Kendelse af 17-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

SKAT har opkrævet [virksomhed1] A/S 120.043,40 kr. i told vedrørende bolte importeret i marts 2014 (referencenr. [...65]).

Landsskatteretten nedsætter den opkrævede told med 120.042,40 kr. til 0.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S driver virksomhed med produktion, salg og montage af stålsiloer, tanke og transportudstyr til landbrug og industri. Virksomheden blev påbegyndt den 1. januar 2007.

Ifølge en faktura af 17. januar 2014 med nr. [...25] købte selskabet forskellige nærmere angivne møtrikker, bolte og spændskiver af [virksomhed2] Ltd. i Taiwan, for i alt 30.151,31 €.

Ifølge et fragtbrev af 5. februar 2014 blev varerne sendt med skib i container nr. [...99] fra havnen i [by1], Taiwan, til [havn1].

Der foreligger et oprindelsescertifikat med nr. [...20] udstedt af New Taipei City Chamber of Commerce den 18. februar 2014, hvorefter varerne på faktura nummer [...25] har oprindelse i Taiwan. Beviset omfatter 121.580 bolte (bolts), 131.310 møtrikker (nuts) og 107.950 spændskiver (washers), i alt 360.840 stk., pakket på 29 paller.

Følgende oplysninger fremgår af selskabets angivelse af varerne (ref.nr. [...65]):

SKAT antog toldangivelsen den 28. marts 2014.

I februar 2015 foretog SKAT en stikprøvekontrol af selskabets fortoldninger. SKAT indkaldte i den forbindelse bilagene til 6 toldangivelser, som SKAT havde antaget i perioden fra den 20. marts 2014 til den 8. november 2014.

Den 22. december 2015 opkrævede SKAT antidumpingtold på 168.923,50 kr. af 2 importer, der var antaget henholdsvis den 19. august 2014 og den 22. august 2014. Det fremgår af afgørelsen, at selskabet kan klage til Landsskatteretten over afgørelsen ved at sende en klage til Skatteankestyrelsen, der skal have den senest 3 måneder efter den dag, selskabet har modtaget afgørelsen.

Den 20. juli 2016 traf SKAT endvidere afgørelse vedrørende importen af varepost nr. 2 i angivelsen med referencenummer [...65], som SKAT antog den 28. marts 2014.

Selskabets repræsentant har klaget over SKATs afgørelse af 20. juli 2016 ved et brev dateret 30. september 2016. I klagen har repræsentanten afslutningsvis anført, at han også nedlægger påstand om, at beløbet på 168.923,50 kr. tilbagebetales. Skatteankestyrelsen modtog repræsentantens brev den 3. oktober 2016. Brevet var vedlagt SKATs afgørelse og sagsfremstilling af 20. juli 2016, men ikke afgørelsen af 22. december 2015. Der er betalt klagegebyr for en sag.

SKAT har endvidere truffet afgørelse vedrørende yderligere en import, der blev antaget den 20. marts 2014. Denne afgørelse, som er truffet den 10. april 2017, er påklaget og behandles af Skatteankestyrelsen under sagsnummer [...].

Der foreligger en rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af 3. november 2014, der handler om en undersøgelse af skruer og bolte m.v., som OLAF mistænkte var sendt fra Kina til EU via Taiwan. Baggrunden var bl.a., at Kinas eksport til Taiwan var konstateret betydeligt større end Taiwans import. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med toldmyndighederne i Taiwan (Taiwanese Costums Department of Investigation, DOI) og Taiwans kontor for udenrigshandel (Bureau of Foreign Trade, BOFT). Af rapporten fremgår bl.a. at:

Af en meddelelse af 21. december 2015 fra OLAF til EU’s medlemsstater fremgår bl.a.:

Containeren [...99] fra [virksomhed2] Ltd., der ankom til Danmark den 28. marts 2014, var anført på listen over containere, der havde oprindelse i Kina, men blot var omskibet i Taiwan via [virksomhed4] Ltd. Sælgeren var [virksomhed5] Ltd.

SKATs beregning af told og antidumpingtold viser, at tolden af de importerede bolte er beregnet til 3,7 % og antidumpingtolden til 74,1 %.

SKAT har ikke beregnet antidumpingtold af de importerede møtrikker og spændskiver.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet [virksomhed1] A/S 120.043,40 kr. i told vedrørende bolte importeret i marts 2014 (referencenr. [...65]).

Afgørelsen er begrundet i sagsfremstillingen, hvoraf bl.a. fremgår:

”OLAF gennemførte i perioden 17.05.2014 – 24.05.2014 en mission til Taiwan med det formål at gennemføre møder med den taiwanske Customs Department of Investigation (DOI) og præsidiet of Foreign Trade (BOFT) for at forberede besøg hos operatører, der havde omladet 143 containere med kinesiske stålskruer via Taiwan til EU. Resultatet af missionen fremgår af ”Mission Report” – OF/2011/0978/B1 – anonymiseret kopi med relevante bilag er vedlagt som bilag 2.

OLAF har efterfølgende meddelt, at også indholdet i containeren, [...99], fortoldet ved ovennævnte fortoldning, ikke som angivet har oprindelse i Taiwan (TW) men i Kina (CN). Kopi af meddelelsen er vedlagt som bilag 3.

Som det fremgår af vedlagte kopi af meddelelse fra de Taiwanske toldmyndigheder er varerne i ovennævnte containere solgt af [virksomhed5]/[virksomhed6] LTD og afskibet fra den kinesiske havn [by2] ([x1]) med det Taiwanske firma [virksomhed3] Ltd. som Importør. [virksomhed3] LTD har herefter videresolgt dem til [virksomhed7].

Det fremgår af Rådets Forordning nr. 91/2009 af den 26. januar 2009 art 1, stk. 1, at ”Der indføres en definitiv antidumpingtold på visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, bortset fra rustfrit stål, dvs. træskruer (bortset fra svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, men dog bortset fra skruer drejet af massivt materiale, med stifttykkelse på højst 6 mm, og bortset fra skruer og bolte med gevind, til fastholdelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Folkerepublikken Kina henhørende under KN-kode 7318 12 90, 7318 14 91, 7318 14 99, 7318 15 59, 7318 15 69, 7318 15 81, 7318 15 89, ex 7318 15 90, ex 7318 21 00 og ex 7318 22 00 (Taric-kode 7318 15 90 19, 7318 15 90 69, 7318 15 90 89, 7318 21 00 29, 7318 21 00 99, 7318 22 00 29 og 7318 22 00 99)”.

Dette medfører, at selskabet, ud over den allerede betalte tarifmæssige told (3,7 %), skal betale antidumpingtold (74,1 %) af de indførte bolte under varekode 7318 15 9098. Beregningen fremgår af vedlagte specifikation.

Ifølge art. 1, stk. 2 i Rådets Forordning nr. 91/2009 fastsættes antidumpingsatsen til 85 % for virksomheder, som ikke har opnået en individuel antidumpingsats (Ovennævnte kinesiske sælger - [virksomhed5]/[virksomhed6] – er ikke nævnt i forordningen).

6. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

Virksomheden har i E-mail af den 28. juni 2016 fremsendt nedenstående bemærkninger til SKATs sagsfremstilling:

”Vi har allerede kommunikeret en del vedr. opkrævning af told for bolte, købt af [virksomhed7] i Taiwan, men hvor SKAT (Told) mener at have sandsynliggjort, at boltvarerne er produceret i Kina og dermed underlagt straftold.

Som et lille firma har vi valgt at betale tolden sidste gang, da vi ikke har en juridisk afdeling til at tage sig af sådanne sager. Nu er der imidlertid kommet en ny opkrævning på endnu en omgang told, der forfalder til betaling om en måneds tid. I den forbindelser er vi blevet opmærksomme på vedhæftede artikel fra advokatfirmaet LETT.

Vi vil meget gerne høre jeres kommentarer hertil - og om de boltvarer, vi har købt, er af lignende karakter i forhold til de importerede boltvarer, hvor EU's antidumpingtold-regulering er blevet underkendt af WTO – og hvilket if. artiklen fra LETT åbner op for tilbagebetaling af antidumpingtold, opkrævet og betalt de seneste tre år.

Det er et meget stort beløb for vores virksomhed, så vi er meget interesserede i at forfølge sagen og søge beløbene retur. Derfor henvender vi os til jeres ekspertise, og håber, at I vil være os behjælpelige med et fyldestgørende svar på vores henvendelse.

På forhånd tak!”

E-mailen var vedhæftet en artikel fra Lett Advokatpartnerselskab, hvori det bl.a. anføres, at World Trade Organization (WTO) i den seneste tid har underkendt en række antidumpingtoldreguleringer indført af EU under henvisning til, at de strider imod de forpligtelser, som EU har påtaget sig overfor WTO.

EU har - som det også fremgår af fremsendte artikel - ikke underkendt/tilbagekaldt antidumpingtoldforordningeme hvorfor SKAT fastholder opkrævningen og der træffes afgørelse som foreslået i SKATs brev af den 10. juni 2016.

Virksomheden opfordres til at påklage afgørelsen for på den måde at sikre en evt. tilbagebetaling af beløbet. (...)”

SKAT har anført følgende om toldgodtgørelse i afgørelsen:

”I kan ikke få toldgodtgørelse

SKAT har ikke fundet myndighedsfejl eller andre forhold, som kunne give selskabet ret til toldgodtgørelse efter reglerne i EU-toldkodeksen artikel 119 eller særlig toldgodtgørelse efter reglerne i artikel 120.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at den opkrævede antidumpingtold nedsættes med de opkrævede beløb henholdsvis 120.043,40 kr. og 168.923,50 kr.

Repræsentanten begrunder påstanden således:

”Min klient har som det fremgår af sagsfremstillingen gjort indsigelse mod at skulle betale den pålagte antidumpingtold, der er opkrævet under henvisning til, at retsgrundlaget for opkrævningen af tolden, nemlig Rådets forordning nr. 91/2009 af 26. januar 2009, artikel 1, stk. 1.

Min klient begrunder nærværende klage i, at retsgrundlaget i den konkrete sag er kendt i strid med den af Danmark ratificerede WTO-traktat, hvor WTO i en afgørelse af 19. januar 2016 har fastslået, at EU og herunder Danmark ikke, som det er sket, kan fastlægge en generel vurdering af en hel industris grad af dumping. WTO fastslår endvidere, at såfremt der skal indføres ekstraordinære sanktioner som f.eks. told, må det ske i forhold til en præcis vurdering af omfanget af statsstøtte til den enkelte virksomhed.

Afgørelsen fra WTO i resume vedlægges som bilag 3.

Det er således ved afgørelsen fastslået, at det af Skat anvendte retsgrundlag for opkrævning af dumpingtold er uretmæssig som værende stridende mod WTO-reglerne.

Det fremgår af den som bilag 2 fremlagte sagsfremstilling, at Skat er enig i faktum og herunder enig i indholdet og fortolkningen af WTO-afgørelsen. Skat henholder sig imidlertid til, at WTO-afgørelsen ikke har underkendt selve antidumpingtold-forordningen, ligesom EU ikke har tilbagekaldt antidumpingtold-forordningen.

Det gøres gældende, at det ikke, for at opkrævningen er uretmæssig, er et krav, at antidumpingtold-forordningerne ophæves/tilbagekaldes, da det i nærværende sag er den konkrete anvendelse af antidumping-forordningerne i sagen med fortoldningen af skruer, bolte og skiver, der er tilsidesat.

Som anført ovenfor er Skat for så vidt enig i faktum i afgørelsen fra WTO, men er ikke enig i rækkevidden, ligesom Skat ikke overhovedet foretager en selvstændig vurdering af afgørelsen fra WTO.

Det gøres gældende, at Skat ved ikke konkret at have taget stilling til afgørelsen fra WTO og herunder afgørelsens rækkevidde, men alene henvist til, at antidumping-forordningerne ikke er underkendt/tilbagekaldt, har gjort sig skyldig i en fejlagtig anvendelse af afgørelsen.

Det gøres således helt overordnet gældende, at WTO's tilsidesættelse af anvendelsen af antidumpingtold-forordningerne i den konkrete sag bevirker, at Skat ikke har noget retsgrundlag for at opkræve antidumpingtolden.

Det forhold, at den konkrete brug i henhold til WTO-afgørelsen er retsstridig, medfører selvsagt ikke, at antidumping-forordningerne skal tilbagekaldes.

Da Skats opkrævning af antidumpingtold hos min klient helt præcist og alene hviler på den konkrete anvendelse, som altså nu er kendt ulovlig, medfører, at Skats opkrævningsgrundlag er retsstridigt.

Det fremgår ikke af sagsfremstillingen, om Skat anerkender, at Danmark som medlem af WTO er bundet af afgørelser fra WTO, men umiddelbart synes Skat at anerkende, at også Skat som udgangspunkt er forpligtet til at følge en afgørelse for WTO.

Som ovenfor nævnt svæver Skat i den retsvildfarelse, at Skat for at ændre praksis kræver en tilbagekaldelse af antidumpingtold-forordningerne. Danmark og herunder Skat har som medlem af WTO en forpligtelse til at rette sig efter afgørelser truffet af WTO og skal i sin sagsbehandling selvstændigt vurdere det retsgrundlag, som Skat henviser til i sin sagsfremstilling. Skat skal med andre ord ikke afvente, at EU-domstolen på et tidspunkt fastslår, at anvendelsen af antidumpingtold-forordningerne har været ulovlige, og derfor har antidumpingtolden ikke retmæssigt kunne opkræves.

For Landsskatteretten nedlægges der således påstand om, at Skats opkrævning af antidumpingtold - her kr. 120.043,40 - er uretmæssig, og da beløbet, der er indbetalt til Skat, således skal tilbagebetales til [virksomhed1] A/S.

Min klient har tidligere, inden afgørelsen fra WTO forelå, til Skat betalt et beløb stort kr. 168.923,50. I forhold til dette beløb nedlægges der påstand om, at beløbet skal tilbagebetales til min klient. Såfremt Landsskatteretten ikke måtte mene, at der i nærværende sag er et retsgrundlag for at pålægge Skat at tilbagebetale sidstnævnte beløb kr. 168.923,50, skal jeg ved nærværende i forhold til Skat – der modtager kopi af nærværende klage – tage et forbehold for at kræve beløbet tilbagebetalt med tillæg af renter.”

SKATs/Toldstyrelsens udtalelser

Den 10. juni 2016 har SKAT har bemærket følgende til klagen:

”I klagen henvises til virksomhedens indsigelse mod den pålagte antidumpingtold med begrundelsen, at retsgrundlaget i den konkrete sag er kendt i strid med den af Danmark ratificerede WTO-traktat, hvor WTO i en afgørelse af den 19. januar 2016 har fastslået, at EU og herunder Danmark ikke, som det er sket, kan fastlægge en generel vurdering af en hel industris grad af dumping.

Som kommentar til ovennævnte henvises der til EF-Domstolens dom af den 14. juni 2012, sag C-533/10 hvoraf bl.a. fremgår:

39 Der er således en formodning for, at retsakter, der udstedes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer er lovlige, hvilket indebærer, at de afføder retsvirkninger, så længe de ikke er blevet trukket tilbage, annulleret under et annullationssøgsmål eller erklæret ugyldige som følge af en præjudiciel forelæggelse eller en ulovlighedsindsigelse (dom af 5.10.2004, sag C-475/01, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 8923, præmis 18, og af 12.2.2008, sag C-199/06, CELF og ministre de la Culture et de la Communication, Sml. I, s. 469, præmis 60).

40 Da Domstolen er enekompetent til at fastslå ugyldigheden af en EU-retsakt såsom en antidumpingforordning – en kompetence, som har til formål at garantere retssikkerheden ved at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten (jf. dom af 22.6.2010, forenede sager C-188/10 og C-189/10, Melki og Abdeli, Sml. I, s. 5667, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis) – kan den omstændighed, at DSB har erklæret, at en antidumpingforordning er i strid med antidumpingaftalen, ikke rejse tvivl om formodningen for en sådan forordnings gyldighed.

42 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det følger af artikel 1 og 3 i forordning nr. 1515/2001, at Rådet, når DSB vedtager en rapport om en EU-foranstaltning vedrørende antidumping eller antisubsidiering, alt efter omstændighederne enten kan ophæve eller ændre den pågældende foranstaltning eller vedtage enhver anden særlig foranstaltning, som skønnes hensigtsmæssig, og at eventuelle foranstaltninger, der således træffes af Rådet, får virkning fra datoen for deres ikrafttrædelse og ikke kan tjene som grundlag for tilbagebetaling af told, der er opkrævet før denne dato, medmindre andet fastsættes.”

Den 2. juni 2021 har Toldstyrelsen bl.a. bemærket følgende:

”Toldstyrelsen har nedenstående bemærkninger til Skatteankestyrelsens fortolkning af forordning 2016/278 art. 2.

På denne baggrund fastholder Toldstyrelsen SKAT’s afgørelser om, at klager skal betale den opkrævede told (...).”

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har den 28. januar 2020 bemærket følgende:

”De skruer m.v., som min klient har indført, er ikke omfattet af forordningen. Jeg henviser til de i Artikel 1, stk. 1 i forordningen anførte KN-koder, som ikke indeholder de bolte m.v. som min klient har indført.

Jeg skal uddybende oplyse, at de bolte m.v. som min klient har indført, og som efter Skats opfattelse skal pålægges en særtold er nr. 7318 15 9098, 7318 16 1099 og 7318 29 0090. Disse numre er anført ikke nævnt i Artikel 1 stk. 1 i forordningen.

Deraf følgende kan der ikke pålægges min klient en told, da der ikke i forordningen er hjemmel hertil.”

Herudover har repræsentanten den 25. juni 2021 i relation til beløbet på 168.923,50 kr. bemærket, at beløbet er indeholdt i hans klage af 30. september 2016, jf. sidste afsnit i klageskrivelsen.

Landssatterettens afgørelse

SKATs afgørelse af 22. december 2015

Den 22. december 2015 traf SKAT afgørelse om, at [virksomhed1] A/S skulle betale 168.923,50 kr. i antidumpingtold af 2 importer, der blev antaget af SKAT henholdsvis den 19. august 2014 og den 22. august 2014. Selskabet har ikke klaget over denne afgørelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, at Landsskatteretten har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende de i bestemmelsen nævnte typer afgørelser, når de påklages til retten.

Selskabet har ikke klaget over SKATs afgørelse af den 22. december 2015, og Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse vedrørende de importer, SKAT har behandlet i den sag.

Er de importerede varer omfattet af antidumpingtold?

[virksomhed1] A/S har importeret bolte, møtrikker og spændskiver. Varerne er importeret fra [virksomhed2]Co., Ltd. i Taiwan, men det har efterfølgende vist sig, at varerne reelt kom fra Kina.

Det fremgår af Rådets forordning nr. 91/2009 af den 26. januar 2009, at en række varer med oprindelse i Kina skulle pålægges antidumpingtold ved import til EU. Forordningen bestemte følgende i artikel 1, stk. 1:

”Der indføres en definitiv antidumpingtold på visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, bortset fra rustfrit stål, dvs. træskruer (bortset fra svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, men dog bortset fra skruer drejet af massivt materiale, med stifttykkelse på højst 6 mm, og bortset fra skruer og bolte med gevind, til fastholdelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Folkerepublikken Kina henhørende under KN-kode 7318 12 90, 7318 14 91, 7318 14 99, 7318 15 59, 7318 15 69, 7318 15 81, 7318 15 89, ex 7318 15 90, ex 7318 21 00 og ex 7318 22 00 (Taric-kode 7318 15 90 19, 7318 15 90 69, 7318 15 90 89, 7318 21 00 29, 7318 21 00 99, 7318 22 00 29 og 7318 22 00 99).”

Forordning nr. 91/2009 er efterfølgende ændret ved forordning nr. 924/2012.

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, med senere ændringer indeholder en oversigt over de varekoder (Taric-koder), der er undergivet antidumpingtold i forordningens Bilag 1.

For 2014 gjaldt Kommissionens gennemførelsesforordning (EØF) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013, med senere ændringer. Bilag 1 til denne forordning indeholder Den Kombinerede Nomenklatur.

Selskabets repræsentant har anført, at de importerede varer er indført under KN-kode 7318 15 90 98, 7318 16 10 99 og 7318 29 00 90, og at disse numre ikke er omfattet af forordning nr. 91/2009.

SKATs afgørelse angår udelukkende selskabets import af bolte importeret under Taric-kode 7318 15 90 98, dvs. varepost nr. 2 på angivelsen. Der er ikke truffet afgørelse vedrørende de andre numre, repræsentanten henviser til.

Taric-kode 7318 15 90 98 erstattede kode 7318 15 90 89 pr. 29. oktober 2010. Det ses ved en søgning på Taric-koderne i Toldtariffen.

De bolte, SKAT har pålagt antidumpingtold, er således omfattet af forordning nr. 91/2009.

Regelgrundlag og gyldighed af forordning nr. 91/2009 som ændret ved 924/2012

EU har enekompetence for så vidt angår medlemsstaternes fælles handelspolitik. Det er således EU, der forhandler om indgåelse af både bi- og multilaterale handelsaftaler på vegne af medlemsstaterne. De aftaler, Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne. Det fremgår af artikel 207 og artikel 216, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Ifølge præamblen til overenskomsten om oprettelse af WTO har de parter, der stiftede WTO, indgået ”gensidige og gensidigt fordelagtige aftaler, der tilsigter væsentlige nedsættelser af toldsatser og andre hindringer for handelen og afskaffelse af diskriminerende behandling i det internationale handelssamkvem.”

Det fremgår af overenskomstens artikel III, stk. 2, at WTO ”er forum for forhandlinger mellem medlemmerne om deres multilaterale handelsforbindelser (...)”.

Det fremgår af overenskomstens artikel II, stk. 2, at ”de aftaler og dermed forbundne retsinstrumenter, der er omfattet af bilag 1, 2 og 3 (...) er bindende for alle medlemmer.”

GATT 1994-aftalen er et bilag til overenskomsten om oprettelse af WTO (bilag 1A). Artikel VI, stk. 1, heri bestemmer, at dumping, ”hvorved et lands varer indføres på markedet i et andet land til priser, der er lavere end varernes normale værdi, er forkastelig, såfremt den forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for en på den kontraherende parts territorium etableret erhvervsgren eller i væsentlig grad forsinker oprettelsen af en indenlandsk erhvervsgren.”

Bestemmelsen er gennemført ved Agreement on Implementation of Article VI of the General Agreement on Tariffs and Trade 1994 (herefter Antidumpingaftalen), som fastlægger de konkrete betingelser, der skal være til stede for at tillade antidumpingforanstaltninger.

Efter Antidumpingaftalens artikel 18, stk. 4, pålægges det hvert medlem at træffe ”alle nødvendige foranstaltninger af generel eller særlig art for at sikre, at dets love, andre forskrifter og administrative procedurer (...) er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale (...).”

EU har opfyldt sine forpligtelser efter Antidumpingaftalens artikel 18, stk. 4, med vedtagelsen af en forordning om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af EU. På tidspunktet for de i den foreliggende sag omhandlede importer var den gældende forordning Rådets forordning nr. 1225/2009 (herefter grundforordningen). Grundforordningen fastlægger de regler og principper, som bruges, når det skal fastlægges, om der foreligger dumping.

Med hjemmel i grundforordningen har Rådet udstedt gennemførselsforordninger om indførelse af antidumpingtold på konkrete varer. Det er baggrunden for udstedelsen af de forordninger denne sag omhandler: forordning nr. 91/2009 og den efterfølgende ændrede forordning nr. 924/2012.

Der er endvidere vedtaget forordninger om, hvad EU skal gøre, når WTO’s Tvistbilæggelsesorgan (DSB) har vedtaget rapporter, der fastslår, at indførte antidumpingforanstaltninger er i strid med Antidumpingaftalen. Den forordning, der er relevant for den foreliggende sag, er Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/476, der bl.a. bestemmer:

”Artikel 1

1. Hver gang DSB vedtager en rapport om en EU-foranstaltning, der er truffet i henhold til forordning (EF) nr. 1225/2009, til forordning (EF) nr. 597/2009 eller til nærværende forordning (”den omtvistede foranstaltning”), kan Kommissionen, alt efter hvad den finder hensigtsmæssigt, træffe en eller flere af følgende foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 4, stk. 3:

(...)

Artikel 3

Eventuelle foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, får virkning fra datoen for deres ikrafttrædelse og tjener ikke som grundlag for tilbagebetaling af told, der er opkrævet før denne dato, medmindre andet fastsættes.”

De forordninger, der indførte antidumpingtold på bl.a. bolte fra Kina (Rfo 91/2009 og Rfo 924/2012), er udstedt med hjemmel i grundforordningen.

Den 12. februar 2016 vedtog WTO’s Tvistbilæggelsesorgan to rapporter, hvorefter EU havde handlet i strid med en række bestemmelser i antidumpingaftalen.

Med henblik på at opfylde sine folkeretlige forpligtelser ophævede Kommissionen herefter forordningen om opkrævning af antidumpingtold på visse skruer og bolte fra Kina. Det skete ved forordning nr. 2016/278, der trådte i kraft den 27. februar 2016. Af forordningens artikel 2 fremgår:

”Ophævelsen af den (...) omhandlede antidumpingtold får virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af nærværende forordning (...) og tjener ikke som grundlag for tilbagebetaling af told, der er opkrævet før denne dato.”

Forordning nr. 2016/278 er således udstedt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra a, og artikel 3 i forordning nr. 2015/476.

Det forhold, at en forordning er i strid med antidumpingaftalen, fører ikke til, at forordningen er ugyldig, når EU ved sin forordning om ophævelse af antidumpingforordningen klart har vist, at EU ikke ønsker at opfylde en påtaget forpligtelse inden for WTO-rammerne. Det kan derimod ske, hvis forordningen er i strid med grundforordningen. Det fremgår bl.a. af Domstolens dom i C-351/04, Ikea Wholesale.

Domstolen har i dommen C-104/19, Donex Shipping, prøvet gyldigheden af forordning 91/2009 i forhold til den dagældende grundforordnings artikel 2, stk. 11, og artikel 2, stk. 10. Domstolen konkluderede, at der ikke var fremlagt noget, der kunne rejse tvivl om forordningens gyldighed i forhold til de ikke-samarbejdende kinesiske virksomheder, dvs. de virksomheder, der ikke er angivet med navn i forordningen. (præmis 73)

Den foreliggende sag vedrører forordning nr. 91/2009 som ændret ved forordning nr. 924/2012, men der er efter Landsskatterettens opfattelse ikke forhold, der tilsiger, at Domstolen ville nå til et andet resultat, dersom forordning 924/2012 også indgik i en prøvelse.

Uanset forordning nr. 91/2009 og 924/2012 ikke var i overensstemmelse med antidumpingaftalen, er der herefter ikke grundlag for at anse dem for at være i strid med grundforordningen. Forordningerne var derfor gyldige, indtil ophævelsen den 27. februar 2016. De fandt dermed anvendelse på de importer af bolte, som [virksomhed1] A/S foretog under KN-kode 7318 15 90 98 i marts 2014.

Ikrafttrædelsestidspunkt for forordning nr. 2016/278

Forordning nr. 2016/278 bestemmer følgende i artikel 2:

”Ophævelsen af den (...) omhandlede antidumpingtold får virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af nærværende forordning (...) og tjener ikke som grundlag for tilbagebetaling af told, der er opkrævet før denne dato.”

Forordningen trådte i kraft den 28. februar 2016.

Artikel 2 fastslår, at det ikke er muligt at søge om tilbagebetaling af told, der er opkrævet før den 28. februar 2016, og når denne mulighed specifikt er afgrænset, kan antidumpingtold efter Landsskatterettens opfattelse ikke opkræves, efter forordningen er trådt i kraft. Formuleringen af artikel 2 bevirker dermed, at der fra og med den 28. februar 2016 ikke længere kunne opkræves told med hjemmel i forordning nr. 91/2009 og 924/2012, da det strider mod bestemmelsens ordlyd.

Da SKAT først traf afgørelse om, at selskabet skulle betale antidumpingtold den 20. juli 2016, er opkrævningen herefter sket med urette. Med denne begrundelse giver Landsskatteretten [virksomhed1] A/S medhold i, at den opkrævede told, 120.043,40 kr., skal nedsættes til 0.