Kendelse af 22-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 1018 a inklusiv renter med 13.021,33 kr. til dækning af gæld vedrørende sagsomkostninger, bøde til politiet, vanrøgt af dyr m.v., restskat for indkomståret 2012 samt inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser.

Faktiske oplysninger

Direktoratet for Kriminalforsorgen traf den 12. marts 2014 afgørelse om erstatning til klageren efter retsplejelovens § 1018 a på i alt 11.350 kr.

Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

”Det skal oplyses, at vi, efter udløb af fristen til begæring om domstolsprøvelse, vil bede SKAT om en udtalelse om du har gæld til det offentlige, som erstatningen kan modregnes i.”

Den 31. marts 2014 sendte Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelsen af 12. marts 2014 til SKAT. Af brevet til SKAT fremgik blandt andet følgende:

”Direktoratet skal bede Inddrivelsescenteret om, at tage stilling til, om [person1], CPR-nr.. [...], har skyldig gæld, som der er mulighed for at foretage modregning i med et beløb på 11.350,- kr. med tillæg af renter.

Vi skal anmode om at modtage svar senest den 25. april 2014.”

Den 25. april 2014 sendte SKAT følgende brev til Direktoratet for Kriminalforsorgen:

”(...)

Skat Inddrivelse har den 25. april 2014 konstateret ved opslag i Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), at [person1] har en gæld på kr. 13.484,86 til inddrivelse og modregning i EFI.

Vi har på baggrund af den vedlagte afgørelse konstateret, at modregningsbetingelserne er til stede.

SKAT Inddrivelse skal derfor anmode om at få udbetalt et beløb af erstatningen svarende til [person1] gæld i EFI på kr. 13.484,86, således at SKAT Inddrivelse kan afgive modregningserklæring over for [person1].

(...)”

Det fremgik af udlægsblad af 5. november 2014, at SKATs pantefoged foretog forgæves udlæg for klagerens følgende gæld til det offentlige på i alt 1.848.661,70 kr. Af udlægsbladet fremgik, at klageren var til stede og at udlægsforretningen vedrørte følgende restancer:

Klageren har oplyst, at hun ikke kendte til udlægsforretningen og ligeledes ikke har været til stede ved afholdelse heraf.

Den 8. april 2016 sendte [kriminalforsorgen], Områdekontoret i [by1], en mail til SKAT, hvor følgende fremgik:

”Jeg skriver til dig vedr. CPR-nr. [...] som har en restance hos jer.

Hun er blevet berettiget til erstatning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se vedhæftet.

Mit spørgsmål til dig går på, hvor skal vi sætte pengene ind, så de kan blive modregnet hendes restance hos jer ?”

Den 19. april 2016 sendte SKAT oplysninger om indbetalings-ID på klageren til [kriminalforsorgen], Områdekontoret i [by1].

Den 30. juni 2016 traf SKAT den påklagede afgørelse om modregning, hvor der er foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 1018 a til dækning af følgende fordringer:

SKAT har foretaget en retskraftigvurdering af klagerens fordringer, hvor følgende fremgik:

”Sagsomkostning ved politiet af den 28.6.2012 på 3.875 kr. forælder ordinært den 28.6.2015.

Der er fortaget udlæg hvor denne fordring er medtaget den 5.11.2014, hvorfor forældelsen blev udskudt til den 5.11.2017. Lovforslag om udskydelse af forældelsesfristerne L-18 har imidlertid yderligere udskudt forældelsen til den 20.11.2021.

Sagsomkostning ved politiet af den 27.05.2013 på 2.750 kr. forælder ordinært den 27.5.2016.

Der er fortaget udlæg hvor denne fordring er medtaget den 5.11.2014, hvorfor forældelsen blev udskudt til den 5.11.2017. Lovforslag om udskydelse af forældelsesfristerne L-18 har imidlertid yderligere udskudt forældelsen til den 20.11.2021.

Sagsomkostning ved politiet af den 5.12.2011 på 2.625 kr. forælder ordinært den 5.12.2014.

Der er fortaget udlæg hvor denne fordring er medtaget den 5.11.2014, hvorfor forældelsen blev udskudt til den 5.11.2017. Lovforslag om udskydelse af forældelsesfristerne L-18 har imidlertid yderligere udskudt forældelsen til den 20.11.2021.

Gebyr for rykket af den 28.5.2014 på 140 kr. Fordring har endnu ikke nået ordinærforældelsesdato.

Fordring omfattet af L-18, hvorfor forældelsen er udskudt til den 20.11.2021.

Gebyr for tilsigelse af den 7.10.2014. på 450 kr. Fordring har endnu ikke nået ordinærforældelsesdato.

Fordring omfattet af L-18, hvorfor forældelsen er udskudt til den 20.11.2021.

Gebyr for retsafgift af den 7.10.2014.2014 på 300 kr. Fordring har endnu ikke nået Ordinær forældelsesdato.

Fordring omfattet af L-18, hvorfor forældelsen er udskudt til den 20.11.2021.

Rente af restskat vedr. indkomståret 2012 på 0,39 kr.

Renten medtaget i udlæg af den 5.11.2014, hvorfor forældelsen er udskudt til den 5.11.2017. Imidlertid er L-18 vedtaget og forældelsen yderligere udskudt til den 20.11.2021.

Der er i alt 4 renter vedr. samme indkomstår, hvor begrundelsen for retskraften er den samme.

Parkeringsafgift af den 14.6.2016 på 170 kr. Afgiften har endnu ikke nået ordinær forældelse og forældelsen er nu udskudt til den 20.11.2021 jf. L-18

Bøde for vanrøgt af dyr i dom af den 6.3.2012 på 1.606,88 kr. (bøden er tilsyneladende delt mellem flere personer) Forældelsesfristen er 10 år. eller den 6.3.2022.

Jfr. L-18 er forældelsesfristen udskudt yderligere - Indtil den 20.11.2028

Bøde for vanrøgt af dyr i dom af den 6.3.2012 på 815 kr. (bøden er tilsyneladende delt mellem flere personer) Forældelsesfristen er 10 år. eller den 6.3.2022.

Jfr. L-18 er forældelsesfristen udskudt yderligere - Indtil den 20.11.2028.”

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 1018 a inklusiv renter med 13.021,33 kr. til dækning af gæld vedrørende sagsomkostninger, bøde til politiet, vanrøgt af dyr m.v., restskat for indkomståret 2012 samt inddrivelsesrenter.

SKAT har, i forbindelse med genbehandlingen af sagen i anledning af klagen, fastholdt afgørelsen.

SKAT har bl.a. anført følgende:

”SKAT finder ikke, at der har være retsfortabende passivitet. Selve udbetalingen af beløbet har været under sagsbehandling i en længere perioden, men dette i sig selv er ikke til hinder for modregning.

Klager har samtidig ved Kriminalforsorgens afgørelse om erstatning været underrettet om, at modregning ville finde sted, såfremt klager havde gæld til det offentlige.

SKAT finder videre ikke, at der forhold ved nærværende erstatningsudbetaling der gør, at modregning ikke kan finde sted. Vi henviser endvidere til SKAT’s juridiske vejledning G.A.3.1.4.4, hvor det bl.a. fremgår, at:

Justitsministeriets cirkulære er ikke til hinder for, at der kan ske modregning af statslige krav uden for formuerettens område i erstatningskrav, som er opstået i forbindelse med politiets myndighedsudøvelse, da sådanne erstatningskrav ikke er krav af formueretlig karakter. Den omstændighed, at erstatningskravet hviler på almindelige erstatningsretlige regler, bevirker ikke i sig selv, at kravet kan anses for formueretligt. Se SKM2011.458.VLR

Endelig finder SKAT, at såfremt klagers advokat finder, at erstatningen bør forrentes yderligere, bør klagers advokat rette henvendelse til Kriminalforsorgen.

Beløbet er krediteret på klagers krav i SKAT på den modtagelsens valørdato og SKAT må derfor afvise, at forrente beløbet yderligere.

Modregningen er derfor gennemført efter dansk rets almindelige regler om modregning, herunder, at kravene skal være:

Afviklingsmodne.

Da kravet der modregnes i (erstatningen fra Kriminalforsorgen) er frigivet til udbetaling, og da kravene der modregnes til (den anførte skatterestance) er forfalden til betaling, er kravene afviklingsmodne

Retskraftige.

Ifølge de oplysninger, som fordringshaver har oversendt om de oversendte restancer fra SKAT, så vil de oversendte krav tidligst forælde i 2017.

For så vidt angår de oversendte krav fra politiet, så er der foretaget udlæg for disse krav i 2014, jv. Den vedlagte dokumentation.

Ud fra de overførte oplysninger er der således tale om retskraftige fordringer på modregningstidspunktet.

De modregnede krav må herefter konstateres som retskraftige i forældelsesmæssig henseende

Gensidige

Da klager har krav på sin erstatning fra Kriminalforsorgen og da SKAT har et krav på klager, er både krav og modkrav gensidige

Udjævnelige

Da både fordringen, der modregnes i og fordringerne, der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne ligeledes udjævnelige.

Modregningen er i øvrigt sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Der er fra skyldner fremsat en form for indsigelser over kravets eksistens ved mail af 29. november 2016. Mailen er videresendt af klagers advokat.

Indsigelser fra en skyldner over kravets eksistens eller størrelse har som hovedregel ikke opsættende virkning for inddrivelse af fordringen og klagen ses ikke at indeholde oplysninger, som medfører en ændret afgørelse af den foretagne modregning.

Det fremgår endvidere af juridisk litteratur, Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del, 2. udgave, side 214 1. afsnit, at ”det næppe kan kræves, at modfordringen er klar eller uomtvistet”, for at der kan ske modregning.

På baggrund af klagers bemærkninger om kravets eksistens, er kravet videresendt til SKAT som fordringshaver til afgørelse.

Hvis klager for medhold i sin klage og de anførte krav bortfalder, vil modregningen i SKAT’s krav naturligvis bortfalde og klager vil få udbetalt de modregnede beløb.

Det er imidlertid fortsat SKAT’s opfattelse, at betingelserne for at foretage modregningen til dækning af klagers gæld var opfyldt på modregningstidspunktet.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at modregningen skal ophæves, og beløbet skal udbetales.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”Som advokat for [person1] skal jeg hermed påklage vedhæftede afgørelse af 30. juni 2016 fra SKAT. Til støtte for klagen gøres det principalt gældende, at SKAT har udvist en sådan væsentlig grad af passivitet over for min klient, at SKAT allerede af den grund ikke kan foretage modregning som sket ved den pågældende afgørelse af 30. juni 2016.

Det bemærkes, at det fremgår af afgørelse af 12. marts 2014 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der ved den pågældende afgørelse blev afgjort, at min klient er berettiget til en erstatning på kr. 13.484,86 inkl. renter som følge af udståelse af straf i for lang tid. Det fremgår, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i afgørelsen oplyser, at efter udløb af fristen til begæring om domstolsprøvelse vil Direktoratet for Kriminalforsorgen bede SKAT om en udtalelse om, hvorvidt min klient har gæld til det offentlige, som erstatningen kan modregnes i. Min klient påberåber sig en retlige interesse i en afklaring omkring modregning inden for rimelig tid efter afgørelsen af 12. marts 2014. En manglende afklaring i mere end 2 år og 3 måneder er ikke en rimelig tid, og min klient måtte derfor efter udløb af en rimelig tid kunne have en berettiget forventning om en effektiv udbetaling af erstatningsbeløbet. En nu ved afgørelsen af 30. juni 2016 af SKAT påstået modregningsadgang må således anses for bortfaldet allerede som følge af retsfortabende passivitet. SKAT kan således ikke retmæssigt i forhold til min klients retlige interesse i en afklaring inden for rimelig tid foretage modregning nu mere end 2 år og 3 måneder efter afgørelsen af 12. marts 2014 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det kan endvidere ikke gøres gældende over for min klient, at SKAT ikke har kunne træffe afgørelse i sagen, fordi SKAT angiveligt ikke fik overført penge fra Kriminalforsorgen. Hvordan SKAT og Kriminalforsorgen samarbejder eller nærmere ikke-samarbejder er min klient helt uvedkommende.

Det gøre endvidere subsidiært gældende, at der ikke er grundlag for den skete modregning. Det bemærkes, at der er tale om erstatning for ikke-økonomisk skade i anledning af udståelse af straf i for lang tid, og formålet med reglerne omkring erstatning herfor må således tilsige, at erstatningen skal udbetales til den erstatningsberettigede, og ikke mod min klients ønske anvendes til dækning af hendes skyld til det offentlige. Beløbet skal således kompensere min klient for, at hun har udstået en fiihedsberøvende straf i for lang tid, og hun må derfor efter formålet med erstatningsreglerne på området være berettiget til effektiv udbetaling af erstatningen til sig, da der ellers ikke ville være tale om en reel kompensation for den ulovlige frihedsberøvende straf i for lang tid.

Der kræves endvidere som en tertiær påstand, at det tillagte erstatningsbeløb henset til den medgåede tid fra afgørelsen af 12. marts 2014 frem til afgørelsen af 30. juni 2016 skal forrentes med procesrenter helt frem til den 30. juni 2016, idet min klients erstatningsbeløb tertiært kræves forrentet som anført i hele perioden frem til den skete modregning ved afgørelsen af 30. juni 2016. Det offentlige har således haft min klients tilkendte erstatningsbeløb stående til sin rådighed i den tid, der er gået frem til 30. juni 2016 uden at beløbet er tillagt procesrenter frem til 30. juni 2016, og først ved den skete afgørelse af 30. juni 2026 fremgår det, at det tillagte erstatningsbeløb ikke længere tilkommer min klient, idet det fremgår, at der er truffet afgørelse om, at erstatningen modregnes ved den pågældende afgørelse af 30. juni 2016, og først herefter, er der som det fremgår mulighed for at klage herover, idet der foreligger en afgørelse.”

Klageren har yderligere anført følgende:

”Jeg har siddet uberettiget fængslet og har derved fået tilkendt erstatning som skal tilfalde mig som er den skadelidte i dette ... Dette har jeg fået efter gældende regler på området... Og de må således også skulle udbetales til mig..ellers er der jo ingen grund til at have disse regler " at det skal kompencere den der har været uberettiget fængslet" og det derfor er GRATIS for systemet at holde folk indespærret i længere tid end de skulle ... Og fordi jeg får en FULDT BERETTIGET ERSTATNING er det jo ik en selvfølge at de skal tilfalde SKAT fordi jeg har nogle små beløb stående i SKATs inddrivelsessystem ... Jeg finder det meget urimeligt ja faktisk usmageligt at SKAT overhovedet tillader sig at modregne min tilkendte erstatning når de 2 indsandser ikke engang har kunne finde ud af at få pengene overført så manglede den ene et kontonr. og den anden meldte ik tilbage osv osv... Og så ku SKAT ik træffe afgørelse om modregning " før pengene var overført. ??????

SKAT kunne ik komme igennem til politiet ????

Til dette må jeg spørge om det er total inkompetent personale der sidder på SKAT.. Dette er en sag som ligger lige til højrebenet og der må jo være mere end de to sager som behandles lige pt. der skal afgøres på et år tænker jeg ... Og syntes det er yderst krænkende at SKAT og Kriminalforsorgenet trækker sagen i langt over 2år ... Samtidigt nedsætter SKAT mit fradrag men har aldrig modtaget nogen opgørelse på hva de penge de har tilbagehold der har gået til så SKAT må da skulle dokumentere hva min nedsættelse igennem flere år er gået til ... Og ha styr på hva der evt skyldes ... Der har jeg modtaget ik mindre end 3-4 forskellige gældsaldoer tilbage i 13/14 ... Og med de nedsættelser jeg har været plaget af i flere år er oz i strid med SKATs regelsæt da det er mig fortalt af medarbejdere fra SKAT at man ikke må nedsætte fradrag ... Og tvinge afdrag på gæld når man er kontanthjælpsmodtager ... Og her ka man så spørge om ... Når de nu ka se at man er på kontanthjælp hvorfor gør de det så ??? Og mener at SKAT skulle have lov at tilbagebetale alt det de har haft nedsat mit fradrag med ... Da der ingen dokumentation er for hvad de penge har dækket af gæld hos SKAT...ydermer har jeg henstand til 2018 ...og det skulle ik forbavse mig ... At jeg intet skylder ... Men venter jo stadigvæk dokumentationen fra SKAT...

Det at der er gået langt over 2 år er i sig selv for dårligt og lever ik op til SKATs egne regler om " indenfor rimelig tid" og sagsbehandlingstid " indenfor 1 måned" det at gå så længe i uvished er meget nedslidende og dybt fustrende og dybt krænkende.. Ydmygende svar /ligegyldige svar retur til min advokat kan jeg ikke andet forestille mig er i strid med min menneskerettigheder som borger i Danmark ... Og fordi jeg skylder en lille smule... ik flere 100.000kr. jeg skylder SKAT

Jeg vil have min frihed til at vælge frit hvad og hvem der skal have de penge da de er mig tildelt ... Pga uberettiget fængsel ...”

Repræsentanten har yderligere anført følgende:

”Jeg vedlægger kopi af min klients senere bemærkninger til sagen ved mail af 11. marts 2017, som således også bedes inddraget i klagesagen.

Jeg læser det anførte i det af min klient omtalte udlægsblad af 5. november 2014 fra SKAT således, at der på det pågældende møde med SKAT den 5. november 2014 ikke blev foretaget noget udlæg, idet det fremgår, at SKAT har anført nederst på udlægsbladet at " vi har forgæves foretaget udlæg," hvilket jeg derfor forstår således, at der ikke blev foretaget udlæg, idet hvis der forgæves blev foretaget udlæg, så er der ikke foretaget udlæg. Dette kan også forklarer hvorfor min klient lige præcis ikke kender noget til et udlæg netop fordi, der ikke blev foretaget noget udlæg. Hvis dette mod forventning ikke er korrekt forstået af undertegnede og der blev foretaget udlæg fastholdes min klients fremsatte indsigelse mod et udlæg, da hun som anført intet kender til et udlæg den 5. november 2014.

Som det videre fremgår af min klients bemærkninger i mailen af 11. marts 2017 bestrider hun de beløb som relateres til den af hende anførte dato 7. oktober 2014 altså beløbene kr. 450 og kr.300, og hun påstår forældelse over for fordringer for de af hende anførte perioder 05.12.2011 og 01.01.2012 og 06.03.2012 og er beløb kr. 6.900,60 bør hun så have retur med tillæg af procesrenter.

Det tidligere fremførte af undertegnede og af min klient selv fastholdes endvidere i sin helhed.”

Klageren har i mail af 11. marts 2017 anført følgende:

”I forhold til udlægsblad... side 11 fra skat ... har jeg følgende indsigelse... Jeg er ikke gjort bekendt med udlæg som de påstår og har ikke modtaget denne skrivelse...

Jeg er indkaldt til møde på SKAT og får intet afvide om udlæg og hvad har de taget udlæg i

???

Er det ejendommen i fjelde er den værdiløs...!!!!

Og der aftales kun at jeg får henstand til 2018 da jeg var og stadigvæk er på kontanthjælp ... Jeg blev derimod oplyst om ved dette møde at jeg ikke kunne tvinges til at betale pga min kontanthjælp ... og at man ikke fra SKAT måtte trække i min udbetaling ... (hvad man så gentagende gange har gjort alligevel ... Jeg har Heller ik modtaget noget skriv om hvad der er betalt med disse træk eller nedsættelse af fradrag er gået til)

Så tænker at de har grebet dette ud af det blå... så det der faktisk er forældet kan de da ik bare tage udlæg for i en værdiløs ejendom og så samtidigt give henstand ????

Ejendommen er blevet erklæret værdiløs af nykedit i marts 2013 hvor man tilbagekaldte tvang over ejendommen

Så SKAT må da ha Været klar over dette ... inden de foretager udlæg i den...????

Deres Love og regler for udlæg er jo slet ikke relevant i denne sag ...og skyldnersvig hvor har de det fra ??? Det er godt nok en grov påstand ...urigtige oplysninger ????

Indsigelsesmulighed har ikke Været tilstede da jeg ikke har modtaget udlægsblad og ikke gjort bekendt med pantefoged ville foretage udlæg... Heller ikke oplyst om oplysnings- og sandhedspligten...og den gælder vel også for SKAT ????

Jeg har derimod fået 3-4 forskellige opgørelser på hver sit beløb ... som jeg havde med til mødet ... men dette fik jeg ikke nogen forklaring på ... man fandt i systemet endnu et beløb som man så antog var det der skyldes...

Alt hvad jeg har modtaget igennem årene er jo fra kommunen blevet indberettet til SKAT ... og jeg har Været på kontanthjælp siden 2010 ...

Restanceinddrivelsesmyndigheden 07.10.2014... x 2 af 450,- kr.+ 300,- kr.og af samme dato

??? For hvad ???

Så som jeg ser det så er alt det fra periode 05.12.2011og 01.01.2012 og 06.03.2012 jo forældet og er et beløb der hedder et beløb på 6900,6 kr... som jeg så burde have”

Landsskatterettens afgørelse

Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, indbringes for Landsskatteretten.

Nærværende sag omhandler udelukkende SKATs afgørelse om modregning af 30. juni 2016.

Landsskatteretten kan således ikke tage stilling til repræsentantens indsigelse om, at klageren har krav på forretning af erstatningen. Sådanne indsigelser skal rettes til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Klagerens indsigelser må blandt andet forstås som kritik af SKATs sagsbehandling. Landsskatteretten kan heller ikke behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl.

Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til SKAT. Der henvises herved til SKATs meddelelse, som er offentliggjort under SKM2014.571.SKAT på www.SKAT.dk. Det fremgår heraf, at indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling skal rettes til SKAT [...] eller mailboks SKAT-Klage-sagsbehandling@Skat.dk.

SKAT fik overført erstatningen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen efter 19. april 2016 og traf den påklagede afgørelse om modregning den 30. juni 2016. SKAT anses ikke for at have udvist retsfortabende passivitet.

Klageren har yderligere gjort gældende, at krav for perioden 5. december 2011 til 1. januar 2012 samt 6. marts 2012 er forældede.

Ifølge forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, indtræder forældelse som hovedregel 3 år efter det tidspunkt, hvor fordringshaveren tidligst kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Det fremgår af § 2, stk. 2.

Kravet vedrørende sagsomkostninger til politiet, der forfaldt til betaling den 5. december 2011, vil herefter tidligst forælde den 5. december 2014.

Det fremgår af straffelovens § 97 a, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen for bøder, der ikke overstiger 10.000 kr., er 5 år. Kravene vedrørende bøde til politiet, der forfaldt til betaling den 6. marts 2012, vil herefter tidligst forælde den 6. marts 2017.

Det fremgår af forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, at forældelsesfristen er 10 år, når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved dom. Kravene vedrørende vanrøgt af dyr m.v. er efter det oplyste fastslået ved dom og forfaldt til betaling den 6. marts 2012. Kravene vil herefter tidligst forælde den 6. marts 2022.

Efter forældelseslovens § 18, stk. 2, afbrydes forældelsen ved udlæg for krav foretaget af en pantefoged. SKATs pantefoged foretog forgæves udlæg for ovenstående krav den 5. november 2014, således at en ny treårig forældelsesfrist løber fra dette tidspunkt for kravene vedrørende sagsomkostninger til politiet, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1. For kravene vedrørende bøde til politiet løber en ny femårig forældelsesfrist fra dette tidspunkt og for kravene vedrørende vanrøgt af dyr m.v. løber en ny tiårig forældelsesfrist fra dette tidspunkt.

Klageren har fremsat påstand om, at hun ikke var til stede ved udlægsforretningen af 5. november 2014.

Henset til, at SKAT har fremlagt kopi af fogedbøgerne, hvoraf det enten udtrykkeligt eller indirekte fremgår, at klageren deltog i udlægsforretningen, og henset til at klageren alene har bestridt at have deltaget i udlægsforretningen uden at kunne dokumentere dette nærmere, lægges det ved sagens afgørelse til grund, at der blev afholdt udlægsforretning den 5. november 2014, og at klageren deltog.

Det fremgår af TfS 1997, 678 ØLR, at en udlægsforretning, der afsluttes som forgæves, er forældelsesafbrydende.

Kravene var herefter retskraftige på tidspunktet for modregningen.

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i erstatning fra politiet til dækning af sagsomkostninger, bøde til politiet, vanrøgt af dyr m.v., restskat for indkomståret 2012 samt inddrivelsesrenter. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis kravene er udjævnelige, modfordringen er retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, hvis modfordringen er forfalden til betaling, samt hvis frigørelsestiden for tilgodehavendet er indtrådt.

Der er intet grundlag for at antage, at de øvrige betingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Det antages dog, at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket. Dette fremgår af Den juridiske vejledning for 2017-1, afsnit G.A.3.1.4.4.

Retsplejelovens § 1018 a har følgende ordlyd:

”§ 1018 a: Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig. Erstatning ydes for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold.

Stk. 2. Selv om betingelserne for at yde erstatning efter stk. 1 ikke er opfyldt, kan erstatning ydes, såfremt den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald eller det af andre særlige grunde findes rimeligt.

Stk. 3. Erstatning kan nedsættes eller nægtes, såfremt den sigtede selv har givet anledning til foranstaltningerne.”

Ud fra det oplyste anses klagerens tilgodehavende på erstatning efter retsplejelovens § 1018 a ikke for at have en sådan karakter, der gør, at der ikke kan foretages modregning heri til dækning af klagerens offentlige gæld. Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets dom, der er offentliggjort i U2002.2396/2Ø, hvor det blev fastslået, at der kunne foretages modregning i en erstatning efter retsplejelovens § 1018 a til dækning af et krav på betaling af skyldig skat for 1994 samt til Landsskatterettens afgørelse af 5. december 2016, der er offentliggjort som SKM2016.622.LSR.

Der foreligger heller ikke andre særlige omstændigheder, der kan forhindre modregning i det foreliggende tilfælde.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 1018 a inklusiv renter med 13.021,33 kr. til dækning af gæld vedrørende sagsomkostninger, bøde til politiet, vanrøgt af dyr m.v., restskat for indkomståret 2012 samt inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.