Kendelse af 11-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Klagen skyldes, at SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2012, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten ophæver SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden drev i den påklagede periode transportvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed registeret med branchekode 53200 – Andre post- og kurertjenester og var aktiv fra 1. september 2009 til 31. december 2015.

Det er oplyst, at virksomhedens indehaver, [person1], ikke taler dansk og ikke har nogen uddannelse. Indehaverens ægtefælle, [person2], hjælper til med driften i virksomheden.

Da virksomhedens angivelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 var negativt, fandt SKAT det relevant, at indhente virksomhedens regnskabsmateriale for afgiftsperioderne forud for denne periode. Det negative momstilsvar i perioden skyldtes indkøbet af et nyt køretøj til virksomheden. SKAT har godkendt fradrag for købsmoms i den forbindelse.

Som led i den efterfølgende undersøgelse af virksomhedens momsangivelser for de forudgående perioder, rykkede SKAT for regnskabsmateriale den 21. april 2015.

SKAT modtog regnskabsmaterialet den 20. oktober 2015 og sendte den 10. februar 2016 forslag til afgørelse. SKATs forslag forhøjede virksomhedens momstilsvar for 2012 med 139.488,25 kr., idet SKAT nægtede fradrag for købsmoms for underleverandører. Det nægtede momsfradrag for perioden 1. til 3. kvartal 2012 udgør 114.726 kr.

Virksomheden benyttede sig, i perioden 1. til 3. kvartal 2012, af følgende underleverandører, med henblik på at opfylde forpligtelser overfor virksomhedens kunder:

[virksomhed2] ApS, CVR-nummer [...2], var registeret i branchekode 782000 Vikarbureauer. Selskabet startede 15. juni 2011. Sø- og Handelsretten afsagde den 14. maj 2012 konkursdekret over selskabet.

[virksomhed3] ApS, CVR-nummer [...3], var registreret i branchekode 469000 – Ikke-specialiseret handel. CVR-oversigten vedrørende [virksomhed3] ApS viser, at en person ved navn [person3] blev indsat som direktør den 30. marts 2011. Selskabet ændrede navn den 12. februar 2012 og hed indtil da [virksomhed4] ApS. Selskabet indgav den 28. august 2012 anmodning om opløsning til skifteretten og blev endeligt opløst den 22. april 2013.

[virksomhed5] ApS, CVR-nummer [...4], var registreret i branchekode 681000 – Køb og salg af egen fast ejendom. Selskabet startede den 4. april 2011, og blev tvangsopløst den 22. november 2013.

De nævnte underleverandører har faktureret følgende til virksomheden i den nævnte periode:

Virksomheden har ifølge det oplyste afregnet fakturaerne fra [virksomhed2] ApS kontant. Der forligger ikke dokumentation for den udførte arbejdsydelse i form af timesedler, kørselsskemaer eller andet.

Ifølge det oplyste var det virksomhedsindehaverens ægtefælle, der havde kontakten til underleverandøren, [virksomhed3] ApS og kontakt personen [person3]. Betalingerne til underleverandøren foregik kontant og som regel via en kurer.

Virksomhedens indehaver har forklaret, at dele af de kontante midler til betaling af underleverandørerne, er fremkommet ved lån fra bl.a. slægtninge i udlandet.

Virksomheden har benyttet en revisor, da indehaveren ikke har nogen uddannelse og ingen særlig økonomisk indsigt. Indehaveren taler ikke dansk, men får hjælp af sin ægtefælle der taler dansk. Det er repræsentantens opfattelse, at virksomhedens indehaver ikke har haft særlige forudsætninger for at vurdere, om den valgte måde at drive virksomhed på ville blive anfægtet af SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 19. maj 2016 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens momstilsvar for perioden 1. til 3. kvartal 2012 er ændret med samlet 114.726 kr.

”

SKATs bemærkninger og begrundelse

En fremlagt faktura udstedt af en uafhængig 3. mand giver under normale omstændigheder ret til, at fradrage fakturaværdien ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt fradrage den moms, som er tillagt fakturaværdien i den aktuelle periodes momsregnskab.

I den konkrete sag, foreligger der imidlertid ved de fremlagte fakturaer vedrørende fremmed arbejde en lang række af forhold, som efter SKA Ts opfattelse bevirker, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der rent faktisk har fundet leverancer sted.

De fakturaer, hvor som efter SKATs opfattelse ikke er udtryk for en reel leverance er:

På kontoen for fremmed arbejde er der for 2012 samlet bogført 620.022 kr. ekskl. moms. De fakturaer SKAT har godkendt, er enten udstedt af [virksomhed6] eller af virksomheden [virksomhed7].

Med hensyn til [virksomhed6], drejer det sig om 3 mindre fakturaer, og for [virksomhed7] er der tale om 5 enslydende fakturaer på hver 12.000 kr. ekskl. moms, hvor teksten angiver at der har været tale om aviskørsel for forskellige måneder.

...

Fælles for de fakturaer der ikke godkendes er, at de alle, if. fakturateksten er afregnet kontant, samt at der ikke findes underliggende dokumentation for den udførte arbejdsydelse. Det kunne f.eks. være i form af kørselsskemaer, arbejdstider m.v. De selskaber som er anført som udsteder af fakturaerne er alle selskaber som enten ikke har været registreret for hhv. moms og a-skat eller ikke har afregnet eller angivet for nogen af disse skatter.

Selskabet [virksomhed2] som if. fakturaerne i 2012, har leveret kørsel for virksomhed i perioden januar til juni, har for ingen af de nævnte måneder angivet moms eller a-skat som svarer til de udstedte fakturaer. Selskabet erklæres konkurs den 14. maj 2012, men udsteder desuagtet fakturaen for kørslen i maj den 31. maj 2012, og fakturaen for juni den 30. juni 2012.

Samme forhold gør sig gældende for selskabet [virksomhed3]. I modsætning til fakturaer fra de øvrige underleverandører fremgår det ikke af de to udstedte fakturaer, at betalingen skal ske kontant. Men det fremgår heller ikke af fakturaen hvortil betalingen skal ske eller til hvem.

...

SKAT har i forbindelse med sagens behandling, haft indkaldt oplysninger om virksomhedens bankforhold. For perioden 1.1.2014 til 31.10.2014 har SKAT direkte fået oplysninger fra [finans1]. For årene 2012 og 2013 har virksomheden selv indsendt de ønskede oplysninger.

SKAT har specielt forholdt sig til den konto som benævnes firmakonto og med kontonummeret [...16], idet det generelt har været antaget at denne konto har været benyttet til indsættelser og hævninger som relateres til virksomhedens daglige drift. Virksomheden har dog for den periode, hvor de blev bedt selv at indsende bankoplysningerne kun indsendt for perioden fra 23.8.2013 til 31.12.2013. Af udskriften fremgår det dog, at der er søgt på oplysninger for perioden 1.1.2012 til 31.12.2013. SKAT har derfor ikke selv forsøgt at indhente oplysninger fra banken, da det har været antaget, at der har været tale om en fejl fra bankens side, så de ønskede oplysninger ikke har kunnet udsøges.

Af den nævnte konto fremgår løbende indsættelser fra [virksomhed6], samt at der fra denne konto sker hævninger til indkøb af brændstof, betaling af leasingydelser og andre erhvervsrelaterede aktiviteter. Det har ikke umiddelbart været muligt, at finde indsættelser fra andre kunder. I forbindelse med, at virksomheden den 29. oktober 2014 indsendte en momsefterangivelse på de manglende indtægter fra [virksomhed8] ([virksomhed9]), modtog SKAT samtidig en kopi af de fakturaer som ikke var medtaget. Kontonummeret der er anført på disse tilhører ikke virksomheden eller virksomhedens indehaver [person1] men derimod hendes søn [person4]. Da virksomheden har afregnet skat og udgående afgift af disse indtægter, har SKAT valgt ikke at berører dette punkt yderligere.

Gennemgangen af virksomhedens bankudskrifter viser ingen overførelser til de nævnte selskaber, som efter sigende skulle have udstedt de ovenfornævnte fakturaer. Tilsvarende ses ingen kontant hævninger som skulle kunne sandsynliggøre at pengene skulle have været betalt kontant. Alle de kontant (dankort) hævninger der fremgår af virksomhedens eller virksomhedsindehaverens konti er alle fra få kroner til ca. tusind kroner.

Modposteringen til konteringen på kontoen for fremmed arbejde er for alle årene foretaget på konto for privat hævning. Dette har i flere tilfælde haft medført, at denne konto er blevet negativ, hvilket efter al sandsynlighed taler for, at der ikke løbende har været foretaget afstemning med virksomhedens bankkonti.

Eksempelvis fremgår det den 31.1-2012, hvor der modtages en faktura fra [virksomhed2] ApS på 78.247,50 kr. inkl. moms, og hvor bogføringen sker samme dag, at kontoen for privat hævet bliver negativ med 47.545,70 kr. Tilsvarende den 31.8.2013 hvor der modtages og bogføres en faktura fra [virksomhed5] på 55.997,50 kr. inkl. moms. Her bliver konto for privat hævet negativ med 40.342,44 kr. Tilsvarende for den sidste faktura for fremmed arbejde der modtages fra selskabet [virksomhed10] den 31.8.2014 på 62.468,75 kr., hvor kontoen for privat hævet efter posteringen bliver negativ med 31.558,65 kr.

SKAT har ikke belæg for at udtale, at virksomheden selv har fabrikeret de pågældende fakturaer, men der er efter SKATs opfattelse en lang række forhold som gør, at det virker usandsynligt at de nævnte underleverandør ydelser reelt har fundet sted. SKAT har herved lagt vægt på følgende forhold:

SKAT finder det endvidere påfaldende, at brugen af fremmed arbejde ophører fra og med september 2014, hvor SKAT kontakter virksomheden med henblik på kontrol af virksomhedens negative momsangivelse for 1. halvår af 2014.

SKAT har endvidere i mindre omfang set på indehaver og indehavers ægtefælles maskinelt beregnede privatforbrug.

Det maskinelt beregnede privatforbrug for de omhandlende før SKATs foreslåede ændringer:

Privatforbrugsberegningerne er alene baseret på oplysninger om løn og virksomhedsindkomster, ændringer i formuebevægelserne samt stigninger/fald i ejendomsvurderingerne.

Når privat for virksomhedsindehaveren er væsentligt stigende for 2014, hænger dette delvist sammen med, at der optages lån til køb af den varebil, som genererede den negative moms, og som oprindeligt startede sagen. Samtidig skal der til en vis grad også medtages indtægter fra hushusstandens søn, der også driver virksomhed indenfor transportbranchen.

Som nævnt ovenfor er det SKATs opfattelse, at der foreligger sådanne omstændigheder i sagen, at der rejes væsentlig tvivl om de omhandlende fakturaers reelle realitet. Samtidig med, at [person1] trods SKATs gentagne forsøg ikke har kunnet bevise eller på anden måde sandsynliggøre, at hun har købt og betalt for de ydelser som er anført i de enkelte fakturaer.

I den periode SKAT har gennemgået virksomhedens regnskaber, har der været 2 varebiler til rådighed.

Omsætningsmæssigt har virksomheden angivet følgende 2012: 1.107.435 kr., 2013: 924.287 kr. og i 2014: 885.888 kr. Med de ændringer SKAT har foreslået, ændre dette overskud af virksomhed, før finansielle omkostninger med følgende beløb. Beløbene er identiske med selvangivet indkomst fra virksomhed.

Set i forhold tilomsætningen og hvad en virksomhed af den nævnte art må kunne forventes at genere af overskud, er det SKATs opfattelse, at med de nævnte ændringer, vil virksomhedens resultat for årene 2012 - 2014 ligge på et acceptabelt niveau.

I SKATs systemer fremgår det, at virksomheden for de pågældende år, har været tilmeldt virksomhedsskatteordningen. Af det regnskab/bogføringen virksomheden har er der dog ikke fortaget disponering eller andet der sandsynliggør at virksomhed regler i virksomhedsskatteordningen. SKATs forslag til ændringer tager derfor heller ikke disse regler.

Det er således SKATs opfattelse, at de nævnte fakturaer ikke har noget reelt indhold, hvorfor de ikke kan danne grundlag for fradrag i indkomstopgørelsen efter reglerne i statsskattelovens § 6, eller fradrage den moms som er anført på fakturaerne efter reglerne i momslovens § 37, stk. 1 og 2.

SKATs endelige afgørelse og bemærkninger til de fremsendte indsigelser

Først og fremmest skal det nævnes, at SKAT på intet tidspunkt har stillet spørgsmålstegn ved, om de nævnte selskaber reelt har været registreret ved Erhvervs- og selskabsstyrelsen. SKAT har i den forbindelse alene henvist til, at ingen af de nævnte selskaber har afregnet moms, a-skat eller selskabsskat som svarer til de udstedte fakturaer.

For så vidt angår de fejl som er påpeget i forbindelse med regnskaberne for 2013 og 2014, hvor der for 2013 fejlagtigt er bogført i alt 31.608,80 kr. som en indtægt og tilsvarende for 2014 med 59. 484 kr., er SKAT enige i, at omsætningen for hvert af disse år skal reduceres tilsvarende. Samme forhold gør sig gældende for den udgående moms. SKAT har derfor foretaget reduktionen i forhold til det oprindelige fremsendte forslag. Reduktionen fremgår ovenfor. Med hensyn til de øvrige anbringerene om, at udgifter til fremmed arbejde skal anerkendes som værende fradragsberettiget, er det SKATs forsatte opfattelse, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at virksomheden har afholdt de påståede udgifter. De fakturaer som fejlagtigt har været bogført under salg, kan efter vores opfattelse heller ikke berettige til fradrag.

Ud fra de oplysninger I har angivet omkring virksomhedens kontaktperson [person3], kan vi kun lokalisere en af dette navn. Den pågældende person er efter vores oplysninger udvandret i maj 2011. Vi har derfor ikke yderligere muligheder for, at indhente oplysninger ad den vej.

De forhold vi specielt har hæftet os ved er, at virksomheden ikke er i stand til, at frembringe yderligere dokumentation for, at beløbene rent faktisk er overgivet til kontaktpersoner for de pågældende selskaber. I jeres brev af 20. april oplyses det, at [person2] typisk afregnede med en kurre på et tilfældigt aftalt mødested i [by1] eller et eller andet sted i Jylland. Under almindelige forhold, ville en sådan afregning og af sådanne beløb som er aktuelle i denne sag, være fulgt af en dags dato kvittering for modtagelsen eller anden form for kvittering fra den person som har fået overdraget beløbet.

Af de medsendte bankudskrifter og den tilhørende tekst i brevet, er der for hvert af de omhandlende år hævet en række beløb, som efter det påståede skulle have været anvendt til betaling af fakturaerne.

Betalingen contra de faktiske fakturaer som er bogført i regnskabet inkl. moms, og korrektionerne for 2013 og 2014 som følge af, at enkelte fakturaer var bogført som salg og ikke køb, kan skematisk vises som nedenstående.

Fælles for alle årene er, at der er væsentlige differencer mellem det som rent faktisk er hævet fra virksomhedens eller indehaver/ægtefælles bankkonti, til det som rent faktisk skulle være afregnet.

Supplerende er det oplyst, at der derudover er lånt midler fra slægtninge, herunder slægtningen i udlandet til betaling af de pågældende regninger.

SKAT kan ikke forholde sig til, hvorvidt der er rent faktisk er optaget lån ved slægtninge eller andre, men kan alene forholde til, at disse overførelser/lån, på ingen måder er dokumenteret. Såfremt der var optaget lån i en størrelsesorden som ville have været nødvendig i denne situation, ville der under normale omstændigheder være dokumentation i form af lånedokumenter, bank overførelser, dokumentation for betaling af løbende afdrag m.v. For lån optaget ved slægtninge i udlandet ville der tillige have været vekseldokumentation i tilfælde, hvor beløbene var bragt ind i landet i form af kontanter.

Det er derfor forsat SKATs opfattelse, at realiteten i fakturaerne vedrørende brugen af fremmed arbejde, herunder betalingen af disse forsat ikke er underbygget af objektive forhold.

SKAT nægter derfor fradrag for de omhandlende fakturaer for årene 2012, 2013 og 2014 efter reglerne i statsskattelovens§ 6 eller efter reglen i momslovens § 37, stk. 1 og 2.

SKAT anerkender dog, at fakturaerne for 2013 fra [virksomhed5] ApS på i alt 31.608,80 kr. ekskl. moms og for 2014 på 59.484 kr. ekskl. moms ikke skal medregnes til omsætningen for de pågældende indkomstår. Den skattepligtige indkomst nedsættes derfor med tilsvarende beløb. Tilsvarende nedsættes den udgående moms med 7.902 kr. for 2013 og 14.871 kr. for 2014.

SKAT forhøjer derfor virksomheden, [person1] med følgende beløb:

2012:

Skattemæssig forhøjelse: 557.953 kr.

Momsforhøjelse: 139.488 kr.

...

Forældelse

Efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 31 (lbkg. 2015-11-12 nr. 1267), kan skattemyndighederne under normale omstændigheder ikke afsende varsel om ændring af en afgiftspligtig persons afgiftstilsvar senere end 3 år efter udløbet af den periode der forslås ændret. I det konkrete tilfælde vil det derfor sige, at 1-3 kvartal 2012 ikke kan forslås ændret.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan skattemyndigheder dog alligevel foretage sådanne ændringer, når den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsom ved indgivelse af den periodes afgiftstilsvar som ønskes ændret.

Det er SKATs opfattelse i denne sag, at virksomhedens indehaver [person1] har handlet mindst groft uagtsomt, idet der på ingen måder findes dokumentation for, at de påståede ydelser benævnt fremmed arbejde rent faktisk er købt og betalt, hvorved afgiftstilsvaret er blevet angivet for lavt.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skal skattemyndighedernes varsel om ændring af afgiftstilsvaret fremsendes inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor det forhold der ønskes ændret kommer til skattemyndighedernes kundskab. Det er SKATs opfattelse, at forholdet vedrørende afgiftstilsvaret for 2012 først kom endeligt til kundskab i forbindelse med, at SKAT fik udleveret virksomhedens regnskaber med tilhørende bilag. Dette blev udleveret af virksomhedens revisor [person5] den 20. oktober 2015. Oplysninger om virksomhedens bank blev udleveret den 9. november 2015. Dette varsel fremsendes således indenfor den krævede 6 måneders frist.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet virksomhedsindehaveren ikke har handlet groft uagtsomt jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanten har bl.a. anført følgende:

”Tvisten i sagen omhandler skattemæssige og momsmæssige fradrag, som [virksomhed1] v/[person1] (i det følgende benævnt [virksomhed1]) har opnået for betaling af underentreprenører efter henholdsvis Momsloven § 37 og Statsskatteloven § 6. Disse fradrag har SKAT ved afgørelse den 19. maj 2016 underkendt, da SKAT har vurderet, at afholdelsen af udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. I forhold til den bevisførelse [virksomhed1] har kunnet fremdrage, ønskes der ikke at føre videre sag om dette.

Det forhold nærværende klage drejer sig om, er forældelsesspørgsmålet på side 11 i SKATs afgørelse.

For 1.-3. kvartal 2012 er der indtrådt forældelse for at ændre i afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., men SKAT har vurderet, at der er hjemmel til en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet SKAT vurderer at virksomhedens indehaver [person1] har handlet mindst groft uagtsomt. Dette kan ikke tiltrædes.

...

I anledning af [virksomhed1]s’ negative momsangivelse for perioden fra den 1.1.2014 til den 30.6.2014 sender SKAT den 10. september 2014 et brev til [virksomhed1], hvor de oplyser at de vil gennemgå momsregnskabet, før de udbetaler momsen. Denne henvendelse er vedlagt som bilag 2. Umiddelbart herefter får SKAT dokumentation for virksomhedens bogføring m.v. med de bevægelser der havde været i 1. halvår af 2014 udleveret samt dokumentation for køb af ny bil, som er den primære årsag til den negative momsangivelse. I den forbindelse vedhæfter SKAT sig ved fradrag for fremmedarbejde. De sender derfor et brev til [finans1] den 30. oktober 2014, hvor de beder om kontoudtog for [virksomhed1] konti. Brevet er vedlagt som bilag 3.

Først den 23. marts 2015 sker der igen noget i sagen. SKAT træffer afgørelse om, at de venter med at udbetale den negative moms for 1. halvår af 2014, og de angiver, at de ønsker yderligere materiale inden de kan færdig behandle sagen. De beder [virksomhed1] om at sende regnskabsmateriale for årene 2012, 2013 og 2014 samt en redegørelse for, hvorfor det er [person4]s kontonummer der oplyses ved salg til [virksomhed8]. Den 21. april 2015 rykker SKAT for materialet, idet de endnu ikke har modtaget det. Afgørelsen samt rykkeren vedlægges som bilag 5.

Efter telefonisk korrespondance over sommeren 2015 er regnskabsmaterialet blevet aftalt at kunne være klar den 20. oktober 2015.

Den 10. februar 2016 afsender SKAT et forslag til afgørelse, vedlagt som bilag 6. Kommentar til forslag til afgørelse af den 20. april 2016 er vedlagt som bilag 4. Den endelige afgørelse bliver afsagt den 19. maj 2016 er vedlagt som bilag 1.

...

[virksomhed1] er en transportvirksomhed ejet af [person1], som ikke taler dansk og ikke har nogen uddannelse. Ægtefællen [person2] hjælper til med driften i betydeligt omfang.

Grundet travlhed i virksomheden har det været nødvendigt for dem at benytte sig af underentreprenører til at udføre noget transport, og i den forbindelse har [virksomhed1] benyttet sig af, blandt andet:

[virksomhed2] ApS – bilag 7

[virksomhed3] ApS – bilag 8

[virksomhed5] ApS – bilag 9

[virksomhed10] ApS. – bilag 10

Bilag 7-10 bekræfter, at selskaberne har eksisteret, og hvem der har været en del af selskaberne.

Af bilag 8, side 2, fremgår det også, at [person3], som hele tiden har været kontaktperson for [virksomhed1], er direktør for [virksomhed3] ApS. Yderligere fremgår det af bilag 9, næstsidste side, at [person3] også oprindeligt var direktør i [virksomhed5] ApS. De første tre selskaber er nu erklæret konkurs eller tvangsopløst, mens [virksomhed10] ApS fortsat er ’’levende’’.

Som bilag 11 er vedlagt de skriftlige aftaler der er indgået om transport for 1 år ad gangen. Aftalen for 2012 er med [virksomhed3] ApS, mens aftalen for 2013 og 2014 er med [virksomhed5] ApS.

De regninger, der er udstedt, vedrører ikke nødvendigvis den pågældende kontraktpart præcist, dvs. det ikke nødvendigvis er det firma der står på regningen, som der udført arbejdet. Idet kontakten hele tiden har været med [person3], har dette for [virksomhed1]s side været underordnet.

Af de pågældende aftaler fremgår det også, at betalingsbetingelserne er netto kontant ultimo hver måned, sidste hverdag. Proceduren om betaling af de pågældende fakturaer var typisk sådan, at [person1]s ægtefælle, [person2], var den, der havde kontakten med [person3]. Sidst i måneden blev der rettet telefonisk henvendelse til ham. Der blev her oplyst, hvad der var kørt for i den forløbende måned. [virksomhed1] sørgede herefter for at have de nødvendige kontanter til betaling af den pågældende faktura. Rent praktisk blev fakturaen ikke fremsendt på forhånd, men blev først udleveret mod kontant betaling. Udvekslingen af kontanter mod faktura foregik typisk i [by1]-området, hvor [person3] havde en kurer til at ”køre forbi” og som modtog vederlaget mod at aflevere en faktura. Det er derfor meget sjældent [person3], man afleverede pengene til kontant.

Enkelte gange er betalingen også sket andre steder, herunder ved forskellige byer i Jylland.

[virksomhed1] var i det pågældende samarbejde omhyggelig med at sørge for betaling på månedsniveau, da man ellers ikke kunne få en faktura for den ydelse, der blev leveret.

Vedlagt er konto [...16] for [virksomhed1] v/[person1], 2. april 2012 til 21. juni 2012 og 2. januar til 13. februar 2012, som bilag 12, idet det viser, at der er sket kontante hævninger til at betale fakturaerne med. Sammenlægger man de kontante hævning er der hævet kontant 92.600 kr. i 2012.

Der er herudover lånt midler fra slægtninge, m.v., herunder slægtninge i udlandet til at fremskaffe de kontante midler til betaling af de pågældende regninger.

Som bilag 13 fremlægges kontoudtog for udført arbejde for 2012 med fakturaer.

Der er, uden held, forsøgt at få kontakt til [person3] for yderligere dokumentation.

De afholdte udgifter i henhold til transport aftalerne er fratrukket, jf. statsskatteloven § 6 og købsmomsen er afløftet jf. momsloven § 37. [virksomhed1] har selvangivet følgende for 2012, 2013 og 2014, som SKAT ved deres afgørelse ikke har godkendt.

...

ANBRNIGENDER

Overordnet gøres det gældende, at [virksomhed1] skal have fradrag for moms for perioden 1.-3. kvartal 2012 på kr. 114.726, idet der ikke kan foretages ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret, fordi der ikke foreligger grov uagtsomhed fra [person1]s side, jf. skatteforvaltningslovens

§ 32, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at der kan foretages ekstraordinær genoptagelse, hvis ’’den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fast på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. ’’ Bestemmelsen kræver efter sin ordlyd en kvalificeret og positiv fejl. Når SKAT hævder, at [person1] har handlet groft uagtsomt, forudsætter det, at [person1] vidste eller burde have vidst, at fakturaerne ikke opfylder kravene til at få fradrag. Med andre ord skulle han altså vide bedre end den professionelle revisor, der har gennemgået regnskabet og vurderet det som værende i overensstemmende med gældende ret.

Derudover havde [person1] ikke haft kendskab til, at de virksomheder, som [virksomhed1] havde brugt som underleverandører ikke har betalt moms og SKAT.

Bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 3 som har den samme ordlyd.

Af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35C, stk. 1, nr. 3 (i L 175 fremsat den 12. marts 2003) fremgår det, at ’’myndighederne ikke vil være bundet af de ordinære frister for ændring af afgiftstilsvaret, eksempelvis hvor den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne har fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, eller hvor den pågældende har drevet uregistreret virksomhed. ’’ Endvidere fremgår det, at forslaget til loven svarer til den tilsvarende bestemmelse i skattestyrelsesloven vedrørende skatteansættelser, jf. forslaget til skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 4, som originalt er indsat ved LFF1998- 99.1.192 som skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5 med samme ordlyd. Af forarbejderne til den bestemmelse fremgår det også, at skattemyndighederne ikke skal være bundet af de almindelige ansættelsesfrister i tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt hat forholdt skattemyndighederne ligningsrelevante oplysninger.

Kigger man overordnet på forarbejderne til bestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse viser det, at man ved lovens indsættelse har tænkt meget på den situation, hvor der fra skatteyders side er fortiet oplysninger.

Hverken lovens ordlyd eller forarbejderne angiver en præcis beskrivelse af hvornår en skatteyder har handlet groft uagtsomt eller blot simpel uagtsom. Der må derfor foretages en konkret vurdering af om der i denne sag foreligger groft uagtsomhed fra [person1]s side eller fra en der handler på hendes vegne.

Det gøres gældende at der ikke foreligger grov uagtsomhed.

For det første følger dette af de faktiske forhold. Som bilag 13 er fremlagt de faktura der nu anfægtes. Fakturaerne er udstedt af den underentreprenør der har udført arbejdet. Der er indgået aftale med underentreprenøren, jf. bilag 11, s. 1, hvor vilkårene for samarbejdet er aftalt.

De aftalte rammer er endelig efterleveret – de udstedte faktura er alle betalt kontant. Der foreligger intet groft uagtsomt i denne måde at agere på, idet der er levet en reel ydelse.

For det andet foreligger der ikke fejl fra [person1]s side. Det bemærkes, at selvom den materielle del ikke påklages ved denne klageskrivelse er det ikke udtryk for en accept af, at man har ageret ’’forkert’’. [person1]s måde at erhverve ydelser fra en underentreprenør må lægges til grund som en reel ydelse. At ydelserne betales kontant på den beskrevne måde frakender ikke karakteren af ydelsen. Der er foretaget en reel levering og dermed erhvervelse.

For det tredje må man hense til [person1] som person og hendes forudsætninger og baggrund for at drive erhvervsvirksomhed. [person1] har ikke nogen uddannelse og dermed særlig økonomisk indsigt. Hun taler ikke dansk men blev assisteret af sin ægtefælle, der kan tale dansk. [person1] har ikke haft særlige forudsætninger på nogen måde for at vurdere, at den valgte måde at drive virksomhed på ville blive anfægtet af SKAT.

For det fjerde har [person1] og hendes ægtefælle tilkøbt ekstern assistance fra revisor [person5] for at sikre de juridiske rammer for den drevne virksomhed. [person5] har dels bistået med etableringen af virksomheden og dels udarbejdet løbende bogføring og regnskaber.

Der har ikke været nogen bemærkninger eller andet om [person1]s drift af virksomhed fra [person5]s side.

Samlet set gøres det derfor gældende at der ikke foreligger grov uagtsomhed fra [person1]s side, hvorfor der ikke er grundlag for at suspendere de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31.

Da den af SKAT varslede forhøjelse er foretaget efter udløbet af 3-års fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, og da der ikke forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 32, er der ikke hjemmel til at gennemføre den varslede forhøjelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har foretaget ekstraordinære genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. kvartal til 3. kvartal 2012.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb ... Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. ...”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt ...”

Følgende fremgik af dagældende § 57, stk. 1 og 3 i momsloven, lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011 (uddrag):

”Stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

...

Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb. ”

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret ikke ændres senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT kan uanset fristen i § 31 ændre et afgiftstilsvar i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Virksomhedens angivelsesfrist for 1. til 3. kvartal 2012 udløb henholdsvis den 10. maj 2012, den 17. august 2012 og 10. november 2012, jf. dagældende momslovs § 57, stk. 1 og 3.

SKAT efterspurgte virksomhedens regnskaber for indkomståret 2012-2013 i meddelelse af 23. marts 2015. Virksomhedens revisor fremsendte først det efterspurgte regnskabsmateriale 20. oktober 2015 og kontooplysninger for 2012 og 2013 blev eftersendt 9. november 2015.

Landsskatteretten finder, at SKAT, ved varsel af 10. februar 2016, har handlet inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Repræsentanten fremsendte sine indsigelser til SKATs agterskrivelse den 20. april 2016

SKATs afgørelse er truffet 19. maj 2016.

Det er rettens opfattelse, at SKAT ikke har truffet afgørelsen rettidigt for så vidt angår 1. til 3. kvartal 2012, idet SKAT ikke i forbindelse med sagens behandling har meddelt, at 3-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. skulle være forlænget.

På den baggrund ophæves SKATs afgørelse for så vidt angår momstilsvaret for 1. til 3. kvartal 2012.