Kendelse af 04-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-02-2018

SKAT har anset klagerens gæld vedrørende blandt andet told, renter, retsafgift og gebyrer for retskraftig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har truffet afgørelse om, at følgende krav er retskraftige:

Klageren har tidligere drevet virksomheden [virksomhed1], som blev lukket i 1992.

SKAT har den 7. december 2016 oplyst, at gælden vedrørende told består af følgende:

”Hovedstolen består af told med kr. 1.354.132,09 (bilag 1)

Opkrævningsrenter med kr. 75.831,42 (bilag 2)

Opkrævningsrenter med kr. 146.246,28 (bilag 3)

Opkrævningsrenter med kr. 146.246,28 (bilag 4)

Opkrævningsrenter med kr. 146.246,28 (bilag 5)

Opkrævningsrenter med kr. 162.495,85 (bilag 6)

Opkrævningsrenter med kr. 162.495,84 (bilag 7)

Opkrævningsrenter med kr. 162.495,84 (bilag 8)

Opkrævningsrenter med kr. 109.696,66 (bilag 9)

Inddrivelsesrenter med kr. 412.495,70 (bilag 10)

Samlet kr.: 2.878.382,24 kr. dags dato – 2.830.787,82 kr. ved afgørelsens tidspunkt. Difference på 47.594,42 kr. skyldtes renter, som fremgår af bilag 10 (Renter for 1/1-16 til dd).”

SKAT har fremlagt udskrifter fra inddrivelsessystemet EFI til dokumentation for fordringernes forfaldstidspunkt: Følgende fremgår af udskrifterne:

Den 5. november 1992 foretog Told- og Skatteregion [by1] udlæg hos klageren for følgende krav:

T/A 236.270,00

Spiritusafg. 808.464,00

Renter 167.502,00

6350 6.750,00

1.218.986,00

Den 15. december 1992 foretog Told- og Skatteregion [by1] forgæves udlæg hos klageren for følgende krav:

Told, afgift 171.450,00

Renter m.v. 8.956,00

180.406,00

Den 5. maj 1997 foretog Told- og Skatteregion [by1] udlæg hos klageren for følgende krav:

Told/afgift mm.1.354.600,09

Renter 1.117.746,00

I alt2.472.346,09

Den 16. april 2002 foretog Told- og Skatteregion [by1] udlæg hos klageren for følgende krav:

Told/afgift mm.1.354.398,09

Renter 2.171.279,00

I alt3.525.677,09

Det fremgår af SKATs notater, at klageren kontaktede SKAT den 23. februar 2007 og at der blev aftalt henstand med gælden. SKAT bekræftede samme dag henstand til den 1. maj 2007 ved et brev til klageren. Brevet var vedlagt følgende gældsopgørelse:

”Opgørelse af gæld pr. 23. februar 2007

Din gæld vedrørende din tidligere virksomhed udgør 4.278.397,39 kr. pr. 23. februar 2007.

Specifikation af gælden:

Fnr. 700:Vedr. CVR nr. [...1]

Restgæld told og afgifter 1.354.132,09

Skyldige renter 136.779,30

Fnr. 900:Vedr. CVR nr. [...1]

Tidligere påløbne renter 2.787.486,00

---------------

I alt pr. opgørelsesdagen 4.278.397,39”

Den 18. marts 2010 foretog [Skattecentret] forgæves udlæg hos klageren for følgende krav:

Told og afgifter vedr. [...1]4.763.176,65

Bøde m.v. 7.269,50

I alt 4.770.446,15

Den 14. marts 2013 blev der afholdt udlægsforretning. På udlægsbladet er noteret følgende bemærkninger:

”Pgl. har indsigelser mod kravet mener forældet i 2007, sidste udlæg foretaget i 2002. Intet gældanerkendelse eller udlæg i mellemløbende periode. [person1] ønsker sagen indbragt for Skatteministeren, pga. lovgivningen iht. Lov 259/389 + bilag.

[person1] forlangende er inkl. renter og tap på firma som påbudt af skr. af 17/7-1992 i alt kr. 12 mio. indbetalt pr. 21/3-2013 på kontoen.

Den 22/3-2013 indsendes sagen til EU-domstolen.

Modtaget bilag 4 stk.

Journal [...]

Mail korsp. 05.03.2013

Lovforslag

Skrivelse af 17.07.1992.

Fogedforretningen er udsat”

På udlægsblad nr. [...], hvor tidspunktet 18/3-13, kl. 13.20 er noteret, fremgår følgende bemærkninger:

”Udlægsforretning af 14/3-13 genoptaget. Pgl. åbnede døren og oplyste at udlægsforretningen 14/3-13 var gennemført. Oplyst pgl. at det var den ikke. Pgl. ønskede ikke at medvirke til udlægsforretningen.

Lagt brev om at pgl. skal møde på [Skattecentret] 22/3-13 mellem kl. 10.00 og 14.00, ellers vil stævning blive afleveret af stævningsmand, med henblik på senere politifremstilling.”

Den 25. marts 2013 sendte [Skattecentret] en anmodning om stævningsmandsforkyndelse med til tilsigelse til udlægsforretning den 22. april 2013.

På udlægsblad nr. [...] står der på en ny side bl.a.:

”Opstart af udlægsforretning pr. 22.04.2013 kl. 12.00

Tilstede [person1] og hustru [person2].

Foged [person3]

Vidne [person4]

Pgl har ikke mulighed for betaling af gælden. Forlanger sagen fortsat viderebrag for EU-domstolene, hvilket vil ske fra Inddrivelsescentret. Modtaget kopi af indsigelse over udlæg vedlægges sagen.

Forretningen afsluttet som forgæves.”

Klageren har fremlagt udskrift fra SKATs sagsbemærkninger, hvoraf det fremgår, at der den 14. marts 2013 er noteret følgende:

”pgl. og hustru antruffen på adr. Dette udskriv bad pgl. os føre til notat.

Restancen stammer helt fra Ambi og tilbage i 1992, hvor der første gang blev klaget over udlæg pr. 5/11-1992. Hovedsagen Ambi-sag kan ikke behandles af fogedretten. Pgl. medd. at Ambi -dom udfærdiget pr. 31/3-1992.

3/4-1992 fremsat skr.med bilaglov 259/389 af 20/5-1992 fastsættes loven om tilbagebetaling af Ambi. Der skulle omhandle denne skatteyder.

1997 intet foretaget på denne sag if. [person1], sagen ligeledes ikke indbragt for fogedretten, intet af tidl. udlæg.

Loven 259/389 bestemte at 85 af 89 regionale domstole skulle lukkes for behandling af Ambi-sager for at hindre tilbagebetaling til rette ejere. Omhandlede 55 milliarder i 1992 kr.

2002 sidste udlæg foretaget af S.C [by1] intet prøvet i fogedretten selvom det ønskes prøvet, hvilket også er anført på fogedbogen.

Intet foretaget siden 2002, der burde være foretaget udlæg i 2007.

[person1] har forlangende på inkl. renter og tab på firma som påbud af skrivelse 17/7-19992 i alt kr. 12 mio. indbetalt på nem-kontoen 21/3-13. Pgl. agter derefter at kører sagen videre til EU-domstolen pr. 22/3-13.

Modtaget bilag 4 stk. Journal [...].

Mail korsp. af 5/3-2013 med anmodning om aktindsigt tilbage til 31/l - 20 l 3.

Lovforslag 259/389

Skr. af 17.07.1992.

1. [person1] har indsigelse mod kravet mener det er forældet i 2007. Sidste udlæg foretaget i 2002. Intet gældserkendelse eller udlæg i mellemløbende periode. [person1] ønsker sagen indbragt for skatteministeren p.g.a lovgivningen ikke er overholdt i h.t. Lov 259/389 +bilag. med hensyn til Ambi-sagen.

Der blev påpeget at S.C [by1] havde foretaget 2 udlæg på samme beløb lyst i Sommerhus, derudover er bankgarantien inddraget på kr. 200.000 + kontantbeløb på kr. 75. 000,- samtidig er bil afhentet og hele vare lageret er tømt. hvilket ikke fremgår af det mat. der var forelagt til brug i sagen pr. 14.03.213.”

Den 15. august 2016 foretog SKAT partshøring af klageren vedrørende påtænkt afgørelse om fordringernes retskraftighed.

Klageren fremsatte følgende bemærkninger til SKATs påtænkte afgørelse:

”Omhandlende partshøring - Skat, af 15.08.2016, i skrivelse af 15.08.2016, har du fremsendt omtalte partshøring, som Jeg skal svare på og returnere inden 15 - 20 dage.

Din form for partshøring, er mangelfuld, og giver ikke mulighed for den rette afgørelse i hele sagen, der i henhold til EU - domstolens afgørelse af 31.03.1992, ikke er med, samt tillægget til dommen af 13.09.2011., idet det indgår som retvisende senere i din mangelfulde redegørelse den 18.03.2010.

Derfor starter sagen ved oprindelsesdatoen, 1. december 1987, fandt regeringen,der bestod af firkløverregeringen samt Socialdemokratiet, at skaffe penge uden om finansloven, fremgangsmetoden blev skabt ved lov nr. 840 af 18.12.1987., og kaldet Ambi.

Pengene blev ved siden af moms,trukket af Told & Skat, der som grundlag sagde ja til at udføre ulovligheden, metoden var ved siden af moms at kræve 2,5 % af differencen mellem købsmoms og salgsmoms, metoden blev iværksat 01.01.1988. Pengene blev grundet ulovligheden opkrævet særskilt i alle 4. år.

01.01.1988, tiltrådte et nyt medlem af skatteudvalget [person5], der blev belært om alle Ambi- sagens ulovligheder af udvalgets formand [person6], belæringen blev udført som en teaterhvisken.

Omtalte lov nr. 840 af 18.12.1987, blev godkendt i Statsrådet og underskrevet af Dronningen, der så at de ulovligt opkrævede penge, også blev tilgodeset og anvendt til husets venner, her kendt, [virksomhed2] familien [person7], [person8], Fl.[person9] m.fl.

Efter 4. år med de udførte ulovligheder, blev det kendt for regeringen og Socialdemokratiet, at EU- kommissionen havde anmeldt Ambi - sagen til EU - domstolen.

Derfor stoppede regeringen og Socialdemokratiet den ulovlige opkrævning, men i stedet for blev momsen hævet til 25 % iværksat den 31.12.1991.

31.03.1992, afsagde EU - domstolen dom, at opkrævningen var ulovlig i henhold til nævnte momsdirektiv.

Alle de ulovligt opkrævede penge skulle retur til de rette ejere, som Told - & Skat havde navnene på.

Dommen blev dømt eviggyldig, uden ankemulighed.

Provenuet blev kr. 55 milliarder 1992 kroner, der med renter og tab som nævnt i dommen i 24 år efter andrager ca.200 milliarder kroner.

Grundet den fordelingsnøgle af de 55 milliarder kroner der var benyttet, kom regeringen og Socialdemokratiet i store vanskeligheder.

Derfor blev der allerede den 03.04.1992, taget skridt til at danne en lov der skulle hindre EU - dommen i at blive udført, det er lov nr. 259 af 03.04.1992, med bilag 1., der nævner alle hindringerne fra nr. 8653 - 1147, disse bilag understøtter lov nr.389 af 20.05. 1992.

Nederst på bilag 1. står 46 har stemt ulovlighederne igennem, medens de resterende medlemmer af

Folketingets 179, undlod at være tilstede under afstemningen.

Statsrådet godkendte igen ulovlighederne ved den nye lov. De samme ulovlige love har de nationale domstole benyttet til at afvise EU- domstolens afgørelse for sager anlagt ved rette.

Bilag 1. 's underbilag indeholder ligeledes aftale indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet samt de nationale domstole og Told & Skat at alle Ambisager skal tabes.

Domstolene har ligeledes tilsluttet at ud af landets 89 domstole lukkede 85 for Ambisager, som led i hindringerne for tilbagebetaling af Ambi til de rette ejere, det medførte store advokatregninger, rejseomkostninger, samt en retsafgift for at modtage sine egne penge.

Hvorfor den nævnte metode: Fordelingen af de 55 milliarder kroner.

Rettens usande forklaring, var, at en fjernelse af en 4. årig arbejdsmarkedsafgift på kr. 10.200,- pr. fuldtidsansat, skulle fremme konkurrenceevnen for virksomhederne.

Den afgift blev aldrig fjernet, men i stedet betalt ud af de 55 milliarder kroner, med 17.450 milliarder der gik direkte i statskassen.

De resterende 37.550,- milliarder kr. blev fordelt med kr. 23.365,- pr. fuldtidsansat til ugrundet berigelse, samt illoyalt konkurrence.

De firmaer der havde fra 1. ansat til de store med 20-30 tusind fuldtidsansatte skorede kassen til ugrundet berigelse. Såsom [virksomhed2] - [person8] - [person9] m.fl.

[virksomhed3] - Koncernens Stifter [person10], meddelte kort efter dommen at han ikke ville beholde de 20 millioner kr. han havde modtaget ulovligt, da pengene var stjålet, alle andre firmaer var tavse om samme forhold.

Det er årsagen til at de nationale domstole ikke ønsker at hente de domfældte penge hjem til de rette ejere.

Det er derfor ikke tidligere set at domstolene deltager så afslørende i økonomisk kriminalitet.

Mit firma [virksomhed1], er ramt af ovennævnte udførte ulovligheder. Den 17.07.1992, bilag F. 91.797, er jeg godkendt til at modtage mine penge, med renter, tab p g a Ambi, herunder renteberegning. Gennem 4. års ulovligheder, det beløb manglede i min beholdning.

Efter flere henvendelser, skete der ingen tilbagebetaling, men i stedet kom Told & Skat den 05.11.1992 hjem på min bolig og lukkede min forretning med påstand om skyldig af gift, uden modregning af mit tilgodehavende i Ambi, dernæst inddrog

Fogederne min kassebeholdning, uden modregning, ligeledes tog de min bankgaranti på kr. 200.000,- uden modregning, mit gældfrie varelager blev ikke sendt tilbage til mine leverandører og krediteret værdien, til modregning, ligeledes kørte de med firmaet gældfrie Varebil med anhænger uden modregning, Fogederne undlod ligeledes at anmelde sagen til Fogedretten til afgørelse, derforuden inddrog de værdien i et gældfrit sommerhus med en tinglysning uden at bringe sagen til Fogedretten om lovligheden.

Værdien af omtalte oversteg langt over mit mellemværende med henvisning til omtalte afgift, så derfor indgår forældelsesafbrydelsen ikke i omtalte.

: Der mangler totalt en økonomisk opgørelse til grund.

Den 15. december 1992 er der foretaget en forgæves udlægsforretning, jeg ikke er indkaldt til forudgående, og er derfor ikke bekendt med omtalte krav der indgår, og har heller ikke haft mulighed indsigelser, hvilket burde vore omgærdet af loven. Fogedretten har heller ikke set på sagen. Beviset for omtalte er ikke fremlagt, og derfor ikke forældelsesafbrydende.

Den 5. maj 1997, er der foretaget en forgæves udlægsforretning, hvor kravet indgår, uden før omtalte modregning indgår, derfor er udlægsforretningen ikke i overensstemmelse med de rettelige forhold, og ikke indbragt for Fogedretten.

Derfor kan forældelsen ikke afbrydes.

Den 16.04.2002, er der foretaget samme udlægsforretning so omtalt i 1997, sagen er her heller ikke indbragt for Fogedretten

Derfor kan forældelsen ikke afbrydes i henhold til 1908 loven.

Du har som nævnt i skrivelsen til dig den 20.07.2016, fået oplyst Skats interne stykke papir, af 15.02.2005, j.nr. [...], har noteret,[person1] er snart 71 år gammel, sommerhuset er behæftet med udlæg til Told & Skat, hvor vi er sikret i eventuelt dødsbo, men vi skal sikre os i en ny udlægssag i 2006/7, ved en indsigelse under en fogedforretning om kravets beståen må det påregnes at sagen skal indbringes for Fogedretten. Når fogedretten har truffet afgørelse vil det ikke længere kunne gøres gældende under en evt. auktionsag.

Den 23.02.2007, har [person11] telefonisk forsøgt at undgå en Fogedsag, som nævnt i ovennævnte skrivelse af 15.02.2005.

[person11] forsøgte at handle om en udsættelse, hvilket mislykkedes, han anførte en afbrudt forældelse, der indtræffer 16.04.2007, der skal ske ved en ny udlægsforretning, eller en aftale om henstand, gennem et henstandsbrev han ville sende til underskrift og returneret, underskrevet til bekræftelse.

Et sådan henstands brev underskrevet af mig findes ikke.

Til gengæld sendte jeg en mail til [person11] om, at hvis han mente at Skat havde penge tilgode hos mig kunne han fratrække beløbet fra mit Ambitilgodehavende, med frist til 01.05.2007 til afvikling af sagen, jeg tilbød at deltage i et møde hvor min hustru også deltog sammen med hans chef.

Forældelsen blev heller ikke her afbrudt. Fogedretten udeblev som nævnt.

Den 18.03.2010, blev der indkaldt til en ny Fogedforretning, hvor kravet blev afvist, i stedet for blev det indført i sagen, at sagen blev sendt til EU- domstolen.

Forældelsen afbrydes heller ikke her.

Ad særlige kanaler blev Bilag 1. sendt til generaladvokaterne, som omtalt i referatet,med love der blev underkendt i bilag 2. 13.09.2011, hvor de nationale domstole blev underkendt iden præjudicielle forelæggelse, at der efter EU – dommen af 31.03.1992, ikke kan skabes love der hindre dommen i at blive udført.

Den 14.03.2013, blev der ikke påbegyndt en udlægsforretning, men som nævnt fik Fogederne bilag med hjem der gav et helt andet billede af sagen. Fogederne modtog alle bilag på de ulovligheder der var i og er omtalt i sagen.

Derfor gik Fogederne hjem uden at forelægge en udlægsforretning. De fandt ikke noget grundlag, der kunne være lovligt for sådan en forretning.

Derfor er sagen ikke forældelsesafbrydende.

Da Fogederne kom hjem med nævnte bilag, til [by2], blandede [person4] sig i sagen, så nu skulle han nok klare den udlægsforretning, den 15.03.2013 ringede han og meddelte at der til Fogedernes bilag den 14.03.2013, manglede nogle bilag til sagen han ville afhente, hvilket jeg vidste ikke passede.

Den 18.03.2013, kom [person4] med ledsager, her var deres ærinde noget andet, [person4] ville ind og pante,for at starte en ny udlægssag. Som nævnt måtte [person4] med ledsager forlade boligen uden at komme ind, med trussel om at hente politi og låsesmed måtte de forgæves forlade adressen, [person4] gik ydmygende ud til bilen, han lagde en seddel i postkassen med besked om at møde i [by2] den 22.03.2014, mellem kl. 10-14, jeg og min hustru mødte frem som anmodet, hvem tog imod os, [person4], hvilket vi afviste grundet deres opførsel den 18.03.2014.

I stedet talte vi med Foged [person3], der kunne notere, at hun ikke havde noget ønske at tilføje fra vores møde den l4.03.2014, på vores bopæl, men at bilagene ville blive videresendt til behandling.

Derfor kontaktede jeg [person3] den l3.10.2015, for at høre hvad der skete i sagen, som nævnt blev det oplyst at sagen siden marts i 2014, var henlagt i [by3], til afventning på afgørelsen i sagens bilag,og uden stadige udsættelser.

Du har nævnt i skrivelse af 15.08.2016, at jeg har klaget. Jeg har ingen tilknytning til de beløb der er nævnt. Ambisagen er med i mit krav til behandling, om i selv vil udbetale mit tilgodehavende, eller forelagt Fogedretten, idet sagen mangler en afslutning uden yderligere forsinkelser, idet i ikke i Skat kan påberåbe jer nogen form for udskydelse af forældelse, idet jeg henviser til sagens udførte ulovligheder fra dag 1., i 1988., samt EU- domstolens afgørelser, der her er retvisende i sagen.

I kan derfor ikke påberåbe jer nogen form for ret.

NB! Tilføjet d. 26.08.2016.

Slutteligt bemærkes det her, der bliver ikke givet plads til flere udsættelser: henlæggelser i årevis, eller forsøg på jeres egne former for intern beskyttelse for alle de fejl i har udført fra dag 1., derfor returneres mit omtalte tilgodehavende samt frigørelse af Sommerhuset nu, idet der henvises til, at i har fjernet mit firmas eksistens virksomhed og levevej fra 05.11.1992, og frem til i dag, grundet alle jeres her nedfældede ulovligheder, gennem udførte metoder som tilfældet.

NB! Tilføjet d. 29.08.2016.

: Skat har ikke været inde og kigge på Ambi - sagen, med henvisning til den ulovlige afgørelse i henhold til nævnte EU- dom.

Styrelsen: identisk med Departementchef [person12]s udlægning, har ikke været lovmedholdeligt fra dag 1. De lukkede domstole, heri fogedretter, har bidraget til, at Ambi - sager ikke har nydt fremme, henlæggelser har som i er vidende om, været jeres stærke side, samt tidsrøvende henlæggelser, og virkningsløse klagesager, der kun har et formål, at afvente opgørelse i dødsboet som nævnt for 11 år siden.

Landsskatteretten har det heller ikke nemt, der sidder [person13] og Bilag 1. [person14], sidstnævnte er skaberen til de mange hindringer i, i tiden har brugt som mangel en hæderlig afgørelse, så det er grunden til at i ønsker sagen delt, hvilket ikke er muligt i henhold til EU - dommens eviggyldige afgørelse.

I har nu alt til en hurtig afgørelse af hele sagen.”

Klageren har tidligere fremsat krav om tilbagebetaling af AMBI, afregnet for perioden 1. januar 1988 – 31. december 1991. Ved afgørelse af 20. september 2012 afviste SKAT kravet om tilbagebetaling af AMBI, da kravet var forældet. SKAT afviste også at genoptage behandlingen af afgiftsnedsættelserne for perioden ekstraordinært.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens gæld vedrørende blandt andet told, renter, retsafgift og gebyrer er retskraftig.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”SKAT Inddrivelse har ikke i denne sag været inde at kigge på den omtalte AMBI-sag, idet du i brev dateret den 20. september 2012 har modtaget en afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af AMBI-afregning.

Afgørelse

SKAT Inddrivelse træffer afgørelse om, at ovenstående krav er retskraftige.

Alle retskraftige fordringer til inddrivelse hos SKAT er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a. Forældelsen regnes herefter tidligst fra den 20. november 2018.

Inddrivelsesrenter

Fordringer til inddrivelse tilskrives inddrivelsesrente jf. gældsinddrivelseslovens § 5. Inddrivelsesrenten er en dag-til-dag rente. Renten er pt. på 8,05 %. Renten er tilskrevet fordringerne fra 1. august 2013 og frem. Renten har en 3 årig forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3. Renterne er dermed retskraftige pr. 19. november 2015 og derfor omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, hvorfor forældelsen tidligst skal regnes fra den 20. november 2018.

Begrundelse

Gebyr, inddrivelse vedr. tilsigelser:

Skyldig gebyr, inddrivelse udgør i alt 316 kr. + renter pr. 26. juli 2016, der kan specificeres således:

66,- kr. – forfaldsdato og sidste rettidigbetalingsfrist den 4. marts 2013

250,- kr. – forfaldsdato og sidste rettidigbetalingsfrist den 25. marts 2013

Kravene har en 3 års forældelse jf. forældelseslovens § 3, der beregnes fra sidste rettidigbetalingsdato.

Kravene forælder henholdsvis den 4. marts 2016 og 25. marts 2016.

Kravene er retskraftige den 19. november 2015, hvorfor kravene er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, og forældelsen regnes herefter tidligst fra den 20. november 2018.

Renter af krav fra tidligere virksomhed:

Skyldig renter af krav fra tidligere virksomhed udgør i alt 2.787.486 kr.

Kravet er renter af skyldig spiritusafgifter fra din tidligere virksomhed [virksomhed1], der er lukket i 1992.

Kravet har en 5 års forældelse jf. 1908-lovens § 1, hvor forældelsen regnes fra forfaldstidspunktet.

Den 5. november 1992 er der foretaget udlægsforretning, hvor kravet indgår. Ved udlægsforretningen er der taget udlæg i sommerhus og øvrige aktiver. Forældelsen afbrydes jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra udlægsdatoen.

Den 15. december 1992 er der foretaget en forgæves udlægsforretning, hvor der er indgår krav, der ikke indgår i udlægget foretaget den 5. november 1992. Forældelsen afbrydes jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny forældelse fra udlægsdatoen.

Den 5. maj 1997 er der foretaget en forgæves udlægsforretning, hvor kravet indgår.

Forældelsen afbrydes jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra udlægsdatoen.

Den 16. april 2002 er der foretaget en udlægsforretning, hvor kravet indgår.

Forældelsen afbrydes jf. 1908-loven’s § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra udlægsdatoen.

Den 23. februar 2007 har der været en telefonisk samtale med dig, og der er udarbejdet nedenstående referat:

23022007 15:31 RUF Han oplyste, at fogederne [person15] og [person16] den 5.1

23022007 15:31 RUF 1.1992 foretog udlæg i ejendommen [adresse1], [by4]., som

23022007 15:31 RUF er et sommerhus. Det ejes af hans enkeltmandsfirma, som er på samme

23022007 15:31 RUF SE-nr. som denne RUF-sag er registreret under. Det må vel betyde, at d

23022007 15:31 RUF et ikke er afmeldt. Han anførte, at hans ærinde er formuleret i epost

23022007 15:31 RUF af 17.1.2007 - dvs. at han gør krav på 8 mill kr. Han vil gerne mødes

23022007 15:31 RUF med os. Han har før haft møde med TS [by1] uden resultat. Jeg anførte,

23022007 15:39 RUF afbrudt forældelsen, der indtræffer den 16.4.2007 - hvad kan ske enten

23022007 15:39 RUF via ny udlægsforretning eller ved aftale om henstand (vi enedes om he

23022007 15:39 RUF nstand i 2 mdr); at jeg gerne vil arbejde for en løsning af sagen, me

23022007 15:39 RUF n at grundlaget og dermed løsningen skal være ordentlig, altså lovlig,

23022007 15:39 RUF hvad kan være vanskeligt, når vi har pant i hans sommerhus. Vi aftalte

23022007 15:39 RUF at jeg sender ham henstandsbrev og akkordbrev - og at jeg forelægger s

23022007 15:39 RUF agen for min ledelse her i [...], bl.a. [person17], med henblik på at tage

23022007 15:39 RUF et møde med ham og hans kone senere.

Den 23. februar 2007 er der i brev til dig givet henstand med betaling af gælden.

Henstanden er givet indtil den 1. maj 2007.

Forældelsen anses for værende afbrudt, idet din anmodning om henstand anses for værende en erkendelse af gælden jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra den 1. maj 2007.

Kravet er fra 1. januar 2008 omfattet af den nye forældelseslov og dennes lovs overgangsregler.

Kravet får en 3 års forældelse jf. forældelseslovens § 3.

Kravet forældes herefter den 1. januar 2011 jf. overgangsreglerne i forældelseslovens § 30.

Den 18. marts 2010 er der foretaget en udlægsforretning, hvor kravet indgår. Forældelsen afbrydes jf. forældelseslovens § 18, stk. 2.

Der beregnes en ny forældelsesfrist fra udlægsdatoen jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 1. pkt.

Den 14. marts 2013 er der påbegyndt en udlægsforretning, hvor kravet indgår. Udlægsforretningen udsættes, da der er indsigelser fra dig.

Udlægsforretningen er påbegyndt, hvilket er forældelsesafbrydende jf. forældelseslovens § 18, stk. 2.

Den 15. marts 2013 tages der telefonisk kontakt til dig, hvor det er oplyst, at udlægsforretningen vil blive genoptaget den 18. marts 2013.

Den 18. marts 2013 genoptages udlægsforretningen, hvor kravet indgår.

Du ønsker ikke at medvirke i udlægsforretningen.

Der er udleveret et brev, at du skal møde på [Skattecentret] den 22. marts 2013 mellem kl. 10-14, ellers vil stævning blive afleveret af stævningsmand.

Den 25. marts 2013 sendes anmodning om stævningsmandsforkyndelse med henblik på forkyndelse og møde på [Skattecentret] den 22. april 2013.

Den 22. april 2013 er der foretaget en forgæves udlægsforretning, hvor kravet indgår.

Der beregnes en ny 3 års forældelse fra den 22. april 2013, hvor der er foretaget et forgæves udlæg jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 1. pkt.

Kravet forældes herefter den 22. april 2016.

Kravet er retskraftig den 19. november 2015, hvorfor kravet er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, og forældelsen regnes herefter tidligst fra den 20. november 2018.

Retsafgift:

Skyldig retsafgift udgør i alt 300 kr., der har sidste rettidigbetalingsdato den 25. marts 2013.

Kravet har en 3 års forældelse jf. forældelseslovens § 3, der beregnes fra sidste rettidigbetalingsdato.

Kravet forælder den 25. marts 2016.

Kravet er retskraftig den 19. november 2015, hvorfor kravet er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, og forældelsen regnes herefter tidligst fra den 20. november 2018.

[...]

Told:

Skyldig told udgør i alt 1.354.132,09 kr. + renter pr. 26. juli 2016.

Kravet har sin oprindelse i spiritusafgifter fra din tidligere virksomhed [virksomhed1], der er lukket i 1992.

Kravet har en 5 års forældelse jf. 1908-lovens § 1, hvor forældelsen regnes fra forfaldstidspunktet.

Den 5. november 1992 er der foretaget udlægsforretning, hvor kravet indgår. Ved udlægsforretningen er der taget udlæg i sommerhus og øvrige aktiver.

Forældelsen afbrydes jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra udlægsdatoen.

Den 15. december 1992 er der foretaget en forgæves udlægsforretning, hvor der indgår krav, der ikke indgår i udlægget foretaget den 5. november 1992.

Forældelsen afbrydes jf. 1908-loven´s § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra udlægsdatoen.

Den 5. maj 1997 er der foretaget en forgæves udlægsforretning, hvor kravet indgår:

Forældelsen afbrydes jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra udlægsdatoen.

Den 16. april 2002 er der foretaget en udlægsforretning, hvor kravet indgår:

Forældelsen afbrydes jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra udlægsdatoen.

Den 23. februar 2007 har der været en telefonisk samtale med dig, og der er udarbejdet nedenstående referat:

23022007 15:39 RUF Referat fortsat: afbrudt forældelsen, der indtræffer den 16.4.2007 - hvad kan ske enten

23022007 15:39 RUF Referat fortsat: via ny udlægsforretning eller ved aftale om henstand (vi enedes om he

23022007 15:31 RUF Han oplyste, at fogederne [person15] og [person16] den 5.1

23022007 15:31 RUF 1.1992 foretog udlæg i ejendommen [adresse1], [by4]., som

23022007 15:31 RUF er et sommerhus. Det ejes af hans enkeltmandsfirma, som er på samme

23022007 15:31 RUF SE-nr. som denne RUF-sag er registreret under. Det må vel betyde, at d

23022007 15:31 RUF et ikke er afmeldt. Han anførte, at hans ærinde er formuleret i epost

23022007 15:31 RUF af 17.1.2007 - dvs. at han gør krav på 8 mill kr. Han vil gerne mødes

23022007 15:31 RUF med os. Han har før haft møde med TS [by1] uden resultat. Jeg anførte,

23022007 15:39 RUF afbrudt forældelsen, der indtræffer den 16.4.2007 - hvad kan ske enten

23022007 15:39 RUF via ny udlægsforretning eller ved aftale om henstand (vi enedes om he

23022007 15:39 RUF nstand i 2 mdr); at jeg gerne vil arbejde for en løsning af sagen, me

23022007 15:39 RUF n at grundlaget og dermed løsningen skal være ordentlig, altså lovlig,

23022007 15:39 RUF hvad kan være vanskeligt, når vi har pant i hans sommerhus. Vi aftalte

23022007 15:39 RUF at jeg sender ham henstandsbrev og akkordbrev - og at jeg forelægger s

23022007 15:39 RUF agen for min ledelse her i [...], bl.a. [person17], med henblik på at tage

23022007 15:39 RUF et møde med ham og hans kone senere.

Den 23. februar 2007 er der i brev til dig givet henstand med betaling af gælden.

Henstanden er givet indtil 1. maj 2007.

Forældelsen anses for værende afbrudt, idet din anmodning om henstand anses for værende en erkendelse af gælden jf. 1908-lovens § 2.

Der beregnes en ny 5 års forældelse fra den 1. maj 2007.

Kravet er fra 1. januar 2008 omfattet af den nye forældelseslov og denne lovs overgangsregler.

Kravet får en 3 års forældelse jf. forældelsesdatoen, der beregnes fra sidste rettidigbetalingsdato.

Kravet forældes herefter den 1. januar 2011 jf. overgangsreglerne i forældelseslovens § 30.

Den 18. marts 2010 er der foretaget en udlægsforretning, hvor kravet indgår.

Forældelsen afbrydes jf. forældelseslovens § 18, stk. 2.

Der beregnes en ny 3 års forældelsesfrist fra udlægsdatoen jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 1. pkt.

Den 14. marts 2013 er der påbegyndt en udlægsforretning, hvor kravet indgår.

Udlægsforretningen udsættes, da der er indsigelser fra dig.

Udlægsforretningen er påbegyndt, hvilket er forældelsesafbrydende jf. forældelseslovens § 18, stk. 2.

Den 15. marts 2013 tages der telefonisk kontakt til dig, hvor det er oplyst, at udlægsforretningen vil blive genoptaget den 18. marts 2013.

Den 18. marts 2013 genoptages udlægsforretningen, hvor kravet indgår.

Du ønsker ikke at medvirke til udlægsforretningen.

Der er udleveret et brev, at du skal møde på [Skattecentret] den 22. marts 2013 mellem kl. 10-14, ellers vil stævning blive afleveret af stævningsmand.

Den 25. marts 2013 sendes anmodning om stævningsmandsforkyndelse med henblik på forkyndelse og møde på [Skattecentret] den 22. april 2013.

Den 22. april 2013 er der foretaget en forgæves udlægsforretning, hvor kravet indgår.

Der beregnes en ny 3 års forældelse fra den 22. april 2013, hvor der er foretaget et forgæves udlæg jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 1. pkt.

Kravet forældes herefter den 22. april 2016.

Kravet er retskraftig den 19. november 2015, hvorfor kravet er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, og forældelsen regnes herefter tidligst fra den 20. november 2018.”

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”Klagers anmodning om genoptagelse af AMBI sagen, kommenteres ikke yderligere, idet klager senest den 20. september 2012 (bilag 1), har modtaget afslag på ekstraordinær genoptagelse af AMBIafregning.

Vedrørende de forældelsesafbrydende skridt der er nævnt i partshøring af 15. august 2016, udspecificeres lovgivningen og anføres med bilag.

Der er foretaget udlæg henholdsvis den 5. november 1992 (bilag 1) og 15. december 1992(bilag 2), 5. maj 1997(bilag 3) og 16. april 2002 (bilag 4), forældelsen afbrydes jf. forældelsen jf. 1908-loven § 2.

§ 2

Den i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes, medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.

Jf. note nr. 33 i 1908-loven. Efter retsplejelovens § 527 afbrydes forældelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg til fogedretten. Ved udlæg foretaget af pantefogder er tidspunktet for foretagelsen af udlægget dog afgørende, jf. U 2000 1504 H og TfS 1992 576 Ø. Det er ikke en betingelse, at anmodningen faktisk fører til foretagelse af udlæg, jf. U 1997 1466 Ø, U 1946 970 Ø og U 1930 213 V (tilfælde, hvor skyldneren ikke kunne anvise noget til genstand for udlæg).

Klagers indsigelser omkring at et udlæg som ikke er forelagt fogedretten ikke er forældelsesafbrydende, anerkendes ikke, da forældelsen ses korrekt afbrudt.

23 februar 2007, gives der henstand som afbrydes jf. 1908-loven § 2 (bilag 5).

§ 2

Den i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes, medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse. Her følger jf. note 32 i 1908-loven: Modsat en anerkendelse af gælden efter § 1, stk. 2, behøver en erkendelse, der afbryder forældelsen, hverken at være skriftlig eller dispositiv.

Der foretages udlæg igen den 14. marts 2013 (bilag 6), som afbryder forældelsen jf. forældelseslovens § 18. stk. 2. Udlægsforretningen udsættes, men da udlægsforretningen er påbegyndt afbrydes forældelsen jf. forældelseslovens § 18. stk. 2.

Jf. note 137 + 138 i forældelseslovens § 18. stk. 2:

Efter skatteinddrivelseslovens § 5 foretages udlæg af pantefogeder efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47, hvis ikke andet er bestemt i loven. Heraf følger, at retsplejelovens § 527 også fandt anvendelse ved udlægsforretninger, der foretages af pantefogeder, og sådanne udlægsforretninger afbryder dermed forældelsesfristen for de skattekrav m.v., som forretningen vedrører. Efter praksis, jf. U 2000 1504 H og TfS 1992 576 Ø, indebærer det forhold, at udlægget foretages af skattemyndigheden selv og ikke på grundlag af en af denne indgiven anmodning, at afbrydelse af forældelsen først indtræder ved udlægsforretningens foretagelse. Denne praksis kodificeres med reglen. Som efter stk. 1 er det en forudsætning, at forretningen fremmes inden for rimelig tid. Fredningsperioden ter retsplejelovens § 490 gælder ikke ved udpantning. Ligesom ved udlægsforretninger sker der afbrydelse, selv om skyldneren afgiver insolvenserklæring, jf. nærmere SKM 2008 201.”

SKAT har oplyst, at det ikke er muligt at fremlægge yderligere materiale vedrørende forældelse.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at kravene vedrørende told, renter, retsafgift og gebyrer er forældet og at han har krav på tilbagebetaling af AMBI.

Som begrundelse herfor har klageren blandt andet anført:

”I skrivelse af 09.09.2016, J.nr:[...], Cpr. [...], har Skat kvitteret for min mails: Andragende 24-26-29. august 2016, samlet, der retvisende er fuldt dækkende punkt for punkt i hele sagen.

Det er det andragende i skal behandle punkt for punkt som svar på jeres opstilling af jeres formulering der på ingen måde er lovformelig, idet mit andragende bevisligt dækker alle aspekter, som i ikke ønsker videreført til åben beskuelse.

Jeg ser derfor jeres gentagelse, som forsøg på at undgå behandling, der bringer jer vidt omkring i alle de nævnte handlinger, der er bevisført i mit andragende med bilag, samt en EU – domsafgørelse i skal rette jer efter.

Jeg kan derfor ikke klage til Skatteankestyrelsen før jeg har jeres punkt for punktbehandling af mit andragende, samt tilbagesendelse af min underskrift på [person11]s påstand om udsættelse.

Som led i punktbehandlingen har i fået værktøj med JR.nr. til Landsret m.m. der kan bekræfte sagens rette sammenhæng.

Ligeledes bilagene fra [by2] af 14.03.2013, der har været henlagt i årevis, måske afventende på en redning gennem det forventede dødsbo.

Yderligere udsættelser er derfor ikke brugbart som argument for en ny henlæggelse, idet Skat fysiskt har udført alle ulovlighederne.

Derfor kan sagen kun afgøres til min fordel, der medfører tilbagebetaling af mit tilgodehavende som i har nævnt, samt frigørelse af mit sommerhus her og nu.”

Klagerens bemærkninger til sagens oplysninger:

”...

Told & Skat: bekræfter hele handlingsforløbet fra januar 1988 - til 31.12.1991, som korrekt omtalt af fordelingen af de 55 milliarder kroner.

Efter dommen af 31.03.1992, skabte det en del uro, skal Told & Skat efter fordeling af omtalte midler til firmaerne, ud og kræve beløbet tilbage med forklaring at alle pengene er fordelt til ugrundet berigelse.

Lov nr.259. af 03.04.1992, (Bilag 1.) med ikrafttrædelse under lov nr. 389. af 20.05.1992, skulle hindre tilbagebetaling til de rette ejere.

Tolkningen af denne lov var forskelligt tolket, hvilket medførte at [person1]s advokat [person18] den 17.07.1992, (Bilag 2.) fik bekræftet hans tilgodehavende, som anført i EU - dommen.

I 1992, fik Skatteministeriet en ny departementchef [person12], (Styrelsen.)

[person12], afviste alle Ambi - sager med henvisning til retsopgørelse efter lov nr. 259's bilag, gennem de få åbne domstole, hvor landets øvrige domstole var lukket gennem aftaler med firkløverregeringen og Socialdemokratiet samt tab.

Den 05.11.1992, kravet af [person1]s tilgodehavende Ambi, var årsagen til at [person1]s forretning blev lukket af Fogederne [person15] og [person16], [person1]s advokat [person18] var til stede.

Lukningen af firmaet blev begrundet med skyld af afgifter, ude økonomisk opgørelse.

[person1] har altid betalt afgifter og moms samt den særskilt ulovligt opkrævede Ambi til tiden.

Det var et gældfrit varelager, en gældfri varebil samt anhænger, der stod ligeledes kr. 200.000,- indbetalt i garanti til dækning af afgifter, samt en kassebeholdning, det blev nedfældet i Fogedernes papirer at [person1]s tilgodehavende i Ambi var kr. 500.000,- der blev ligeledes tinglyst et gældfrit Sommerhus.

Der er aldrig fremlagt inddragelsens værdi i regnskab, til dækning af omtalte afgift.

Varelageret var omfattet af kontrolloven, med afgiftbilag fra sælger til køber.

Varelageret blev ikke tilbageleveret igennem kontrolsystemet, hvilket ville have skabt en undren, idet [person1] ikke havde gæld nogen steder, alt blev betalt kontant.

Hvad skete der med det betalte varelager, det blev kørt bort til et fjernlager hos Told & Skat og destrueret.

Told & Skat gav varebil og anhænger til advokat [person18] som betaling for hans deltagelse hos [person1], efter at Told & Skat havde fjernet alle hans værdier, havde han ikke mulighed for at betale advokaten.

Det gældfrie varelager oversteg langt dækning af afgiften, hvis lageret var omsat som nævnt med kreditering hos leverandøren.

Styrelsens ønske var udført.

I 1997, blev 5 års reglen overholdt med en ny fogedsag, [person1] forlangte regnskab fra afgørelsen, samt fogedretten, hvilket ikke blev efterkommet, da fogedretterne samt 85 domstole var lukket for Ambi.

I 2002 gentog samme handling sig, med indsigelser uden behandling.

Dette var så den sidste fogedsag.

I 2005, 15.02.2005, journ. nr. [...], fra [person19], kom der en erindringsskrivelse til RC.[person20], [person1] er snart 71 år gammel, husk fogedforretningen 2007, der påregnes at sagen skal indbringes for fogedretten.(Der var lukket for Ambi- sager.)

[person11] glemte af samme årsag at udføre omtalte foged- forretning, men prøvede i stedet for at sende en aftale om udsættelse til underskrift og tilbagesendelse som godkendelse, hvilket udeblev.

Så henstanden i 2007 er ikke retskraftig.

Der foreligger ikke en retsgyldig kendelse som Skat ikke har foretaget.

Skat: Hvad gør vi nu?? Sagen er tabt i 2002. (Sagen henlægges.)

[by2]: Den 18. marts 2010, forsøges en ny fogedforretning, hvilket ikke blev gennemført, fordi fogedretten var lukket i Ambi- sager, derfor blev det noteret at sagen blev overdraget til EU, der afventes en afgørelse fra EU.

Afgørelsen kom den 13. september 2011. Der underkendte alle de hindringer der er skabt til EU - dommens udførelse af 31.03.1992.

Statsministeriet, Skatteministeriet, Statsrådet er alle underkendt i deres udførte ulovligheder.

Sagen blev henlagt uden handling.

Den 14.03.2013, blev det påtænkt at udføre en udlægsforretning, på [adresse2].

[person3] med ledsager fra [Skattecentret] mødte op, der blev ikke udført nogen udlægsforretning, men i stedet fik fogederne udleveret bilag der er noteret i sagsbehandlingstekst af 14.03.2013.

Fogederne meddelte at de aldrig havde været til en fogedforretning hvor de måtte gå med uforrettet sag.

15.03.2013, meldte [person4] fra [by2] at han lige ville komme forbi og hente nogle bilag til sagen fra den14.03.2013, der manglede.

Den 18.03.2013 kom [person4] forbi med ledsager, men ville skaffe sig adgang til udpantning, han blev nægtet adgang, han truede med politi og nøglesmed hvis han ikke fik adgang, kl. er nu 13.15 sagde han.

[person4] med ledsager havde ingen retslig adkomst, og måtte forlade bopælen.

Den 22.04.2013 forsøgte [person4] igen, hvor vi mødte op,jeg og min hustru, vi blev modtaget af [person4], med vores erindring om hans opførsel og moral, ønskede vi at tale med [person3] der kendte sagen, der noterede at der ikke var noget at komme efter, idet bilagene fra mødet den 14.03.2013, skulle behandles.

I 2015 kontaktede jeg [person3] for at høre til sagens udfald.

[person3] kunne melde tilbage at sagen var henlagt i [by3] uden behandling.

På min henvendelse til [by3], blev det oplyst at der ville gå ca. et halv år før sagen blev behandlet, i januar 2016, kom der en fornyet udsættelse et halvt år, hvilket [person21], gennem forsøg på sagsbehandling er sluppet dårligt fra, i henhold til ovennævnte svarsskrivelser, samt bilagene 1.2.3. og 4., og alle hendes fejlagtige oplysninger i bilagene nr. [...] og [...], er således ikke retsgyldigt.

Der henvises ligeledes til det tidligere fremsendte der vedrører alt til sagen.

Der kan yderligere godtgøres ulovligheder som skatteministre står for.

Skal sagen offentliggøres kan det komme frem der.”

Klageren har endvidere anført:

”...

I forbindelse med skrivelse af 12.01.2017, hvor du har noteret at det var nødvendigt at indhente yderligere dokumentation fra Skat.

Den 14.06.2017, efterlyste jeg en afgørelse, hvor du kunne meddele at omtalte dokumentation fra Skat var blevet væk hos " post ".

Hvis i selv tror på den forklaring!

Dette forsvindingsnummer med alle de tiltag til hindringer i har været garant for, siden den 14.03.2013, hvor alle de svarskrivelser jeg har modtaget er returneret med de Korrekte svar, der svarer til alle bilagene der har været vedlagt tilbage fra [Skattecentret], med et længerevarende ophold hos Skat [...].

Det fremgår af sagen at forældelsen ikke længere er retskraftig, idet alle tidsfrister for at oppebære denne mulighed tilbage fra 2002, ganske enkelt ikke er overholdt, idet der ikke kan fremlægges overholdelse af de mellemliggende tidsfrister på 5 år, samt med mine underskrifter, der skal være hæftet på sagen samt indkaldelser med mulighed for afgørelse ved fogedretten.

Ligeledes har Skat brugt en ikke lovmedholdelig afvisning af mit Ambi tilgodehavende på kr.12 millioner, samt tilbagelevering af et tinglyst sommerhus, der er faldet for forældelsesregler.

Hvorimod Ambi sagen i henhold til dommen fra 1992, er eviggyldig.

For at undgå yderligere tvivlspørgsmål med henvisning til Ambi sagens retsgyldighed, samt hele sagens indhold i det hele taget, ligger hele sagen nu og grundet den behandling i har stået for hos Højesteret præsident [person22], hvor i kan henvende jer til en gyldig handling.

Jeg er sikker på at sagen ikke ønskes forelagt til offentlig skue efter at [person22] har alle bilag til troende.

Skat har på mange måder gjort sig uheldigt bemærket, også i min sag

Derfor ser jeg frem til en hurtig afgørelse uden andre undskyldninger.”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankenævnet har udeholdt alle fejl og lovovertrædelser sagen også omhandler.

Derfor mine bemærkninger til sagen, der er indeholdt i klagen til Skatteanke- nævnet, der vedrører hele sagens indhold med den behandling sagen har gennemgået fra starten af E - U domstolens afgørelse i Ambi- sagen fra 31.03.1992, der blev gjort eviggyldig.

Hele handlingen er nedfældet af [Skattecentret] den 14.03.2013, hvor alt til sagen blev udleveret på bopælen [adresse2], hvor fogeden [person3] med ledsager deltog.

Begge fogeder var meget forundret over den modtagelse, derfor blev deres egentlige ærinde annulleret.

Fogederne besluttede at behandle alle de udleverede bilag som er nævnt i sagsbehandlingsteksten.

Samtidig konstaterede begge fogederne at hele sagen aldrig havde været behandlet korrekt.C.s.

Skatteankestyrelsen har aldrig behandlet sagsbehandlingsteksten men behændigt gået uden om, fordi hele sagen er belyst i dette bilag i alle forhold.

Skatteankestyrelsen indstilling til en afgørelse mangler dette punkt af 14.03.2013, fra [Skattecentret]. Den forsømmelse er lig den manglende behandling fra [Skattecentret].

Derfor er Skatteankestyrelsen indstilling til en afgørelse mod bedre viden.

Skatteankestyrelsens skrivelse af 13.09.2017 s 3 øverst, C.: 23.02.2007, ønskede [person11] en udsættelse til 1.05.2007, til afregning.

Tvisten bestod i at [person11] af mig fik frist til at udligne, ved fradrag af mit Ambitilgodehavende hvis han mente at jeg skyldte skat penge, jeg hørte aldrig noget fra ham.

Han har heller aldrig af samme grundlag modtaget min underskrift på hans påstand.

Bilag 4. af 15.02.2005, journal nr. [...], her mangler [person11] at følge retskraften op med en fogedforretning i 2007, eller at sagen indbringes for fogedretten.

Fogedretten var nemlig lukket for Ambi- sager, fra 03.04.1992 i lov nr.259., derfor blev der ikke nogen fogedforretning, i 2007, men et forsøg på en omgåelse uden min underskrift.

Et nyt forsøg på at etablere en fogedforretning den 18.03.2010, er derfor uden for rækkevidde.

Forældelses grundlaget fra udløbet af 2002, forsvandt retskraften samtidig må det konstateres.

Den 14.03.2016, skulle der have været en ny fogedforretning hvilket udeblev.

14.03.2013 [Skattecentret] sagsbehandlingstekst skulle ifølge toldfoged [person3] behandles med de medfølgende bilag hvilket som nævnt ikke skete.

Den 18.03.2013, s. 4, øverst, C. blev udlægsforretningen genoptaget, her blev fogederne afvist grundet falske forudsætninger.

Det fremgår af skrivelsen af 17.11.2015, til Skats Indrivelse i [by3], bilaget vedlægges, fogedsagen blev derfor ikke udført, foged [person4] truede med politi for at få adgang for udpantning, forældelsen var indtrådt i 2007, så derfor blev fogeden afvist med rette, politiet kom derfor ikke.

Den 25.03.2013 sendte [Skattecentret] en anmodning om stævningsforkyndelse i samme sag fra 14.03.2013, der manglede behandling den 22.04.2013, tog min kone og jeg ned til [Skattecentret], her tog den forsmåede [person4] imod, hvilket vi nægtede at tale med grundet hans tidligere opførsel, det blev så Toldfoged [person3] vi talte med, og blev enige om at mødet på bopælen den 14.03.2013 var det der skulle behandles.

I den forbindelse efterlyste jeg hos samme [person3] i 2015 hvordan det gik med sagen.

[person3] kunne meddele at sagen lå ubehandlet og gemt af vejen i Skats Inddrivelse i [by3]. Derfor vedlægges skrivelsen til Skats Inddrivelse i [by3], att.: [person23], en redegørelse der blev anket til Skatteankestyrelsen, som det fremgår mangler at behandle sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes det, at nærværende sag vedrører SKATs afgørelse af 9. september 2016, som alene vedrører spørgsmålet om retskraft.

Klagerens gæld vedrørende told kan henføres til hans tidligere virksomhed, som blev lukket i 1992.

Af § 17, stk. 1, 1. pkt. i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer) fremgår følgende:

”Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller regler udstedt i medfør heraf.”

Restanceinddrivelsesmyndigheden blev etableret i 2005 og er told- og skatteforvaltningen. Det fremgår af lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlig (nu bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017).

Klagerens indsigelse vedrørende forældelse anses for at vedrøre restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Landsskatteretten kan således behandle klagen over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om, at der ikke er indtrådt forældelse af kravene, imens kravene har været til inddrivelse.

Told og renter vedrørende tidligere virksomhed

§ 30, stk. 1, i lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2008, har følgende ordlyd:

”Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.”

Indtil den 1. januar 2008 var spørgsmålet om forældelse af gælden reguleret i 1908-loven, jf. § 1, nr. 2 og 4 (lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer). Efter 1908-lovens § 1 gjaldt en forældelsesfrist på 5 år. Efter § 2 regnes forældelsesfristen fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves betalt, og fordringen fortabes, medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhvervede skyldnerens erkendelse af gælden eller foretog retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold forfulgte disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retskendelse.

Efter det oplyste blev kravene vedrørende told og renter overdraget til inddrivelse fra den 1. januar 2006. Forud for overdragelsen havde Told- og Skatteregion [by1] senest fortaget udlæg for kravene den 16. april 2002, og der løber en ny 5-årig frist fra denne dato.

Det er fast antaget, at bevilling efter anmodning om henstand med betaling af et krav medfører, at forfaldstidspunktet for kravet udskydes til henstandsperiodens sluttidspunkt, og der derfor løber en ny forældelsesfrist regnet fra henstandsperiodens sluttidspunkt.

Ifølge SKATs referat af telesamtale med klageren den 23. februar 2007 blev der aftalt henstand i to måneder. SKAT bekræftede samme dag aftalen om henstand med betaling til den 1. maj 2007 i et brev til klageren.

Selv om klageren nu bestrider, at henstand blev givet efter aftale, lægges det til grund, at henstand blev aftalt med klageren telefonisk den 23. februar 2007, idet klageren ikke ses at have fremsat protester på tidspunktet for SKATs brev med bekræftelse af henstanden. Der løber således en ny 5-årig forældelsesfrist fra henstandsperiodens sluttidspunkt, det vil sige fra den 1. maj 2007.

Det er ikke en betingelse, at klageren har underskrevet brevet hvor der meddeles henstand.

Der er derfor ikke inden ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov indtrådt forældelse efter 1908-loven.

Efter forældelseslovens § 30, stk. 1, kan forældelse herefter tidligst indtræde den 1. januar 2011, med mindre fordringerne inden dette tidspunkt ville være forældet, såvel efter forældelseslovens bestemmelser som efter Danske Lov.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver kunne kræve fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Forældelsesfristen for told og renter udløb således den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1, medmindre SKAT afbrød forældelsen inden dette tidspunkt.

Af forældelseslovens § 18, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

”Forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid.

Stk. 2. Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse”

Ifølge § 19, stk. 1 og 6, løber der en ny forældelsesfrist fra udlægsforretningens afslutning.

Den 18. marts 2010 foretog [Skattecentret] forgæves udlæg hos klageren for kravene, og der løber herefter en ny 3-årig forældelsesfrist. Forældelsen afbrydes, uanset om udlægsforretningen indbringes for fogedretten.

Forældelse ville herefter indtræde den 18. marts 2013, med mindre forældelsen blev afbrudt forinden.

Det 14. marts 2013 blev der afholdt udlægsforretning vedrørende kravene. Det fremgår af udlægsbladet, at fogedforretningen blev udsat.

Den 18. marts 2013 blev udlægsforretningen genoptaget. Det fremgår af udlægsbladet, at klageren ikke ønskede at medvirke.

Den 25. marts 2013 sendte [Skattecentret] en anmodning om stævningsmandsforkyndelse med tilsigelse til udlægsforretning den 22. april 2013.

Den 22. april 2013 blev der afholdt udlægsforretning, som blev afsluttet med forgæves udlæg for gælden.

Af lovebemærkningerne til § 18, stk. 2, fremgår bl.a. følgende:

”Det foreslås i stk. 2 at præcisere, at det relevante afbrydelsestidspunkt i disse tilfælde – på samme måde som efter gældende praksis – er udlægsforretningens foretagelse. Forudsætningen i stk. 1 om, at forretningen skal fremmes inden for rimelig tid, gælder tilsvarende.”

Da udlægsforretningen er startet den 14. marts 2013, det vil sige inden forældelsen indtrådte, og afsluttet den 22. april 2013, anses udlægsforretningen for at være fremmet inden for rimelig tid.

Udlægsforretningen har afbrudt forældelsen og der løber herefter en ny 3-årig forældelsesfrist.

§ 18 a i inddrivelsesloven har følgende ordlyd:

”For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018.”

Da kravene på told og renter var til inddrivelse den 19. november 2015, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018.

Der er således ikke indtrådt forældelse for så vidt angår kravene på told og renter vedrørende klagerens tidligere virksomhed, mens kravene har været til inddrivelse.

Inddrivelsesgebyrer og retsafgift

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver kunne kræve fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Forældelsesfristen regnes dog først fra betalingsfristens udløb, såfremt der er indrømmet skyldneren løbedage, jf. § 2, stk. 2.

Kravene på gebyrer og retsafgift havde efter det oplyste sidste rettidige betalingsfrist henholdsvis den 4. og den 25. marts 2013.

Da kravene var til inddrivelse den 19. november 2015, og kravene ikke var forældet forud herfor, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018, jf. inddrivelseslovens § 18 a.

Kravene på gebyrer og retsafgift er således heller ikke forældet.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.