Kendelse af 20-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 483.319 kr. for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, er registreret den 7. november 2013 under branchekoden 812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabets formål er at drive virksomhed med almindelig rengøring i bygninger. Selskabet er drevet af [person1], herefter selskabets direktør. Selskabet er registreret for moms med virkning fra den 16. juli 2014 og er ligeledes registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra oktober 2014.

I 4. kvartal af 2014 havde selskabet 2-4 ansatte medarbejdere. I 2.-4. kvartal af 2015 har selskabet haft 5-9 ansatte medarbejdere.

Selskabets repræsentant har fremlagt resultatopgørelser for selskabet vedrørende 2014 og 2015.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 fremgår, at selskabet havde en nettoomsætning på 543.479 kr. og havde samlede udgifter på i alt 432.847 kr. Selskabet havde udgifter til underleverandører på 429.457 kr. ekskl. moms.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2015 - 31. december 2015 fremgår, at selskabet havde en nettoomsætning på 2.664.474 kt. og havde samlede udgifter på i alt 1.507.508 kr. Ifølge bogføringskonto 2210 havde selskabet udgifter til underleverandører på 1.503.821 kr. ekskl. moms.

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til købsmoms for fremmed arbejde udført af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] A/S med i alt 483.319 kr.

Selskabet har bogført udgifterne for følgende fakturaer:

* Der er de facto alene betalt 45.000 kr. inkl. moms i stedet for det fulde beløb på 50.937,50 kr.

** Der er de facto alene betalt 43.208,75 kr. inkl. moms i stedet for det fulde beløb på 48.208,75 kr.

[virksomhed8] ApS, cvr-nr. [...2] ([virksomhed2] ApS)

[virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8], blev stiftet 15. september 2009 under navnet [virksomhed9] ApS, og var registreret under branchekoden 999999 ”Uoplyst”. [virksomhed8] ændrede herefter navn til [virksomhed8] ApS i perioden fra 2. januar 2014 til [virksomhed8]’s ophør den 31. oktober 2018, og var i samme periode registreret under branchekoden 4669000 ”Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr”. [virksomhed8] har i 4. kvartal 2014 haft 2-4 ansatte medarbejdere, svarende til 1 årsværk. [virksomhed8] er opløst efter konkurs den 31. oktober 2018.

Der er fremlagt notat med kontaktoplysninger for [virksomhed8]. Det fremgår af notatet, at kontaktperson for [virksomhed8] er [person2], og kontakten mellem selskabet og [virksomhed8] opstod ved, at [virksomhed8] kontaktede selskabet telefonisk.

Der er fremlagt vikarkontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed8] dateret den 6. februar 2014. Vikarkontrakten er ikke underskrevet af selskabet. Det fremgår af kontrakten, at [virksomhed8] betaler skatter og afgifter i henhold til dansk lovgivning, og at [virksomhed8] indberetter e-indkomst. Det fremgår endvidere, at den aftalte timepris har udgjort 135 kr. ekskl. moms per afregnet time inklusiv brug af køretøjer samt brændstof. Det fremgår endvidere, at aftalen er uopsigelig i perioden fra 6. februar 2014 til 31. december 2015. Vikarkontrakten indeholder desuden ingen oplysninger om, hvilke ydelser, der skal leveres, eller hvor ydelserne skal leveres.

Der er endvidere fremlagt timesedler, der knytter sig til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed8]. Det fremgår af timesedlerne, at timeprisen for hverdage er 140 kr. med 30 kr. i tillæg efter kl. 18 og for weekender er prisen 170 kr. Timesedlerne indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne er leveret eller hvem der har leveret ydelserne.

Endvidere er fremlagt kopi af e-mail af 2. marts 2015 sendt fra [virksomhed8] til selskabet. Det fremgår af e-mailen, at [virksomhed8] opsiger samarbejdet mellem parterne pr. 2. marts 2015.

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...3]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], blev stiftet den 18. januar 2011. [virksomhed3] har været registreret under branchekode 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed” og bibranche 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. Der er ingen oplysninger om ansatte medarbejdere i det omhandlede periode. [virksomhed3] er opløst efter konkurs den 6. december 2016.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem selskabet og [virksomhed3] dateret den 2. februar 2015 med ikrafttrædelse den 4. marts 2015. Samarbejdsaftalen er ikke underskrevet af selskabet. Det fremgår af kontrakten, at [virksomhed3] betaler skatter og afgifter i henhold til dansk lovgivning. Samarbejdskontrakten indeholder ingen oplysninger om, hvilke ydelser, der skal leveres, eller hvor ydelserne skal leveres.

Der er endvidere fremlagt skrivelse af den 3. oktober 2016 stilet til selskabets direktør, hvoraf fremgår, at [person3] har været tilknyttet [virksomhed3]. Endvidere fremgår, at [virksomhed3] har leveret ydelser i henhold til de fremsendte fakturaer, og at virksomheden har betalt de tilsendte fakturaer.

Der er endvidere fremlagt timesedler, der knytter sig til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3]. Det fremgår af timesedlerne, at timeprisen for hverdage er 140 kr. med 30 kr. i tillæg efter kl. 18 og for weekender er prisen 170 kr. Timesedlerne indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne er leveret eller hvem der har leveret ydelserne.

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev stiftet den 12. januar 2015. [virksomhed4] har været registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed4] har i 3. kvartal 2015 haft 2-4 medarbejdere, 1 årsværk, og i 4. kvartal 2015 haft [virksomhed4] 0 medarbejdere ansat, 1 årsværk. [virksomhed4] er opløst efter konkurs den 4. december 2019.

Der er fremlagt en udateret samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og [virksomhed4]. Samarbejdsaftalen er hverken underskrevet af selskabet eller [virksomhed4]. Det fremgår af kontrakten, at [virksomhed4] forpligter sig til at kunne frembevise dokumentation for, at skatter, moms og afgifter bliver betalt rettidigt. Samarbejdskontrakten indeholder ingen oplysninger om, hvilke ydelser, der skal leveres, eller hvor ydelserne skal leveres.

Der er endvidere fremlagt timesedler, der knytter sig til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4]. Det fremgår af timesedlerne, at timeprisen ligger mellem 160 kr. og 170 kr. Adskillige af timesedlerne indeholder lokaliteter for de leverede ydelser. Timesedlerne indeholder ingen oplysninger om, hvem der har leveret ydelserne.

Selskabet har fremlagt en skrivelse fra [virksomhed4], hvor det bliver bekræftet, at [virksomhed4] har været underleverandør for selskabet. Skrivelsen er hverken underskrevet eller dateret.

Endvidere er der fremlagt e-mailkorrespondance af februar 2016, hvor selskabets direktør opsiger samarbejdet med [virksomhed4].

SKAT har konstateret, at underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed8] har indgået i et netværk med interne bankoverførsler til personer og kontanthævninger.

Det fremgår af indsendte kontoudskrifter fra [finans1], at der er sket overførsler fra selskabets konto svarende til beløbene i de fleste angivne underentreprenørfakturaer fra 1. januar 2014 til 31. december 2015. Det fremgår af posteringsdetaljerne fra [finans1], at overførslerne, der skulle vedrøre fakturaerne fra [virksomhed8], [virksomhed3] og [virksomhed4] er foretaget til de konti, som er anført på de pågældende fakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2014 – 31. december 2015 med i alt 483.319 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

” Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

Selskabet angiver i perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015 moms, se ovenstående specifikation på side 1.

Det angivne stemmer tilnærmelsesvist til bogholderi. Der er en mindre afvigelse vedr. udgående moms som SKAT anser for uvæsentlig.

[virksomhed1] ApS udfører rengøringsydelser, jf. modtagne fakturaer. [virksomhed1] ApS køber de viderefakturerede ydelser hos leverandører af fremmed assistance. Af balancer modtaget for 2014 og 2015 er følgende uddraget:

ÅR 2015 ÅR 2014

Omsætning2.664.474543.479

Personaleomkostninger877.26898.350

Fremmed assistance1.506.712429.457

Indgående moms af fremmed assistance376.678107.364

Indgående moms jf. balance384.988108.372

Procentvis andel af indgående moms9899

Som det fremgår af ovenstående, udgør momsfradraget opstået ved køb af fremmed assistance, henholdsvis 98 % og 99 % af den samlede indgående moms.

Af modtaget materiale, fremgår følgende leverandører af fremmed assistance:

Leverandører af fremmed assistance: ÅR 2015 ÅR 2014

[virksomhed2] ApS45.500429.457

[virksomhed3] ApS774.766 0

[virksomhed4] A/S683.555 0

1.503.821429.457

SKAT har gennemgået og kontrolleret ovenstående virksomheder, beskrevet i det nedenstående.

1.1.1.[virksomhed2] ApS

Jf. modtaget dokumentation i form af bogholderi samt fakturaer, er der samhandel med [virksomhed2] ApS for i alt kr. 474.957 ekskl. moms i 2014 og 2015. SKAT har modtaget fakturaer på samhandlen samt timeopgørelser, vedlagt som bilag 3. Yderligere har SKAT modtaget en kontrakt på samhandlen, vedlagt som bilag 4 og oplysninger om samarbejdet generelt vedlagt som bilag 5. Af bogholderi ses der er taget momsfradrag for udgifter til [virksomhed2] ApS.

Af modtagne fakturaer fremgår teksten ”Mandskabsudlejning” og det fakturerede beløb anføres i et samlet beløb. Der er ofte to eller flere fakturaer dækkende samme periode, men alene én tilhørende timeopgørelse. Ved kontrol af timeopgørelse for august måned, er der en mindre afvigelse mellem opgjort beløb af timeopgørelse og akkumuleret beløb jf. fakturaer.

Af timeopgørelserne fremgår alene datoen hvor arbejdet er udført, antal personer der har udført arbejdet samt timeintervallet indenfor hvilket arbejdet er udført. På mange datoer står dog 0 personer anført, selvom der er anført timer og pris på dagen. Antallet af timer pr. dag svinger, men er ofte mellem 10 og 12 timer per person per dag og helt op til 14 timer per person per dag. Uagtet at der er tale om så mange timer sammenlagt, er der alene høj faktureringstakst og timetillæg til aftentimer og weekendarbejde.

Jf. kontrakt indgået med [virksomhed2] ApS, fremgår følgende uddrag:

-Betale skatter og afgifter i henhold til dansk lovgivning. [virksomhed2] indberetter ligeledes e-indkomst.

-Ansatte hos [virksomhed2] skal have ren straffeattest.

-[virksomhed2] stiller køretøjer samt brændstof til rådighed.

-Timepris jf. kontrakt er kr. 135,- ekskl. moms. Priserne reguleres ved gensidig aftale mellem parterne.

-Aftalen træder i kraft den 6. februar 2014 og ophører igen den 31. december 2015 med mindre der aftales fornyelse.

SKAT bemærker følgende:

-Overbevisning om at [virksomhed2] ApS betaler skatter og afgifter, f.eks. ved indhentning af kvitteringer.

-Kontrol af indberetning til e-indkomst, f.eks. ved indhentning af kvitteringer.

-Kontrol af straffeattester.

-De ansatte er ikke identificeret.

Timesedlerne bærer præg af at være udarbejdet efterfølgende af en enkelt person, idet timesedlerne er udarbejdet i et regneark. Det må forventes for at kunne opgøre de timer der er anført i timesedlerne, at der foreligger underliggende dokumenter udfyldt løbende i arbejdsperioden af de enkelte arbejdsudførende personer, ligesom det må forventes at denne afstemmes og godkendes mellem den arbejdsudførende person og arbejdsgiver. I sidste ende skal denne dokumentation bruges til dokumentation overfor kunden, her [virksomhed1] ApS, for at timerne reelt er brugt på de fakturerede opgaver. Denne dokumentation er ikke modtaget. Der er således ingen kontrol af at der reelt er en arbejdsudførende part, at der løbende dokumenteres hvor mange timer der arbejdes og hvor mange personer der har udført arbejdet.

1.1.2.[virksomhed3] ApS

Jf. modtaget dokumentation i form af bogholderi samt fakturaer, er der samhandel med [virksomhed3] ApS for i alt kr. 774.766 ekskl. moms i 2015. SKAT har modtaget fakturaer på samhandlen samt timeopgørelser, vedlagt som bilag 6. Yderligere har SKAT modtaget en kontrakt på samhandlen, vedlagt som bilag 7. Af bogholderi ses der er taget momsfradrag for udgifter til [virksomhed3] ApS.

Af modtagne fakturaer fremgår teksten ”Arbejde udført i perioden...” og ”Mandskab til rengøring og diverse arbejdsopgaver”, faktureret i et samlet beløb. På et tidspunkt ændres opstillingen ved at antal timer og en timepris fremgår af fakturaen.

Timeopgørelserne er opbygget som ovenstående vedr. [virksomhed2] ApS. Der fremgår timepris, antal timer, antal personer uden navns nævnelse samt timeinterval arbejdet skal være udført. Timeprisen fremgår til at være som nedenstående;

-Timepris frem til kl. 18 = 140

-Timepris weekend/helligdage = 170

-Aften tillæg efter kl. 18 = 30

Der ses i timeopgørelsen store uoverensstemmelser mellem anførte antal arbejdsudførende personer (angivet med *) og antallet af timer der er udført arbejde. F.eks. den 23/8-2015, den 24/8-2015 og den 25/8-2015 er anført at én person har arbejdet, i tidsrummet 8 – 18, muliggørende i alt 10 timers arbejde, men der er anført at der er arbejdet i alt i 24 timer. Den efterfølgende dag, den 26/8-2015 er anført der har været tre personer på arbejde, i tidsrummet 5 – 17, muliggørende i alt 36 timers arbejde, men der er anført at der er arbejdet i alt i 41 timer. Denne fremgangsmåde ses gentagne gange i de modtagne timeopgørelser, hvor der er faktureret tydeligt flere timer, end anførte antal personer kan have arbejdet.

Jf. kontrakt indgået med [virksomhed3] ApS, fremgår følgende uddrag:

SKAT bemærker følgende:

-Overbevisning om at [virksomhed3] ApS betaler skatter og afgifter, f.eks. ved indhentning af kvitteringer.

-Kontrol af indberetning til e-indkomst, f.eks. ved indhentning af kvitteringer.

-De ansatte er ikke identificeret.

-Kontrol af straffeattester.

-Kontrol af om der forefindes forsikring af ansatte i samarbejdsperioden, på trods af krav herom.

Timesedlerne bærer præg af at være udarbejdet efterfølgende af en enkelt person, idet de er udarbejdet i et regneark. Det må forventes for at kunne opgøre de timer der er anført i timesedlerne, at der foreligger flere underliggende dokumenter, udfyldt løbende i arbejdsperioden af de enkelte arbejdsudførende personer, ligesom det må forventes at denne afstemmes og godkendes mellem den arbejdsudførende person og arbejdsgiver. I sidste ende skal denne dokumentation bruges til dokumentation overfor kunden, her [virksomhed1] ApS, for at timerne reelt er brugt på de fakturerede opgaver. Denne dokumentation er ikke modtaget. Der er således ingen kontrol af at der reelt er en enkelt arbejdsudførende part, at der løbende dokumenteres hvor mange timer der arbejdes og hvor mange personer der har udført arbejdet.

1.1.3.[virksomhed4] A/S

Jf. modtaget dokumentation i form af bogholderi samt fakturaer, er der samhandel med [virksomhed4] A/S for i alt kr. 683.555 ekskl. moms i 2015. SKAT har modtaget fakturaer på samhandlen samt timeopgørelser, vedlagt som bilag 8. Af bogholderi ses der er taget momsfradrag for udgifter til [virksomhed4] A/S.

Af modtagne fakturaer fremgår to forskellige tekster, henholdsvis ”Sommerkørsel” med angivelse af et geografisk område, og ”Rengøring” samt måned arbejdet er udført i. Det fakturerede beløb anføres i et samlet beløb.

Af timeopgørelserne fremgår hvor det udførte arbejde er udført samt datointerval arbejdet er udført i, antal timer og pris. Timeprisen varierer mellem kr. 140 og kr. 200. Af timeopgørelserne fremgår både kørselsydelser og rengøringsydelser, selvom prisen ikke ændrer sig efter hvilken ydelse der leveres.

På trods af at SKAT har anmodet om kontrakter med samhandelspartnere, har SKAT ikke modtaget en kontrakt på samarbejdet med [virksomhed4] A/S.

SKAT bemærker at på trods af at der leveres henholdsvis rengøringsydelser og kørselsydelser, er der ikke væsentlige udsving i prisen på trods af at det må forventes at [virksomhed4] A/S leverer driftsmateriel, ligesom der ikke fremgår nogle steder at [virksomhed1] ApS leverer en transportydelse til sine kunder. Prisændring fra [virksomhed4] A/S i forhold til levering af driftsmateriel udgøres alene af et mindre ”Bil tilskud” jf. timesedler. Dette fremgår ikke specifikt af den tilhørende faktura.

Som det gør sig gældende for [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, bærer timesedlerne præg af at være udarbejdet efterfølgende af en enkelt person, idet de er udarbejdet i et regneark. Det må forventes for at kunne opgøre de timer der er anført i timesedlerne, at der foreligger flere underliggende dokumenter, udfyldt løbende i arbejdsperioden af de enkelte arbejdsudførende personer, ligesom det må forventes at denne afstemmes og godkendes mellem den arbejdsudførende person og arbejdsgiver. I denne dokumentation ligger også en identificering af den person som har udført arbejdet. I sidste ende skal denne dokumentation bruges til dokumentation overfor kunden, her [virksomhed1] ApS, for at timerne reelt er brugt på de fakturerede opgaver. Denne dokumentation er ikke modtaget. Der er således ingen kontrol af at der reelt er en enkelt arbejdsudførende person, at der løbende dokumenteres hvor mange timer der arbejdes og hvor mange personer der har udført arbejdet.

1.2. Selskabets bemærkninger

SKAT modtager følgende den 23. maj 2016:

”Vedrørende [virksomhed1] ApS – CVR. Nr. [...1].

SKAT har ved brev af 27. april 2016 foreslået, at de vil ændre momsen for [virksomhed1] ApS med kr. 483.319.

Jeg skal på vegne selskabet herved gøre indsigelser mod den foreslåede ændring.

Det fremgår af det fremlagte materiale, at [virksomhed1] ApS har haft en normal samhandel med virksomheder, der udlejer mandskab, og at [virksomhed1] ApS har betalt fremsendte fakturaer på normal vis, og via selskabets bank.

[virksomhed1] ApS har haft en normal samhandel med registrerede selskaber, der har været registreret hos SKAT, hvorfor det ikke kan accepteres, at SKATs kontrolfunktion bliver pålagt [virksomhed1] ApS, når de har betalt de fremsendte fakturaer via et pengeinstitut.

Det fremgår, at [virksomhed1] ApSs samarbejdspartnerne ikke reagerer på SKATs henvendelser. At pålægge [virksomhed1] ApS en ændring af sin moms fordi en anden virksomhed ikke reagerer på SKATs henvendelser virker ikke retmæssigt.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at [virksomhed1] ApS er blevet orienteret om, at selskabet ikke kan få oplysninger om andre virksomheder, da SKAT har tavshedspligt. [virksomhed1] ApS har ingen ret til at få oplysninger i andre virksomheder, da [virksomhed1] ApS ikke retsmæssigt kan pålægge en anden virksomhed at fremlægge oplysninger til sig. Denne funktion er tillagt SKAT.

Jeg skal på vegne [virksomhed1] ApS anmode om, at den foreslåede ændring trækkes tilbage. Såfremt SKAT vil fastholde ændringen på det foreliggende grundlag, skal jeg anmode om et møde i sagen.

Inden mødet afholdes, skal jeg på vegne [virksomhed1] ApS anmode om fuld aktindsigt i sagen. Materialet bedes fremsendt til [virksomhed10].

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at jeg ikke finder, at officialmaksimen er overholdt i denne sag.

Det skal bemærkes, at [virksomhed1] ApS opfylder kravet om, at betale via et sporbart betalingsmiddel - via bank – og der synes ikke at være nogen form for uenighed om, at [virksomhed1] ApS har en ret til at udstede en faktura med moms til sin kunde. Den citerede dom fra 2009 er fra før der blev indført krav om betaling af fakturaer skulle ske via et pengeinstitut for at være gyldig, så jeg er ikke enig i, at den anførte dom længere er aktuel på området.

SKAT anfører, at [virksomhed1] ApS ikke har foretaget tiltag til gennemførelse af due diligence. Da [virksomhed1] ApS ikke er i gang medovertagelse af en virksomhed, er det min opfattelse, at begrebet ikke kan anvendes i det foreliggende tilfælde.

Hvad er due diligence? Begrebet due diligence dækker over de undersøgelser, som en potentiel køber og dennes rådgivere får mulighed for at foretage af den virksomhed, som påtænkes overtaget. For den potentielle køber har due diligence undersøgelserne til formål at give den potentielle køber indsigt i virk-somhedens forhold forud for gennemførelsen af virksomhedsoverdragelsen og derigennem betrygge sig om virksomhedens forhold. For sælger kan det ligeledes være af stor betydning, at køber foretager en grundig due diligence undersøgelse for derved at begrænse omfanget af de garantier og indeståelser (representations and warranties), som sælger typisk skal afgive som led i virksomhedsoverdragelsen

[virksomhed1] ApS er ikke i en postion, hvor virksomheden overtager en anden virksomhed.

Sluttelig skal det bemærkes, at i har fremsendt brevet som Bpost, og at jeg har modtaget brevet fra sel-skabet d. 18. maj 2016. Jeg skal foreslå, for at fremme sikkerheden for at så vigtige breve når frem, at i fremsender en meddelelse til selskabets mailadresse og anmoder om at få en bekræftelse på at brevet er nået frem.

Yderligere bemærkninger forbeholdes.”

Den 27. juni 2016 modtager SKAT følgende indsigelser:

”Jeg skal bringe sagen i erindring.

Inden mødet bedes du oplyse, hvad du lægger i betegnelsen due diligence, som du henviser til.

Du bedes tillige oplyse, hvilken relevans de anførte domme har i nærværende sag, da dommene anfører, at der er tale om betaling med kontante midler og ikke betaling via bankoverførsler i overensstemmelse med jeres regler.

” Rettens begrundelse og afgørelse

Som af sagsøgte anført findes sagsøgeren efter de foreliggende omstændigheder i sagen, der rejser væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, at have en skærpet bevisbyrde for, at hun har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne.

Jeres regler

Din virksomhed skal betale regninger på 10.000 kr. og derover digitalt

Læs op

Når din virksomhed køber varer eller ydelser og betaler mindst 10.000 kr. inklusive moms, skal du:

• Betale dine regninger digitalt.

• Eller betale kontant og sende besked til os via TastSelv Erhverv senest 14 dage efter, du har betalt, dog senest en måned efter, du modtog fakturaen.

Betaler du mindst 10.000 kr. inklusive moms kontant uden at sende besked til os, må du ikke trække udgiften fra i skat. Hvis din leverandør snyder, kan du også komme til at betale den moms, som din leverandør skulle have betalt.

(...)

• Betaling bør ske digitalt

”Betaler en virksomhed mere end 10.000 kr. inklusiv moms kontant for en vare eller ydelse, har den ikke længere skattemæssigt fradrag for købet. Snyder leverandøren med betaling af skat og moms, risikerer virksomheden desuden at skulle hæfte for den manglende betaling,” siger [person4].

Den eneste måde, hvorpå virksomheden kan undgå at blive ramt af denne regel, er enten ved at betale digitalt (f.eks. med dankort, via netbank, på posthuset eller i banken) eller at indberette kontantkøbet til SKAT digitalt senest 14 dage efter betalingen, og senest en måned efter fakturaen er modtaget. På den måde får SKAT mulighed for at identificere sælgeren og kontrollere, at der ikke er tale om sorte penge.

”Beløbsgrænsen gælder, uanset om man betaler varen eller ydelsen over én eller flere gange. Betaler virksomheden f.eks. løbende for rengøring eller plantepleje, kræver det digital betaling, hvis det samle-de beløb på årsbasis overstiger de 10.000 kr.,”

Loven siger: ” ”§ 8 Y. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2 og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inkl. moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.

Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut og om krav til dokumentation.”

SKAT bedes tillige oplyse, hvilken relevans de anførte domme har i nærværende sag, da dommene anfører, at der er tale om betaling med kontante midler og ikke betaling via bankoverførsler i overensstemmelse med jeres regler.

SKAT bedes bekræfte, at [virksomhed1] ApS ikke har noget retskrav på at andre virksomheder skal give selskabet oplysninger om deres interne virke, samt at SKAT ikke vil give disse oplysninger til [virksomhed1] ApS.

Jeg ser frem til SKATs fremsendelse af svaret samt til oplysninger om et mødetidspunkt. ”

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS konstateret at følgende forhold gør sig gældende for disse:

SKAT har ved ovenstående kontrol konstateret at selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS (og tre yderligere selskaber) har indgået i et netværk med interne bankoverførsler, bankoverførsler til personer og kontanthævninger.

Hovedanpartshaver har i personligt regi drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1]. SKAT gennemførte i 2015 kontrol af denne virksomhed og konstaterede at der var samhandel med nogle af de samme underleverandører af fremmed assistance, som anvendt i [virksomhed1] ApS. På trods af at SKAT i sagen omkring [virksomhed1] v/[person1], konstaterede at kontrollen omkring brugen af fremmed assistance var utilstrækkelig, samt at dokumentationskravene her ikke var overholdt, ser SKAT ingen indikationer på gennemførte kontroller eller udvikling af dokumentationen i forbindelse med brug af fremmed assistance i selskabet [virksomhed1] ApS.

I forbindelse med kontrol af [virksomhed1] ApS, skrev SKAT til selskabet den 6. november 2015, at der var forhold omkring deres brug af fremmed assistance, SKAT anså for utilstrækkelige. SKAT fremsendte de ti råd, omkring brug af fremmed assistance. På trods af dette, ses der i løbet af de to efterfølgende måneder, ingen ændring i samarbejdet med leverandører af fremmed assistance, ligesom der ikke foretages nogle tiltag i forhold til gennemført due diligence.

På baggrund af beskrivelserne i afsnit 1.1. og ovenstående, er det SKATs principielle påstand, at størstedelen af de fratrukne fakturaer ikke overholder kravene, bl.a. på grund af manglende oplysninger om leveringer, ydelsernes art og omfang, herunder ufyldestgørende timeopgørelser jf. moms-bekendtgørelsens § 58, jf. §§ 79 og 82.

SKAT lægger vægt på de konstaterede forhold i afsnit 1.1., hvori er omtalt flere forhold, der skaber tvivl om fakturaernes realitet. SKAT henser i den forbindelse til SKM2009.325.ØLR, anonymiseret afgørelse j.nr. 13-0150854 samt SKM2016.27.ØLR, se www.afgørelsesdatabasen.dk.

I alt har [virksomhed1] ApS haft samhandel med leverandører af fremmed assistance i henhold til nedenstående:

ÅR 2015ÅR 2014

[virksomhed2] ApS 45.500 429.457

[virksomhed3] ApS 774.766 0

[virksomhed4] A/S 683.555 0

1.503.821 429.457

I alt udgør moms heraf kr. 483.319.

SKAT hæfter sig ved, at for ingen af ovenstående leverandører af fremmed assistance, opfylder fakturaerne sammenholdt med fremsendte timeopgørelser, kravene til fakturaer jf. momsbekendtgørelsen. SKAT bemærker bl.a. at der på de to af leverandørerne af fremmed assistance, er fremlagt kontrakter, hvortil der ikke ses at være sammenhæng mellem det endeligt fakturerede og hvad der fremgår af kontrakterne, ligesom de forhold og krav der stilles i nævnte kontrakter, ikke ses reelt udført. SKAT bemærker ligeledes at en del af det fakturerede fra [virksomhed4] A/S er transportydelser, hvilket ikke svarer til den momspligtige ydelse [virksomhed1] ApS udfører og viderefakturerer til sine kunder.

Det er SKATs vurdering, at der påhviler [virksomhed1] ApS en skærpet kontrolforpligtelse i forhold til ovenstående leverandører af fremmed assistance.

SKAT har anmodet om at oplysninger om due diligence, foretaget i forbindelse med samhandel med leverandører af fremmed assistance. SKAT har som svar herpå modtaget en skrivelse fra [virksomhed10], vedlagt som bilag 2. Heraf fremgår bl.a. følgende uddrag:

Det fremgår tydeligt af den modtagne skrivelse, at der er tale om en analyse af virksomhedens regnskabsmateriale, og ikke en egentlig gennemført due diligence, ligesom det tydeligt fremgår at det er handlinger udført efter samarbejdet er gennemført. SKAT tilsidesætter derfor den analyse der er fremsendt fra [virksomhed10].

Begrebet due diligence dækker over de undersøgelser en virksomhed foretager omkring en mulig samhandelspartner, inden samarbejdets opstart og løbende under det eksisterende samarbejdsforhold, for at sikre sig f.eks. fortsat levering til virksomhedens egne kunder, dvs. for at sikre grundlaget for sin virksomheds omsætning.

På baggrund af ovenstående, vurderer SKAT at der ikke er den fornødne detaljeringsgrad for at kunne fastslå at de anførte arbejdsudførende personer har været tilknyttet leverandørerne af fremmed assistance, har leveret arbejdet og har fået betaling derfra, og dermed bidraget til en momsbelagt ydelse fra leverandøren af fremmed assistance til [virksomhed1] ApS. Samtidig er der forhold omkring samarbejdet med leverandørerne, der giver anledning til at betvivle realiteten ved samarbejdet.

SKAT godkender ikke fradrag for købsmomsen af ovenstående leverandører af fremmed assistance med i alt kr. 483.319. Af bilag 9 fremgår ej fradragsberettiget moms fordelt på perioder.

1.5. SKATs bemærkninger til dine indsigelser samt endelig afgørelse

SKAT har den 27. juni 2016 svaret på indsigelser af den 27. juni 2016;

Møde om igangværende sag

Du har bedt om et møde om fremsendt forslag om ændring af moms.

Yderligere anmoder din rådgiver om at SKAT redegør for betegnelsen due diligence. SKAT henviser her til side 8 i fremsendt forslag af den 27. april 2016, hvoraf fremgår;

”Begrebet due diligence dækker over de undersøgelser en virksomhed foretager omkring en mulig samarbejdspartner, inden samarbejdets opstart og løbende under det eksisterende samarbejdsforhold, for at sikre sig f.eks. fortsat levering til virksomhedens egne kunder, dvs. for at sikre grundlaget for sin virksomheds omsætning.”.

Herudover anmodes om redegørelse for relevans af anførte domme i nærværende sag. Her henvises til forslag af den 27. april 2016, afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse.

Din rådgiver anfører i fremsendt e-mail af den 27. juni 2016 at; ”SKAT bedes bekræfte, at [virksomhed1] ApS ikke har noget retskrav på at andre virksomheder skal give sel-skabet oplysninger om deres interne virke, samt at SKAT ikke vil give disse oplysninger til [virksomhed1] ApS.”. Vedr. videregivelse af oplysninger, henviser SKAT til redegørelse i forslag af den 27. april 2016, side 1.

Omkring [virksomhed1] ApS’ retskrav på oplysninger fra andre virksomheder, henviser SKAT til nedenstående modtaget materiale fra [virksomhed1] ApS;

Af ovenstående dokumenter fremgår følgende:

Jf. kontrakter anfører [virksomhed1] ApS at underleverandøren skal overholde ovenstående (ikke udtømmende), men som SKAT forstår rådgivers e-mail, har [virksomhed1] ApS ikke gjort noget for, samt ingen intentioner haft om, at kontrollere at nogen af underleverandørerne rent faktisk overholder den indgåede kontrakt.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har et retskrav på modtagelse af ovenstående oplysninger, men det står enhver frit for at forhandle sig frem til aftalevilkår, samt evt. afvise et foreslået samarbejde. Såfremt [virksomhed1] ApS havde ansat personer direkte i egen virksomhed, havde en mulig arbejdstager skullet fremvise en ren straffeattest. Dette er ikke noget [virksomhed1] ApS har et retskrav på, men er alene en del af almindelig aftaleret.

Din rådgiver anmoder om afholdelse af et møde omkring fremsendt forslag til afgørelse. SKAT skal inden afholdelse af møde, venligst anmode om følgende:

Jeg vil bede dig skrive til [...@...dk] eller ringe på telefon [...] senest den 10. juli 2016 for at aftale et tidspunkt.

Kopi af dette brev er sendt til rådgiver.

Rådgiver [person5] anfører ovenstående lovhenvisning ikke er korrekt. SKAT fastholder lov-henvisning jf. afsnit 1.3, samt fremhæver anført afgørelse SKM2016.27.ØLR, hvoraf fremgår, at såfremt fakturaerne fra underleverandørerne ikke opfylder gældende lovkrav jf. momsbekendtgørelsens § 58, kan SKAT nægte fradrag for den indgående moms. SKAT har henvist til de anførte domme idet disse omhandler fradragsnægtelse da der har været tvivl omkring fakturaernes realitet. SKAT henviser til beskrivelser i afsnit 1.4. SKAT anser den fremsendte dokumentation for utilstrækkelig i forhold til at kunne anvendes til at fastslå realiteten omkring samarbejdet mellem [virksomhed1] ApS og underleverandør. SKAT har ikke på noget tidspunkt fremført nægtelse af fradrag, som følge af reglerne omkring kontant betaling jf. ligningslovens § 8Y samt momslovens § 46, stk. 12 og 13.

I ovenstående afsnit 1.2 anfører [person5], at ”[virksomhed1] ApS har haft en normal samhandel med registrerede selskaber, der har været registreret hos SKAT.”. SKAT har ikke modtaget dokumentation på at [virksomhed1] ApS har kontrolleret underleverandørers CVR-nr. på www.skat.dk, for at sikre sig at virksomhederne er momsregistrerede.

Generelt anser SKAT ikke det fremsendte for at indeholde nye oplysninger eller dokumentation af nogen art, til underbygning af [virksomhed1] ApS’ fradragsret.

Henset til ovenstående, træffer SKAT afgørelse i overensstemmelse med fremsendt forslag af den 27. april 2016 samt beskrivelser i afsnit 1.4.”

Skattestyrelsen er den 14. februar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger vedrørende de anvendte underleverandører:

”(...)

Skattestyrelsen har gennemgået tidligere beskrivelser af underleverandører anvendt i kontrolperioden og har nedenstående yderligere bemærkninger hertil:

[virksomhed11] ApS ApS:

Skattestyrelsen har politianmeldt [virksomhed11] ApS.

Afgørelse af 4. januar 2018: Skattestyrelsen har konstateret at [virksomhed11] ApS har indgået i kædesvig. I den forbindelse har selskabet unddraget moms, A-skat og am-bidrag, hvorfor Skattestyrelsen har lidt et milliontab.

[virksomhed3] ApS:

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af [virksomhed3] ApS, konstateret at selskabet indgår i kædesvig.

Selskabet har ikke angivet moms, A-skat og am-bidrag korrekt. Selskabet har påført Skattestyrelsen som følge heraf.

[virksomhed4] A/S A/S:

Afgørelse af 9. december 2016: Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed4] A/S, og har i den forbindelse konstateret at selskabet har entreret med fiktive underleverandører og derved indgået i kædesvig.

[virksomhed4] A/S har ikke angivet moms, A-skat og am-bidrag retvisende, og Skattestyrelsen har forhøjet selskabet med manglende afgifter i den forbindelse.

Skattestyrelsen har lidt et væsentligt tab i forbindelse med ovenstående.

Skattestyrelsen har politianmeldt ovenstående.

(...)”

Skattestyrelsen er i forbindelse med erklæringsskrivelse af 11. juni 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

” Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de 3 underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager.

Vi finder ikke at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaerne og øvrige bilag har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 61 (nu § 58) om arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Ingen af fakturaerne indeholder nærmere oplysninger om omfanget eller arten af de leverede ydelser, eller den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet. Desuden indeholder flere af fakturaerne intet om hvor arbejdet er udført.

Fakturaerne bærer præg af at være såkaldte samlefakturaer. Men heller ikke så opfylder de lovgivningen, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6 og momssystemdirektivets art. 223.

Videre er der ikke fremlagt arbejds- eller timesedler, udfyldt og underskrevet af underleverandørens medarbejdere, der kan afstemmes og henføres til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden.

Arbejdssedlerne indeholder således ikke oplysninger om hvem kunderne er, hvor arbejdet er udført, og hvad arbejdet konkret skulle bestå i. Der foreligger heller ikke f.eks. mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstraydelser eller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.

EU-domstolen har i flere sager præciseret at retten til fradrag alene kan opnås hvis virksomheden er i besiddelse af en lovlig faktura og de materielle betingelser er opfyldt, bl.a. der er sket levering af varerne og ydelserne, der skal være anvendt i den momspligtige virksomhed. Dvs. der er 2 betingelser der skal være opfyldt.

EU-domstolen har også i sagen C-572/11, Menidzherski biznes reshenia, præciseret, at fradragsretten ikke omfatter en afgift, der alene skyldes, fordi den er angivet på en faktura. Domstolen udtalte også, at spørgsmålet om den afgiftspligtige gode eller onde tro er uden betydning i denne kontekst, hvor det er godtgjort, at levering ikke har fundet sted.

Efter vores opfattelse har klager ikke dokumenteret at klagers underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, jf. § 37, stk. 1.

Vi skal videre bemærke at det fremgår af bogføringslovens § 4, stk. 2 at der skal være en kontrolsport. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger der dokumenterer registreringens rigtighed. Fakturaerne og øvrige oplysninger fra underleverandørerne indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

Klager har grundet det manglende kontrolspor heller ikke mulighed for at se om han har fået leveret det han har købt og solgt til sin egen kunder.

At ydelsen er leveret til klagers kunde og der er sket betaling til underleverandøren, kan ikke føre til anden vurdering. Vi henviser til at momsen er transaktionsbaseret og at det er transaktionen eller leveringen mellem underleverandøren og klager, som sagen handler om og ikke evt. et senere led.

Vi henviser desuden til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores afgørelse.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med yderligere bemærkninger den 4. september 2020:

” Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen fastholder at klager fortsat ikke har løftet bevisbyrden for, at de 3 underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager med i alt 483.319 kr.

Klager forsøger at sandsynliggøre, at klager har måtte have benyttet underleverandører for at kunne levere ydelsen til klagers egne kunder.

Efter momslovens bestemmelser jf. § 37, stk. 1, er det ikke tilstrækkeligt, at klager kan sandsynliggøre, at klager måtte have haft hjælp til at kunne levere klagers egne ydelser til dennes kunder. Som det klart fremgår af § 37, stk. 1 og art. 168 i momssystemdirektivet er det en betingelse for fradrag at ydelsen er leveret til den momspligtige som har anvendt den til dem momspligtige aktivitet.

Se SKM2006.162.HR eller SKM2019.231.HR.

Efter vores opfattelse har klager fortsat ikke afkræftet formodningen om, at ydelserne ikke er leveret fra klager jf. Skattestyrelsens afgørelse.

At ydelsen er leveret til klagers kunde, kan ikke føre til anden vurdering. Vi henviser til at momsen er transaktionsbaseret og at det er transaktionen eller leveringen mellem underleverandøren og klager, som sagen handler om og ikke evt. et senere led.

At underleverandørerne formelt har været registreret hos myndighederne og har haft en bankkonto kan ikke anses som bevis for at ydelserne er leveret til klager.

Klager har afstemt timesedlerne til leverandørernes fakturaer og redegjort for at der alene er en mindre difference.

Som redegjort for i afgørelse konstaterede Skattestyrelsen også at de modtagne timeopgørelser i flere tilfælde stemmer til fakturaer. Timeopgørelserne angiver dog alene dato for arbejdets udførelse, en timesats samt antal timer i alt. Heller ikke af disse oversigter er det muligt at udlede på hvilken adresse arbejdet er udført, for hvilken kunde samt hvem der har udført arbejdet. De første oplysninger, om adresse for det udførte arbejde, anser Skattestyrelsen for nødvendige for klager for at der kan ske viderefakturering af de købte serviceydelser.

Der henvises til afgørelsen hvor der er foretaget en nærmere analyse af sammenhængen mellem timeopgørelserne og fakturaerne samt de konstaterede forhold.

Alene af én faktura fremgår en slutbruger og arbejdssted for arbejdets udførelse. Herudover fremgår ingen oplysninger af fakturaer eller timesedler, for hvilken slutbruger arbejdet er udført, adresse for arbejdets udførelse, hvem der har udført arbejdet, ligesom antallet af personer der har udført arbejde ikke fremgår.

Klager anfører at fakturaerne fra underleverandørerne opfylder momslovens bestemmelser. Dette er ikke korrekt, hvilket også fremgår af afgørelsen.

Som redegjort for i afgørelse er der manglende oplysninger om leveringer samt ydelsernes art og omfang.

Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 61 (nu § 58) om arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Ingen af fakturaerne indeholder nærmere oplysninger om omfanget eller arten af de leverede ydelser, eller den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet. Desuden indeholder flere af fakturaerne intet om hvor arbejdet er udført.

Fakturaerne bærer præg af at være såkaldte samlefakturaer. Men heller ikke så opfylder samlefakturaer momsloven.

Der kan udstedes en samlefaktura over flere særskilte salg af ydelser jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6 og momssystemdirektivets art. 223. En samlefaktura kan højst omfatte leverancer inden for en kalendermåned. Kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en fuld faktura.

Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang, m.v. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, HVIS at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaen.

Dette er ikke tilfældes her.

Det fastholdes derfor fortsat, at klager ikke kan anses for at have løftet sin bevisbyrde for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.

I det omfang Landsskatteretten må finde at klager har dokumentere ydelsernes faktiske levering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager vidste eller burde vide – altså er i ond tro om - at klagers leverandører eller disses underleverandører ikke afregnede korrekt moms, hvormed statskassen led et tab.

Det følger af retspraksis, at myndighederne kan nægte en virksomhed fradrag for købsmoms, hvis den momspligtige har deltaget i en leveringskæde, hvor der i et andet led er begået momssvig. Som betingelse for at nægte fradraget stilles, at det på grundlag af objektive forhold godtgøres, at virksomheden vidste eller burde vide, at transaktionen var et led i momssvig begået af en virksomhed i et andet led i kæden. Se bl.a. EU-domstolens domme i de forenede sager C-439/04 og C-440/04, Axel Kittel m.fl. (præmis 59), eller SKM2015.751.BR stadfæstet ved SKM2016.591.ØLR.

Baggrunden for denne subsidiære påstand skyldes forhold omkring hver enkelt samhandelsforhold, der ud fra en række objektive momenter understøtter denne påstand. Skattestyrelsen henviser til vores nærmere begrundelse i afgørelsen for hver af underleverandørerne samt vores supplerende udtalelse fra 14. februar 2020.

Skattestyrelsen fastholder at klager har indgået i handelstransaktioner, hvori staten har lidt et tab, og hvor klager ikke kan siges at have udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet, hvorfor klager, efter vores opfattelse, må kunne anses for at være i ond tro.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores afgørelse.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med 483.319 kr. for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):

”(...)

Nærværende brev er tillige en klage over afgørelsen, så [virksomhed1] ikke senere mødes med at de har klaget for sent.

(...)”

Selskabets repræsentant har yderligere ved indlæg af 27. august 2019 anført:

” ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS i henhold til momslovens § 37, stk. 1 er berettiget til momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer i perioden den 1. juli 2014 – 31. december 2015, idet [virksomhed1] ApS ved disse fakturaer har købt ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for rengøringsvirksomheden.

Videre gøres det helt overordnet gældende, at fakturaerne opfylder betingelserne for momsfradrag i henhold til §§ 58 og 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015.

1 Det juridiske grundlag

1.1 Lovgrundlaget

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder, som er registreret efter momsloven, kan opnå momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, såfremt disse udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Der fremgår således af bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 1 følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Det følger videre af bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede afgift er den afgift af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Momsloven er direktivbaseret og bygger på EU’s momssystemdirektiv af den 28. november 2006.

Ifølge momssystemet er det en hovedregel, at en virksomhed har fradragsret for moms på indkøb, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter. Der er således fuld momsfradrag for indkøb til momspligtige aktiviteter, intet momsfradrag for indkøb til momsfrie aktiviteter og delvist momsfradrag for indkøb til blandet brug.

Bestemmelsen i momslovens § 37 er vedtaget som led i implementeringen af direktivets artikel 167 og artikel 168. Der fremgår af momssystemdirektivets artikel 167 og 168 nærmere følgende:

”Art. 167 Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Art. 168 I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

b) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27

c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)

d) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer.”

Det fremgår af det ovenfor anførte, at registrerede virksomheder har ret til moms-fradrag for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til en afgiftspligtig person. Det vil sige, at registrerede virksomheder kan medregne købsmoms ved virksomhedens opgørelse af momstilsvar af momsbelagt fradragsberettiget indkomst, som er leveret til virksomheden.

Der fremgår af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit D.A.11.3 Fuld fradragsret ML § 37, stk. 1, om retten til momsfradrag følgende:

”Regel

Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a, har fuld fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer, herunder leverancer i udlandet. Se ML § 37, stk. 1.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Der er også fuld fradragsret for moms af indkøb til brug for eksport eller andre leverancer m.v. til 0-sats efter reglerne i ML §§ 14-21 d og 34.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøb m.v. udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer. Hvis indkøb m.v. også benyttes til andre formål, f.eks. til brug for aktiviteter fritaget for moms efter ML § 13, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i ML §§ 38-41. Se afsnit D.A.11.4 om delvis fradragsret.”

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7 Krav til dokumentationen for indkøbet, om dokumentationskravet følgende:

”Lovgrundlag

Momsbekendtgørelsens § 82 har følgende ordlyd:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

[...]

Regel

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Det fremgår af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel m.fl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervsvirksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura.

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig faktura. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2.

[...]

Skærpede krav ved unormale forhold

Hvis der i konkrete tilfælde kan konstateres unormale forhold, f.eks. i forbindelse med udstedelsen af fakturaer, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms. Se SKM2008.721.BR og SKM2009.325.ØLR.

[...]”

Det følger nærmere af kapital 12 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, hvilke indholdsmæssige krav en faktura skal opfylde, for at fakturaen kan anvendes som dokumentation og danne grundlag for momsfradrag efter momslovens § 37.

Der fremgår blandt andet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 nærmere følgende:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et af afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Videre fremgår der af momsbekendtgørelsens § 82 følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Det kan således udledes, at en virksomhed, der ønsker momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, som udgangspunkt skal kunne fremlægge dokumentation i form af en faktura, som indholdsmæssigt opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Kan der ikke fremlægges dokumentation, skal godtgørelse ske på anden måde.

Momsfradraget påvirkes herefter ikke af, om en underleverandør afregner eller ikke afregner momsen overfor myndighederne, hvortil der henvises til det herom anførte af Søren Engers Pedersen m.fl. i Moms 1 – Fradragsret, 4. udgave 2011, Karnov Group, hvoraf der på side 21 fremgår følgende:

”Hvis der er tale om en momspligtig leverance, og momsen er beregnet korrekt, kan køberen fradrage momsen efter de almindelige regler, selvom sælgeren ikke overholder sin forpligtelse til at indbetale momsen til myndighederne.”

1.2 Praksis

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det som anført ovenfor den afgiftspligtige at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Til støtte for at [virksomhed1] ApS i denne sag har godtgjort, at virksomheden er berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, henvises der til nedenfor nævnte praksis fra såvel administrativ praksis og retspraksis.

For det første skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 23. maj 2013 (LSR’s j.nr. 11-0297595). Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet skatteyderen fradrag for indgående moms i perioden den 1. april 2008 – 30. september 2008 med i alt kr. 4.067.817. Dette med henvisning til, at skatteyderen – ifølge SKAT – vidste eller burde vide, at der ikke var afregnet korrekt moms af handlerne i de foregående led af handelskæden.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Materielle forhold Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet selskabet fradrag for indgående afgift i alt 4.067.817 kr. vedrørende fakturaer udstedt af søsterselskabet i perioden 1. april 2008 til 30. september 2008.

Af momslovens § 37 fremgår:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...).”

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 168, hvoraf bl.a. fremgår:

“I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person (...).”

Det er en forudsætning for anvendelse af momslovens kapitel 9, at der foreligger en transaktion, der udgør en levering af en vare eller en ydelse foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og at transaktionen udgør en økonomisk virksomhed.

Det er ubestridt, at der i de omhandlede tilfælde foreligger afgiftspligtige transaktioner, hvorfor momslovens kapitel 9 finder anvendelse. EU-domstolen har i de forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03 (Optigen Ltd m.fl.) i et tilfælde af moms-svig udtalt sig om medlemsstaternes mulighed for at nægte fradrag af den indgående afgift hos deltagerne i en momskarrusel, jf. præmis 52:

“Retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne transaktioner, til at fradrage den betalte indgående moms, kan heller ikke berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det, findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig.”

Videre har EU-domstolen i de forenede sager C-439/04 og C-440/04 (Axel Kittel m.fl.) supplerende anført for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at nægte fradrag af den indgående afgift hos deltagerne i svigagtige forhold, jf. præmisserne 55, 56 og 57:

“(55) Hvis afgiftsmyndigheden konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtig måde, kan den med tilbagevirkende gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort (jf. bl.a. dom af 14.2.1985, sag C-268/83, Rompelman, Sml. s. 655, præmis 24, og af 29.2.1996, sag C-110/94, INZO, Sml. I, s. 857, præmis 24, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 46), og det tilkommer den nationale domstol at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. Fini H-dommen, præmis 34).

(56) Ligeledes må en afgiftspligtig person, som ved erhvervelse af et gode vidste eller burde have vidst, at han gennemførte en transaktion, der var led i momssvindel, af hensyn til sjette direktiv anses for at have deltaget i denne svindel, uanset om vedkommende har opnået fortjeneste ved videresalget af goderne eller ej.

(57) Under sådanne omstændigheder er den afgiftspligtige nemlig medvirkende til, at der bliver udført svigagtige transaktioner og er derfor medskyldig.”

Medlemsstaterne kan således i henhold til EU-domstolens praksis ikke nægte fradrag af den indgående afgift medmindre det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel, jf. herved præmisserne 55 og 59 i de forenede sager C-439/04 og C-440/04 (Axel Kittel m.fl.)

Ifølge det oplyste ejer [virksomhed3] ApS, der er stiftet og ejes af eneanpartshaver [person1], selskabet og søsterselskabet. [person1] er direktør i begge selskaber.

Selskabet erhvervede de omhandlede varer fra søsterselskabet, der erhvervede de omhandlede varer fra en række underleverandører. Det er ikke dokumenteret i hvilket omfang selskabet og søsterselskabet faktisk betalte den fakturerede afgift. Søsterselskabet har angivet såvel den indgående som den udgående afgift til SKAT. Søsterselskabet er taget under konkursbehandling den 25. november 2010.

I forbindelse med den af SKAT gennemførte kontrol er det konstateret, at søsterselskabets leverandører [virksomhed9]ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed5] ApS enten ikke har angivet eller har nul-angivet i de omhandlede perioder. Videre er det konstateret, at de fremlagte aftaler indgået mellem søsterselskabet og leverandørerne er oprettet den 20. oktober 2008 i tidsrummet kl. 17.18 - kl. 17.24.

Leverandørerne har efterfølgende indgivet efterangivelser for perioderne men ingen af disse angivelser er betalt til SKAT.

[virksomhed9] ApS er stiftet og momsregistreret den 1. oktober 2007 og er erklæret konkurs den 15. december 2010. [virk-somhed9] ApS har ikke angivet anden omsætning i perioden.

[virksomhed7] ApS er stiftet den 1. marts 2008, momsregistreret den 5. marts 2008 og erklæret konkurs den 3. december 2010. [virksomhed7] ApS har ikke angivet anden omsætning i perioden.

[virksomhed5] ApS er stiftet og momsregistreret den 5. september 2007 og erklæret konkurs den 24. august 2011. [virksomhed5] ApS har angivet anden omsætning i perioden.

Ifølge SKATs oplysninger har ingen af de registrerede direktører i leverandørselskaberne modtaget løn fra disse.

Videre er det konstateret, at søsterselskabets leverandør [virksomhed8] v/[person2]s underleverandør [virksomhed10] ApS ligeledes enten ikke har angivet eller har nul-angivet i de omhandlede perioder. [virksomhed10] ApS er stiftet den 1. november 2007, momsregistreret den 1. marts 2008 og erklæret konkurs den 25. maj 2011. [virksomhed10] ApS har ikke angivet anden omsætning i perioden. [virksomhed10] ApS direktør har over for Skifteretten den 9. oktober 2009 udtalt, at han ikke har drevet selskabet. Han har udelukkende foretaget en registrering, hvorefter en person ved navn [person3] har drevet selskabet. Direktøren har ikke modtaget løn fra selskabet.

Der foreligger således en transaktionskæde, hvori leverandør-/underleverandørleddet ikke har betalt den udgående afgift til SKAT, og hvor selskabet ønsker fradrag for den tilsvarende indgående afgift. Afgiftstabet svarer til den manglende indbetalte udgående afgift.

Landsskatteretten finder, at selskabet kan fradrage den omhandlede indgående moms. Der er herved henset til, at selskabet kan redegøre for sammenhængen i de mængder, som er handlet i de enkelte selskaber. Selskabet ses endvidere at have godtgjort, at selskabet ikke var eller burde have været bekendt med svig, som forudgående led i transaktionskæden måtte have begået. Selskabet ses endvidere at have udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforhold.

Der ses således ikke at være objektive momenter der godtgør, at selskabet vidste eller burde have vidst, at selskabet ved sin erhvervelse af goder deltog i transaktioner, der var eller kunne være led i momssvindel. Selskabets ses at have foretaget enhver forholdsregel, som med rimelighed kan forlanges af selskabet for at sikre, at selskabets transaktioner ikke var led i svindel.

Den af repræsentanten nedlagte subsidiære påstand imødekommes således, hvorfor SKATs afgørelse ændres.” (min understregning)

For det andet skal der henvises til Retten i [by4] dom af den 7. marts 2014 offentliggjort i SKM2014.374.BR . Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at nægte sagsøgeren et selvangivet fradrag for købsmoms på kr. 46.000. Dette med henvisning til, at der – ifølge skattemyndighederne – var uoverensstemmelser mellem fakturaen, den bogføringsmæssige behandling af fakturaen, det udførte arbejde samt selve betalingen for fakturaen.

Heroverfor gjorde sagsøger følgende gældende:

”Både sagsøger og A ApS er afgiftspligtige personer omfattet af momslovens § 3.

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, har pligt til at anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Denne pligt indtræder, når det er åbenbart, at den årlige afgiftspligtige omsætning vil komme til at overstige 50.000 kr., jf. momslovens § 47, stk. 1.

Alene den aftale, der er indgået med Erhvervsskolen Nordsjælland medfører, at både sagsøger og A ApS er forpligtet til at lade sig registrere. Denne pligt er opfyldt af begge parter.

Den aftalte ydelse er ikke er fritaget for moms efter momsloven § 13, og udgør altså en momspligtig leverance, hvorfor parterne også har selvangivet henholdsvis købs- og salgsmoms på kr. 57.500 for indkomståret 2010.

Den momspligtige leverance er bestilt af, betalt af og leveret til sagsøger, og sagsøger er derfor berettiget til at fradrage momsen, jf. momslovens § 37.

Den momspligtige leverance er anvendt til brug i virksomheden og er så unik, at denne alene kan anvendes i forbindelse med det arbejde, der er udført for Erhvervsskolen Nordsjælland.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder momspligten på det tidspunkt, hvor der sker levering af varen. Såfremt der udstedes en faktura i sagen, anses levering imidlertid for sket på det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes, når dette sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Fakturaen er udstedt den 15. oktober 2010, hvorved momspligten utvivlsomt indtræder i 2010. Det uden betydning for sagen, at fakturaen betales i 2 rater den 15. oktober 2010 og igen den 19. september 2011, jf. momslovens § 23, stk. 2 modsætningsvis.

Det fremgår af sagsøgers regnskab, at fakturaen er bogført korrekt, jf. bilag 7.

Det fremgår endvidere af bilag 2, 3 og 10, at beløbet er overført til A ApS, og der forbeholdes under hovedforhandlingen, at fremlægge yderligere dokumentation for, at A ApS har modtaget første rate den 15./16. oktober 2010.

Af bilag 2 og 3 fremgår det endvidere, at overførslerne er mrk. “Pride Learning”/“Pride Learni”. Det faktum, at sagsøger ikke har fået skrevet og/eller stavet sin aftalepartners navn korrekt er en åbenbar fejl og uden betydning for sagens materielle behandling.

Den udstedte faktura, jf. bilag 6, opfylder endvidere momsbekendtgørelsens krav, jf. § 40, stk. 1, om fakturadato, fortløbende fakturanummer, virksomhedens registreringsnummer, virksomhedens og købers navn og adresse, hvilken ydelse der er leveret, ligesom afgiftsgrundlaget, afgiftssatsen og det afgiftspligtige beløb er angivet på fakturaen.

Det fremgår af fakturaen, at leverancen er en “IT Forundersøgelse”. Da der er tale om en yderst omfattende ydelse har det ikke været muligt i fakturaen nærmere at specificere den leverede ydelse, idet det dog via fakturaen er muligt at identificere den leverede ydelse.

Ydelsens omfang og leveringstidspunkt er endvidere beskrevet i forundersøgelsesrapporten samt i aftaledokumentet parterne imellem, jf. bilag 8 og 9, hvorfor fakturaen opfylder momsbekendtgørelsen i sin helhed, herunder momsbekendtgørelsens § 61, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

Nærværende sag skal afgøres på baggrund af de oplysninger og beviser, der foreligges for byretten, og sagsøger har med fremlæggelse af bilag 1-10 løftet bevisbyrden for, at sagsøgers påstand om momsfradrag er særdeles berettiget og sagsøgtes påstand helt uholdbar.

[...]” (min understregning)

Om spørgsmålet udtalte retten følgende:

”Under byretssagen er der fremlagt bankkontooplysninger vedrørende A ApS for perioden fra den 14. oktober 2010 til den 30. december 2011. Det fremgår heraf, at A ApS har modtaget betaling fra S med henholdsvis 230.000 kr. og 57.500 kr. den 18. oktober 2010 og den 20. september 2011.

Herefter, og efter den stedfundne bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at B's selskab A ApS har udført arbejde for S i forbindelse med S' opgaveløsning for Erhvervsskolen i Nordsjælland, og at S har betalt et samlet beløb på 287.500 kr. til A ApS for det udførte arbejde.

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 21. december 2012 truffet bestemmelse om, at der med A ApS' faktura af 15. oktober 2010 opstod en endelig retlig forpligtelse til at betale for IT Forundersøgelsen. Nævnet fandt, at beløbet var omfattet af statsskattelovens § 6a. Nævnet godkendte fradrag for køb af konsulentbistand med 230.000 kr. ekskl. moms.

På den anførte baggrund finder retten, at S har godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer i 2010 i henhold til den fremlagte faktura af 15. oktober 2010. Retten tager derfor sagsøgers påstand til følge.” (min understregning)

For det tredje skal der henvises til [by1] Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i SKM2016.509.BR . Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger havde godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37, stk. 1 var opfyldte.

Retten udtalte herom følgende:

”I henhold til momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 58, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag. Fakturaer og afregningsbilag skal indeholde de i bekendtgørelsens § 40 angivne oplysninger.

Som anført i Landsskatterettens afgørelse påhviler det den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

S har i den omhandlede periode udført transportopgaver for D, der løbende har betalt S for ydelserne.

S har anført, at transportopgaverne i det væsentlige er udført af B v /C som uderleverandør, og at transportopgaverne er betalt kontant. Der er til støtte herfor fremlagt 50 fakturaer vedrørende den omhandlede periode. B v/ C har for 2010 og 2011 ikke angivet et momstilsvar og blev afmeldt fra momsregistrering den 2. juni 2010. Retten finder, at S under disse omstændigheder har en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden har købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne.

C har forklaret, at de i sagen omhandlede fakturaer er udskrevet af ham til S. Det kan heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at 44 af de 50 fakturaer fremtræder som udstedt af S til B, idet retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte C's forklaring om, at der i disse fakturaer ved en fejl er byttet om på B og S. C har forklaret, at fakturaerne vedrører aviskørsel, herunder ekstrakørsel, mellem trykkeriet og depoter i [by5] og [by6] for en 14 dages periode, og at fakturaerne er betalt kontant af S efter hans ønske. C har endvidere vedgået, at han ikke overfor Skat har angivet momstilsvar af fakturaerne. C - der ved sin forklaring udsætter sig for strafansvar - har endvidere forklaret, at han tidligere er dømt for bl.a. momssvig ved ikke at have angivet momstilsvar af transportopgaver udført for en kunde.

På den anførte baggrund, og da retten lægger til grund, at der i den omhandlede periode er hævet kontantbeløb, der muliggør kontantbetaling af de anførte fakturaer, finder retten, at S i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag som påstået er opfyldt.

S' påstand tages derfor til følge.” (min understregning)

For det fjerde skal der henvises til EU-domstolens afsagte dom af den 15. september 2016 i sagen C-516/14, Barlis. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt Barlis, som følge af en ansøgning om tilbagebetaling af moms, havde haft ret til at fradrage momsen fra juridiske tjenesteydelser.

De nationale myndigheder havde ved en kontrol konstateret, at de i sagen omhandlede juridiske tjenesteydelser ikke var fradragsberettigede, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, som Barlis’ advokater havde udstedt – ifølge de nationale myndigheder – var utilstrækkelige.

EU-domstolen udtalte blandt andet herom følgende:

”42 Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Når skattemyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. i denne retning dom af 21.10.2010, Nidera Handelscompagnie, C-385/09, EU:C:2010:627, præmis 42, af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 43, og af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 58 og 59 og den deri nævnte retspraksis).

43 Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

44 I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.” (min understregning)

Det fremgår netop af ovennævnte dom fra EU-domstolen, at en skattemyndighed ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves hertil i henhold til momssystemdirektivet – og således også den danske momsbekendtgørelse.

For det femte skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 2. maj 2017 (LSR’s j.nr. 14-0204741). Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet fradrag for købsmoms i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Følgende fremgår af momsloven, jf. LBK nr. 287 af 28-03-2011, § 4, stk. 1:

“Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”’

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2, at:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomhe-den har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 2, at:

“Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.”

Virksomheden skal dokumentere købsmoms i form af fakturaer eller afregningsbilag eller fakturaer for erhvervelser fra andre EUlande, jf. momslovens § 84.

Virksomheden har til Landsskatteretten indsendt dokumentati-on for en del af købsmomsen med følgende beløb:

2010, 2. halvår 41.245 kr.

2011 26.510 kr.

I alt 67.755 kr.

Landsskatteretten nedsætter på den baggrund forhøjelsen med 67.755 kr., hvilket er tiltrådt af SKAT.

For den resterende del af ændringerne har virksomheden ikke indsendt dokumentation, og der kan derfor ikke indrømmes fradrag for denne del af købsmomsen.” (min understregning)

... ...

Som det fremgår af ovenstående praksis, er det op til en afgiftspligtig at dokumentere, at denne er berettigede til fradrag for købsmoms.

Skattemyndighederne kan ikke nægte ret til fradrag for moms alene af den grund, at en faktura ikke opfylder betingelserne hertil, såfremt skattemyndighederne er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldte.

Det følger således af praksis, at der er flere faktorer, foruden en udstedt faktura, som skattemyndighederne kan inddrage i vurderingen af fradragsberettigelsen.

Det fremgår blandt andet af bevisførelsen, som retten lagde vægt på i dommen offentliggjort i SKM2014.374.BR , at en faktura, som ikke til fuldstændighed levede op til kravene efter momsbekendtgørelsen, blev understøttet af et underliggende aftaledokument, hvoraf der nærmere fremgik en specifikation af den fakturerede ydelse.

Retten lagde herefter vægt på – som tillige fremført af [virksomhed1] ApS – at ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt henviser til en oprindelig faktura, skal sidestilles med en faktura.

1.3 Den konkrete sag

Der er med afsæt i ovenstående praksis ikke grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for købsmoms vedrørende de i sagen omhandlede fakturaer.

Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at [virksomhed1] ApS i den i sagen omhandlede periode har haft indtægter fra udførelse af rengøringsarbejde, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

På baggrund af en stor efterspørgsel af rengøringsydelser fra [virksomhed1] ApS, var det for selskabet nødvendigt at benytte sig af underleverandører.

[virksomhed1] indgik derfor i den i sagen omhandlede periode flere samarbejdsaftaler med forskellige underleverandører, som alle udførte rengøringsarbejde og andre serviceydelser for [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 20, Bilag 42 og Bilag 59.

For det andet at de i sagen omhandlede fakturaer indholdsmæssigt opfylder kravene i henhold til § 58 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015.

De i sagen omhandlede fakturaer opfylder ovennævnte bekendtgørelses krav om faktureringsdato, fortløbende fakturanummer, virksomhedens registreringsnummer, virksomhedens og købers navn og adresse, samt hvilken ydelse der er leveret. Endvidere opfylder de i sagen omhandlede fakturaer kravene til afgiftsgrund-laget, afgiftssatsen, samt at det afgiftspligtige beløb er angivet på fakturaen på korrekt vis.

At der i forhold til de i sagen omhandlede fakturaer er tale om rengøringsydelser, fremgår tillige af de indgåede samarbejdsaftaler mellem [virksomhed1] ApS og den enkelte underleverandør, jf. Bilag 20, Bilag 42 og Bilag 59.

De i sagen omhandlede fakturaer opfylder således momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 i sin helhed, idet det videre følger af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 2, at ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifik og utvetydigt henviser til den oprindelige faktura sidestilles med en faktura.

SKAT har på side 10, 7. afsnit – som begrundelse for at nægte fradrag – i afgørelsen af den 12. juli 2016 lagt vægt på, at de i sagen konstaterede forhold – ifølge SKATs opfattelse – skaber tvivl om fakturaernes realitet.

Som anført under sagsfremstillingen er der for den enkelte underleverandør udarbejdet timesedler i forbindelse med deres udførelse af arbejde for [virksomhed1] ApS.

Af timesedlerne fremgår, i hvilken periode det afregnede arbejde er udført. Videre er der på timesedlerne angivet et timeantal, der understøtter underleverandørernes fremsendte fakturaer, dvs. de i sagen omhandlede fakturaer.

På baggrund heraf er det således en fejlopfattelse, når SKAT side 4, 3. afsnit m.fl. i afgørelsen af den 12. juli 2016 har anført, at de i sagen omhandlede timeplaner bærer præg af at være udarbejdet efterfølgende af en enkelt person, samt at der – ifølge SKAT – er store uoverensstemmelser mellem det anførte antal arbejdsudførende personer og antallet af timer, der er udført arbejde i.

Det gøres for det tredje til støtte for, at [virksomhed1] ApS har ret til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 gældende, at de i sagen omhandlede fakturerede ydelser de facto er blevet leveret. Dette med henvisning til det under sagsfremstillingen anførte.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, er der sket betaling af de i sagen omhandlede fakturaer. Betalingerne af de i sagen omhandlede fakturaer er sket via bankoverførsel, jf. Bilag 25, Bilag 26 og Bilag 65. I relation til betalingerne af de i sagen omhandlede fakturaer skal der henvises til de udarbejdede tabeller under sagsfremstillingen, hvoraf angivelser af henholdsvis dato for bankoverførsel, de overførte beløb, til hvilken underleverandør beløbet er overført til samt hvilken faktura overførslen vedrører, fremgår.

Det er derfor en fejl, når SKAT ikke i afgørelsen af den 12. juli 2016 har forholdt sig til, at de i sagen omhandlede fakturaer er betalt.

Der fremgår af side 4, 5. afsnit i SKATs afgørelse af den 30. september 2016, jf. Bilag 67, følgende:

”SKAT betvivler ikke at betaling for de pågældende fakturaer er sket ved elektronisk overførsel.”

Ovennævnte kan tages til indtægt for, at der enighed om, at betalingerne af de i sagen omhandlede fakturaer er dokumenteret.

Det gøres derfor på baggrund af ovenstående gældende, at [virksomhed1] ApS har ret til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, idet [virksomhed1] ApS som minimum har sandsynliggjort, at der er sket betaling for de i sagen omhandlede fakturaer.

For det fjerde gøres det til støtte for, at [virksomhed1] ApS har ret til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 gældende, at de i sagen omhandlede underleverandører, hvilke har udstedt de i sagen omhandlede fakturaer, alle har været registreret i CVR-registret hos Erhvervsstyrelsen i de perioder, hvor [virksomhed1] ApS har gjort brug af den enkelte underleverandør, jf. Bilag 23, Bilag 44 og Bilag 63.

Må det lægges til grund, at de i sagen omhandlede fakturaer ikke opfylder kravene i henhold til ovenstående momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, gøres det for det femte gældende, at dette forhold ikke alene kan danne grundlag for at nægte fradrag for købsmoms.

Det fremgår således af den ovennævnte afsagte dom af den 15. september 2016 fra EU-domstolen i sagen C-516/14, Barlis, at en myndighed ikke kan begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. Det følger således af dommens præmis 44, at en myndighed tillige skal tage hensyn til supplerende oplysninger, som fremlægges af den afgiftspligtige.

... ...

Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS er berettiget til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, idet de i sagen omhandlede fakturaer for det første opfylder kravene i henhold til momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, samt at der for det andet er sket betaling af de i sagen omhandlede fakturaer til de anvendte underleverandører, hvilket støtter, at de fakturerede ydelser de facto har været leveret. ”

Selskabets direktør har på mødet med Skatteankestyrelsen den 29. august 2019 oplyst, at kontakten til de forskellige underleverandører typisk blev etableret i forbindelse med rengøringsjobs selskabet havde haft, og at underleverandørerne herefter kontaktede selskabets direktør telefonisk.

Det blev videre af selskabets direktør oplyst, at de udstedte fakturaer fra underleverandørerne blev betalt via kontooverførsler, ligesom han kontrollerede, hvorvidt de forskellige underleverandører afregnede deres moms, men at han ikke har taget udskrift af denne kontrol.

Repræsentanten er den 19. september 2019 fremkommet med supplerende bemærkninger i forlængelse af møde med Skatteankestyrelsen:

”(...)

Til det af Skatteankestyrelsen anførte skal det bemærkes, at det på mødet blev oplyst, at de af [person6] anvendte underleverandører ikke havde pligt til at oplyse [person6] om forhold omhandlende deres afregning af skatter og afgifter til skattemyndighederne.

Desuagtet underleverandørernes manglende pligt til at fremlægge oplysninger, kontrollerede [person6] disse.

[person6]s kontrol bestod således af, at de anvendte underleverandører blev kontrolleret ved opslag i virksomhedsregistret, herunder om selskaberne var tilmeldt momsbetaling.

Derudover krævede [person6], at underleverandørerne fremlagde dokumentation for afregning af moms m.v.

Det er således foranlediget af [person6]s kontrol, at et underleverandørforhold blev opsagt, jf. eksempelvis Bilag 62. Opsigelsen var begrundet i den omstændighed, at underleverandøren ikke fremlagde oplysninger til brug for [person6]s kontrol af selskabet.

(...)”

Repræsentanten er ved skrivelse af 20. august 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringsskrivelse og Skatteankestyrelsens indstilling:

” SANST's sagsnr. 16-1399495 - [virksomhed1] ApS

I forlængelse af Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af den 22. juni 2020 indeholdende henholdsvis Skatteankestyrelsens og Skattestyrelsens udtalelser af henholdsvis den 29. maj 2020 og 11. juni 2020 fremkommer vi hermed i ovennævnte sag med et supplerende indlæg.

Idet der henvises til det anførte i supplerende indlæg af den 27. august 2019, fastholdes det, at de til virksomheden [virksomhed1] ApS fakturerede ydelser er blevet leveret til virksomheden, hvorfor SKAT ikke i henhold til momslovens § 37, stk. 1 har grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS momsfradrag for udgifter til fakturaer udstedt af underleverandører i perioden den 1. juli 2014 til den 31. december 2015.

1 [virksomhed1] ApS’ leverandøraftaler

Som anført side 2 i supplerende indlæg af den 27. august 2019 har [virksomhed1] ApS i den i sagen omhandlede periode viderefaktureret sine leverandører og kunder det leverede arbejde, der danner grundlag for de i sagen omhandlede fakturaer, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ viderefakturering, at virksomheden fakturerer til leverandørerne [virksomhed12] A/S, CVR-nr. [...5], [virksomhed13] V/[person7], CVR-nr. [...6], [virksomhed6] OK A/S, CVR-nr. [...7] og [virksomhed14] A/S, CVR-nr. [...8].

Til de ovennævnte leverandører skal det bemærkes, at selskabet benævnt [virksomhed12] A/S, CVR-nr. [...5], i dag er opløst ved fusion, jf. Bilag 68.

Selskaberne benævnt [virksomhed13] V/[person7], CVR-nr. [...6] og [virksomhed6] OK A/S, CVR-nr. [...7] er fortsat aktive, jf. Bilag 69 og Bilag70.

Selskabet benævnt [virksomhed14] A/S, CVR-nr. [...8] er i dag opløst efter konkurs, eftersom at selskabet den 26. september 2017 blev taget under konkurs, jf. Bilag 71.

Det fremgår således af ovenstående, at de virksomheder, som [virksomhed1] ApS har været underleverandør for i den i sagen omhandlede periode – med undtagelse af ét – fortsat er aktive – nogle blot i en anden virksomhedsform.

Det skal hertil bemærkes, at selskabet benævnt [virksomhed14] A/S var aktivt i den i sagen omhandlede periode, idet selskabet først blev taget under konkursbehandling den 26. september 2017, jf. Bilag 71.

Som følge af [virksomhed1] ApS’ leverandøraftaler og de heraf afledte rengøringsydelser blev det nødvendigt for [virksomhed1] ApS at benytte sig af fremmed assistance fra underleverandører til varetagelse af [virksomhed1] ApS’ rengøringsydelser i henhold til virksomhedens leverandøraftaler med blandt andet ovennævnte selskaber.

[virksomhed1] ApS’ brug af fremmed assistance var nødvendigt begrundet i den omstændighed, at virksomhedens leverandøraftaler omfattede flere kontraktuelle forpligtelser, end virksomheden selv kunne varetage. Dette blandt andet fordi, [virksomhed1] ApS alene på årsbasis havde ansatte svarende til 2-4 årsværk i den i sagen omhandlede periode, hvortil der henvises til udskrift fra Erhvervsstyrelsen dateret den 4. august 2020, jf. Bilag 72.

2 [virksomhed1] ApS’ underleverandører

Det er således foranlediget af ovennævnte, at [virksomhed1] ApS indgik samarbejdsaftaler

med forskellige underleverandører, som alle skulle assistere [virksomhed1] ApS med virksomhedens rengøringsydelser, således at [virksomhed1] ApS overholdt sine kontraktuelle forpligtelser.

I det følgende vil underleverandørforholdet til selskabet benævnt [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], beskrives - eksemplificeres. Dette til støtte for at belyse, at [virksomhed2] ApS har leveret tjenesteydelser til [virksomhed1] ApS. Det skal hertil bemærkes, at det i det følgende anførte tilsvarende gør sig gældende for de andre underleverandørforhold.

Der fremgår blandt andet af samarbejdsaftalen mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 20, følgende:

”Er der dags dato indgået følgende aftale.

• [virksomhed2] forpligter sig efter denne aftale til at stille medarbejdere til rådighed for [virksomhed1] ApS

• De medarbejdere der stilles til rådighed af [virksomhed2] skal passe til de forventninger som [virksomhed1] ApS med rette kan have til deres medarbejdere. [virksomhed2] forpligter sig til at overholde gældende overenskomster for [virksomhed1] ApS arbejdsområde. Modparten står ikke til ansvar for [virksomhed2]s medarbejdere.

• Modparten skal have gyldig erhvervsforsikring, som dækker underleverandører, som i dette tilfælde [virksomhed2].

• [virksomhed2] skal kunne overholde [virksomhed1] ApS instrukser.

• [virksomhed2] betaler skatter og afgifter i henhold til dansk lovgivning. [virksomhed2] indberetter ligeledes Eindkomst.

• [virksomhed2] skal have ren straffeattest.

• [virksomhed2] skal overholde de af [virksomhed1] ApS givne retningslinjer.

• [virksomhed2] stiller køretøjer samt brændstof til rådighed efter aftale.

Rekvisition af vikarer

• [virksomhed2] skal være åbent for rekvirering af vikarer fra 06.00 til 24.00 ugens dage.

• Rekvisition af vikarer fortages normalt telefonisk eller via mails.

• Det er muligt for [virksomhed1] ApS, at afbestille vikarydelser indtil 2 timer før vikartjenesten skal påbegyndes uden dette medfører, at der skal betales for ydelsen.

Honorar og fakturering

[virksomhed2] ApS har for perioden august 2014 til januar 2015 – dvs. faktureringsperioden september 2014 til januar 2015 – udstedt 13 fakturaer for vibarbureauets udlejning af mandskab til [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 7 til Bilag 19.

[virksomhed2] ApS’ fakturering er sket på baggrund af selskabets udarbejdede timeplaner for de enkelte måneder, jf. Bilag 24.

Det fremgår blandt andet af [virksomhed2] ApS’ timeplan for oktober måned 2014, jf. Bilag 24, side 5-6, at der – foruden det aftalte vedrørende honorar og fakturering i vikarkontrakten, jf. Bilag 20 – er aftalt følgende:

”Timepris frem til kl. 18 = 140kr.

Timepris weekend = 170kr.

Aften tillæg efter kl. 18 = 30

** 2 medarbejder”

Det fremgår videre af timeplanen, at [virksomhed2] ApS i oktober måned 2014 har udført arbejde for [virksomhed1] ApS for i alt kr. 80.320 ekskl. moms, jf. Bilag 24, side 6.

Sammenholdes [virksomhed2] ApS’ timeplan for oktober måned 2014 med de af [virksomhed2] ApS udstedte faktuaer for udført arbejde i netop oktober måned, udgør dette tillige kr. 80.320 ekskl. moms.

Faktueringen på kr. 80.320 ekskl. moms fremkommer således:

For så vidt angår [virksomhed2] ApS’ fakturering for perioden september 2014 til januar 2015 er der til brug for sagens oplysning udarbejdet støttebilag I, der viser [virksomhed2] ApS’ faktuering for en indeværende måned sammenholdt med [virksomhed2] ApS’ timeplan for samme måned.

Det fremgår af støttebilag I, at [virksomhed2] ApS i det store hele har udstedt fakturerer i overenstemmelse med de af [virksomhed2] ApS udarbejdede timeplaner.

Som anført i supplerende indlæg af den 27. august 2019 har [virksomhed2] ApS i perioden september 2014 til januar 2015 udstedt 13 fakturaer på i alt kr. 474.957 ekskl. moms til [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 7 til Bilag 19.

Det fremgår af støttebilag I, at der i forhold til [virksomhed2] ApS’ timeplaner og de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer er en difference på kr. 976 ekskl. moms ud af et faktureret totalbeløb på i alt kr. 474.957 ekskl. moms. Differencen udgør mindre end 0,5 %.

På baggrund af ovenstående, er det således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen side 3, 9. afsnit i Skatteankestyrelsens udtalelse af den 29. maj 2020 har anført, at der ikke på baggrund af de fremlagte fakturaer og samarbejdskontrakter – ifølge Skatteankestyrelsen – kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Det skal hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsen ikke har inddraget de af underleverandørerne udarbejdede timeplaner i Skatteankestyrelsens vurdering.

Videre er det ikke korrekt, når Skattestyrelsen side 2, 4. afsnit i Skattestyrelsens udtalelse af den 11. juni 2020 har anført, at der ikke er fremlagt arbejds- eller timesedler, der kan afstemmes og henføres til de konkrete fakturaer eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden.

Som det netop fremgår af støttebilag I kan de i sagen fremlagte timeplaner fra blandt andet [virksomhed2] ApS afstemmes og henføres til de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer.

Tilsvarende gør sig gældende for selskabet [virksomhed3] ApS, hvortil der henvises til støttebilag II. Det fremgår heraf, at [virksomhed3] ApS’ timeplaner og de af [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer kan afstemmes med en difference på kr. 0.

For så vidt angår selskabet [virksomhed4] A/S henvises der til de(n) bagvedliggende timeplan(er) for de enkelte fakturaer, jf. Bilag 49 til Bilag 58. Det fremgår tillige heraf, at [virksomhed4] A/S A/S’ timeplaner og de af [virksomhed4] A/S udstedte fakturaer kan afstemmes med en difference på kr. 0.

3 Betaling for de i sagen omhandlede fakturaer

I forlængelse af ovenstående skal det fremhæves, at [virksomhed1] ApS som anført side 5 og 6 i supplerende indlæg af den 27. august 2019 til Skatteankestyrelsen har betalt de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer ved bankoverførsel.

Tilsvarende gør sig gældende for de andre underleverandører af mandskabsudlejning, idet [virksomhed1] ApS tillige har betalt disse fakuraer ved bankoverførsler.

I den forbindelse skal der i relation til [virksomhed1] ApS’ fradragsret for moms af virksomhedens indkøb af rengøringsydelser fremhæves, at det ikke er en forudsætning for fradragsretten, at [virksomhed1] ApS de facto har betalt for ydelserne.

Betalingerne – hvad end de har fundet sted ved elektronisk bankoverfrøsel eller kontant – er således fuldstændig uden betydning for fradragsretten i henhold til momslovens § 37.

Fradragsretten i henhold til momslovens § 37 forudsætter alene, at der en retlig forpligtelse til at betale, hvilket er tilfældet i denne sag. [virksomhed1] ApS har modtaget rengøringsydelser fra flere underleverandører, hvorved [virksomhed1] ApS har været forpligtet til at levere en modydelse i form af betaling.

Uanset at det ikke er afgørende for Landsskatterettens stillingtagen i denne sag, hvorvidt [virksomhed1] ApS de facto har betalt de i sagen omhandlede fakturaer, har [virksomhed1] ApS til sagens fulde oplysning og gennemsigtighed desuagtet dokumenteret, at de i sagen omhandlede fakturaer er

betalt ved bankoverførsel.

Som anført indgik [virksomhed1] ApS – som følge af virksomhedens kontraktuelle forpligtelser til blandt andet selskaberne [virksomhed12] A/S, [virksomhed13] V/[person7], [virksomhed6] A/S og [virksomhed14] A/S – samarbejdsaftaler med forskellige underleverandører, som alle skulle assistere [virksomhed1] ApS med virksomhedens rengøringsydelser, således at [virksomhed1] ApS overholdt sine kontraktuelle forpligtelser.

Nødvendigheden ved brug af fremmed assistance bestod i, at leverandøraftalerne med selskaberne [virksomhed12] A/S, [virksomhed13] V/[person7], [virksomhed6] OK A/S og [virksomhed14] A/S omfattede flere kontraktuelle forpligtelser, end virksomheden selv kunne varetage, idet [virksomhed1] ApS alene på årsbasis havde ansatte svarende til 2-4 årsværk i den i sagen omhandlede periode, jf. Bilag

72.

4 [virksomhed1] ApS’ viderefakturering og fortjeneste

[virksomhed1] ApS har i den i sagen omhandlede periode viderefaktureret de udstedte fakturaer fra underleverandører, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

I det følgende vil 4. kvartal 2014 – dvs. perioden fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2014 – beskrives - eksemplificeres. Dette med henblik på at belyse, at [virksomhed1] ApS har viderefaktureret det af underleverandørerne udførte rengøringsarbejde.

I 4. kvartal 2014 – dvs. perioden fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2014 – har [virksomhed1] ApS alene gjort brug af underleverandøren [virksomhed2] ApS.

I 4. kvartal 2014 har [virksomhed1] ApS haft udgifter til fremmedassistance på i alt kr. 269.085,00 ekskl. moms som følge af, at [virksomhed2] ApS i ovennævnte periode har udstedt 7 fakturaer, jf. Bilag 12 til Bilag 18.

Beløbet på kr. 269.085,00 fordeler sig således:

[virksomhed1] ApS har for det af såvel virksomhedens ansatte som det af underleverandøren [virksomhed2] ApS udførte rengøringsarbejde i 4. kvartal 2014 viderefaktureret dette til [virksomhed1] ApS’ leverandører og kunder.

[virksomhed1] ApS har i 4. kvartal 2014 – dvs. perioden fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2014 – udstedt i alt 27 fakturaer på i alt kr. 295.112,50 ekskl. moms for udført rengøringsarbejde, hvortil der henvises til [virksomhed1] ApS’ udstedte fakturaer for levering af rengøringsydelser i perioden fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2014, jf. Bilag 73.

Beløbet på kr. 295.112,50 ekskl. moms fordeler sig således:

På baggrund af ovenstående har [virksomhed1] ApS i 4. kvartal 2014 oppebåret en bruttofortjeneste i størrelsesorden (kr. 295.112,50 – kr. 269.085,00) = kr. 26.027,50.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at [virksomhed1] ApS har haft ansat 1 årsværk i 4. kvartal 2014, jf. Bilag 72.

Bruttofortjenesten afstedkommer ved, at [virksomhed1] ApS har viderefaktureret det af underleverandøren [virksomhed2] ApS udførte rengøringsarbejde til en højere timesats.

Som anført fremgår det af underleverandøren [virksomhed2] ApS’ timeplaner, at selskabets timepriser er følgende:

”Timepris frem til kl. 18 = 140kr.

Timepris weekend = 170kr.

Aften tillæg efter kl. 18 = 30”

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ viderefakturering for 4. kvartal 2014, jf. Bilag 73, at [virksomhed1] ApS viderefakturerer det udførte rengøringsarbejde til en gennemsnitlig timesats i størrelsesorden kr. 170-180 ekskl. moms pr. time, jf. eksempelvis Bilag 73, side 1-2 og 7.

[virksomhed1] ApS’ fortjeneste for det af underleverandørerne udførte arbejde har således været i størrelsesorden (kr. 170 – kr. 140) = kr. 30 ekskl. moms pr. time.

Såfremt [virksomhed1] ApS har haft direkte kontakt til slutbrugeren af rengøringsydelserne, fremgår der af [virksomhed1] ApS’ faktuering, at dette rengøringsarbejde faktueres med en timetakst på kr. 255 ekskl. moms pr. time, jf. eksempelvis Bilag 73, side 3 og 8.

Ovennævnte kan således tages til indtægt for, at der i samtlige faktureringsled er plads til både omkostninger og en avance på det udførte arbejde, idet timesatsen som slutbrugeren faktureres ikke er for høj for købte underleverandørydelser, hvorfor det fortsat vil være rentabelt for slutburugeren.

I denne sag er det således muligt at faktuere samme ydelse til slutbrugeren gennem flere led, idet der i hvert led kan aflejres overskud til hvert selskab.

5 De i sagen omhandlede fakturaer

Skattestyrelsen har side 2, 5. afsnit, 1. pkt. i udtalelsen af den 11. juni 2020 anført, at der ikke foreligger oplysninger om hvem kunderne er, hvor arbejdet er udført, og hvad arbejdet skulle bestå i.

Tilsvarende har Skatteankestyrelsen side 3, 3. sidste afsnit i Skatteankestyrelsens udtalelse af den 29. maj 2020 anført, at de i sagen omhandlede fakturaer ikke indeholder oplysninger om, hvilke konkrete ydelser, der er leveret, og at der ikke er nogen nærmere beskrivelse af omfanget af de ydelser eller leveringsstedet herfor.

I relation til det af såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen anførte skal det fremhæves, at det ikke er korrekt, når både Skattestyrelsen og Skatteankestyelsen har anført, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at afgiften relaterende til de i sagen omhandlede fakturaer er fradragsberettiget i henhold til momslovens § 37.

Som anført i supplerende indlæg af den 27. august 2019 til Skatteankestyrelsen opfylder de i sagen omhandlede fakturaer indholdsmæssigt kravene til § 61 i momsbekendtgørelsen. Dette med henvisning til faktureringsdato, fortløbende fakturanummer, virksomhedens registeringsnummer, virksomhedens og købers navn og adresse samt hvilken ydelse, der er leveret, jf. eksempelvis SKM2014.374.BR . Derudover opfylder de i sagen omhandlede fakturaer tillige kravene til afgiftsgrundlag, afgiftssats, samt at det afgiftspligtige beløb er angivet korrekt på de i sagen omhandlede fakturaer.

Det fremgår af de i sagen omhandlede fakturaer, at disse dækker over mandskabsudlejning for en nærmere angiven periode. Af de indgåede samarbejdsaftaler med i de sagen omhandlede underleverandører kan arten af de leverede ydelser i henhold til de i sagen omhandlede fakturaer nærmere udledes.

Der fremgår af de fremlagte samarbejdsaftaler mellem [virksomhed1] ApS og de enkelte underleverandører, at de levererede ydelser dækker over mandskabsudlejning og rengøring.

Det er således ikke korrekt, når både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har anført, at det ikke er dokumenteret, at det udførte arbejde, der relaterer sig til de i sagen omhandlede fakturaer, dækker over rengøringsydelser, jf. eksempelvis Bilag 49 til Bilag 58.

De i sagen omhandlede fakturaer dækker over omfattende leverede rengøringsydelser, hvorfor disse ikke er nærmere specificeret på selve fakturaen. Det er imidlertid af fakturaen identificerbart, at de leverede ydelser udgør såvel mandskabsudlejning som rengøring.

Begrundet i den omstændighed, at de i sagen omhandlede fakturaer dækker over omfattende rengøringsydelser, blev der i sagens natur udfærdiget en timeplan over en leverede rengøringsydelser for en nærmere angiven måned. Denne timeplan var vedlagt faktureringen indenfor den den pågældende måned. Af timeplanerne fremgår mængden og perioden for de leverede rengøringsydelser.

Som anført kan de i sagen fremlagte timeplaner fra underleverandørerne afstemmes og henføres til underleverandørernes udstedte fakturaer, jf. blandt andet støttebilag I og støttebilag II .

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 61, stk. 2, at en meddelelse eller specifikation, der henviser til en oprindelig faktura, sidestilles med en faktura. Da de i sagen omhandlede timeplaner henviser til de i sagen omhandlede fakturaer, skal timeplanerne sidestilles med fakturaen.

I forlængelse heraf skal der henvises til Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.B.3.3.1.4 Fakturaens indhold - fuld faktura, hvoraf der fremgår følgende:

”Samlefakturaer

Det er mulighed for, at der kan udstedes en samlefaktura over

flere særskilte salg af varer og ydelser.

Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6. En samlefaktura kan

højst omfatte leverancer inden for en kalendermåned. Kravene

til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en fuldfaktura.

Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen,leverancens art og omfang,

m.v. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag

opbevares sammenmed samlefakturaen.” (vores understregning)

Som det fremgår af de fremlagte timeplaner omfatter de alene leverancer indenfor én kalendermåned. Hertil kommer, at fakturaerne, herunder tillige timeplanerne, opfylder kravene, idet det af skattemyndighedernes egen vejledning er tilstrækkeligt, at leveringsdatoer, leverancens art og omfang fremgå af underbilag – dvs. timeplanerne.

På baggrund af ovenstående er det således også forkert, når Skattestyrelsen side 2, 2. sidste afsnit i udtalesen af den 11. juni 2020 har anført, at der ikke i denne sag er et kontrolspor. Dette begrundet i den omstændighed, at de i sagen omhandlede fakturaer, timeplaner og betalingen af de i sagen omhandlede fakturaer via bankoverførsel til det på fakturaerne anviste kontonummer i tilstrækklig grad udgør et kontrolspor.

Med afsæt i ovenstående fastholdes det således, at [virksomhed1] ApS er berettiget til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, idet [virksomhed1] ApS har dokumentereet, at betingelserne for fradragsretten er opfyldte.

6 De materielle betingelser

Må Landsskatteretten lægge til grund, at de i sagen omhandlede fakturaer ikke opfylder de forskriftsmæssige krav, gøres det gældende, at dette ikke alene er et tilstrækkeligt grundlag for at nægte momsfradrag.

Til støtte herfor skal der helt overordnet henvises til EU-domstolens afsagte dom af den 15. september 2016 i sagen C-516/15, Barlis, hvoraf der fremgår følgende:

"42 Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om

momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående

moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt,

selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle

betingelser. [...]

43 Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at

indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura

ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226,

nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger,

der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser

vedrørende fradragsretten er opfyldt.

44 I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse

sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes

tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige

person. Denne konstatering bekræftes af artikel

219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller

enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser

til den oprindelige faktura, med en faktura." (vores understregning)

Hertil kommer, at det anfægtes, når Skatteankestyrelsen side 4, 1. afsnit i udtalelsen af den 29. maj 2020 har anført, at ”der er tale om så usædvanlige omstændighederbag de fremlagte fakturaer og samarbejdskontrakter, at disse ikke kananses for at være reelle”.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, er der netop realitet bag de i sagen omhandlede fakturaer (transaktioner).

Til støtte for, at der i denne sag foreligger materielle forhold, der henholdsvis dokumentere og sandsynliggør, at de i sagen omhandlede leverancer de facto er blevet leveret, skal følgende forhold fremhæves:

For det første at der foreligger samarbejdsaftaler med de enkelte underleverandører, hvoraf ydelsens art fremgår.

For det andet at de i sagen omhandlede underleverandører, der har udstedt de i sagen omhandlede fakturaer, alle har været registreret i CVR-registreret hos Erhvervsstyrelsen i de perioder, hvor [virksomhed1] ApS har gjort brug af den enkelte underleverandør, jf. Bilag 23, Bilag 44 og Bilag 63.

For det tredje at det af kontoudskrifter fra [virksomhed1] ApS’ konto i [finans2] fremgår, at der er sket betaling af de i sagen omhandlede fakturaer ved bankoverførsel, jf. Bilag 7.

For det fjerde at de i sagen omhandlede leverancer af rengøringsydelser fra de enkelte underleverandører er viderefaktureret til [virksomhed1] ApS leverandører og kunder, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

Som det fremgår, har det af [virksomhed1] ApS fakturerede rengøringsarbejde til virksomhedens leverandører og kunder et sådan omfang, at [virksomhed1] ApSumuligt selv har kunnet udføre arbejdet, da virksomheden alene har haft tilknyttet 2-4 årsværk.

Dette forhold støtter tillige, at [virksomhed1] ApS har gjort brug af de i sagen omtalte underleverandører.

For det femte at [virksomhed2] ApS ved e-mail dateret den 3. marts 2015 opsagde samarbjedet med [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 22. Derudover opsagde [virksomhed1] ApS den 28. februar 2016 samarbejdet med underleverandøren [virksomhed4] A/S, jf. Bilag 62.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen side 2, 5. afsnit i udtalelsen af den 11. juni 2020 har anført, at der ikke foreligger mailoplysninger, der dokumentere eller sandsynliggøre, at der har været et underleverandørforhold mellem [virksomhed1] ApS og de enkelte underleverandører.

For det sjette at der i samtlige faktureringsled er plads til både omkostninger og en avance på det udførte arbejde, idet timesatsen som slutbrugeren faktureres ikke er for høj for købte underleverandørydelser, hvorfor det fortsat vil være rentabelt for slutburugeren.

Det er således som anført muligt i denne sag at fakturere samme ydelse til slutbrugeren gennem flere led, idet der i hvert led kan aflejres overskud til hvert selskab, hvilket tillige støttes af det ovenfor anførte.

Der er således ikke grundlag for Skatteankestyrelsens betragtning om, at der – ifølge Skatteankestyrelsen – ikke er realitet bag de i sagen omhandlede fakturaer og underleverandørforhold.

... ...

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at der ikke foreligger usædvanlige forhold i denne sag, der rejser tvivl om realiteten bag de i sagen omhandlede fakturaer og underleverandørforhold.

Det forhold, at de i sagen anvendte underleverandører – måske – ikke har angivet moms, kan ikke medføre et andet resultat. Dette begrundet i den omstændighed, at [virksomhed1] ApS har kontrolleret de af [virksomhed1] ApS anvendte underleverandør.

Ovennævnte ses blandt andet ved, at [virksomhed1] ApS har fået udleveret en serviceattest fra underleverandøren [virksomhed4] A/S dateret den 29. juni 2016, jf. Bilag 61. Det er Erhvervsstyrelsen som har udstedt serviceattesten.

Der fremgår af serviceattesten dateret den 29. juni 2016 følgende:

”at, virksomheden er en i overensstemmelse med dansk lov

stiftet og lovligt bestående dansk virksomhed.

At virksomheden ikke er erklæret konkurs eller er under

insolvens-eller likvidationsbehandling, har aktiver som

administreret af en kurator eller af retten, er under

tvangsakkord, eller har fået sin erhvervsvirksomhed indsitllet

eller befinder sig i lignende situation i henhold til en tilsvarende

procedure i henhold til dansk lovgivning.

At virksomheden har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til

betaling af sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i

Danmark

At virksomheden har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til

betaling af skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i

Danmark” (vores understregning)

Det skal i forlængelse af serviceattesten dateret den 29. juni 2016 fremhæves, at alle [virksomhed4] A/S A/S’ fakturaer er udstedt før den 29. juni 2016, jf. Bilag 49 til Bilag 58.

[virksomhed1] ApS har således ikke foranlediget af den rekvirerede serviceattest fra [virksomhed4] A/S haft anledning til at tro, at selskabet [virksomhed4] A/S har unddraget SKAT. Dette fordi der udtrykkeligt af serviceattesten dateret den 29. juni 2016 – udstedt af Erhvervsstyrelsen –

fremgår, at [virksomhed4] A/S har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i Danmark.

Det forhold, at Skattestyrelsen i skrivelse af den 14. februar 2020 vedrørende [virksomhed4] ApS har anført, at selskabet er politianmeldt, da Skattestyrelsen er af den opfattelse, at selskabet har unddraget Skattestyrelsen, kan ikke føre til et andet resultat, da det – henset til serviceattesten – må vedrøre en efterfølgende periode, hvor [virksomhed1] ApS ikke har gjort brug af selskabet.

Ovennævnte er tillige begrundet i den omstændighed, at Skatteankestyrelsen i udtalelsen af den 29. maj 2020 ikke har anfægtet, at de i sagen omhandlede underleverandører er uefterrettelige. Skatteankestyrelsen har alene side 3, 7. afsnit lagt vægt på, at det ”på baggrund af de fremlagte fakturaer ogsamarbejdskontrakter ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra enafgiftspligtig person”.

Til ovenstående skal det bemærkes, at Skatteankestyrelsen ikke har inddraget de af underleverandørerne udarbejdede timeplaner i Skatteankestyrelsens vurdering.

... ...

Som det fremgår af den af Skatteankestyrelsen fremhævede praksis, blev skatteyderen nægtet momsfradrag på baggrund af forhold, som ikke gør sig gældende i denne sag. Skatteankestyrelsens anførte praksis finder således ikke anvendelse i denne sag.

Dette begrundet i den omstændighed, at der for det første i denne sag foreligger samarbejdsaftaler med de enkelte underleverandører, hvoraf ydelsens art fremgår.

For det andet foreligger der timeplaner fra underleverandørerne, der kan afstemmes og henføres til underleverandørernes udstedte fakturaer, jf. blandt andet støttebilag I og støttebilag II .

For det tredje at det af kontoudskrifter fra [virksomhed1] ApS’ konto i [finans2] fremgår, at der er sket betaling af de i sagen omhandlede fakturaer ved bankoverførsel, jf. 25 og Bilag 26.

For det fjerde at de i sagen omhandlede leverancer af rengøringsydelser fra de enkelte underleverandører er viderefaktureret til [virksomhed1] ApS’ leverandører og kunder, jf. Bilag 3 til Bilag 4.

Som det fremgår, har det af [virksomhed1] ApS’ fakturerede rengøringsarbejde til virksomhedens leverandører og kunder et sådan omfang, at [virksomhed1] ApSumuligt selv har kunnet udføre arbejdet fra sin persontligt drevne virksomhed med tilknyttet 2-4 årsværk.

Dette forhold støtter tillige, at [virksomhed1] ApS har gjort brug af de i sagen omtalte underleverandører.

Videre støtter henholdsvis [virksomhed2] ApS’ opsigelse og [virksomhed1] ApS’ opsigelse overfor selskabet [virksomhed4] A/S, at der er realitet bag de i sagen omhandlede fakturaer, jf. Bilag 22 og Bilag 62.

For det femte at der i samtlige faktureringsled er plads til både omkostninger og en avance på det udførte arbejde, idet timesatsen som slutbrugeren faktureres ikke er for høj for købte underleverandørydelser, hvorfor det fortsat vil være rentabelt for slutburugeren.

På baggrund af ovenstående må det således bero på en fejl, når Skattestyrelsen side 3, 1. afsnit, 2. pkt. i udtalelsen af den 11. juni 2020 har anført, at der ikke skal lægges vægt på fakureringsleddene. Hertil skal bemærkes, at det af Skattestyrelsen anførte side 3, 1. afsnit, 1. pkt. kan tages til indtægt for, at ydelserne – ifølge Skattestyrelsen – er leveret til [virksomhed1] ApS’ leverandører og kunder, samt at [virksomhed1] ApS – ifølge Skattestyrelsen – har betalt underleverandørerne.

I forlængelse af ovennævnte skal der endeligt henvises til, at det følger af EU-domstolens afsagte dom af den 12. januar 2006 i de forenede sager C-354/03, C-334/03 og C484/03, Optigen Ltd m.fl, at en skattemyndighed alene kan nægte retten til fradrag, hvis en afgiftspligtig person vidste eller burde vide, at en afgiftspligtig transaktion er behæftet med momssvig. Der fremgår af præmis 52 i de forenende sager C-354/03, C-334/03 og C484/03, Optigen Ltd m.fl følgende:

”Retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne

transaktioner, til at fradrage den betalte indgående moms, kan

heller ikke berøres af, at der i den leveringskæde, som disse

transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan

vide det, findes en anden transaktion, som ligger før eller efter

den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med

momssvig.”

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det således gældende, at der ikke foreligger usædvanlige forhold i denne sag, der rejser tvivl om realiteterne bag de i sagen omhandlede fakturaer og underleverandørforhold.

... ...

Med afsæt i ovenstående fastholdes det således, at de til virksomheden [virksomhed1]

ApS fakturerede ydelser er blevet leveret til virksomheden, hvorfor SKAT

ikke i henhold til momslovens § 37, stk. 1 har grundlag for at nægte [virksomhed1]

ApS momsfradrag for udgifter til fakturaer udstedt af underleverandører i

perioden den 1. juli 2014 til den 31. december 2015.

(...)”

Repræsentanten er ved skrivelse af 25. september 2020 fremkommet med yderligere bemærkninger:

”(...)

I forlængelse af Skattestyrelsens udtalelser af den 4. september 2020 fremkommer vi hermed i ovennævnte sager med et supplerende indlæg.

Idet der henvises til det anførte i supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen, fastholdes

det, at de til [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS

fakturerede ydelser er blevet leveret, hvorfor SKAT ikke i henhold til momslovens

§ 37, stk. 1 har grundlag for at nægte [virksomhed1] v/[person1] eller

[virksomhed1] ApS momsfradrag for udgifter til fakturaer udstedt af underleverandører.

Det skal i relation til Skattestyrelsens udtalelser af den 4. september 2020 fremhæves,

at Skattestyrelsen på baggrund af de supplerende indlæg af den 20. august

2020 til Skatteankestyrelsen har fundet grundlag for at fremsætte subsidiære

påstande om, at såfremt Landsskatteretten finder, at [virksomhed1] v/

[person1] og [virksomhed1] ApS har dokumenteret de i sagerne omhandlede ydelsers

faktiske levering, så har [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1]

ApS – ifølge Skattestyrelsen – været vidende om, at de i sagerne

anvendte underleverandører ikke har afregnet korrekt moms.

Dette bestrides.

Som anført i supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af den 20. august 2020

foreligger der ikke usædvanlige forhold i sagerne, der rejser tvivl om realiteterne

bag de i sagerne omhandlede fakturaer og underleverandørforhold.

Det er således misvisende og en fordrejning af sagen, når Skattestyrelsen nu gør

gældende, at [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS –

ifølge Skattestyrelsen – har været i ond tro.

Til det af Skattestyrelsen anførte side 3, 4. sidste afsnit i udtalelserne af den 4.

september 2020 skal det fremhæves, at det forhold, at de i sagerne anvendte

underleverandører – ifølge Skattestyrelsen – ikke har afregnet korrekt moms, ikke

kan medføre et andet resultat, jf. eksempelvis EU-domstolens afsagte dom af den

21. juni 2012 i sagen C-142/11, Péter Dávid mf.l. og Landsskatterettens afgørelse

af den 23. maj 2013 (LSR’s j.nr. 11-0297595).

EU-domstolens afsagte dom af den 21. juni 2012 i sagen C-142/11, Péter Dávid

mf.l. angik en entreprenørvirksomhed drevet af en person ved navn Péter Dávid.

Péter Dávid havde påtaget sig en entreprisekontrakt, men hvor arbejdet blev udført

af underentreprenører. Péter David viderefakturerede derfor blot underentreprenørernes

fakturaer.

De ungarske skattemyndighederne fandt ikke, at underentreprenørernes fakturaer

levede op til lovgivningen, og fandt det derfor ikke i tilstrækkelig grad muligt at

konstatere, hvilke entreprenører der havde udført arbejdet, samt hvilke virksomheder

der havde ansat de nævnte håndværkere.

Myndighederne anså som følge heraf fakturaerne som fiktive.

Myndighederne anså det endvidere ikke for muligt – ud fra de fremlagte fakturaer

– at vurdere, hvorvidt disse afspejlede en realitet eller reelle forhold. Som følge

heraf nægtede de ungarske skattemyndigheder at indrømme Péter Dávid fradragsret

for betalt indgående købsmoms til underleverandørerne.

Péter Dávid fik således forhøjet sit momstilsvar, såvel som han blev pålagt en

bøde og morarenter.

Péter Dávid påklagede skattemyndighedernes afgørelse til den ungarske amtsdomstol,

som præjudicielt forespurgte EU-domstolen om følgende:

”1) Skal ordningen vedrørende fradrag for [moms] i [sjette direktiv]

eller i [direktiv 2006/112], som fandt anvendelse i 2007,

fortolkes således, at afgiftsmyndigheden – i det den lægger et

objektivt ansvar til grund – kan begrænse eller helt afstå fra at

anvende den fradragsret, som den afgiftspligtige gør krav på,

hvis udstederen af fakturaen ikke kan godtgøre, at anvendelsen

af øvrige underentreprenører skete i overensstemmelse

med loven?

2) Dersom afgiftsmyndigheden ikke bestrider, at den økonomiske

transaktion, som fremgår af fakturaen, reelt har fundet

sted, og at fakturaen opfylder de formelle krav, der er fastsat i

loven, kan afgiftsmyndigheden da lovligt nægte at tilbagebetale

momsen i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastlægge identiteten

af de øvrige underentreprenører, der er blevet anvendt

af udstederen af fakturaen, eller underentreprenørens udstedelse

af fakturaer ikke opfylder de bestemmelser, som finder

anvendelse?

3) Har en afgiftsmyndighed, som under omstændigheder som

dem, der er beskrevet i det andet spørgsmål, nægter at anvende

retten til fradrag, pligt til under den administrative procedure

at godtgøre, at den afgiftspligtige, som har ret til fradrag, vidste,

at de virksomheder, som ligger bag på afgiftsunddragelse,

eller at den afgiftspligtige handlede i forening med disse?” (vores

understregning)

EU-domstolen udtalte herom følgende:

”Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte

spørgsmål i sag C-142/11 herefter besvares med, at artikel

167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1),

og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de

er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden

nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der

påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den

moms, som skal betales eller er betalt for ydelser, der er blevet

leveret til ham, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen

for disse ydelser eller en af fakturaudstederens leverandører

har handlet ulovligt, uden at nævnte myndighed på

grundlag af objektive forhold godtgør, at den pågældende afgiftspligtige

person vidste eller burde have vidst, at den transaktion,

der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var

led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden

erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.” (vores

understregning)

EU-domstolen gjorde det således klart, at det afgørende for fradrag for købsmoms

var, hvorvidt Péter Dávid opfyldte de materielle betingelser, og dermed ikke om

underleverandørerne havde handlet ulovligt eller svigagtigt.

Landsskatterettens afgørelse af den 23. maj 2013 (LSR’s j.nr. 11-0297595) omhandlede

spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet et selskab

fradrag for indgående moms i perioden fra den 1. april 2008 til den 30. september

2008 med i alt kr. 4.067.817. Dette med henvisning til, at selskabet – ifølge SKAT

– vidste eller burde vide, at der ikke var afregnet korrekt moms af handlerne i de

foregående led af handelskæden.

SKAT traf afgørelse om nægtelse af fradrag for indgående moms for perioden 1.

april 2008 til 30. september 2008 på i alt kr. 4.067.817. SKAT begrundede dette

med følgende:

”De af selskabet foretagne fradrag vedrørende indgående afgift

af de foretagne leverancer fra søsterselskabet kan ikke anerkendes,

idet selskabet vidste eller burde vide, at der ikke var

afregnet korrekt moms af handlerne i de foregående led af

handelskæden.”

Selskabet nedlagde under sagen principal påstand om, at SKATs afgørelse var

ugyldig, idet selskabet gjorde gældende, at SKAT ikke havde opfyldt officialprincippet.

Subsidiært gjorde selskabet gældende, at det skulle indrømmes fradragsret

for købsmoms.

Landsskatteretten skulle i sagen tage stilling til, om det var med rette, at SKAT

havde nægtet selskabet fradrag for købsmoms. Landsskatteretten fandt det i sagen

ubestridt, at der var foretaget afgiftspligtige transaktioner.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Materielle forhold

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har

nægtet selskabet fradrag for indgående afgift i alt 4.067.817 kr.

vedrørende fakturaer udstedt af søsterselskabet i perioden 1.

april 2008 til 30. september 2008.

Af momslovens § 37 fremgår:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan

ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. §

56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens

indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes

til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er

fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet,

jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...).”

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel

168, hvoraf bl.a. fremgår:

“I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med

hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms,

har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han

foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler

ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat

for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til

ham af en anden afgiftspligtig person (...).”

Det er en forudsætning for anvendelse af momslovens kapitel

9, at der foreligger en transaktion, der udgør en levering af en

vare eller en ydelse foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder

i denne egenskab, og at transaktionen udgør en økonomisk

virksomhed.

Det er ubestridt, at der i de omhandlede tilfælde foreligger afgiftspligtige

transaktioner, hvorfor momslovens kapitel 9 finder

anvendelse. EU-domstolen har i de forenede sager C-354/03,

C-355/03 og C-484/03 (Optigen Ltd m.fl.) i et tilfælde af momssvig

udtalt sig om medlemsstaternes mulighed for at nægte

fradrag af den indgående afgift hos deltagerne i en momskarrusel,

jf. præmis 52:

“Retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne

transaktioner, til at fradrage den betalte indgående moms,

kan heller ikke berøres af, at der i den leveringskæde, som

disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved

eller kan vide det, findes en anden transaktion, som ligger

før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som

er behæftet med momssvig.”

Videre har EU-domstolen i de forenede sager C-439/04 og C-

440/04 (Axel Kittel m.fl.) supplerende anført for så vidt angår

medlemsstaternes mulighed for at nægte fradrag af den indgående

afgift hos deltagerne i svigagtige forhold, jf. præmisserne

55, 56 og 57:

“(55) Hvis afgiftsmyndigheden konstaterer, at fradragsretten

er blevet udnyttet på svigagtig måde, kan den med tilbagevirkende

gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort (jf.

bl.a. dom af 14.2.1985, sag C-268/83, Rompelman, Sml. s.

655, præmis 24, og af 29.2.1996, sag C-110/94, INZO, Sml.

I, s. 857, præmis 24, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl.,

præmis 46), og det tilkommer den nationale domstol at

nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af

objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne

ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. Fini H-dommen, præmis

34).

(56) Ligeledes må en afgiftspligtig person, som ved erhvervelse

af et gode vidste eller burde have vidst, at han gennemførte

en transaktion, der var led i momssvindel, af hensyn

til sjette direktiv anses for at have deltaget i denne svindel,

uanset om vedkommende har opnået fortjeneste ved

videresalget af goderne eller ej.

(57) Under sådanne omstændigheder er den afgiftspligtige

nemlig medvirkende til, at der bliver udført svigagtige transaktioner

og er derfor medskyldig.”

Medlemsstaterne kan således i henhold til EU-domstolens

praksis ikke nægte fradrag af den indgående afgift medmindre

det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen

af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller

hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den

afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende

ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var

led i momssvindel, jf. herved præmisserne 55 og 59 i de forenede

sager C-439/04 og C-440/04 (Axel Kittel m.fl.)

Ifølge det oplyste ejer [virksomhed3] ApS, der er stiftet og ejes

af eneanpartshaver [person1], selskabet og søsterselskabet.

[person1] er direktør i begge selskaber.

Selskabet erhvervede de omhandlede varer fra søsterselskabet,

der erhvervede de omhandlede varer fra en række underleverandører.

Det er ikke dokumenteret i hvilket omfang selskabet

og søsterselskabet faktisk betalte den fakturerede afgift.

Søsterselskabet har angivet såvel den indgående som den udgående

afgift til SKAT. Søsterselskabet er taget under konkursbehandling

den 25. november 2010.

I forbindelse med den af SKAT gennemførte kontrol er det

konstateret, at søsterselskabets leverandører [virksomhed9]

ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed5] ApS enten ikke har

angivet eller har nul-angivet i de omhandlede perioder. Videre

er det konstateret, at de fremlagte aftaler indgået mellem søsterselskabet

og leverandørerne er oprettet den 20. oktober

2008 i tidsrummet kl. 17.18 - kl. 17.24.

Leverandørerne har efterfølgende indgivet efterangivelser for

perioderne men ingen af disse angivelser er betalt til SKAT.

[virksomhed9] ApS er stiftet og momsregistreret den 1. oktober

2007 og er erklæret konkurs den 15. december 2010. [virksomhed9]

ApS har ikke angivet anden omsætning i perioden.

[virksomhed7] ApS er stiftet den 1. marts 2008, momsregistreret

den 5. marts 2008 og erklæret konkurs den 3. december

2010. [virksomhed7] ApS har ikke angivet anden omsætning i

perioden.

[virksomhed5] ApS er stiftet og momsregistreret den 5. september

2007 og erklæret konkurs den 24. august 2011. [virksomhed5]

ApS har angivet anden omsætning i perioden.

Ifølge SKATs oplysninger har ingen af de registrerede direktører

i leverandørselskaberne modtaget løn fra disse.

Videre er det konstateret, at søsterselskabets leverandør [virksomhed8]

v/[person2]s underleverandør [virksomhed10] ApS

ligeledes enten ikke har angivet eller har nul-angivet i de omhandlede

perioder. [virksomhed10] ApS er stiftet den 1. november

2007, momsregistreret den 1. marts 2008 og erklæret

konkurs den 25. maj 2011. [virksomhed10] ApS har ikke angivet

anden omsætning i perioden. [virksomhed10] ApS direktør

har over for Skifteretten den 9. oktober 2009 udtalt, at han ikke

har drevet selskabet. Han har udelukkende foretaget en registrering,

hvorefter en person ved navn [person3] har drevet

selskabet. Direktøren har ikke modtaget løn fra selskabet.

Der foreligger således en transaktionskæde, hvori leverandør-

/underleverandørleddet ikke har betalt den udgående afgift til

SKAT, og hvor selskabet ønsker fradrag for den tilsvarende

indgående afgift. Afgiftstabet svarer til den manglende indbetalte

udgående afgift.

Landsskatteretten finder, at selskabet kan fradrage den omhandlede

indgående moms. Der er herved henset til, at selskabet

kan redegøre for sammenhængen i de mængder, som

er handlet i de enkelte selskaber. Selskabet ses endvidere at

have godtgjort, at selskabet ikke var eller burde have været

bekendt med svig, som forudgående led i transaktionskæden

måtte have begået. Selskabet ses endvidere at have udvist

almindelig agtpågivenhed i handelsforhold.

Der ses således ikke at være objektive momenter der godtgør,

at selskabet vidste eller burde have vidst, at selskabet ved sin

erhvervelse af goder deltog i transaktioner, der var eller kunne

være led i momssvindel. Selskabets ses at have foretaget enhver

forholdsregel, som med rimelighed kan forlanges af selskabet

for at sikre, at selskabets transaktioner ikke var led i

svindel.

Den af repræsentanten nedlagte subsidiære påstand imødekommes

således, hvorfor SKATs afgørelse ændres.” (vores

understregning)

Landsskatteretten udtalte med henvisning til netop de forenede sager i C-439/04

og C-440/04 (Axel Kittel m.fl.), at SKAT alene kunne nægte fradrag for købsmoms,

såfremt det på baggrund af objektive momenter kunne konstateres, at selskabet

vidste eller burde have vidst, at selskabet ved erhvervelsen deltog i transaktioner,

der var led i momssvindel.

Som det fremgår af supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen foreligger der i

sagerne materialle forhold, der tilstrækkeligt sandsynliggør, at de i sagerne

omhandlede ydelser er blevet leveret.

Der foreligger således ikke objektive momenter, der kan skabe en formodning for

deltagelse i momssvindel, som hævdet af Skattestyrelsen.

Der er således ikke grundlag for at nægte [virksomhed1] v/[person1] eller

[virksomhed1] ApS momsfradrag med henvisning til, at virksomhederne har

deltaget i momssvindel.

Dette særligt med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 4. maj 2017

(LSR’s j.nr. 12-0191172), som er sammenlignelig med disse sager.

I ovennævnte sag fandt Landsskatteretten, at en virksomhed – som netop gjorde

brug af underleverandører – i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at der var realitet

bag fakturaerne fra underleverandørerne. Dette blandt andet til trods for, at indehaveren

af en af de anvendte underleverandører – ifølge SKAT – ikke havde befundet

i Danmark på de pågældende tidspunkter, hvor arbejdet var udført.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgår følgende:

”[virksomhed3]/[virksomhed28] har udført distributionsarbejde

for virksomheden, som ikke selv har haft kapacitet til at foretage

hele den udfakturerede kørsel. Betalingen er foretaget via

bankoverførsler, hvilket er bekræftet af indehaveren af [virksomhed3]/[

virksomhed28]. Der er desuden fremlagt samarbejdsaftaler

mellem [virksomhed4] og [virksomhed3], ligesom

der er fremlagt dokumentation for ophævelse af samarbejdet.

Sammenfattende anses det for tilstrækkeligt godtgjort, at der

har været realitet bag fakturaerne fra [virksomhed

3]/[virksomhed28]. På den baggrund nedsætter Landsskatteretten

SKATs forhøjelse vedrørende [virksomhed3]/[

virksomhed28] med 372.240 kr. i afgiftsperioden 2009

og 214.092 kr. i afgiftsperioden 2010.”

I [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS’ sager er der tilsvarende gjort brug af underleverandører, idet virksomederne ikke har haft kapacitet til at udføre det fakturerede arbejde som følge af [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS’ leverandøraftaler.

Der er således tillige i sagerne fremlagt samarbejdsaftaler i relation til transaktionskæde(n)(erne).

Derudover har både [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS’ betalinger af de af underleverandørerne udstedte fakturaer tilsvarende foretaget via bankoverførsler, hvilket ikke er anfægtet af Skattestyrelsen.

Endelig har [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS tillige fremlagt dokumentation for ophør af samarbejde med leverandører.

Landsskatterettens afgørelse af den 4. maj 2017 (LSR’s j.nr. 12-0191172) kan således tages til indtægt for, at [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS har godtgjort, at der er realitet bag fakturaerne fra underleverandørne.

... ...

Med afsæt i ovenstående fastholdes det således, at de til [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1] ApS fakturerede ydelser er blevet leveret, hvorfor SKAT ikke i henhold til momslovens § 37, stk. 1 har grundlag for at nægte [virksomhed1] v/[person1] eller [virksomhed1] ApS momsfradrag for udgifter til fakturaer udstedt af underleverandører.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af selskabets angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Selskabet har for perioden 1. juli 2014 – 31. december 2015 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 483.319 kr. Som dokumentation herfor har selskabet fremlagt 13 fakturaer fra [virksomhed8], 15 fakturaer fra [virksomhed3] og 10 fakturaer fra [virksomhed4].

Retten finder, at der på baggrund af de fremlagte fakturaer og samarbejdskontrakter ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Der er herved lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om arten og omfanget af de ydelser, der er leveret. Der er endvidere henset til, at de af selskabet fremlagte samarbejdskontrakter, indgået mellem selskabet og hhv. underleverandørerne [virksomhed8], [virksomhed3] og [virksomhed4], ikke nærmere beskriver omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor.

Selskabet har endvidere fremlagt timesedler til specifikation af samhandlen med underleverandørerne. Retten skal i denne sammenhæng bemærke, at timesedlerne ikke indeholder oplysninger, om hvem, der angiveligt skulle have leveret arbejdsydelsen til selskabet. Retten finder derfor, at timesedlerne ikke angiver tilstrækkelige oplysninger til at skabe identifikation mellem de fremlagte timesedler og den underleverandør, som har udstedt fakturaer.

Det er desuden rettens opfattelse, at fakturaerne med tilhørende timesedler heller ikke opfylder kravene til samlefakturaer, som anført af repræsentanten. Retten har herved henset til, at kravene til samlefakturaer er de samme som til en fuld faktura hvad angår art og omfang. Hverken fakturaerne eller timesedlerne opfylder efter rettens opfattelse kravene til leverancernes art og omfang, da det bl.a. ikke fremgår heraf, hvad der præcist er leveret, hvor det er leveret og hvilke medarbejdere der har leveret ydelserne.

Det forhold, at repræsentanten har afstemt timesedlerne til de fremlagte fakturaer kan ikke føre til et ændret resultat. Der er herved lagt vægt på, at timesedlerne ikke indeholder oplysninger om, hvem der har udfærdiget disse, og der fremgår ikke navne på de personer, der har udført arbejdet, hvorfor disse selvsagt ikke er mulige at identificere.

Retten bemærker til ovenstående, at de fremlagte opsigelser fra hhv. [virksomhed8] og [virksomhed4] ikke indeholder oplysninger som er egnet til at belyse, det nærmere samarbejde og konkrete transaktioner mellem parterne.

Sammenfattende finder Landsskatteretten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer og samarbejdskontrakter, at disse ikke kan anses for at være reelle.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og manglen af støttebilag, finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1.

Retten finder endvidere, at de fremlagte kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke alene kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet.

Retten finder derfor, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er sket levering af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer, idet der henvises til praksis herom, jf. Retten i [by7] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Retten bemærker endvidere, at Skattestyrelsen ved undersøgelse af underleverandørerne har konstateret, at de anvendte underleverandører er kendte i kædesvigsammenhænge.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, og det forhold, at slutbrugerne er blevet viderefaktureret for leverede ydelser kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at de af underleverandørerne angivne leverede ydelser har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse.