Kendelse af 21-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af momstilsvar for afgiftsårene 2011 og 2012.

Virksomheden blev registret pr. 1. december 2010 som enkeltmandsvirksomhed.

SKAT har den 25. februar 2014 fremsendt afgørelse vedrørende ændring af moms og skat til virksomheden. SKAT har den 2. maj 2016 (dateret den 24. april 2016) modtaget anmodning om genoptagelse af ansættelserne af momstilsvaret for de omhandlede perioder.

Der har for årene 2010, 2011 og 2012 ikke været indsendt selvangivelse, hvilket har afstedkommet, at resultat af virksomhed er takseret af SKAT til henholdsvis 55.000 kr., 150.000 kr. og 155.000 kr. Den efterfølgende sagsbehandling hos SKAT har medført, at der er foretaget beskatning af yderligere indtægter i form af indbetalinger på bankkonti for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 1.524.334 kr. og 604.100 kr. Der er samtidig fastsat yderligere momstilsvar for 2011 med 254.996 kr. og for 2012 med (268.876 kr. + 4.279 kr.) i alt 273.155 kr.

SKAT har efter det oplyste flere gange uden resultat skrevet og ringet til virksomhedens indehaver for at indhente materiale. Det materiale, der er indkaldt, er ifølge SKATs oplysninger ikke afleveret. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at materialet er afleveret til SKAT.

Indkomsten er beregnet af SKAT efter oplysninger på bankkontoudtog modtaget fra pengeinstitut og modtaget kontrolbilag.

2011:

SKAT har modtaget et kontrolbilag vedrørende et salg på 87.500 kr. fra december måned 2011.

Alle indbetalinger på konti er af SKAT anset for at være skattepligtige, da virksomhedens indehaver ikke har dokumenteret andet.

Ændringer 2011:

Der er angivet udgående afgift med 144.008 kr. svarende til en omsætning på 576.032 kr., og angivet indgående afgift med 254.996 kr. svarende til et momspligtigt køb på 1.019.984 kr.

2012:

Ifølge bankkontoudtog er der indsat følgende beløb:

Der er modtaget kontrolbilag på salg og køb til [virksomhed2] ApS og salg og køb til [virksomhed3].

Ændringer 2012:

Ifølge SKATs afgørelse er det manglende afgiftstilsvar for år 2012 opgjort således:

Moms i alt 2012:

Der har været indsendt momsangivelser fra registreringen i 2010 indtil 4 kvartal 2012. Fra 4 kvartal 2012 er virksomhedens moms fastsat skønsmæssigt til 0 kr. hvert kvartal.

Der er indsendt følgende angivelser:

2010 negativ med 8.527 kr.

2011 negativ med 110.988

2012 de første 3 kvartaler negativ med 83.380 kr.

Der er i alt udbetalt 202.895 kr. i negativ moms.

SKAT har ved et brev dateret den 25. februar 2014 blandt andet truffet afgørelse om virksomhedens moms for perioden 1. december 2010 – 31. december 2012, og har forhøjet momstilsvaret med i alt 528.151 kr.

Der er ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse i nærværende sag fremlagt regnskabs- og bilagsmateriale.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af momstilsvar for afgiftsperioderne 2011 og 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Fristen for at ændre din moms for 4. kvartal 2012 er udløbet, fordi vi har modtaget din anmodning om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var 10. februar 2013.

Vi kan derfor kun genoptage ansættelsen for denne og for tidligere perioder, hvis der er særlige omstændigheder.

SKAT har ved brev dateret den 25. februar 2015 truffet afgørelse om blandet andet ændring af din moms for perioden 2011 og 2012. Afgørelsen er truffet med sædvanlig klagevejledning. Det fremgår ikke af vores systemer, at du har påklaget denne afgørelse.

Det forhold, at du ikke har påklaget afgørelsen, udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb.

Efter vores opfattelse har du desuden ikke indsendt nye oplysninger, der kan begrunde genoptagelse af afgørelsen. De kontanthævninger, som fremgår af kontoudtogene kan efter vores opfattelse ikke danne grundlag for en opgørelse af udgifter. Efter vores opfattelse er der således ikke tale om, at der er begået en myndighedsfejl i sagen.

Du har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har anmodet om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvar for afgiftsårene 2011 og 2012.

Han har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Problemstillingen i sagen er helt grundlæggende, at Klager tidligere har fremsendt alt materiale til SKAT, uden at dette dog tilsyneladende er kommet frem til myndighederne, og at SKAT herefter foretager en skønsmæssig ansættelse, der hviler på et forkert grundlag, og efter Klagers opfattelse medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Anmodningen om genoptagelse af indkomstårene, og Klagen, begrundes med, at SKAT;

1.

For så vidt angår indkomståret 2011, uden videre anser alle indbetalinger for skattepligtige, uden i øvrigt at indrømme noget fradrag overhovedet i forhold til de konstaterede indsættelser skatteretligt. Momsretligt underkendes alle fradrag, da der ikke findes kontrolbilag. Dette harmonerer ikke med opgørelsen for 2012, hvor der indrømmes en række fradrag i henhold til de indhentede kontrolbilag, uanset virksomheden i 2011 og 2012 har beskæftiget sig med det samme. Det er altså samme virksomhed, og samme aktiviteter, der er tale om.

SKATs opgørelse er i øvrigt forkert, idet der flere steder er anført træk på kontoen, der åbenlyst relaterer sig til fradragsberettigede udgifter f.eks. d. 13/1 2011 på kontonummer [...60], hvoraf fremgår, at der er indsat kr. 68.750, men også at der er hævet kr. 68.750 vedrørende køb af lastbil, jf. sagens bilag 5 side 1.

Al logik tilsiger, at der nødvendigvis må have været afholdt fradragsberettigede udgifter i 2011, på samme vis som i 2012, således at koefficienten mellem indtægter og udgifter er den samme, herunder i forhold til moms. Til trods herfor indrømmer SKAT altså kr. 0 i fradrag vedrørende 2011, hvilket åbenlyst er forkert.

Dette bevirker, at SKATs skøn hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, og er udtryk for et skøn, der IKKE er virkelighedsnært, og som derfor er strid med SKATs pligt til at udøve et virkelighedsnært skøn.

Dette ved SKAT allerede, idet fradragskoefficienten for 2012 allerede viser, at et skønsmæssigt fradrag sat til 0 kr. i 2011, ikke er i nærheden af at afspejle virkeligheden, og dermed er afgørelsen ugyldig og i strid med SKATs forpligtelser i henhold til officialmaksimen i forhold til udøvelse af skatte- og momsmæssige skøn.

Det virker i den forbindelse påfaldende, at forhøjelsen for 2011 ender på kr. 1.524.334 i forhold til skatteansættelsen og for 2012 på kr. 604.100, således at forhøjelsen for 2011 er 1 1/2 gange så høj som for 2012, uagtet omsætningen ifølge SKATs opgørelser, jf. bilag 2, i 2011 var på kr. 1.818.342 og i 2012 var på kr. 1.707.625.

Momsmæssigt anerkendes, at momsfradrag i 2012 på kr. 151.750 i henhold til kontrolbilagene, der alene viste en manko på kr. 4.279 i forhold til den angivne købsmoms kr. 156.029.

I 2011 indrømmes ikke 1 kr. i fradrag, grundet manglende kontrolbilag, uagtet virksomheden beskæftigede sig med fuldstændig det samme. Dette "skøn" er klokkeklart ulovligt, og giver en momskoefficient, der er fuldstændig ude at trit med virkeligheden i forhold til købsmomsen, som SKAT selv kontrollerer og opgør i forhold til 2012.

Alene dette forhold viser, at SKATs skøn medfører et åbenbart urimeligt resultat, og at SKAT uberettiget har underkendt ethvert fradrag, alene begrundet med manglende bilag, hvilket der ikke er hjemmel til i statsskattelovens § 6.

Klager har dokumenteret, at der er fradragsberettigede udgifter allerede af den grund, at virksomhedens drift er sammenfaldende med 2012, hvor der indrømmes meget betydelige fradrag. Det er således ikke et spørgsmål om, at det er lige så sandsynligt, at der har været fradragsberettigede udgifter, som der ikke har, for så vidt angår 2011.

Tallene for 2012 viser med al ønskelig tydelighed, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter. Det forhold, at bilagene er bortkommet ved SKAT er i øvrigt ikke et forhold, der skal lægge Klager til last.

Udgifterne til indkomsterhvervelse, og momsfradraget forsvinder således ikke, blot fordi bilagene bortkommer. Dertil kommer, at cashflowet i begge indkomstår i al væsentlighed er sammenlignelige, hvorfor ansættelserne bør udvise et sammenligneligt grundlag.

Alene det forhold, at SKAT for 2012 udregner, hvilket dækningsbidrag virksomheden har, og ikke anvender dette i skønnet for 2011, hvor virksomheden lavede præcis det samme som i 2012, underbygger, at der ikke er tale om et virkelighedsnært skøn, der giver et åbenbart urimeligt resultat for Klager.

Det forhold at der således har været fradragsberettigede udgifter, er således ikke blot et tomt postulat, men er underbygget og dokumenteret i forbindelse med opgørelsen over indtægten, udgifterne og dækningsgraden for 2012.

2.

For så vidt angår 2012 pludselig anvender en anden systematik end i 2011, idet ansættelsen af indtægterne alene baseres på bilag og ikke indsættelser. Det er for så vidt korrekt, at der skal afregnes moms af udfakturerede beløb, men betales de ikke, er det relevant at forholde sig til om beløbene er tabt med fradragsret til følge. Dette ses SKATs afgørelse ikke at forholde sig til.

SKAT har endvidere i forbindelse med ansættelsen indhentet en række oplysninger, herunder fra Klagers bankkonti. Heraf fremgår det anførte cashflow, hvor SKAT alene har set på indsættelserne på kontiene, og altså ikke har forholdt sig til, at der tillige er hævet meget store beløb, der dækker over fradragsberettigede udgifter.

Anmodningen om genoptagelse skal således ses på baggrund af, at afgørelsen for 2011 hviler på et forkert grundlag - at der ikke anses at have været fradragsberettigede udgifter - og at den medfører et åbenbart urimeligt resultat, hvilket følger af, at SKAT sætter indsættelser på kontoen lig med overskud og ikke indrømmer fradrag for moms, hvilket SKATs egne tal og opgørelser for 2012 for virksomheden klart viser er forkert.

Der kan således henvises til Skatteforvaltningslovens§ 32 stk. 1 nr. 4, hvilket særligt er relevant, idet sagen er oversendt til ansvarsbehandling, og idet klager således er sigtet og har været til afhøring, hvorfor der ikke blot er tale om en skatte- og momsretlig regulering, men potentiel set en strafferetlig forfølgning.

Der kan endvidere henvises til SKM2013.613.ØLR, hvor der til trods for, at skatteyderen intet kunne eller ville oplyse, blev givet et fradrag. Det samme er fastslået i SKM2014.260.ØLR.

Der kan endvidere henvises til den juridiske vejledning afsnit A.B. 5.4.2., hvoraf fremgår, at der naturligvis skal tages øvrige indkomstårsindberetninger i betragtning.

Der kan også henvises til, at Klager ikke var repræsenteret ved rådgiver på daværende tidspunkt, og således ikke har været rådgivet om implikationerne af SKATs forhøjelse.

Endelig kan henvises til, at sammenhængen i sagerne klart viser, at SKATs forhøjelse, både skattemæssigt som momsmæssigt er forkert og ulovlig, da SKAT ikke har udøvet det virkelighedsnæreskøn, som SKAT er forpligtet til.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret blev modtaget den 2. maj 2016 og ligger således udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for alle de omhandlede afgiftsperioder.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2.

Er betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, ikke opfyldt, kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 32. stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse kan afgiftstilsvaret genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ingen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 er opfyldt, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

4)
Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig afgiftsopgørelse.

Virksomhedens repræsentant har anført, at der foreligger særlige omstændigheder, idet SKAT bl.a. ikke har indrømmet fradrag for købsmoms ud fra bankkontoudskrifter.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse fra den afgiftspligtige skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

SKATs afgørelse vedrørende ændring af skat og moms er dateret den 25. februar 2014, og virksomheden anmodede om genoptagelse af ansættelsen den 24. april 2016.

Anmodningen om genoptagelse er dermed ikke fremsat indenfor 6 måneders fristen, og genoptagelse kan allerede af denne årsag ikke imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.