overfor hvorefter der ikke kan afløftes moms på private udgifter jf. Momslovens § 38.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at momstilsvaret vedrørende telefon og internet nedsættes med 2.405 kr. og at momstilsvaret vedrørende hjemmeside nedsættes med 13.062 kr. for 2009.

Repræsentanten har blandt andet anført følgende (uddrag):

”Der klages over følgende punkter:

Moms af Hjemmeside13.062

Moms af Telefon4.692

Hjemmeside

Der henvises til tidligere fremsendt kopi af regninger for udarbejdelse af website.

Telefon/internet

Der er fratrukket 22.558 kr. i telefon + 3.441 kr. i internet. Den erhvervsmæssige andel er opgjort til 2.720 kr. + moms.

SKAT har alene godkendt fradrag for telefon med 4.511 kr.

Der henvises til tidligere fremsendte kopi af telefonregninger. Af telefonregningerne fremgår det, at der er ringet til Færøerne for 978,74 kr. Heraf er hovedparten erhvervsmæssigt, idet der er udført arbejde (hvilket er godkendt af SKAT). Desuden har der været dialog med Færøerne om at læfte en sunket olietanker. Dette blev dog ikke til en opgave, da det blev for dyrt for Færøerne at hæve tankeren.

Fradraget er opgjort i henhold til Ligningsvejledningen, hvor den privat andel er fastsat.”

Særligt vedrørende påstanden om nedsættelse af momstilsvaret for telefonudgifter har repræsentanten anført følgende (uddrag):

”Klageren fik forhøjet fradrag for telefonudgifter med 10.687 kr., men der er anført i klagerens skrivelse påstand for moms på 4.692 kr. Revisoren har oplyst, at påstanden skal rettes til 2.404 kr., som er opgjort på følgende vis (25 % af 10.687)- 10 % af (25 % af 10.687), dvs. 2.672 kr.-267 = 2.405 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Følgende fremgår af momslovens § 74 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Told- og skatteforvaltningens adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være told- og skatteforvaltningen behjælpelige ved eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen er berettiget til efter tilsvarende regler som fastsat i stk. 1 at foretage eftersyn i forbindelse med afgiftspligtige erhvervelser.

Stk. 4. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om at efterleve reglerne for adgangen til eftersyn samt udlevering eller indsendelse af materiale efter stk. 1-4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis virksomheden ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.”

Følgende fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 (uddrag):

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”

Landsskatteretten bemærker, at der i SKATs afgørelse alene er henvist til momslovens § 74. Det er Landsskatterettens vurdering, at denne bestemmelse ikke giver hjemmel til SKATs efteropkrævning af moms.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at SKATs begrundelse for afgørelsen skal indeholde en redegørelse for hvilke faktiske oplysninger, der er tillagt vægt, ligesom den skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen for SKATs afgørelse vedrørende moms er således mangelfuld, og afgørelsen lider derfor af en formel mangel. Landsskatteretten finder imidlertid, at manglen efter en konkret vurdering ikke kan anses for væsentlig, idet begrundelsen indeholder en henvisning til det centrale element i SKATs begrundelse for afgørelsen. Den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig.

Spørgsmål om fradrag for moms af hjemmeside

Følgende fremgår af § 37, stk. 1 og 2, i den dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med ændringer) (uddrag):

”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

Af de dagældende bestemmelser i momslovens § 15, stk. 2, litra 11, § 15, stk. 3, nr. 2, og § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende (uddrag):

Ӥ 15...

Stk. 2...

11) Elektronisk leverede tjenesteydelser, herunder blandt andet levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, ...”

Stk. 3. Leveringsstedet for de ydelser, der er nævnt i stk. 2, og som leveres fra steder uden for EU, er her i landet i følgende tilfælde:

...

2) Når de i stk. 2, nr. 11, nævnte ydelser leveres til en aftager her i landet.”

”§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

...

3) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager en af de i § 15, stk. 2 og 3, ... nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet,”

Landsskatteretten bemærker, at det er en betingelse for momsfradrag, at det kan dokumenteres, at virksomheden har afholdt udgifter til moms. Det fremgår af den fremlagte faktura, at der er tale om levering af ”website layout and design” leveret af en virksomhed beliggende i Panama. Det fremgår ikke, at klageren har betalt moms af ydelsen i medfør af den dagældende bestemmelse i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 3. For så vidt angår udarbejdelse af virksomhedens hjemmeside finder Landsskatteretten det derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for en nedsættelse af klagerens momstilsvar.

Landsskatteretten tiltræder således SKATs afgørelse på dette punkt.

Spørgsmål om fradrag for moms af telefonudgifter

Følgende fremgår af dagældende § 38, stk. 2, i momsloven (uddrag):

”For varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

Følgende fremgår af den dagældende momsbekendtgørelse (bkg. nr. 663 af 16. juni 2006) § 17:

”Ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter lovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af told- og skatteforvaltningen normalt anvendt fordeling lægges til grund.”

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit E.B.2.1, at for erhvervsdrivende, som anvender en eller flere mobiltelefoner til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til 1.840 kr. eksklusive moms. Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn. Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger 1.840 kr., anses hele udgiften for at være privat. Anvendelsen af SKATs vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.

Vestre Landsret fandt i TfS 1999, 848 VLD, at en erhvervsdrivende, der drev en installationsvirksomhed, skønsmæssigt kunne ansættes til en værdi af privat brug af en telefon, der oversteg cirkulærets mindsteværdi. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på virksomhedens art og omfang.

Virksomheden har ikke dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort omfanget af den erhvervsmæssige brug af telefonerne. Virksomhedens art og omfang kan dog ikke sammenlignes med virksomheden nævnt i TfS 1999, 848 VLD, idet der i sagen var tale om en el-installatørvirksomhed af ringe omfang, der blev drevet fra ejerens bopæl.

Det er Landsskatterettens vurdering, at virksomhedens private anvendelse af telefonerne kan ansættes i overensstemmelse med SKATs mindstesatser i Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit E.B.2.1. Ved vurderingen er der blandt andet lagt vægt på, at virksomheden hovedsageligt beskæftiger sig med dykkeopgaver, hvilke typisk kræver koordination og fremmed assistance. Landsskatteretten har lagt til grund, at virksomheden har anvendt 4 telefoner i indkomståret 2009, da telefonudgifterne er fordelt på fire telefonselskaber.

Landsskatteretten fastsætter værdien af privatsamtaler til 1.840 kr. for hver telefon, således at værdien af den samlede private anvendelse af telefonerne skattemæssigt udgør 7.360 kr. for indkomståret 2009. Det skattemæssige fradrag for telefonudgifter udgør således 22.558 kr. – 7.360 kr. = 15.198 kr. i alt.

Den fradragsberettigede andel af momsen af de afholdte telefonudgifter udgør herefter i alt 25 pct. af 15.198 kr., lig 3.799,50 kr.

SKATs afgørelse ændres således på dette punkt.

Spørgsmål om fradrag for moms af udgifter til internet

Følgende fremgår af momsloven § 38, stk. 2 (uddrag):

”For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

Følgende fremgår af den dagældende momsbekendtgørelse (bkg. nr. 663 af 16. juni 2006) § 17:

”Ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter lovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af told- og skatteforvaltningen normalt anvendt fordeling lægges til grund.”

Det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Der skal i den forbindelse foreligge behørig dokumentation for den betalte moms i form af fakturaer.

I nærværende sag har virksomheden fremlagt to fakturaer dateret henholdsvis den 24. marts 2009 og den 23. juni 2009, hvoraf det fremgår, at der er betalt moms vedrørende udgifter til internet på 354 kr. Fakturaerne er udstedt til [person1], [adresse1], [by1]. Det fremgår af fakturaerne, at internettet er leveret til [adresse2].

Det fremgår, at virksomheden i perioden fra den 1. august 2006 til den 6. maj 2009 havde adresse på [adresse4], [by2], mens den i perioden fra den 7. maj 2009 til den 31. august 2013 havde adresse på [adresse3], [by2].

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at internettet er leveret til virksomheden. Retten henser herved særligt til, at fakturaerne ikke er udstedt til virksomheden eller til den adresse, virksomheden var beliggende på.

Det er således med rette, at SKAT ikke har anerkendt fradrag for udgifter til internet, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.