Landsskatterettens kendelse journalnr. 16-1395014 af 11-02-2019

Kendelse af 11-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2019

SKAT har afkrævet klageren øl- og spiritusafgift og emballageafgift med i alt 998.184 kr., samt moms med 837.720 kr. for 2014 og 2015. For 2014 har SKAT opgjort ølafgift til 457.982 kr., spiritusafgiften til 9.144 kr., emballageafgiften til 58.857 kr. og moms til 396.754 kr. Tilsvarende har SKAT for 2015 opgjort ølafgiften til 416.980 kr., emballageafgiften til 55.221 kr. og moms til 440.966 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets hovedaktivitet består af salg af brænde.

Klageren blev den 13. juli 2015 stoppet ved grænsen til Tyskland i selskabets lastbil. På tidspunktet for standsningen var køretøjet læsset med øl og sodavand. Varerne blev beslaglagt. Varerne blev på et senere tidspunkt udleveret, idet klageren betalte afgiften og dermed afgiftsberigtigede varerne.

Klageren oplyste i forbindelse med standsningen, at han kunne foretage indkøbene i Tyskland momsfrit gennem selskabet. Klageren betalte via sin private bankkonto, så selskabets revisor ikke fik adgang til at se de omtalte handler.

På baggrund af oplysninger modtaget fra toldmedarbejdere ved grænseovergangen [by1], foretog SKAT den 16. december 2016 uanmeldt kontrol på klagerens private adresse.

Toldmyndighederne oplyste yderligere, at klageren ifølge VIES-systemet havde foretaget store indkøb i [virksomhed2] GMBH.

Det er ubestridt, at klageren har indført varer købt i [virksomhed2] GMBH, og at klageren har købt en anseelig mængde øl, sodavand, energidrik og spiritus. Fakturaerne er udstedt til selskabet.

Køb ifølge fakturaer:

20142015

Øl (antal rammer af 24 stk.)22.44022.483

Sodavand (antal rammer af 24 stk.)2.0272.733

Energidrik (antal rammer af 24 stk.)5743
Spiritus (antal flasker)1560

Klageren har oplyst, at alle varerne er videresolgt til en kunde i Norge. Klageren ønsker ikke at oplyse nærmere om salget til den norske kunde. Klageren modtog kontant betaling for varerne.

SKAT fremsendte den 5. juli 2016 forslag til afgørelse til klageren med ansættelse af afgift på de omhandlede varer. Repræsentanten sendte den 18. august 2016 en e-mail, hvori han anmoder om, at SKAT træffer afgørelsen i sagen, da klageren ønsker at få prøvet sagerne ved Landsskatteretten under hensyntagen til beløbenes størrelse og sagernes karakter.

SKATs afgørelse

Det fremgår bl.a. af SKATs sagsfremstilling, at:

2. Øl- og emballageafgift

2.1. De faktiske forhold

SKAT, ved [person1] og [person2], har den 16. december 2016 foretaget uanmeldt

kontrol på adressen [adresse1], [by2].

(...)

Du forklarede, at du var startet i foråret 2014 med at købe store mængder øl og vand i Tyskland. Du havde forsøgt ved flere grænsebutikker, men de havde afvist dig, kun [virksomhed2] ville handle så store mængder. Du havde brugt [virksomhed1] ApS´s cvr-nr. til handlerne, så du kunne handle momsfrit i Tyskland og handlerne kunne blive registeret i Vies Systemet, men det var reelt dig der stod bag handlerne.

Du oplyste at baggrunden for, at du var startet var, at du i forbindelse med salg af brænde havde haft besøg af en norsk kunde, og denne kunde var interesseret i at købe øl, vand m.v. Da du havde økonomiske problemer var det en måde at skaffe likviditet på. Du betalte købene i Tyskland fra din egen private konto, så selskabets revisor ikke kunne se handlerne i selskabets bogholderi. Du oplyste endvidere, at din fortjeneste var 5 kr. pr. kasse, men du har aldrig ført nogen form for regnskab over køb og salg af drikkevarer. På kontrolbesøget blev det aftalt, at du skulle kontakte [virksomhed2] GMBH for at fremskaffe fakturaerne over de enkelte køb. Disse fakturaer har SKAT modtaget fra dig den 4. januar 2016.

Du hentede selv alle drikkevarerne med selskabets lastbil, men du stoppede aktiviteten efter du blev stoppet i tolden den 14. juli 2015, da det havde været en bekostelig affære. Varerne, der blev beslaglagt den 14. juli 2015, har du efterfølgende lovliggjort, da du har betalt ølafgift heraf på kr. 41.879. Varerne blev fremvist ved kontrollen.

Med henvisning til dine oplysninger driver du en personligt ejet virksomhed, hvis aktivitet er køb og salg af øl, sodavand og spiritus. Virksomheden er ikke registreret for moms, skat eller mineralvandsafgift, øl- og vinafgift, chokoladeafgift, tobaksafgift, spiritusafgift eller emballageafgift.

SKAT har gennemgået de fakturaer du har fremsendt vedrørende dine køb af drikkevarer hos [virksomhed2]. SKAT henviser til bilag 4, hvor beregning af køb ses. I alt har du købt følgende:

20142015

Øl (antal rammer af 24 stk.)22.44022.483

Sodavand (antal rammer af 24 stk.)2.0272.733

Energidrik (antal rammer af 24 stk.)5743
Spiritus (antal flasker)1560

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til afsnit 2.1 har SKAT konstateret, at der i 2014 og 2015 er indførsel fra udlandet af afgiftspligtig øl jf. bilag 3, omfattet af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1. Du har over for SKAT oplyst, at det er dig privat, der har drevet virksomhed med køb og salg af øl og sodavand, men du har ikke lade denne virksomhed registreret for afgiften hos SKAT, ligesom du ikke forinden indførslen har stillet sikkerhed for afgiften. Du er endvidere ikke registeret for spiritusafgift efter spiritusloven samt emballageafgift efter emballageafgiftsloven.

Da virksomheden ikke er registreret, og der ikke på anden vis foreligger dokumentation for at dine køb er afgiftsberigtiget, ansættes virksomhedens emballageafgift, ølafgift og spiritusafgift med udgangspunkt i de modtagne købsfakturaer fra [virksomhed2]. Der er i beregningen taget højde for, at du har afholdt afgiften vedrørende faktura 2840. Afgiften beregnes til følgende:

Emballageafgift i henhold til emballageafgiftslovens § 2, stk. 6:

Indkomstår 2014

Øl22.440 rammer af 24 stk. x 0,10 kr.kr.53.856

Sodavand2.027 rammer af 24 stk. x 0,10 kr.kr.4.864

Energidrik57 rammer af 24 stk. x 0,10 kr.kr.137

Emballageafgift 2014kr.58.857

Indkomstår 2015

Øl20.431 rammer af 24 stk. x 0,10 kr.kr.49.034

Sodavand2.535 rammer af 24 stk. x 0,10 kr.kr.6.084

Energidrik43 rammer af 24 stk. x 0,10 kr.kr.103

Emballageafgift 2015kr.55.221

Emballageafgift i altkr.114.078

Ølafgift i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1:

2014538.560 stk. x 0,33 x 0,046 x 56,02 kr.kr.457.982

2015490.344 stk. x 0,33 x 0,046 x 56,02 kr.kr.416.980

Ølafgift i altkr.874.962

Spiritusafgift er skønnet med udgangspunkt i rejsegodsreglerne til følgende:

2014144 flasker a 1 liter x 60 kr.kr.8.640

12 flasker af 0,70 liter x 60 kr.kr.504

Spiritusafgift i altkr.9.144

3. Moms

3.1. De faktiske forhold

Med henvisning til afsnit 2 har du købt øl, sodavand og spiritus i Tyskland med videresalg for øje.

Du har oplyst, at du brugte [virksomhed1] ApS´s cvr-nr. til handlerne, så du kunne handle momsfrit i

Tyskland og handlerne kunne blive registeret i Vies Systemet, men det var reelt dig der stod bag

handlerne. Ifølge fakturaer fra [virksomhed2] er der købt varer for 1.061.037 kr. i kalenderår 2014 og for

1.249.790 kr. i kalenderår 2015. (Se bilag 4).

Handlen af drikkevarer er sket fra dine private bankkonti, hvilket du har oplyst er ske, for at selskabets

revisor ikke skulle kunne se handlerne på selskabet bankkonto og i selskabets bogholderi. Du har

aldrig selv ført nogen form for regnskab over køb og salg af drikkevarer.

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til afsnit 2 samt afsnit 3.1 har du oplyst, at du private køber drikkevarer til videresalg, men har anvendt [virksomhed1] ApS´s cvr-nr. for at kunne købe varerne momsfrit. Det er SKATs opfattelse, at du driver selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af drikkevarer, og du har anvendt selskabet cvr-nr. til egen vinding. Det er dermed ikke selskabet, der driver den pågældende aktivitet, men dig der driver selvstændig virksomhed, som du ikke har ladet registeret for moms. Det er SKATs opfattelse, at virksomheden skulle have været momsregistreret jævnfør momslovens § 47.

Når du køber varer uden moms fra leverandører i andre EU lande, skal erhvervelsesmomsen betales i Danmark, se momslovens § 11 samt momslovens § 3, stk. 1.

Afgiftsgrundlaget er vederlaget for varen samt told og afgifter, der betales i forbindelse med erhvervelsen af varer fra andre EU lande, herunder punktafgifter, se momsloven § 27, stk. 2, nr. 1 samt § 31.

Du skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående moms jævnfør momslovens § 56. Da virksomheden ikke på noget tidspunkt har været registreret, kan du ikke opnå fradrag for købsmomsen iht. momslovens § 37. Se endvidere reglerne for opnåelse af fradrag i momsdirektivets art. 167 – 168 samt art. 178 – 179, der fastslår, at alle nødvendige oplysninger skal være anført for at opnå ret til fradrag, samt at fradraget skal fratrækkes den moms, der skal betales for én afgiftsperiode. Erhvervelsesmomsen bliver derfor iht. opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2 opgjort på følgende måde:

Moms 2014:

Varekøb iht. fakturaer 1.061.037 x 25 %kr.265.259

Moms af punktafgifter:

Emballageafgift58.857 x 25 %kr.14.714

Ølafgift457.982 x 25 %kr.114.495

Spiritusafgift9.144 x 25 %kr.2.286kr.131.495

Skyldig moms 2014kr. 396.754

Moms 2015:

Varekøb iht. fakturaer 1.249.790 x 25 %kr.312.447

Moms af punktafgifter:

Emballageafgift55.221 x 25 %kr.13.805

Ølafgift416.980 x 25 %kr.104.245

Betalt afgift41.879 x 25 %kr.10.469kr.128.519

Skyldig moms 2015kr.440.966

Du skal afholde ovenstående erhvervelsesmoms jævnfør momslovens § 46. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. I skrivelse af 21. marts 2018 har repræsentanten fremsat subsidiær påstand vedrørende afgifter og moms, hvorefter forhøjelsen af afgifter og moms skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har ved sit indlæg af 17. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Repræsentanten har anført følgende:

” (...)

4. Begrundelse for klagen

Ad punkt B - vedrørende punktafgifter, emballageafgift og moms

Det er korrekt, som anført af SKAT, at der er udfakturerer indkøb af en ikke ubetydelige mængde øl m.v. fra [virksomhed2] i Tyskland, til [virksomhed1] ApS, hvis lastbil tillige har været anvendt til transport.

Det faktuelle i denne sag er, som allerede anført af klager i forbindelse med kontrollen, og også efterfølgende, at varerne er leveret til en nordmand, hvilket tillige betyder, at varerne er udført af Danmark.

Klager har alene medtaget varerne fra Tyskland til Danmark for at eliminere tomgangskørsel, når [virksomhed1] ApS ([virksomhed3]) har leveret varer i Sønderjylland, således at omkostningerne til diesel m.v. blev dækket via den ”fortjeneste” på kr. 5 for hver kasse øl, der blev oppebåret.

Dermed er varerne omfattet af godtgørelse for afgift i henhold til øl og vinafgiftslovens § 11 stk. 4. Det forhold, at formalia i henhold til import og den efterfølgende eksport af varerne ikke er overholdt, ændrer ikke ved, at det der reelt set er sket i denne sag er, at varerne alene har været indkøbt igennem [virksomhed1] ApS med henblik på levering til den endelige norske modtager.

Realiteten er således, at forløbet er afgiftsmæssig neutralt, og at der dermed ikke er nogen afgift af opkræve.

Det afgørende i forhold hertil bliver således den bevismæssige vurdering af sagens faktum, altså om det kan lægges til grund, at varerne ikke er bragt til omsætning i Danmark.

Hertil blot at anføre, at de mængder sagen vedrører udgør mere end 44.000 kasser øl, svarende til mere end 1.000.000 øl, og at der ikke er nogen indikationer, beviser eller faktuelle forhold, der på nogen som helst vis dokumenterer, at varerne skulle være bragt i omsætning i Danmark.

Det vil være helt urealistisk at omsætte 44.000 kasser øl på mindre end 1 1/2 år uden, at dette ville have været blevet bemærket. Det svarer til et salg hver dag, året rundt, på mere end 80 kasser øl.

SKAT kunne endvidere ikke konstatere noget udsalg i forbindelse med SKATs kontrol på ejendommen, ligesom der ej heller ligger anmeldelser m.v. der viser, at klager skulle have drevet et øludsalg.

De faktuelle forhold underbygger altså Klagers forklaring derhen, at der nødvendigvis må have været en større aftager af øl, idet de pågældende mængder umuligt kunne have været solgt i mindre portioner ”detail”.

Tilsvarende forhold gør sig gældende i relation til spørgsmålet omkring emballageafgift, og tillige i forhold til spørgsmålet om momsansættelsen, der direkte relaterer sig til de faktuelle forhold vedrørende salg af øl m.v.

Derudover forekommer det bemærkelsesværdigt, at forhøjelsen vedrørende ølafgift, emballageafgift og moms pålægges Klager, når fakturaerne er udstedt til [virksomhed1] ApS, det er selskabets bil der er anvendt til transporten, varerne er kørt til/omlastet på selskabets lager på [adresse2], og der intet steds er nogen dokumentation for, at der er indgået midler på Klagers private konti vedrørende salget.

Dette skal sammenholdes med, at SKAT omvendt anser alle fakturaer udstedt fra [virksomhed1] ApS til at vedrøre selskabet, uagtet pengene er overført direkte til Klager. Hvad skulle forholde sig anderledes i forhold til problemstillingen vedrørende omsætningen med øl m.v.?

(...) ”

SKATs høringssvar

SKAT har den 10. oktober 2016fremsendt høringssvar.

Heraf fremgår det bl.a., at:

”SKAT har aldrig modtaget dokumentation for, at varerne er udført af Danmark og solgt til en nordmand, ligesom der ikke ligger andre indikationer, beviser eller faktuelle forhold, der kan understøtte, at salget skulle være sket uden for Danmark. Endvidere er der ikke sket indbetalinger fra Norge på modtagne bankkonti, der kan modsvarer et salg af øl til Norge. Der findes kun 2 indbetalinger fra udlandet på henholdsvis kr. 7.078,16(17/4 2014) og kr. 2.098 (6/1 2015), og disse indbetalinger kan ikke henføres til salg af drikkevarer. Med henvisning hertil er det SKATs opfattelse, at varerne ikke kan anses for udført af Danmark, hvorfor varerne ikke er omfattet af godtgørelse for afgift efter øl og vinafgiftslovens § 11, stk. 4.

(...)

Det er faktuelt, at [virksomhed1] ApS primært beskæftiger sig med import og salg af brænde, og det er kun indtægter fra denne aktivitet, der findes i selskabets årsregnskab, og selvangivne indtægt. Ifølge udstedte fakturaer har selskabet dog også udført entreprenørlignende arbejdet. Selskabet er registeret for selskabsskat, moms, import samt indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Selskabet har aldrig tilkendegivet overfor Erhvervsstyrelsen, at aktiviteten er ændret, ligesom selskabet aldrig har lades sig registrere for ølafgift, vinafgift og emballageafgift. Selskabet har dermed ikke indikeret, at selskabet har aktivitet bestående af køb og salg af drikkevarer.

Som tidligere nævnt blev [person3] standset i [by1] den 14. juli 2015 med drikkevarer til videresalg. [person3] oplyste i den forbindelse, at ”han selv ville tage skraldet”. Kontrollen udløste en beslaglæggelse af de medtagne varer, og beslaglæggelsen er udstedt i [person3]s navn og hans CPR-nr.. Det samme gør sig gældende for angivelsen af ”Indførsel af punktafgiftspligtige vare”. Han har underskrevet de pågældende dokumenter, hvilket indikerer, at det var ham personligt, der købte de pågældende varer i Tyskland. ”

Skattestyrelsen har den 28. august 2018 fremsendt bemærkninger til kontorindstillingen. Skattestyrelsen har bl.a. fremført, at:

”Det må anses for ubestridt, at klager har indkøbt de omhandlende punktafgiftspligtige varer uden afgifter i Tyskland, og betalt for disse ved anvendelsen af sin private bankkonto. Endvidere at klager har videresolgt varerne til en nordmand, dog uden nærmere angivelse af oplysninger om kunden eller betalingsmetoden.

Det må endelig anses for ubestridt, at klager har opnået en fortjeneste på salget. Vi henviser til, at klager har oplyst, at have fået 5 kr. i fortjeneste pr. kasse/ramme, til ”dækning af diesel”.

Det må således anses for ubestridt, at klager mod vederlag i ikke ubetydeligt omgang har videre solgt punktafgiftspligtige varer med fortjeneste.

Klager har dog ikke fremlagt oplysninger om at varerne har forladt Danmark. Det må derfor lægges til grund, at varerne er overgået til forbrug her i landet.

Øl-, spiritus- og emballageafgift.

Efter ølafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og emballageloven hæfter den som erhverver afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, eller den som er i besiddelse af disse. Da klager har erkendt at have været i besiddelse af varerne og ikke har dokumenteret, at de har forladt Danmark, hæfter klager som erhverver.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er hæftelsen er objektiv, og en evt. god tro hos klager m.v. er derfor uden betydning. Se SKM2013.311.BR. Således vil en evt. stråmand som klager synes at påstå at være, også anses for den afgiftspligtige, og dermed den der hæfter for afgiften.

Klager har dog i denne sag erkendt at have indkøbt og videresolgt de afgiftspligtige varer til en anden. Klager må således ubestridt anses som erhververen.

Erhvervelsesmoms

Betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse, jf. § 11, stk. 1, nr. 1. Se ML § 46, stk. 4.

Da klager allerede har erkendt at have erhvervet - købt og transporteret – i momslovens forstand varerne fra et andet EU-land, og have solgt disse videre, hæfter klager for den ikke afregnede erhvervelsesmoms.

Det uanset at klager måtte have været stråmand, eller havde handlet på andres vegne. Vi henviser til Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2011.788.VLR.”

Repræsentantens bemærkninger til indstillingen 4. september 2018:

”Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling side 2, andet sidste afsnit, at styrelsen lægger til grund, at afgiften påhviler Klager personligt, efter en konkret vurdering.

Dette er ikke korrekt.

Som anført er fakturaerne udstedt til Klagers selskab, der således har erhvervet varerne. Dette understøttes yderligere af, at det er selskabets lastbil, der er anvendt til at fragte varerne, at de er leveret på selskabets adresse, hvor de tillige er afhentet af den reelle bagmand.

Klagers selskab har således, som anført alene været ”muldyr” og har alene lagt navn til, med henblik på indkøb af varerne. Klagers gevinst har alene været, at lastbilen ikke skulle køre tom, og fortjenesten på kr. 5 pr. ramme.

Disse forhold gør ikke, at handlerne kan anses for sket i Klagers personlige regi, idet den eneste årsag til, at Klager anvendte sin personlige konto var, at selskabets revisor ikke skulle opdage denne ”aktivitet”, som selskabet have startet.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt varerne er udført af Danmark, som anført af Klager erindres om det allerede anførte, idet det i enhver henseende er fuldstændig urealistisk, at Klager skulle kunne have bragt denne mængde varer i omsætning i Danmark.

Som allerede nævnt flere gange drejer sagen sig om 22.440 rammer i 2014 og 22.483 rammer i 2015 købt i perioden 24/4 2014 - 13/7 2015, altså over en periode på 446 dage.

I alt er der altså tale om 1.078.152 øl, og 44.923 rammer.

Skulle Klager have solgt øllene i Danmark til ”hr og fru Danmark” skulle Klager altså sælge, hvad der svarer til ca. 101 rammer øl hver eneste dag i hele perioden.

Dette er fuldstændig umuligt og viser da også, at Klagers forklaring er den eneste plausible forklaring på det passerede. ”

Repræsentanten har ved sit indlæg af 17. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Repræsentanten er endvidere fremkommet med bemærkninger enslydende med indlæg af den 4. september 2018.

Landsskatterettens afgørelse

Øl- og spiritusafgift

I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, skal der betales afgift af øl, vin og spiritus her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Afgiftspligtens indtræden følger af øl- og vinafgiftslovens § 4, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 7 og 8. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. § 18, stk. 1.

For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller er stillet sikkerhed, hæfter erhververen eller den, der er i besiddelse af varerne, jf. øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 og spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.

Det er ubestridt, at klageren i perioden 1. januar 2014 til 1. august 2015 har indført 44.923 rammer øl, 4.760 rammer sodavand, 100 rammer energidrik og 156 flasker spiritus til Danmark fra Tyskland med henblik på videresalg.

Klageren har ikke dokumenteret, at varerne er solgt eller på anden vis er fragtet ud af landet. Der ses heller ikke at være tilgået indtægter fra salget på klagerens konti. Varerne anses herefter for forbrugt her i landet, og varerne er således omfattet af afgiftspligten. De omhandlede varer er dermed afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4 samt spirituslovens § 2a, jf. §§ 7 og 8.

Ud fra en samlet vurdering anser Landsskatteretten klageren for at have erhvervet varerne i personligt regi. Derfor hæfter klageren ved erhvervelsen af de afgiftspligtige varer for afgiften, jf. øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 og spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.

Landsskatteretten har ved vurderingen af sagen især lagt vægt på, at klageren har indkøbt varerne ved betaling fra sin private konti. Det er her uden betydning, at klageren i perioden 1. januar 2014 og 1. august 2015 har anvendt sit selskab CVR-nr. til indkøbene og anvendt selskabets lastbil til transporten. Klageren har oplyst, at han ved at anvende selskabets CVR-nr. kunne indkøbe store mængder øl og spiritus ligesom indkøbene kunne foretages uden tysk moms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende afgift på øl og spiritus.

Emballageafgift

Der svares afgift af salgsemballage, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, litra a og b. Afgiften udgør for beholdere med et rumindhold på ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,10 kr., jf. § 2, stk. 5 og 6, nr. 2, og skal ifølge lovens § 20, stk. 1, betales af den, som overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt.

Foruden erhvervsdrivende varemodtagere m.fl., hæfter den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i emballageafgiftsloven. Det fremgår af emballageafgiftslovens § 22.

Landsskatteretten ansser det for dokumenteret, at klageren har indført emballage i den indkøbte mængde, jf. ovenfor, i alt 1.194.792 stk. Emballageafgiften kan herefter opgøres til 55.221 kr., jf. emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således også vedrørende punktet emballageafgift.

Moms

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. ”

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ”

Det fremgår af momslovens § 11 stk. 1, nr. 1 at:

”Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v. ”

For så vidt angår spørgsmålet om der for de omhandlede varer er indtrådt momspligt, finder Landsskatteretten, at der bl.a. under hensyn til den anseelige mængde importeret varer, er tale om indførsel med henblik på levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. Landsskatteretten finder således, at der tillige skal betales erhvervelsesmoms af de omhandlede varer, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, idet klageren må anses som afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Den skyldige moms skal derfor opgøres efter momslovens § 31, hvorefter grundlaget er vederlaget for varerne med tillæg af de her omhandlede afgifter jf. momslovens § 27, og med fradrag for afgiften for udgifter, der udelukkende er anvendt til brug for leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten finder herefter, at afgiftstilsvaret vedrørende punktet om moms kan fastsættes således som opgjort af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende punktet om momstilsvar.