Kendelse af 24-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2021

Afgiftsperioden 2013:

Virksomheden påstår fradrag for købsmoms på 2.964 kr. vedrørende varelager.

SKAT har ikke foretaget regulering af det af virksomheden angivne momstilsvar, hvori købsmoms af varelageret indgår, hvorfor der allerede er foretaget fradrag i momstilsvaret for købsmomsen på 2.964 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Afgiftsperioden 2012-2014:

Virksomheden påstår, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af forkert henvisning til retsregler vedrørende delvis godtgørelse af el- og vandafgifter.

Landsskatteretten finder, at SKAT har henvist til de korrekte retsregler, hvorfor SKATs afgørelse er gyldig.

Faktiske oplysninger

Nærværende sag omhandler alene klage over momsansættelse samt el- og vandafgift. Klage over skatteansættelsen behandles i særskilt sag.

[virksomhed1] (herefter virksomheden) er en personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”692000 Bogføring og revision: skatterådgivning” samt bibranche ”015000 Blandet drift”. Virksomheden havde startdato den 1. april 2010.

Virksomhedsaktiviteter

Virksomhedens indehaver anskaffede ejendommen [adresse1], [by1], pr. 1. april 2010. Indehaveren bor på ejendommen og driver fra ejendommen virksomhed med revisionsfirma, udlejning af lejlighed og gennem tiden forskellige landbrugsaktiviteter. Indehaveren udlejer endvidere beboelsesejendommen [adresse2], [by2], som han har ejet siden 1. oktober 2007.

Indehaveren har overfor SKAT(nu Skattestyrelsen) oplyst, at landbrugsdelen på [adresse1] blev startet op med Hereford kvæg til afgræsning og arealpleje, men kvæget blev solgt i starten af 2011.

På ejendommen [adresse1] var der 3 hestebokse, da han overtog ejendommen, og i 2010 udvidede de med yderligere 3 bokse. Stalden var på det tidspunkt indrettet delvist med løsdrift til køer.

Indehaveren har derudover ved skrivelse af 8. april 2015 overfor SKAT beskrevet landbrugsaktiviteten således:

”...

Vi fik i 2011 opmuret indgangen til løsdriften, og lagt betongulv således traktor og hestefoder kunne stå i stalden. Når køerne var væk, var der ligeledes mere foldareal til heste, og vi kunne tage Agrohytten i brug som løsdrift. I sommerperioderne kunne jeg have op til 15 heste opstaldet. Således bruges der ca. 4 hektar til hestefolden.

De resterende 3 hektar blev der i 2011 og 2012 plantet hvede. I 2012 blev der samtidigt plantet græs, således vi kunne høste vores eget hestefoder i 2013. Med 3 hektar kunne vi producere ca. 100-150 baller wrap om året, hvoraf vi selv skulle bruge ca. 30-40. Jeg skulle sælge den resterende produktion til vores naboer. De valgte desværre allerede i 2013 at indstille driften af hestehold, hvorfor vi brændte inde med en overproduktion. Samtidigt valgte landmanden som assisterede med maskinpark at gå på pension ultimo 2013, hvorfor jeg nu står med 3 hektar græsmark. Det er for dyrt at bruge maskinstation, hvorfor at marken i 2015 indhegnes og omlægges til hestefolde og naturridebane. Wrap købes fremadrettet fra nabogårde, idet prisen herfor er billigere end ved egenproduktion, og jeg har ikke en risiko overskudslager.

Jeg har selv heste. Lige nu har vi kun én. Jeg ridder dem op og sælger dem. Det er samtidigt også lettere at udleje bokse, når man selv har hest. Desuden er jeg nødsaget til at udleje hestebokse, idet heste ift lovgivningen ikke må stå alene. Jeg havde tidligere flere heste, som blev solgt uden avance, men var gode nok til at komme i gang på. Grundet finanskrisen er markedet for heste styrtdykket, og selvom heste indkøbes billigt, er det svært at videresælge med avance. Liggetiden skal være overordentlig lille. Lovgivningen for salg af heste blev ændret i 2012, hvilket gjorde at salg af heste blev indstillet.

...

Jeg indstillede derfor opridning af ungheste, idet risikoen var for stor. Jeg solgte den anden hest jeg havde. Overvejede faktisk at give den væk, idet reglerne ikke er gældende for gaveoverdragelser. Jeg har beholdt en hest aht netværk/kendskab. Den har talent for spring, så når den bliver rated kan det ske at den bliver solgt.

Gården har også indtægter fra udlejning af værelse. Det er ikke supergodt, og det har været lidt af en svingdør. Jeg søgte bl.a. efter lejere på [...] og [...], idet jeg herved måske kunne få passeassistance. Jeg fik i 2013 en lejer til at forpagte stalden, idet jeg lige var blevet far, og havde rigtig travlt med arbejde. Det lykkedes hende at få kørt det hele i sænk på 40 dage, hvorefter hun opsagde aftalen og lejemålet. På så kort tid flyttede alle dem som var opstaldet, og jeg stod med reelt set en tom stald og en ensom hest. Èn opstalder valgte dog at blive, men jeg gav hende lov til at stå gratis. Samtidigt havde jeg et stort lager af hestefoder (wrap) som jeg ikke kunne komme af med. Sandheden er – det er let at passe en hest, men det er umuligt at passe en hestepige.

Grundet travlhed med mit arbejde har jeg ikke fokuseret på opstaldningen for 2014. Min kone har imidlertid via mødregruppen fået yderligere opstaldere hertil. For at gøre stedet attraktivt står de gratis frem til 1/1 2015, idet passevagter m.v. skal fordeles. Jo færre opstaldere der er jo mere byrdefuldt. Når der er fuldt hus, er antallet er vagter beskedent. Grundet bortforpagtningen ultimo 2013 har jeg reelt set skulle starte forfra med udlejning af hestebokse. Jeg har netop fået udlejet den sidste boks, og der er nu fuldt hus igen. Jeg overvejer samtidigt at udvide med yderligere 3 bokse.

Omkring rentabiliteten i landbrugsdriften, så har det vært dyrt at ryde op fra de tidligere ejere. Det har samtidigt været dyrt at lærer på den hårde måde, og endeligt belaster leasingudgifter på TDKK 72 årligt regnskabet tungt. Jeg leasede en traktor i 2011 over 4 år, hvilket måske har været lidt vel til den aggressive side. Med fuldt udlejede bokse, og ingen leasingudgifter, tab på foder og hesteopdræt, så burde driften være rentabel i 2016.”

Vedrørende el-afgifter:

Virksomheden har ifølge efterangivelser angivet følgende el-afgifter:

201211.136 kr.el-afgifter

201312.583 kr. el-afgifter

201410.391 kr. el-afgifter

SKAT har oplyst, at ifølge årsopgørelser fra [virksomhed2] har el-forbruget udgjort følgende:

Årsopgørelse for perioden 1/6-2011 – 31/5-201213149 kWh

Årsopgørelse for perioden 1/6-2012 – 31/5-201316185 kWh

Årsopgørelse for perioden 1/6-2013 – 31/5-201413811 kWh

Årsopgørelse for perioden 1/6-2014 – 31/5-201513474 kWh

Ifølge SKATs oplysning har SKAT den 30. oktober 2015 anmodet virksomhedens indehaver om at redegøre for, om ejendommen har el-varme/jordvarme og/eller pillefyr, samt om der er sket ændringer i perioden 1/1-2012 og frem til nu. Endvidere er han anmodet om at bekræfte, om det er korrekt, at lejligheden har egen el-måler, samt om der er en elmåler til resten af ejendommen, som også dækker stalden m.v.

SKAT har ikke fået ovenstående oplysninger.

Ifølge BBR består [adresse1] blandt andet af:

Bygning 1 Stuehus til landbrugsejendom – 260 m2 boligareal

Bygning 2 Bygning til erhvervsmæssig produktion m.v. – 212 m2, hvoraf 97 m2 er boligareal og 115 m2 er erhvervsareal

Vedrørende bygning 2 fremgår det af BBR under ”energioplysninger”:

Varmeinstallation: Elvarme

Opvarmningsmiddel: Elektricitet

SKAT har i forbindelse med besøg i virksomheden konstateret, at erhvervsarealet 115 m2 – ikke anvendes erhvervsmæssigt, men til opbevaring af privat indbo blandt andet motionsredskaber. Virksomhedens indehaver har overfor SKAT oplyst, at han har planer om at indrette kontor til sin revisionsvirksomhed i lokalerne.

Vedrørende vandafgifter:

Virksomheden har angivet vandafgifter for perioden 01.01.2012 – 30.06.2012 med 500 kr.

Ifølge årsopgørelse fra [vandværk], bilag 816, har vandforbruget i 2012 udgjort:

01.01.2012 – 31.12.2012285 M3

Ifølge SKATs oplysninger er der 4 bilag, som dækker vandforbruget for perioden 01.05.13 – 31.12.2013 og 01.01.2014 – 31.08.2014:

01.05.2013 – 31.12.2013Vandforbrug: 96 m3 + 112 m3 = 208 M3

(bilag 735 og 1002)

01.01.2014 – 31.08.2014Vandforbrug: 79 m3 + 75 m3 = 154 M3

(bilag 1189 og 1137)

Ifølge SKATs oplysning har SKAT den 30. oktober 2015 blandt andet anmodet virksomhedens indehaver om at bekræfte, om det er korrekt, at lejligheden har egen vandmåler, samt om der er en måler (vand) til resten af ejendommen, som også dækker stalden m.v.

SKAT har ikke modtaget oplysningerne.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke foretaget regulering af købsmoms vedrørende varelager/fliser på 2.964 kr., hvorved der er godkendt fradrag for den af virksomheden angivne købsmoms.

SKAT har ved bilag 1 til afgørelsen vedrørende delvist fradrag for el- og vandafgifter henvist til momslovens § 38, stk. 2.

SKAT har begrundet afgørelsen vedrørende fradrag for købsmoms af varelager 2013 således:

”2.4.2.- Reguleringer af moms og skat for årene 2012-2014:

...

Konto 6900 - Småanskaffelser

Udgifter til småanskaffelser er trukket fra/aktiveret med:

...

2013:

Udgiften til småanskaffelser er i regnskabet fordelt således:

Revision kr. 13.607

[adresse1] kr. 40.716

kr. 54.323

...

De resterende udgifter på konto 6900, som er henført til ”[adresse1]”, anses at være udgifter, som både vedrører egne heste og de opstaldede heste samt at vedrøre såvel momspligtig og momsfri omsætning, og der skal derfor beregnes en privat andel og delvis momsfradrag vedrørende de resterende udgifter:

...

Samlede reguleringer vedrørende punkt 2:

SKAT efteropkræver herefter for meget fratrukket købsmoms for

Perioden 01.01.2012 – 31.12.2012kr. 27.223

Perioden 01.01.2013 – 31.12.2013kr. 16.417

Perioden 01.01.2014 – 31.12.2014kr. 12.313

...”

SKAT har begrundet afgørelsen og anført følgende retsregler vedrørende el-afgifter:

”5. El-afgifter

...

5.3. Retsregler

Elafgiftsloven (bekendtgørelse nr. 310 af 1/4-2011)

§ 11, stk. 1. – Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,

2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og

3) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

§ 11, stk. 3. (Uddrag) - Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.

§ 11, stk. 15. (Uddrag) - Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og 3 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift

§ 11a. stk. 1 - Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet, kulde og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Momsloven (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013)

§ 37

stk. 1 - Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6

§ 38

Stk. 1 - For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden

Stk. 2 - For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

SKM2011.806 – værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende i 2012

SKM2012.658 – værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende i 2013

SKM2013.799 – værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende i 2014

Elforbrug til lys og husholdning: 4.000 kWh

Elforbrug til opvarmning:80 kWh pr. m2

5.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1 kan virksomheder, der er momsregistrerede få afgiften godtgjort vedrørende deres eget forbrug af el. Afgiften tilbagebetales, jf. lovens § 11, stk. 15, i samme omfang, som virksomheden kan få godtgørelse af købsmomsen vedrørende købet af elektriciteten.

Da virksomheden både har haft momspligtig og momsfri omsætning vedrørende ”[adresse1]”, er virksomheden omfattet af reglerne om delvis momsfradrag på de driftsudgifter, der både relaterer sig til den momspligtige og momsfrie omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1. Der henvises til punkt 2.4.2.

El-afgift er en fællesomkostning, som hører under momslovens § 38, stk. 1. Se SKM2011.594.BR.

Hestebokseudlejning anses ikke for landbrugsvirksomhed, hvorfor SKAT ikke har godkendt at afgifter kan forhøjes med satser for landbrug.

Med udgangspunkt i de vejledende mindstesatser for eget forbrug af el, dine oplysninger om den erhvervsmæssige anvendelse af el-forbrug, samt de foreliggende oplysninger om, at erhvervsarealet i bygning 2 anvendes privat, kan den private andel af forbrugt el for årene 2012-2014 opgøres skønsmæssigt til 6.000 kWh.

Perioden 01.01.2012 – 31.12.2012:

Ifølge årsopgørelser fra [virksomhed2] har virksomheden fået leveret 14.920 kWh i perioden. Da den private andel udgør 6.200 kWh, udgør den erhvervsmæssige andel af leveret el 8.920 kWh.

Jf. vedlagte bilag 1 kan el-afgifter for perioden 01.01.2012 – 31.12.2012 opgøres og godkendes tilbagebetalt med kr. 5.135.

Da du har opgjort og angivet el-afgifter med i alt kr. 11.359 (12.985-1.536) for perioden 01.01.2012 – 31.12.2012, efteropkræver SKAT kr. 6.224.

Perioden 01.01.2013 – 31.12.2013:

Ifølge årsopgørelser fra [virksomhed2] har virksomheden fået leveret 14.800 kWh i perioden. Da den private andel udgør 6.000 kWh, udgør den erhvervsmæssige andel af leveret el 1.600 kWh.

Jf. vedlagte bilag 1 kan el-afgifter for perioden 01.01.2013 – 31.12.2013 opgøres og godkendes tilbagebetalt med kr. 5.534.

Da du har opgjort og angivet el- afgifter med i alt kr. 12.298 for perioden 01.01.2013 – 31.12.2013, efteropkræver SKAT kr. 6.764.

Perioden 01.01.2014 – 31.12.2014:

Ifølge årsopgørelser fra [virksomhed2] har virksomheden fået leveret 13.354 kWh i perioden. Da den private andel udgør 6.000 kWh, udgør den erhvervsmæssige andel af leveret el 7.354 kWh.

Jf. vedlagte bilag 1 kan el-afgifter for perioden 01.01.2014 – 31.12.2014 opgøres og godkendes tilbagebetalt med kr. 5.547.

Da du har opgjort og angivet el- afgifter med i alt kr. 10.391 for perioden 01.01.2014 – 31.12.2014, efteropkræver SKAT kr. 4.844.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden skulle have opgjort og afregnet el-afgiften jf. el-afgiftlovens § 11 a og angivet de skyldige afgifter til SKAT ved udløbet af hver opgørelsesperiode jf. el-afgiftslovens § 11 a, stk. 5.”

SKAT har i bilag 1 til afgørelsen blandt andet anført følgende vedrørende el-afgifter i relation til det påklagede forhold:

”2012:

...

Delvis fradrag jf. ML § 38, stk. 282 % x 6.262 kr. = 5.135 kr.

Godkendte el-afgifter 2012: 5.135 kr.

Ikke godkendt el-afgift – 18 % af kr. 6.262 = 1.127 kr.

...

2013:

...

Delvis fradrag jf. ML § 38, stk. 287 % x 6.361 kr. = 5.534 kr.

Godkendte el-afgifter 2013: 5.534 kr.

Ikke godkendt el-afgift – 13 % af 6.361 kr. = 827 kr.

...

2014:

Delvis fradrag jf. ML § 38, stk. 291 % x 6.096 kr. = 5.547 kr.

Godkendte el-afgifter 2014: 5.547 kr.

Ikke godkendt el-afgift – 9 % af kr. 6.096 = 549 kr.”

SKAT har begrundet afgørelsen og anført følgende retsregler vedrørende vand-afgifter:

”6. Vandafgift

...

6.3. Retsregler og praksis

Vandafgiftsloven (LBK nr. 962 af 27. juni 2013)

§ 9 stk. 1 - Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige vand.

Stk. 2 - Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af ledningsført vand i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8.

Momsloven (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013)

§ 37

stk. 1 - Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6

§ 38

Stk. 1 - For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden

Stk. 2 - For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

SKM2011.806 – værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende i 2012

Vandforbrug: 110 liter pr. døgn pr. person

SKM2012.658 – værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende i 2013

Vandforbrug: 108 liter pr. døgn pr. person

SKM2013.799 – værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende i 2014

Vandforbrug: 107 liter pr. døgn pr. person

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Jf. vandafgiftslovens § 9, stk. 1 kan virksomheder, der er momsregistrerede få afgiften godtgjort vedrørende deres eget forbrug af vand. Afgiften tilbagebetales, jf. lovens § 9, stk. 2, i samme omfang, som virksomheden kan få godtgørelse af købsmomsen vedrørende købet af vandet.

Da virksomheden både har haft momspligtig og momsfri omsætning vedrørende ”[adresse1]”, er virksomheden omfattet af reglerne om delvis momsfradrag på de driftsudgifter, der både relaterer sig til den momspligtige og momsfrie omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1. Der henvises til punkt 2.4.2.

Vand-afgift er en fællesomkostning, som hører under momslovens § 38, stk. 1. Se SKM2011.594.BR.

Med udgangspunkt i de vejledende mindstesatser for eget forbrug af vand, samt de foreliggende oplysninger om husstandens størrelse, kan den private andel af forbrugt vand for årene 2012-2014 jf. vedlagte bilag 1 opgøres til:

2012100 m3 – svarende til 35 %

2013123 m2 – svarende til 40 %

2014137 m2 – svarende til 60 %

Perioden 01.01.2012 – 31.12.2012:

Jf. vedlagte bilag 1 kan vand-afgifter for perioden 01.01.2012 – 31.12.2012 opgøres og godkendes tilbagebetalt med kr. 896.

Da du har opgjort og angivet vandafgifter med i alt kr. 0 for perioden 01.01.2012 – 31.12.2012, tilbagebetaler SKAT vandafgift med kr. 896.

Perioden 01.01.2013 – 31.12.2013:

Jf. vedlagte bilag 1 kan vand-afgifter for perioden 01.01.2013 – 31.12.2013 opgøres og godkendes tilbagebetalt med kr. 999.

Da du har opgjort og angivet vandafgifter med i alt kr. 500 for perioden 01.01.2013 – 31.12.2013, tilbagebetaler SKAT vandafgifter med kr. 499.

Perioden 01.01.2014 – 31.12.2014:

Jf. vedlagte bilag 1 kan vand-afgifter for perioden 01.01.2014 – 31.12.2014 opgøres og godkendes tilbagebetalt med kr. 513.

Da du har opgjort og angivet vandafgifter med i alt kr. 0 for perioden 01.01.2014 – 31.12.2014, tilbagebetaler SKAT vandafgifter med kr. 513.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden skulle have opgjort og afregnet vand-afgiften jf. vandafgiftslovens § 13, stk. 1 og angivet de skyldige/tilgodehavende afgifter til SKAT ved udløbet af hver opgørelsesperiode, jf. vandafgiftslovens § 13, stk. 2.”

SKAT har i bilag 1 til afgørelsen blandt andet anført følgende vedrørende vand-afgifter i relation til det påklagede forhold:

”2012:

...

Delvis fradrag jf. ML § 38, stk. 282 % x 1.093 kr. = 896 kr.

Godkendte vandafgifter 2012: 896 kr.

Ikke godkendt vandafgift – 18 % = 18 % x 1.093 kr. = 197 kr.

...

2013:

...

Delvis fradrag jf. ML § 38, stk. 287 % x 1.148 kr. = 999 kr.

Godkendte vandafgifter 2013: 999 kr.

Ikke godkendt vand-afgift – 67 % = 13 % x 1.148 kr. = 149 kr.

...

2014:

Delvis fradrag jf. ML § 38, stk. 291 % x 564 kr. = 513 kr.

Godkendte vandafgifter 2014: 513 kr.

Ikke godkendt vand-afgift – 79 % = 9 % x 564 kr. = 51 kr.”

SKAT har ved udtalelse til klagen anført følgende vedrørende de påklagede forhold:

”Momsfradrag for lagervarer:

SKAT har ikke godkendt fradrag for moms kr. 2.964 vedrørende køb af fliser, som er på lager ulti­ mo 2013.

Klager anfører, at der er momsfradrag for kr. 2.964 vedrørende fliser, som er på lager. SKAT indstiller, at der kan godkendes fradrag for momsen.

Afgifter:

Klager anfører, at der vedrørende afgifter foretages en opgørelse af erhvervsmæssig andel og privat andel. Herefter igen en privat andel, hvortil der henvises til Momslovens § 38, stk. 2.

Endvidere anfører klager, at hjemlen i ML § 38, stk. 2 omfatter alene delvist fradragsret for merværdiafgift, og ikke el og vandafgift.

SKAT har i afgørelsen vedrørende El og vandafgift (punkt 5 og 6) modregnet privat andel.

Da virksomheden både har haft momspligtig og momsfri omsætning, er afgifterne endvidere nedsat med den delvise momsfradragsprocent opgjort efter momslovens § 38, stk. 1, jf. el-afgiftslovens § 11, stk. 15 og vandafgiftslovens§ 9, stk. 2.

SKAT har i opgørelserne, som fremgår af bilag til afgørelsen, henvist til § 38, stk. 2, hvilket er en fejl.

SKAT skulle endvidere have henvist til el-afgiftslovens § 11, stk. 15 og vandafgiftslovens § 9, stk.

2.

Det bemærkes dog, at lovhenvisningerne fremgår af afgørelsen under både "retsregler og praksis" samt "SKATs bemærkninger og begrundelse".”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden nedlægger påstand om godkendelse af fradrag for købsmoms for fliser/varelager med i alt 2.964 kr. i afgiftsperioden 2013.

Videre nedlægges der påstand om nedsættelse af el- og vandafgiftstilsvaret med i alt 1.324 kr. for 2012, 976 kr. for 2013 og 600 kr. for 2014, idet SKAT fejlagtigt ved bilag 1 til afgørelsen har anvendt momslovens § 38, stk. 2, ved forhøjelsen af el- og vandafgifter.

Virksomhedens indehaver har til støtte for påstanden anført følgende i klage af 2. oktober 2016 vedrørende moms- og afgiftsansættelserne:

Kort om virksomheden

Jeg er enig i SKAT opdeling af afdelinger (s. 18), som alle er integreret i det samme CVR nummer, [...1]. Fokus er i dette øjemed udlejning af hestebokse og stutteri. Det så sagt, så har der aldrig været stutteri drift i denne afdeling, og det kommer der i øvrigt aldrig. SKAT anfører endvidere selv, at de ikke betragter driften som værende et stutteri.

Vi driver udlejningen fra en lille gård beliggende op ad byzone til [by2]. Vi har 7 hektar jord, samt forpagtet en hektar yderligere ind, med ønske om på sigt at købe dette areal. Forpagtningsudgiften svarer stort set til hektarstøtten.

Da vi anskaffede gården i 2010, købte vi hereford-kødkvæg, således at jorden kunne arealplejes. Efter en uheldig kælvning, hvor kalven stort set blev savet død, og koen led en smærtefuld død, omlagde vi hele driften til hesteudlejning.

Da vi overtog gården i 2010 fik vi etableret 3 hestebokse i stalden. Der var i forvejen 3 i stalden. I tilknytning til stalden er der en 65 m2 flytbar agro hytte, som anvendtes som løsdrift. I denne kan der opstaldes 4 heste. Ergo plads til i alt 10 heste.

I sommerperioden 1/5 – 30/9 kan vi reelt have det dobbelte antal opstaldet, idet hestene står på døgnfold. Vi har dog oplevet, at ind- og udskiftning i hesteflokken stresser rangorden, hvilket skaber uro, bidmærker og en del ekstra dyrlægeregninger. Ergo har vi fast haft en vedtaget kapacitet på 10 heste.

Henset til at vi ikke kunne benytte alle 7 hektar som foldarealer, omlagde 4 hektar til slet, således vi kunne producere og sælg wrap (halm hestefoder) af høj kvalitet til vores opstaldere, samt de to nabogårde 200 m herfra. Vi anskaffede i dette øjemed en traktor til DKK 227.000 på en fire års leasingaftale, og året efter en minigraver, også på leasingbasis. Disse klassificeres skattemæssigt som driftsudgifter. Havde de derimod været købt på gældsbrev, ville de kunne være afskrevet, og herved kunne udgå af SKAT’s korrektionsgrundlag, ved netop at vælge ikke at afskrive herpå. Mere herom senere. Grundet finanskrisen har det stort set været umuligt at optage lån i banker, hvorfor leasing har været det eneste alternativ. Disse 2 anlægsaktiver er anskaffet med henblik på minimum 20 års brug og ejerskab (anlægsinvesteringer).

I 2012 lukkede den ene nabogård forpagtningen af hestebokse, og stod tom (sat til salg), hvorved vi stod tilbage med en overproduktion af wrap ift eget behov, og ift det som kunne afsættes til naboerne. Denne drift blev derfor øjeblikkelig indstillet. Også fordi det åbenbart er kutyme for hestepiger at købe dette sort, hvorfor jeg ikke kunne konkurrere prismæssigt. Jeg fik dog solgt 1/3 af produktionen til den tilbageværende gård til dumpingpriser.

Generelt skete der i 2012 et stort fald i markedet for heste, hvorved vi konstant stod med en overkapacitet. Vi havde i forvejen selv én hest ([x1]), som vi frem til 2011 blev beskattet af som ”fri hest”. Fra 2012 og fremefter stod standardsatsen til DKK 0 i den juridiske vejledning, hvorfor vi ikke korrigere indkomsten herfor.

I 2012 fik vi mulighed for at for 2 heste opstaldet, mod at vi til gengæld skulle købe hendes tredje hest ([x2]). [x2] var en stor flot Oldenburger på 4 år med en perfekt stamtavle og et godt sind. Henset til, og vi fik udnyttet vores kapacitet, samt at prisen for [x2] blot var 20.000 indgik vi byttehandlen. Vi tjente ca. 1.700 om måneden på at få de andre heste ind. Tidspunktet var 1. maj, vi kunne derfor have [x2] stående omkostningsfrit på døgnfold, og sælge ham til efteråret. Han skulle blot langeres, og vi havde en klar pris idé på ca. 45.000.

Det viste sig imidlertid komplet umuligt at sælge ham. Vi havde eksterne piger til at ride ham, fremvise ham mm. Tilmed også udleje ham. Måske var han for stor, og store heste spiser meget. Det så sagt, havde jeg vist, hvilken praksis SKAT anlægger for heste, så havde jeg aldrig indgået byttehandlen. ERGO ER DER ET KLART GRUNDLAG FOR OMGØRELSE. Derudover blev lovgivning for salg af heste i 2012 ekstremt forbrugerbeskyttende, hvorved risikoen ganske enkelt er urimeligt stor.

Vi har ikke selv heste længere. Vi har dog et par enkelte opstaldet, til at arealpleje jorden. I skrivende stund er det 3 heste og et føl.

Driften er sat i bero, idet jeg har travlt med at fokuserer på min revisionsvirksomhed. Dertil kommer et hus med to små børn på 3 og 1 år. Idet der ikke er nærmere omkostninger med opstart, vil dette på sigt ske igen.

SKAT’s anvendte model

SKAT’s model beror på en højesterets dom fra 2006, som omfatter forhold i 1998. Metoden bygger på, at omkostningen for eget hestehold skønnes ved at tage en forholdsmæssig andel af omkostningerne fordelt antallet af egne heste og heste i alt.

Jeg har 2 kritikpunkter til dette metodevalg.

For det første: er der tale om en metode som tidsmæssigt ligger forud for vedtagelse af LL§2 omkring sekundær betalinger/korrektioner. Dvs. at beskatning bør ske på arms længde vilkår, baseret på de priser som eksterne opstaldere har betalt for samme ydelse. Ligeledes vil dette også bevirke, at de købte driftsmidler m.v. ikke klassificeres som blandede benyttelse. Med SKAT’s metode bevirker det reelt, at jeg skal betale en 13 gange højere pris. Vægtning heri er særlig tung, idet jeg betaler for tunge leasingudgifter, for anlægsinvesteringer som skal anvendes i lang tid fremadrettet. Havde jeg været klar over dette, ville jeg have haft min hest opstaldet hos naboen i stedet for.

Den uheldige virkning heraf er, jeg i dag har traktor og mingraver som anvendes 100 % erhvervsmæssigt, som jeg via metodevalget har betalt 26 % privat.

For det andet: Metoden bygger på en fordeling ift det samlede antal opstalede heste, og ikke kapaciteten. Dvs at jeg skal betale en forholdsmæssig andel af erhvervsmæssig tomgangsleje. Det kan vel næppe være rimeligt.

Henset til ovenstående omgørelse, vil en fordelingsnøgle på 10 % være mere rimeligt, idet vores private hest trækker 10 % af den samlede kapacitet.

Alternativ modelvalg

SKAT har oplyst, at de ved første instans ikke væsentligt kan ændre en sagsfremstilling. Hvorfor vides ikke, men effektivt kan det næppe være.

Baseret på ovenstående argumentation, er jeg af den opfattelse, at byttehandlen kan skattemæssigt lægges til grund for omgørelse. [x2] blev indkøbt som en lagervare med henblik på videresalg, samt bedre udnyttelse af kapacitet. Både hvad angår at få flere opstaldere ind, men også bruge [x2] som til dækning af ledig kapacitet, idet han reelt ville står gratis.

SKAT (s 19) anfører at vi alene har solgt én hest, hvorfor man ikke kan kalde dette en aktivitet, og at der skal ske flere handler til. Nu skal man vel ikke slå sig selv i hovedet flere gange, for at SKAT også kan lægge det til grund, at selv én gang går ondt. Dertil kommer, at anlæggene til videresalg af heste på et lavt niveau allerede er tilstede, hvorfor aktiviteten ”salg af hest” ikke som ses isoleret, men komplementær til den drift der allerede er. Reelt set svarer dette til en mekaniker som renoverer biler på eget værksted, og videresælger disse. Modsætningen er dog, at mekanikeren ikke hæfter 2 år for skjulte fejl og mangler (på et levende dyr) med omvendt bevisbyrde.

SKAT (s19) henviser til, VL dom af 4 juli, hvor en enkelt avlshoppe ikke kunne anses som stutterivirksomhed. Dette er jeg fuldt ud enig i, fordi gennemløbet for drægtighed, graviditet, foling opridning til salgsklar hest er ca. 21/2 år. Dette vil ALDRIG være rentabelt, og vil andet lige trækker uforholdsmæssigt meget på kapaciteten. Jeg finder dog ikke henvisningen relevant, idet SKAT og jeg er enig i, at min virksomhed ikke er et stutteri, eller det der ligner. [x2] blev indkøbt som en samlet handel på en ledig og eksisterende kapacitet, med henblik på vidersalg efter 2-4 måneder. [x2] var endvidere allerede tilredet, men fordi opstalderen ikke havde tid til 3 heste, var udviklingen af ham gået lidt istå. Hun havde heller ikke tid til at fremvise og salgsklargøre ham, hvilket blev afspejlet i prisen. Omkostningerne i denne periode ville være tæt på DKK 0, hvis vi så ellers kunne været kommet af med ham.

Det er følgelig min primære påstand, at der bør ske beskatning efter LL§2 principper, hvilket vil indebærer en stald på 800x12 = 9.600 pr. år, samt pasning for 550x12 = DKK 6.600 inkl moms for pasning, foder og wrap for årene 12, 13 og 14, samt konsekvensrettelse i SKAT’s

Min sekundærer påstand er, er såfremt beskatning efter LL§2 ikke kan finde anvendelse, så den private anvendelsesprocent fastsætte til 10 % jf. ovenstående

Jeg fremkommer ikke med forslag til konsekvensrettelser, idet der for den sekundærer påstand er relativt mange iterationer. Der ønskes følgelig alene an afgørelse omkring satsen for privatanvendelse på 10 %

Faktuelle fejl

...

S. 29.Der nægtes momsfradrag for DKK 2.964 for fliser indkøbt, men omposteret som lagerbeholdning. Der er momsfradrag for lagervarer.

Bilag 1Bilager vedr. afgifter. Der foretages en opgørelse af erhvervsmæssig andel og privatandel. Herefter igen en privat andel, hvortil der henvises til Momslovens §38 stk. 2. Hjemlen i ML § 38 stk. 2 omfatter alene delvist fradragsret for merværdiafgift, og ikke EL og vandafgift.

Korrektioner

Som anført ovenfor, så vil jeg ikke fremkomme med et konkret beløb til korrektion, idet der er tale om et omfattende regnearbejde med mange internt afhængige variable. Det er derfor enighed omkring model og satser.”

Landsskatterettens afgørelse

Købsmoms varelager 2013

Virksomheden påstår fradrag i momstilsvaret for købsmoms af varelager for afgiftsperioden 2013 på 2.964 kr.

Virksomheden har ved momsangivelsen fratrukket købsmomsen på 2.964 kr., som indgår i den samlede fratrukne købsmoms for 2013 på i alt 13.239 kr. vedrørende småanskaffelser. Ved de af SKAT foretagne reguleringer af købsmomsen for 2013 indgår ikke en regulering af købsmoms for varelageret på 2.964 kr., hvorfor der allerede er foretaget fradrag for beløbet. Der godkendes således ikke yderligere fradrag for købsmoms.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Begrundelse godtgørelse af el- og vandafgifter

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt medhold. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal henvise til de retsregler, som er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen indeholder et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 24.

De oplysninger omkring sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal desuden fremgå af begrundelsen.

Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler, herunder manglende begrundelse, vil i visse tilfælde kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. For at en sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, skal fejlen dog være væsentlig.

SKAT har i afgørelsen henvist til el-afgiftslovens § 11, stk. 15 og vandafgiftslovens § 9, stk. 2, hvorefter de enkelte afgifter tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden kan få godtgørelse af købsmomsen ved køb af henholdsvis elektricitet og vand. SKAT har således ved afgørelsen henvist til de korrekte retsregler i relation til omfanget af godtgørelse af afgifterne.

Omfanget af fradrag for købsmoms er blandt andet reguleret i momslovens § 38.

SKAT har i bilag 1 til afgørelsen henvist til momslovens § 38, stk. 2 delvist fradrag ved beregningen af delvis godtgørelse af el- og vandafgifterne.

SKAT ses på det foreliggende grundlag ved afgørelsen at have henvist til de korrekte retsregler.

SKATs afgørelse anses således at være gyldigt foretaget på dette punkt.