Kendelse af 25-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nummer [...1]. Enkeltmandsvirksomheden startede d. 1. september 2014 og er stadig aktiv. Virksomheden har branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og ejes af [person1]. Tidligere har virksomheden haft branchekode 747010 ”Almindelig rengøring” og branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden er beliggende på [adresse1], [by1]. Der har været mellem 0-9 medarbejdere i virksomheden.

Virksomheden har i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til nogle underleverandører, herunder nedenstående firmaer:

[virksomhed2] ApS – CVR-nr. [...2]

Selskabet blev stiftet den 27.08.2013 og ophørte den 07.03.2017 efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 31.03.2016. Selskabet havde branchekode 811000 ”kombinerede serviceydelser og bibrancher 474200 ”Detailhandel med kommunikationsudstyr”, 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” og 661900 ”Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling”. Selskabet havde i perioden fra 07.11. 2013 til 31.03.2015 branchekode 581300 ”Udgivelse af afviser og dagblade”. Selskabet har skiftet navn flere gange, og den 05.12.2014 ændrede selskabets navn til [virksomhed2] ApS. I faktureringsperioden var der i 1. kvartal 10-19 medarbejdere, i 2. kvartal 2015 5-9 medarbejdere og i 3. kvartal 2015 2-4 medarbejdere i virksomheden.

[virksomhed3] – CVR-nr. [...3]

Iværksætterselskabet blev stiftet d. 17. marts 2014 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt d. 18. maj 2016. Selskabet har branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og bibrancher 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” og 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr”. Selskabets formål er at drive service inden for rengøring og transport.

Følgende fakturaer har SKAT nægtet fradrag for:

*Fakturaerne, der har høje bilgsnr. er betalt kontant. Betalingerne fremgår ikke af kontoudtogene fra banken, da beløbet er bogført på konto 6000 ”Privat hævet ”.

Der er brud på fakturarækkefølgen for fakturaerne fra såvel [virksomhed2] ApS og fra [virksomhed3], da fakturaerne udskrevet ultimo måneden har højere fakturanr. end de fakturaer, der er udskrevet løbende i månederne, uanset hvornår bogføringen af fakturaerne har fundet sted. Der er ikke fremlagt nogen samarbejdsaftaler mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] eller mellem [virksomhed3] og [virksomhed1].

Klageren har oplyst, at han har været i tilfælde har været nødsaget til at betale fakturaerne kontant, da underleverandørerne har haft undskyldninger om at de var i gang med at åbne en ny bankkonto i en anden bank. Klageren har i den forbindelse vedlagt kontoudskrifter.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 11. juli 2016 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.496.880 kr. for perioden den 1. januar 2015 – 31. december 2015. SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

” Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

SKAT har bedt om at se regnskabsmaterialet for din virksomhed [virksomhed1] CVR-nr. [...1] og for [virksomhed4] I/S CVR-nr. [...4], som du er medejer af. Vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 2015 vedrørende [virksomhed1], og den indkomst du har selvangivet for 2013 og 2014.

Resultatet er, at du skal betale 1.496.880 kr. mere i moms for 2015 og at din indkomst bliver ændret med i alt 753.959 kr. for 2013 og 1.199.988 kr. for 2014. Ændringen af indkomsten er som følge af ændringer i [virksomhed4] I/S, som du er medejer af. Vedrørende ændring af momsen i [virksomhed4] I/S henvises til særskilt skrivelse til I/S’et.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen, såfremt der fremkommer nye oplysninger.

SKATs ændringer

Moms, se nærmere i nedenstående sagsfremstilling punkt 1:

Angivet salgsmoms for 1. kvartal 20150 kr.

Opgjort salgsmoms for 1. kvartal 2015700 kr.700 kr.

Angivet købsmoms for 1. kvartal 20150 kr.

Opgjort købsmoms for 1. kvartal 2015589 kr.-589 kr.

Difference111 kr.

Angivet salgsmoms for 2. kvartal 201552.490 kr.

Opgjort salgsmoms for 2. kvartal 2015396.280 kr.343.790 kr.

Angivet købsmoms for 2. kvartal 201545.140 kr.

Opgjort købsmoms for 2. kvartal 2015479 kr.44.661 kr.

Difference388.451 kr.

Angivet salgsmoms for 3. kvartal 201549.753 kr.

Opgjort salgsmoms for 3. kvartal 2015712.265 kr.662.512 kr.

Angivet købsmoms for 3. kvartal 201543.618 kr.

Opgjort købsmoms for 3. kvartal 2015710 kr.42.908 kr.

Difference705.420 kr.

Angivet salgsmoms for 4. kvartal 20150 kr.

Opgjort salgsmoms for 4. kvartal 2015406.216 kr.

Foreløbig fastsættelse3.000 kr.403.216 kr.

Angivet købsmoms for 4. kvartal 20150 kr.

Opgjort købsmoms for 4. kvartal 2015318 kr.-318 kr.

Difference402.898 kr.

Samlet difference1.496.880 kr.

Skat, se nærmere i nedenstående sagsfremstilling punkt 2 og 3:

(...)

Beskrivelse af virksomhederne

[virksomhed1] er genregistreret for moms den 1. september 2014 og registreret som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag fra 30. september 2014. Virksomheden er oprindelig registreret den 11. marts 2004. Jf. det indsendte regnskabsmateriale, er virksomheden først påbegyndt aktiviteten i starten af 2015. Virksomheden er registreret med branchekoden 782000: Vikarbureauer.

Ud over virksomheden [virksomhed1] ejer du også 50 % af [virksomhed4] I/S som [virksomhed1] er underleverandør til.

(...)

Regnskabsgrundlaget generelt

[virksomhed1]

På baggrund af nedenstående eksempler på fejl og mangler, der er konstateret ved en gennemgang af regnskabsmaterialet, kan det konkluderes, at bogføringen ikke opfylder de almindelige bestemmelser i Bogføringslovens §§ 7, 8 og 9:

Salgsfakturaerne er ikke bogført i den rækkefølge de er udstedt og der er i flere tilfælde anvendt samme bilagsnummer flere gange.

Både købs- og salgsfakturaer er meget begrænsede i specifikationsgraden og i flere tilfælde er der intet angivet i specifikationen.

Bilag 168, 169, 170, 171, 186, 172, 173, 187, 175, 177, 178 er ikke bogført som betalt i bank og fremgår da heller ikke af kontoudtog fra banken. Modpost til betalingen af de pågældende fakturaer er ”Hævet privat” konto 6000.

Alle øvrige bilag vedrørende fremmed arbejde har et bilagsnummer som svarer til de øvrige posteringer i den pågældende periode (8-106). Men de bilag som ikke er betalt i banken har et højt bilagsnr., uanset på hvilket tidspunkt posteringen er foretaget.

Der betales jf. kontoudtog fra banken 115.150 kr. i banken den 05.05.15. Faktura nr. 9 (bilag 13) lyder imidlertid på 105.150 kr. Dette beløb er bogført som indbetalt på kontoen, på trods af at der faktisk er betalt 115.150 kr.

Salgsfakturaer 103, 104, 105 106 og 110 bogført ved bilag 129, 130, 131, 132, 138 er bogført som indbetalt den 30.12.15, både på debitorkontoen og på bankkontoen. Men de fremgår ikke som betalt på kontoudtog fra banken. I øvrigt er faktura 103 allerede betalt tidligere og lyder på 11.812 kr. og ikke 5.500 kr. som anført ved posteringen den 30.12.15.

Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at banken ikke er afstemt.

[virksomhed4] I/S

(...)

Bogføringen opfylder på baggrund af ovenstående fejl og mangler ikke de almindelige bogføringskrav i Bogføringslovens § 7 og § 9.

Sagsfremstilling og begrundelse

De beløb som virksomheden har angivet til SKAT fremgår af ovenstående talmæssige opstilling. Den foreløbige fastsættelse på 3.000 kr. for 4. kvartal 2015, er foretaget af SKAT på grund af virksomhedens manglende angivelse.

SKAT har modtaget regnskabsmateriale den 19. februar 2016 fra virksomheden bestående af saldobalance, kontospecifikationer, kontoudtog fra [finans1] fra konto [...03] og grundbilag vedrørende underleverandører.

Derudover har SKAT modtaget kontroloplysninger fra virksomhedes kunde [virksomhed5] ApS i form af samarbejdsaftale underskrevet den 1. marts 2015 og faktura 70, 45, 20 og 12 (se bilag 6) og fakturaer fra [virksomhed4] I/S (se bilag 7). Fakturaerne til [virksomhed4] I/S har ingen specifikation af hvilket arbejde der er udført, hvornår det er udført, hvor det er udført og timeantal og/eller timeløn fremgår heller ikke. Specifikationsfeltet er helt tomt.

Den angivne moms kan ikke afstemmes til den bogføring som virksomheden selv har udarbejdet. Det forudsættes derfor at din opfattelse er, at den opgjorte moms i bogføringen er den moms virksomheden reelt skulle have angivet til SKAT og SKATs ændringer tager derfor udgangspunkt i virksomhedens bogførte moms, som er opstillet nedenfor og IKKE i den angivne moms.

Salgsmoms ifølge saldobalance:

I alt 1.498.899 kr.

Købsmoms ifølge saldobalance:

I alt1.416.319 kr.

Den endelige forslåede ændring, som fremgår under den talmæssige opstilling på side 1, er i forhold til reelt angivne momstilsvar, idet opkrævningen af den manglende moms vil ske i forhold til den angivne moms.

Fremmed arbejde udgør ifølge konto 1010 Fremmed arbejde 5.654.484,60 kr. ekskl. moms. Virksomheden har for 2015, kun anvendt to underleverandører [virksomhed2] ApS CVR-nr. [...2] og [virksomhed3] CVR-nr. [...3].

Underleverandørerne har faktureret virksomheden som følger:

Virksomhedens resultat før renter udgør, når øvrige udgifter er fratrukket, 81.148,14 kr. Den største del af de øvrige udgifter er løn som er fratrukket med i alt 243.894,65 kr.

Der er ikke indsendt selvangivelse for 2015. Fristen for indsendelse udløber den 1. juli 2016.

(...)

Det kan på baggrund af gennemgangen af virksomhedens regnskabsmateriale konstateres, at der er enkelte indtægter jf. virksomhedens bankkonto, der ikke er medtaget ved opgørelsen af virksomhedens salgsmoms. SKATs opgørelse af salgsmomsen fremgår af bilag 2. Der er tale om mindre beløb som ikke er medtaget i bogføringen. De beløbsmæssige konsekvenser er som følger:

BogføringenSKATs ansættelseDifference

I alt 16.562 kr.

Der er tale om følgende indsættelser på bankkontoen:

21.01.2015 Løn3.500,00 kr. inkl. moms

04.05.2015 Overførsel [virksomhed6]50.000,00 kr. inkl. moms

30.12.2015 [virksomhed7] 29.306,25 kr. inkl. moms

I alt 82.806,25 kr. inkl. moms

Moms heraf udgør 16.562 kr. Beløb ekskl. moms udgør herefter 66.245 kr.

Det er SKATs opfattelse, at de beløb der indgår på virksomhedens konto skal medtagets ved opgørelsen af virksomhedens moms- og skattepligtige indkomst. Denne opfattelse underbygges af, at du ikke har lønindtægt eller andre former for indkomst, der kan begrunde indsættelser af denne art på bankkontoen.

Det kan af virksomhedens salgs- og købsfakturaer konkluderes, at det ikke ud fra specifikationerne kan fastslås hvem der har udført arbejdet, samt hvor og hvornår det er udført. Virksomheden er anmodet om at indsende arbejdssedler/timesedler og samarbejdskontrakter med underleverandørerne, men disse er ikke modtaget.

Jf. Momsbekendtgørelsens § 58 stilles der følgende krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

I 2015 er der købsfakturaer fra [virksomhed2] ApS [...2] (under konkurs pr. 31. marts 2016) og fra [virksomhed3] CVR-nr. [...3] (under tvangsopløsning pr. 26. januar 2016). Ansvarlig direktør i begge selskaber er [person2]. Der er pt. igangværende sager vedrørende kædesvig på begge selskaber. Det har endvidere ikke været muligt at skabe kontakt til de to selskaber.

Der er ikke sket betaling via bank for nedenstående fakturaer fra underleverandører. Betalingerne er krediteret på konto 6000 ”Hævet privat”:

BilagBogføringsdatoUnderleverandørBeløb inkl. moms

168 04.05.15[virksomhed2] ApS174.525,00 kr.

16902.06.15[virksomhed2] ApS808.219,00 kr.

17002.07.15[virksomhed2] ApS353.698,00 kr.

17117.07.15[virksomhed2] ApS390.112,75 kr.

18603.08.15[virksomhed2] ApS770.849,25 kr.

17204.09.15[virksomhed2] ApS615.030,00 kr.

17302.10.15[virksomhed2] ApS630.817,00 kr.

18717.10.15[virksomhed3]478.091,00 kr.

17502.11.15[virksomhed3]720.854,00 kr.

17701.12.15[virksomhed3]539.546,00 kr.

17831.12.15[virksomhed3]78.620,00 kr.

Da virksomheden ifølge de forelæggende oplysninger ikke har andre bankkonti end konto [...03] i [finans1], må det lægges til grund, at betalingerne ikke er foretaget, eller at de er foretaget kontant.

Der kan på baggrund af ovenstående konkluderes følgende:

Det fremgår af Momslovens § 46, stk. 7, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Derimod giver det, isoleret set, ikke ret til fradrag for moms alene af den grund at der er påført moms på fakturaen. Det fremgår af Momslovens § 37, at der kun kan gives fradrag for køb såfremt der ligger en reel leverance til grund for fakturaen. Betalingen er ikke tilstrækkelig dokumentation. Tilsvarende henvises til momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) §§ 79 og 82, jf. § 58, hvoraf det fremgår, at der skal kunne redegøres for art og omfang af leverancen, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler når der er tale om arbejdsydelser.

Alene det faktum, at en faktura ikke opfylder kravene til indholdet af en faktura, giver altså i sig selv ikke ret til fradrag for momsen jf. praksis på området.

Særligt i sager hvor der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at den på fakturaen anførte ydelse er leveret.

Der kan henvises til EU-dom C342/87 ”Genius Holding”, ifølge hvilken, der kun er fradrag for moms der er lovlig (præmis 16), det vil sige at der ikke er fradrag for moms der alene skyldes at den står på en faktura (præmis 19)

Af nyere domspraksis kan henvises til:

SKM 2016.9.BR, hvor retten fandt, at der var rejst tvivl om fakturaernes realitet, idet der ikke kunne fremvises samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og lign., hvorved fradrag for moms vedrørende underleverandører blev nægtet.

SKM2016.27.ØLR hvor landsretten vægt på, at fakturaerne ikke opfyldte betingelserne i momsbekendtgørelsens daværende § 40, stk. 5 og 6, idet der ikke på fakturaerne var angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering.

Videre fandt landsretten ikke, at appellanten havde løftet bevisbyrden for, at der var sket levering og betaling for ydelserne. Landsretten lagde herved vægt på, at der hverken i de indgåede kontrakter mellem skatteyderen og underleverandørerne, eller i fakturaerne, var en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom appellanten ikke havde fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet var udført.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet, herunder at der er sket en reel levering af de ydelser der er faktureret for, hvorfor momsfradrag for underleverandører ikke kan godkendes.

Det er tillige SKATs opfattelse, at virksomheden skal afregne moms af alle de af virksomheden foretagne faktureringer hvorpå der er anført moms, jf. Momslovens § 46 stk. 7, uanset om der kan rejses tvivl om den faktiske levering af den fakturerede ydelse.

Den herefter godkendte købsmoms fremgår af bilag 3 og svarer til købsmomsen på de i bogføringen anførte momsbelagte udgifter, bortset fra udgifter til underleverandører. Den af SKAT opgjorte salgsmoms fremgår af bilag 2. Samlet set kan ændringer i forhold til det bogførte tilsvar og i forhold til det angivne tilsvar opstilles som følger:

Salgsmoms:

BogførtAngivet/FF’etAnsat SKATDifference ift. angivelse

I alt 1.410.217 kr.

Købsmoms:

BogførtAngivet/FF’etAnsat SKATDifference ift. angivelse

I alt86.662 kr.

Samlet ændring af moms i forhold til angivelsen1.496.879 k

Det skal bemærkes, at uanset at der forelægges dokumenter for SKAT der dokumenterer at der rent faktisk er sket levering, kan der ikke godkendes fradrag for købsmomsen, alene af den grund at fakturaerne ikke opfylder bestemmelserne om krav til indhold af fakturaer. Dette følger af Momsbekendtgørelsens § 58 jf. bekendtgørelsens §§ 79 og 82.

Opmærksomheden henledes på, at der jf. Momslovens § 46 stk. 12 kan pålægges køber og sælger solidarisk hæftelse for det eventuelle momskrav som følger af kontante betalinger der overstiger 10.000 kr. inkl. moms. Der er imidlertid endnu ikke taget stilling til hvorledes dette forhold skal behandles hos sælger, hvorfor et pålæg om solidarisk hæftelse pt. ikke er aktuelt.

Der kan forekomme mindre differencer i mellem de forskellige opgørelser af momsen. Dette skyldes forskellig øreafrunding.

Den 30. juni 2016 modtages din indsigelse til SKATs forslag til afgørelse som følger:

”Vores klient [virksomhed1] er uenig med dit forsalg, at han skal betale 1.496.880 kr. i moms for 2015 og Indkomst bliver ændret med i alt 753.959 kr. for 2013 og 1.199.988 kr. for 2014

På grund af nogle punkter:

1 -[virksomhed1] har prøvet mange gange at betale alle faktura elektronisk til Underleverandør [virksomhed2] ApS

CVR-nr. [...2] og [virksomhed3] CVR-nr. [...3] men De har altid undskyldninger som de kommer i gange med åbner ny bankkontonummer på anden bank.

Derfor var [virksomhed1] nødte til at betale nogle af faktura kontant til dem, du kan godt se hævninger fra bankkonto/ kontospecifikation som dækning betalinger. (Vedlagt Kopi af Kontospecifikation for Hævninger).

2 - Vi har jo allerede en fast aftale mellem [virksomhed1] og alle underleverandør som mundtlige og skriftlige nogle gange derfor de kan ikke se specificeret på fakturaerne, angående arbejdsopgaver, det er ikke vores ansvar at tjekke alle faktura fra underleverandør at hvor og hvornår det er udført, vi kan ikke beholder timesedler for hver faktura, det er umuligt, det er skat ansvar for at kontroller de er firmaer som har givet mig fremmed arbejder.

3 - [virksomhed1] har betalt alle faktura til Underleverandør, vi har jo tjekke altid under skat.dk /Cvr.dk

At virksomhed er momsregistreret, det er deres ansvar at fortælle om firmaet er ok eller ej. Det er ikke mit ansvar om seleskabet angivet / betalt moms eller ej. de spørger først Underleverandør som f.eks. [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] om Faktura og betaling kontant ikke [virksomhed1].

Under cvr.dk kan man godt se at [virksomhed2] ApS har haft to - fire ansatte ? (Vedlagt kopi af den)

4- [virksomhed1] har betalt [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] fakturaen kontant og hævninger kan ses på bankudskrifter.

(Vedlagt Kopi af kontospecifikation)

5- [virksomhed1] har fast opgaver hverdag (virkarbureauer) som supplerer kundens arbejdsstyrke / afløse / virkar for en korter perioder, ikke vores opgaver at tjek firmaet er betalt moms/ A-skat / har ansatte.

8- de har nævnet at der er huller i nummerrækkefølgen og dubletter i salgsfakturaerne nummerrækkefølge, det er måske rigtigt, men det er personlige fejl, mennesker glemmer som normal, vi er ikke maskinen.

[virksomhed1] har betalt alle faktura til Underleverandør, [virksomhed1] vidste ikke om de firmaer har angivet / betalt moms, A-skat, det er vigtigst for mig at mit arbejder kører godt fordi hvis jeg stopper en dag uanset årsager jeg skal betale dobbelt for den dag. Vi håber at du gennem gået momsregnskab igen og finde en rimelig løsning for begge side, ellers kan jeg ikke forsætte som selvstændige.

Med Venlig hilsen

[virksomhed1]”

Klagen er vedlagt denne skrivelse som bilag 10.

Det fremgår af din indsigelse, at grundlæggende er uenig i SKATs forslag til dine ansættelser. Dine indsigelsespunkter kan resumeres som følger:

Indsigelsen slutter af med, at [virksomhed1] håber, at vi vil se på materiale igen og finde en rimelig løsning.

SKAT har følgende bemærkninger til din indsigelse:

Ad 1.

Den vedlagte kontospecifikation er fra bogføringen. Det er korrekt at der her fremgår private hævninger på bankkontoen. Dette er dog ikke dokumentation for betalingen, idet det ikke er dokumenteret hvad der er betalt og hævninger fremgår i øvrigt ikke af hævningerne på kontoen ifølge kontoudtoget. Uanset hvad begrundelsen er for at betalingerne er sket kontant, kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne skattemæssigt og momsmæssigt, hvilket allerede er begrundet i SKAT forslag til afgørelse i punkt 1.3.

Ad 2.

Det er den enkeltes virksomheds ansvar, at virksomhedens grundbilag, som skal lægges til grund for opgørelsen af virksomhedens skatte- og momsmæssige indtægt, opfylder de almindelige bestemmelser og krav til grundbilag som er oplyst i punkt. 1.2.

At der er skriftlige som mundtlige aftaler mellem parterne, fritager ikke virksomhederne for at leve op til kravene om indholdet af fakturaer.

Ad 3.

Det er muligt, at det ikke er virksomhedens overordnede ansvar om underleverandørerne lever op til deres forpligtelser til offentlige myndigheder. Men sikrer man sig ikke at ens underleverandører lever op til krav til offentlige myndigheder, kan dette få konsekvenser for virksomhedens egen fradragsret. Dette er fastslået i praksis, se nærmere i ovenstående punkt 1.2. og 1.3. De 10 råd vedlægges til orientering.

Det er således SKATs opfattelse, at dine indsigelser til SKATs forslag til afgørelse ikke giver anledning til ændring af de foreslåede reguleringer af virksomhedens moms, hvorfor SKAT fastholder ændringer som beskrevet i punkt 1.3, hvortil der henvises.

(...)

Faktureringen til [virksomhed4] I/S har udgjort som følger for 2015:

Faktura 09 af 04.05.1584.120,00 kr. ekskl. moms.

Faktura 23 af 26.05.1596.000,00 kr. ekskl. moms.

Faktura 34 af 26.06.15117.390,40 kr. ekskl. moms.

Faktura 49 af 01.08.1591.920,00 kr. ekskl. moms.

Faktura 59 af 25.08.1599.000,00 kr. ekskl. moms.

Faktura 86 af 25.09.15105.600,00 kr. ekskl. moms.

Faktura 94 af 23.10.15100.800,00 kr. ekskl. moms.

Faktura 109 af 23.11.15108.480,00 kr. ekskl. moms.

I alt 803.310,40 kr. ekskl. moms.

Din virksomheds samlede omsætning for 2015 fremgår af punkt 1.1. Du har ikke selvangivet resultat af virksomheder for 2015. Fristen udløber først den 1. juli 2016, hvorfor SKAT ikke på nuværende tidspunkt har hjemmel til at foretage ændringen af din indkomst for dette år. Det er imidlertid SKATs opfattelse, at din indkomst udgør som opstillet nedenfor.

(...)

Jf. Statsskattelovens § 6 litra a, kan udgifter der i årets løb er anvendt til erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag for udgifter kræver dog, at de er dokumenteret på behørig vis, herunder at grundbilagene opfylder kravene om indhold og udformning samt, at bevisbyrden for at fakturaerne er en realitet er løftet. Dette finder støtte i Østre Landsret dommen offentliggjort SKM 2009.325.ØLR, som giver skattemyndighederne hjemmel til at nægte fradrag skattemæssigt, hvis køber ikke løfter den skærpede forpligtigelse til at dokumentere fakturaernes realitet.

Det er det SKATs opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet af følgende årsager:

På denne baggrund kan fradrag for udgifter til underleverandører ikke godkendes fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er indsat 66.245 kr. ekskl. moms på bankkontoen, som ikke er medtaget i virksomhedens omsætning (se nærmere punkt 1.1.). Dette beløb er skattepligtigt.

Der er nægtet fradrag for udgifter til underleverandører i [virksomhed4] I/S, jf. ovenfor i punkt 2. Da de ydelser som [virksomhed1] har faktureret til [virksomhed4] I/S således er anset som værende af fiktiv karakter, skal der ikke ske beskatning af beløbet i din virksomhed [virksomhed1].

Endvidere skal det bemærkes, at kontante betalinger som overstiger 10.000 kr. inkl. moms, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. Ligningslovens § 8Y (udsnit):

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms.”

Da fradrag for underleverandører imidlertid allerede er nægtet af andre årsager, får ovenstående bestemmelse ingen praktisk betydning har.

Resultat af [virksomhed1] udgør ifølge saldobalancen81.148 kr.

Indgået på konto, men ej med i saldobalancen (se punkt 1.3.) + 66.245 kr.

Fradrag for underleverandører ifølge saldobalancen, ej godkendt+5.654.482 kr.

Fakturerede ydelser til [virksomhed4] I/S, anses som fiktive-803.310 kr.

Resultat før renter4.998.565 kr.

Renteudgifter udgør 3.622 kr.

SKAT opfordrer til, at du selvangiver beløbene på din selvangivelse for 2015 senest den 1. juli 2016.

Der henvises til det beskrevne under punkt. 1.4.

SKAT har følgende bemærkninger til din indsigelse:

Ad 1.

Den vedlagte kontospecifikation er fra bogføringen. Det er korrekt at der her fremgår private hæv-ninger på bankkontoen. Dette er dog ikke dokumentation for betalingen, idet det ikke er dokumenteret hvad der er betalt og hævninger fremgår i øvrigt ikke af hævningerne på kontoen ifølge kontoudtoget. Uanset hvad begrundelsen er for at betalingerne er sket kontant, kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne skattemæssigt og momsmæssigt, hvilket allerede er begrundet i SKAT forslag til afgørelse i punkt 3.3.

Ad 2.

Det er den enkeltes virksomheds ansvar, at virksomhedens grundbilag, som skal lægges til grund for opgørelsen af virksomhedens skatte- og momsmæssige indtægt, opfylder de almindelige bestemmelser og krav til grundbilag som er oplyst i punkt. 1.2. og punkt 3.2.

At der er skriftlige som mundtlige aftaler mellem parterne, fritager ikke virksomhederne for at leve op til kravene om indholdet af fakturaer.

Ad 3.

Det er muligt, at det ikke er virksomhedens overordnede ansvar om underleverandørerne lever op til deres forpligtelser til offentlige myndigheder. Men sikrer man sig ikke at ens underleverandører lever op til krav til offentlige myndigheder, kan dette få konsekvenser for virksomhedens egen fradragsret. Dette er fastslået i praksis, se nærmere i ovenstående punkt 3.2. og 3.3. De 10 råd vedlægges til orientering som bilag 11.

Det er således SKATs opfattelse, at dine indsigelser til SKATs forslag til afgørelse ikke giver an-ledning til ændring af de foreslåede reguleringer af virksomhedens moms, hvorfor SKAT fastholder ændringer som beskrevet i punkt 3.3, hvortil der henvises. ”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at det ansatte yderligere momstilsvar for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 på 1.496.880 kr. nedsættes til 0 kr. Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende i klagen:

” Vedr. Klager over skatteafgørelse j.nr. [...1]

[virksomhed1] er uenig med skatteafgørelse, at jeg skal betale 1.496.880 kr. i moms for 2015 og minindkomst bliver ændret med i alt 753.959 kr. for 2013 og 1.199.988 kr. for 2014 På grund af nogle punkter:

1 - [virksomhed1] har prøvet mange gange at betale alle faktura elektronisk til Underleverandør [virksomhed2] ApS CVR-nr. [...2] og [virksomhed3] CVR-nr. [...3] men De har altid undskyldninger som de kommer i gange med åbner ny bankkontonummer på anden bank.

Derfor var [virksomhed1] nødte til at betale nogle af faktura kontant til dem, du kan godt se hævninger fra bankkonto/ kontospecifikation som dækning betalinger. (Vedlagt Kopi af Kontospecifikation for Hævninger).

2 - Vi har jo allerede en fast aftale mellem [virksomhed1] og alle underleverandør som mundtlige og skriftlige nogle gange derfor de kan ikke se specificeret på fakturaerne, angående arbejdsopgaver, det er ikke vores ansvar at tjekke alle faktura fra underleverandør at hvor og hvornår det er udført, vi kan ikke beholder timesedler for hver faktura, det er umuligt, det er skat ansvar for at kontroller de er firmaer som har givet mig fremmed arbejder.

3 - [virksomhed1] har betalt alle faktura til Underleverandør, vi har jo tjekke altid under skat.dk/ Cvr.dk

At virksomhed er momsregistreret, det er deres ansvar at fortælle om firmaet er ok eller ej. Det er ikke mit ansvar om seleskabet angivet/ betalt moms eller ej. de spørger først Underleverandør som f.eks. [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] om Faktura og betaling kontant ikke [virksomhed1].

Under cvr.dk kan man godt se at [virksomhed2] ApS har haft to – fire ansatte ? (Vedlagt kopi af den)

4 - [virksomhed1] har betalt [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] fakturaen kontant og hævninger kan ses på bankudskrifter.

(Vedlagt Kopi af kontospecifikation)

5 - [virksomhed1] har fast opgaver hverdag (virkarbureauer) som supplerer kundens arbejdsstyrke/ afløse/ virkar for en korter perioder, ikke vores opgaver at tjek firmaet er betalt moms/ A-skat/ har ansatte.

6- de har nævnet at der er huller i nummerrækkefølgen og dubletter i salgsfakturaerne nummerrækkefølge det er måske rigtigt, men det er personlige fejl, mennesker glemmer som normal, vi er ikke maskinen.

[virksomhed1] har betalt alle faktura til Underleverandør, [virksomhed1] vidste ikke om de firmaer har angivet/ betalt moms, A-skat, det er vigtigst for mig at mit arbejder kører godt fordi hvis jeg stopper en dag uanset årsager jeg skal betale dobbelt for den dag" Vi håber at du gennem gået momsregnskab igen og finde en rimelig løsning for begge side, ellers kan jeg ikke forsætte som selvstændige. ”

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheden har for perioden fra den 1. januar 2015 til 31. december 2015 angivet en udgående afgift på 105.243 kr. og en indgående på 88.758 kr. SKAT har ved en gennemgang af virksomhedens bogføring konstateret, at den udgående afgift imidlertid 1.498.899 kr. og den indgående 1.416.319 kr. ifølge virksomhedens saldobalance for 2015. Den indgående afgift indeholder hovedsageligt købsmoms fra underleverandørfakturaer, som SKAT har nægtet fradrag for. SKAT har endvidere forhøjet virksomhedens udgående afgift i overensstemmelse med de af virksomheden foretagne faktureringer, hvorpå der er anført moms, jf. momslovens § 46 stk. 7.

Virksomheden har ikke i klagen konkret imødegået SKATs argumentation og opgørelse af virksomhedens udgående afgift, der hviler på virksomhedens faktureringer og bogføring heraf. Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre SKATs ansættelse af virksomhedens udgående afgift for afgiftsperioden 1. januar 2015 – 31. december 2015.

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 61, stk. 1 (nugældende § 58, stk. 1), og § 84 i dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2013-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”§ 61, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

(...)

§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Virksomheden har for perioden fra den 1. januar 2015 til 31. december 2015 bogført fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3].

Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i dagældende § 61, stk. 1, (nu § 58) i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til. Ved afgørelsen har retten lagt afgørende vægt på, at de omhandlende fakturaerne generelt er uspecificeret, idet der kun er anført måned og et samlet beløb. Der mangler oplysninger om antal timer, timepris, beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og betalingsbetingelser. Retten finder endvidere, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til.

Landsskatteretten finder, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne har været i stand til at levere de pågældende ydelser. Informationsværdien af fakturaerne er meget beskedent med hensyn til arbejdsbeskrivelse, samtidig med at der er et vist overlap af fakturaerne, selvom det kun er få af fakturaer, hvor der er angivet en periode. De fremsendte samarbejdsaftaler ændrer ikke herpå, henset til at der er tale om en standardkontakt, hvor der alene er anført firmanavn og hvornår samarbejdet er påbegyndt, men hvor det beskrevne arbejdsopgaver, arbejdsplaner og faktureringsbetingelser ikke ses at være overholdt.

Landsskatteretten kan således tiltræde, at der ikke er realiter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne. Arbejdet må dog anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Det er således ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomheden har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne. Det lægges derfor til grund, at det er virksomhedens egne ansatte, som har udført arbejdet. Der henvises til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende nedsættelsen af købsmomsen og forøgelsen af salgsmomsen for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015.