Kendelse af 20-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 16-1365250

Korrigeret afgørelse

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 2012
Nedsættelse af salgsmoms solcelleanlæg	20.375	0 kr.	Hjemvisning
Nedsættelse af købsmoms solcelleanlæg	20.212	0 kr.	Hjemvisning
Nedsættelse af købsmoms	2.023	0 kr.	2.023
Nedsættelse af refusion af energiafgift	4.727	0 kr.	4.727
Afgiftsperioden 2013
Nedsættelse af salgsmoms solcelleanlæg	10.225	0 kr.	Hjemvisning
Nedsættelse af købsmoms solcelleanlæg	9.775	0 kr.	Hjemvisning
Nedsættelse af købsmoms	6.638	0 kr.	6.638
Nedsættelse af refusion af energiafgift	6.491	0 kr.	6.491
Afgiftsperioden 2014
Nedsættelse af købsmoms	15.021	0 kr.	15.021
Nedsættelse af refusion af energiafgift	7.954	0 kr.	7.954

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] blev startet den 19. januar 2001 og er registreret under branchekoden 620100 Computerprogrammering.

Virksomheden beskæftiger sig med computerprogrammering og drives fra virksomhedsindehaverens private bolig på adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden har ingen ansatte.

Virksomheden [virksomhed1] har angivet følgende købs- og salgsmoms samt energiafgift for afgiftsperioden 2012-2014:

	Salgsmoms	Købsmoms	Energiafgift	Tilsvar
01.01.2012-30.06.2012	910	10.505	727	-10.322
01.07.2012-31.12.2012	27.318	40.430	4.727	-17.839
01.01.2013-31.12.2013	26.833	41.876	6.491	-20.573
01.01.2014-31.12.2014	13.521	55.565	7.954	-39.931

Salgsmoms

Ud fra fremsendte bilag har SKAT opgjort virksomhedens salgsmoms til følgende:

	Salgsmoms
Afgiftsperioden 2012	20.375 kr.
Afgiftsperioden 2013	10.225 kr.
Afgiftsperioden 2014	15.021 kr.

I indkomståret 2012 erhvervede virksomhedsindehaveren et solcelleanlæg til adressen [adresse1], [by1]. Anlægget blev idriftsat den 25. juni 2013. Virksomhedsindehaveren har oplyst, at det var nødvendigt at opføre en bygning til brug for solcelleanlægget, da ejendommens øvrige bygninger ikke var egnede. Det fremgår af BBR, at der i indkomståret 2012 blev opført et 120 m² udhus på adressen. Virksomhedsindehaveren har oplyst, at han ikke bruger bygningen til andet end solceller.

Solcelleanlægget er fratrukket i virksomhedsregnskabet for virksomheden [virksomhed1] med 80.850 kr. den 21. december 2012 og indtægtsført med 81.500 kr. i samme. Begge uden moms.

Det fremgår derudover af virksomhedens specifikationer, at der er fratrukket afskrivninger således:

[adresse1]	Afskrivningsgrundlag	2012	2013	2014
Pris uden moms	81.500 kr.
+ Moms	20.375 kr.

Byggetilladelse – 50 %	1.380 kr.
El	3.319 kr.
Cement/træ/tømmer – 50 %	14.885 kr.
Træ-spær – 50 %	4.750 kr.
I alt	126.209 kr.
Afskrivning 25 %		31.552 kr.
+ 115 %		-36.285 kr.
Saldo primo 2013	94.657 kr.
Yderligere celler	8.500 kr.
Opsætning	5.000 kr.
El	8.676 kr.
Tag/sider – 50 %	11.828 kr.
	128.661 kr.
Afskrivning 25 %			31.165 kr.
Tillæg 115 %			-36.990 kr.
Saldo primo 2014	96.496 kr.
Afskrivning 25 %				-24.124 kr.

Virksomhedsindehaveren erhvervede i indkomståret 2012 yderligere et solcelleanlæg til en ejendom beliggende [adresse2], [by1], som blev idriftsat den 15. november 2013.

Solcelleanlægget er fratrukket i virksomhedsregnskabet for virksomheden [virksomhed1] med 39.100 kr. og indtægtsført med 40.900 kr. i samme den 5. november 2013. Begge uden moms.

Det fremgår af virksomhedens specifikationer, at der er fratrukket afskrivninger på solcelleanlægget således:

[adresse2]	Afskrivningsgrundlag	2013	2014
Pris uden moms	40.900 kr.
+ Moms	10.225 kr.
	51.125 kr.
El	2.593 kr.
Opsætning	5.000 kr.

I alt	58.718 kr.
Afskrivning 25 %		14.680 kr.
+ 115 %		-16.881 kr.
Saldo primo 2014	44.038 kr.
Afskrivning 25 %			-11.010 kr.

For indkomstårene 2012-2014 har virksomhedsindehaveren oplyst følgende regnskabstal for solcellevirksomheden:

	2012	2013	2014
Solcelleanlæg [adresse1]	-36.285 kr.	-36.990 kr.	-24.124 kr.
Solcelleanlæg [adresse2]	0 kr.	-16.881 kr.	-11.010 kr.

SKAT har oplyst, at virksomhedsindehaveren ikke har fremsendt faktisk aflæsning af den producerede el. SKAT har skønsmæssigt ansat virksomhedsindehaverens eget forbrug til 3.600 kr. for anlægget på [adresse1] og 1.800 kr. for anlægget på [adresse2].

Købsmoms

Afgiftsperioden 2012

Virksomheden har i afgiftsperioden 2012 angivet købsmoms på følgende udgifter, som SKAT har nægtet fradrag for:

Bilag	Beskrivelse	Moms
15	Overvågningskamera	1.663 kr.
41	Dewalt boremaskine (stark)	360 kr.
14	Solcelleanlæg	20.213 kr.

Bilag 15 og bilag 41 er ikke fremlagt.

Som dokumentation for udgiften til solcelleanlæg har virksomhedsindehaveren fremlagt en ordrebekræftelse fra [virksomhed2] dateret den 1. oktober 2012 med beskrivelsen ”Delta 11kW, 3phase, op til 10 år garanti” på i alt 98.400 kr. ekskl. moms. Moms udgør 24.600 kr.

Afgiftsperioden 2013

Virksomheden har i afgiftsperioden 2013 angivet købsmoms på følgende udgifter, som SKAT har nægtet fradrag for:

Bilag	Beskrivelse	Moms
100	Overvågningskamera	1.663 kr.
105	PC	1.775 kr.
108	Solcelleanlæg	9.775 kr.

Bilag 100 og bilag 105 er ikke fremlagt.

Som dokumentation for udgiften til solcelleanlæg har virksomhedsindehaveren fremlagt en ordrebekræftelse fra [virksomhed2] dateret den 1. oktober 2012 med beskrivelsen ”Delta 3,3 kW, 1 phase, op til 10 år garanti” på i alt 32.500 kr. ekskl. moms. Moms udgør 8.125 kr.

Afgiftsperioden 2014

Virksomheden har i afgiftsperioden 2014 angivet købsmoms på følgende udgifter, som SKAT har nægtet fradrag for:

Bilag	Beskrivelse	Moms
14009	Mast	10.141 kr.
14010	Kaffemaskine	1.200 kr.
14012	Støvsuger	380 kr.

Som dokumentation for udgiften til mast har virksomhedsindehaveren fremlagt en faktura fra Linux dateret den 30. september 2008.

Bilag 14010 og bilag 14012 er ikke fremlagt.

Privat andel af telefonudgifter 2013 og 2014

Virksomheden har fratrukket købsmoms på telefon med 4.588 kr. i afgiftsperioden 2013 og 4.809 kr. i afgiftsperioden 2014.

SKAT har anset virksomhedsindehaveren for at have haft telefon til privat rådighed, og virksomheden er derfor nægtet fradrag for den skønnede private andel af telefonudgifterne med 3.200 kr. i afgiftsperioden 2013 og 3.300 kr. i afgiftsperioden 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har for afgiftsperioden 2012 nedsat virksomhedens salgsmoms med 20.375 kr. og købsmoms med 22.235 kr. Derudover har SKAT nedsat refusion af energiafgift med 4.727 kr.

SKAT har for afgiftsperioden 2013 nedsat virksomhedens salgsmoms med 10.225 kr. og købsmoms med 16.413 kr. Derudover har SKAT nedsat refusion af energiafgift med 6.491 kr.

SKAT har for afgiftsperioden 2014 nedsat virksomhedens købsmoms med 15.021 kr. Derudover har SKAT nedsat refusion af energiafgift med 7.954 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

	SKATs Bem.	Salgsmoms	Købsmoms	Energiafgift	Tilsvar
01.07.2012-31.12.2012		27.318	40.430	4.727	-17.839
Der skal ikke beregnes moms at eget solcelleanlæg		-20.375	-20.212
Fratrukket dobbelt kamera	1		-1.663
Privat: boremaskine	2		-360
Privat: El afgift	3			-4.727
Nyt tilsvar		6.943	18.195	0	-11.252

	SKATs Bem.	Salgsmoms	Købsmoms	Energiafgift	Tilsvar Ekskl. moms af EU varekøb
01.01.2013-31.12.2013		26.833	41.876	6.491	-19.612
Der skal ikke beregnes moms at eget solcelleanlæg		-10.225	-9.775
Fratrukket dobbelt: kamera	1		-1.663
Fratrukket dobbelt: PC	1		-1.775
Delvis privat: Telefon	4		-3.200
Privat: El afgift	3			-6.491
Nyt tilsvar		16.608	25.463	0	-8.855

	Bem.	Salgsmoms	Købsmoms	Energiafgift	Tilsvar Ekskl. moms af EU varekøb
01.01.2014-31.12.2014		13.521	55.565	7.954	-49.998
Privat: Mast	5		-10.141
Privat: Kaffemaskine	2		-1.200
Privat: Støvsuger	2		-380
Delvis privat: Telefon	4		-3.300
Privat: El afgift	3			-7.954
Nyt tilsvar		13.521	40.544	0	-27.023

Vi har følgende bemærkninger til den moms og afgift du har angivet:

Ad 1.

Der er nogle udgifter, der tilsyneladende er fratrukket to gange, hvorfor der ikke er fradrag:

2012

Kamera 6.652,99 kr. ekskl. moms er fratrukket konto 2100 Vareforbrug og konto 9100 Småanskaffelser. Begge den 24.07.2012.

2013

Kamera 6.652,99 kr. ekskl. moms er fratrukket i 2012.

Bærbar pc. 7.099 kr. ekskl. moms er fratrukket konto 7400 Småanskaffelser og konto 9100 Småanskaffelser. Begge den 16.12.2013.

Ad 2.

Der er fradrag for købsmoms på virksomhedens indkøb af varer og ydelser, som der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Der er ikke fradrag for købsmoms på indkøb af private varer, jf. momslovens § 37.

Vi kan ikke godkende fradrag for købsmoms på indkøb af boremaskine, kaffemaskine og støvsuger, da udgiften ikke kan ses for udelukkende anvendt til brug i din virksomhed. Der er tale om udgifter som er almindelig forekommende i en husholdning, og dermed privat.

Ad 3.

Momsregistrerede virksomheder kan få refunderet elafgiften, men ikke på den del der vedrører privatforbrug (den private ejendom), eller opvarmning og nedkøling af virksomhedens lokaler.

Vi er ikke klar over, hvilken elafgift du har fratrukket. Under dine bemærkninger om solcelleanlægget skriver du om en elafgift, som du mener, du skal have tilbage, da ejendommen er el-opvarmet. Dette har ikke noget med din skatte- eller afgiftsansættelse at gøre. Tilbagebetaling af eventuelt for meget opkrævet afgift skal ikke rejses overfor SKAT, men til dit elselskab. Se SKM2015.622. Du skal derfor heller ikke anføre det på dine moms- og afgiftsangivelser.

Er den elafgift, du har angivet til rumopvarmning eller nedkøling (aircondition), vil der ikke være fradrag for, efter elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Ad 4.

Købsmoms på telefon er fratrukket med 4.588 kr. i 2013 og 4.809 kr. i 2014. Udgiften til telefon er meget stor henset til, at du er eneste ansatte og til virksomhedens beskedne omfang. Der er alene fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed, jf. momslovens § 38, stk. 2. Vi har ansat andelen til ca. 30 %. Der er henset til arten og omfanget af din virksomhed.

(...)

Ad 5.

Øvrige bemærkninger – moms

Det skal bemærkes, at der ikke er hverken hel eller delvis fradragsret for købsmoms vedrørende ombygning og vedligeholdelse, samt drift af kontor, der er en del af den private beboelse, jf. momslovens § 39, stk. 2.

Efter dine oplysninger er der i løbet af 2014 sket en indretning af laboratorium, værksted og kontor i ejendommens tidligere stald. Momsfradrag herfor er godkendt, uden vi dog har set bilag, idet bygningsmyndighederne har godkendt lokalet til erhvervsformål og det er adskilt fra beboelsen.”

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst, at nedsættelsen af virksomhedens salgsmoms foregik med baggrund i den dagældende praksis for solcelleanlæg, jf. SKM2012.394SR. Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”Solcelleanlægget er ikke egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, idet det producerer el til husstandens private forbrug af elektricitet.

Det er således vores opfattelse, at solcelleanlægget ikke anskaffes med henblik på udøvelse af økonomisk virksomhed eller med henblik på tilvejebringelse af indtægter af en vis varig karakter. Solcelleanlægget anskaffes alene med henblik på privat anvendelse. Spørger driver derfor ikke selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Når klager ikke kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, er han ikke en afgiftspligtig person. (Se SKM2012.394SR)

Med andre ord:

Da klagers solcelleanlæg er nettoafregnende, kan det ikke momsregistreres. Dette begrundes med, at i momsmæssig forstand drives der ikke en økonomisk virksomhed. Anskaffelses- og driftsomkostninger ses som nettoudgifter, som indgår som en del af de skattemæssige udgifter.

Når det ikke skal momsregistreres, skal der ikke beregnes købs- og salgsmoms, hvorfor disse er tilbageført.

NB der er i dag kommet et Styresignal SKM2018.638, hvori man slår fast, at der kan ske frivillig moms registrering af disse solcelleanlæg (gl ordning med nettoafregning). Jeg skal ikke kunne sige, om det kan svare sig for klager.”

Skattestyrelsen er den 2. november 2020 fremkommet med en udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som i overvejende grad stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsen afgørelse i sin helhed.

Ligeledes er Skattestyrelsen enige, i at punktet omkring klagers momstilsvar fra drift og salg i relation til klagers solcelleanlæggene hjemvises.

Fradrag for diverse udgifter

Skattestyrelsen fastholder at klager ikke har dokumenteret at udgifterne udelukkende er anvendt til klagers momspligtige virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Allerede fordi udgifterne til telefon også er anvendt privat, har klager kun delvis momsfradrag efter et skøn, jf. §38 stk. 2.

For øvrige bemærkninger henvises til vores afgørelse.

(...)

Solcelleanlæg

Under henvisning til SKM2018.638.SKTST er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen, at punktet hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling efter den nugældende praksis.

Skattestyrelsen bemærker at der i forbindelse med hjemvisningen også bør tages stilling til om klageren ved den omhandlede aktivitet leverer varer mod vederlag, og om der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, som indebærer, at klageren opnår indtægter af en vis varig karakter, jf. § 3 og § 4.

Efter det oplyste synes klager at være af den opfattelse, at solcelleanlægget skal overgå til klagers privatfærde, grundet de dokumentationskrav som Skattestyrelsen stiller. Vi henviser til klagers mail fra 10. marts 2016 sendt til Skattestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen.

Elafgift

Da klager ikke har dokumenteret, at energiforbruget er medgået til klagers momspligtige og godtgørelsesberettiget udgifter, har klager ikke ret til godtgørelse af elafgiften, jf. elafgiftslovens § 11.

Klager har således ikke dokumenteret, at energiforbruget ikke er anvendt af klager privat eller er anvendt til opvarmning og varmt vand.

For øvrige bemærkninger henvises til vores afgørelse”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelser af momstilsvarene for afgiftsperioderne 2012-2014 skal nedsættes til 0 kr.

Virksomhedsindehaveren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Solcelleanlæg

Klager over solceller, begge anlæg på gammel ordning og mulighed for at trække udgifter til udhus fra i stedet for udgifter til jordmonteret anlæg:

Vil gerne klage over at skat ikke accepteret at der for begge anlæg er ansøgt, sat opsat anlæg, samt alle andre forhold for at anlægget skal overholde krav og regler i den gamle solcelle bekendtgørelse fra 2012.

Desuden vil jeg klage over at skat ikke acceptere at jeg trækker delvis udgifter til Lade fra. Da opførelsen af en sådan, var den eneste måde at få godkendt opsendelse af solceller på barmark, og at der ikke var muligt at montere solceller andre steder. Desuden var forsikring af en bygning på

opsætningstidspunktet, med solcelle langt billigere end en forsikring af solceller på en barmark.

Angående om solcelle anlæg overholder de gamle regler:

For at blive omfattet af overgangsordningen, hvor du kan bruge netto årsafregning – skal du opfylde følgende kriterier:

Anlægget er net tilsluttet senest 19/11-2012 ELLER

Der er indgået bindende aftale om køb senest 19/11-2012 OG

Anmeldelse til net selskab sker senest 19/12-2012 OG
Anlægget er tilsluttet nettet senest 31/12-2013 (oprindeligt var det 19/5-2013)

Som der ses af bilagene, er alle kravene opfyldt for begge anlæg. Da de begge er bestilt, opsat og tilmeldt på samme tid.

Begge dele er tilfældet. Se bilag

Bilag D-c2 og Bilag D-c3

Er også tilfældet se bilag

Bilag D-c3

Er også tilfældet for begge anlæg

Bilag D-c3

Desuden se bilag E af 29/10-2012 hvor anlægget på [adresse2] er tilmeldt den 15/8-2012 længe inden der var plan om at lave reglerne om, samt over et år før anlæggene skal være sat op og være i drift. Desuden beskæftiger [virksomhed3] jo også netop, dette samt tilslutning til nettet lang tid før fristernes udløb. I Bilag D-c3 Tilmelding solcelleanlæg

Se desuden også min først klage bilag D

Så derfor mener jeg at anlægget på [adresse2], skal ind under den gamle ordning som det også er tilfælde med anlægget på [adresse1].

(...)

Telefon

At udgifterne til telefon i 2013 og 2014 beror på, at jeg er ved at lukke mine telefonforretning ned, og da det er meget dårligt mobiltelefon dækning i området, så har jeg måtte købe og udskifte telefoner.

Da de telefoner og enheder jeg har købt, ikke har virket indendørs i mine nye lokaler.

Værdi af egen telefon er fratrukket i regnskab.

(...)

Udgifter til kaffe

Vil gerne have at Skatteankestyrelsen tager stilling til om man må trække udgifter til kaffemaskiner samt indkøb af kaffe fra, i forbindelse med min erhvervsejendom. Det er mest kaffe til mig selv, men jeg mener at det må gå under den del af skatteloven. Hvor frikaffe er en af de sidste ikke beskattet ydelser man må få på arbejdet. Derfor må mit firma jo også trække udgifter til dette fra.

Støvsuger

Som SKAT også selv skriver, støvsuger er en normal ting at have i sit hjem. Har selv 2 hjemme, men jeg har 3 i mine erhvervslokaler. En ældre på mit værksted, en våd støvsuger i garage til det grove, samt en støvsuger på mit kontor. Det var det sidstnævnte sted, hvor den gamle støvsuger var gået i stykker, og jeg der for købte en ny, til afløsning for denne. Dette må jeg bede jer tage stilling til om det ikke er i orden.

(...)”

Retsmøde

Klageren gennemgik påstande og anbringender i overensstemmelse med det må mødet udleverede talepapir. Han fremhævede, at der vedrørende solcelleanlæg bør indrømmes halvt fradrag for bygningen, hvorpå solcelleanlægget er placeret, og at solcelleanlægget blev godkendt og taget i brug i 2012. Der ville ikke kunne ske godkendelse af anlægget efter den i 2012 gældende ordning, hvis der ikke var sket tilslutning og ibrugtagning i 2012.

Klageren påpegede i forhold virksomheden [virksomhed1], at han anser sig udsat for forskelsbehandling i strid med Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5, stk. 3, og Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 3

Klageren fremhævede yderligere, at han ikke kunne udleje ejendommen efter erhvervelsen heraf i 2011 grundet fejl og mangler, der skulle udbedres. De afholdte udgifter er uopsættelige for at klager kunne leje ud. Klageren har ikke indblandet privatudgifter i udlejningsvirksomheden. Klageren henviste til Landsskatterettens afgørelse i sag [...] for så vidt angår de reelle udgifter.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen i skattesagenstadfæstes. Det blev fremhævet, at virksomheden skal opdeles i 3 driftsgrene, at virksomheden [virksomhed1] har givet et stigende underskud siden 2001, og at skattemyndighederne tidligere har udsendt varsel om, at fradrag for underskud ikke ville godkendes fremadrettet. Solcelleanlægget blev først idriftsat i 2013, uagtet at anlægget var tilmeldt i 2012. Opførelsesudgifterne til bygning skal ikke indgå i afskrivningsgrundlaget, da der er tale om en bygning, der ikke er anvendt erhvervsmæssigt.

Vedrørende udlejningsvirksomheden, at opførelsestidspunktet er afgørende, og der skal sondres mellem vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. I 2012 var alene stueetagen udlejet, og der kan maksimalt godkendes 35 % af aktivt lejemål.

Efterfølgende udtalelser

Skattestyrelsen blev efterretsmødet anmodet om en udtalelse dels vedrørende klagerens ændrede påstand vedrørende udgifter til udlejningsvirksomhed, og dels hvorvidt det forhold, at der er nægtet afskrivning af selve solcelleanlægget i indkomståret 2012, vil betyde, at der skal indrømmes et større afskrivningsgrundlag for indkomståret 2013 og fremefter.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 5. november 2021 anført følgende:

”Svar på spørgsmål vedrørende [person1] - Deres j.nr. [...].

Udlejningsejendom

Spørgsmål:

”Retsmedlemmerne ønsker således en udtalelse fra skattestyrelsen vedrørende klagerens ændrede påstand om, at der kan fratrækkes udgifter på i alt 88.6000 kr., der herefter påstås fordelt med 1/3 over de 3 påklagede indkomstår med 29.533 kr. årligt.”

Svar: Nej

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 fratrukket udgifter til vedligeholdelse med i alt 71.802 kr. Udgifterne dækker over nyt tag, bad, gulv, isolering, byggetilladelse, vaskemaskine, tørretumbler og varmeanlæg.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 35 % af lejen for den udlejede del, dvs. 35 % af 36.000 kr. = 12.600 kr. for indkomstårene 2012 og 2013, der er henset til at førsteetagen endnu ikke var udlejet grundet ombygning i de påklagede indkomstår.

For indkomståret 2014 er der godkendt 11.117 kr. af udgifterne.

Der er benyttet Ligningsrådets regler for nyerhvervede ejendomme. Vedligehold og forbedringer skal derfor ses i forhold til det oprindelige opførelsestidspunkt.

Klageren har på retsmøde anmodet om at blive omfattet af de almindelige regler omkring vedligeholdelse og forbedring, hvor vurderingstidspunktet er tidspunktet for erhvervelsen af ejendomme.

Da hullet i taget var til stede på anskaffelsestidspunktet, kan der ikke opnås fradrag for disse udgifter som vedligeholdelse. Det er uden betydning om der er tale om reparationer der ikke kunne udskydes.

Da de omhandlede udgifter alle har karakter af forbedringer i forhold til standen på anskaffelsestidspunktet, vil der ikke kunne opnås fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Samlet set er klageren derfor bedst stillet ved at bibeholde det nuværende fradrag.

Der er ikke hjemmel til at afskrive på installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4. Skattestyrelsen fastholder derfor fortsat at der ikke kan godkendes fradrag for afskrivninger på tørretumbler og varmeanlæg for indkomståret 2014.

Vedrørende udgifter til byggetilladelse, anses de ikke afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægten, jf. statsskattelovens § 6a. Der er henset til, at udgiften alene vedrører ejendommen. Skattestyrelsen fastholder fortsat at der ikke godkendes fradrag for udgifter til byggetilladelse.

Solcellevirksomhed

Spørgsmål:

Der ønskes endvidere en udtalelse til - hvorvidt det forhold, at der er nægtet afskrivning af selve solcelleanlægget i indkomståret 2012, fordi driften først er påbegyndt i 2013 - vil betyde, at der skal indrømmes klageren et større afskrivningsgrundlag for indkomståret 2013 og fremefter.

Svar: Nej, afskrivningsgrundlaget er korrekt opgjort i Skattestyrelsens kendelse.

I indkomståret 2012 erhvervede klageren et solcelleanlæg til adressen [adresse1]. Anlægget blev idriftsat den 25. juni 2013. Klageren har fratrukket afskrivninger på solcelleanlægget og bygningen for indkomstårene 2012-2014

Skattestyrelsen har opgjort afskrivningsgrundlagt således:

[adresse1]	Afskrivningsgrundlag
Pris uden moms ifølge resultatopgørelsen	81.500
+ Moms	20.375
	101.875
El	3.319
I alt	105.194
Tillæg 115 %	120.973
Afskrivning 0 % i 2012
Yderligere celler	8.500
Opsætning	5.000
El	8.676
Tilgang i alt	22.176
Tillæg 115 %	25.502
Nyt grundlag	146.475

Da solcelleanlægget først er idriftsat i 2013, fastholder Skattestyrelsen fortsat at der ikke kan godkendes afskrivninger for indkomståret 2012, jf. afskrivningslovens § 3.

Skattestyrelsen skal henvise til Skatterådet afgørelse SKM2013.916 samt en nylig afgørelse fra Landsskatteretten j.nr. 15-1630354.

Skattestyrelsen anser opførelsesudgifterne til selve bygningen, hvorpå solcelleanlægget er monteret, må betragtes som en privat udgift, hvorfor der ikke kan godkendes afskrivning for denne efter afskrivningslovens §§ 1-3. Der er henset til, at bygningens tag, hvorpå det er opført solcellepaneler, må anses for at tjene bygningen alene, og at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bygningen ikke benyttes privat.

Klageren har i et supplerende indlæg af 6. oktober 2012 anført følgende:

”Korte bemærkninger til retsmøde.

Som jeg først efterfølgende er kommet i tanke om.

Der er intet nyt i forhold om solcelleanlæg, overskud eller varme, da jeg har påtalt og påklaget dem over for SKAT i 2016, men jeg har fuldstændigt glemt at jeg forsøgte mig med at opstarte salg af solceller i 2011 og 2012. Det er også påpeget overfor SKAT Angående varme og el, værktøj, telefon, etc. det var mere fordi at SKAT, satte spørgsmål til at der er styr på adskilles og opdeling.

Overskud.

Som jeg også fremlagde i retten, grunden til at de fleste af mine investeringer og forretningsområder ikke er gået som planlagt. Er enten udefrakommende ting som fejl gravning, eller ny lovgivning. Eller at jeg på start tidspunkt for aktiviteterne, ikke vidste hvor stor erhvervsmæssigt tab, jeg endeligt have. Eller at jeg på en enkelt ting, import fra Kina, ikke mente det moralsk og etisk forsvarligt.

Har i hele tidsrummet til 2005 brugt min fulde erhvervsevne, på Fuldtidsjob som Mellemleder i IT firma, samt deltidsjob ved [virksomhed4]. Mit CVR nummer var for at være klar hvis jeg ville være helt selvstændigt, noget som jeg overvejet og undersøgte i starten af nullerne. Så 2001-2005 er starten hvor jeg overveje om der er muligheder, samt finder leverandører til de ting som jeg evt vil lave. Dette betyder også at jeg meget hurtigt, efter Trafikuheld og Arbejdsulykke kan starte med salg af telefonanlæg.

Det ses også at mit både første og anden forsøg på firma plan virket, der var overskud i 2007 efter start af salg af telefonanlæg i 2006-2007. Men dette kunne jeg ikke overkomme, selv om det var noget jeg inden ulykke have arbejde dagligt med før. Igen i 2010 er der overskud fra Antenneanlægget. Som endda kun er på 20-25 % af mulige kunder. Dette bliver ødelagt af forkert gravearbejde af nystartet fiber fra [virksomhed3]. Der var slet ikke planer om sådan noget, af fra de daværende udbyder af Internet tidligst i 2012-2013 hvis nogensinde.

I dag er der en fornuftigt foretning på 3 ben, som jeg med støtte fra en personlig assistance kan klare. Det har der været udsigt til hele tiden, men har haft en statsautoriseret revisor inde over, så der nu er helt styr på alle de formelle ting. At jeg skulle have kapitalisere og flyttet til virksomhedsordning langt tid før, det er en helt anden ting. Det vil have sparet Ankestyrelsen, Skat og mig selv meget tid, selvom det koster meget i Revisor årligt. Selv om jeg inden, efter bedste overbevisning og formåen, forsøgte mig at lave regnskab på den meste rigtigt måde.

Ud over boligudlejning, driver jeg udlejning af serverplads i rackskab, noget som ikke kræver den store arbejdsindsats, men alligevel giver en fornuftigt indtægt i forhold til indsatsen. Her har adgang til fiber været et stort plus. Har bedre Internet end de fleste storbyer,

Dog har det 3 ben, service og salg, stået stille siden corona, der har kun været en smule fejlretning. Men det ser ud til at komme igang igen nu

Solcelleanlæg.

Ud over uenighed om bygning som basis for solceller, så er grunden til at start året skal være 2012 og ikke 2013. Det er fordi det er et større fradrag på 115 % på nyerhvervelser i 2012. - Noget som regering indførte for at få gang i hjulene efter finanskrisen.

Skat har jo i sagen udtalt, at selv om Folketinget har besluttet at solcelleanlæg til 2012 under den gamle ordning kan erhvervs og bruges erhvervsmæssigt. Så mener de, at de kan fortolke anderledes og forvalte anderledes, og mener at det bør betragtes som privat..

“Det fremgår af Skatteforvaltningens styresignal af 19. december 2018, jf. SKM2018.638, at et solcelleanlæg, der er omfattet af den såkaldte gamle ordning med nettoafregning af el på årsbasis (gruppe 6), kan momsregistreres, jf. SKM2016.484.LSR. Det fremgår af styresignalet, at der ikke kan stilles krav om, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget og at solcelleanlæg dermed kan momsregistreres efter momslovens § 47, selvom den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr.”

Anlægget er købt via mit CVR som start på solcelleanlæg,

Min mening med de 2 solcelleanlæg som jeg købte igennem mit privat firma igennem en af mine afdeling af normale forhandler, som også så en god forretning i solceller. De 2 anlæg skulle fungere til at give mig erfaring, med hensyn til planlægning, opsætning og kontakt til elektriker og tømrere/håndværker. Det var en god forretning jeg så ind i, i 2011 og 2012 men også en af investeringer som udefrakommende begivenheder stoppet, her ved en lyn lovændring.

[virksomhed2] ApS

CVR [...2]

Status Opløst efter frivillig likvidation

De holdte til ved [virksomhed5] ApS

CVR-nummer [...3]

Et sted jeg stadigt bruger som levendør.

https:// [...dk]

Info omkring varme,el og lokaler, værksted etc.

Skat stillet spørgsmål ved rigtigt opdeling, og fordeling af varme. Men det er der altså, både fysik og formelt styr på

Som jeg beskriv ved retsmøde, er der separe bolig og erhverv, godkendt af kommune. Det samme med fordeling af kaffe,telefon, værktøj/værksted og støvsuger. Bruger stort set alt værktøj til erhverv/udlejning, og køber eller har typisk 2 eller 3 ting, Hvor der kan være tvivl. Har f eks 5-6 støvsuger i B og C. Udover privatnummer, have jeg 5 sim kort og 8 nummer tilknyttet firma.

Skat har jo ikke taget forbehold for, at jeg stadigt har få kunder tilbage fra Periode hvor jeg solgte telefoni.

[adresse1]A, [by2], [by1]

Enhed: [adresse1]A, [by2], [by1]

Enhedens anvendelse: Fritliggende enfamiliehus

Enhedens samlede areal: 135 m2

- Heraf beboelsesareal: 135 m2

[adresse1]B, [by2], [by1]

Enhedens anvendelse: Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus

Enhedens samlede areal: 131 m2

- Heraf beboelsesareal: 131 m2

[adresse1]C, [by2], [by1]

Enhedens anvendelse: Enhed til kontor

Enhedens samlede areal: 213 m2 - OBS En del er fællesareal til teknik og varme

Heraf erhvervsareal: 213 m2

Revision fordelingsnøgle af lys og varme, som bruges

Fordelings nøgle og aftale på lejemål på [adresse1]A+B+C[by1]

(Bilag S2) - OBS Dette er min revisors bilag

EL, lys og Varme

EL forbrug til det enkelte lejemål, betales efter forbrug på separate måler.

Varme (El-Varme)

Varme betales efter kvadrater, fraregnet fælles arealer som teknikrum,...

Beregning af

Varmefordelingen

m^2 I alt

ABC

m^2 A

m^2 B

m^2 C

Fælles Areal

M^2 ifølge bbr

479

135

131

213

Brugt ifølge

aftale lejekontrakt

I Procent

Forbrug dokumenteres ved Foto Kvartalsvis af alle bimålere.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Af momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende af § 84 (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

De nærmere krav til fakturaens indhold blev videreført i § 58, stk. 1, i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 gældende fra den 1. juli 2015.

Købsmoms

Sikkerhedskamera

En erhvervsmæssig udgift kan kun fratrækkes én gang, men efter det af SKAT oplyste er udgifterne fratrukket to gange. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for udgiften. Da virksomheden således ikke har fremlagt en faktura med moms, som opfylder momsbekendtgørelsens fakturakrav, kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms på 1.663 kr. vedrørende denne udgift.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Kaffemaskine, støvsuger og boremaskine

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt som led i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Der er lagt vægt på, at der er tale om indkøb af genstande, som normalt findes i en privat husstand, og at virksomheden drives fra indehaverens private bopæl. Virksomheden har derudover ikke fremlagt dokumentation for udgifterne.

Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmoms på 1.200 kr. for køb af kaffemaskine, 380 kr. for køb af støvsuger samt 360 kr. for køb af boremaskine.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Privat andel af telefonudgifterne

Det fremgår af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Da virksomhedsindehaveren anses for at have anvendt telefonen privat, skal der foretages en fordeling af momsen.

Efter en konkret vurdering, hvor virksomhedens art og omfang er lagt til grund, kan Landsskatteretten således tiltræde SKATs skønsmæssige opgørelse, hvor den erhvervsmæssige andel af momsen er fastsat til 30 %.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Salgs-og købsmoms solcelleanlæg

Det fremgår af sagens oplysninger, at solcelleanlæggene blev erhvervet den 1. oktober 2012. SKAT har i afgørelse af 8. juni 2016 truffet afgørelse efter den dagældende praksis for solcelleanlæg, jf. SKM2013.818, hvorefter virksomhedsindehaveren ikke blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det fremgår af Skatteforvaltningens styresignal af 19. december 2018, jf. SKM2018.638.SKTST, at et solcelleanlæg, der er omfattet af den såkaldte gamle ordning med nettoafregning af el på årsbasis (gruppe 6), kan momsregistreres, jf. SKM2016.484.LSR. Det fremgår af styresignalet, at der ikke kan stilles krav om, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget, og at solcelleanlæg dermed kan momsregistreres efter momslovens § 47, selvom den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr.

Med henvisning til SKM2018.638.SKTST finder Landsskatteretten derfor, at punktet skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling efter nugældende praksis.

Elafgift

Følgende fremgår af § 11, stk. 1, i dagældende elafgiftslov:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,
af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

(...)”

Det er således en betingelse for, at en virksomhed kan få tilbagebetalt elafgiften, at elektriciteten er forbrugt af den pågældende virksomhed.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at elektriciteten er forbrugt af virksomheden, idet det ikke er dokumenteret, at virksomhedsindehaveren har haft en merudgift forbundet med arbejdet i hjemmet. Udgiften anses derfor for at være afholdt uden for virksomhedens virke og må således karakteriseres som en privat udgift.

Der kan derfor ikke godkendes refusion af elafgiften i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.