|
|
Kendelse af 06-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020
SKAT gav afslag på selskabets anmodning om at ændre varekode 0305 59 80 90, tørret fisk, til varekode 0511 91 90 00, animalske produkter uegnede til menneskeføde. Toldsatsen for varekode 0305 59 80 90 var 3,6 % med præference, hvor toldsatsen for varekode 0511 91 90 00, animalske produkter uegnede til menneskeføde var 0 %. SKAT fastholdt opkrævningen på 13.662,00 i told og 98.290,50 kr. i importmoms.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Selskabet er [...] leverandør af animalske proteiner til den internationale fødevare- og kæledyrsfoderindustri.
SKAT modtog den 12. april 2016 rettelsesangivelse fra selskabet med anmodning om told- og momsgodtgørelse på referencenummer 2016119786944. Det drejede sig om en import fra Island af tørret blåhvilling til en samlet værdi af 379.500 kr. Selskabet ville ændre varekoden fra 0305 59 80 90, tørret fisk, til toldsats 3,6 % med præference, til varekode 0511 91 90 00, animalske produkter uegnede til menneskeføde, til toldsats 0 %. SKAT afslog anmodningen med begrundelsen, at de tørrede fisk ikke var uegnede til menneskeføde på fortoldningstidspunktet og derfor ikke omfattet af KN kode 0511.
Varen var af fiskearten blåhvilling, der var lufttørret og uden tilsætning af konserveringsmidler. Selskabet har oplyst, at den islandske producent solgte den samme vare til konsum til mennesker til Nigeria. Den mængde tørrede fisk, som producenten ikke fik afsat til Nigeria, blev tilbudt selskabet, som opkøbte og solgte disse på det europæiske marked som dyrefoder.
Selskabet har oplyst, at de tørrede fisk var omfattet af Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og at de tørrede fisk herefter ikke kunne sælges i EU til konsum til mennesker i henhold til forordningens bestemmelser. Den islandske producent havde sat mærkater på de kasser, som de tørrede fisk blev transporteret i til EU, hvoraf det fremgik, at fiskene var kategori 3 varer, dyrefoder. Der foreligger erklæring fra den islandske producent herom
SKATs afgørelse
SKAT traf afgørelse den 6. september 2016 om, at selskabets rettelsesangivelse, med anmodning om told- og momsgodtgørelse vedrørende referencenummer 2016 1197 86944, ikke kunne imødekommes.
SKAT ville ikke imødekomme selskabets anmodning om ændring af varekoden for et parti tørret blåhvilling fra Island fra KN positionskode 0305 59 80 90 til toldsats 3,6 % med præference til KN positionskode 0511 91 90 00 til toldsats 0 %, og SKAT fastholdt således opkrævningen af told med 13.662,00 kr. samt importmoms med 98.290,50 kr.
Som begrundelse herfor er anført:
”...
Fiskearten blåhvillling, der er lufttørret og uden tilsætning af nogen konserveringsmidler, anses ikke for uegnet til menneskeføde. Det oplyses, at produktet primært eksporteres til Nigeria (Afrika) som konsum.
At producenten har en del overskuds, 2. kvalitets produkter, som ønskes afsat til dyrefoder gør ikke, at produktet kan tariferes som værende uegnet til menneskeføde.
Skat anser derfor den oprindelige angivne varekode som værende korrekt.
...
Ansøgerens opfattelse og begrundelse
Varemodtageren har inden udløb af høringsfristen fremsat følgende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse:
”Jeg henviser til vedhæftede forlag til afgørelse vedrørende J.nr. [...] og vil hermed benytte muligheden for at komme med udtalelse hertil.
De tørrede blåhvilling er af vores leverandør købt jf. bestemmelserne i bi-produktforordningen EU1089/2009 (virksomheden har bekræftet at den mente 1069/2009) og EU142-2011. En vare der er godkendt til konsum, kan af kommercielle grunde - afsættes til dyrefoder under tarif 0511 91 90 00, ved at opmærke varen som værende "kun anvendelig til dyrefoder - Kategori 3" el. lign opmærkning, og dette er for dette parti foretaget af afskiber før lastning af container i Island. Herefter er den tørrede fisk, på tidspunktet for indførsel til Danmark "ikke egnet til konsum".
Leverandøren har ved fremsendelse af dokumenter til fortoldning af forsendelse fejlagtigt angivet forkert varekode, hvilket skyldes en menneskelig procedurefejl internt hos leverandøren.
Vi kan ikke tilslutte os det fremsendte forslag, men fastholder ændringen af varekode og anmodningen og told- og momsgodtgørelsen som anført!”
SKATs bemærkninger til det af varemodtageren fremførte:
De forordninger, som varemodtageren henviser til tager udelukkende sigte på folke- og dyresundhed, og formålet er at minimere risici for folke- og dyresundheden fra de produkter, der er omtalt i de nævnte forordninger. Dette følger af både præamblen til forordninger, men også artikel 1 i EU 1069/2009. Disse forordningers formål er ikke, at fastlægge, hvordan varer skal tariferes.
Varemodtageren har henvist til en tidligere afgørelse, som SKAT mener må være 11-046562. Varemodtageren har også fremført, at det må være producenten som afgør om de indfødte varer er egnet til menneskeføde, ligesom de leveres til varemodtagerens kategori 3 lager (SKAT henviser til EU 1069/2009 og EU 142-2011 mht. fastlæggelse hvad kategori 3 lager er).
SKATs kommentarer til den nævnte afgørelse og erklæring til nærværende sag:
I sag 11-046562 havde varemodtageren, som er samme som i nærværende sag, indført tørfisk produkter af sej. I sag 11-046562 var problemstillingen i forslag til afgørelsens punkt 1også om de indførte varer kun var egnet til dyrefoder. Ved den endelige afgørelse frafaldt SKAT efteropkrævningen til punkt 1, da varemodtageren fremlagde 3 erklæringer fra leverandøren, en om at der var sket en produktionsfejl på dele af de indførte varer, en om at de indførte varer var torsk, og en erklæring hvori leverandør bekræfter at varerne var mærket ”Animal Food” og forudsætter at varerne er solgt som sådan. SKAT frafaldt i 11-046562 punkt 1 i den endelige afgørelse.
Det fremgår desværre ikke af den endelige sagsfremstilling, hvilken og hvor stor en indflydelse produktionsfejlen har haft. Varemodtageren mener således, at det bør være producenten som afgør om de indførte varer kun er egnet til dyrefoder. Til dette bemærker SKAT, at en varers tarifering ikke afhænger af, hvad en producent måtte mener. Et produkt tariferes udelukkende iht. de almindelige tariferingers bestemmelser, og dermed dets objektive karakteristika.
Til nærværende sag har varemodtageren også fremlagt erklæring fra leverandøren. Af denne fremgår det at de indførte varer ”was intended for pet food only”.
Dvs. den fremlagte erklæring udelukker ikke, at de indførte varer kan anvendes til menneske føde, men at det kun var intentionen at anvende de indførte varer til dyrefoder.
SKAT fastholder derfor sin afgørelse.
SKAT har i høringssvar fra 26. oktober 2016 til Skatteankestyrelsen fremført følgende:
”...
SKAT har følgende kommentarer til den fremsendte klage:
Indledningsvis fastslås det, at SKAT fastholder sin afgørelse. SKAT har følgende kommentarer til klagen, som er fremsendt af [virksomhed1] A/S:
Vedrørende punkt 1 og 2 i [virksomhed1] A/S klage:
Som det fremgår af SKATs endelig afgørelse, så vedrører de forordninger, som [virksomhed1] A/S henviser til, forordninger der vedrører folke- og dyresundhed. At en virksomhed vælger, at sende sine varer på et kategori 3 lager iht. disse forordninger ændre ikke på, hvordan varerne skal tariferes iht. Gældende toldbestemmelser, idet der henvises til SKATs afgørelse.
Vedrørende punkt 3 i [virksomhed1] A/S klage:
Ifølge [virksomhed2] røde ordbøger oversættes Intended med ”påtænkt; tilsigtet”. DVS. SKATs oversættelse
af ordet Intended er mere i tråd med [virksomhed2] end den som fremlægges af [virksomhed1] A/S. Det fremgår således ikke af den fremlagte erklæring at varerne var beregnet til dyrefoder."
”Ad punkt 1:
...
Efter SKATs opfattelse skal produkterne tariferes i position 0305598080 iht. positions- og underpositions-teksterne - jf. de almindelige tariferingsbestemmelser i toldtariffen (ATB) 1 og 6 idet der er tale om "Fisk, tørret, egnet til menneskeføde, sej". Tariferingen støttes også af de forklarende bemærkninger (FB) til 0305 og 0511. At produktet måske nok sælges videre til hunde-snack er ikke afgørende for tariferingen. Det bemærkes også at der på fakturaerne fra de norske leverandører er angivet oprindelses-erklæringer til EØS-præference, hvilket ikke er fornødent for ikke-spiseligt fiske-affald under position 0511.
Virksomhedens speditør har ved en tidligere fortoldning (2010111614788) af samme vare anvendt den af SKAT foreslåede position 0305.
...
Ad punkt 2:
...
Efter SKATs opfattelse skal produkterne tariferes i position 0305100090 iht. positions- og underpositions-teksterne - jf. de almindelige tariferingsbestemmelser i toldtariffen (ATB) 1 og 6 idet der er tale om "Fisk, tørret, mel pulver og pellets, egnet til menneskeføde". Tariferingen støttes også af de forklarende bemærkninger (FB) til 0305 og 0511. Det bemærkes også at der på fakturaerne fra de norske leverandører er angivet oprindelses-erklæringer til EØS-præference, hvilket ikke er fornødent for ikke spiseligt fiske-affald under position 0511.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at det er med urette, at SKAT har afvist selskabets rettelsesangivelse med anmodning om told- og momsgodtgørelse vedrørende referencenummer 2016 1197 86944.
Det er selskabets anbringende, at de tørrede blåhvilling skulle tariferes i KN positionskode 0511 91 90 00 og ikke i KN positionskode 0305 59 80 90, som fejlagtigt var angivet ved indførslen.
Som begrundelse herfor er anført:
”...
Vi fastholder at en leverandør/producent til enhver tid kan ”nedkvalificere” en fødevare til værende ”ikke egnet til fødevare brug”, ved før levering til en kategori 3 godkendt virksomhed ([virksomhed1] A/S), at mærke varen op iht. de regler der er for handel med Kat. 3 varer. Herefter kan producenten ej heller modtager anvende varen til anden brug.
...
Skats begrundelse for afvisning baseres på en tolkning af producentens erklæring, der efter SKATs mening ikke udelukker at varerne kan anvendes til menneskeføde, Som følge af ovenfor anførte procedure mht. mærkning og levering til en kategori 3 virksomhed, er det udelukket at disse varer kan anvendes til menneskeføde. Oversættelsen af erklæringen fra producenten: was intended for pet food only” lyder ”beregnet til dyrefoder” Der er i erklæringen anvendt termen ”intended =
beregnet” forskelligt fra ”intention = hensigt”, som SKAT anvender i sin begrundelse.
De tørrede Blå Hvilling er oplagret på vort eksterne Kategori 3 lager hos [virksomhed3] A/S,
[adresse1], [by1] – godkendelses nr.: 208 - R 874038. Varerne leveres til hele EU og Schweiz – som snacks/godbidder til hunde, gennem myndighedsgodkendte distributører. kan på forlangende redegøre for distributører/kunder, forsendelser og mængder.
Vi fastholder at erklæringen sammen med varens mærkning underbygger at varerne udelukkende
kan anvendes til dyrefoder, og dermed skal tariferes jf. vores anmodning efter 0511911000.
...”
Selskabet har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsen vedrørende SKATs udtalelse af 26. oktober 2016, hvoraf fremgår:
”...
Vedr.: Punkt 1 & 2 i [virksomhed1] A/S klage
håndterer en lang række fisk- og animalske biprodukter fra fiskeindustri og slagterier i hele EU og i en lang række 3. lande. Produkterne er som udgangspunkt fødevarer, men leverandørerne kan til enhver tid nedklassificere produkterne til anvendelse udelukkende til dyrefoder. Fra det øjeblik varen er mærket op til ”kun anvendelig til dyrefoder (el.lign.)” og følges af et handelsdokument til en godkendt kategori 3 virksomhed, er varen udelukket fra at kunne anvendes til menneskeføde. Når en vare ikke kan anvendes til menneskeføde, skal tariferingen af varen ændres jf. anvendelsesmulighederne.
Vedr.: Punkt 3 i [virksomhed1] AS klage:
Betænkeligt at en afgørelse skal baseres på en tolkning af en erklæring på engelsk, udfærdiget af en islandsk producent. Der hersker ingen tvivl om, hvad de købte varer skal anvendes til. Vores aftale med leverandøren og vores køb angiver at varen udelukkende skal anvendes til dyrefoder og alle vore bestillinger angiver tarifnummer for de varer vi køber. I dette tilfælde 0511919000!
Vi fastholder at varerne er beregnet og udelukkende anvendt til dyrefoder.
...”
Regler om tarifering
Reglerne om tarifering af varer fremgår af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen (KN) og den fælles toldtarif med senere ændringer.
I 2016 gjaldt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.
Ved tarifering tjener overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler i KN alene til orientering. Tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser. Tariferingen af varer i underpositionerne inden for en position skal ske med hjemmel i underpositionsteksterne og de dertil hørende bestemmelser. Kun underpositioner på samme niveau er sammen- lignelige. Relevante afsnits- og kapitelbestemmelser finder anvendelse, medmindre andet følger af sammenhængen. Det fremgår af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 i KN.
Af EU-Domstolens faste praksis fremgår, at hensynet til retssikkerheden og myndighedernes kontrolmuligheder kræver, at det afgørende kriterium for varers tarifering i almindelighed skal søges i deres objektive karakteristika og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af positionen i KN og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser, og at disse objektive karakteristika og egenskaber ved varerne skal kunne kontrolleres på tidspunktet for fortoldningen. Varens anvendelse kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive kendetegn og egenskaber.
Det fremgår af kapitel 3 i Toldtariffen, at fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr tariferes hér.
Af bestemmelse 1. c) til kapitel 3 fremgår det, at fisk, der er uegnede til menneskeføde på grund af deres art eller tilstand, ikke er omfattet af kapitlet.
Ifølge position 0305 tariferes tørret fisk hér.
Af kapitel 5 i Toldtariffen fremgår, at diverse produkter af animalsk oprindelse, ikke andetsteds tariferet, tariferes hér.
Det fremgår af position 0511, at animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde, tariferes hér.
Af de forklarende bemærkninger til kapitel 5 i KN fremgår, at kapitlet omfatter materialer af animalsk oprindelse, rå eller simpelt behandlede, der almindevis ikke er beregnet til anvendelse til næringsmidler (bortset fra visse slags blod og visse tarme, blærer og maver af dyr), og som ikke er tariferet i andre kapitler i nomenklaturen.
Med hensyn til de forklarende bemærkninger til den fælles toldtarif bemærkes, at selvom de ikke er bindende, er det EU-domstolens opfattelse, at disse indeholder vigtige bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioner.
Det fremgår af retspraksis, at fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, skal ske efter deres normale mening i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den generelle sammenhæng, hvori de anvendes. Da hverken KN eller de Forklarende Bemærkninger hertil definerer kriterierne for, hvornår fisk ikke kan anses for egnede til menneskeføde, må det undersøges, hvorvidt der foreligger andre regler eller definitioner indenfor EU-retten, som giver retningslinjer for, hvornår de i sagen omhandlede tørrede fisk kan anses for uegnede til menneskeføde på fortoldningstidspunktet.
Regler om indførsel af fødevarer til Det Europæiske Marked
Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed bestemmer:
”1. Denne forordning har til formal at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og for beskyttelsen af forbrugernes interesser i relation til fødevarer således, at der navnlig tages hensyn til mangfoldigheden i fødevareudbuddet, herunder traditionelle produkter, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. I forordningen fastlægges de generelle principper og bestemmelser om ansvarsfordeling, midlerne til at fremskaffe et solidt videnskabeligt fundament og effektive organisatoriske regler og procedurer, som skal understøtte beslutningsprocessen vedrørende fødevare- og fodersikkerhed.
Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 178/2002 bestemmer, at der ved fødevarer i denne forordning forstås alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.
Artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning nr. 178/2002 har følgende ordlyd:
”1. Fødevarer må ikke markedsføres, hvis de er farlige
2. Fødevarer betragtes som farlige, hvis de anses for at være:
a) sundhedsskadelige
b) uegnede til menneskeføde.”
Af stk. 5 fremgår, at der ved afgørelsen af, om en fødevare er uegnet til menneskeføde, skal tages hensyn til, om fødevaren er uacceptabel til menneskeføde, hvis den anvendes som tiltænkt, fordi den er forurenet på grund af udefra kommende forhold eller på anden måde eller på grund af forrådnelse, nedbrydning eller fordærv.
Af Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen) fremgår det, af artikel 2, stk. 1, b), at animalske produkter, som kan anvendes til konsum i henhold til fællesskabslovgivningen, kan anses for at være et biprodukt.
Biproduktforordningen har til formål at opstille regler for sikker bortskaffelse af produkter, der kan anses for at være biprodukter, idet sådanne produkter anses for at udgøre en potentiel risiko for folke- og dyresundheden. I forordningen beskrives biprodukter som animalske biprodukter, der fremkommer primært under slagtning af dyr til konsum, under fremstilling af produkter af animalsk oprindelse, såsom mejeriprodukter, og i forbindelse med bortskaffelse af døde dyr og ved foranstaltninger til bekæmpelse af sygdomme. Dette fremgår af forordningens præambel, afsnit 12.
Det fremgår af artikel 2 i forordningen:
”Denne forordning finder anvendelse på:
a) animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke må anvendes til konsum i henhold til fælles skabslovgivningen og
b) følgende produkter, som i henhold til en driftsleders beslutning, der er irreversibel, er bestemt til andre formål end konsum:
i) animalske produkter, som kan anvendes til konsum i henhold til fællesskabslovgivningen.
ii) råvarer til fremstilling af animalske produkter.
...”
Af artikel 7 i forordningen fremgår, at animalske biprodukter inddeles i særlige kategorier, der afspejler risikoen for folke- og dyresundheden forårsaget af de pågældende animalske biprodukter. De animalske biprodukter inddeles i 3 kategorier, hvoraf kategori 1 og 2 anses for at være produkter, der ikke må anvendes til konsum til hverken mennesker eller dyr, men hvor kategori 3 kan anvendes til dyrefoder under iagttagelse af forordningens bestemmelser vedrørende forarbejdning, jf. artiklerne 11-14.
Af artikel 10 i biproduktsforordningen fremgår:
”Kategori 3-materiale
Kategori 3-materiale skal omfatte følgende animalske biprodukter:
...
| i) | vanddyr og dele af sådanne dyr, bortset fra havpattedyr, der ikke udviste tegn på nogen |
sygdom, som kan overføres til mennesker eller dyr.
...”
Landsskatteretten finder, at fiskene på fortoldningstidspunktet fremstod med objektive karakteristika og egenskaber for tørrede fisk, der var egnede til menneskeføde på fortoldningstidspunktet og således ikke var omfattet af bestemmelse 1, litra c), til kapitel 3 i KN.
Det forhold, at fiskene var klassificeret som kategori 3 varer efter biproduktsforordningen medfører ikke i sig selv, at de i tariferingsmæssig forstand er uegnede til menneskeføde. Klassificeringen af varerne i kategori 3 er foretaget af leverandøren i Island i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b, i nævnte forordning og er en beslutning vedrørende varernes formål og ikke deres objektive karakteristika og egenskaber på fortoldningstidspunktet. Det fremgår også af samme artikel, at denne beslutning om formål kan træffes vedrørende varer, der kan anvendes til konsum i henhold til fællesskabslovgivningen. Alene det forhold, at varerne er bestemt til et andet formål, gør således ikke i sig selv fiskene uegnede til menneskeføde.
Retten har endvidere lagt vægt på, at de tørrede fisk ikke var tilsat konserveringsmidler, som ellers kunne gøre fiskene uegnede til menneskeføde, som beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. Der er endvidere ikke oplysninger om andre forhold, der efter fællesskabslovgivningen gjorde fiskene uegnede som menneskeføde på fortoldningstidspunktet.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.