Kendelse af 24-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

SKAT har afvist foreningens anmodning om udbetaling af 1.427.887 kr. for 2016 efter bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. for 2016, idet SKAT ikke anser foreningen for at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler, hvorvidt foreningen har et formål, som er omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, og herefter er en almennyttig eller velgørende forening. Dette er en af betingelserne for, at foreningen kan opnå en andel af de midler, som er afsat til almennyttige eller velgørende foreninger, der har modtaget udlodningsmidler i perioden 2012-2014, jf. § 1, i bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. Herudover omhandler sagen, hvorvidt de udlodningsmidler som foreningen har modtaget, er anvend til almennyttige eller velgørende formål.

Foreningen har modtaget udlodningsmidler fra fire spillehaller i årene 2012-2014.

Foreningen har angivet, at udlodningsmidler modtaget i perioden fordeler sig således:

2012: 747.089 kr.

2013: 1.889.031 kr.

2014: 1.647.542 kr.

Foreningen har i alt modtaget 4.283.662 kr. i udlodningsmidler i 2012-2014.

Foreningen har i 2016 ansøgt SKAT om at få udbetalt 1.427.887 kr. af midlerne afsat til velgørende foreninger.

Beregningen af de 1.427.887 kr. er foretaget ved at finde det i gennemsnit modtagne udlodningsbeløb, som foreningen har modtaget pr. år i perioden 2012-2014.

Foreningen har indsendt ansøgningsskema til SKAT, skema over udlodninger, kontoudtog og en tro og love erklæring om, at alle udlodningsmidlerne er modtaget retsmæssigt, og at foreningen både på udlodningstidspunktet og på tidspunktet for ansøgning var og er godkendt efter ligningslovens § 8 A, eller havde formål, som kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Det fremgår af foreningens vedtægter, at:

”3.1. Foreningens formål er at drive et sportscollege, herunder at undervise medlemmer og trænere, for herved at højne niveauet og rammerne for udøvelse af idræt.

3.2. Herudover kan foreningen anvende et eventuelt overskud eller modtagne støttemidler til at støtte andre sports- og idrætsforeninger, som tilgodeser samme formål.”

Det ses blandt andet af resultatopgørelsen for 2012, at foreningen har afholdt 9.000 kr. i omkostninger til [forening1]-akademiet [x1] [by1] i 2011. Hertil havde foreningen i 2012 en omkostning på 15.000 kr. i forbindelse med overtagelsen af [forening1] i 2012. Derudover havde foreningen i 2012 omkostninger på 16.900 kr. til trænerlønninger i [forening1].

Udgifter til sponsorater fra foreningen var på henholdsvis 18.254 kr. i 2012, 122.750 kr. i 2013 og 104.592 kr. i 2014.

Det fremgår endvidere af foreningens vedtægter, at enhver som kan tilslutte sig foreningens formål, og medlemsbetingelser, og som kan godkendes af bestyrelsen, kan optages som medlem. Bestyrelsesformanden har oplyst, at foreningen ikke har afvist nogle medlemmer på grund af sportslige eller økonomiske aspekter.

Foreningens træning er et tilbud for unge, som går i 10. klasse eller i gymnasiet således, at de kan komme og udvikle sportslige kompetencer. Foreningens tanke var oprindeligt, at tilbuddet skulle gælde for 10. klasses elever på [skole1] eller på [gymnasium1], men foreningen har medlemmer fra mange forskellige skoler i Nordsjælland. Der er blevet afholdt eftermiddagstræning to til tre gange om ugen, hvor foreningens træning primært har været fodboldaktiviteter, men der har også været træning for håndboldspillere. Træningen har foregået i grupper, men de tilknyttede trænere har tilpasset træningen individuelt til det enkelte medlem, idet der ikke har været tale om holdtræning i traditionel forstand. De fleste medlemmer har samtidig med medlemskab af foreningen også været medlem af den lokale fodboldklub.

Bestyrelsesformanden har endvidere oplyst, at ved oprettelsen af foreningen ønskede stifterne, at foreningen kunne udvikle medlemmerne i en eliteretning, men idet der allerede er mange professionelle klubber i Nordsjælland, blev træningen i foreningen et tilbud for unge, som ønskede et ekstra træningstilbud, som supplement til træningen i de lokale klubber.

Det fremgår af foreningens hjemmeside, at foreningen har fokus på udvikling, teknik, sammenhold og træning på højt niveau. De unge kan sideløbende med en skoleuddannelse udvikle deres sportstalent, idet foreningen har det mål, at få unge fodbold- og håndboldtalenter til at fortsætte med den sport de dyrker sideløbende med deres uddannelse. Det fremgår ligeledes af hjemmesiden, at foreningen havde ca. 40 medlemmer på tidspunktet for hjemmesidens sidste opdatering, og at foreningen forventede at have ca. 50 medlemmer pr. 1. august 2014.

Prisen for at være medlem af foreningen, er et fast månedlig beløb på 600 kr., og herudover 200 kr. om måneden pr. ugentlige træningsdag. Betalingen dækker træning, rekvisitter, fitnesskort, et par sportssko årligt og en årlig sportsrejse (uden forplejning).

Der kan ansøges om et økonomisk eller sportslig scholarship til foreningen. Det økonomiske scholarship bliver tildelt ud fra husstandsindkomsten, hvorimod det sportslige scholarship bliver tildelt hvis spilleren i en årrække har deltaget i [forening1] træninger, hvis spilleren har været på udvalgte hold i DBU regi eller spilleren har repræsenteret Danmark i landsholdregi.

Foreningen har udover det daglige tilbud om ekstra træning for unge, bl.a. afholdt flere fodboldskoler for handicappede unge (ca. 200 deltagere pr. gang), fodboldskole for børn i alderen 10-14 år (ca. 250 deltagere), og været medarrangør ved en børnekulturfestival med håndbold-og fodboldaktiviteter (ca. 4.000 deltagere).

Ved foreningens opløsning, tilfalder foreningens overskydende beløb en forening i [by1], med lignende formål og aktiviteter, jf. § 12.4 i foreningens vedtægter.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist foreningens anmodning om udbetaling af 1.427.887 kr. for 2016 efter bekendtgørelsen om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. for 2016, idet SKAT ikke anser foreningen for at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

SKAT har bl.a. anført, at:

”Vores bemærkninger og begrundelse

[forening2] er ikke en traditionel amatøridrætsforening. Foreningen udbyder fodbold og håndboldtræning på et højere plan, som et supplement til de almindelige idrætsklubbers træning. Foreningen henvender sig til studerende på ungdomsuddannelser og 10. klasse, der vil noget mere med deres sport.

Foreningens vedtægter ligner heller ikke DGIs standardvedtægter for amatøridrætsforeninger. Betingelserne omkring medlemsdemokrati ses heller ikke at være opfyldt. [forening2] har udformet vedtægterne således, at det er en snæver kreds af personer der har styringen med foreningen, både angående økonomi og ved optagelse af medlemmer i foreningen og til bestyrelsen.

Det fremgår af [forening2] regnskaber, at der er udbetalt 104.592 kr. under posten sponsorat udgift i 2014, 122.750 kr. i 2013 og 18.254 kr. i 2012.

SKAT finder herefter ikke at formålet med [forening2] kan henføres til amatøridrætsarbejde. Foreningens overskud anses ikke at komme en videre kreds af personer til gode, idet der kræves et vist niveau hos den enkelte elev, der ligger væsentlig højere end hvad en gennemsnitlig amatøridrætsudøver normalt præsterer i en amatøridrætsklub.

Advokat [person1] bemærkninger om at foreningens oprindelige ønske om at udvikle medlemmerne i en eliteretning ikke er lykkedes, ændrer ikke på SKATs opfattelse af, at formålet med [forening2] reelt er et tilbud der begrænser sig til dem, der stræber mod eliten og altså ikke henvender sig til bredden som amatøridrætten gør.

Det bemærkes i øvrigt, at vedtægternes formålsbestemmelse i § 3, stk. 2 der angiver, at foreningen kan anvende et eventuelt overskud eller modtagne støttemidler til at støtte andre sports- og idrætsforeninger, som tilgodeser samme formål, ikke er forenelig med momslovens fritagelsesbestemmelser. Foreninger som støtter andre foreningers velgørende formål anses ikke i sig selv for velgørende eller almennyttige.

Det er samlet set SKATs opfattelse at foreningens formål ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Da foreningen ligeledes ikke er godkendt efter ligningslovens § 8 A, opfylder foreningen ikke betingelserne for udbetaling af midler til velgørende formål i stedet for udlodning fra spillehaller.

Aktiviteterne i [forening2] er ikke direkte sammenlignelige med aktiviteterne i en traditionel amatøridrætsforening. Bemærkningerne der er indsendt til det tidligere fremsendte forslag ændrer ikke på SKATs samlede vurdering. ”

Klagerens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at et beløb på 1.427.887 kr. udbetales til foreningen, idet foreningen er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og dermed opfylder betingelserne i § 1 i BEK nr. 1801.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at:

”[forening2] blev etableret i august 2007. Formålet med etableringen af [forening2] var, at medlemmerne sideløbende med en skoleuddannelse skulle kunne udvikle deres respektive sports- eller idrætstalent. Ideen var at give mulighed for at kombinere en gymnasial uddannelse eller en 10. klasses eksamen med en sportslig udvikling. Tanken var, at medlemmerne skulle kunne tage deres uddannelse på [gymnasium1] eller på 10. klasseskolen [skole1] i [by1] samtidig med, at de kunne tilbydes en struktureret træning.

Det følger af [forening2]'s vedtægter, der er vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling 12. januar 2011, samt ændret på ordinær generalforsamling 10. maj 2015, at enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål og medlemsbetingelser, og som kan godkendes af bestyrelsen, kan optages som medlemmer, jf. vedtægternes § 4.1. Bestyrelsen fastsætter kontingenter og gebyrer, jf. § 5.1.

Det skal bemærkes, at [by2] Kommune har godkendt vedtægterne.

Såfremt foreningen opløses, skal et eventuelt overskydende beløb tilfalde en forening i [by1] med lignende formål og aktivitet, jf. vedtægternes § 12.4.

Foreningerne har altid været tilgængelige for udøvere af breddeidræt, og foreninger har aldrig de facto været drevet i en eliteretning. Foreningen har i praksis aldrig afvist medlemskab af [forening2] på grund af sportslige eller økonomiske aspekter. I lighed med andre idrætsforeninger har medlemstilgangen derimod været åben for alle, der opfylder de objektive kriterier (dvs. elever der enten går i 10. klasse eller i gymnasium).

På nuværende tidspunkt har [forening2] medlemmer fra flere skoler og gymnasier fordelt over det meste af Nordsjælland - nærmere bestemt [by3], [by4], [by5], [by6], [by7], [by2] og [by8].

Det skal bemærkes, at [forening2] i årene 2007-2010 ikke modtog midler fra spillehaller, samt at disse først har givet tilskud til [forening2] efter foreningens konceptskifte fra at være en forening, der fokuserede på elitesport, til at være en forening, der fokuserede på breddeidræt samt glæden, sammenholdet og udviklingen i det hele menneske.

Foreningsnavnet til trods er [forening2] ikke en skole med undervisningsaktiviteter som det kendes på en uddannelsesinstitution. Indtil nu er alle, som har ønsket det, blevet optaget på [forening2] uanset talent.

(...)

Der henvises endvidere til beskrivelsen af de aktiviteter, der drives af [forening2], skrevet af [forening2]'s nuværende bestyrelsesformand, [person2]. Beskrivelsen er vedlagt som bilag 2. Af beretningen fremgår, at foreningen er etableret for at støtte amatøridrætten, samt at det oprindelige formål med at udvikle medlemmerne i en eliteretning aldrig lykkedes, hvorfor foreningen de facto altid har været en forening for udøvere af breddeidræt. [person2] anfører blandt andet i beskrivelsen, at alle, der ønsker det, kan blive medlemmer, og aktiviteterne i [forening2] dermed kommer en bredere kreds af personer til gode.

Ligeledes henvises der til den uddybende beskrivelse af de aktiviteter, som [forening2] har afholdt i årene 2013, 2014 og 2015. Beskrivelsen er vedlagt som bilag 3. Aktiviteterne har enten været afholdt af [forening2] eller også har [forening2] været medarrangør, alternativt initieret aktiviteten. Aktivitetsoversigten viser, at der i årene, hvor [forening2] har modtaget midler fra spillehaller, har været afholdt et betydeligt antal aktiviteter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, samt at aktiviteterne har været afholdt for et meget bredt udsnit af børn og unge i hele regionen. Det samlede deltagerantal skal måles i tusinder, og foreningen har afholdt flere af aktiviteterne i samarbejde med foreninger, der efter alt at dømme også har formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Det er dermed klart dokumenteret, at de udloddede midler derfor er gået til velgørende formål, hvilket også er formålet med muligheden for afgiftsnedslag.

[forening2] og [forening1] varetager udover selve fodboldaktiviteterne også foreningernes formål igennem en lang række øvrige aktiviteter som anført nedenfor.

3.2.1.1 Handicapstævne

[forening2] og [forening1] arrangerer i samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbund og [organisation] en gang årligt fodboldboldstævne for specialskoler. I 2015 var der rekordtilmelding med 240 børn fra specialklasser og specialskoler i [region1] og på Sjælland.

3.2.1.2 Fodboldskoler

[forening2] og [forening1] arrangerer fodboldskoler i samarbejde med DGI, og lokale fodboldklubber i [område] i skolernes sommer- og efterårsferie.

(...)

3.2.1.3 Multiidrætsprojekt

[forening2] giver i samarbejde med DGI elever i [by3] Kommune spændende og anderledes udfordringer og mulighed for at afprøve nye sider af deres idrætspotentiale. Det unikke i projektet var, at eleverne fik mulighed for at afprøve sig selv og talentet i flere sportsgrene på højeste plan, hvor instruktionen blev foretaget af trænere fra [forening2].

Der indgik moduler med teori i undervisningen, hvor emner som konditionstræning, kost/ernæring, elite/breddeidræt, idræt og politik samt foreningsledelse blev gennemgået og diskuteret.

3.2.1.4 [...]

[forening2] hjælper til ved Børnekulturfestivalen "[...]". Op mod 4.000 børn fra [by2] Kommunes SFO'er og skolefritidsklubber deltog i arrangementet. (...)

3.2.1.5 Skak

[forening2] arrangerer undervisningsforløb i skak med højt kvalificerede undervisere for folkeskoleelever. Undervisningen tilrettelægges for indskoling, mellemtrin og udskoling. Der kan også undervisningsdifferentieres på hvert trin (uøvede, lettere øvede og øvede). En undervisningsgang varer et modul på halvanden time, og undervisningen er en blanding af leg, indlæring og øvelser/spil.

4. Argumentation

(...)

4.2 De nedslagsberettigede formål

I henhold til den nu ophævede § 13 i lov nr. 698 af 25. juni 2010, kunne en tilladelsesindehaver udlodde midler fra automatspil til velgørende formål svarende til formål omfattet af dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 18 (momslovens nuværende § 13, stk. 1, nr. 17).

Udtrykket velgørende eller på anden måde almennyttige formål i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, skal fortolkes i overensstemmelse med sædvanlig skatte- og afgiftsretlig praksis og på samme måde, som begrebet i øvrigt anvendes i den skatte- og afgiftsretlige lovgivning. Et almennyttigt formål foreligger, hvis foreningen forfølger mål, der af almenheden betragtes som generelt nyttige, og foreningens aktiviteter kommer en ikke nærmere afgrænset gruppe personer til gode. Et af kerneområderne for, hvad der anses for generelt nyttigt, er idræt og kulturelle formål.

Det er bredden i idrætsforeningens aktiviteter, der er afgørende for, om formålet kan anses for at være almennyttigt. Aktiviteterne skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

(...)

Ved indførelsen af momslovens nuværende § 13, stk. 1, nr. 21 (dagældende § 13, stk. 1, nr. 22) ved lov nr. 291 af 15. maj 2002 (lovforslag L 137 som blev fremsat 27. februar 2002) blev det i forarbejderne bemærket, at:

"Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22 (mine understregninger).

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbeide, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskudd et skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode (mine understregninger).

De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger inden for foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.

Til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt(mine understregninger).

Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed være omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.

Afholder en idrætsklub f eks. en julebasar eller en sommerfest vil denne aktivitet ligeledes være omfattet af fritagelsen, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål.

Som eksempel på en aktivitet, der ikke kan anses for at være i tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde, kan nævnes afholdelse af kommerciel foredrags- eller kursusvirksomhed i f eks. ”teambuilding”."

(...)

Afgrænsningen af, hvilke foreninger m.v., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, svarer til praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, således at foreninger m.v., der opnår fritagelse efter nr. 17, også kan opnå momsfritagelse efter nr. 21. Samspillet mellem momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 21 er således, at afgrænsningen af begrebet "almennyttigt" er identisk i de to bestemmelser.

På baggrund af ovenstående kan følgende udledes:

1) Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nr. 17 og nr. 21 implementerer og skal fortolkes konformt med Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m og litra o.

2) Jf. ordlyden af artikel 132, stk. 1, litra m, samt forarbejderne til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er idrætsforeninger, der ikke arbejder med gevinst for øje, momsfritagne og dermed omfattet af både momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nr. 17 samt nr. 21. Det bemærkes herved, at afgrænsningen af begrebet "almennyttigt" er identisk i § 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 21, samt at det i forarbejderne til lovforslag L 137, der indførte § 13, stk. 1, nr. 22 (nugældende § 13, stk. 1, nr. 21), var klart forudsat, at ydelser leveret af idrætsforeninger, der ikke drives med gevinst for øje, er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 5.

Momsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 5, sammenholdt med Momssystemdirektivets artikel 132, nr. 1, litra m, omfatter sportsaktiviteter, der udbydes af sportsforeninger, klubber eller andre, som ikke arbejder med gevinst for øje, således at momsfritagelsen kommer sportsudøveren til gode.

Samspillet mellem bestemmelserne, samt det faktum at idrætsforeninger er momsfritaget og dermed omfattet af både momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nr. 17 samt nr. 21, understøttes af retspraksis, som vil blive gennemgået i det følgende.

Højesteret fastslog i SKM2002.207HR, at en momsfritagelse i henhold til momslovens nugældende § 13, stk. 1, nr. 17, skulle være afholdt til fordel for de i Momssystemdirektivet opregnede former for virksomhed i almenhedens interesse. Den almennyttige aktivitet, som begunstiges ved arrangementet, skal således også kunne omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 (hvorved direktivets artikel 132, stk. 1, litra m er implementeret i momsloven). Det fremgår desuden direkte heraf, at der efter den gamle bemyndigelsesbestemmelse i § 2, stk. 5 sammenholdt med momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 (daværende nr. 18), kunne bevilges momsfritagelse for en idrætsforening, jf. bek. nr. 456 af 19. juni 1990.

I SKM2009.211.SR bekræftede Skatterådet, at en forenings salg af varer og ydelser var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (dagældende nr. 22), da foreningens aktiviteter efter sit vedtægtsbestemte formål var omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 om amatøridrætsarbejde, og da overskuddet fra de omhandlede aktiviteter blev brugt til disse velgørende sports- og idrætsaktiviteter. Skatterådet bekræftede yderligere, at:

"De foreninger m.fl., der kan momsfritages for deres salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter, er de foreninger, som har vedtægtsbestemte formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter.

Afgrænsningen af de formål, der efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, anses for at være af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter, følger praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, vedrørende momsfritagelse for velgørende arrangementer.

Som formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter anses herefter bl.a. amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forbyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde."

Afgørelsen bekræfter, at leverancer ydet af en idrætsforening er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, at arrangementer afholdt af idrætsforeningen, hvor overskuddet anvendes til idrætsforeningens egne aktiviteter, er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, samt at begrebet "almennyttig" er identisk i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 21.

I SKM2002.336.TSS udtalte Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmålet, hvorvidt Danmarks Idræts Forbund (nu DIF) samt tilknyttede specialforbund kunne være omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 (dagældende nr. 21), beroede på, om forbundenes virksomhed kunne anses for at være omfattet af begrebet amatørsport. Told- og Skattestyrelsen udtalte ligeledes, at afgrænsningen af de formål, der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, anses for at være velgørende eller på anden måde almennyttige, er den samme, som følger af praksis efter lovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Udtalelsen henviser til TfS 1994, 479, der vedrørte Momsnævnets fortolkning af lønsumsafgiftspligten i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. I afgørelsen blev det gjort gældende, at en idrætsunions aktiviteter som helhed er fritaget for lønsumsafgift som en integreret del af amatørsport, der er undtaget fra afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven. Nævnet afgjorde, at unionens aktiviteter måtte anses som en integreret del af amatørsport, der er undtaget fra afgiftspligten efter lovens § 1, stk. 2, hvorfor idrætsunionen således ikke var omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven.

I U.1999.213 H udtaler Højesteret følgende vedrørende afgrænsningen af almennyttig formål i forhold til dagældende arveafgiftslov § 3, stk. 4, nr. 3; "tjene almennyttige formål, dvs. virke i samfundet på en måde, som ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig, og som kommer en vis videre kreds til gode". På baggrund heraf må en forening, hvis formål er at oprette pigefodboldakademier, for at få disse piger til at bibeholde deres interesse og engagement i en sport, der ikke traditionelt fokuserer på bredden, karakteriseres som en forening med almennyttige formål.

I U.2011.1099 H bekræfter Højesteret, at indholdet af begrebet "velgørende eller på anden måde almennyttige formål" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 skal fortolkes i overensstemmelse med Momssystemdirektivets tilsvarende bestemmelser.

I henhold til fortolkningen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 er det bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål - og ikke antallet af personer, som overskuddet rent faktisk kommer til gode, jf. TfS 1998, 771.

Af relevant praksis fra EF-domstolen skal for fuldstændighedens skyld fremhæves dommen i C-124/96, hvori EF-domstolen udtalte, at der ikke kan stilles andre betingelser for momsfritagelse end de, der fremgår direkte af Momssystemdirektivets artikel 133. Det er således ikke muligt med henvisning til manglende medlemsdemokrati eller med henvisning til, at foreningen ved en opløsning ikke kan finde en forening i [by1] med lignende formål og aktivitet (begge opfattelser bestrides) at undsige en idrætsforenings aktiviteter som velgørende eller på anden måde almennyttige efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, når denne bestemmelse, sammenholdt med Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m, jf. litra o, skal læses i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, hvorefter ydelser leveret af idrætsforeninger, der ikke drives med gevinst for øje, er momsfritaget.

At idrætsforeninger anses for at have almennyttige formål understøttes - udover forarbejder, jus og praksis - også af SKAT's juridiske vejledning, jf. nedenfor.

I henhold til Den Juridiske Vejledning 2016-1 afsnit C.D.9.9.1.3 om fonde og særlige foreningers uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål fremgår det blandt andet, at almennyttige formål foreligger; "når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål ... Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige."

I henhold til Den Juridiske Vejledning 2016-1 afsnit D.A.5.17 om velgørende arrangementer efter ML § 13, stk.1, nr. 17 fremgår blandt andet, at amatøridrætsarbejde er et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Undervisning og træning i klubregi kan udøves momsfrit som en sportsaktivitet, jf. Momsloven med kommentarer og EU-henvisninger af Lars Loftager Jørgensen, Børge Aagaard Pedersen og Lars Rasmussen, note 69 til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

På baggrund af det ovenfor i punkt 3 anførte, sammenholdt med bestyrelsesformand, [person2]s beskrivelse af aktiviteterne, kan det faktuelt lægges til grund, at der er tale om aktiviteter inden for amatøridrætsarbejde, som kommer en bred kreds af personer til gode. Dette er uddybet i det følgende.

Samtlige [forening2]s og [forening1]s medlemmer skal betragtes som amatører. Ingen medlemmer af [forening2] eller [forening1] beskæftiger sig med fodbold på professionelt niveau. Foreningens øvrige aktiviteter i form af handicapstævner, fodboldskoler og lignende bør efter vores opfattelse ligeledes betragtes som amatøridrætsarbejde.

Aktiviteterne og de økonomiske midler hos [forening2] og [forening1] kommer desuden en videre kreds af personer til gode. Alle, der ønsker det, kan således søge om optagelse i [forening2] og [forening1]. Foreningernes øvrige aktiviteter kommer ligeledes en meget bred kreds af personer til gode.

Med henvisning til gennemgangen af relevant jus og praksis ovenfor i punkt 4 gøres det sammenfattende gældende, at idrætsaktiviteterne udført af [forening2] og [forening1] dermed udgør et formål omfattet af momslovs § 13, stk. 1, nr. 17, hvorfor Foreningerne opfylder Bekendtgørelsens § 1, og derfor bør være berettigede til at blive tildelt en andel af midlerne fra den afsatte pulje.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har den 3. april 2018 sendt Skatteankestyrelsens indstilling til udtalelse hos SKAT. SKAT har bl.a. anført følgende i sin udtalelse af 16. april 2018:

”(...)

Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o). Af momssystemdirektivets artikel 132, fremgår:

”Stk.1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat.

o) levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget

i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages udelukkende til egen fordel, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning...

”

Fritagelserne i momslovens § 13 er ifølge bemærkningerne til lov nr. 124 af 8. december 1993 fastsat i overensstemmelse med direktivet, hvorfor begrebet ”velgørende” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o.

Ifølge direktivet er det bl.a. en betingelse, at leveringen af varer og ydelser præsteres af et organ, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n). Det er endvidere en betingelse, at indsamlingsarrangementet udelukkende foretages til egen fordel, det vil sige, til fordel for en af de ovenstående opregnede aktiviteter af almen interesse.

Begrebet ”velgørende” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, omfatter således foreninger m.v., hvis transaktioner er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.

(...)

SKAT har ikke oplysninger om hvor mange der deltager i undervisningen. SKAT vurderer dog at det alene drejer sig om 30-40 elever.

SKAT fastholder, at klagers aktiviteter ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 5 amatøridræt, i det klager ikke er en traditionel amatøridrætsforening.

SKAT anser klager at være en skole, der underviser i teknisk og taktisk fodbold og håndbold. Der er efter SKATs opfattelse ikke tale om en forening indenfor amatøridræt, hvor midlerne kommer den brede kreds til gode. Allerede af den grund at undervisningen foregår i den normale skoleundervisningstid for folkeskoleelever. Se bilag 4.

SKAT anser derfor klager for at være en skole, hvor fodbold- og håndboldtræning skal kvalificeres som momspligtig undervisning.

Klagers undervisning kan efter SKATs opfattelse endvidere ikke kvalificeres som undervisning i legemsøvelser i momslovens forstand, jf. fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Ifølge denne bestemmelse er undervisning i legemsøvelser fritaget for moms. Der lægges i sondringen mellem ”afgiftsfri undervisning i legemsøvelser” og ”anden fysisk træning” vægt på bredden af den fysiske træning, der udøves. Det skal således dreje sig om gymnastikundervisning i bred forstand med henblik på en almen styrkelse af legemet. Undervisning i forskellige mere specifikke sportsgrene, f.eks. golf, ridning og tennis anses ikke for omfattet af begrebet ”undervisning i legemsøvelser”, jf. TfS1996.127MNA, TfS1996.125MNA og Den Juridiske Vejledning 2018-1 afsnit D.A.5.3.4.

Da SKAT anser klager for at være en skole med udbud af en specifik sportsgren, er det samtidig SKATs opfattelse, at skoledriften i Klager, herunder aflønning af undervisere/trænere, ikke er formål der kan omfattet af velgørenhed.

SKAT har i vurderingen også lagt vægt på

Foreningens vedtægter synes heller ikke at ligne DGIs standardvedtægter for amatøridrætsforeninger. Betingelserne omkring medlemsdemokrati vurderes bl.a. ikke at være opfyldt, i det klager har udformet vedtægterne således, at det er en snævre kreds af personer, der varetager styringen med foreningen, både angående økonomi og ved optagelse af medlemmer i foreningen og til bestyrelsen.

I vurderingen af medlemsdemokrati har SKAT tillagt følgende forhold vægt:

Efter SKATs opfattelse er vedtægterne udformet således, at det er en snæver kreds af personer, der har styringen med foreningen, både angående økonomi men også ved optagelsen af medlemmer i foreningen og til bestyrelsen. Der ses ikke at være en åben tilgang for alle, idet alle medlemmer skal godkendes af bestyrelsen. Det fremgår tydeligt, at formålet med vedtægterne har været at meget få personer har styringen af klager

SKAT finder herefter ikke at formålet med klager kan henføres til amatøridrætsarbejde. Foreningens overskud anses ikke at komme en videre kreds af personer til gode, idet der kræves et vist niveau hos den enkelte elev, der ligger væsentlig højere end hvad en gennemsnitlig amatøridrætsudøver normalt præsterer i en amatøridrætsklub. Videre kræves en aftale med den lokale folkeskole eller gymnasium i [by1].

Således kommer midlerne ikke den brede kreds af medlemmer til gode, idet undervisningen ikke er åben for en bred kreds af deltagere lige som klager ikke har medlemmer der betaler kontingent. Det niveau, som den enkelte elev skal have indenfor enten fodbold eller håndbold, samt kriterierne for at deltager i undervisningen herunder betalingen adskiller sig markant fra hvad en gennemsnitlig amatøridrætsudøver indenfor de to sportsgrene normalt præsenteres for i en amatøridrætsklub. Klagers undervisning er endvidere ikke er åben for alle. Derfor er det SKATs opfattelse, at klager ikke kan anses for at være amatøridræt i en almen velgørende forening, jf. § 13, stk. 1, nr. 17.

(...)

Støtteforening

I det omfang at Skatteankestyrelsen fastholder, at klager anses for at være berettiget til at søge om tilskudsmidler som almennyttig/velgørende forening er det SKATs opfattelse, at klager må anses som en støtteforening.

Det fremgår af vedtægternes § 3.2 at foreningen kan anvende et eventuelt overskud eller modtagne støttemidler til at støtte andre sports- og idrætsforeninger, som tilgodeser samme formål.

Efter SKATs opfattelse er vedtægternes formålsbestemmelse i § 3.2 ikke forenelig med momslovens fritagelsesbestemmelser. Foreninger som støtter andre foreningers velgørende formål anses ikke i sig selv for velgørende eller almennyttige.

I SKM2009.176.SR fastslår Skatterådet under henvisning til SKM2004.444.LSR at foreningen, der ikke i sig selv har velgørende aktiviteter, ikke er omfattet af momslovens bestemmelser om velgørende foreninger i § 13, stk. 1, nr. 22 (nu 21 og dermed også 17). Foreningen solgte varer og sponsorater og udloddede overskuddet til velgørende formål

Skatterådet udtalte at de aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde. Til illustration heraf kan nævnes, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt.

Foreninger som støttede andre foreningers velgørende formål ansås ikke i sig selv for velgørende eller almennyttige. Således omfattes støtteforeninger ikke af bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 22 nu 21).

Det er SKATs opfattelse, at da klagers aktiviteter består i at udlodde overskuddet, udfører klager ikke selv velgørende eller på anden måde almennyttige aktiviteter, men er derimod at betragte som en støtteforening.

(...)

Subsidiær påstand

I det omfang Skatteankestyrelsen fastholder, at klager anses for at være berettiget til at søge om tilskudsmidler som almennyttig/velgørende forening, er SKAT enig i, at klager ikke ses at have dokumenteret, at de modtaget sponsorater er anvendt til velgørende eller almennyttige formål.

Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål. Se TfS1998.771.TSS og TfS2000.154.LSR. Det er derfor en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en videre kreds af personer til gode.

Momsfritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 17 for det velgørende arrangement er betinget af, at overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Som det fremgår ovenfor skal dette forstås helt konkret, hvis blot en mindre del af overskuddet bliver brugt til andre formål, er momsfritagelse udelukket.

SKAT er enige, at det er ikke dokumenteret, at hele det udloddede beløb er anvendt til almennyttige eller velgørende formål.

Således synes sponsormidler bl.a. at være anvendt til rejser for en meget begrænset deltagerkreds.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har den 14. maj 2018 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse af den 18. april 2018 og til Skatteankestyrelsens indstilling.

Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

AD SÆRLIGE OMKOSTNINGER TIL MARKEDSFØRING

Det fremgår af Skatteankestyrelsens foreløbige afgørelse, at det ifølge Skatteankestyrelsen er en betingelse for udbetaling af midler efter bekendtgørelse nr. 1801 af 22. december 2015 om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. i stedet for udlodning fra spillehaller, at overskuddet i sin helhed anvendes til almennyttige eller velgørende formål.

Skatteankestyrelsen har anført, at [forening2] i perioden 2012-2014 har afholdt eksterne salgsomkostninger til sponsorering på samlet 277.496 kr., som foreningen ikke med klageskrivelsen til Skatteankestyrelsen i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret er medgået til varetagelse af almennyttige eller velgørende formål.

De enkelte omkostningsposter beskrives i det følgende. Som det vil fremgå, er samtlige omkostninger medgået til gennemførelse og eksponering af foreningens almennyttige aktiviteter.

Vedrørende de omkostningsposter, som er benævnt "sponsorater", skal det fremhæves, at der er tale om markedsføring af [forening2] - og dermed sponsering foreningen selv. Der er derimod i intet tilfælde anvendt midler til sponsering af andre foreninger m.v., men derimod egen-sponsorater som, jf. lovforslag L 137, er omfattet af momsfritagelsen.

Omkostningerne er anvendt til at få [forening2] eksponeret både lokalt, regionalt samt nationalt, og med det formål at øge kendskab til og medlemsantallet i foreningen. Yderligere skal det fremhæves, at de foreninger, gennem hvilke [forening2] har ønsket at markedsføre sig, alle er foreninger anerkendt som havende almennyttige eller velgørende formål.

Omkostninger afholdt i 2012, samlet 50.154 kr.

Det skal bemærkes, at [forening2] i 2011 erhvervede [forening1]-konceptet af [person3]. Posteringen i 2012-regnskabet, mrk. "[forening1] Overtagelse", vedrører derfor en betaling på tre gange 5.000 kr. til [person3] for [forening1]-konceptet. [forening2] drev [forening1] frem til 2013. Udgifter må betragtes som en almindelig driftsudgift i forbindelse med foreningens aktiviteter.

Udgiftsposten på 16.900 kr., mrk. "Trænerlønninger [forening1] [by1]", vedrører en flytning fra konto 1456, mrk. "Trænerkontrakter", til konto 2100, mrk. "Trænerlønninger [forening1]", da [forening1] var en integreret del af [forening2] i 2012, hvorfor en del af trænerudgifterne regnskabsmæssigt skulle fordeles mellem [forening1] [by1] og [forening2].

Derudover er der i henhold til regnskabet anvendt 18.254 kr. til sponsorater. Denne post dækker over følgende udgifter:

Omkostninger afholdt i 2013, samlet 122.750 kr.

[forening2] posterede i 2013-regnskabet et beløb på 122.750 kr. under kategorien "Sponsorat udgift". Denne post dækker over følgende udgifter:

Det gøres med henvisning til ovenstående gældende, at det er konkret dokumenteret, at samtlige udgifter er anvendt til eksponering af foreningens almennyttige formål, som fortolket i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1801 af 22. december 2015 om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. i stedet for udlodning fra spillehaller, at det er en betingelse for at søge om tilskud, at der er tale om en velgørende eller almennyttig forening, der er omfattet af ligningslovens § 8 A eller har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Det er alene udbetalinger i 2012-2014, som kan danne grundlag for beregningen af tilskud.

Foreningen er ikke omfattet af ligningslovens § 8 A.

Foreningens formål er at drive et sportscollege, herunder at undervise medlemmer og trænere, for at højne niveauet og rammerne for udøvelse af idræt. Foreningens bestyrelsesformand har oplyst, at foreningen ikke er et college i traditionel forstand, men et anderledes tilbud til træning af fodbold- og håndboldspillere. Træningen skal være med til at fastholde unge fodbold- og håndboldspillere i sporten, selv om de fortsætter med en ungdomsuddannelse (f.eks. gymnasium). Træningen er et supplement til de unges lokale træningstilbud, og foreningen ønsker at skabe udvikling og sammenhold. Træningen er ikke holdtræning i traditionel forstand, men en åben træning for unge, som ønsker at udvikle deres fodbold- og håndboldtalent.

Ved en vurdering af, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kræves det, ud over at formålet i sig selv kan karakterises som nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse i befolkningen, at overskuddet skal komme en vis videre kreds til gode.

På baggrund af en konkret vurdering af foreningens vedtægter og faktiske virke finder to retsmedlemmer, herunder retsformanden, det godtgjort, at foreningens formål er af almennyttig karakter. Der er herved lagt vægt på, at foreningen har medlemmer fra 10. klasser og gymnasier fra hele Nordsjælland, at foreningen har medlemmer på alle niveauer, og at foreningen har afholdt forskellige arrangementer for hundredvis af unge i forskellige aldre. Foreningens overskud anses derfor at komme en videre kreds til gode, og Landsskatteretten finder, at foreningen anses for at have et formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Et retsmedlem finder ikke, at det er godtgjort, at foreningens formål er af almennyttig karakter. Der er herved lagt vægt på, at foreningens formål er at drive et sportscollege med undervisning af medlemmer og trænere, og at der derfor er tale om aktiviteter af momspligtig karakter. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget L 137, at der må lægges afgørende vægt på foreningens vedtægter, i bedømmelsen af, hvorvidt en forening driver momspligtige eller momsfritagne aktiviteter, og retsmedlemmet finder derfor ikke, at foreningen kan anses at have et formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Foreningen har afholdt henholdsvis 9.000 kr. i 2011, samt 15.000 kr. til overtagelse af [forening1]-akademierne og 16.900 kr. i trænerløn i 2012 i omkostninger til [forening1]-akademierne. Foreningen har derudover haft udgifter til sponsorater i 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 18.254 kr., 122.750 kr. og 104.592 kr.

Det fremgår af lovforslag L 137 som blev fremsat 27. februar 2002, at almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. er omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22. Det fremgår af forarbejderne hertil, at overskuddets anvendelse til sponsorater skal kunne dokumenters, således at der ikke er tvivl om, at overskuddet er anvendt til almennyttige eller velgørende formål. Begrebet almennyttig fortolkes på samme måde i §§ 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 22.

Endvidere følger det af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, at det fulde beløb skal være anvendt til velgørende eller almennyttigt formål. Foreningen har i 2012, 2013 og 2014 anvendt en del af udlodningsmidlerne til sponsorater. Landsskatteretten finder ikke, at foreningen har dokumenteret, at hele det udloddede beløb er anvendt til almennyttige eller velgørende formål.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at foreningen ikke opfylder betingelserne for udbetaling af midler efter bekendtgørelse nr. 1801 af 22. december 2015 om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. i stedet for udlodning fra spillehaller, jf. § 1.

Det er derfor berettiget, at SKAT har afvist at udbetale et beløb i anledning af det ansøgte beløb på 1.427.887 kr. i 2016.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.