Kendelse af 15-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af klagerens godtgørelse af elafgift og mineralolieafgift. Den ekstraordinære genoptagelse af godtgørelsen af elafgiften vedrører perioden 1. juli 2007 - 31. december 2012, mens genoptagelsen angående godtgørelsen af mineralolieafgiften vedrører perioden 1. juli 2007 - 31. december 2010. Der er opkrævet i alt 149.801 kr. for perioden.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en enkeltmandsvirksomhed i form af en campingplads. Campingpladsen udlejer ca. 120 campingpladser og et antal hytter.

Campingpladsen modtager strøm fra [virksomhed1] og har én afregningsmåler.

Fastliggerne på campingpladsen betaler 3,50 kr. pr. kWh. Øvrige campister betaler 35 kr. i døgnet, og elforbruget for de øvrige campister er ikke blevet målt særskilt. Det er ikke muligt via bookingsystemet eller på anden måde at opgøre strømforbruget, som er solgt til campisterne, både for så vidt angår fastliggerne og de øvrige campister.

På campingpladsen ligger endvidere en bygning, der anvendes til kiosk og privat bolig, samt nogle fællesbygninger. I bygningen, der anvendes til kiosk og privat bolig, er elforbruget ikke målt særskilt. Ligeledes er elforbruget til lys, husholdning og vaskemaskiner i fællesbygningerne ikke målt særskilt.

I campingpladsens fællesbygninger anvendes flaskegas i form af LPG til opvarmning af varmt vand til brug for bad og køkkenfaciliteter. Endvidere anvendes den samme gas til madlavning m.v. af campisterne. Forbruget af LPG har ikke været separeret mellem forbrug til varmt vand og andet forbrug.

Klageren har til og med 2011 overdraget sin bogføring, herunder beregning af godtgørelse af elafgift og mineralolieafgift, til et revisionsfirma. Fra år 2012 har klageren selv bogført og beregnet godtgørelsen af energiafgifter, mens klagerens repræsentant, som ligeledes er revisor, har foretaget indberetningerne til SKAT på grundlag af denne bogføring.

Der er modtaget godtgørelse for hele campingpladsens elforbrug i perioden 1. juli 2007 – 31. december 2012, med følgende beløb:

2007 13.975 kr. (1. juli til 31. december)

2008 10.614 kr.

2009 16.830 kr.

2010 26.450 kr.

2011 33.485 kr.

2012 34.678 kr.

I alt 136. 032kr.

Endvidere er modtaget godtgørelse for hele forbruget af LPG i perioden 1. juli 2007 – 31. december 2010, med følgende beløb:

2007 2.184 kr. (1. juli til 31. december)

2008 2.872 kr.

2009 4.502 kr.

2010 4.211 kr.

I alt13.769 kr.

Klageren har i forbindelse med etableringen af campingpladsen i 2005 haft et servicebesøg fra SKAT. I SKATs notat vedrørende servicebesøget står der, at reglerne vedrørende fordeling af elforbrug på campingpladser blev gennemgået.

SKAT har kontrolleret klagerens afgiftsregnskab og været på fysisk kontrol på campingpladsen den 2. maj 2016. SKAT sendte et forslag til afgørelse den 21. juli 2016, og traf endelig afgørelse den 22. august 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af klagerens godtgørelse af elafgift for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2012 og mineralolieafgift for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2010. Godtgørelsen af elafgift er nedsat med 136.032 kr., og godtgørelsen af mineralolieafgift er nedsat med 13.769 kr.

Det skyldes, at klageren i denne periode har taget godtgørelse for hele campingpladsens forbrug af elektricitet og LPG. En del af dette forbrug af elektricitet og LPG har imidlertid ikke været godtgørelsesberettiget, og klageren kan ikke via målinger adskille dette forbrug fra sit godtgørelsesberettigede forbrug. Klagerens ikke godtgørelsesberettigede forbrug af elektricitet har bestået af elektricitet solgt til campister samt elektricitet forbrugt i privat bygning. Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at det er en forudsætning for virksomhedens godtgørelse, at elektriciteten er forbrugt af virksomheden. For så vidt angår forbruget af LPG, har klageren ikke været berettiget til godtgørelse af afgift for LPG anvendt til fremstilling af varmt vand. Dette følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4.

SKAT har endvidere vurderet, at klageren ved sin ukorrekte angivelse af godtgørelsen har handlet mindst groft uagtsomt. Der er derfor foretaget ekstraordinær genoptagelse af klagerens godtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT har begrundet den ekstraordinære genoptagelse af godtgørelsen af elafgift med følgende:

”...

Du har ikke iagttaget, at der ikke kan opnås godtgørelse af energiafgift vedrørende el forbrugt af campister samt i den private bolig.

Endvidere er du, ved SKATs servicebesøg i 2005, blevet orienteret om fordelingsreglerne vedrørende elforbruget.

Der er tale om tilsidesættelse af alment kendte regler.

Det er således et hovedprincip i alle energiafgiftslove, at el anvendt til privat bolig, samt salg af strøm ikke berettiger til godtgørelse.

Den manglende overholdelse af reglerne er sket siden den 1. juli 2007.

Der er derfor SKATs opfattelse, at du som virksomhedsejer, mindst ved grov uagtsomhed, har tilsidesat dine pligter til at kende energiafgiftslovenes godtgørelsesbestemmelser, idet du med urette har modtaget fuld godtgørelse for et elforbrug, der ikke er godtgørelse for. At du, i den ekstraordinære periode, har overladt bogføring af energiafgifter til din revisor ændrer ikke herpå.

...”

SKAT har endvidere anført følgende som begrundelse for den ekstraordinære genoptagelse af godtgørelsen af elafgift:

”...

SKAT fastholder, at du mindst med grov uagtsomhed, har tilsidesat dine pligter til at kende energiafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser, og med urette har modtaget fuld godtgørelse for et elforbrug, der ikke er godtgørelse for. Dette begrundes med følgende:

...”

SKAT har begrundet den ekstraordinære genoptagelse af mineralolieafgiften med følgende:

”...

Du har ikke iagttaget, at der ikke kan opnås godtgørelse af energiafgift vedrørende LPG gas forbrugt til varmt vand.

Der er tale om tilsidesættelse af alment kendte regler, der har været gældende siden 1. januar 1996.

Det er således et hovedprincip i alle energiafgiftslove, at energi, her LPG gas, anvendt til varmt vand ikke berettiger til godtgørelse.

Den manglende overholdelse af reglerne er sket siden den 1. juli 2007.

Der er derfor SKATs opfattelse, at du som virksomhedsejer, mindst ved grov uagtsomhed, har tilsidesat dine pligter til at kende energiafgiftslovenes godtgørelsesbestemmelser, idet du med urette har modtaget fuld godtgørelse for et gasforbrug, der ikke er godtgørelse for. At du har overladt bogføring af energiafgifter til din revisor ændrer ikke herpå.

...”

SKAT har endvidere anført følgende som begrundelse for den ekstraordinære genoptagelse af mineralolieafgiften:

”...

SKAT fastholder, at du mindst med grov uagtsomhed, har tilsidesat dine pligter til at kende energiafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser, og med urette har modtaget fuld godtgørelse for et gasforbrug (LPG gas), der ikke er godtgørelse for. Dette begrundes med følgende:

...”

SKAT har den 14. november 2016 afgivet en udtalelse til klagen. Af denne fremgår, at SKAT fastholder afgørelsen.

Endvidere har SKAT i udtalelsen suppleret sin begrundelse for grov uagtsomhed med følgende:

”...

Faktum i sagen er, at indehaver eller revisor ikke, ved de løbende momsangivelser, har sørget for korrekt fordeling af virksomhedens forbrug af elektricitet, således at godtgørelsen af elafgift kan deles i fuld, delvis (fra 1. januar 2012) og ingen godtgørelse.

Vi skal endvidere bemærke, at hverken indehaver eller virksomhedens revisor, ved SKATs besøg, var klar over, at der ikke er fuld godtgørelse for elafgift vedrørende hele campingpladsens forbrug af elektricitet, herunder salg af strøm til campisterne. Derfor har man ikke iagttaget de godtgørelsesregler, der findes for campingpladser.

Vejledningsbesøg.

Uanset om indehaver tidligere har haft kontrol eller har fået vejledning om elafgiftslovens regelsæt har heller ingen betydning for SKATs opfattelse af, at der i sagen er sket overtrædelse af elafgiftsloven, ved mindst grov uagtsomhed. En manglende tidligere vejledning kan derfor ikke medføre, at der i sagen er tale om simpel uagtsomhed. I denne sag synes det, efter sagsbehandlers opfattelse, at være en skærpende omstændighed, at indehaver ved et servicebesøg, for nystartede virksomheder, som det fremgår af sagsfremstillingen, har modtaget vejledning om opsætning af målere, og dette har indehaver valgt ikke at følge. Kopi af SKATs registrering vedlagt.

SKAT skal derfor fastholde at indehaver ved dette servicebesøg har modtaget den fornødne vejledning. Vi kan desværre ikke nærmere, f.eks. i form af et brev til virksomheden, dokumentere vejledningens nærmere indhold. De vejledningsbesøg SKAT på daværende tidspunkt gennemførte havde karakter af et uformelt tilbud til de nyregistrerede om et besøg, og ikke en kontrol. Vi kan således ikke, ud over vores interne sagsbehandlingssystem se, at der er givet den fornødne vejledning, og dette udelukkende ud fra det sagsbehandleren har skrevet i et kort resume. Virksomheden kan i øvrigt heller ikke dokumentere det modsatte.

Selv om det er revisors og indehavers udsagn, at der ikke, ved dette servicebesøg, er givet den fornødne vejledning om opsætning af målere m.v., og hvilken konsekvens det vil få for godtgørelse af elafgift medføre ikke, at der i sagen alene kan blive tale om simpel uagtsomhed.

Tidligere kontrol af selvangivelser.

Revisors påstand om, at indehaver på et tidspunkt, på foranledning af SKAT har indsendt virksomhedens årsregnskaber for 2007, 2008 og 2009 til kontrol, kan ikke bekræftes i SKATs systemer. Det vi kan se er, at der på indehavers sag ligger en kopi af indehavers udvidede selvangivelse for 2007. Denne er, jf. dato-stempel på følgesedlen, indsendt af indehaver daværende revisor [virksomhed2] og modtaget hos SKAT den 18. juli 2008. Selvangivelsen er ikke stilet til en sagsbehandler i SKAT, hvilket kunne tyde på at [virksomhed2] har sendt selvangivelserne af egen drift. Kopi af følgeseddel vedlagt.

Såfremt SKAT skulle have gennemført en kontrol ville der have været en sag i SKATs sagsbehandlingssystemer. Både vedrørende anmodningen om indsendelse af materiale til kontrol eller et egentligt kontrolbesøg, samt et brev om resultatet af SKATs gennemgang. At SKAT, fra indehavers revisor, har modtaget indehavers selvangivelse for 2007, medfører ikke at indehaver i alle henseender, herunder godtgørelse af energiafgifter, kan konkludere, at alle dele i indehaves skatte- moms og afgiftsregnskab er godkendt.

Blot en indsendelse af en selvangivelse til SKAT, kan derfor ikke betragtes som en accept af regnskabets rigtighed, og som det anføres når virksomheden ikke har hørt noget fra SKAT så er alle afregningsforhold med SKAT godkendt. Det er derfor en stærk overfortolkning af SKATs måde at udføre kontrol på. Her skal SKAT følge retssikkerhedslovens regler, således at indehaver skal have modtaget et brev om SKATs kontrol og hvilke revisionspunkter der ønskes gennemgået, samt et brev om resultatet heraf, og det er der ikke.

Kontrollens opståen kontrol i anden virksomhed.

Det er korrekt, at sagsbehandler, i forbindelse med kontrolbesøg hos en anden campingplads den 24. november 2015 erfarede, at [virksomhed3] også var revisor for nærværende virksomhed og dermed også for denne havde behandlet godtgørelsesreglerne for campingpladsen forkert. I den forbindelse blev [virksomhed3] straks efter kontaktet med henblik på, at revisor kunne få lejlighed til, af egen drift, at indsende en efterangivelse vedrørende for meget godtgjort elafgift. Dette underforstået at så ville SKAT kun foretage en ændring af for meget godtgjort elafgift for den ordinære fristperiode 2013-2015, og uden at dette ville medføre ansvar. Da dette ikke skete anså sagsbehandler at fristen for frit lejde eller selvanmeldelse for passeret. Derfor og med viden om, at indehaver er i Spanien i vinterhalvåret, og således først kom hjem igen til den nye sæson, blev indehaver i brev af 5. januar 2016 verificeret om, at SKAT ville aflægge virksomheden et kontrolbesøg den 2. maj 2016. Dette også med henblik på at alle fakta i sagen blev fuldt belyst.

Ved besøget i virksomheden den 2. maj 2016, fik sagsbehandler forevist, indberetninger på virksomhedens tast selv, der viste, at revisor ugen før kontrolbesøget, havde nulstillet de tidligere indberettede elafgifter for 2013 – 2015. Det ses nu af revisors klage, at det blev anset som en form for selvanmeldelse, idet man af egen drift, og før kontrolbesøget den 2. maj 2016, med de indsendte rettelser, nu havde indberettet godtgørelse af elafgift korrekt.

Ud fra en strafferetlig betragtning kan en efterbetaling, som er foregået efter SKATs kontakt til virksomheden, den 5. januar 2016, ikke efter denne dato betragtes som en selvanmeldelse, som kan medføre straffrihed. Der er således, og i hvert fald fra den 5. januar 2016, tale om, at virksomhedens eller revisors stadige passivitet, trods kendskab om, at der gennem flere år er modtaget godtgørelse af elafgift med for høje beløb, har overtrådt elafgiftslovens straffebestemmelser ved mindst grov uagtsomhed.

Afslutning.

Revisor kan således ikke slutte, at der i sagen alene er tale om simpel uagtsomhed, med den begrundelse, at hverken indehaver eller revisors har haft det fornødne kendskab til godtgørelsesreglerne på campingpladser, samt at man har rettet op på den for meget godtgjorte elafgift før datoen for SKATs kontrolbesøg den 2. maj 2016. Både revisor og indehaver har en forpligtigelse om til enhver tid at sætte sig ind i gældende ret. Momsregistrerede virksomheder og specielt revisorer bør have fuld kendskab til disse regler.

At der ikke er godtgørelse for den elektricitet, som forbruges af campisterne er efter SKATs opfattelse en meget enkel bestemmelse, som allerede fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1 (det er den der forbruger elektriciteten, der har godtgørelsesadgang). Indehaver eller dennes repræsentant har således ikke forsøgt at foretage denne fordeling af campingpladsens forbrug, ved opsætning af bimålere. Sagen havde været en helt anden, såfremt man havde forsøgt, men bare ikke forstået fordelingsprincipperne korrekt.

Det betyder derfor samlet set, at når regelsættet er klart, så skal den godtgørelsesberettigede eller dennes repræsentant sørge for at indrette campingpladsens elanlæg (opsætning af bimålere) således, at der kan foretages den korrekte fordeling.

SKAT skal derfor, på baggrund af ovennævnte kommentarer fastholde, at betingelserne for fristgennembrud for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2012, er opfyldt.

...”

Skattestyrelsen (tidl. SKAT) har efterfølgende erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling af 2. juli 2019 om stadfæstelse af SKATs afgørelse. Til støtte for, at der er handlet mindst groft uagtsomt, har Skattestyrelsen herudover fremført:

”...

Skattestyrelsen fastholder efter en konkret vurdering, at klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, jf. også de af Skatteankestyrelsen anførte grunde.

De grundlæggende godtgørelsesregler i energi- og miljøafgiftslovene herunder for campingpladser og om at der efter 1996 ikke længere er godtgørelse for energiafgifter til varme og varmt vand er ikke i sin grundsubstans ændret. Der har ifølge sagens natur været ændringer i satser, men hovedreglerne bagved den manglende godtgørelsesadgang er ikke ændret i perioden.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har været i tvivl om fortolkningen af de relevante regler og at reglerne således har eksisteret i flere år forinden den omhandlende periode.

Pligten til at påse, at der godtgøres afgift i overensstemmelse med reglerne påhviler utvivlsomt indehaveren, også selvom denne ikke selv varetager indberetningen til skattemyndighederne.

Det at indehaveren umiddelbart ikke har været vidende, kan ikke lægges til grund, da denne er ansvarlig som den afgiftspligtige for forpligtigelser over for det offentlige, herunder afregningen af korrekte afgifter.

De forhold at evt. bogføringen og klagers angivelser er overladt til en ekstern person, f.eks. rådgiver eller revisor, kan ikke føre til en anden vurdering af graden af den udviste uagtsomhed. Klager identificeres efter Skattestyrelsen opfattelse og retspraksis med sin revisor/rådgiver. Dette følger af såvel almindelige fuldmagtsregler som af ordlyden i SFL § 32, stk. 1 nr. 3, jf. formuleringen ”... eller nogen på dennes vegne... ”. Se f.eks. SKM2016.229.BR.

Det er i vurderingen ligeledes tillagt vægt, at klager har taget godtgørelse for privatforbrug, at de forskellige typer af fejl har været gentagne gennem flere år samt at klager har modtaget et ikke ubetydeligt beløb i godtgørelse.

At klager har oplyst ikke at være blevet vejledt om reglerne eller at der ikke findes simpelt og tilgængelig materiale vedrørende godtgørelsesadgang for campingpladser, kan ikke føre til andet resultat.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at dette må tilregnes klager som mindst groft uagtsomt, at klager har taget fuldt godtgørelse for de i sagen omhandlede forbrug, hvorfor vi har været berettiget til at ændre klagers afgiftstilsvar uden for den ordinære frist i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således at klageren ikke skal tilbagebetale 149.801 kr. for de perioder, som er ekstraordinært genoptaget.

Det er gjort gældende, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens godtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det skyldes, at den ukorrekte opgørelse af klagerens godtgørelse højest kan tilregnes klageren som simpelt uagtsomt.

Som begrundelse for vurderingen af klagerens subjektive tilegnelse har repræsentanten anført følgende:

”...

I forbindelse med overtagelse af campingpladsen i 2005 var der et servicebesøg fra SKAT, som orienterede om de almindelige bogholderi- og momsmæssige regler herunder refusion af afgifter. Det blev ved den lejlighed oplyst, at der skulle opsættes en måler i den private bygning, som indeholder en privat andel, butik og reception. Der blev opsat en måler som anvist af SKAT.

Der blev ikke informeret om opsætning af bimålere til separering af campingpladsens forbrug i øvrigt. I følge det oplyste er der i SKATs sagsmappe anført, at ejer overfor sagsbehandler oplyste, at han gav udtryk for, at målere/bimålere først ville blive opsat i forbindelse med renovering af elanlægget; denne påstand må vi afvise, idet en opsætning af bimålere ikke er særligt bekosteligt. Det at elanlægget skulle renoveres skyldtes udelukkende, at det var et ældre anlæg som krævede mere "kraft" og havde således intet med eventuel opsætning af bimålere at gøre.

Hvis SKAT havde fremsendt et referat af mødet, kunne ejer have noteret SKATs krav herunder imødegå eventuelle misforståelser. Det er almindelig praksis at der fremsendes et referat af et betydningsfuldt møde, så ejer kan komme med eventuelle bemærkninger, og som i dette tilfælde er lagt i en "hemmelig" mappe hos SKAT.

Herudover havde SKAT på et senere tidspunkt anmodet om indsendelse af årsregnskab til kontrol. Det huskes ikke præcist hvilket år det var, men formentlig 2007, 2008 eller 2009. Regnskab kom tilbage uden bemærkninger. Det fremgår sikkert hos SKAT hvilket år der er tale om.

Endelig skal det bemærkes at undertegnede ved møde den 24. november 2015 på [virksomhed4], at hvis der var andre campingpladser med samme problematik kunne vi foretage korrektioner inden kontrolbesøg. Vi oplyste at da ejer boede i Spanien i en campingvogn fra primo november til ultimo april (hvert år) kunne korrektioner først foretages når ejer var tilbage i Danmark. Det er vores opfattelse at sagsbehandler var indforstået med dette.

...

Vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed eller bare simpelt uagtsomhed beror altid på en subjektiv vurdering, hvor det efter vores opfattelse er nødvendigt at tage hensyn til, om der er tale om komplicerede forhold der ikke er almindeligt kendte og forståeligt for menig mand.

I denne sag har klager overtaget en campingplads i 2005. Klager var før dette tidspunkt 2000 til 2005 ansat i [virksomhed5] - en militær enhed på [...], og var derfor ikke orienteret med de komplekse regler for godtgørelse af energiafgifter, herunder orientering fra tidligere ejer og ejers revisor.

I forhold til reglerne om godtgørelse af energiafgifter på campingpladser har SKATs information været noget nær ikke eksisterende, i bedste fald mangelfuldt. Der fandtes således ingen simpel vejledning fra SKAT på området.

Almindelige campingejere har således været henvist til at forsøge at finde information om de meget komplekse forhold, der gør sig gældende vedr. opgørelse af de forskellige forbrug i henhold til elafgiftsloven.

Forekommende vejledningsmateriale er således den juridiske vejledning, som er blevet mere og mere omfattende og kompleks hen over årene, og ikke simpel og let forståelig læsning for almindelige borgere. De lette vejledninger på temaer er således mere og mere afløst af et akademisk opslagsværk.

At det er komplekse regler som campingpladserne slås med, er bestyrket ved, at SKAT har valgt at indlede en kontrolindsats på området i 2015/2016 på formodning om mange fejl. Desværre har denne indsats også vist, at der mere eller mindre er problemer med at forstå de komplekse regler om målinger m.v. som campingpladser er underlagt i regelsættet.

At der ikke findes simpelt og tilgængeligt materiale for denne type virksomheder er efter vores opfattelse endvidere bestyrket af, at brancheforeningen i forbindelse med SKATs kontroller har fundet det nødvendigt at bede fagpersoner om at lave en vejledning til campingpladser idet det måtte konstateres at stort set samtlige campingpladsejere ikke forstod eller kunne finde relevante informationer i SKATs vejledninger.

Reglerne er således svære at gennemskue og bestemt ikke indlysende i sig selv. Havde dette været tilfælde ville en subjektiv vurdering af grov uagtsomhed måske været mere relevant. Men at en næsten umulighed for almindelige virksomhedsejere til at forstå reglerne - misforståelse af omfanget af reglerne - skulle være mere end simpelt uagtsomhed synes at være uden proportioner i dette til fælde. Endvidere bør det tale til indehaverens fordel, at SKAT ikke har informeret ejer fuldt ud. Ydermere har SKAT haft regnskabsmateriale til gennemsyn uden bemærkninger. Hvis SKAT havde haft bemærkninger, kunne der være foretaget korrektioner på et lang tidligere tidspunkt, samt korrekt beregninger fremadrettet.

I andre sager der omhandler groft uagtsomme forhold har man bl.a. set på om SKAT tidligere har vejledt virksomheden eller branchen. Så hvis SKAT eksempelvis ved en tidligere kontrol eller på anden måned vejledt [virksomhed6] eller campingbranchen omkring de komplicerede

afgiftsregler og virksomheden ikke rettede ind efter SKATs vejledning, ville der efter vores mening være tale om et groft uagtsomt forhold.

Det er ikke tilfældet i denne sag hvorfor det efter vores vurdering alene kan være tale om simpel uagtsomhed, og at SKAT derfor ikke har mulighed for at foretage ekstraordinær genoptagelse afgiftstilsvaret for perioden 1. juli 2007 til 31. december 2012.

...”

Klageren har den 30. november 2016 uddybet sin klage med følgende:

”...

Vejledningsbesøg

Vi skal fortsat påstå, at der ved vejledningsbesøget ikke blev oplyst, at der skulle opsættes bimålere udover en privat andel i bygning, der indeholder dels butik, reception og en del til privat overnatning. Bimåler blev installeret Som det fremgår af SKATs skrivelse kan SKAT ikke dokumentere omfanget af den påståede vejledning, idet der ikke er tilsendt ejer noget referat af mødet, hvilket er normal praksis i erhvervslivet; hvis der var fremsendt et referat og ikke blot en intern registrering hos SKAT, ville vi ikke være i den situation, som vi er i nu.

I et demokratisk samfund bør Skatteankestyrelsen tage hensyn til, at der er usikkerhed om SKAT har informeret ejer tilstrækkeligt.

Tidligere kontrol af selvangivelser

At tidligere revisor uopfordret har indsendt selvangivelse den 18. juli 2008 (efter frist for indsendelse af selvangivelse for indkomstår 2007) synes ikke sandsynligt. Desuden blev bilag indsendt til SKAT, som blev returneret lang tid efter uden bemærkninger. Det er snart 10 år siden, så det er lidt usikker, men det menes at der gik 1 - 2 år inden bilag blev returneret.

...”

Klageren har telefonisk den 29. maj 2019 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han hverken har forsøgt eller haft til hensigt at snyde, men at han alene har begået en fejl. SKAT har imidlertid ligeledes begået en fejl ved ikke at have rådgivet klageren tilstrækkeligt i 2005 eller fremadrettet, og klageren er i 2005 alene blevet vejledt om, at der skulle sættes en måler op i den private andel. SKAT har heller ikke set fejlen i de efterfølgende år, hvor klageren har haft krydsrevision af SKAT. Det var klagerens opfattelse, at det var en fælles opgave for borgeren og skattevæsnet, at de sammen finder fejlen, og den bliver rettet.

Klagen oplyste desuden flere forhold, som pegede i retning af, at han ikke har været ude på at snyde. Således har klageren alene en lille forretning, hvor klageren har fokus på selve driften af campingpladsen, og han havde overladt sit regnskab til [virksomhed2]. Klageren gik derfor ud fra, at energiafgifterne var blevet behandlet korrekt. Samtidig drejede sagen sig blot om, at der skulle have været sat fem elmålere op, hvilket kun ville koste et par tusinde at få sat op. Hvis klageren havde kendt hertil, ville det derfor have været uklogt ikke at få sat målere op, ligesom det ville være uklogt at snyde for så små beløb pr. år, som sagen handler om. For så vidt angår forbruget af gas, så har klageren kun en gastank, og det er ifølge klageren slet ikke muligt at sætte en måler op, der kan opgøre gasforbruget til f.eks. henholdsvis badevand og til komfurer.

Retsmøde

På retsmødet fastholdt Skattestyrelsen indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt klagerens godtgørelse for perioden 1. juli 2007 - 31. december 2012 på grund af grov uagtsomhed eller forsæt er blevet fastsat på et urigtigt grundlag, således at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det må lægges til grund, at virksomheden ikke har opgjort godtgørelse af el- og mineralolieafgift korrekt.

Som udgangspunkt kan en godtgørelse af en afgift ikke ændres senere end 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Skattestyrelsen (tidl. SKAT) kan dog, uanset fristen i § 31, ændre en godtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder som hovedregel få tilbagebetalt afgiften af virksomhedens forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Dette har i perioden 1. juli 2007-31. december 2012 ikke omfattet den elektricitet, som campingpladsen forsyner sine gæsters medbragte campingenheder og køretøjer med.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ligeledes som hovedregel få tilbagebetalt afgiften af virksomhedens forbrugte afgiftspligtige varer. I medfør af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., ydes der dog ikke tilbagebetaling af afgiften af varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varmt vand. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 418 af 14. juni 1995, og trådte i kraft 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse 823 af 26. oktober 1995.

Det påhviler virksomheden at dokumentere, at betingelserne for tilbagebetaling af el- og mineralolieafgift er opfyldt. Derved skal virksomheden adskille det godtgørelsesberettigede elforbrug fra det elforbrug, som ikke er forbrugt af virksomheden, og som derved ikke er godtgørelsesberettiget. Ligeledes skal virksomheden adskille det godtgørelsesberettigede forbrug og det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug til fremstilling af varmt vand.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at det er virksomhedens ansvar at have den fornødne kendskab til reglerne om tilbagebetaling af afgift i elafgiftslovens § 11 og mineralolieafgiftslovens § 11, såfremt virksomheden ønsker at opnå en tilbagebetaling med hjemmel heri. Dette gælder også for virksomheder, der ikke anser sig som regnskabskyndige eller usikre på den afgiftsretlige behandling af virksomhedens energiafgifter.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren henholdsvis klagerens revisor har handlet mindst groft uagtsomt ved at tage fuld godtgørelse for det i sagen omhandlede forbrug. Landsskatteretten har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke har været tvivl om fortolkningen af de relevante regler, og at reglerne har eksisteret i flere år forinden den i klagen omhandlede periode. Landsskatteretten har ligeledes lagt vægt på, at klageren har taget godtgørelse for privatforbrug, at der er tale om flere typer gentagne fejl gennem flere år, og at klageren har modtaget et ikke ubetydeligt beløb i godtgørelse.

Det bemærkes, at det ikke kan føre til et andet resultat, at klageren har oplyst ikke tidligere at være blevet vejledt om reglerne, eller at der ikke fandtes simpelt og tilgængeligt materiale om godtgørelsesadgang for campingpladser. Landsskatteretten finder det desuden ikke dokumenteret, at SKAT tidligere for perioden 2007 - 2012 har accepteret klagerens energiafgiftsgodtgørelse for korrekt opgjort.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er derfor opfyldte.

En ændring af klagerens afgiftsgodtgørelse kan kun foretages, hvis skatteforvaltningen varsler klageren herom senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Der skal derfor tages stilling til, om 6-måneders-fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Kundskabstidspunktet indtræder på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 3. Der henvises til Højesterets dom af den 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke kan have kommet til kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse af godtgørelse for el- og mineralolieafgift førend tidligst ved kontrolbesøget. Kundskabstidspunktet kan derfor tidligt være indtrådt ved kontrolbesøget den 2. maj 2016. Eftersom SKATs forslag til afgørelse fremsendes til klageren den 21. juli 2016, har SKAT iagttaget 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Herudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at en ændring af en afgiftsgodtgørelse skal ske senest 3 måneder fra varsling herom er afsendt.

SKAT traf afgørelse den 22. august 2016. Fristen på 3 måneder findes derfor ligeledes at være overholdt.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er opfyldte.

Der er i øvrigt ikke gjort indsigelse mod opgørelsen af det beløb, som SKAT har opkrævet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.