Kendelse af 24-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

SKAT har afvist, foreningens anmodning om udbetaling af 390.792 kr. for 2016 efter bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. for 2016, idet SKAT ikke anser foreningen for at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler, hvorvidt foreningen har et formål, som er omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, og herefter er en almennyttig eller velgørende forening. Det er én af betingelserne for, at foreningen kan opnå en andel af de midler som er afsat til almennyttige eller velgørende foreninger som har modtaget udlodningsmidler fra spillehaller i perioden 2012-2014, jf. § 1, i bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. Herudover omhandler sagen, hvorvidt de udlodningsmidler som foreningen har modtaget, er anvendt til almennyttige eller velgørende formål.

Foreningen har modtaget udlodningsmidler fra to spillehaller i 2013 og 2014.

Foreningen har angivet, at udlodningsmidler i perioden fordeler sig således:

2013: 280.495 kr.

2014: 501.089 kr.

Foreningen har i alt modtaget 781.584 kr. i udlodningsmidler i 2013-2014.

Foreningen har i 2016 ansøgt SKAT om at få udbetalt 390.792 kr. af midlerne afsat til velgørende foreninger m.v.

Beregningen af de 390.792 kr. er foretaget ved at finde det i gennemsnit modtagne udlodningsbeløb, som foreningen har modtaget pr. år i perioden 2013-2014.

Foreningen har indsendt ansøgningsskema til SKAT, skema over udlodninger, kontoudtog og en tro og love erklæring om, at alle udlodningsmidlerne er modtaget retsmæssigt, og at foreningen både på udlodningstidspunktet og på tidspunktet for ansøgning var og er godkendt efter ligningslovens § 8 A, eller havde formål, som kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Konceptet [forening1]([forening1])-akademierne blev etableret i 2009 for at øge lokale sports-og idrætsforeningers fokus på pigefodbold igennem afholdelse af kvalificeret træning og talentudvikling. [forening1]-akademierne blev oprettet i samarbejde med lokale sports- og idrætsforeninger, herunder blandt andet foreningerne [forening2] [by1] og [forening3] (som ligger i [by2] Kommune). Akademierne kunne tilbyde en ugentlig træning på de lokale foreningers baner, hvor foreningernes pigefodboldspillere havde mulighed for at deltage. [forening1]-akademierne var åbne for alle piger på forskellige alderstrin op til 16 år, uanset om man var nystartet eller havde spillet fodbold i flere år. Træningen havde udelukkende fokus på teknisk træning, da træningen var et supplement til spillernes almindelige fodboldtræning i deres respektive lokale sports- og idrætsforeninger.

Foreningen [forening4] ([forening4]) erhvervede [forening1]-konceptet i 2011, og [forening1]-akademierne blev fusioneret med [forening4] i 2012. [forening1]-akademiernes økonomi var en del af [forening4]s økonomi i 2011 og 2012. I 2011 var der 18 pigefodboldspillere og i 2012 var der 30 pigefodboldspillere tilknyttet [forening1]-akademierne.

Foreningen blev den 30. marts 2013 oprettet som en selvstændig forening med navnet ”Foreningen [forening1]” og med eget CVR-nr. Foreningen er hjemmehørende på en adresse i [by1]. Efter oprettelsen blev foreningen berettiget til at anvende [by3] Kommunes idræts- og sportsfaciliteter, og træningen er fortsat åben for alle piger på forskellige alderstrin op til 16 år, uanset niveau. Fra 2013 fik foreningen egen økonomi, hvilket følger af årsrapporterne for 2013 og 2014. I 2013 havde foreningen 47 medlemmer. Det er ikke oplyst hvor mange medlemmer foreningen havde i 2014, men det fremgår af årsrapporten for 2014, at der ikke er foretaget nogle spillerindbetalinger.

Foreningens formål er, at drive en fodboldklub og skabe de bedste betingelser for udøvelse af denne idrætsgren, jf. foreningens vedtægter § 3. Foreningen er åben for alle der kan tilslutte sig foreningens formål og medlemsbetingelser. Foreningens repræsentant har oplyst, at der ikke drives en traditionel fodboldklub, men at træningen er et tilbud om ekstra fodboldtræning, som supplement til medlemmernes tilbud om fodboldtræning i deres lokale fodboldklubber. I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder foreningens aktiver en foreningen i [by1], med lignende formål og aktiviteter (eller en almennyttig forening), jf. vedtægternes § 12. Vedtægterne er ikke underskrevet af bestyrelsen.

I 2014 indledte foreningen et samarbejde med DGI (Dansk Gymnastik og Idrætsforeninger). Samarbejdet bestod i, at udvikle og udbedre et særligt koncept for træning af pigefodboldspillere på fodboldskoler på Sjælland. I 2015 deltog mere end 150 piger på fodboldskolerne.

Det fremgår af foreningens regnskab, at de har modtaget henholdsvis 280.495 kr. og 501.089 kr. i sponsorater i henholdsvis 2013 og 2014. Beløbene svarer til de beløb, foreningen har oplyst, at den har modtaget i udlodningsmidler fra spillehaller de to år. Det koster 200 kr. at være medlem af foreningen i en sæson. Foreningen har også haft indtægter fra spillerindbetalinger i [forening1] på 7.600 kr. i 2013. Foreningen har ikke haft en indtægt fra spillerindbetalinger i [forening1] i 2014. Der fremgår ikke andre indtægter af foreningens regnskab.

Det fremgår af posten ”salgsomkostninger” i foreningens regnskab, at foreningen havde en udgift på 6.800 kr. til sponsorering i 2013. I 2014 udgjorde foreningens udgifter til sponsorater 72.400 kr. Det fremgår ligeledes af regnskabet, at foreningen i trænerlønninger har udbetalt henholdsvis 199.599 kr. i 2013 og 62.800 kr. i 2014.

Af bilagene for kontooverførsler af udlodningsmidler fra tilladelsesindehaver [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS til foreningen, fremgår [forening4] som modtager af udlodningsmidlerne, men den konto, som udlodningsmidlerne er overført til, tilhører foreningen. Repræsentanten har oplyst, at det er foreningens konto tilhørende foreningen, og at det er tilladelsesindehaverne, der har angivet den forkerte modtager i feltet ”Til”. SKAT har modsat oplyst, at de via en søgning i deres systemer kan se, at kontoen tilhører [forening4].

Det fremgår af foreningens hjemmeside af 15. september 2014, at ”[forening4] præsenterer fodboldakademiet [forening1]”, men det fremgår ikke af foreningens årsrapporter fra 2013 og 2014, at foreningen har modtaget økonomisk støtte fra [forening4].

SKATs afgørelse

SKAT har afvist foreningens anmodning om udbetaling af 390.792 kr. for 2016 efter bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. for 2016, idet SKAT ikke anser foreningen for at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

SKAT har bl.a. anført, at:

”(...)

Vores bemærkninger og begrundelse

[forening1] er ikke en traditionel amatøridrætsforening. I vedtægterne står der, at foreningens formål er at drive en fodboldklub, men på foreningens hjemmeside fremgår det, at der er tale om et fodbold akademi, der er støttet sportsligt og økonomisk af [forening4]. Advokat [person1] beskrivelse af foreningen bekræfter, at der ikke er tale om en fodboldklub i normalt foreningsregi. Der er tale om et tilbud til pigefodboldspillere om ekstra intensiv træning ud over den normale træning i deres respektive klubber.

Det er SKATs vurdering, at [forening1]s formål ikke kan henføres til amatøridrætsarbejde der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 17, idet [forening1] reelt er en del af [forening4].

Ifølge foreningens årsregnskab for 2014 har der ikke været aktivitet i foreningen ud over sponsorindtægterne. Det fremgår af regnskabet for 2014, at der er anvendt 72.400 kr. til sponsorering. Midlerne er således ikke anvendt til det formål, som er anført i vedtægterne.

Derudover fremgår det af kvitteringerne for udlodningerne, at pengene er indsat på konto nr. [...92] med teksten ”Til [forening4]” Konto ”[forening1][by1]”. Opslag i SKATs systemer viser, at kontoen tilhører [forening4] CVR-nr. [...1]. Midlerne er således ikke tilgået [forening1].

Det er samlet set SKATs vurdering, at [forening1] ikke har modtaget udlodningsmidlerne fra spillehallerne retsmæssigt, og derfor ikke kan søge om midler til velgørende foreninger i stedet for udlodninger fra spillehaller.

(...)”

Klagerens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at et beløb på 390.792 kr. udbetales til foreningen, idet foreningen er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og dermed opfylder betingelserne i § 1 i BEK nr. 1801.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at:

”3.2 De velgørende formål

(...)

Pr. 30. marts 2013 blev [forening1] oprettet som en selvstændig forening med eget CVR nr. og blev dermed berettiget til at anvende [by3] Kommunes idræts- og sportsfaciliteter i henhold til folkeoplysningsloven. I dag har [forening1] ingen juridisk sammenhæng med [forening4]. [forening1] er økonomisk uafhængig og har egen selvstændig økonomi.

I sæsonen 2014 indledte [forening1] og Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) et samarbejder om at udvikle og udbrede et særligt koncept for træning af pigefodboldspillere på fodboldskoler på Sjælland. I sæsonen 2015 har mere end 150 piger indtil nu deltaget på skolerne, som bl.a. har være afholdt i [forening2] [by1], [klub1] og [klub2].

I relation til [forening1] bemærker SKAT, at der ifølge foreningens årsregnskab for 2014 ikke har været aktivitet i foreningen foruden sponsorindtægterne. Af årsregnskabet fremgår det, at der er anvendt 72.400 kr. til sponsorering. Heraf konkluderer SKAT, at midlerne ikke er anvendt til formål, som er anført i vedtægterne. [forening1] har ikke udført sponsoraktiviteter som anført af SKAT. Ifølge kontoudtog er kontoen navngivet "sponsorering", men omhandler diverse udgifter såsom trænerløn, materialekøb m.v. Indtægter til [forening1] er blevet indsat på foreningens konto i [finans1] [...92]). [forening1] har tillige haft indtægter fra afholdelse af handicapstævner, hvor Dansk Handicap Idræts-Forbund har været medarrangør sammen med [by3] Handicap Råd. [forening1] har foruden dette haft indtægter fra afholdelse af fodboldskoler som nævnt ovenfor.

(...)

[forening4] og [forening1] varetager udover selve fodboldaktiviteterne også foreningernes formål igennem en lang række øvrige aktiviteter som anført nedenfor.

3.2.1.1 Handicapstævne

[forening4] og [forening1] arrangerer i samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbund og [by3] Handicap Råd en gang årligt fodboldboldstævne for specialskoler. I 2015 var der rekordtilmelding med 240 børn fra specialklasser og specialskoler i [region1] og på Sjælland.

3.2.1.2 Fodboldskoler

[forening4] og [forening1] arrangerer fodboldskoler i samarbejde med DGI, og lokale fodboldklubber i [område] i skolernes sommer- og efterårsferie. I denne sammenhæng står [forening1] for udbredelse af det særlige pigekoncept udviklet i samarbejde med DGI. I sidste sæson har ca. 75 piger fulgt træningen i uge 27, 32 og 42.

I Kristi Himmelfartsferien arrangerede [forening1] en pigefodboldskole for piger mellem 6 og 13 år. I den forbindelse blev der spillet med en specialudviklet fodbold til pigefodboldspillere. 86 piger deltog på dagen, heraf 10 deltagere fra [by1], mens resten af deltagerne kom fra det øvrige Sjælland.

[forening1] har tillige gennemført pigefodboldskole i [klub1] i samarbejde med DGI, hvor det særlige pigekoncept gennemførtes. I skolernes efterårsferie blev der tillige gennemført et særligt 2-dages kursus for piger i angrebstræning i [by4].

(...)

3.2.1.4 [...]

[forening4] hjælper til ved Børnekulturfestivalen "[...]". Op mod 4.000 børn fra [by3] Kommunes SFO'er og skolefritidsklubber deltog i arrangementet. [forening1] arrangerede - ligeledes i samarbejde med [by3] Kommune - en SFO-turnering i 2014, ligesom trænere fra [forening1] løbende har stået for træning af SFO elever i kommunen, hvor specielt træning af piger har været i fokus.

(...)

4. Argumentation

(...)

4.2 De nedslagsberettigede formål

I henhold til den nu ophævede § 13 i lov nr. 698 af 25. juni 2010, kunne en tilladelsesindehaver udlodde midler fra automatspil til velgørende formål svarende til formål omfattet af dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 18 (momslovens nuværende § 13, stk. 1, nr. 17).

Udtrykket velgørende eller på anden måde almennyttige formål i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, skal fortolkes i overensstemmelse med sædvanlig skatte- og afgiftsretlig praksis og på samme måde, som begrebet i øvrigt anvendes i den skatte- og afgiftsretlige lovgivning. Et almennyttigt formål foreligger, hvis foreningen forfølger mål, der af almenheden betragtes som generelt nyttige, og foreningens aktiviteter kommer en ikke nærmere afgrænset gruppe personer til gode. Et af kerneområderne for, hvad der anses for generelt nyttigt, er idræt og kulturelle formål.

Det er bredden i idrætsforeningens aktiviteter, der er afgørende for, om formålet kan anses for at være almennyttigt. Aktiviteterne skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

(...)

Ved indførelsen af momslovens nuværende § 13, stk. 1, nr. 21 (dagældende § 13, stk. 1, nr. 22) ved lov nr. 291 af 15. maj 2002 (lovforslag L 137 som blev fremsat 27. februar 2002) blev det i forarbejderne bemærket, at:

"Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18. som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22 (mine understregninger).

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbeide, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskudd et skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode (mine understregninger).

De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger inden for foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.

Til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt(mine understregninger).

Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed være omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.

Afholder en idrætsklub f eks. en julebasar eller en sommerfest vil denne aktivitet ligeledes være omfattet af fritagelsen, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål.

Som eksempel på en aktivitet, der ikke kan anses for at være i tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde, kan nævnes afholdelse af kommerciel foredrags- eller kursusvirksomhed i f eks. ”teambuilding”."

(...)

Afgrænsningen af, hvilke foreninger m.v., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, svarer til praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, således at foreninger m.v., der opnår fritagelse efter nr. 17, også kan opnå momsfritagelse efter nr. 21. Samspillet mellem momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 21 er således, at afgrænsningen af begrebet "almennyttigt" er identisk i de to bestemmelser.

(...)

Momsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 5, sammenholdt med Momssystemdirektivets artikel 132, nr. 1, litra m, omfatter sportsaktiviteter, der udbydes af sportsforeninger, klubber eller andre, som ikke arbejder med gevinst for øje, således at momsfritagelsen kommer sportsudøveren til gode.

Samspillet mellem bestemmelserne, samt det faktum at idrætsforeninger er momsfritaget og dermed omfattet af både momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nr. 17 samt nr. 21, understøttes af retspraksis, som vil blive gennemgået i det følgende.

Højesteret fastslog i SKM2002.207HR, at en momsfritagelse i henhold til momslovens nugældende § 13, stk. 1, nr. 17, skulle være afholdt til fordel for de i Momssystemdirektivet opregnede former for virksomhed i almenhedens interesse. Den almennyttige aktivitet, som begunstiges ved arrangementet, skal således også kunne omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 (hvorved direktivets artikel 132, stk. 1, litra m er implementeret i momsloven). Det fremgår desuden direkte heraf, at der efter den gamle bemyndigelsesbestemmelse i § 2, stk. 5 sammenholdt med momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 (daværende nr. 18), kunne bevilges momsfritagelse for en idrætsforening, jf. bek. nr. 456 af 19. juni 1990.

I SKM2009.211.SR bekræftede Skatterådet, at en forenings salg af varer og ydelser var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (dagældende nr. 22), da foreningens aktiviteter efter sit vedtægtsbestemte formål var omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 om amatøridrætsarbejde, og da overskuddet fra de omhandlede aktiviteter blev brugt til disse velgørende sports- og idrætsaktiviteter. Skatterådet bekræftede yderligere, at:

"De foreninger m.fl., der kan momsfritages for deres salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter, er de foreninger, som har vedtægtsbestemte formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.

Afgrænsningen af de formål, der efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, anses for at være af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter, følger praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, vedrørende momsfritagelse for velgørende arrangementer.

Som formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter anses herefter bl.a. amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forbyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde."

Afgørelsen bekræfter, at leverancer ydet af en idrætsforening er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, at arrangementer afholdt af idrætsforeningen, hvor overskuddet anvendes til idrætsforeningens egne aktiviteter, er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, samt at begrebet "almennyttig" er identisk i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 21.

I SKM2002.336.TSS udtalte Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmålet, hvorvidt Danmarks Idræts Forbund (nu DIF) samt tilknyttede specialforbund kunne være omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (dagældende nr. 21), beroede på, om forbundenes virksomhed kunne anses for at være omfattet af begrebet amatørsport. Told- og Skattestyrelsen udtalte ligeledes, at afgrænsningen af de formål, der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, anses for at være velgørende eller på anden måde almennyttige, er den samme, som følger af praksis efter lovens§ 13, stk. 1, nr. 17.

Udtalelsen henviser til TfS 1994, 479, der vedrørte Momsnævnets fortolkning af lønsumsafgiftspligten i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. I afgørelsen blev det gjort gældende, at en idrætsunions aktiviteter som helhed er fritaget for lønsumsafgift som en integreret del af amatørsport, der er undtaget fra afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven. Nævnet afgjorde, at unionens aktiviteter måtte anses som en integreret del af amatørsport, der er undtaget fra afgiftspligten efter lovens § 1, stk. 2, hvorfor idrætsunionen således ikke var omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven.

I U.1999.213 H udtaler Højesteret følgende vedrørende afgrænsningen af almennyttig formål i forhold til dagældende arveafgiftslov § 3, stk. 4, nr. 3; "tjene almennyttige formål, dvs. virke i samfundet på en måde, som ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig, og som kommer en vis videre kreds til gode". På baggrund heraf må en forening, hvis formål er at oprette pigefodboldakademier, for at få disse piger til at bibeholde deres interesse og engagement i en sport, der ikke traditionelt fokuserer på bredden, karakteriseres som en forening med almennyttige formål.

I U.2011.1099 H bekræfter Højesteret, at indholdet af begrebet "velgørende eller på anden måde almennyttige formål" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 skal fortolkes i overensstemmelse med Momssystemdirektivets tilsvarende bestemmelser.

I henhold til fortolkningen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 er det bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål - og ikke antallet af personer, som overskuddet rent faktisk kommer til gode, jf. TfS 1998, 771.

Af relevant praksis fra EF-domstolen skal for fuldstændighedens skyld fremhæves dommen i C-124/96, hvori EF-domstolen udtalte, at der ikke kan stilles andre betingelser for momsfritagelse end de, der fremgår direkte af Momssystemdirektivets artikel 133. Det er således ikke muligt med henvisning til manglende medlemsdemokrati eller med henvisning til, at foreningen ved en opløsning ikke kan finde en forening i [by1] med lignende formål og aktivitet (begge opfattelser bestrides) at undsige en idrætsforenings aktiviteter som velgørende eller på anden måde almennyttige efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, når denne bestemmelse, sammenholdt med Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m, jf. litra o, skal læses i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, hvorefter ydelser leveret af idrætsforeninger, der ikke drives med gevinst for øje, er momsfritaget.

At idrætsforeninger anses for at have almennyttige formål understøttes - udover forarbejder, jus og praksis - også af SKAT's juridiske vejledning, (...)

Undervisning og træning i klubregi kan udøves momsfrit som en sportsaktivitet, jf. Momsloven med kommentarer og EU-henvisninger af Lars Loftager Jørgensen, Børge Aagaard Pedersen og Lars Rasmussen, note 69 til momslovens§ 13, stk. 1, nr. 5.

På baggrund af det ovenfor i punkt 3 anførte, sammenholdt med bestyrelsesformand, [person2]s beskrivelse af aktiviteterne, kan det faktuelt lægges til grund, at der er tale om aktiviteter inden for amatøridrætsarbejde, som kommer en bred kreds af personer til gode. Dette er uddybet i det følgende.

Samtlige [forening4]s og [forening1]s medlemmer skal betragtes som amatører. Ingen medlemmer af [forening4] eller [forening1] beskæftiger sig med fodbold på professionelt niveau. Foreningens øvrige aktiviteter i form af handicapstævner, fodboldskoler og lignende bør efter vores opfattelse ligeledes betragtes som amatøridrætsarbejde.

Aktiviteterne og de økonomiske midler hos [forening4] og [forening1] kommer desuden en videre kreds af personer til gode. Alle, der ønsker det, kan således søge om optagelse i [forening4] og [forening1]. Foreningernes øvrige aktiviteter kommer ligeledes en meget bred kreds af personer til gode.

Med henvisning til gennemgangen af relevant jus og praksis ovenfor i punkt 4 gøres det sammenfattende gældende, at idrætsaktiviteterne udført af [forening4] og [forening1] dermed udgør et formål omfattet af momslovs § 13, stk. 1, nr. 17, hvorfor Foreningerne opfylder Bekendtgørelsens § 1, og derfor bør være berettigede til at blive tildelt en andel af midlerne fra den afsatte pulje.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har den 3. april 2018 sendt Skatteankestyrelsens indstilling til udtalelse hos SKAT. SKAT har bl.a. anført følgende i sin udtalelse af 16. april 2018:

”(...)

Udlodning ej tilgået klager

SKAT har i 3 nu påklaget afgørelser ikke anset betingelserne for nedslag i spilleafgift vedr. gevinstgivende automater for opfyldte. SKAT konstaterede ved kontrol i samarbejde med [politiet], bl.a. at spillehallerne modtog favorable lån optaget hos den tegningsberettiget (daværende formand) hos [forening4] som modydelse for udlodningsmidler samt deltaget i [forening4]s studietur til Tyrkiet. SKAT anså endvidere klager som en del af [forening4], ikke at være en almennyttig eller velgørende forening.

Det er der SKATs vurdering, at [forening1]/klager ikke har modtaget udlodningsmidlerne fra spillehallerne retsmæssigt. Derfor kan klager ikke modtage midler som velgørende forening i stedet for udlodninger fra spillehaller efter bekendtgørelse nr. 1801.

Således fremgår det af kvitteringerne for udlodningerne, at udlodningsmidlerne er indsat på konto nr. [...92] med teksten ”Til [forening4]” Konto ”[forening1][by1]”. Opslag i SKATs systemer viser, at bankkontoen i [finans1] A/S, afdelingen [by1] tilhører [forening4], CVR-nr. [...1]. Midlerne er således ikke tilgået [forening1] [by1]/klager.

(...)

Klager påstår jf. referatet fra kontormødet, at bankkontoen tilhører klager og ikke [forening4].

Dette er ikke korrekt. Som det fremgår af bilag 1, udskrift fra SKATs system R75s, så tilhørte den omhandlende konto i 2014, som blev oprettet før stiftelsen af klager, ikke klager men [forening4]. Oplysningerne fra systemet er modtaget som obligatoriske 3. mandsoplysninger fra f.eks. banker. Bankkontoen tilhørte pr. 31. december 2016 og pr. 31. december 2017 fortsat [forening4].

Velgørende eller almennyttigt aktiviteter

(...)

Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o). Af momssystemdirektivets artikel 132, fremgår:

”Stk.1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

Fritagelserne i momslovens § 13 er ifølge bemærkningerne til lov nr. 124 af 8. december 1993 fastsat i overensstemmelse med direktivet, hvorfor begrebet ”velgørende” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o.

Ifølge direktivet er det bl.a. en betingelse, at leveringen af varer og ydelser præsteres af et organ, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n). Det er endvidere en betingelse, at indsamlingsarrangementet udelukkende foretages til egen fordel, det vil sige, til fordel for en af de oven- stående opregnede aktiviteter af almen interesse.

(...)

SKAT fastholder at klagers aktiviteter ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 5 amatøridræt, i det klager ikke er en traditionel amatøridrætsforening.

SKAT anser klager som en del af [forening4], som SKAT vurderer at være en skole, der underviser i teknisk og taktisk fodbold og håndbold. Der er efter SKATs opfattelse ikke tale om en forening indenfor amatøridræt, hvor midlerne kommer den brede kreds til gode.

I forlængelse heraf anser SKAT undervisningen i klager for at være en integreret del af undervisningen i [forening4], idet klager, jf. fakta fra klagers tidligere hjemmesiden samt øvrige oplysninger i sagen, er sportsligt og økonomisk smeltet sammen med [forening4]. [forening4] tilbyder undervisning i teknisk og taktisk fodbold- og håndboldtræning, som foregår i den normale skoleundervisningstid for folkeskoleelever. Se bilag 2.

SKAT anser derfor klager som den del af [forening4] for at være en skole, hvor fodbold- og håndboldtræning skal kvalificeres som momspligtig undervisning.

SKAT har ikke oplysninger om hvor mange der deltager i undervisningen. Dog fremgår det af regnskaberne for 2013, at klager alene har haft indtægter på 7.800 kr. For 2014 har klager ikke haft indtægter.

Undervisningen kan efter SKATs opfattelse ikke kvalificeres som undervisning i legemsøvelser i momslovens forstand, jf. fritagelsesbestemmelsen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 3. Ifølge denne bestemmelse er undervisning i legemsøvelser fritaget for moms. Der lægges i sondringen mellem ”afgiftsfri undervisning i legemsøvelser” og ”anden fysisk træning” vægt på bredden af den fysiske træning, der udøves. Det skal således dreje sig om gymnastikundervisning i bred forstand med henblik på en almen styrkelse af legemet. Undervisning i forskellige mere specifikke sportsgrene, f.eks. golf, ridning og tennis anses ikke for omfattet af begrebet ”undervisning i legemsøvelser”, jf. TfS1996.127MNA, TfS1996.125MNA og Den Juridiske Vejledning 2018-1 afsnit D.A.5.3.4.

Da SKAT anser klager som en del af [forening4] for at være en skole med udbud af en specifik sportsgren, er det samtidig SKATs opfattelse, at skoledriften i [forening4] og hos klager, herunder aflønning af undervisere/trænere, ikke er formål der kan omfattet af velgørenhed.

SKAT har i vurderingen også lagt vægt på

I klagers vedtægter står der, at foreningens formål er at drive en fodboldklub, men på klagers tidligere hjemmeside fremgik det, at der er tale om et fodbold akademi, der er støttet sportsligt og økonomisk af [forening4]. Klagers repræsentants beskrivelse af foreningen bekræfter ligeledes, at der ikke er tale om en fodboldklub i normalt foreningsregi. Der er tale om et tilbud til pigefodboldspillere om ekstra intensiv træning ud over den normale træning i deres respektive klubber.

Klagers aktiviteter er således ikke i overensstemmelse med formålet i vedtægterne. Klager har intet kontingent, medlemmer lige som klagers undervisning ikke er åben for alle.

Således kommer midlerne ikke den brede kreds af medlemmer til gode, idet undervisningen ikke er åben for en bred kreds af deltagere, lige som klager ikke har medlemmer. Det niveau, som den enkelte elev skal have indenfor enten fodbold eller håndbold, samt kriterierne for at deltager i undervisningen herunder betalingen adskiller sig markant fra hvad en gennemsnitlig amatøridrætsudøver indenfor de to sportsgrene normalt præsenteres for i en amatøridrætsklub. Derfor er det SKATs opfattelse, at klager ikke kan anses for at være amatøridræt jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 5, og dermed i en almen velgørende forening, jf. § 13, stk. 1, nr. 17.

På baggrund heraf har SKAT også fundet, at udlodningerne fra spillehallerne til både [forening4] og klager ikke er foretaget til almennyttig formål, hvorfor den afgift, der er angivet nedslag for, er krævet tilbagebetalt af udlodningsselskaberne.

(...)

Subsidiær påstand

I det omfang Skatteankestyrelsen fastholder, at klager anses for at være berettiget til at søge om tilskudsmidler som almennyttig/velgørende forening, er SKAT enig i, at klager ikke ses at have dokumenteret, at de modtaget sponsorater er anvendt til velgørende eller almennyttige formål.

Momsfritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 17 for det velgørende arrangement er betinget af, at overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Som det fremgår ovenfor skal dette forstås helt konkret, hvis blot en mindre del af overskuddet bliver brugt til andre formål, er momsfritagelse udelukket. Fordeles overskuddet mellem flere foreninger m.v., er fritagelse udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun delvis bruger sin overskudsandel til velgørende formål m.v.

SKAT er enige, at det er ikke dokumenteret, at sponsorat-posten omfatter udgifter til blandt andet trænerlønninger og materiel. Klages trænerløn er angivet som en selvstændig post i foreningens årsrapporter.

Det bemærkes at selv om klager har oplyst at have afholdt udgifter til lønninger og dermed at have ansatte, har klager trods dette ikke været registret som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har den 14. maj 2018 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse af den 18. april 2018 og til Skatteankestyrelsens indstilling.

Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

AD SÆRLIGE OMKOSTNINGER TIL MARKEDSFØRING

Det fremgår af Skatteankestyrelsens foreløbige afgørelse, at det ifølge Skatteankestyrelsen er en betingelse for udbetaling af midler efter bekendtgørelse nr. 1801 af 22. december 2015 om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. i stedet for udlodning fra spillehaller, at overskuddet i sin helhed anvendes til almennyttige eller velgørende formål.

Skatteankestyrelsen har anført, at [forening1] i perioden 2013-2014 har afholdt eksterne salgsomkostninger til sponsorering på samlet 79.200 kr., som foreningen ikke med klageskrivelsen til Skatteankestyrelsen i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret er medgået til varetagelse af almennyttige eller velgørende formål.

De enkelte omkostningsposter beskrives i det følgende. Som det vil fremgå, er samtlige omkostninger medgået til hhv. (i) gennemførelse og eksponering af foreningens almennyttige aktiviteter, (ii) trænerløn og (iii) indkøb af materiale.

Vedrørende de omkostningsposter, som er benævnt "sponsering", skal det fremhæves, at der er tale om markedsføring af [forening1] - og dermed sponsering foreningen selv. Der er derimod i intet tilfælde anvendt midler til sponsering af andre foreninger m.v., men derimod egen-sponsorater som, jf. lovforslag L 137, er omfattet af momsfritagelsen.

Omkostningerne er anvendt til at få [forening1] eksponeret både lokalt, regionalt samt nationalt, og med det formål at øge kendskab til og medlemsantallet i foreningen. Yderligere skal det fremhæves, at de foreninger, gennem hvilke [forening1] har ønsket at markedsføre sig, alle er foreninger anerkendt som havende almennyttige eller velgørende formål.

Udover omkostningerne til markedsføring (egen sponsering) omfatter omkostningsposterne benævnt "sponsering" som ovenfor nævnt udgifter til trænerløn og materialeindkøb (herunder køb af fodbolde).

Omkostninger afholdt i 2013, samlet 6.800 kr.

[forening1] posterede i 2013-regnskabet et beløb på 6.800 kr. under kategorien "Sponsering". Denne post dækker over følgende udgifter:

Omkostninger afholdt i 2014, samlet 72.400 kr.

[forening1] posterede i 2014-regnskabet et beløb på 72.400 kr. under kategorien "Sponsering". Denne post dækker over følgende udgifter:

De to betalinger til Idrætsforeningen [forening2] vedrører det forhold, at Idrætsforeningen [forening2] stillede trænere til rådighed for [forening1] i sæsonerne 2013 og 2014. Ud over disse "hjælpe"-trænere, havde [forening1] også faste trænere tilknyttet.

Det gøres med henvisning til ovenstående gældende, at det er konkret dokumenteret, at samtlige udgifter er anvendt til eksponering af foreningens almennyttige formål, som fortolket i henhold til momslovens§ 13, stk. 1, nr. 17.

ldet vi samtidig noterer os, at Skatteankestyrelsen finder det godtgjort, at [forening1]s formål er af almennyttig karakter, samt at Skatteankestyrelsen ikke har stillet spørgsmålstegn ved den almennyttige karakter af øvrige omkostninger afholdt af foreningen, gøres det gældende, at [forening1] opfylder bekendtgørelse nr. 1801 af 22.december 2015 § 1.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1801 af 22. december 2015 om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. i stedet for udlodning fra spillehaller, at det er en betingelse for at søge om midler, at der er tale om en velgørende eller almennyttig forening, der er omfattet af ligningslovens § 8 A eller har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Det er alene udlodningsmidler modtaget i 2012-2014, som kan danne grundlag for en beregning af midler.

Foreningen er ikke omfattet af ligningslovens § 8 A.

Foreningen fik sit eget CVR-nr. i 2013 efter i flere år, at have været en del af [forening4]. Foreningens ansøgning om midler afsat til velgørende foreninger, er beregnet på baggrund af udlodningsmidler modtaget i 2013 og 2014. Foreningens formål er, at drive et fodboldakademi for piger og herigennem, at skabe de bedst mulige betingelser for udøvelse af denne idrætsgren. Træningen er ikke holdtræning i traditionel forstand, men træningen er åben for alle unge pigefodboldspillere under 16 år, som ønsker at udvikle sit fodboldtalent – uanset niveau. Det fremgår af foreningens hjemmeside, at det koster 200 kr. at være medlem af foreningen i en sæson.

Ved vurderingen af, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, udover at formålet i sig selv kan karakterises som nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse, at overskuddet skal komme en vis videre kreds til gode.

Foreningen er, foruden de objektive krav om, at træningen er åben for pigefodboldspillere under 16 år, åben for alle, der kan tilslutte sig foreningens formål og medlemsbetingelser. Foreningen havde 47 medlemmer i 2013. Det fremgår ikke hvor mange medlemmer foreningen havde i 2014.

På baggrund af en konkret vurdering af foreningens vedtægter og faktiske virke, findes det godtgjort, at foreningens formål er af almennyttig karakter. Der er herved lagt vægt på, at foreningen er åben for alle piger under 16 år, som ønsker at blive bedre til at spille fodbold, at foreningen har medlemmer på alle niveauer, samt at foreningen har afholdt forskellige arrangementer for hundredvis af unge i forskellige aldre. Foreningens overskud anses derfor at komme en videre kreds til gode, og Landsskatteretten finder, at foreningen anses for at have et formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

I 2013 og 2014 har foreningen haft eksterne salgsomkostninger til sponsorering på henholdsvis 6.800 kr. i 2013 og 72.400 kr. i 2014. Foreningen har ligeledes haft omkostninger til personale i form af trænerløn på henholdsvis 199.599 kr. i 2013 og 62.600 kr. i 2014. Foreningens repræsentant har oplyst, at foreningen ikke har udført sponsoraktiviteter, men at omkostninger til sponsorering bl.a. omfatter trænerløn og materialekøb.

Det fremgår af lovforslag L 137 som blev fremsat 27. februar 2002, at almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. er omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at overskuddets anvendelse til sponsorater skal kunne dokumenters, således at der ikke er tvivl om, at overskuddet er anvendt til almennyttige eller velgørende formål. Begrebet almennyttig fortolkes på samme måde i §§ 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 22.

Endvidere følger det af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, at det fulde beløb skal være anvendt til velgørende eller almennyttige formål. Foreningen har i 2013 og 2014 anvendt en del af udlodningsmidlerne til sponsorater. Det er ikke dokumenteret, at sponsorat-posten omfatter udgifter til blandt andet trænerlønninger og materiel. Foreningen har således ikke dokumenteret, at hele det udloddede beløb er anvendt til almennyttige eller velgørende formål. Landsskatteretten lægger hermed vægt på, at trænerløn er angivet som en selvstændig post i foreningens årsrapporter, hvorfor omkostninger til aflønning af trænere må forventes at være omfattet af denne regnskabspost.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at foreningen ikke opfylder betingelserne for udbetaling af midler efter bekendtgørelse nr. 1801 af 22. december 2015 om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. i stedet for udlodning fra spillehaller, jf. § 1.

Det er derfor berettiget, at SKAT har afvist, at udbetale et beløb i anledning af det ansøgte beløb på 390.792 kr. for 2016.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.