Kendelse af 20-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

SKAT har genoptaget sin afgørelse fra 2013 og efteropkrævet 949.000 kr. for meget udbetalt eksportgodtgørelse vedrørende i alt 205 køretøjer.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører i alt 205 køretøjer.

I perioden 2007 – 2009 anmeldte selskabet 820 køretøjer til eksport. Selskabet har siden selvanmelderordningen trådte i kraft i 2008 været selvanmelder.

Selskabets repræsentant anmodede den 8. april 2009 SKAT om at redegøre for hjemlen til at foretage et annoncefradrag på 5 % og et klargøringsfradrag på 3 % i forbindelse med vurdering af køretøjerne til eksport.

På baggrund af SKATs bemærkninger anmodede selskabets repræsentant den 27. april 2010 SKAT om at genoptage et ikke nærmere opgjort antal sager, hvor der fra SKATs side var foretaget annonce- og klargøringsfradrag ved opgørelsen af eksportgodtgørelsen.

Den 8. juli 2010 nægtede SKAT at genoptage sagerne. Denne afgørelse påklagede selskabets repræsentant til Motorankenævnet, som ved afgørelse af 30. september 2011 besluttede, at klagen ikke kunne behandles, idet klagen ikke knyttede sig til en konkret afgørelse. Landsskatteretten stadfæstede den 26. marts 2012 Motorankenævnets afgørelse.

Selskabets repræsentant anmodede den 7. maj 2012 SKAT om at genoptage værdiansættelsen af ca. 800 køretøjer. Den 7. august 2012 nægtede SKAT at imødekomme anmodningen om genoptagelse af de ca. 800 sager. Denne afgørelse blev påklaget af selskabets repræsentant til Motorankenævnet den 4. november 2012.

Den 14. februar 2013 traf Motorankenævnet afgørelse om, at SKAT skulle genoptage de tidligere trufne afgørelser vedrørende værdiansættelsen af selskabets køretøjer.

Henover sommeren/efteråret 2013 traf SKAT nye afgørelser vedrørende køretøjernes værdiansættelse. I en række af SKATs afgørelser blev køretøjernes værdiansættelse nedsat, hvilket betød, at selskabet havde fået udbetalt for meget i eksportgodtgørelse. SKAT efteropkrævede på daværende tidspunkt ikke den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

Af afgørelserne fra 2013 fremgår følgende:

”Da vi tidligere har accepteret din værdiansættelse på køretøjet, vil vi efter omstændighederne ikke efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.”

Den 17. oktober 2013 udvalgte kammeradvokaten 22 prøvesager til Landsskatteretten. Landsskatteretten traf afgørelse den 23. december 2015.

Selskabets repræsentant gjorde efterfølgende brug af overspringsreglen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt. vedrørende de resterende afgørelser fra sommeren/efteråret 2013, og det var således ikke Landsskatteretten men byretten, der traf afgørelse i de resterende sager. Byretten afsagde dom den 8. marts 2018. Byretten tog dog ikke stilling til spørgsmålet om størrelsen på den for meget udbetalte eksportgodtgørelse. Dommen blev anket af selskabets repræsentant.

Den 26. marts 2019 afsagde Østre Landsret dom, men landsretten, ligesom byretten, tog ikke stilling til spørgsmålet om størrelsen på den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

I 2016 traf SKAT afgørelse om at genoptage afgørelserne fra sommeren/efteråret 2013. Baggrunden for at SKAT valgte at genoptage afgørelserne fra 2013 var, at det ansås at være i strid med registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 4, at SKAT ikke havde efteropkrævet den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

Tidslinje:

2007-2009:Selskabet anmeldte 820 køretøjer til eksport

08.04.2009:Selskabets repræsentant anmodede SKAT om at redegøre for hjemlen til at foretage et annoncefradrag på 5 % og et klargøringsfradrag på 3 %.

27.04.2010:Selskabets repræsentant anmodede SKAT om at genoptage et ikke nærmere opgjort antal sager.

08.07.2010:SKAT afviste at genoptage sagerne. Afgørelsen blev påklaget til Motorankenævnet.

30.09.2010:Motorankenævnet afviste sagen, idet klagen ikke knyttede sig til en konkret afgørelse.

26.03.2012:Landsskatteretten stadfæstede Motorankenævnets afgørelse.

07.05.2012:Selskabets repræsentant anmodede SKAT om at genoptage værdiansættelsen af de ca. 800 køretøjer.

07.08.2012:SKAT afviste at genoptage sagerne. Afgørelsen blev påklaget til Motorankenævnet.

14.02.2013:Motorankenævnet traf afgørelse om, at SKAT skulle genoptage sagerne.

Sommeren/efteråret 2013:SKAT traf nye afgørelser vedrørende køretøjernes værdiansættelse.

I en række af SKATs afgørelser blev køretøjernes værdiansættelse nedsat, hvilket betød, at selskabet havde fået udbetalt for meget i eksportgodtgørelse. SKAT efteropkrævede på daværende tidspunkt ikke den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

17.10.2013:Kammeradvokaten udvalgte 22 prøvesager til Landsskatteretten.

23.12.2015:Landsskatteretten traf afgørelse.

Selskabets repræsentant gjorde herefter brug af overspringsreglen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., og de resterende sager endte derfor i byretten.

Sommeren/efteråret 2016:SKAT genoptog afgørelserne fra 2013 og efteropkrævede nu den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

08.03.2018:Byretten afsagde dom men tog ikke stilling til spørgsmålet om den for meget udbetalte eksportgodtgørelse. Dommen blev anket af selskabets repræsentant.

26.03.2019:Østre Landsret afsagde dom men tog lige som byretten ikke stilling til spørgsmålet om den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

SKATs afgørelser

SKAT har i juli måned 2016 sendt breve om genoptagelse til selskabet vedrørende alle sagens 205 køretøjer, hvori der gøres opmærksom på, at SKATs afgørelse fra 2013 er ulovhjemlet, hvorfor SKAT nu genopkræver den for meget udbetalte eksportgodtgørelse tilbagebetalt.

SKAT har i ét af sine genoptagelsesbreve bl.a. anført følgende:

”SKAT har ved tidligere afgørelse af den 21. august 2013 nedsat værdifastsættelsen af køretøjet Ford Focus med stelnummer [...], og valgte i den sammenhæng ikke at efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

Afgørelse

Afgørelsen om ikke at ville genopkræve den for meget udbetalte godtgørelse er i strid med registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 4, og afgørelsen er derfor ulovhjemlet.

Køretøjets handelspris blev dengang fastsat til 116.000 kr., hvilket betød, at registreringsafgiften blev beregnet til 69.968 kr.

Afgiftsgodtgørelsen udgør efter eksportfradrag på 10.495 kr. i alt 59.473 kr.

Regulering af registreringsafgift

Lovmæssig baggrund

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 4, at konstateres det, at en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse, skal SKAT opkræve det skyldige beløb.

Ændring af godtgørelsen skal varsles senest 3 år efter, at kravet om godtgørelse kunne gøres gældende.

Reguleringen foretages derfor efter de ordinære fristregler i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

[...]”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT er afskåret fra at genoptage eller tilbagekalde afgørelserne oplistet i støttebilag 1.

Støttebilag 1 indeholder en liste over alle sagens køretøjer.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant bl.a. anført følgende:

”Hermed skal jeg på vegne af [virksomhed1] ApS påklage 210 afgørelser oplistet i vedlagte støttebilag 1 og støtte bilag 2.

Afgørelser der påklages:

For overskueligheds skyld indeholder støttebilag 1 og 2 samtlige breve og afgørelser om opkrævning af for meget udbetalt exportgodtgørelse som SKAT har fremsendt. Dette er i alt 224 afgørelser.

[...]

De i støttebilag 1 oplistede afgørelser, som er dateret i juli 2013 – maj 2015 vedlægges som bilag 1 – 219, idet bemærkes at:

[...]

Påstand:

Sagsfremstilling:

Nærværende sager er en konsekvens af dels ca. 830 verserende sager for Københavns Byret med sags nr. [...], afgørelserne er oplistet i støttebilag 1 (”De bagvedliggende sager”), dels afgjorte sager i Landsskatteretten som er oplistet i støttebilag 2 (”De bagvedliggende sager”).

Jeg har i vedhæftede støttebilag 3 – udarbejdet notat om sagsforløbet for ”De bagvedliggende sager”.

SKAT har i perioden juli 2013 – maj 2015 genoptaget ”De bagvedliggende sager”.

De bagvedliggende sager bliver i oktober 2013 – januar 2014 påklaget til Motorankenævnet/Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten afsiger kendelse for så vidt angår 22 sager den 23. december 2015.

[...]

De af SKAT afgjorte sager er oplistet i støttebilag 1. Afgørelserne vedlægges som bilag 1 - 219, og hvert bilag indeholder SKATs oprindelige afgørelse fra 2013 og SKATs genoptagelsesbrev fra juli 2016.

Forså vidt angår SKATs oprindelige afgørelser fra 2013, der er en del af bilag 1 – 219, oplyser SKAT i alle de afgørelser der medfører at der er udbetalt for meget i exsportgodtgørelse at:

”Da vi tidligere har accepteret din handelspris på køretøjet, vil vi efter omstændighederne ikke efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.”

Jeg kontakter på ny SKAT og fremsender mail af den 1. juli 2016, der besvares ved SKATs mail af den 5. juli 2016. Mailkorrespondancen fremlægges som bilag 221.

Anbringender

Afgørelser i støttebilag 1

For så vidt angår de i støttebilag 1 oplistede sager gøres det gældende, at de opkrævede beløb er en konsekvens af de ca. 830 sager som er indbragt for byretten. SKATs beslutning om at undlade at opkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse, fremgår af afgørelserne fra 2013, som er indbragt for domstolene. SKAT kan således ikke efter eget valg udtage end del af afgørelserne som er indbragt for domstolene, og afsige nye afgørelser om dette.

Det gøres endvidere gældende at SKAT ved at anføre:

” ”Da vi tidligere har accepteret din handelspris på køretøjet, vil vi efter omstændighederne ikke efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.”

har afgivet en proceserklæring, og såfremt SKAT ønsker at tilbagekalde denne erklæring må SKAT gøre det gældende under de verserende domstolssager. Allerede af denne årsag skal SKAT anerkende ikke at kunne genoptage eller tilbagekalde de afsagte afgørelser i støttebilag 1.

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig heri, bemærkes at udgangspunktet er at SKAT ikke kan ændre en afgørelse i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er kommet frem til modtageren.

I nærværende sag modtager [virksomhed1] ApS afgørelsen i 2013, og først i 2016 meddeler SKAT at de ønsker at genoptage afgørelserne.

Undtagelsen hertil er hvis afgørelsen er direkte ulovlig. Af registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 4, fremgår at SKAT skal opkræve for meget udbetalt exportgodtgørelse. Dette gør SKAT imidlertid ikke ved afgørelserne i 2013. SKAT opkræver dem ej heller i januar 2016. Først i juli 2016 genoptager/tilbagekalder SKAT afgørelserne om ikke at ville opkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

Af forvaltningsretten fremgår, at der ved vurderingen af om det er lovligt for en myndighed at tilbagekalde en afgørelse i bebyrdende retning, blandt andet skal afvejes følgende hensyn:

Derudover kan konstateres at SKAT ikke har fremsendt varsling, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke har haft mulighed for at udtale sig. SKAT er ej heller fremkommet med en uddybende begrundelse, men alene med en henvisning til at de tidligere afgørelser er ulovhjemlet, og at de kan genoptages inden 3 år. Dette uagtet at jeg har henvendt mig til SKAT herom i januar 2016.

På baggrund af ovennævnte er det min opfattelse at idet SKAT alene bærer skylden for afgørelserne med oprindelige hjemmelsmangler, og henset til den store betydning en tilbagekaldelse har for min klient, bør det vurderes at SKATs afgørelser ikke kan tilbagekaldes.

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig heri, bør der henses til Højesterets dom af den 1. september 2016, hvor Højesteret har taget stilling til en sag om en uhjemlet afgørelse. I den sag når Højesteret frem til at afgørelsen er uhjemlet og ugyldig, men at udbetalte beløb ikke bør opkræves. Dette gøres gældende i forhold til påstanden om hjemvisning.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har den 9. november 2016 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Den konkrete sag udspringer af et sagskompleks vedrørende værdiansættelsen af i alt ca. 842 brugte køretøjer, der er anmeldt til eksport af en selvanmelder, der er registreret i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 14-15.

[virksomhed1] ApS ønskede værdiansættelserne genoptaget med henvisning til, at fradragene i køretøjernes afgiftspligtige værdi for sædvanlige annoncefradrag på 5 % og fradrag for klargøring på 3 % manglede hjemmel i registreringsafgiftsloven, samt at SKATs anvendelse af disse stred imod forbuddet mod at sætte skøn under regel.

I forbindelse med, at [virksomhed1] ApS anmodede SKAT om at genoptage sagerne vedrørende 3 og 5 % fradragene afviste SKAT dette, og [virksomhed1] ApS påklagede denne afvisning til Motorankenævnet.

Motorankenævnet pålagde SKAT at genoptage de afgjorte sager, fordi Motorankenævnet fandt at afgørelserne var behæftet med en retlig mangel, fordi de var i strid med forbuddet om at sætte skøn under regel.

Motor genoptog sagerne til fornyet vurdering. I nogle af sagerne blev den skønnede handelsværdi nedsat, samtidig med at fradragene på 3 og 5 % blev fastholdt. I de sager, hvor der blev foretaget regulering blev der anført følgende sætning i afgørelserne: ”Da vi tidligere har accepteret din handelspris på køretøjet, vil vi efter omstændighederne ikke efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse. ”

Det blev besluttet, at 22 udvalgte prøvesager skulle prøves ved Landsskatteretten. Da sagen var af principiel karakter førte Kammeradvokaten den for SKAT. Landsskatteretten afsagde kendelse i de 22 prøvesager den 4. januar 2016, hvor fire af disse blev skærpet, og her havde SKAT ikke opkrævet differencen i 2013. Yderligere to af de 22 sager blev stadfæstet, og her havde vi heller ikke opkrævet differencen i 2013. I de resterende 16 sager, havde SKAT godkendt selvanmelders pris i 2013.

De sager, hvor der skete en skærpelse, var nogle af de sager, hvor der ikke var blevet opkrævet den for meget udbetalte eksportgodtgørelse i henhold til regulering af handelspris foretaget af SKAT tilbage i 2013.

Dette rejste problemstillingen, om SKAT nu skulle genopkræve både den oprindelige for meget udbetalte eksportgodtgørelse samt den yderligere nedsættelse af udbetalt eksportgodtgørelse. Eller om der kun kunne ske genopkrævning i forhold til Landsskatterettens afgørelse.

SKATs afgørelse fra 2013, om ikke at ville opkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse, er i strid med registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 4 og derfor er afgørelsen ulovhjemlet. Derfor genoptog SKAT sagsbehandlingen af sagerne for 2013 og opkrævede den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.

Vi har i alt udsendt genoptagelse på 213 sager, inkl. ovenstående 6 sager.”

Motorstyrelsens høringssvar

Den 28. oktober 2019 har Motorstyrelsen fremsendt høringssvar, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger.

SKATs afgørelser i 2013 havde ikke hjemmel for så vidt angår ikke at opkræve eksportgodtgørelse hos klager. En forvaltningsmyndighed, der træffer en afgørelse uden hjemmel, bryder med legalitetsprincippet.

En afgørelse truffet uden hjemmel er som udgangspunkt ugyldig¹. Det følger desuden af ugyldighedslæren, at en afgørelse som udgangspunkt skal lide af en væsentlig mangel før den, kan blive ugyldig. En hjemmelsmangel vil som udgangspunkt være væsentlig, hvorfor afgørelser uden hjemmel som udgangspunkt er ugyldige. SKATs afgørelser af 2013 er derfor efter vores vurdering ugyldige.

Hvis en myndighed træffer en ugyldig afgørelse efter forvaltningsrettens almindelige regler, har den udstedende myndighed normalt ikke blot en mulighed for, men også en pligt til at omgøre den. Dette kan f.eks. ske ved annullation eller ophævelse².

En afgørelse, der er ugyldig skal efter vores vurdering behandles efter ugyldighedslæren og ikke tilbagekaldelseslæren. Dette er støttet i praksis og teorien. Folketingets Ombudsmand udtalte bl.a.³ om det generelle spørgsmål om tilbagekaldelse at tilbagekaldelse af en afgørelse anvendes når en i øvrigt gyldig afgørelse ændres. En afgørelse, der er ugyldig, behandles således ikke efter tilbagekaldelseslæren.

Problemstillingen i sagen omhandler således ikke, hvorvidt SKAT var berettiget til at tilbagekalde sine afgørelser af 2013, men derimod at SKAT var forpligtet til dette. Dette også selvom det var i bebyrdende retning for borgeren⁴.

Skatteankestyrelsen bør derfor vurdere, hvorvidt de berettigede forventninger hos virksomheden skal medføre, at en ellers ugyldig afgørelse ikke skal ophæves.

Hvis Skatteankestyrelsen finder, at virksomhedens berettigede forventninger skal betyde, at afgørelsen skal blive stående trods sin ugyldighed, så bør begrundelsen efter vores opfattelse være, at selvom forvaltningen har truffet en ulovhjemlet og dermed som udgangspunkt ugyldig afgørelse, så vil de berettigede forventninger hos borgeren eller virksomheden gøre, at afgørelsen skal stå, trods sin ugyldighed. Dette er dog ikke det samme som, at SKAT ikke var berettiget til at tilbagekalde sin afgørelse,

¹ Se bl.a. Forvaltningsret – alm. emner. Karsten Revsbech m.fl. side 173.

² Se Karsten Revsbech m.fl.: Forvaltningsret – alm. emner s. 518 og Poul Andersen: Dansk forvaltningsret s. 501.

³ Se Folketingets Ombudsmands årsberetning 2003 side 449.

⁴ Det vil jo typisk være problemstillingen, at det er bebyrdende.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at SKAT har behandlet genoptagelsen som en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31 om genoptagelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31 forudsætter, at der foretages en ændring i det fastsatte tilsvar eller godtgørelsen.

I nærværende sag foretages der ikke en ændring af den allerede fastsatte eksportgodtgørelse, hvorfor muligheden for genoptagelse af afgørelsen skal vurderes i relation til de almindelige, forvaltningsretlige regler om genoptagelse af forvaltningsafgørelser.

I denne forbindelse bemærkes, at de almindelige indrettelseshensyn, som under hensyntagen til muligheden for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 31 ikke altid slår fuldt ud igennem i den i § 31 fastsatte periode, ikke rammes af samme begrænsning i nærværende sag.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, at principperne om tilbagekaldelse bygger på, at borgere og virksomheder kan indrette sig i tillid til, at myndighedernes afgørelser som udgangspunkt er endelige, medmindre de særlige betingelser for ugyldighed eller tilbagekaldelse er til stede.

Hovedreglen er, at såfremt en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, så kan Skatteforvaltningen ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren.

En generel undtagelse hertil er, at en afgørelse kan tilbagekaldes i tiden, indtil afgørelsen er kommet frem til modtageren. Herefter kan tilbagekaldelse eller ændring ske med respekt af frist- og forældelsesregler, hvis der er tale om urigtige forudsætninger for afgørelsen.

Der foreligger urigtige forudsætninger, såfremt afgørelsens indhold er urigtig som følge af omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for afgørelsen. En sådan afgørelse kan tilbagekaldes eller ændres i bebyrdende retning, og normalt med virkning bagud, hvis der foreligger svig eller ond tro fra selskabets side, eller hvis afgørelsen er ulovlig eller ulovhjemlet.

I sit genoptagelsesbrev af 1. juli 2016 begrunder SKAT genoptagelsen med, at afgørelsen fra 2013 er ulovhjemlet, idet det er i strid med registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 4 ikke at opkræve for meget udbetalt godtgørelse.

I sin afgørelse fra 2013 tilføjede SKAT følgende sætning:

”Da vi tidligere har accepteret din værdiansættelse på køretøjet, vil vi efter omstændighederne ikke efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse.”

Afgørelsen om ikke at efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse er, som nævnt ovenfor, i strid med registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 4. Dette bevirker, at SKATs afgørelse af 21. august 2013 er ulovhjemlet, hvilket som udgangspunkt medfører, at afgørelsen er ugyldig.

En ugyldig afgørelse kan dog, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, i visse tilfælde blive stående som gyldig. Sådanne særlige omstændigheder er bl.a., hvis der hos selskabet er opstået berettigede forventninger.

Efter princippet om berettigede forventninger skal de hensyn, der begrunder et indgreb i borgerens berettigede forventninger, veje tungere end hensyn til borgerens interesse i at kunne indrette sig i tillid til sine berettigede forventninger, for at der kan ske omgørelse.

Højesteret har i U1887.640H (Læbæltedommen)fastslået, at særlige omstændigheder kan medføre, at en afgørelse, der er udstedt uden fornøden hjemmel, i visse særlige situationer kan blive stående som gyldig.

Sagen vedrørte en person, som fik næringsbrev til at drive købmandshandel fra en ejendom uden for [by1]. Det blev på baggrund af en opmåling lagt til grund, at ejendommen lå godt 1 1/2 mil fra centrum i købstaden [by1] og dermed lå uden for den konkurrencebeskyttelseszone (læbælte) på 1 1/2 mil, der efter næringsloven var gældende omkring købstæder. Nogle år senere viste en ny opmåling, at ejendommen lå 149 alen inden for læbæltet. Amtmanden forlangte herefter næringsbrevet tilbageleveret (som ugyldigt). Da den pågældende person (adressaten) nægtede en sådan tilbagelevering, anlagde amtmanden retssag mod ham. Højesteret erklærede ikke næringsbrevet ugyldigt.

Højesteret henviste i den forbindelse til, at det påhvilede den myndighed, der udstedte næringsbrevet at overvåge iagttagelsen af lovens krav, og ”at det ikke kan anses beføjet på Grund af den nu fremkomne Attestation om en ubetydelig Mangel i den lovbestemte Afstand at frakjende ... den af ham i god Tro erhvervede og gennem en længere Aarrække upaatalt udøvede Næringsret i den ham nu tilhørende [...]”.

Landsskatteretten finder, at selskabet siden modtagelsen af afgørelsen fra SKAT i 2013 har haft en forventning om, at den for meget udbetalte eksportgodtgørelse ikke ville blive efteropkrævet.

Det konstateres desuden, at der ikke er noget at bebrejde selskabet. Det påhvilede alene SKAT at sikre, at der ikke blev truffet en ulovhjemlet afgørelse, og selskabet har dermed været i god tro.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at selskabet i en årrække har indrettet sig efter, at beløbet ikke ville blive opkrævet. Hertil kommer, at det er meget indgribende over for selskabet, at SKAT efteropkræver samlet næsten 1 mio. kr. Beløbets størrelse taler dermed også imod, at SKAT efter næsten 3 år kan kræve beløbet betalt, når det oprindeligt blev eftergivet.

På baggrund af klagerens berettigede forventninger finder Landsskatteretten således, at udgangspunktet om ugyldighed i den konkrete sag bør fraviges, idet der er tale om helt særlige omstændigheder, som gør, at den ulovhjemlede afgørelse ikke skal tilsidesættes.

Landsskatteretten finder herefter, at SKAT ikke er berettiget til at tilbagekalde afgørelserne fra 2013 og efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse vedrørende i alt 205 køretøjer.

På den baggrund ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse.