Kendelse af 01-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

SKAT har afkrævet klageren 199.971 kr. i yderligere registreringsafgift.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKAT – Motor kompetencecenter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Politiet har ved en kontrol den 2. oktober 2015 standset et køretøj, mrk. Renault Master Hestecamper, med registreringsnummer [reg.nr.1] ved [...], [by1].

Køretøjets registrerede ejer og bruger var enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], c/o [person1], med cvr-nr. [...1]. Køretøjet var i Motorkøretøjsregistret registreret som varebil med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse (gule plader), og det har en totalvægt på 3.500 kg.

Køretøjet var indrettet til hestetransport, og der var en hest i traileren i varerummet. Køretøjet medbragte et føl i en tilkoblet hestetrailer.

Føreren af køretøjet var [person2], og [person3] var passager. De forklarede, at de havde købt føllet i Tyskland, ligesom den store hest havde været til dyrlæge i Tyskland over en periode.

[person2] ejer den gård, hvor klagerens datters hest er opstaldet. Det er også den gård, hvor køretøjet har været parkeret.

Det fremgår bl.a. af [politiet]s anmeldelsesrapport af 22. oktober 2015, at køretøjets forsæder var 2 enkelte siddepladser. Der var ifølge rapporten en bænk med 3 siddepladser bag fører- og passagersæde i bilens fulde bredde. Det fremgår også, at fører- og passagersædet samt bænken bag disse alle var betrukket med læder. Der var seler til anvendelse af bagsædepassagerer på bænken. Over forsæderne var indrettet et soverum, og der lå en dyne og en hovedpude.

Indretningen af køretøjet er dokumenteret til sagen med foto og en layout-tegning.

Det er oplyst, at virksomheden har ejet en række forskellige hestetransportere. Virksomheden anskaffede nærværende køretøj i 2008.

Klageren har oplyst, at sælgeren af køretøjet sørgede for både indregistrering og afgiftsberigtigelse af køretøjet. Det var også sælgeren, der sørgede for indhentelse af den nødvendige godkendelse af bilen til dyretransport. Hun har også oplyst, at ombygningen af køretøjet er foretaget af et fransk selskab, hvorfor hun ikke har været involveret i konstruktionen og indretningen af køretøjet. Hun har heller ikke foretaget tilretninger af køretøjet efter erhvervelsen.

Klageren har fremlagt en e-mail fra sælgeren af køretøjet, hvori sælgeren bl.a. har oplyst følgende:

”[...]

Vindue som er taget ud skal blive ude. Der må ikke være vindue i venstre side bag ved føreren.

[...]”

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde klagerens repræsentant kopi af billeder af køretøjets interiør bag førersædet. Klagerens datter oplyste, at det er hendes heste, der bliver transporteret i køretøjet. Hun oplyste også, at køretøjet kan køres uden stort kørekort, hvorfor hun selv kunne transportere hestene. Hun brugte køretøjet til at køre rundt til endagsstævner, bringe heste til dyrlæge, behandlinger, smed m.v.

Hun oplyste om køretøjets interiør, at fralæggepladsen bag førersæderne er en plade, hvorpå læderet var hæftet. Pladen rækker helt frem til førersæderne, hvorfor en eventuel passager ikke vil kunne have sine ben på gulvet. Såvel stødpuden, fralæggepladsen og sågar dele af interiøret i hesteboksen var lavet af dette læder, hvilket ville fremgå, hvis man havde set ind i hesteboksen. Det er et materiale, der er holdbart og nemt at gøre rent, og klageren bemærkede, at alt jo næsten skulle være af læder dengang, den blev købt. Det ses da også, at det ikke just er luksusmateriale, idet det tydeligt er klipset fast på pladen. Klagerens datter har ikke prøvet, om man kan sidde på pladen, men den virker ikke stabil nok til det. SKAT prøvede heller ikke at sætte sig på den.

Under henvisning til billeddokumentationen hvor man kan se en sikkerhedssele, forklarede klagerens datter, at billederne viser førersædets sele. Det ses, at førersædet er skubbet frem, og at selen hænger ved dørstolpen derved. Der er ikke seler over fralæggepladsen eller hæftebeslag til sådanne i/ved/over fralæggepladen.

Hun forklarede endvidere, at ved kørsler til stævner, der varede mere end en dag, f.eks. til udlandet, betalte [virksomhed2] for overnatningerne på hotel, så rytterne kunne få en ordentlig søvn forud for selve stævnet. Overnatningerne kunne også foregå i en lastbil, der udover fragt af 5 heste var indrettet med fuldt campingudstyr, herunder el, varme, aircondition m.v. Køretøjet her er kun til transport, og hun oplyste, at hun sov ofte på dobbeltsædet foran under kørslen, når de kørte langt. Da brugte man dynen. Alle passagerer gjorde det. Det var enten klageren eller hende, som kørte, og den anden blundede ved siden af. Det kunne også være en veninde/anden rytter, hun havde med. Personligt udstyr, tøj, dyne m.v. blev placeret/opbevaret i rummet over sæderne. Det var ikke en soveplads til overnatning. Køretøjet var let, så det ville vippe ustabilt, når der ikke var hest i.

SKATs afgørelse

SKAT har anset køretøjet for registreringspligtigt i Danmark som andet køretøj med fuld afgift, idet køretøjet ikke er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1. SKAT har derfor opkrævet klageren 199.971 kr. i yderligere registreringsafgift jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling, at SKAT har henvist til følgende retspraksis:

SKM2010.434.ØLR

SKM2012.387.BR

SKM2013.342.SR og

SKM2015.450.LSR

Følgende begrundelse fremgår bl.a. af SKATs sagsfremstilling:

”[...]

Det kan umiddelbart konstateres, at

? Køretøjet er indrettet med 2 siddepladser foran i form af 2 enkeltsæder.
? Oven over disse siddepladser er indrettet en sovekabine (alkove) i køretøjets fulde bredde. I alkoven var dyne og hovedpude.
? Bag de 2 forsæder er der en bænk med 3 siddepladser i køretøjets fulde bredde.
? Der er ryglæn til bænken i hele køretøjets bredde.
? Alle 5 siddepladser i førerkabinen er polstrede og betrukket med samme slags lysebrun læder.
? Adgangen til bagsædet er via køretøjets forreste sidedøre.
? Der er sikkerhedsseler til bagsædepassagererne.
? Bagest i varebilen er indretning til transport af 2 heste.
? Virksomheden [virksomhed1] er afmeldt fra momsregistrering den 31.12.2014, uden at køretøjet er omregistreret til privat anvendelse.

(...)

Køretøjet er således ikke utvivlsomt indrettet til godstransport, idet der ikke bag førersædet må findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Køretøjet er således opbygget til andet køretøj.

(...)

Varerummet må ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr.

(...)

Ifølge den ovenfor gennemgåede retspraksis er den blotte omstændighed, at indretningen/konstruktionen af varerummet er egnet til personophold, herunder f.eks. hvis indretningen kan anvendes til overnatning, tilstrækkelig til, at bilen ikke længere anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport som forudsat i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Det er SKATs vurdering, at det er afgørende, at konstruktionen/indretningen af varerummet bevirker, at det er egnet til eller muliggør ophold. Der er således bevaret en egentlig sovemulighed i taget med liggemål i hele bilens bredde, som rent faktisk kan anvendes til overnatning, ligesom bænken bag førersæderne var indrettet med en skumgummihynde, som kunne anvendes til at sidde eller ligge på, ligesom der var monteret sikkerhedsseler, hvorefter køretøjet, efter ovennævnte praksis, ikke længere er utvivlsomt indrettet til godstransport, og køretøjet opfylder dermed ikke betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Det er således kun tilladt at indrette sovemulighed i mandskabsvogne og ledsagekøretøjer under de særlige betingelser, som gælder for disse køretøjer eller i køretøjer over 4 tons, som anvendes til idrætsformål. Nærværende køretøj er heller ikke et specialindrettet køretøj (specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende), som er godkendt af SKAT.

[...]”

SKAT har i en udtalelse til Skatteankestyrelsen af 1. september 2016 bl.a. bemærket følgende:

”[...]

Indretning

Denne varebils oprindelige indretning svarer til indretningen som mandskabsvogn, idet køretøjet har en førerkabine til befordring af 5 personer, heraf til 3 personer bag forsæderne. Kabinen er adskilt fra varerummet. Køretøjets varerum har et større flademål end førerkabinen. Over forsæderne er en alkove, som kan bruges til overnatning i køretøjets fulde bredde.

Varebiler ikke over 3.500 kg., der er indrettet til at benytte til godsbefordring, må ikke være forsynet med sæder bag ved forsæderne. Der må ikke være indretninger til at kunne overnatte i førerkabinen eller varerummet.

Dette køretøj har fast alkove øverst i førerkabinen, ligesom sæderækken bag førersæderne kan bruges til at sidde eller ligge på. Der er ingen adskillelse umiddelbart bag førersædet.

(...)

Nærværende køretøj er indrettet til befordring af passagerer på både forsæder og bagsæderne, ligesom der er sovemulighed i en alkove over førersæderne.

[...]”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at køretøjet ikke skal pålægges yderligere registreringsafgift.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte efteropkrævning, idet køretøjet var korrekt indregistreret og afgiftsberigtiget som varevogn efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Til støtte for den nedlagte påstand er det også gjort gældende, at den omhandlede Renault Master på standsningstidspunktet den 2. oktober 2015 utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport.

Følgende fremgår bl.a. af repræsentantens supplerende indlæg:

”[...]

Det bemærkes, at [person1] privat ejer en BMW X5, der fuldt ud dækker [person1]s private kørselsbehov.

Tilsvarende ejede [person1] en Audi A3, der var stillet til [person4]s rådighed, og som fuldt ud dækkede [person4]s private kørselsbehov.

Hverken [person1] eller [person4] har således haft behov for at kunne råde over den i sagen omhandlede Renault Master til privat kørsel.

Der henvises i den forbindelse til, at den omhandlede Renault Master som anført ovenfor på intet tidspunkt har været parkeret på [person1]s private bopæl.

(...)

Køretøjets varerum, der er adskilt fra køretøjets førerkabine via metalplader fra gulv til loft, er indrettet til hestetransport. Varerummet, der er indrettet med flad bund, har plads til, at der kan transporteres 2 heste samtidig.

Bilens hestedel er endvidere indrettet således, at hestene kan strække halsen ned mod bilens gulv, hvilket giver dem bedre mulighed for at holde balancen under en transport. Derved undgås, at hestene bliver dårlige under transporter til konkurrencer. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke i bilen er muligt at transportere mere ”skrøbeligt” udstyr samtidig med hestene, idet hestene kan nå udstyret og bide dette i stykker. Derfor transporteres kun plasticspande og flade lukkede plastkasser sammen med hestene i bilens hestedel.

Om køretøjets konstruktion og indretning kan det overordnet oplyses, at bilen består af en førerkabine og et varerum. Varerummet betegnes også som køretøjets hestedel.

I førerrummet er bilen indrettet med henholdsvis et førersæde og et passagersæde med dertilhørende sikkerhedsseler. På passagersædet var der plads til to personer under kørsel, men der var sjældent mere end to personer i bilen. Den ekstra plads på passagersædet gjorde imidlertid, at det var muligt på længere ture at kunne side mere behageligt, eksempelvis med en pude bag ryggen, en dyne og benene oppe og stadige have sele på.

Umiddelbart bag fører- og passagersædet findes en læderbetrukken og polstret, lodret stødpude, der er skruet fast på førerkabinens bagvæg.

I forlængelse af stødpuden kan monteres en vandret aflægningsplade, der er polstret og af æstetiske og hygiejnemæssige årsager betrukket med samme læder som resten af bilen.

Det kan oplyses, at aflægningspladens mål er 190 cm x 49 cm, og at der er 63 cm fra fører- og passagersædet til førerkabinens bagvæg.

Aflægningspladen hviler på 2 tynde hængsler i siderne, hvilket gør, at pladen ikke er egnet til siddeplads. Dertil kommer, at der heller ikke er monteret sikkerhedsseler, hvilket som bekendt ikke blot er lovpligtigt, men også det eneste sikkerhedsmæssigt forsvarlige.

Aflægningspladen er således ikke egnet til personbefordring og heller aldrig anvendt hertil.

Aflægningspladen har været anvendt til transport af det mere skrøbelige udstyr, som skulle medbringes til stævner, herunder sadler, trenser, gjorde, tæpper, underlag osv. Der er tale om dyrt men nødvendigt udstyr, der som anført ovenfor ikke kan transpores foran hestene i bilens hestedel.

Ved aflægningspladen er indrettet et mindre vindue i bilens højre side. Et tilsvarende vindue er ikke indrettet i bilen venstre side.

Over fører- og passagersædet er indrettet et mindre rum, der er blevet anvendt til opbevaring af baggage og forskellige ting anvendt under transporterne, herunder tøj, puder, dyner, tæpper m.v.

Rummet er på intet tidspunkt anvendt til overnatning. Det bemærkes i den forbindelse, at rummet – der af SKAT er betegnet som en ”alkove” – heller ikke er anvendeligt til overnatning, idet rummet er placeret helt oppe under taget og ikke er isoleret. Derfor ville rummet være meget koldt at overnatte i om vinteren, ligesom rummet ville være meget varmt at sove i om sommeren. Dertil kommer, at rummet på intet tidspunkt har været udstyret med madras – heller ikke på standsningstidspunktet den 2. oktober 2015. Samtidig bemærkes, at man altid har haft ovennævnte hestelastbiler med til længerevarende stævner, hvorfor der aldrig har været behov for at kunne overnatte i den omhandlede Renault Master.

(...)

Det skal fremhæves, at der ikke var yderligere passagerer i bilen, idet der som anført ovenfor alene er plads til 2 passagerer under kørslen i bilen.

Videre bemærkes det, at det rum, som SKAT har betegnet som ”alkove”, ikke forud for standsningen den 2. oktober 2015 er blevet anvendt til overnatninger, uanset at der fandtes en hovedpude og en dyne i rummet. Som anført ovenfor anvendtes hovedpuden og dynen alene i forbindelse med selve kørslerne. Som også anført ovenfor var der ikke en madras i rummet på standsningstidspunktet.

Som sagens bilag 10 fremlægges de billeder, som politiet tog af den omhandlede Renault Master i tilknytning til standsningen den 2. oktober 2015. I relation til billedet fremlagt som sagens bilag 10, side 5 bemærkes særligt, at der til højre for vinduet (bagerst i køretøjets højre side) ikke er en sikkerhedssele, således som det hævdes af SKAT, jf. den som bilag 11 fremlagte skrivelse af den 13. juni 2016 med tilhørende bilag. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet heller ikke i forbindelse med standsningen fandt sikkerhedsseler bag fører- og passagersædet, jf. anmeldelsesrapport dateret den 22. oktober 2015 fremlagt som sagens bilag 12.

(...)

Der anlægges efter praksis en konkret helhedsvurdering af, om køretøjet er ”utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport”, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

[...]”

Klageren har henvist til følgende retspraksis:

SKM 2014.64 BR

Landsskatterettens utrykte kendelse af den 5. marts 2013 (jr.nr. 11-0301248)

Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 28. oktober 2013, jr.nr. 13-0212747

Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 27. november 2013, jr.nr.13-0215742

Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 14. juli 2015, jr.nr. 13-5737214 og

SKM2017.164.BR

Følgende fremgår yderligere af repræsentantens indlæg:

”[...]

Det følger af den ovenfor citerede praksis, at der ved fortolkningen af om en varebil er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 skal foretages en vurdering af, om indretningen af varerummet har gjort varebilen mindre egnet til godstransport.

Af praksis fremgår endvidere, at indretningen af en ekstra vandret flade i varebilen, der teoretisk kan anvendes til sove- eller siddeplads, ikke i sig selv medfører, at varebilen ikke længere kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

(...)

Hverken indretningen af aflægningspladen bag fører- og passagersædet eller rummet over fører- og passagersædet har medført, at den omhandlede Renault Master blevet mindre egnet til godstransport.

Som anført ovenfor medfører indretningen af en ekstra vandret flade i varebilen, der rent teoretisk kan anvendes til soveplads eller personbefordring, ikke i sig selv, at en varebil ikke længere kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. de ovenfor refererede afgørelser.

Dertil kommer, at den omhandlede aflægningsplade bag fører- og passagersædet end ikke var egnet til soveplads eller personbefordring. Som anført i sagsfremstillingen hviler aflægningspladen på to tynde hængsler i siderne. Dertil kommer, at der i sagens natur heller ikke var indrettet sikkerhedsseler til aflægningspladen. Aflægningspladen har da heller ikke på noget tidspunkt været anvendt til soveplads eller personbefordring.

Endvidere var det omhandlede rum over fører- og passagersædet som anført i sagsfremstillingen ikke egnet til soveplads, idet rummet ikke er tilstrækkeligt isoleret, og idet der på intet tidspunkt har været en madras i rummet. Rummet er heller aldrig blevet anvendt til soveplads.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at den omhandlede Renault Master alene tjente som supplement til den MAN-lastbil, som virksomheden i forvejen rådede over, og som var specialindrettet til hestetransporter og kunne rumme de nødvendige 4 heste samtidig.

I modsætning til den i sagen omhandlede Renault Master, var virksomhedens MAN- lastbil rent faktisk indrettet til ophold og beboelse – og særdeles velegnet hertil, jf. billederne fremlagt som sagens bilag 4. Som anført i sagsfremstillingen har virksomheden altid rådet over sådanne hestelastbiler, der er komfortabelt indrettet til ophold og beboelse.

[...]”

Forslaget til afgørelse har været udsendt til SKAT til udtalelse den 27. oktober 2017.

SKAT har afgivet udtalelse den 14. november 2017 med følgende bemærkninger:

”[...]

Både alkoven og sædearrangementet bag førersædet gør bilen egnet til eller muliggør ophold. Bilen er derfor ikke utvivlsomt indrettet til godstransport. SKAT fastholder derfor vores afgørelse.

Klagers bil var på standsningstidspunktet indregistreret efter reglerne i registreringsafgiftsloven som gulpladebil, der er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport med 30 % i registreringsafgift.

Bilen er oprindelig fra producenten indrettet med alkove og en sæderække bag fører- og passagersædet. Alkoven var fra ny således bestemt til at kunne anvendes som soveplads og sæderækken til persontransport.

Sædelignende arrangement

Klagers bil er efter SKATs opfattelse indrettet med 1 + 2 + 3 sæder, 6 siddepladser i alt. Efter SKATs opfattelse er indretningen bag førersædet en komplet siddeplads til 3 personer indrettet i samme design m.v. som førersædet. Der er således ikke tale om en aflægningsplads.

Videre er bilen ”født” med, at sædet bag førersædet kan anvendes til personbefordring, hvis bilen var en mandskabsvogn. Man kan således lovligt sidde på sædet. Så det af klager anførte omkring mål m.v. skal ikke tillægges betydning.

Den af klager omtalte ”støttepude” er ryglænet monteret ind i mod væggen til hesterummet.

Den i øvrigt manglende adskillelse bag førersædet, udformningen og fastgørelsen af bænken bag fører- og passagersædet bevirker, at varerummet ikke kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Det er SKATs opfattelse, at hvis blot konstruktionen og/eller indretningen af bilens varerum gør det egnet til eller muliggør personophold, f.eks. så det kan anvendes til transport af personer eller overnatning, kan bilen ikke anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ifølge Færdselsstyrelsens ”Vejledning om syn af køretøjer”, afsnit 1.03.024 om køretøjers indretning og udstyr m.v. skal der være en adskillelse, f.eks. trådgitter mellem førerrum placeret umiddelbart bag ved førersædet og varerum. Adskillelsen skal endvidere være fast forbindelse med karrosseriet og mindst dække førerpladsen, samt nå fra gulv til loft.

Videre fremgår det af vejledningen, at varerummet udelukkende skal være konstrueret og indrettet til godstransport, og at der ikke må findes sædearrangement af nogen art bag førersædet eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.

At klager ikke har ændret konstruktionen bag førersædet, og at sædet var i bilen på anskaffelsestidspunktet, har ingen betydning for vurderingen.

Ved spørgsmålet, om en bil "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport", jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, skal der efter SKATs opfattelse i overensstemmelse med lovens ordlyd og praksis anlægges en streng vurdering. Hvis blot konstruktionen og/eller indretningen af bilens varerum gør det egnet til eller muliggør personophold, f.eks. så det kan anvendes til personbefordring, kan bilen ikke anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport.

Efter SKATs opfattelse, er i øvrigt uden betydning, om køretøjet fortsat er egnet til godstransport, når det også er egnet til personophold.

Det af repræsentanten anførte, har således ikke givet grundlag for at ændre SKATs opfattelse, jf. bl.a. SKM2011.642.LSR og SKM2012.387.BR

Alkoven

Bilen er fra producenten oprindelig indrettet med en soveplads i køretøjet på tværs af køretøjet over førersædet i alkoven.

Klagers bil har således bevaret en egentlig soveplads, som er tilladt i bl.a. en mandskabsvogn. Men det er ikke tilladt i en bil indrettet efter reglerne for gulpladebiler.

Uanset at det ikke er nemt at tilgå alkoven, eller at sovepladsen er snæver og evt. kold med træk, så er det i midlertidig en indretning, som er tiltænkt som soveplads, og som i en mandskabsvogn må og kan anvendes som soveplads.

Videre bemærkes det, at det ikke er den faktiske anvendelse og benyttelse af køretøjet til f.eks. overnatning, der er afgørende i sagen. Det er køretøjets konstruktion og indretning, der er afgørende.

Alkoven er således ikke nedlagt som soveplads, men fremstår fortsat fuld anvendelig som tiltænkt fra producentens side på standsningstidspunktet.

Henset til at der var anbragt en dyne og puder, må denne del af kabinen anses for at være indrettet som soveplads.

SKAT fastholder at køretøjets konstruktion ikke overholder kravene i lovens § 5 for varebiler under 4 tons på reduceret sats.

Privat anvendelse

Bilen var på standsningstidspunktet den 2. oktober 2015 indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Klager anfører i den supplerende klage fra 18. januar 2017 på side 3 nederste tredjedel, at bilen på intet tidspunkt har været anvendt til kørsel mellem hjem, skole, arbejde m.v.

Hertil skal SKAT bemærke, at dette er ikke korrekt.

Bilen er derimod anvendt 100 % privat. Bilen er IKKE omregistreret til privat anvendelse, da klagers virksomhed – [virksomhed1] - blev afmeldt fra momsregistrering den 31. december 2014.

Begge personer i bilen var ikke ejer af bilen eller var ikke ansat hos klager, ligesom klager heller ikke har nogen virksomhed på standsningstidspunktet. På tilsvarende måde var kørslen til Tyskland ikke i klagers interesse.

Endelig bemærker SKAT at kørsel i forbindelse med deltagelse i datterens ridestævner må anses som 100 % privat.

Dermed blev bilen anvendt privat på standsningstidspunktet. Efter SKATs opfattelse er det således ikke relevant, hvad bilen ellers tidligere er blevet brugt til, eller hvor mange andre biler klager og dennes familie har. I øvrig ser SKAT ikke klager var ejer af hverken en BMW x5 Van eller Audi A3 på standsningstidspunktet.

Hæftelse

Da klager er ejer af køretøjet hæfter denne derfor for betaling af registreringsafgiften, jf. § 20, stk. 1.

SKAT fastholder derfor vores afgørelse om efteropkrævning af registreringsafgift.

[...]”

Klagerens repræsentant har indsendt bl.a. følgende bemærkninger til forslag til afgørelse den 27. november 2017:

”[...]

Min klient, [person1], har udarbejdet en mail dateret den 20. november 2017 indeholdende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse samt SKATs udtalelse. [person1]s mail fremlægges i sagen som bilag 13. I mailen henvises til dokumentation for hendes privatejede Range Rover Sport, der er indregistreret på hvide plader. Udskrift fra SKATs hjemmeside vedrørende den omtalte Range Rover Sport med reg.nr. [reg.nr.2] fremlægges som bilag 14.

Som bilag 15 fremlægges en salgsslutseddel dateret den 18. oktober 2012 vedrørende [person1]s køb af den omtalte Range Rover Sport, der er indregistreret på hvide plader. Som det fremgår, udgør købsprisen kr. 1.490.000.

Som bilag 16 fremlægges en udskrift fra SKATs hjemmeside vedrørende en Volkswagen Touran med reg.nr. [reg.nr.3], der er indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Det anføres i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse samt SKATs udtalelse, at der i bilen er indrettet et bagsæde med plads til 3 passagerer. Det skal på ny fremhæves, at der ikke er tale om noget bagsæde – men alene en fralægningsplade, hvor der kan opbevares rideudstyr.

Videre skal det fremhæves, at denne fralægningsplade er monteret med relativt tynde hængsler, hvorfor der i sagens natur ikke kan sidde personer på pladen under kørsel.

Endvidere skal det på ny fremhæves, at der ikke er monteret sikkerhedsseler i bilen bag førersæderne, hvorfor denne fralægningsplade i sagens natur ikke kan anvendes til personbefordring. Der er heller ikke benplads bag forsæderne, der muliggør persontransport ved anvendelse af fralægningspladen.

Til illustration af det ovenfor anførte fremlægges som bilag 17 en række billeder af indretningen i bilen.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, fremgår, at afgiftssatsen for nye biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 af et reguleret grundbeløb og 50 % af resten.

Af § 5, stk. 12 fremgår, at en bil som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4 (personbil), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.4.3 bl.a., at der ikke bag førersædet må findes sædearrangementer af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende personbefordring.

Varerummet må heller ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr. Håndgreb skal være fjernet eller fastgjort. Den oprindelige sidebeklædning i varerummet, herunder højttalere og låsehåndtag, kan dog bevares.

Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs. beslag til seler skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Eventuelle beskyttelsesskinner i gulv kan bevares.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at indretningen af det konkrete køretøj ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Der er lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af billedmaterialet i sagen, at der bag fører- og passagersædet er en bænk/træplade og et ryglæn, begge i køretøjets fulde bredde. De er begge betrukket med læder, og fremstår i sit udtryk som et bagsæde til 3 passagerer. Der er ved denne indretning efter Landsskatterettens opfattelse en sovemulighed i køretøjet. Der henses i denne sammenhæng til, at der fandtes en dyne og en pude i køretøjet.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, at den, der ejer køretøjet på tidspunktet, hvor afgiftspligten indtræder, hæfter for betalingen.

Landsskatteretten anser det således ikke for godtgjort, at det pågældende køretøj ved standsningen utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport. Køretøjet opfylder derfor ikke betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og det er med rette, at SKAT har pålagt yderligere registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.