Kendelse af 20-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Faktiske oplysninger

Virksomheden blev startet som en enkeltmandsvirksomhed i 2007 og afmeldt pr. 12. november 2015. Virksomheden var registreret for moms med branchekode 412000, opførelse af bygninger.

SKAT har bedt virksomheden om at fremlægge materiale til brug for opgørelsen af dens skat og moms.

Virksomhedens indehaver har ved e-mail af 20. marts 2015 oplyst, at han har haft indbrud, hvor blandt andet hans bærbare pc og nogle mapper er blevet stjålet.

Virksomheden har ved e-mail af 18. maj 2015 sendt en mindre del af det indkaldte materiale til SKAT. Således har SKAT modtaget:

SKAT har på det foreliggende grundlag konkluderet, at der har været drevet virksomhed, og virksomhedens aktivitet primært har været kørsel for flere forskellige kunder. Dette er bekræftet af klagerens repræsentant ved et møde i Skatteankestyrelsen.

SKAT har herefter foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud og heraf følgende momstilsvar således:

SKATs afgørelse

SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2012 – 2015 således:

Som begrundelse for ændringerne har SKAT blandt andet anført følgende:

”(...)

Du har ikke fremlagt oplysninger om, hvad virksomhedsaktiviteten har været. Ifølge branchekoden skulle virksomhedens aktivitet være opførelse af bygninger. Ifølge de fakturaer som vi er i besiddelse af for 2012, fremgår det, at indtægterne vedrører kørsel. I forbindelse med gennemgangen af dine bankkonti, har vi konstateret, at der er udgifter til husleje vedrørende ishus, betalinger til [virksomhed2] ApS m.v., samt udgifter til køleranlæg.

Det er ud fra det foreliggende ikke muligt at vurdere, hvad virksomhedsaktiviteten eksakt har været for de enkelte år, og hvilke udgifter du selv har afholdt.

Det er vores opfattelse – ud fra det foreliggende – at du kan anses for at have drevet virksomhed, og at virksomhedens aktivitet primært har været kørsel for flere forskellige kunder (vurderet efter teksterne ved indsætninger på dine bankkonti [...67] og [...29]), men overvejende for virksomheden ”[virksomhed3] / [virksomhed4] ApS”.

Du bærer selv ansvaret for, at regnskabsmateriale m.v. er opbevaret på betryggende vis, og du bærer dermed også selv ansvaret for, hvis dette bortkommer.

Du har ikke fremlagt det materiale, som vi har bedt om, og derfor kan dine skatteansættelser ansættes skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5 stk. 3 og § 3 stk. 4. Afgiften (moms) kan ligeledes fastsættes skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5 stk. 2.

De efterfølgende opgørelser er baseret på de indsætninger/hævninger, som fremgår af dine bankkonti og andre oplysninger, som vi er i besiddelse af (4 stk. fakturaer og lejeaftale vedrørende varebil), samt det du selv har selvangivet / angivet.

Vi henviser til vedlagte bilag A, hvor opgørelse over indsætninger og øvrige beregninger fremgår.

Omkring de indsætninger, som vi har vurderet, der er indkomst (som ikke allerede er beskattet), har vi taget udgangspunkt i, at indsætningerne er inkl. moms.

Omkring udgifterne bemærker vi, at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation, som kan dokumentere / sandsynliggøre omfanget, og at udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a (skat) og momslovens § 37 (indgående afgift). Der er dog hævninger på dine bankkonti, som indikerer, at der er udgifter.

Da der ikke er fremlagt materiale, har det således heller ikke været muligt at vurdere, om fakturakravene (efter momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1) er opfyldt.

Idet udgifterne er udokumenterede, men vi vurderer, at der har været afholdt udgifter, som kunne være fradragsberettigede efter statsskatteloven § 6a (skat) / og momslovens § 37 (moms), så har vi for hvert af de omhandlende år godkendt udgifter / og købsmoms efter et skøn.

(...)

Vores bemærkninger og opgørelser for 2012:

For 2012 har du selvangivet et skattemæssigt underskud ved virksomhed på -68.644 kr. Du har angivet salgsmoms på 53.549 kr., og du har angivet købsmoms på 50.307 kr.

Du har ikke fremlagt noget materiale 2012. Dog har du i tidligere mail oplyst, at der ikke har været nogen virksomhedsaktivitet før 4. kvartal af 2012. Det hænger ikke sammen med, at vi er i besiddelse af 4 stk. fakturaer, som alle er udskrevet før 4. kvartal. Du har faktisk også selv har angivet moms forud for 4. kvartal.

De 4 fakturaer, som vi er i besiddelse af, er alle udskrevet til ”[virksomhed3]”, og har fakturanummer 1235, 1236, 1237 og 1238. Ifølge din bankkonto [...67] er der flere indsætninger fra ”[virksomhed3]”.

Der er også på enkelte af de andre indsætninger anført fakturanummer – således vedrørende 2 indsætninger fra [person1], hvor der refereres til fakturanummer 1417 og 1418.

På baggrund af de fakturanumre som fremgår af de salgsfakturaer (som vi er i besiddelse af), samt de fakturanumre som er oplyst på bankkontiene, så har vi en formodning om, at der også har været en større aktivitet i hele 2012.

For 2012 fremgår der ikke udgifter på dine bankkonti, som vurderes at kunne henføres til de indsætninger (indtægter) som du har haft for 2012. Vi kan således ikke se, om du selv har afholdt udgifterne, eller om disse er afholdt af andre – eks. ”[virksomhed3]”.

Idet vi vurderer, at du i et vis omfang har afholdt udgifter, har vi for dette år skønsmæssigt godkendt 20 % som udgifter ved opgørelsen af det skattepligtige resultat ved virksomhed, og vi har skønsmæssigt godkendt købsmoms som 20 % af beregnet salgsmoms.

Opgørelse af resultat ved virksomhed:

Forhøjelse vedrørende virksomhed:

Opgørelse af salgsmoms:

Opgørelse af købsmoms:

Yderligere momstilsvar:

Den ordinære frist for at kunne foretage ændringer af afgiftsgrundlaget findes i skatteforvaltningslovens § 31, men det er vores opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32.

Vores bemærkninger og opgørelser for 2013:

For 2013 har du selvangivet et skattemæssigt resultat ved virksomhed på 22.300 kr. Du har
angivet salgsmoms med 417.634 kr. og købsmoms med 405.838 kr.

SKAT er i besiddelse af en lejeaftale, som er indgået mellem dig og [virksomhed3] ApS, den 4. januar 2013 omkring leje af varevogn Mercedes Benz (regnr. [reg.nr.1]). Af denne kontrakt fremgår det, at lejeaftalen genforhandles hver den første i måneden.

Du har for 2013 fremlagt regnskab og kontospecifikationer for virksomheden. Heraf er der opgjort et skattemæssigt resultat på 327.628 kr. Salgsmoms er opgjort til 214.163 kr. og købsmoms er opgjort til 132.230 kr. Dette er imidlertid kun et kvartalsregnskab for 4. kvartal af 2013.

De indtægter som er medtaget i kvartalsregnskabet, kan afstemmes til indsætninger på din bankkonto [...67] for perioden 01.10.2013 til 31.12.2013. For denne periode har du opgjort indtægterne til 852.652 kr. Salgsmomsen er for denne periode opgjort til 214.163 kr.

I dette kvartalsregnskab indgår også udgifter – hovedposterne ”Underleverandører 480.784 kr.” og ”Brændstof 45.611 kr.” samt ”Telefon 2.526 kr.”.

Ingen af udgifterne er dokumenteret ved underliggende bilag. Ifølge dine kontospecifikationer (og ved en sammenholdelse til din bankkonto [...67]) er det konstateret, at der er betalinger, som beløbsmæssigt har en sammenhæng (nedenfor medtaget beløb over 1.000 kr.).

[person2] –note 1:

Denne person ses ikke at være registreret med nogen virksomhed, og kan ikke anses for at være en sandsynlig mulighed for en underleverandør.

[person3] – note 2:

Denne person, som er din tidligere samlever, ses ikke at være registreret med nogen virksomhed, og kan ikke anses for at være en sandsynlig mulighed for en underleverandør.

[person4] – note 3:

Denne person ses ikke at være registreret med nogen virksomhed, og kan ikke anses for at være en sandsynlig mulighed for en underleverandør. Personen er i peronkredsen omkring de selskaber, du kan have haft erhvervsmæssige relationer til, men kontoen er ikke tilknyttet nogle af selskaberne.

CVR [...1] – note 4:

Fra denne virksomhed – [virksomhed4] ApS ([virksomhed3]), har du ifølge teksterne på dine bankkonti modtaget større pengebeløb.

CVR [...2] – note 5:

Fra denne virksomhed – [virksomhed7] A/S – har du ifølge teksterne på dine bankkonti modtaget større pengebeløb.

Det er sammenfattende vores opfattelse, at ingen af hævningerne dokumenterer, at der har været afholdt udgifter med fradragsret efter statsskatteloven § 6a (skat) / og momslovens § 37 (moms), og for så vidt angår hævninger ”automatudb” og de personer som nævnt i noterne 1 til 3, der kan vi ikke se, at de på nogen måde skulle være underleverandører.

For perioden der ligger forud for 4. kvartal, er der ifølge bankkontoudskrifterne ikke betalt beløb, som kan henføres til mulige underleverandører eller andre erhvervsudgifter. Hævninger har stort set kun været som ”automatudb”.

Idet vi vurderer, at du i et vis omfang har afholdt udgifter, har vi for dette år skønsmæssigt godkendt 20 % som udgifter ved opgørelsen af det skattepligtige resultat ved virksomhed, og vi har skønsmæssigt godkendt købsmoms som 20 % af beregnet salgsmoms.

Indsætninger på bankkonti:

Opgørelse af resultat ved virksomhed:

Forhøjelse vedrørende virksomhed:

Opgørelse af salgsmoms:

Opgørelse af købsmoms:

Yderligere momstilsvar:

Vores bemærkninger og opgørelser for 2014:

For 2014 har du ikke indsendt selvangivelse, og SKAT har tidligere sendt et brev, hvori resultat ved virksomhed skønsmæssigt er ansat til 215.000 kr. Du har for 2014 ikke angivet moms.

Du har for 2014 fremlagt regnskab og kontospecifikationer for virksomheden. Heraf er der opgjort et skattemæssigt resultat på 911.353 kr. Salgsmoms er opgjort til 948.919 kr. og købsmoms er opgjort til 714.949 kr.

Ifølge de kontospecifikationer som du har fremlagt, er der en specifikation af indtægter og udgifter for 4. kvartal. Der er så for de 3 foregående kvartaler således kun en primoværdi.

De indtægter som er medtaget i kvartalsregnskabet, kan afstemmes til indsætninger på din bankkonto [...67] for perioden 01.10.2014 til 31.12.2014. For denne periode har du opgjort indtægterne til 832.214 kr. og der er en uspecificeret primo indtægtspost på 2.939.535 kr.
I alt udviser regnskabet indtægter på 3.771.675 kr.

For perioden 01.10.2014 til 31.12.2014 er salgsmomsen opgjort til 208.035 kr. og der er en uspecificeret primo post på 734.884 kr. I alt udviser regnskabet en salgsmoms på 942.919 kr.

For perioden 01.10.2014 til 31.12.2014 er købsmomsen opgjort til 169.433 kr. og der er en uspecificeret primo post på 545.506 kr. I alt udviser regnskabet en købsmoms på 714.949 kr.

I dette regnskab indgår også udgifter – hovedposterne ”Underleverandører 2.777.947 kr.” og
”Leasing af bil 40.422 kr.” samt ”Telefon 2.464 kr.”.

Ingen af udgifterne er dokumenteret ved underliggende bilag. Ifølge dine kontospecifikationer (og ved en sammenholdelse til din bankkonto [...67]) er det konstateret, at der er betalinger, som beløbsmæssigt har en sammenhæng.

Betaling til underleverandører har i 4. kvartal været til CVR [...1] [virksomhed4] ApS ([virksomhed3]), og en hel del hævninger ”automatudb”.

Det er sammenfattende vores opfattelse, at ingen af hævningerne dokumenterer, at der har været afholdt udgifter, med fradragsret efter statsskatteloven § 6a (skat) / og momslovens § 37 (moms), og for så vidt angår hævninger ”automatudb”, der kan vi ikke se, at de på nogen måde skulle være underleverandører.

For perioden der ligger forud for 4. kvartal, er der ifølge bankkontoudskrifterne en hel del beløb, som er betalt til konto [...73]. Denne konto tilhører: CVR [...1] [virksomhed4] ApS ([virksomhed3]).

Idet vi vurderer, at du i et vis omfang har afholdt udgifter, har vi for dette år skønsmæssigt godkendt 20 % som udgifter ved opgørelsen af det skattepligtige resultat ved virksomhed, og vi har skønsmæssigt godkendt købsmoms som 20 % af beregnet salgsmoms.

Indsætninger på bankkonti:

Opgørelse af resultat ved virksomhed:

Forhøjelse vedrørende virksomhed:

Opgørelse af salgsmoms:

Opgørelse af købsmoms:

Yderligere momstilsvar:

Vores bemærkninger og opgørelser for 2015:

Din virksomhed er afmeldt pr. 12. november 2015.

Det skattemæssige resultat for 2015 ved virksomhed kan du vente med at selvangive til 1. juli 2016.

Du har for 2015 ikke angivet moms.

Du har ikke fremlagt noget materiale for 2015, og salgsmomsen er opgjort ud fra indsætninger på dine bankkonti.

Idet vi vurderer, at du i et vis omfang har afholdt udgifter, har vi skønsmæssigt godkendt købsmoms som 20 % af beregnet salgsmoms.

Indsætninger på bankkonti:

Opgørelse af salgsmoms:

Opgørelse af købsmoms:

Yderligere momstilsvar:

SKAT har efter Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse indsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

Det fremgår af sagen, at klager har været momsregistreret som enkeltmandsvirksomhed med opstart i 2007 og afmeldt fra momsregistrering den 12. november 2015. Klager må derfor anses som en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Som følge heraf skal klager føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, hvilket fremgår af momslovens § 55.

Klager har for 2013 fremlagt et regnskab/saldobalance med tilhørende kontospecifikation for 4. kvartal. Tilsvarende er fremlagt for 2014 ligeledes med kontospecifikation alene for 4. kvartal. Det er således ikke fremlagt dokumentation eller kontospecifikationer for øvrige perioder i årene 2012-2015. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte momstilsvaret efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. SKAT har fastsat momstilsvaret skønsmæssigt for alle årene 2012-2015 til en samlet forhøjelse på 1.493.234 kr.

Klager har ikke fremlagt kopi af sine salgsfakturaer, hvorfor SKATs forhøjelse har taget udgangspunkt i indsætninger på klagers bankkonti.

Klager ses ikke at have godtgjort, at indsættelserne ikke skulle vedrøre klagers momspligtige virksomhed. Der henvises bl.a. til SKM2016.434.ØLR.

Da klager ligeledes ikke har fremlagt bilagsdokumentation for afholdte udgifter, har SKAT derfor indrømmet klager en skønsmæssig fradragsret for købsmoms på 20 % af den beregnede forhøjelse af salgsmomsen.

SKAT skal fastholde det samlede skøn for momsfradrag, da klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der kan føre til et andet resultat.

Klager ses heller ikke at have løftet bevisbyrden for at have benyttet en bestemt eller flere underleverandører. Der er således ikke fremlagt en eneste faktura fra eventuelle underleverandører.

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Østre Landsrets dom i SKM.2009.325.LSR, hvorefter der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere at grundlaget for fradrag. Endelig kan også henvises til SKM.2017.210.BR, hvor det påhvilede en sagsøger en meget tung bevisbyrde for at udgifter berettigede til skatte- og momsfradrag.

(...)”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at ansættelsen ændres til momsen af den selvangivne omsætning. Der skal således ikke foretages ændringer i momstilsvaret med 109.529 kr. for afgiftsperioden 2012, 358.969 kr. for afgiftsperioden 2013, 792.251 kr. for afgiftsperioden 2014 og 142.488 kr. for afgiftsperioden 2015.

Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at de skønsmæssigt godkendte udgifter ændres fra 20 pct. til 80 pct. af beregningsgrundlaget.

SKAT har forhøjet overskud af virksomhed ud fra indsætninger i banken, selv om indsætningerne vedrører udlån/mellemregning med [virksomhed3] ApS, som det også fremgår af kontoudtogene fra banken.

Repræsentanten har desuden anmodet om aktindsigt for alle år samt svar fra SKAT om, hvorvidt de har efterprøvet hævninger/indsætninger i [virksomhed3] ApS.

Virksomhedens yderligere bemærkninger

Virksomhedens nye repræsentant har fremsendt yderligere bemærkninger. Der fremgår heraf følgende:

”(...)

[person5] har ifølge det oplyste samarbejdet i adskillige år med [person6]. I de omhandlede år, var [person5] i begyndelsen ansat hos [virksomhed1] ApS.

Min klient har afleveret sit kilometer regnskab til virksomheden og har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse på baggrund af dette kørselsregnskab.

Min klient har på intet tidspunkt valgt at kopiere dette. Der er tidligere henvist til at SKAT kunne rette henvendelse til arbejdsgiveren, som desværre ikke har udleveret materialet.

Min klient har - som nævnt - ikke gemt kopi af kørselsregnskabet - hvilket nok ingen medarbejdere gør.

Jeg mener, at det er ganske urimeligt, at min klient skal beskattes af dette beløbet, fordi den ansvarlige ikke vil/kan udlevere materialet

Fra efteråret 2014 har parterne aftalt et samarbejde, hvor [person5] står for kunder og få tilrettelægning af kørslen samt fakturering til kunderne.

[virksomhed3] ApS skulle stå for investeringen af bilerne samt personalet m.v. Hver måned satte de 2 partnere sig ned og fandt ud af - ud fra en model - hvor meget der var kørt og hvor meget min klient skulle faktureres fra [virksomhed3] ApS.

[person6] skulle fakturere og indsætte fakturaerne i min klients bogholderi, som [person6] lovede at føre for min klient.

Fakturaerne blev vist skrevet, men de blev ikke gemt og borholderiet blev tilsyneladende ikke ført.

Jeg er selvfølgelig ikke uenig i, at det er min klients ansvar, at der bliver bogført og selvangivet korrekt, men min klient har været naiv og troet for meget på [person6].

Jeg mener dog ikke, at dette skal komme min klient så meget til skade.

SKAT har oplistet alle indbetalinger - uden at kunne sandsynliggøre om det er indtægter, der skal beskattes. Jeg kan ikke argumentere meget mod dette.

Jeg har derfor forsøgt at sandsynlig øre en mere retfærdig indkomstforhøjelse. Dette er gjort ud fa en gennemgang af kontoudtagene fra banken.

Jeg har oplistet de fakturaer, der betalt og overført til [virksomhed3] ApS med angivelse af fakturanummer, dato og beløb.

Min klient har haft mange andre udgifter, telefon, kørsel, kontorhold, etc. Jeg har skønnet dette til 20 % af omsætningen n i lighed med den sats, som SKAT har anvendt. Jeg vedhæfter følgende:

Jeg kan godt sende kontoudtog fra bank til dokumentation af listen over overførsler, hvis det ønskes.

(...)”.

Repræsentanten har samtidig indsendt forslag til regulering af SKATs forhøjelse således:

”(...)

(...)”.

Klagerens repræsentant har desuden fremsat yderligere bemærkninger således:

”(...)

Min klient har arbejdet sammen med [person6], der drev selskaberne [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3] og [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1].

Samarbejdet begyndte med at min klient arbejdede for [person6] ([person6]), men fra efteråret 2013 arbejdede min klient ([person5]) som selvstændig og sendte fakturaer til kunderne direkte.

[person6] havde påtaget sig opgaven af at bogføre for [person5], da han alligevel havde et bogføringssystem til sine egne selskaber.

[person5] havde ansvare for betjening af kunderne og administration af bilernes kørselsmønster i dagligdagen.

[virksomhed3] ApS investerede i bilerne og stod for driften af bilerne, lønninger samt bogføring for [person5].

Hver måned gennemgik de 2 parter omsætningen og de faktiske udgifter og aftalte hvor stort et beløb, som [person6]'s selskab skulle udskrive faktura på til [person5].

[person6] skulle herefter udskrive de aftalte fakturaer fra sit selskab og bogføre disse hos [person5]. [person5] overførte pengene til [virksomhed3] ApS - dog uden at se fakturaerne.

Det viser sig nu, at [person6] overhovedet ikke har overholdt sin aftale om at bogføre for [person5]. Bilagene er væk og der er som nævnt ingen bogføring.

Det kan oplyses, at [person6] er dømt for tilsvarende svindel (oplyst af advokat) og sidder i øjeblikket i fængsel i 31/2 år.

Vi er enige i at det er noget rod og at mindstekravsbekendtgørelsen m.v. ikke er overholdt.

Når dette er sagt, kan det ikke være rimeligt, at min klient skal straffes ekstra hårdt, når det beviseligt kan påvises at [person6] er svindler.

SKAT har oplistet alle indbetalinger fra bankkontoudtogene og har så skønnet en procentsats til omkostninger.

Jeg har oplistet alle de udbetalinger af en vis størrelse - bl.a. de store beløb, der er udbetalt til [virksomhed3] ApS med angivelse af fakturanummer. Af kontoudtogene fremgår fakturanumre og kontonummer på modtager.

SKAT kan ikke dokumentere at de indsatte beløb alle er skattepligtige, men påstår at alle indsætninger er skattepligtige.

Vi kan til gengæld heller ikke dokumentere fradragsberettigede udgifter, men der er meget, der indikerer at de oplistede udgifter er fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst. Dokumentationen er da mindst ligeså god, som den SKAT fremlægger. Ankestyrelsen bør derfor også acceptere de angivne fradrag. Listen er tidligere fremsendt til Ankestyrelsen, men ikke nævnt i sagsfremstillingen!?

Udover disse udbetalinger, fremsender jeg en oversigt over andre større udbetalinger, der har driftsmæssig karakter.

Jeg har endvidere indsendt en oversigt over mit forslag til skattepligtigt overskud, idet jeg har accepteret SKAT's omsætning, men korrigeret for mit forslag til fradrag. Jeg har foreslået 20 % af omsætningen til diverse udgifter samt fradrag for de omtalte dokumenterede betalinger.

Med hensyn til den udbetalte kørselsgodtgørelse for 2012, skal jeg henvise til at loven påpeger, at det er arbejdsgiveren der skal kontrollere kørslen. SKAT har ikke dokumenteret, arbejdsgiverens manglende kontrol. Det anføres ingen steder, at lønmodtageren skal dokumentere kørslen - kun overfor arbejdsgiveren.

Endvidere er der jo stort set ingen lønmodtagere, der tager kopi af deres kørselsregnskab - de afleverer det i god tro til arbejdsgiveren og regner med at denne kontrollerer. Ingen arbejdsgiver vil udbetale beløb uden dokumentation. Det kan således ikke være min klient opgave at dokumentere dette.

(...)”.

Under fremlæggelsen i Landsskatteretten anførte repræsentanten blandt andet, at regnskabsmaterialet godt kan tilsidesættes, men at der skal indrømmes yderligere fradrag for driftsudgifter. Virksomhedens indehaver havde en aftale med sin samarbejdspartner [person6] om, at denne udarbejdede bogføringen i virksomheden. [person6] stillede bil til rådighed for indehaveren, og det blev på den baggrund aftalt, at han lige så godt kunne lave bogføringen. Det fremgår af bankoverførslerne, at indehaveren har overført penge med påført fakturanummer til virksomheden [virksomhed3] ApS, og derfor må der også kunne opnås fradrag for disse betalinger, som ud fra en rimelighedsbetragtning må anses for at udgøre driftsudgifter. SKAT har således kun lagt vægt på de dokumenterede indsætninger på bankkontoen, og ikke de dokumenterede overførsler til driftsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at:

”Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

Virksomhedens repræsentant har anmodet om aktindsigt vedrørende alle indkomstår samt svar fra SKAT om, at de har efterprøvet hævninger/indsætninger i [virksomhed3] ApS. Skatteankestyrelsen har indrømmet aktindsigt, men Landsskatteretten har i henhold til skatteforvaltningslovens § 11 ikke hjemmel til at pålægge SKAT at efterprøve hævninger og indsætninger i 3. parts regnskab eller bankkonti.

Landsskatteretten bemærker, at virksomhedens eventuelle økonomiske mellemværende med [virksomhed3] ApS forud for eller i forbindelse med indgivelse af klagerne ikke giver virksomheden partsstatus.

Landsskatteretten anser derfor anmodningen om aktindsigt som en anmodning om aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013).

Af offentlighedslovens 7, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

Som det fremgår af offentlighedslovens § 7, har virksomheden som udgangspunkt ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet hos Skatteankestyrelsen.

Det fremgår dog af offentlighedslovens § 7, stk. 2, at retten til aktindsigt er begrænset af en række undtagelser i offentlighedslovens §§ 19-35. Af offentlighedslovens § 35 fremgår således følgende:

§ 35. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Som det ses er pligten til at meddele oplysninger efter offentlighedslovens § 35 begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Reglerne om tavshedspligt på skattemyndighedernes område er fastsat i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), hvoraf følgende fremgår:

§ 17. Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17 om skattemyndighedernes tavshedspligt er en sådan særlig lovbestemt tavshedspligt, der er omtalt i offentlighedslovens § 35. Adgangen til aktindsigt er derfor begrænset af offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

Begrebet uvedkommende i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne, herunder Skatteankestyrelsen, må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen er om. Således anses skattemyndighederne som udgangspunkt end ikke for berettiget til at oplyse overfor uvedkommende, hvorvidt der foreligger en skattesag vedrørende en nærmere angiven skattepligtig.

Virksomheden må anses for uvedkommende efter skatteforvaltningslovens § 17 i forhold til disse oplysninger i den forstand, som begrebet uvedkommende anvendes i denne bestemmelse.

Det betyder, at Landsskatteretten ikke kan pålægge SKAT at meddele virksomheden aktindsigt uden at krænke tavshedspligten efter skatteforvaltningslovens § 17.

Resultat af virksomhed

Det fremgår af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5 stk. 2.

Efter momslovens § 4 betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, og der er fradragsret efter reglerne i momslovens § 37. Af momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1 fremgår fakturakravene. En faktura skal indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger pa en eller flere serier, og som identificerer fakturaen

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Momsregistrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den ind- og udgående afgift Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens momstilsvar Det fremgår af momslovens § 56 stk. 1. Den udgående afgift, er afgift af virksomhedens leverancer, herunder erhvervelser fra andre EU lande Det fremgår af momslovens § 56 stk. 2. Den indgående afgift, er afgift af virksomhedens fradragsberettigede indkøb. Det fremgår af momslovens § 56 stk. 3.

Det er uomtvistet, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, og afgiften kan ansættes skønsmæssigt.

SKAT har ud fra bankindsætninger og –hævninger opgjort følgende ændringer af virksomhedens momstilsvar:

Virksomheden anses ud fra de foreliggende oplysninger om indsætninger på indehaverens bankkonto samt enkelte fakturaer for at have drevet erhvervsmæssig kørselsvirksomhed i de omhandlede indkomstår i det af SKAT fastsatte omfang. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelser, hvor SKAT har indrømmet fradrag i virksomheden med 20 pct. af omsætningen til virksomhedens eventuelle udgifter, ligesom det tiltrædes, at SKAT ikke har indrømmet fradrag for konkrete bankoverførsler fra klagerens bankkonto, som ikke kan henføres til betaling af driftsudgifter i virksomheden.

Virksomheden har fortsat ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation og oplysninger om dens aktivitet, ligesom den ikke har fremlagt bilag. Der henvises til praksis vedrørende forhøjelse af indkomst og afgift ved bankindsætninger, jf. blandt andet Østre Landsrets dom af 3. juni 2016, offentliggjort i SKM2016.434.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende ansættelsen af virksomhedens momstilsvar.