|
|
Kendelse af 11-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018
SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse
Faktiske oplysninger
Klagen omhandler en anmodning om eksportgodtgørelse for et køretøj (personbil).
Selskabet overdrog en AUDI A6 AVANT QUATTRO til (køber/forhandler). Købsaftalen blev gjort betinget, så ikke kunne disponere over køretøjet før købesummen var overført til selskabet.
Uanset denne aftale eksporterede køretøjet. anmodede SKAT om eksportgodtgørelse, hvilket SKAT godkendte ved brev af 3. marts 2014. SKAT udbetalte herefter eksportgodtgørelsen til [virksomhed1].
Den 20. juni 2016 modtog SKAT en henvendelse fra selskabets repræsentant. Repræsentanten skrev, at selskabet havde erfaret, at køretøjet var eksporteret, og repræsentanten antog, at der i forbindelse med eksporten af køretøjet var udbetalt en eksportgodtgørelse til [virksomhed1].
Selskabets repræsentant påpegede, at køretøjets originale registreringsattest ikke var overdraget til Selskabets repræsentant mente derfor, at selskabet var berettiget til eksportgodtgørelse, og en udbetaling af eksportgodtgørelse til var således ikke sket med frigørende virkning.
blev i mellemtiden opløst, og selskabets repræsentant politianmeldte [virksomhed1].
SKATs afgørelse af 21. september 2016
SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.
Det fremgår bl.a. af SKATs afgørelse, at:
”[...]
Køretøjerne står med status som eksporteret i Køretøjsregisteret. Og som det fremgår af det udleverede materiale i forbindelse med aktindsigtssagerne, er der truffet afgørelse om værdifastsættelse i forbindelse med eksport til anden side. Der kan ikke udbetales eksportgodtgørelse to gange vedrørende de samme køretøj i forbindelse med den samme eksport. SKAT kan derfor ikke imødekomme jeres anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.
Jeg har gennemgået de tidligere sager, og finder ikke anledning til at genoptage sagerne med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse til dig. Eksportsagerne er gennemført hos SKAT i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og praksis på området.
Som det også fremgår af det materiale i har fået udleveret i forbindelse med aktindsigtssagerne, er der i forbindelse med eksportsagen fremsendt dokumentation for ejerskab af køretøjerne og dokumentation for salg og udførsel. En del af det materiale, er en kopi af den originale registreringsattest, hvilket betyder, at eksportøren har været i besiddelse af enten den originale registreringsattest eller en kopi heraf. Registreringsattesten anvendes ved anmodning om eksportgodtgørelse som sikkerhed for, at eksportøren har ret til at få udbetalt en eventuel eksportgodtgørelse. [...]
SKAT vurderer ud fra denne begrundelse, at der er sket udbetaling med rette og at der i denne sag er tale om et mellemværende mellem dig og [virksomhed1]. SKAT kan ikke være medvirkende til at begrænse et eventuelt tab, som er opstået i forbindelse med salg og/eller eksport af de pågældende køretøjer. Der er helt overordnet tale om en sag, som SKAT ikke er i part i.
[...]”
I SKATs afgørelse indgår også et høringssvar fra selskabets repræsentant af 30. august 2016 til SKATs forslag til afgørelse. Af høringssvaret fremgår bl.a. at:
” Høring
[...]
Forslaget til afgørelse kan ikke godkendes. [...]
Forholdet er således underlagt den almindelige fuldmagtslære og obligationsret, som også gælder for SKAT. Faktum er således, at [virksomhed1] ApS ingen fuldmagt overhovedet har modtaget til hverken at anmode om eller modtage udbetaling af eksportgodtgørelse. [virksomhed1] ApS har således handlet helt uden fuldmagt, hvilket jeg antager – trods alt – ikke bestrides af SKAT.
En debitor, in casu SKAT, kan efter almindelig obligationsret frigøres for sin betalingsforpligtelse ved opfyldelse, dvs. betaling af beløbet til kreditor. Der er ikke sket opfyldelse, da der ikke er sket nogen betaling til kreditor, in casu min klient, men derimod til én der påstod at være berettiget til at modtage betaling, men som ikke var det.
Betaling til [virksomhed1] A/S er ikke sket med frigørende virkning.
[...]”
SKATs bemærkninger til høringssvaret fra selskabets repræsentant er også vedlagt SKATs afgørelse. Heraf fremgår bl.a., at:
”SKATs bemærkninger til høringssvaret
Sagsrepræsentantens første bemærkninger vedrører, at SKAT ikke har anvist nogen hjemmel for udbetalingen til [virksomhed1]. SKAT anviser ikke nogen hjemmel for udbetaling til en anden part, da det som udgangspunkt er denne sag uvedkommende. I denne konkrete sag tages der stilling til, hvorvidt der kan ske udbetaling af eksportgodtgørelse til dig. Udbetaling af eksportgodtgørelse vil dog altid ske med henvisning til registreringsafgiftslovens §§ 7b og 7c, som er gengivet i denne afgørelse.
[...]
Sagsrepræsentantens øvrige bemærkninger vedrører, hvorvidt udbetaling til [virksomhed1] er sket med frigørende virkning. SKAT mener, at der er sket udbetaling til rette part, altså med frigivende virkning, da eksportsagerne er gennemført hos SKAT i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og praksis på området. [...]”
Selskabets opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at SKAT skal udbetale eksportgodtgørelse til selskabet.
Der er til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at:
”[...]
Baggrunden for klagen er, at min klient ved betinget købsaftale overdrog køretøjet til et firma ved navn der nu er tvangsopløst. fik på intet tidspunkt udleveret den originale registreringsattest af min klient; dette med henblik på at sikre, at ikke kunne disponerer over køretøjet førend købesummen for køretøjet var betalt til min klient. Desuagtet udbetalte SKAT til en eksportgodtgørelse, da uden viden og uden nogen form for accept fra min klients side eksporterede køretøjet, angiveligt med det ene formål at modtage eksportgodtgørelsen. Der er af undertegnede indgivet politianmeldelse for dette forhold, jf. min skrivelse af 20. juni 2016 til [politiet].
Jeg har overfor SKAT gjort gældende, at SKAT ikke med frigørende virkning har udbetalt eksportgodtgørelsen. SKAT har ingen som helst hjemmel påvist for, at der til skulle være sket udbetaling med frigørende virkning. Min klient er som ejer af køretøjet derfor følgelig berettiget til at modtage eksportgodtgørelsen. [...]”
Udtalelse fra SKAT
SKAT har den 28. oktober 2016 indsendt bemærkninger til selskabets klage til Landsskatteretten. Heraf fremgår det bl.a., at:
”[...] Jeg vil udelukkende henlede opmærksomheden på to ting:
| 1. | Advokaten oplyser i klagen, at man ikke har udleveret den originale registreringsattest til Dette giver ikke nogen sikkerhed for, at der ikke kan anmodes om eksportgodtgørelse vedrørende et køretøj. De koder som man skal bruge står på registreringsattestens del 1 og 2, og en kopi af hele registreringsattesten er derfor nok til at kunne gennemføre en anmeldelse. Ville man sikre sig imod at anmodningen gennemføres i Køretøjsregisteret, skulle man have undladt at udlevere kopi af både 1. og 2. del af registreringsattesten. |
| 2. | Ved [by1] byret (j.nr. BS [...]) faldt der den 6. juli 2016 dom i en sag mod Skatteministeriet, som vedrørte, hvorvidt SKAT var erstatningsansvarlig for den udbetalte eksportgodtgørelse. Det er en yderst sammenlignelig sag, hvor byretten giver SKAT medhold i, at den udbetalte eksportgodtgørelse er udbetalt med rette, hvorved der ikke kan gøres erstatningsansvar gældende. Retten lagde vægt på, at udbetalingen var sket i overensstemmelse med SKATs praksis, idet eksportøren, ved at logge ind på Køretøjsregisteret, indtastede kontroltallene (koderne) fra registreringsattesten og efterfølgende fremsendte dokumentation for udførsel. Retten fandt, at SKAT var berettiget til at antage, at eksportøren var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelsen, selvom eksportøren ikke var ejer af bilen ifølge registreringsattesten. Sagen er endnu ikke offentliggjort med SKM meddelelse, men er tilgængelig i Karnov. |
[...]”
Supplerende bemærkninger fra selskabet
Selskabets repræsentant har den 7. marts 2018 indsendt supplerende bemærkninger til SKATs udtalelse til sagen. Selskabets repræsentant skriver bl.a., at:
”[...]
SKATs henvisning til afgørelse SKM2016.563.BR tyder på, at SKAT måske ikke helt har forstået den juridiske argumentation i min klage.
Afgørelse SKM2016.563.BR vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT havde handlet ansvarspådragende, dvs. om der fra SKATs side var udvist culpa. Dette var ikke tilfældet, fandt byretten i SKM2016.563.BR.
Jeg henviser til dommen, hvor blandt andet anføres under Parternes synspunkter:
”[virksomhed2] ApS har anført ... At sagsøgte [SKAT] har handlet ansvarspådragende...”
I dommens præmisser anføres tillige:
”... og SKAT handlede ikke ansvarspådragende ved efter den dagældende praksis...”
Sagen drejede sig således alene om culpa fra SKATs side.
Det er i nærværende klagesager derimod alene gjort gældende, at SKAT ikke har udbetalt registreringsafgiften med frigørende virkning, dvs. at SKAT skal betale afgiften på ny og denne gang til den rigtige. Dette anbringende om frigørende betaling har intet at gøre med, om der fra SKATs side måtte være handlet culpøst eller ej.
Anbringendet om at der ikke er sket betaling med frigørende virkning forudsætter alene en objektiv vurdering af, om SKAT har betalt til rette modtager eller ej. Som hvis en bank eller en myndighed ved en undskyldelig fejl kommer til at overføre et beløb til den forkerte person.
Der er tale om et alment princip i såvel obligationsretten som den offentlige ret. Princippet kommer blandt andet til udtryk i Gældsbrevsloven § 29, der ikke opstiller noget krav om, at der skal foretages en culpa vurdering.
Der henvises – for så vidt angår den offentlige ret – endvidere til § 1 i lov om offentlige betalinger, hvoraf fremgår, at betalinger med frigørende virkning sker til modtagerens nemkonto.
Det notereres i denne forbindelse, at SKAT ikke bestrider, at der ikke er betalt til den rette modtager, hvorfor spørgsmålet alene er, om der er sket betaling med frigørende virkning.
Eftersom betaling ikke skete til klagernes respektive nemkonti er der ikke betalt med frigørende virkning. Dette kan utvivlsomt modsætningsvis sluttes af § 1 i lov om offentlige betalinger. ”
Landsskatterettens afgørelse
Af registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017), fremgår, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5a eller 6, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.
Det følger af registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1, at:
”Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for en bil, der, regnet fra anmodningens indgivelse, første gang er registreret for mere end 10 år siden, skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3. Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at køretøjet er i køreklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt bestemme, at der skal indhentes en sådan synsrapport vedrørende et køretøj, der ikke er omfattet af 1. pkt., før godtgørelse udbetales. Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.”
Det følger af forarbejderne til registreringsafgiftsloven § 7 c, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. Der gælder således et egentligt dokumentationskrav, og det er ikke tilstrækkeligt, at det alene er sandsynliggjort, at et køretøj bl.a. er udført af Danmark.
Landsskatteretten finder ikke, at selskabets repræsentant har dokumenteret, at køretøjet er udført af Danmark. Selskabets repræsentant har endvidere ikke godtgjort, at der foreligger en synsrapport på køretøjet, der ikke er ældre end 4 uger på anmodningstidspunktet.
Betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, er således ikke til stede.
Landsskatteretten finder endvidere ikke, at selskabet kan anses som kreditor for kravet om allerede udbetalt eksportgodtgørelse af køretøjet. Landsskatteretten kan derfor ikke tiltræde selskabets påstand om, at der er sket udbetaling af eksportgodtgørelse med frigørende virkning. Af samme grund har Landsskatteretten ikke lagt vægt på den fremhævede afgørelse, SKM2016.563.BR.
Det bemærkes, at der for så vidt angår et eventuelt erstatningskrav må henvises til et civilretligt søgsmål.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.