Kendelse af 30-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2019

SKAT har opkrævet told, moms og morarenter med i alt 1.517,32 kr. for et parti varer, der var unddraget toldtilsyn.

Landsskatteretten nedsætter SKATs opkrævning til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet, som er speditør for varemodtager, oprettede den 17. juli 2016 en standardfortoldning på et parti varer af el løbehjul og højtalere til biler. Det fremgik af toldangivelsens rubrik 30, at varemodtager havde bevilling til opbevaring af varerne på sin adresse og disse befandt sig på kontroltidspunktet på den angivne adresse.

Den 18. juli 2016 udtog SKAT varepartiet til kontrol og den kontrolførende ankom samme dag til adressen for opbevaringsstedet. Varepartiet var angivet til fri omsætning, men var ikke frigivet på kontroltidspunktet.

Den kontrolførende fra SKAT konstaterede, at varemodtageren havde ferielukket og kunne, som følge heraf, ikke komme i kontakt med varemodtageren og varepartiet kunne dermed ikke kontrolleres. Den kontrolførende forlod adressen efter at have forsøgt telefonisk at komme i kontakt med varemodtageren.

Selskabet har oplyst, at der, efter aftale med varemodtager, var en navngiven person tilstede på adressen for oplaget på kontroltidspunktet. Denne person fik SKAT imidlertid ikke kontakt til.

SKAT opkrævede herefter told og moms for varepartiet med henvisning til, at det var fjernet fra toldtilsyn, og det derfor ikke var muligt for den kontrolførende at få adgang til varepartiet for at besigtige det.

SKATs afgørelse

SKAT havde opkrævet told, moms og morarenter med i alt 1.517,32 kr. for et parti varer, de mente var fjernet fra toldtilsyn, idet den kontrolførende ikke havde fået adgang til at besigtige varerne.

SKAT vurderede, at selskabet var debitor efter EU-toldkodeksen artikel 79, stk. 3, litra a og b.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med:

”[...]

2. SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse

SKAT efteropkræver følgende beløb:

Told 143,70 kr.

Moms 1.373,20 kr.

Morarenter0,42 kr.

I alt1.517,32 kr.

3. Sagens forløb

Virksomheden opretter den 17. juli 2016 kl. 17:46 en standardfortoldning med toldreferencenummer [...], bilag 1.

På standardfortoldning, bilag 1, i rubrik 30 skal varen befinde sig på adressen [adresse1], [by1].

Den 18. juli 2016 kl. 10.06 udtager SKAT standardfortoldningen til kontrol, og den kontrolførende fra SKAT ankommer samme dag, kl. 11:15 til den angivne adresse.

Varen var angivet til fri omsætning på en standardfortoldning, som ikke var frigivet på kontroltidspunktet.

Den kontrolførende fra SKAT konstatere, at varemodtageren [virksomhed1] A/S har ferie lukket, og som følge heraf var det ikke mulig, at komme til at besigtige varerne på den angivne adresse.

Den kontrolførende forlod adressen kl. 11:45 efter at have forsøgt, at komme telefonisk kontakt med varemodtageren.

4. Lovhenvisninger og forkortelser anvendt i sagsfremstillingen

I SKATs begrundelse henvises der til:

5. SKATs begrundelse for ændringen

Af TL § 2 fremgår, at varer der føres ind i, transiterer eller føres ud af det danske toldområde, behandles efter EU´s retsakter, herunder EU´s toldkodeks. Der svares told i henhold til disse retsakter.

Grundlaget for det skyldige toldbeløb fremgår af EUTK art. 56.

5.1. Toldtilsyn

Ifølge EUKT artikel 134, stk. 1, er varer, der føres ind i Unionens toldområde, straks ved indpassagen undergivet toldtilsyn. De kan underkastes toldkontrol efter gældende bestemmelser.

Ifølge EUTK artikel 134, stk. 1 forbliver varer under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og må ikke fjernes herfra uden toldmyndighedernes tilladelse.

Definitionen af toldtilsyn fremgår af EUTK artikel 5, nr. 27: ”enhver handling, der generelt udføres af toldmyndighederne for at sikre overholdelse af toldlovgivningen og om nødvendigt af andre bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn”.

Midlertidig opbevaring (MIO): Det fremgår af EUTK artikel 5, nr. 27.” det forhold, at ikke-EU-varer midlertidigt opbevares under toldtilsyn i perioden mellem deres frembydelse for toldmyndighederne og deres henførsel under en toldprocedure eller reeksport”.

Varen, ”Dele til elløbehjul og højtalere til biler”, blev ved ankomsten til EU/Danmark angivet til oplæggelse på MIO. Varen der er oplagt på MIO, bevarer sin status af ikke-fællesskabsvarer og forbliver dermed under toldtilsyn, indtil de angives til fri omsætning på standardfortoldning.

Ifølge EUTK artikel 158 -187 bliver varen frembudt til en procedure, i dette tilfælde til fri omsætning. SKAT har mulighed for at kontrollere varen jf. EUTK artikel 188 og først ved angivelsens frigivelse, overgår varen til den angivne procedure. I dette tilfælde har virksomheden, oprettet en standardfortoldning, som oplyser, at man ønsker at frafører varen fra MIO og overgå til fri omsætning og forbrug.

Det fremgår af EU-domstolens afgørelse, C 66/99- Wandel, præmis 47, at ”begrebet unddragelse må forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindresi, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes toldtilsyn. Ligeledes fremgår det af præmis 48, at der ikke kræves forsæt til at unddrage en vare toldtilsyn i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, men alene, at visse objektive betingelser er opfyldt.

Der vil altid være fokus på ikke-fællesskabsvarer, da der er risiko for at disse kan indgå i det økonomiske kredsløb, uden at være blevet indfortoldet.

Ved den kontrolførendes ankomst til den angivne adresse jf. rubrik 30 på standardfortoldningen konstateres det, at det ikke er mulig at få adgang til bygningen på adressen for til at besigtige varen. Dette skyldes, at varemodtageren har ferie lukket.

Varen er fjernet fra toldtilsyn, idet det ikke var mulig for den kontrolførende at få adgang til varen for at besigtige denne.

5.2. Toldskyldens opstående

Ifølge EUTK artikel 79, stk. 1 opstår der toldskyld ved indførsel, når:

En importafgiftspligtig vare er fjernet fra toldtilsyn.

Toldskylden er opstået idet varen er fjernet fra det angivne midlertidig opbevaring (MIO) i form af at det ikke var mulig for den kontrolførende at besigtige varen. Dette betragtes som en midlertidig hindring for at besigtige varen.

Af EUTK artikel 79, stk. 2 litra a) fremgår, at toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen fjernes fra toldtilsynet.

Det fremgår af EU-domstolens afgørelse, C542/11 Codirex, præmis 32, at det følger af toldkodeksens artikel 203 stk. 1 og 2¹, at toldskyld ved indførsel opstår på det tidspunkt, hvor en importsafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn. Denne unddragelse fra toldtilsyn omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at den kompetente toldmyndighed hindres, også blot midlertidigt, i at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes toldtilsyn.

Tidpunktet for toldskyldens opståen, er da den kontrolførende fra SKAT konstaterer, at det ikke var mulig at få adgang til varen for at besigtige den.

5.3. Stedet for toldskyldens opstående

Stedet for toldskyldens opståen fremgår af EUTK artikel 87, stk. 1, 2. afsnit ”I alle andre tilfælde er det sted, hvor der opstår toldskyld, det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer”.

I dette tilfælde er stedet for toldskyldens opståen, den angivne adresse jf. rubrik 30 på fortoldningen, da det er den adresse hvor varen er fjernet fra toldtilsyn.

5.4. Debitor

Af EU-toldkodeks artikel 79, stk. 3 fremgår debitorerne som:

Virksomheden anses for debitor efter EU-toldkodeks artikel 79, stk. 3, litra a og b), da de, har oprette en standard fortoldning, bilag 1, og ikke har uvist den rette omhug for, at de pågældende forpligtelser for en standardfortoldning kan blive overholdt. Idet den kontrolførende fra SKAT ikke har haft mulighed for, at få adgang til varen for at besigtige den. Virksomheden er som professionel i branchen inden for spedition er virksomheden bekendt med, at varen har status af ikke-fællesskabsvarer.

5.5. Efteropkrævning af toldskyld

Der fremgår følgende af EUTK art. 105, stk. 4 ” Stk. 3 finder anvendelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal opkræves eller endnu ikke er opkrævet, hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke er bogført i henhold til stk. 1, 2 og 3 eller er fastsat og bogført for lavt i forhold til det beløb, der skal betales”.

På baggrund af punkt 5 til og med punkt 5.4 er SKATs foreløbige afgørelse, at der skal ske efteropkrævningen af told af de indførte varer sker efter EUTK art. 105, stk. 4.

Beløbet fremgår af punkt ”2. SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse”

5.6. Momsskyld

Der er opstået momsskyld, jf. bekendtgørelse af lov om merværdiafgifts nr. 106 af 23. januar 2013(momsloven).

Det fremgår af momslovens § 12, stk. 1, at: ”Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU ”.

Endvidere fremgår det af TL § 10, at: ”Told- og skatteforvaltningen opkræver told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s toldområde, og som indføres i det danske toldområde...”

Efter momslovens § 46, stk. 5 skal momsen af varer, der indføres fra steder uden for EU, betales af importøren.

Mens det af TL § 39, stk. 1, ”For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

nr. 2) Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.

Efter toldloven er der således ikke krav om råderet over varerne, i modsætning til momsloven. Det fremgår dog, af artikel 201 i Momssystemdirektivet (Direktiv 2006/112/EF), at momsen påvirker den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaterne er udpeget eller godkendt som betalingspligtig. Denne bestemmelse giver mulighed for at udpege andre personer, end de egentlige ejere af varerne, som forpligtet til at betale importmomsen.

Virksomheden har derfor, som toldloven forskriver indført eller ladet indført varen, hvorfor SKAT anser virksomheden for at hæfte for importmomsen.

Beløbet fremgår af punkt ”2. SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse”.

5.7. Morarenter

Når SKAT kontrollerer varen, og der opstår en toldskyld efter EUTK art. 79, så skal der beregnes morarenter, se EUTK art. 114, stk. 2.

Morarenterne skal beregnes fra den dato, hvor toldskylden opstod og frem til den dato, hvor SKAT træffer endelig afgørelse.

SKAT beregner morarenter af følgende beløb: 143,70 kr.

Morarentesatsen beregnes med Nationalbankens udlånsrente + 2 procentpoint, se EUTK artikel 114, stk. 1, 3. afsnit.

Morarentebeløbet udgør 0,42 kr., og følgende indgår i hvorledes morarentebeløbet fremkommer: Rentesats 0,05 %, 53 rentedage og 143,70 kr. i efteropkrævning af told.

Beløbet fremgår af punkt ”2. SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse”

6. Ansvarsvurdering

Vi vil, når der er truffet endelig afgørelse, vurderer om resultatet af kontrollen skal til ansvarsvurdering.

Det betyder, at vi vurderer, om vi vil udarbejde en toldrapport. En toldrapport kan f.eks. resultere i, at du får en henstilling eller en bøde.

7. Toldgodtgørelse/-fritagelse og toldskyldens ophør

SKAT, Indsats, Told har gennemgået reglerne om mulighed for toldgodtgørelse/-fritagelse af toldbeløbet og toldskyldens ophør.

I kan ikke få toldgodtgørelse da vi ikke har fundet myndighedsfejl eller andre forhold, som kunne give selskabet ret til toldgodtgørelse efter reglerne i EUTK artikel 119 (Fejl begået af de kompetente myndigheder) eller særlig toldgodtgørelse efter reglerne i artikel 120 (Rimelighed).

Toldskylden ophører ikke efter EUTK artikel 124, stk. 1 litra h og k, da vi ikke har fundet forhold, som berettiger til at toldskylden ophøre.

...

9.1. Virksomhedens bemærkninger

Den 5. september 2016, kl. 15.42 modtager SKAT nedenstående mail fra virksomheden. Der er tilføjet et nummer for hver afsnit.

” Hej [person1]!

1) Som aftalt – og lige på falderebet ift min nye frist – vil jeg forsøge at skitsere, hvordan jeg oplever situationen.

2) [virksomhed1] fortæller mig, at de holder ferie i uge 29 og 30, omtalte forsendelse modtog jeg en MiO på fra [virksomhed2] d. 15. juli 2016, kl. 10:14. – Jeg underretter [virksomhed1] på mail om, at pakken er på vej, og får bekræftet at fakturaen er korrekt. – Pakken bliver modtaget hos [virksomhed1] kl. 12:18, hvilket [virksomhed1] også bekræfter. – Dette er min helt almindelige rutine med alle mine kunder, for hvem jeg er Godkendt Registrator, således at jeg ved præcis, hvornår jeg kan og må fortolde godset færdigt, og også at jeg gør det efter de korrekte dokumenter.

3) Jeg fortolder godset færdig under formodning om, at der stadig er ”nogen” til stede mandag, men i princippet kunne det lige så godt ha’ været helt almindelig hverdag, og at der ikke havde været nogen til stede, hvis f.eks. [virksomhed1] havde været til møde i byen, eller de havde været til tandlægen med en af deres børn eller andet. ([person2] har faktisk fire børn, så det eller lignende situationer sker jævnligt).

4) Jeg oplever, at der selvfølgelig er ”snor” i disse ting set i lyset af, at vi har med mindre virksomheder at gøre, der faktisk gør en stor indsats for at fortolde deres varer korrekt, i og med de benytter mig, der er et kvalitetsfilter ift især de mange fejlagtige fakturaer, som virksomhederne modtager gods på via kurérselskaberne og posten. – Derfor har de valgt at ha’ mig som Godkendt Registrator, og tro mig, jeg fanger mange ”bøffer” på min vej.

5) Så skal det så lige være så uheldigt, at når du/I står på dørstenen, så er de der ikke. – Dette er faktisk sket før, men så plejer vi bare at lave en aftale om, at godset bliver liggende til kunden er hjemme igen. – Jeg får den besked fra jer, at godset IKKE vil blive tjekket igen og formoder derfor, at det er frigivet.

6) Uanset paragraffer, bliver jeg forvirret over at læse i overskriften: ”SKAT foreslår at efteropkræve told og beregne moms” – men længere nede står der ”betale moms”. – Alle virksomheder, der er importørregistreret og momsregistreret, betaler ikke momsen.

7) Hvis jeg skal henvise til noget, så er det ”Bekendtgørelse om toldbehandling” § 32, stk. 8, hvor der står: ”Såfremt told- og skatteforvaltningen har udtaget varerne til kontrol, er varerne først til disposition, når kontrollen er afsluttet, og varerne er frigivet. Såfremt der gælder særlige varebestemmelser, kan varemodtageren dog først disponere over varerne, når disse bestemmelser er opfyldt.”

8) Jeg forstår ikke denne sætning: ”Varen var angivet til fri omsætning på en standardfortoldning, som ikke var frigivet på kontroltidspunktet.” – Jeg har ikke angivet dem til fri omsætning, og det har I så heller ikke. – MEN, I har valgt ikke at kontrollere varerne, dermed må kontrollen jo betragtes som afsluttet og varerne hermed frigivet. – På det tidspunkt var pakken stadig ikke åbnet, men da I vælger ikke at forsøge at kontrollere varerne mere, ej heller ville I ta’ imod tilbuddet om, at [virksomhed1] kunne køre ind i tolden og frembyde varerne, så må jeg formode, at de er frigivet. – Der er overhovedet ikke tale om, at [virksomhed1] har unddraget sig toldkontrol, tværtimod... de formaster sig blot til at være en mindre virksomhed, der også har et liv udover at køre en virksomhed, og vi har søgt at løse dette på anden måde, men ALLE forslag fra min og [virksomhed1]s side blev afvist.

9) Jeg forstår så heller ikke, at det er muligt at ”tørre” told OG moms af på min virksomhed, der ikke engang er momsregistreret i Danmark, når godset er indkøbt og fortoldet til [virksomhed1], jeg udfærdiger jo blot fortoldningsbegæringen for dem, og det har jo faktisk intet med min svenske virksomhed at gøre. – Det er jo også bemærkelsesværdigt, at I alligevel vælger at opkræve det beløb, jeg selv har udregnet, men I har ikke ønsket at se varerne og selv få ”Syn for Sagn” ift varernes beskaffenhed, værdi m.v. – Jeg mener, der ku’ jo ha’ været så meget andet i den pakke, ikke sandt...??

10) Det, jeg bli’r allermest ked af, er i virkeligheden, at jeg altid gør mig meget umage for netop at overholde alle regler, altid at sikre mig korrekte fakturaer, fragtbeløb, grundig tarifering m.v., og så vil I slet ikke høre på mig.

11) Ja, ja... nok om det... jeg synes jo simpelthen bare, at I burde frigi’ den Standardfortoldning og så bare indrømme, at dette nok ikke kan betragtes som en fantastisk ”Kunden i Centrum” situation, at der skal traves og graves så langt rundt i dette, når alt i virkeligheden var så lige til.

Jeg glæder mig til at høre nærmere.

Med venlig hilsen

[person3]

Fortoldningsbutikken

Tlf.: [...]”

9.2. SKATs kommentar til virksomhedens bemærkninger

SKATs kommentar til afsnit 1, 2, 3, 4, 10 og 11.

Afsnittene indeholder indledning, sagens faktiske forhold set fra virksomhedens side, forhold mellem virksomheden og dennes kunde [virksomhed1] A/S og øvrige bemærkninger.

SKAT har noteret sig virksomhedens bemærkninger, og disse giver ikke anledning til kommentarer.

SKATs kommentar til afsnit 5.

SKAT har ikke oplyst eller indikeret ifølge SKATs kontrolførende, at varerne var frigivet. Det beklages, at virksomheden har den opfattelse.

SKATs kommentar til afsnit 6.

Der skal i forbindelse med efteropkrævning af told og afgifter udsendes et forslag til afgørelse med tilhørende sagsfremstilling, indeholdende en hørringsfrist, og i forslaget skal der blandet andet fremgå, hvad der agtes at opkræve virksomheden. Hvad der skal betales fremgår af denne sagsfremstilling punkt 5.5. Efteropkrævning af toldskyld, 5.6. Momsskyld, 5.7. Morarenter og 2. SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse. Begrundelsen for ændringen fremgår af punkt 5 med tilhørende underpunkter.

SKATs kommentar til afsnit 7 og 8.

Det er virksomheden, som repræsentant for [virksomhed1] A/S, der indsender en standardfortoldning til SKAT og det vil sige, at varen angives til fri omsætning og fri forbrug.

Blot der midlertidigt hindres i adgangen til varen, er det at betragte som, at varen er unddraget toldtilsyn jf. præmis 47 i EU dom C66/99 ”Wandel”.

SKAT har ikke på kontroltidspunktet, jf. afsnit 3. Sagens forløb, haft mulighed for at kontrollere varen, og som følge heraf betragtes varen at være unddraget toldtilsyn.

SKATs kommentar til afsnit 9.

Told og afgifter er opgjort på bagrund af oplysningerne i standardfortoldning samt de modtagende underliggende bilag til standardfortoldning.

SKAT anser virksomheden som debitor jf. afsnit 5.4. Debitor samt de øvrige begrundelser i afsnit 5 med tilhørende underpunkter.

Ingen af virksomhedens bemærkninger har givet anledning til at ændre forslag til afgørelse.

[...]”

Selskabets opfattelse

SKAT tilpligtes at godtgøre selskabet kr. 1.516,90 i told og moms med tillæg af morarenter på kr. 0,42, idet selskabet ikke er rette debitor.

Til støtte herfor er anført:

[...]

De punkter, der er sat op i Skats sagsfremstilling og de punkter, mine bemærkninger er delt ind i, er ikke defineret af mig, så derfor bliver dette svar generelt, og udelukkende en mail, der forklarer, hvordan jeg og min kunde har oplevet denne situtation.

Hovedårsagen til, at jeg for det meste arbejder for mine kunder med det koncept, at de har en Midlertidig Oplæggelsesadresse, og hvor jeg så er Godkendt Registrator for dem, er, at Posten og kurérselskaberne ikke tillader, at man laver en Fuldstændig Ekspres til deres kunder, hvilket tvinger dem til at benytte sig af deres toldservice, der desværre ikke er god nok, hvis man ønsker at fortolde sit gods korrekt. – Hos Posten og kurérselskaberne går det rigtig hurtigt... alt for hurtigt... og den største fejl er, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved dokumenternes rigtighed, eller proceduren der skal fortoldes efter. – Dette har jeg utallige og daglige eksempler på.

Jeg arbejder meget stringent med mine kunder. – Når jeg får en mail fra kurérselskaberne med kopi af MiO samt de dokumenter (oftest fejlbelagte, især fra Kina, hvor det meste kurérgods kommer fra til mine kunder) på vegne af mine kunder, så mailer jeg dem kopi af dokumenterne og spørger for det første ind til, om dette er de korrekte dokumenter. – Fra Kina er det over 90 %, der er behæftet med fejl, dette ser jeg jo tydeligt, når kunderne så mailer mig de korrekte dokumenter.

Når godset så er leveret, så får jeg besked i en mail fra dem om, at godset er modtaget og/eller jeg tjekker på kurérselskabernes Track & Trace. – Først når jeg er helt sikker på, at godset vitterlig er leveret, fortolder jeg MiO’en færdig med en Standardfortoldning. – Næste hverdag kl. 12, tjekker jeg så om godset er frigivet, og giver mine kunder besked om, at de nu godt må ta’ godset i brug. – Før dette er sket, rører de ALDRIG nogensinde godset.

Hvis godset bliver udtaget til kontrol, så får kunderne først besked om, at de under ingen omstændigheder må ta’ godset i brug, derefter mailer jeg hurtigst muligt en kopi af de dokumenter, jeg har anvendt til fortoldning samt TVD, da Skat oftest skal bruge dem, uanset hvilken type af kontrol, der er tale om, hvilket os ”almindeligt dødelige” ikke kan aflæse i toldsystemerne. – Oftest bliver godset toldfrigivet, når en tolder har kigget på dokumenterne, og hvis ikke, så plejer vi at ta’ den derfra og finde en passende løsning.

De fleste af mine kunder er mindre virksomheder, der ofte kun har sig selv eller et meget begrænset antal personer ansat, hvilket betyder, at de ofte er på kundebesøg, på kurser... eller måske ude af huset af private årsager (børn der skal hentes og bringes til og fra skole, til tandlæge eller andet). – Med andre ord, det er en række virksomheder, hvor menneskerne, der arbejder der, også har helt almindelige liv, og derfor plejer jeg altid at ha’ en god dialog med Skat om, hvordan vi lige gør, hvis godset bliver udtaget til kontrol. – Indtil denne ulykkelige sag, har alt kunnet løses i mindelighed, og alle har været tilfredse.

Der har aldrig nogensinde været tale om, at mine kunder har unddraget sig toldtilsyn, der kan til gengæld være tale om, at de har været forhindret i at være til stede af meget naturlige og forklarlige årsager, så vi har altid kunnet finde en lempelig løsning, hvor godset bliver tilset på den ene eller den anden måde. – Det er endda sket, at tilsynet har vendt rundt på grusvejen, når man kunne se, at kunden mødte dem på halvvejen. – Så medmindre man hermed synes, at det skal være ulovligt at ha’ et liv, selvom man er en mindre selvstændig erhvervsdrivende, så er der godt nok skudt ”gråspurve med kanonkugler” i dette tilfælde. – Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

I dette helt konkrete tilfælde, var der tale om gods, der var leveret fredag d. 15. juli, det blev fortoldet færdig til frigivelse mandag d. 18. juli kl. 12. – Ganske vist havde virksomheden varslet ferie fra samme mandag og to uger frem, men de havde ytret ønske om at kunne få godset ekspederet videre inden, og var faktisk til stede på adressen, men da der kun var én person til stede den formiddag, har vedkommende højst sandsynligt befundet sig et sted på lageret, hvor Skats tilsyn ikke lige har kunnet finde dem, og når man ringer til virksomheden, så siger svareren i overensstemmelse med sandheden selvfølgelig, at der er ferielukket. – Yderligere har virksomheden også et lager i [by2], men der kørte man ikke hen før efter kl. 12... af samme årsag.

Jeg efterlyser lidt fleksibilitet og kredit for, at mine søde kunder faktisk benytter mig til at lave deres fortoldninger, fordi de har et ønske om at gøre det korrekt. – Jeg kan heller ikke begribe (uanset de fine henvisninger til paragraffer og gamle sager), at det skal være mit ansvar som fortoldende speditør til hver en tid at skulle sikre og være ansvarlig for, hvorvidt mine kunder er til stede på deres adresser eller ej... og hvorfor...!! – Så skulle jeg jo ringe til dem hver aften og/eller morgen for at vide præcis, hvor de er henne, og hvis deres børn skal køres på skadestuen, så skal de ringe og gi’ mig besked først. – Jeg er totalt rystet.

Yderligere er jeg ret rystet over, at man på den ene side fra Skats side erklærer, at virksomheden har unddraget sig toldkontrol og afviser alle forslag om at komme igen en anden dag, eller godtage at få godset frembudt manuelt af kunden selv... og på den anden side så efterfølgende siger, at godset ikke er toldfrigivet. – Jeg spurgte (som et logisk spørgsmål efter at ha’ fået den besked, at man ikke ville foretage yderligere toldtilsyn), om kunden så kunne ta’ godset i brug, og fik den besked, at det kunne de sagtens. – Hvis ikke det betyder, at godset er frigivet, så ved jeg ikke... det gi’r jo heller ikke mening at godset vedbliver at være uåbnet, når ingen alligevel har tænkt sig at tjekke det efterfølgende.

Endnu mere rystet er jeg så over, at Skat mener, at det er mig, der skal betale tolden og momsen på det gods, som min kunde har købt og importeret. – Det er altså ikke mig, der har købt og importeret noget som helst, men min kunde. – Dette er i sig selv et paradoks, og hvorfor momsen skal falde, fatter jeg ingenting af, og slet ikke overfor mig, der i øvrigt er en svensk virksomhed, der overhovedet ikke er momsregistreret i Danmark. – Mærkeligt er det så også, at man godt kan godtage beløbet, altså den told og moms, som jeg har udregnet. – Hvordan kan man det, når man ikke har tilset godset, der kunne jo ha’ været alt muligt andet i den pakke, det kan vi ikke vide, men man stoler åbenbart på mit skøn alligevel. – Er det så her, man skal takke for tilliden, eller hvad...??

Jeg har bedt om at få lov til at vente med at betale tolden og momsen, men det er ikke fordi, jeg er uenig i selve beløbets størrelse, for det har jeg jo selv udregnet og ved er korrekt. – Sagsfremstillingen er så firkantet skrevet, at den ikke giver plads til andre anledninger til at klage end over selve udregningen af tolden (og i dette tilfælde momsen). – Her er der tale om, at jeg ikke kan se, at det er mig, der skal betale told og moms af noget, jeg ikke selv har købt og importeret. – Jeg ved med sikkerhed, at tolden og momsen er udregnet korrekt, jeg har jo selv regnet det ud, men det er bare ikke mig, der skal betale det.

Hvis der nu var blevet udvist en lille bitte smule fleksibilitet og/eller på Skats interne kurser så højt besungne ”Kunden i Centrum” opfordringer, så ville denne i øvrigt korrekt udregnede told blot være blevet opkrævet virksomheden på den månedlige importspecifikation, præcis som altid. – Men nej, der skulle lige lidt spænding på dagen, når nu det var agurketider, så kunne man jo altid udfylde tiden med at lave lidt larm i gaden og henvise til et par paragraffer, bare fordi man kan. – Der er mange måder at komme igennem en arbejdsdag, kan jeg konstatere. – Jeg er ikke imponeret.

Jeg har en forhåbning om, at der er nogen, der kan gennemskue paradokset i denne sag og hurtigt komme til den konklusion, at tolden helt enkelt bare skal debiteres virksomheden, præcis som jeg har udregnet den.

Det er altså trist, at det skal være så ”op ad bakke” at få lov til at lave korrekte fortoldninger for sine kunder. – Men dette er en hel anden sag om konkurrenceforvridning, som kurérselskaberne stiller til med, når de ikke vil acceptere, at kunderne selv laver deres fortoldninger (Fuldstændige Ekspresser) eller lader en ekstern speditør efter eget valg gøre det. – Men den sag presser sig også på, nu har jeg faktisk fundet mig i den konkurrenceforvridende uretfærdighed i over 30 år. – Tror så ikke umiddelbart, det er jer, der får fornøjelsen af at behandle den, tænker at det må gå over EU faktisk.

Tusind tak for udvist tålmodighed med at læse dette, som er den eneste måde, jeg formår at udtrykke min indignerede harme over den type af ”paragrafrytter-overgreb”, som alle andre toldere jeg har haft kontakt med til dato, føler sig for gode til at benytte sig af. – Tror der er belæg for en ”næse” til dem, der har søsat dette.

Uanset alle de nævnte paragraffer og love og regler, der er anført, vil jeg til enhver tid hævde, at min forseelse kun har været at lave en standardfortoldning på et tidspunkt, hvor den involverede virksomhed havde ferielukket. Og det har jeg ikke kunnet læse mig til ikke er ok. Jeg synes også Landsskatteretten skal tænke på, hvad den kommende dom kan skabe af præcedens, hvis det næste gang er større sendinger, der bliver behandlet på samme måde. Det vil kunne lukke speditørvirksomheden. Jeg synes, den behandling, jeg har været udsat for, er meget erhvervsuvenlig.

Ellers tror jeg snart, jeg skifter branche, dette her overgår helt enkelt min forstand.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, artikel 134, stk. 1, at varer, der føres ind i Unionens toldområde, straks ved indpassagen er undergivet toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. Varerne forbliver under toldtilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og må ikke fjernes herfra uden toldmyndighedernes tilladelse.

Det fremgår af EU-toldkodeksen artikel 5, nr. 27 at toldtilsyn er enhver handling, der generelt udføres af toldmyndighederne for at sikre overholdelse af toldlovgivningen og om nødvendigt af andre bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn.

Af EU-toldkodeksen artikel 139 fremgår det, at varer, der føres ind i Unionens toldområde skal frembydes for toldmyndighederne umiddelbart efter ankomst på det udpegede toldsted eller et andet godkendt sted, som toldmyndighederne har anvist, eller i frizonen af:

Af EU-toldkodeksens artikel 144 fremgår det, at ikke-EU-varer skal være under midlertidig opbevaring fra tidspunktet for deres frembydelse for toldmyndighederne. Varerne skal henføres under en toldprocedure eller reeksporteres senest efter 90 dage, jf. artikel 149. Såfremt betingelserne for henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure er opfyldt, frigiver toldmyndighederne varerne, så snart oplysningerne i toldangivelsen er blevet verificeret eller godtaget uden verifikation. Dette fremgår af EU-toldkodeksen artikel 194, stk. 1. Det fremgår af EU-toldkodeksen artikel 188, at toldmyndighederne kan undersøge varerne med henblik på at verificere oplysningerne i en toldangivelse.

Af EU-toldkodeksens artikel 148 fremgår det, at der kræves bevilling fra toldmyndighederne til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring og af artikel 147, stk. 3, fremgår det, at bevillingshaveren eller den person, der opbevarer varerne i de tilfælde, hvor varerne opbevares på andre steder anvist eller godkendt af toldmyndighederne, er ansvarlig for at sikre, at varerne under midlertidig opbevaring ikke unddrages toldtilsyn.

Der opstår toldskyld, når en vare fjernes fra toldtilsyn. Dette fremgår af EU-toldkodeksen artikel 79, stk. 1, litra a. Af artikel 79, stk. 3, fremgår det, at debitor er:

Det lægges til grund, at varemodtager var godkendt bevillingshaver til midlertidig oplæggelse af varer og at de i sagen omhandlede varer befandt sig på bevillingshavers adresse på kontroltidspunktet.

Selskabet havde ved angivelse af varerne den 17. juli 2016 frembudt varerne korrekt og havde ikke varerne i sin besiddelse herefter. Herefter er det bevillingshavers ansvar at sikre, at varerne på midlertidigt oplag ikke unddrages toldtilsyn, jf. EU-toldkodeksens artikel 147. Selskabet kan herefter ikke kan anses for at være debitor efter EU-toldkodeksen artikel 79, stk. 3, litra a, jf. også EU-domstolens dom C-140/04, United, præmis 40.

Det er ubestridt, at selskabet handlede på vegne af varemodtager i sin egenskab af speditør for selskabet og at selskabet i den egenskab medvirkede i den handling, der førte til unddragelsen af toldtilsynet. Selskabet havde dog, efter aftale med varemodtager, sikret sig, at der var en navngiven person tilstede på opbevaringsadressen i tilfælde af kontrol, og Landsskatteretten finder derfor, at selskabet havde iværksat alle de tiltag, som med rimelighed kunne forventes af denne for at forhindre toldskyldens opståen, jf. herved Domstolens dom i sag C-454/10, Oliver Jestel, præmis nr. 24, herunder informeret varemodtageren om varernes toldmæssige status og deres pligt til at afvente en eventuel kontrol før varerne var frigivet. Derfor kan selskabet heller ikke anses for at være debitor efter EU-toldkodeksen artikel 79, stk. 3, litra b.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs opkrævning til 0 kr.